Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Transkript

1 Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

2 Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

3 Uddannelses formål hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

4 Kommercialisering Netværksorganisering Globalisering et hyperkomplekst samfund Videnssamfund Informations- og kommunikations teknologi Individualisering International konkurrence Acceleration, 24-timers samfund Ideer og løsninger

5 Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund?.. Og hvad stiller vi op med den erkendelse, at i dette hyperkomplekse samfund er gårsdagens sandhed morgendagens løgn? (Lars Qvortrup: Det lærende samfund) Svar: Viden skal ikke bare serveres, men skak give genklang i eleven/kursisten Gymnasieskolen skal give de unge værktøjer til at håndtere omskiftelighed. Eleverne skal lære at tage ansvar for og påvirke de sammenhænge, de indgår i. Det drejer sig ikke mindst om egenskaber som handlekraft, målbevidsthed og kreativitet.

6 Studenter i verdensklasse debatoplæg fra GL og Mandag Morgen Verdensklasse præstere kommunikative og formidlende kompetencer, handlingskompetence, kreativitet og idéskabelse, fortolkning, perspektivering og anvendelse af viden. Vindende forudsætninger -producere Tværfaglige, metodiske og processuelle kompetencer. Fra definition af problemstilling, valg af metoder, sortering af materiale og afkodning af informationsstrømme til analyse, fortolkning og konklusion. Fundamentale forudsætninger - Indlære Grundlæggende særfaglige færdigheder. Indfrielse af særfaglige læringsmål

7 Verdensklasse og Motivation Studenter i verdensklasse Gymnasieskolen svigter sin dannelsesopgave. Motivation og engagement er centrale drivkræfter for læring. For få elever og lærere er begejstrede for at gå i skole. Derfor skal undervisningen tænkes i nye baner! Elever tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, håndtere og navigere fagligt, socialt og personligt i forhold til det fremtidige samfund. De vigtigste motivationsfaktorer bag kreativ produktion er passion og interesse i arbejdet. Elever, der er eksternt motiverede af eksempelvis belønninger og karakterer, vil tage den korteste og mest oplagte vej til målet. Internt motiverede vil afprøve forskellige veje og nyde processen på vej mod målet. Desværre tyder meget på, at uddannelsessystemer på alle niveauer og overalt i verden bygger på en snæver definition af akademisk intelligens, som ignorerer deres ansvar for at udvikle menneskets kreative evner.

8 Dannelsesbegrebet udvides Kundskaber Teori Viden Egenskaber Dannelse Kompetancer At gøre Færdigheder kreativitetsaksen

9 Wolfgang Klafkis dannelsesteori Ud fra Klafkis dannelsesteori skal eleven være i stand til at handle, da dette er livets vilkår

10 Innovation og entreprenørskab handler således om: Aktivt og konkret at engagere sig i sin omverden gennem det faglige stofindhold Om at se muligheder Om at være nyskabende Om at gøre ideer til virkelighed og dermed skabe nye ideer

11 Innovativ undervisning er: Deltagerstyret større elevaktivitet og ansvar, medejerskab og derved motivation, lærere er tilrettelæggere Problemorienteret arbejde med virkelige problemer Erfaringsbaseret knyttet til elevens egen hverdag og lokal samfundet

12 Innovativ undervisning er Resultatorienteret - meningsfuld præsentation Refleksion og overføringsværdi hvordan udnyttes den tilegnede viden/erfaring Kompetencegivende øvelser som indgang til kreativ selvstændig procesarbejde

13 KIE-MODELLEN I det innovative rum E det entreprenante rum k det kreative rum

14 Det kreative rum Divergent tænkning idérigdom - det ikke lineære - det skøre -det intuitive - det ikke akademiske Fremmer evnen til at handle i komplekse situationer og se mange muligheder. Ikke løsningsorienteret, men handler derimod om fleksibilitet. evnen til at skifte fra et perspektivt til et andet.

15 Det innovative læringsrum Ideerne skal italesættes, prioriteres, systematiseres. Overblik, struktur, planlægning, undersøgelse og analyse. Analytisk proces, konvergente tankeformer kommer i spil

16 Det entreprenante rum Ideen skal omsættes til reel handling og udmøntes i konkret praksis. Det er bl.a. her der skabes værdi for andre

17 Inspiration KIE-modellen: Innovativ undervisning Af: Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann- Andersen

18 1. Vidensfasen Tilegnelse af viden Klasseundervisning, selvstudie, gruppearbejde, mv. Den innovative metode - de seks faser 2. Den kreative fase Brainstorm og ideudvikling Forskellige vinkler og fag Tavs refleksion, automatskrivning, lyt og byt mv. 3. Den innovative fase Bedste ideer udvikles Udvælgelse af bedste ide Nytteværdi Analyse og konsekvenser mv.

19 Den innovative metode - de seks faser 4. Iværksætterfasen Undersøgelser, eksperimenter Stoftilegnelse Produktfremstilling Udvikling af materiale 5. Formidlingsfasen Mundtlig eller skriftlig formidling Kreativ eller ved hjælp af medier? Målgruppefokusering Artikler, læserbreve, temaavis, foredrag, PP 6. Refleksionsfasen Hvad gik godt og galt Overføringsværdi Evaluering mv.

20 Innovation på Københavns åbne Gymnasium Eleverne skal arbejde med kreative og idégenererende processer som f.eks. KIE-modellen Eleverne skal arbejde med den virkelige verdens virkelige problemstillinger Elevernes ideer skal blive til værdi for andre Eleverne skal formidle deres resultater ved hjælp af forskellige medier (ikke alle punkter skal eller kan opfyldes hver gang)

21 Innovation i historieundervisning et idéoplæg Udstilling: hvor? Hvordan? hvem kunne man samarbejde med, f.eks. Et museum, udstilling på bibliotek? Målgruppe? Formidling: avisartikel, ugentlig klumme på skolens hjemmeside, morgensamling (hvilke medier? Eller hvilken form?) Undervisning: Unge underviser unge, samarbejde med folkeskoler, andre gymnasier? Byvandring? T anderledes forløb