ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN
|
|
- Astrid Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Socialstyrelsen Dokumenttype Manual Dato April 2014 ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN
2 ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN INDHOLD 1. Indledning Læsevejledning 1 2. Om åben dialog Begrebsafklaring De syv grundprincipper 3 3. Flowmodel 6 4. Datakilder 7 Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F
3 1. INDLEDNING Fem kommuner skal med støtte fra Socialstyrelsen afprøve den netværksorienterede tilgang Åben Dialog som led i projektet Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser. Forud for afprøvningen, der skal foregå fra , har Socialstyrelsen bedt Rambøll Management Consulting om at udarbejde en manual for Åben Dialog, der kan understøtte de fem kommuner i afprøvningsperioden. Åben Dialog er en velafprøvet tilgang med klare grundprincipper, men den er kun i begrænset form blevet manualiseret tidligere. Ambitionen for denne manual er at give de praktikere, der skal arbejde med Åben Dialog, et konkret og handlingsanvisende bud på, hvordan processen i et Åben Dialog-forløb kan tilrettelægges og organiseres med respekt for Åben Dialogs grundprincipper. Vi har igennem udviklingen af manualen været opmærksomme på, at Åben Dialog som tilgang har en karakter, der vanskeliggør en entydig beskrivelse af, hvordan man som professionel skal agere i et forløb, fordi det er en grundforudsætning for et Åbent Dialog-forløb, at det skal tilpasses den enkelte borger. Hensigten har derfor været at identificere de faser og kerneelementer, som er gennemgående for processen på tværs af forskellige indsatser. Med dette udgangspunkt vil vi derfor understrege, at det er ambitionen at sikre en ensartet proces for de enkelte Åben Dialog-forløb, men ikke et ensartet indhold. Helt konkret er der i manualen opstillet nogle retningslinjer understøttet af tjeklister, hjælpespørgsmål og redskaber for den proces, behandlerne og borgerne sammen indgår i gennem et Åbent Dialog-forløb. Indholdet i et forløb vil omvendt ikke være styret i en på forhånd defineret retning, men naturligt blive til undervejs i processen ud fra borgerens og dennes netværks ønsker og behov. Udarbejdelsen af manualen er sket i et tæt samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Socialfaglig Udvikling, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling samt centrale videnspersoner og praktikere fra den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri, som alle har arbejdet med Åben Dialog i praksis. Manualen beskriver formål og fremgangsmåde fra opstart af forløbet til afholdelse af netværksmøder og afslutning af forløbet og tydeliggør i de enkelte faser kerneelementerne og hovedaktiviteterne i Åben Dialog. Det er helt afgørende, at denne manual ikke står alene som grundlag for at implementere Åben Dialog, da det er en forudsætning for at anvende manualen, at man har gennemgået et kursusforløb i Åben Dialog. 1.1 Læsevejledning Vi har valgt at opdele manualen i to dele. Dette er Del I, Åben Dialog om tilgangen. Del I omhandler Åben Dialog som tilgang og giver en kort introduktion til Åben Dialog. Afslutningsvis vises den faseoversigt, der er udarbejdet som ramme for processen i et Åben Dialog-forløb (flowmodellen). Del II, Åben Dialog - manualen er den egentlige handlingsanvisende manual, som praktikerne i de fem kommuner vil kunne anvende i praksis og bruge som opslagsværk gennem afprøvningsforløbet. I denne del af manualen lægger vi ud med en kort begrebsafklaring, hvis formål er at gøre det klart og overskueligt for læseren, hvad vi mener, når vi fx skriver mødeleder, tovholder mv. Dernæst beskriver vi nedenfor de syv grundprincipper for Åben Dialog: Hurtig hjælp, det sociale netværksperspektiv, fleksibilitet og mobilitet, ansvar, psykologisk kontinuitet, tolerancer og usikkerhed samt dialog. De syv grundprincipper er grundpillerne i Åben Dialog og er helt centrale for forståelsen af Åben Dialog. De er derfor vigtige at introducere, så læseren ikke blot får et indblik 1
4 i, hvad hvert grundprincip dækker over, men også hvordan de hver især relaterer til den overordnede indsats. 2. OM ÅBEN DIALOG Åben Dialog er udviklet i Finland, hvor den også er kendt som Vestlaplandsmodellen. Her omlagde man i 1980 erne indsatsen i psykiatrien ved at gøre indsatsen netværksorienteret. Overvejelserne bag omlægningen var, at borgernes netværk udgjorde en ressource, man kunne inddrage i indsatsen til borgeren. Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger ikke opstår indeni den enkelte, men gennem netværket og ændrede måder at tale sammen på og heraf facilitere/muliggøre en ny forståelse. Selv om borgeren er i centrum, så kan han/hun ikke forstås uden at se på den kontekst, som borgeren indgår i. Familien og netværket er en del af løsningen. Helt grundlæggende er idren altså, at man ved at understøtte dialogen mellem borger og dennes netværk muliggør forandring hos borgeren og/eller familien. Det er en tidskrævende proces, og Åben Dialog afviger dermed fra tendensen i tiden til at zoome hurtigt ind på problemerne, så diagnoser kan stilles. Åben Dialog er således en ikke-diagnose-orienteret tilgang til indsatsen for mennesker i akut såvel som ikke-akut psykisk krise. Krise skal dermed forstås i bredest mulige forstand og ikke nødvendigvis som noget, der er pludseligt opstået. Der kan også være tale om en krise, borgeren længe har været i, og hvor Åben Dialog-tilgangen ses som et relevant supplement til eksisterende indsatser. Det afgørende i Åben Dialog er at få krisen til at lette, mens diagnosen ikke i første omgang er så afgørende. Først når krisen er lettet, bliver det relevant at stille diagnosen, så der kan arbejdes med den i den videre indsats. Denne manual er målrettet en systematisk afprøvning af Åben Dialog, som finder sted i forbindelse med Socialstyrelsens 19M-projekt, der har til formål at udvikle kvaliteten i indsatsen over for mennesker med svære psykiske lidelser. I perioden afprøves Åben Dialog af fem kommuner over for målgruppen af borgere med svære psykiske lidelser. Kommunerne har forud for projektet selv udpeget Åben Dialog som én tilgang blandt fire recovery-orienterede og veldokumenterede metoder, de gerne ville afprøve. Åben Dialog ligger traditionelt og også i denne afprøvning i grænsefeltet mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Samarbejdet mellem de to enheder er derfor et vigtigt element, så der er klarhed om, hvad der er behandlingspsykiatriens opgave, og hvad der er kommunens opgave i form af forebyggelse og øvrig socialfaglig indsats. Det gavner ikke blot samarbejdet, men i sidste ende også den indsats borgeren modtager. 2.1 Begrebsafklaring For at undgå uklarheder i læsningen af manualen præsenterer vi i det følgende afsnit enkelte af de mest centrale begreber og betegnelser, manualen opererer med. Dette afsnit skal fx sikre, at der er klarhed over, hvad en mødeleder er, og hvilke funktioner denne har og ikke har. Borgeren er den betegnelse vi benytter, når vi taler om personen, der er blevet tilbudt et Åben Dialog-forløb. Et Åben Dialog-forløb er den betegnelse vi benytter om perioden fra det første møde med borgeren og frem til borgeren sammen med netværksteamet beslutter, at der ikke skal afholdes flere netværksmøder. Et forløb består af minimum to netværksmøder. Der er ingen øvre grænse for antallet af møder inden for et forløb. Det private netværk dækker over pårørende til borgeren. Det private netværk dækker bl.a. over familie, kæreste, venner, naboer, men kan i øvrigt være hvem som helst, så længe borge- 2
5 ren betragter vedkommende som en del af sit private netværk. Der findes altså som sådan ingen faste kriterier for, hvem der kan (og ikke kan) være en del af det private netværk. Det professionelle netværk dækker over mennesker, hvis job gør dem til en del af borgerens professionelle netværk. Det kan fx være socialrådgiveren, sagsbehandleren fra jobcentret, psykologen, læreren m.fl. En borgers netværksteam betegner det team, der på vegne af og sammen med borgeren står for at planlægge, arrangere og afholde netværksmøder. De har ansvaret for at lede processen i netværksmøderne, ikke indholdet. Netværksteamet følger borgeren gennem hele indsatsperioden og består (som minimum) af to personer. Én tovholder og mødeleder (beskriver to funktioner, der kan men ikke nødvendigvis vil blive varetaget af den samme medarbejder); én eller flere reflektører: Tovholderen er en kontaktperson, der er uddannet i at gennemføre Åben Dialog, og som følger borgeren i hele forløbet. Tovholderens primære opgave er, i Vejledende principper til kompetenceprofil for mødelederen Minimum 3-års erfaring med målgruppen Erfaring med samtaleterapi i/med grupper Tolerance overfor usikkerhed (i dette tilfælde ved at have evnen til at rumme den usikkerhed, der er i rummet og i en selv, frem for hurtigt at blive løsningsorienteret og ekspert i løsninger på borgerens vegne) Evne til at strukturere og summere de fælles konklusioner op på netværksmødet Være tillidsvækkende for borgeren og netværket/empatisk Evne til at lede et møde og stå for planlægningen af mødet Åben og læringsorienteret samarbejde med borgeren, løbende at planlægge, organisere og arrangere netværksmøder igennem kortlægning af netværk samt løbende kontakt med borgeren. Mødelederens opgave er at lede mødeprocessen, ikke indholdet eller resultatet af mødet. Mødelederen indgår sammen med reflektøren/reflektørerne i den reflekterende samtale. Reflektørens opgave er at lytte til, hvad der bliver sagt af deltagerne på netværksmødet, samtidig med at vedkommende forholder sig til de forskellige tanker og åbninger, der viser sig. Reflektøren overlader, medmindre andet er aftalt, det til mødelederen at lede processen, indgår ikke i dialogen før og efter refleksionen og bliver ikke interviewet af mødelederen. Overvejelser om sammensætning af borgerens netværksteam Det kan i nogle sammenhænge være relevant at overveje, om det er hensigtsmæssigt, at tovholder- og mødelederfunktionen varetages af den samme person. Dette er særligt tilfældet, hvor tovholder er en person med en længerevarende historik sammen med borgeren og evt. selv vurderer at have svært ved at leve op til mødelederens funktionsbeskrivelse. Det er en mulighed at invitere flere reflektører med til netværksmøderne, hvis både borger og mødeleder er indforstået med det. Netværksmøde er den betegnelse, vi har valgt at bruge, når vi taler om de møder, hvor borger, netværk og netværksteamet samles og afholder dialogiske samtaler. For at kunne kalde et møde for et netværksmøde er det et krav, at der som minimum er én deltager ud over borgeren og netværksteamet. 2.2 De syv grundprincipper Åben Dialog bygger som tidligere nævnt på syv grundprincipper, der tilsammen danner udgangspunktet for Åben Dialog. Principperne er udviklet af Jaakko Seikkula og hans kolleger. Disse principper vil i dette afsnit kort blive præsenteret for at give en forståelse af, hvilke forudsætninger en Åben Dialog-indsats bygger på. Intet princip har forrang over/kan betragtes som vigtigere end andre, men skal betragtes på lige fod med de øvrige principper. 3
6 Hurtig hjælp er et princip, der i særlig grad knytter sig til akutte kriser i behandlingspsykiatrien, men bør også ses som et grundprincip i ikke-akutte situationer, som der formentlig vil være overvejende flest af i kommunerne. Tanken bag hurtig hjælp-princippet er, at det er bedst at møde mennesker med et behov umiddelbart i stedet for at afvente situationen. I akutte kriser arbejder man ud fra, at der inden for 24 timer efter første henvendelse fra borgeren, en pårørende eller visiterende enhed afholdes et første møde. Formålet med 24-timers reglen er at undgå indlæggelse i så mange tilfælde som muligt. I ikke-akutte kriser vil der typisk være et andet tidsperspektiv, og det vil derfor sjældent i samme grad være muligt eller nødvendigt at planlægge og afholde det første møde inden for 24 timer. Alligevel bør man efterstræbe hurtigt at få kontakt med borgeren og/eller familien, når borgeren er blevet tilbudt et Åbent Dialog-forløb, så de oplever, at deres bekymring bliver taget alvorligt og prioriteres. Det er også vigtigt, at der er en klar og tydelig tidsramme for, hvornår indsatsen iværksættes i forhold til at fastholde borgerens motivation for at engagere sig i indsatsen. Den oprindelige tanke bag hurtig hjælp-princippet henvender sig således måske overvejende til behandlingspsykiatrien og akutte kriser, men bør også efterleves i socialpsykiatrien, for så vidt det er muligt. Det sociale netværksperspektiv indebærer, at borgerens familie og øvrige netværk, såvel det private som det professionelle, inddrages aktivt i indsatsen og på netværksmøderne. Ved at inddrage borgerens netværk mobiliserer man støtte til borgeren, men man sørger også for at få aktiveret netværkets ressourcer. Netværket har ofte langt flere ressourcer, end vi går og tror, som kan og bør udnyttes. Fleksibilitet og mobilitet skal sikre, at indsatsen til borgeren til enhver tid tilrettelægges fleksibelt efter de konkrete og/eller foranderlige behov, borgeren har. Derfor er det vigtigt kontinuerligt at drøfte med borgeren, hvem der skal deltage på netværksmøderne; hvor netværksmøderne skal foregå; og hvornår netværksmøderne skal foregå. Det er også vigtigt, at der er fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige muligheder for støtten. Indsatsen foregår dog med tilladelse som udgangspunkt i omgivelser, der er kendt af borgeren og de nærmeste. Ansvar indebærer, at netværksteamet i planlægningen og afholdelsen af et Åbent Dialog-forløb påtager sig ansvaret for at sikre de bedste rammer for mødet (fx at de, der inviteres til netværksmøderne, også er dem, der har handlekompetencer og tid til seriøst at indgå i forløbet), at indsatsen igangsættes, samt at eventuelle beslutninger kun bliver besluttet på netværksmøderne og er velbegrundede. Det er ligeledes netværksteamets ansvar at sikre den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning, så indsatsen har en naturlig fremdrift (og hjælper borgeren). Psykologisk kontinuitet handler om kontinuitet og sammenhæng. Princippet skal sikre, at netværksteamet (mindst en i teamet) følger borgeren gennem hele forløbet. Der skal være en kontinuitet fra møde til møde, som sikrer, at fortællinger og beskrivelser i den ene samtale tages med til næste osv. Den psykologiske kontinuitet er ligeledes vigtig i forhold til overgang fra det ene tilbud til det næste eller i samarbejdet med andre systemer. Det skaber forudsigelighed og tryghed for borgeren. Tolerance for usikkerhed skal sikre, at netværksteamet ikke går ind til netværksmøderne som eksperter med forudindtagede ideer om, hvad borgerens krise er og skyldes, og hvad løsningen er, så man derved sætter en dagsorden for indholdet på netværksmødet. Gør man det, arbejder man ikke Åbent Dialog-orienteret. Udgangspunktet bør i stedet være, at det er borgeren selv og netværket, der er eksperterne i forhold til borgerens liv, ikke teamet. Netværksteamet har en viden og kan stille den viden til rådighed, hvis borgeren og netværket ønsker det, men den må 4
7 ikke udnyttes til at trække ting ned over hovedet på borgeren og netværket. Det handler derfor om at indtage en ikke-vidende og undersøgende position og give plads til de forskellige holdninger, der fremkommer på netværksmøderne. Ved at give plads til dialog, kan deltagerne på netværksmøderne sammen undersøge problemet, og hvad der kan gøres ved det. Det er sådan, at muligheder og ressourcer opdages og udvikles. Det er ikke uden vanskeligheder for netværksteamet og de øvrige professionelle deltagere at skulle fralægge sig ekspertrollen og være ikke-løsningsorienterede. Det er en krævende proces. Oftest vil de professionelle netop være vant til at gå ind som eksperter med løsninger på borgerens vegne. Borgeren og det private netværk vil også være vant til, at det er de professionelle, der kommer med løsningerne, ikke dem selv. Derfor vil de også være på usikker grund. Der kan opstå situationer, hvor der på et netværksmøde ikke kan besluttes eller aftales andet, end at der er behov for et nyt møde. Det kan også skabe usikkerhed og frustration, at netværksmødet ikke har affødt nogen løsninger eller muligheder, der efterfølgende kan igangsættes. Usikkerhed blandt deltagerne er derfor en uundgåelig og naturlig del på netværksmøderne og efter netværksmøderne. Selv om den usikkerhed kan være svær at håndtere, så er det imidlertid vigtigt, at netværksteamet selv kan tolerere usikkerheden og hjælpe borger og netværk med at tolerere usikkerheden på netværksmødet og efter netværksmødet. Dialog er gennemgribende for Åben Dialog-tilgangen og er ikke noget, der tilsættes løbende undervejs i forløbet. Dialog er og skal være omdrejningspunktet for samtalen på netværksmøderne og den løbende kontakt med borgeren. Ved at fremme dialogen blandt borgeren og vedkommendes netværk er tanken, at man muliggør forandring. Dialogen skal facilitere, at borgeren og borgernes netværk får mulighed for at opdage og opbygge ressourcer ved at tale sammen, så borgeren opnår øget handlekraft i eget liv. At den løbende kontakt med borgeren sker gennem dialog skal sikre, at borgeren inddrages og bliver hørt i alle faser af forløbet. At samtalen på netværksmødet bliver dialogbaseret forudsætter, at man lytter (undersøgende) til andres udsagn, at man forholder sig til, hvad det er, den anden egentlig siger, at man forholder sig til, hvad der bliver sagt ud fra en spørgende, undrende og undersøgende tilgang, hvor ens egne tanker og ideer forsøges lagt til side. Alles udsagn skal respekteres, høres og inkluderes. Ingen har patent på sandheden. I stedet skabes der i dialogen rum for flere forskellige udsagn, som forsøges inkluderet i en ny forståelse. Det er vigtigt, at der ikke tolkes hverken på borgerens eller netværkets udsagn. 5
8 ÅBEN DIALOG FREMGANGSMÅDE Del I Om tilgangen 3. FLOWMODEL I arbejdet med at omsætte Åben Dialog-metoden til en manual har vi udarbejdet en flowmodel, der giver en oversigt over de naturlige faser i et Åben Dialog-forløb. Modellen giver struktur for processen og de handlingsanvisninger, der er beskrevet i Del II Manualen. Flowmodellen giver et billede af den naturlige arbejdsgang i et forløb og indeholder dermed et naturligt kronologisk perspektiv på processen, men det er vigtigt at understrege, at de enkelte faser godt kan smelte sammen til én enkelt aktivitet fx i forbindelse med opstart, netværkskortlægning og planlægning. Når vi har valgt at splitte forløbet op i en række faser, er det primært for at synliggøre de selvstændige formål og opgaver, der er forbundet med de enkelte trin i processen og for dermed for at betone, hvad der er ufravigelige kerneelementer i arbejdet med Åben Dialog-metoden. I figuren nedenfor er flowmodellen med de enkelte trin i processen illustreret, og det er fremhævet, hvilke af Åben Dialogs syv grundprincipper der udgør kerneelementerne i de enkelte faser af forløbet. I Del II Manualen bliver det for hver fase tydeliggjort: Hvilke kerneelementer der er (dvs. hvad er de ufravigelige hensyn) Hvilken fremgangsmåde der skal følges (dvs. hvordan er processen) Hvad der kan understøtte arbejdet (dvs. en konkretisering af fremgangsmåde i tjeklister, gode eksempler i støtte- og refleksionsspørgsmål og gode redskaber). Figur 1: Flowmodel for fremgangsmåde i Åben Dialog 1. Hurtig hjælp 2. Netværksperspektiv 3. Fleksibilitet og mobilitet 4. Ansvar 5. Psykologisk kontinuitet 6. Tolerance af usikkerhed 7. Dialogbasering I: OPSTART II: NETVÆRKS- KORTLÆGNING III: PLAN- LÆGNING IV: NETVÆRKSMØDE V: AFSLUTNING Henvendelse fra borger, pårørende eller visitator Kortlægning af netværk Forberedelse af forløb Velkomst og rammesætning Afrunding af møde Afslutning og evt. brobygning Samtale med borger Mødeafholdelse 6
9 4. DATAKILDER Vi har benyttet os af to typer af datakilder: Skriftligt materiale, hhv. bøger og artikler omhandlende Åben Dialog-tilgangen Interviews med danske fagpersoner, der har erfaring med Åben Dialog i en dansk kontekst. Litteraturliste: Andersen, Tom (2009): Reflekterende processer, samtaler og samtaler om samtaler. Dansk Psykologisk Forlag, 4. oplag Arnkil, Tom Erik et al. (2010): Fremtidsdialoger - Handbok för samtalsledare som arbetar med nätverk. Universitetstryckeriet. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2011): Et samtidigt ansvar evalueringsrapport Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2012): Samarbejdet om de svageste borgere i Odsherred Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2012): Åben Dialog i Odsherred kommune anbefalinger vedrørende Åben Dialog og en kommunal tovholderfunktion Gergen, Kenneth J.; Gergen, Mary (2006): Social konstruktion, ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag Hårtveit, Håkon; Jensen, Per (2005): Familien plus én. Forlaget Klim Larsen, Vibeke: Vi møder folk, der hvor de er, Videnscenter for Socialpsykiatri Larsen, Vibeke: Med drømme som mål, Videnscenter for Socialpsykiatri Larsen, Vibeke: Fra menneske til menneske, Videnscenter for Socialpsykiatri Larsen, Vibeke: Det er ikke terapi, men det udspiller sig i rummet lige før, Videnscenter for Socialpsykiatri Larsen, Vibeke: Opgør med vanetænkning, Videnscenter for Socialpsykiatri Madsen, Karina Søby (2012): Den åbne dialog, Psykolog nyt (16): Outsideren (2009): Kun Visionen mangler Outsideren (2010): Gør jeg det nu rigtigt? Psykiatrien i Syddanmark: Åbne samtaler i Ungdomspsykiatrien, ( Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri (2013): En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser Seikkula, Arnkii; Seikkula, Jaakko; Arnkil, Tom Erik (2008): Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag Seikkula, Jaakko (2008): Åben Dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels Forlag Seikkula, Jaakko & Alakare, Birgitta (2011): Open Dialogues Valdresmodellen (2011): Handbok i ledelse af nettverksmøte basert på åpen dialog Vange, Birgitte et al. (2009): Fire åbne samtaler og én lukket en ungdomspsykiatrisk praksisbeskrivelse, fokus 37:
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk
Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel
Læs mereÅben Dialog organisation & praksis
STOF nr. 24, 2014 Åben Dialog organisation & praksis I Åben Dialog anerkendes brugeren som ekspert i forhold til sit eget liv, og hans eller hendes netværk inddrages som en vigtig ressource. Samtidig skal
Læs mereÅben Dialog. Del II Manual
Åben Dialog Del II Manual Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Indhold udarbejdet
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereKursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte
Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations-
Læs mereHvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.
Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov
Læs merePsykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik
Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan
Læs mereÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?
ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det
Læs mereÅben Dialog organisation & praksis
Åben Dialog organisation & praksis I Åben Dialog anerkendes brugeren som ekspert i forhold til sit eget liv, og hans eller hendes netværk inddrages som en vigtig ressource. Samtidig skal de professionelle
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereÅben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19
Læs mereKURSUS I DIALOGISK PRAKSIS. Dialogiske processer med elev, barn, forælder, borger i centrum med inspiration fra.»åben Dialog«
KURSUS I DIALOGISK PRAKSIS Dialogiske processer med elev, barn, forælder, borger i centrum med inspiration fra»åben Dialog« KURSUS I DIALOGISK PRAKSIS KURSUS I DIALOGISK PRAKSIS Dialogiske processer med
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereTværfaglighed & koordineret indsats
Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereBrugerstyret psykiatri
Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereFÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED
Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereHvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?
Kan psykiske sygdomme forebygges? Høring på Christiansborg 18. januar 2019 Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen? Påvirker begrebsforvirringen ang. forebyggelse sundhedssektoren herunder
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereAfrapporteringsskema. - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereTemadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs
Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereNotat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013
Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereInvolvering af medarbejdere med brugererfaring i Åben Dialog
Involvering af medarbejdere med brugererfaring i Åben Dialog Professor Niels Buus Faculty of Nursing and Midwifery University of Sydney Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet Psykiatrien
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereSkema til samtale på afdelingen med erfarne TR
Skema 1 Diagnostiker-rollen Er på niveauet: Vil på: Diagnostikeren er den, der bidrager til at afklare hvilke opgaver, der ligger i en situation. Endvidere afklares hvilke opgaver TR kan, skal og eller
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereNotat. Med drømme som mål Projekt Med drømme som mål! 26. september 2007 og 9. november Dato for afholdelse
Notat Projekt nr. 136 Med drømme som mål! Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Lea Willumsen Godkendt d. 6. december 2007 26. september 2007 og 9. november 2007 Nørregade
Læs mere