dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar"

Transkript

1 dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

2 DAGTILBUD et kommunalpolitisk ansvar Det er nødvendigt at handle ambitiøst

3 Et kommunalpolitisk ansvar 3 Dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar I efteråret 2007 besluttede KL s bestyrelse en offensiv kommunal dagsorden om kvalitet i velfærdsservice. Det handler om at dokumentere og udvikle kvaliteten også i dagtilbud. Det er hensigten at sætte fokus på kerneydelsen, tydeliggøre de gode resultater og øge borgernes tilfredshed. I den forbindelse har et stort antal kommuner og KL aftalt et partnerskab om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Det er formålet, at kommunerne bevarer styringen og tager teten i forhold til kvalitetsudvikling og dokumentation af kerneydelsen i dagtilbud. Partnerskabet skal erfaringsudveksle mellem kommunerne. Som optakt til dette arbejde udsender KL publikationen: Dagtilbud - et kommunalpolitisk ansvar. Publikationen bygger på KL s drøftelser med en række kommuner, konsulentprojekter og løbende samarbejde med Børne- og kulturchefforeningen og ministeriet med ansvar for børneområdet. Publikationen konkretiserer kommunalbestyrelsens ansvar for: Tilsyn og dialog Trivsel, udvikling og læring Helhed og sammenhæng Ledelse Kommunalbestyrelsen kan anvende publikationen, når den beslutter, hvordan den udmønter sit ansvar for dagtilbud. Hvert af de fire temaer har sit opslag og sine spørgsmål til drøftelse. På den måde kan kommunalbestyrelsen nemt fokusere på det væsentligste. Hvert opslag er bygget op på samme måde. Som indledning til hvert tema har KL et budskab til kommunerne. Derefter er der udvalgt nogle af de væsentligste krav, som Folketinget og andre aktører stiller til dagtilbud og til kommunerne. I det efterfølgende afsnit om det kommunalpolitiske ansvar opfordrer KL kommunalbestyrelserne til konkrete initiativer. Derudover er der resultater af en analyse, som KL har foretaget. Den giver blandt andet et billede af, hvordan kommunalpolitikerne aktuelt arbejder med dagtilbudsområdet. Sidst i publikationen er der spørgsmål til politisk drøftelse. Dagtilbud med værdi betyder politisk fokus på: Børneliv fra 0-6 år Kvaliteten i kerneydelsen Det gode samarbejde mellem forældre og professionelle Høj brugertilfredshed Spredning af de gode resultater God ressourceudnyttelse

4 dagtilbud med værdi Dagtilbud er et kommunalt ansvar. Dagtilbudsloven signalerer øget faglighed. Høj kvalitet i omsorg, tryghed, udvikling og læring er afgørende for barnets videre vej gennem livet. Næsten samtlige 1-6 årige børn i Danmark er sammen i dagtilbud. Derved er der en enestående mulighed for at skabe en god og udviklende dagligdag for det enkelte barn. Det handler om en god start for børn og familier og på længere sigt solid basis for livsduelighed. Dagtilbud er lovgivningsmæssigt ændret fra primært at være et servicetilbud til borgerne om pasning til i dag at have en selvstændig værdi og funktion i forhold til børns trivsel, udvikling og læring. Dagtilbudsloven synliggør og markerer tilbuddets selvstændige værdi i det moderne samfund. Nu er det tid til, at kommunalbestyrelsen tager et reelt ansvar for dagtilbud og sætter en tydelig dagsorden om dagtilbud med værdi. Hvis ikke, kan dagtilbud måske ende i centralt fastsatte velfærdsrettigheder, kvalitetsstandarder og normeringer. De øgede krav om kvalitet og dokumentation giver endvidere anledning til, at kommunalbestyrelsen beslutter kommunale mål og ubureaukratisk opfølgning. Ellers kan konsekvensen måske blive en standardiseret kvalitetsmodel eller ekstern akkreditering. Dagtilbud med værdi handler først og fremmest om, at børn trives, udvikler sig og lærer i et fællesskab med andre børn og voksne. Forudsætningen er tillid til og anerkendelse af de fagprofessionelle og tæt samspil med forældrene.

5 Dagtilbud med værdi 5 Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? - Nogen gange synes jeg, at det er sjovest at være derhjemme, men altså det er nok sjovest at være i børnehaven, fordi så har man de fleste af deres kammerater lige foran næsen på dig på mig selv - Det er, at der ikke er nogle skrappe voksne. Hvis der ikke var nogle voksne! Og at lege, det er også det bedste - Alt sammen. Det hele er rigtig sjovt. Der er slet ikke noget kedeligt Hvordan skal en sød voksen i børnehaven være? - En, der læser bøger og gør tegnebordet klar - En, der er god til at give krammere - En, der hjælper Hvad har du lært i børnehaven? - Vi har lært, at man ikke må drille - Så skal man være sød mod dem, man skal være kammerater med. Og så skal den anden også være sød, ellers så gider den anden jo ikke være sød mod den anden, og så kan man jo ikke være kammerater - Jeg har faktisk lært at lave at slå kolbøtter og sådan noget - At man ikke må klatre op i de forkerte træer - At man kun må klatre op på tre mælkekasser ikke fire

6 6 Tilsyn og dialog Forældretilfredshed Ressourceudnyttelse Børnenes udbytte af den sproglige indsats Børnenes trivsel, udvikling og læring TILSYN OG DIALOG Kommunalbestyrelsen har ansvar for at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes virksomhed. Derfor skal kommunalbestyrelsen kende vilkår, muligheder og udfordringer for de lokale dagtilbud. Det betyder dels, at kommunalpolitikerne skal have kendskab til, om tilbuddene styrker børnenes trivsel, udvikling og læring, og dels at forvaltningen skal fremlægge viden om god praksis og relevant forskning for politikerne. Det politiske tilsyn drejer sig om at kende output af mål og ressourceudnyttelsen. Det betyder fx, at dagtilbuddene skal dokumentere udbyttet af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og den sproglige indsats. Forvaltningen bør forelægge væsentlige nøgletal for ressourceudnyttelsen og eventuelt gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser. God tilsynspraksis handler også om systematik fx at dokumentere data skriftligt og fremlægge dem samlet, så der bliver gennemsigtighed om alle kommunens dagtilbud. Kommunalbestyrelsen drøfter det fremlagte og beslutter efterfølgende, hvordan der skal følges op på dokumentationen. Tilsynet bør altid understøttes med den nødvendige dialog mellem kommunalpolitikere, forvaltning, ledere og forældrebestyrelser. Det er vigtigt at afstemme den daglige praksis med de politiske ønsker og omvendt. Ledere og forældrebestyrelser kender de lokale forudsætninger og muligheder. De kan have konkrete ideer til videreudvikling af arbejdet med børnene. Kommunalpolitikerne har det overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer.

7 Det kommunalpolitiske ansvar KL mener, at det kommunalpolitiske ansvar er at: Folketinget og andre aktørers krav om tilsyn og dialog Folketinget har flyttet fokus fra pasningsgaranti til kvalitet i indhold. Fra centralt hold efterspørges dokumentation og dagtilbud af høj kvalitet. Dagtilbudsloven skærper kommunalbestyrelsens tilsynsopgave. Som noget nyt skal kommunalbestyrelsen fastsætte, hvordan tilsynet udøves og offentliggøre rammerne for dette tilsyn på kommunens hjemmeside. Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, herunder mål og rammer for dagtilbud. Tilsynsforpligtelsen gælder i forhold til hele viften af dagtilbud i kommunen også de selvejende og private. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Derudover skal der være sammenhæng mellem dagtilbud og de øvrige tilbud for børn og unge. Det er en kommunalpolitisk udfordring at lykkes med et kvalitativt dagtilbud, hvor barnet er i centrum, og de nære voksne samarbejder. beslutte mål og rammer for de kommunale dagtilbud. På baggrund af kommunalbestyrelsens mål og rammer, fastsætter det enkelte dagtilbud egen strategi, mål og indhold for arbejdet fastsætte og offentliggøre plan og rammer for det kommunalpolitiske tilsyn med dagtilbuddene. Planen skal angive krav til dokumentation og skriftlighed. Det skal være tydeligt, hvilke resultater kommunalbestyrelsen vil kende, og hvornår de skal foreligge i en samlet rapport sikre, at dagtilbuddenes mål og opgaver harmonerer med kommunens sammenhængende børnepolitik og de prioriterede ressourcer sætte mål for dagtilbuddenes arbejde med børn, der har behov for særlig støtte, fx omkring tidlig indsats og inkluderende samarbejde mellem almen- og specialområdet drøfte og følge op på fx: børnenes trivsel, udvikling og læring den procentvise andel af børn, der deltager i sprogvurderingerne børnenes udbytte af den sproglige indsats ressourceudnyttelsen, fx åbningstimer/lukkedage, sygefravær, antal børn pr. voksen, antal uddannede/ikke uddannede forældretilfredsheden afstemme den daglige praksis med de politiske ønsker og omvendt i dialog med institutionsledere og forældrebestyrelser

8 TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING Dagtilbud handler om at skabe trygge rammer for børns opvækst og udvikling. De første 6 år af et barns liv er fundament for, at barnet opnår selvværd, trives og får gode sociale relationer. Familie og dagtilbud har i fællesskab ansvar for, at det lykkes for hvert enkelt barn. Som noget helt særligt kommer næsten alle 1-6 årige børn i Danmark i dagtilbud. Derfor har børnene en enestående mulighed for at supplere opvæksten i familien med et professionelt miljø og et fællesskab med andre børn. Der er i dag langt større opmærksomhed på dagtilbuddets betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Det er kommunalbestyrelsens entydige ansvar at træffe beslutninger om en bevidst kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddet. De professionelle har ansvar for kvaliteten i praksis. Det er vigtigt, at der er gensidig respekt og tæt samspil mellem kommunalpolitikere og professionelle, så børnene oplever et dagtilbud, der gør en forskel. Kommunalpolitikerne skal formulere overordnede mål og rammer for indholdet, fx i hvor høj grad der skal udvikles dagtilbud med specielle faglige temaer som skov- og idrætsbørnehaver, hvor de professionelle har særlige faglige kompetencer. Eller fx om det enkelte barns udvikling skal dokumenteres i en Barnets bog. Hos de professionelle styrker de pædagogiske læreplaner den faglige bevidsthed og målretter dagligdagen i forhold til børns trivsel, udvikling og læring. Der ligger fortsat en udfordring i at arbejde mere systematisk med de pædagogiske læreplaner herunder dokumentere og evaluere og fokusere på de udsatte børn i læreplansarbejdet. Der er endnu kun lidt dansk forskning på 0-6 års området, men mere er på vej. International forskning viser, at faktorer som høj andel af uddannede medarbejdere og målrettet pædagogisk indsats er afgørende for, at det enkelte barn får det bedste udbytte af dagtilbuddet. Der er i øjeblikket tiltag i gang, der indsamler viden om såvel god praksis i dagtilbud som tidlig indsats over for børn med særlige behov. Det er vigtigt, at udviklingen af kerneydelsen tager udgangspunkt i den gode praksis, der allerede findes.

9 Trivsel, udvikling og læring 9 Folketinget og andre aktørers krav om trivsel, udvikling og læring Samfundet anvender i dag godt 20 mia. kr. årligt på dagtilbud til 0-6 årige børn. Derfor er der stor interesse for, at de mange penge anvendes på en måde, som giver børnene en god start på livet. Dagtilbud er lovgivningsmæssigt ændret fra primært at være et servicetilbud til borgerne om pasning til i dag at have en selvstændig værdi og funktion i forhold til børns trivsel, udvikling og læring. Dagtilbudsloven synliggør og markerer tilbuddets selvstændige værdi i det moderne samfund. Som ramme for indholdet i dagtilbuddet stilles der krav om pædagogiske læreplaner og sprogvurdering. Lovens bestemmelser om de pædagogiske læreplaner er oven i købet fra Folketingets side skærpet. Det er præciseret, at der skal opstilles mål, metoder og aktiviteter i forhold til læreplanernes seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Kommunalbestyrelsen skal godkende de pædagogiske læreplaner og drøfte de årlige evalueringer. Alle treårige børn skal have tilbud om en sprogvurdering og opfølgning. Hensigten er, at de børn, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, bliver set og får den nødvendige sprogstimulering. I dagtilbuddet skal børnene udvikle et nuanceret dansk sprog og opnå sproglige forudsætninger for at kunne klare sig i skolen. Fra centralt hold er der mange holdninger til, hvad der skaber bedre kvalitet i dagtilbud. Om det er velfærdsrettigheder, kvalitetsstandarder eller bedre normeringer? Om det er kvalitetsmodeller eller akkreditering? Eller om tillid til og anerkendelse af de fagprofessionelle giver den bedste kvalitet? Det kommunalpolitiske ansvar KL mener, at det kommunalpolitiske ansvar er at: godkende de pædagogiske læreplaner, som lederne af de enkelte dagtilbud udarbejder i samarbejde med forældrebestyrelserne drøfte ledernes årlige evalueringer af de pædagogiske læreplaner og vurdere, om dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med de seks temaer vurdere om evalueringerne giver anledning til opfølgning og konkret handling drøfte god praksis og relevant forskning udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger af alle treårige børn og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats sætte mål for indsatsen over for børn med særlige behov (rummelighed/inklusion), så det sikres, at indsatsen konkretiseres i de pædagogiske læreplaner sætte mål for indsatsen over for tosprogede børn bakke op om dagtilbuddene og medarbejderne med tillid, anerkendelse og respekt

10 10 Helhed og sammenhæng Den kommunale vifte af dagtilbud er for alle børn. Det almindelige dagtilbud skal være rummeligt, så det kan møde børn og forældres forskellighed. Det drejer sig fx om deres forudsætninger og levevilkår. Alle børn skal have glæde og udbytte af at være i dagtilbuddets fællesskab. Ligesom alle børn har krav på at blive mødt som enkeltpersoner. Dagtilbuddet skal møde børn og forældre, hvor de er. Kommunalpolitikerne har ansvaret for helhed og sammenhæng for børn og unge. I forhold til dagtilbud er der to udfordringer. Den ene er at skabe en rød tråd i barnets opvækst. Den anden er at sikre en tidlig indsats for børn med særlige behov. HELHED OG SAMMENHÆNG Den røde tråd skal binde overgange og skift sammen for at sikre kontinuitet i det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Viden om barnets positive erfaringer, personlige kompetencer og sociale relationer skal bringes videre fra sundhedsplejerske til dagtilbud og videre til skole. Det gør det muligt for de mange professionelle, som barnet møder, at styrke og udnytte barnets ressourcer og kompetencer bedst muligt, men også at udfordre og stimulere det. For børn med særlige behov er en målrettet tidlig indsats i dagtilbud helt nødvendig. International forskning viser, at disse børn klarer sig bedre i skolen og videre frem i livet, hvis de styrkes gennem systematisk kompetenceudvikling, der starter tidligt i deres liv. Derfor skal dagtilbud i højere grad end i dag arbejde målrettet på, at alle børn trives, udvikles og lærer i dagtilbuddet. Det kan betyde, at de professionelle i dagtilbuddet styrker deres handlekompetencer i forhold til børn med særlige behov, fx gennem uddannelse. Også de professionelle sundhedsplejerske, dagplejer, pædagog, psykolog, tale- og hørepædagog, socialrådgiver, børnehaveklasseleder, lærer bidrager med forskellig faglighed, hvor det er relevant og nødvendigt. Barnet skal være centrum for en fælles tidlig indsats. Dagtilbud kan gøre en positiv forskel.

11 Voksne om barnet FORÆLDRE SUNDHEDSPLEJERSKE SOCIALRÅDGIVER PSYKOLOG BARNET DAGPLEJER PÆDAGOG BØRNEHAVEKLASSELEDER LÆRER TALE-/HØREPÆDAGOG Det kommunalpolitiske ansvar KL mener, at det kommunalpolitiske ansvar er at: fastsætte en sammenhængende børnepolitik, som sikrer samarbejde og dialog mellem de voksne omkring barnet. Den sammenhængende børnepolitik skal synliggøre kommunalpolitikernes forventninger til de professionelles samarbejde Folketinget og andre aktørers krav om helhed og sammenhæng Folketinget har med den sammenhængende børnepolitik fastsat, at kommunalpolitikerne har ansvar for at skabe sammenhæng mellem tilbuddene. Det handler dels om den røde tråd og dels om tværsektoriel indsats i forhold til børn med særlige behov. Folketinget fremhæver en tidlig indsats over for børn med behov for særlig hjælp. Med tidlig indsats menes, at man søger at afhjælpe et barns problemer, så snart man observerer dem. Indsatsen bør være mindst mulig indgribende for barnet. En tidlig indsats kan medvirke til at forhindre, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan klares i hjemmet eller det nære miljø. Hensigten er, at de professionelle arbejder helhedsorienteret, opsøgende og rummeligt i forhold til at hjælpe børn inden for almensystemets rammer. Det opsøgende skal sikre, at dagtilbuddet finder de børn, hvis forudsætninger eller levevilkår medfører behov for særlig støtte. De professionelle skal kende de risikofaktorer og tegn, der viser, at et barn kan have brug for hjælp. Dagtilbud skal medvirke til at udmønte målene i den sammenhængende børnepolitik. De første seks år er en selvstændig fase i barnets liv, men skal samtidig give børnene et fundament for en god skolegang. Hvis regeringens målsætning om, at alle unge skal have en uddannelse, skal gennemføres, er det afgørende, at ingen børn tabes undervejs. Det er et krav, at den sammenhængende børnepolitik skal være skriftlig og offentliggøres på kommunens hjemmeside. følge op på, om dagtilbuddene udmønter den sammenhængende børnepolitik følge op på, fx gennem brugerundersøgelser, om forældre og børn oplever helhed og sammenhæng den røde tråd fra sundhedsplejerske til dagtilbud og videre til skole overveje, om den røde tråd kan understøttes med en individuel udviklingsplan i dagtilbud om barnets trivsel, udvikling og læring. Planen, som nogle kalder barnets bog, følger barnet fra sundhedsplejerske til dagtilbud og videre til skole og anvendes i det professionelle arbejde og til dialog med forældrene følge op på, om dagtilbuddene arbejder helhedsorienteret, opsøgende og rummeligt i forhold til at hjælpe børn inden for almensystemets rammer kende til, om de professionelle har den nødvendige uddannelse til tidlig indsats kende til, hvordan forvaltningen har systematiseret samarbejdet om tidlig indsats beslutte, hvordan økonomiske incitamenter og organisatoriske ændringer understøtter målet om øget rummelighed i dagtilbud

12 LEDELSE Ledere i dagtilbud oplever, at det professionelle indhold i jobbet giver nye udfordringer. Mange kommuner har udviklet ledelsesstrukturerne og indført fx netværksledelse, områdeledelse eller distriktsledelse. Dertil kommer ny lovgivning og større kommunalpolitisk interesse. Det har ændret ledelsesopgaven. Ledere og forvaltning drøfter strategi og kvalitet i opgaveløsningen. Det er lederens overordnede ansvar, at børnene trives, udvikles og lærer, og at forældrene er tilfredse. Lederen skal sætte ambitiøse mål for dagtilbuddet og den enkelte pædagog/medarbejders resultater. Lederens evne til at udvise relationel forståelse, tillidsvækkende sparring og mod til at konfrontere og gribe ind er den bedste forudsætning for at nå målene. En stærkere faglig selvforståelse og målbevidsthed skal ledes frem. Samarbejdet med pædagoger/medarbejdere skal bæres af faglig begejstring, engagement og kreativitet. Lederen skal kende pædagogernes arbejde med læreplanerne og systematisk vejlede og evaluere dette arbejde. Det er helt nødvendigt, at lederen i samarbejde med pædagoger/medarbejdere udvikler en evalueringskultur, der er enkel, tydelig og præcis. Ledere af dagtilbud skal kunne agere i en tæt og professionel dialog med såvel politikere, forvaltning, medarbejdere som forældre. Det er derfor væsentligt med opkvalificering af lederfagligheden.

13 Ledelse 13 Folketinget og andre aktørers krav om ledelse Dagtilbudsloven tydeliggør, at lederen af et dagtilbud har det pædagogiske ansvar for indholdet. En gang årligt skal lederen udarbejde, evaluere og konkret følge op på den pædagogiske læreplan. Det er ikke det enkelte barn, der skal evalueres, men den pædagogiske proces i forhold til at nå målene i læreplanen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Af loven fremgår det også, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre en børnemiljøvurdering, der som minimum skal revideres hvert tredje år. Dagtilbudsloven fordeler ansvaret mellem kommunalbestyrelse, dagtilbuddets leder og forældrebestyrelsen. Trepartsaftalen af 17. juni 2007 mellem Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC har ledelse som et tema. Parterne har blandt andet aftalt, at der skal være et klart ledelsesrum for offentlige ledere. Det er fremhævet, at lederne står overfor et stigende krav om kvalitetsudvikling af institutionernes ydelser. De skal dokumentere resultaterne over for brugerne og den politiske ledelse. Det er derfor afgørende, at lederne af de offentlige institutioner har den nødvendige handlefrihed til at udøve ledelse. Dette rum må ikke begrænses af overenskomstmæssige, organisatoriske eller styringsmæssige barrierer. Derudover er ansvaret for lederne af de decentrale institutioner at skabe attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Det stiller krav om god personaleledelse. Det kommunalpolitiske ansvar KL mener, at det kommunalpolitiske ansvar er at: beslutte organiseringen af dagtilbudsområdet, fx ledelsesstrukturen. Her skal det overvejes om og i givet fald hvordan, ledelse bliver styrket, og hvilken lederfaglighed, der er nødvendig på de forskellige ledelsesniveauer, herunder hvilke krav der skal stilles til lederuddannelse fastlægge mål for ledelse af dagtilbud med fokus på, at lederen fx skal skabe et fagprofessionelt miljø med ambitiøse mål, systematisk evaluering og konkret opfølgning understøtte dagtilbud som en attraktiv arbejdsplads ved at vise politisk interesse for mål, resultater og pædagogiske læreplaner og ved at prioritere ressourcer til kompetenceudvikling overveje at indføre kontrakter for forvaltnings- og dagtilbudsledere med henblik på at prioritere arbejdet

14 KL s analyse - om det kommunalpolitiske ansvar på dagtilbudsområdet KL har i december 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om det kommunalpolitiske ansvar for dagtilbud. Spørgeskemaet er sendt til direktøren med ansvar for dagtilbudsområdet i 98 kommuner. 88% af kommunerne har svaret. Undersøgelsen tegner et billede af det kommunalpolitiske arbejde på dagtilbudsområdet. Dels den konkrete politiske behandling i kommunalbestyrelse og fagudvalg, hvor økonomi og kapacitet har haft størst fokus. Dels den kommunalpolitiske debat i øvrigt, hvor emnet børn med behov for særlig støtte har haft størst opmærksomhed. Undersøgelsen viser også, at der er grund til at sætte yderligere fokus på det kommunalpolitiske ansvar for dagtilbud. De fleste kommuner har på nuværende tidspunkt fastsat og offentliggjort plan og rammer for det kommunalpolitiske tilsyn, men mange kommuner er kun på vej. Som det fremgår af dagtilbudsloven, der trådte i kraft august 2007, er dette blevet et krav. Hvilken opmærksomhed har følgende temaer i den kommunalpolitiske debat? Sprog og sprogvurdering Overgange mellem hjem/dagtilbud/skole Inklusion og rummelighed Børn med behov for særlig støtte Børnemiljø Tosprogede/integration Læring og pædagogiske læreplaner Evaluering og dokumentation Lederudvikling Medarbejderkvalifikationer Brugertilfredshed Megen opmærksomhed Nogen opmærksomhed Ingen opmærksomhed CItater fra spørgeskemaundersøgelsen 54% 41% 5% 65% 34% 1% 70% 29% 1% 80% 20% 23% 67% 10% 30% 54% 16% 38% 58% 4% 42% 51% 7% 44% 48% 8% 23% 62% 15% 40% 53% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er desuden fokus på sundhed i dagtilbud, udarbejdelse af kommunal dagtilbudspolitik, kapacitetsudbygning, modernisering af dagtilbuddenes rammer og øget fleksibilitet i dagtilbuddene for børnefamilierne. Fagudvalget har valgt to årlige dialogmøder med forældrebestyrelserne, hvor de nævnte temaer er på dagsordenen. Samtidig er mange af de nye principielle beslutninger sendt i høring i det første år i den nye sammenlagte kommune. Begge dele har givet mulighed for en afstemning af forventninger mellem forældre og det politiske niveau.

15 Det kommunalpolitiske ansvar på dagtilbudsområdet 15 I hvor høj grad har den sammenhængende børnepolitik i 2007 givet anledning til følgende? I hvilke politiske fora er følgende dagtilbudstemaer behandlet i 2007? Tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgiver/socialformidler Systematiske redskaber i arbejdet med bekymringsbørn, fx handleguides eller dialogredskaber Den pædagogiske praksis i forhold til inklusion/rummelighed Overgange mellem hjem/ dagtilbud/skole 55% 44% 1% 50% 40% 10% 44% 55% 1% 44% 52% 4% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommunalbestyrelsen 70% 65% Mål og rammer Fagudvalget med ansvar for dagtilbud 30% 81% De pædagogiske læreplaner 86% 69% Økonomi og kapacitet 52% 69% Struktur og ledelse 25% 67% Tilsyn Citater fra spørgeskemaundersøgelsen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Den sammenhængende børnepolitik har i høj grad været mål- og rammesættende for arbejdet med børn med særlige behov i dagtilbud. Der har været forskellig praksis i de tidligere kommuner. Det tager tid at få udrullet best practice. Slet ikke Citater fra spørgeskemaundersøgelsen Kommunalbestyrelsen har netop besluttet to nye udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet: 1. Forpligtende samarbejde blandt lederne 2. Pædagogisk udvikling og ny struktur vedrørende tilbud til børn med specielle behov. Der er ikke taget selvstændig stilling til strukturen, men den er drøftet i tilknytning til blandt andet kapaciteten. Har kommunen fastsat og offentliggjort plan og rammer for det kommunalpolitiske tilsyn? Citater fra spørgeskemaundersøgelsen Det kommunalpolitiske tilsyn sikres via et centralt styringskoncept: Dialogbaseret aftalestyring. Planen er ved at tage form på embedsmandsniveau og forventes politisk behandlet i foråret Ja 56% Nej 44%

16 16 Læreplaner og sprogvurderinger Læreplaner og sprogvurderinger Om pædagogiske læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart... Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. (Dagtilbudslovens 8, stk. 1 og 3) Den pædagogiske læreplan Kommunalbestyrelse Leder Udarbejde Godkende Forældrebestyrelse Inddrages Offentliggøre Årlig evaluering. Dokumentation af om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne. Angivelse af hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne Inddrages Årligt drøfte Tage stilling til evt. yderligere handling Opfølgning Inddrages

17 Om sprogvurderinger Kommunalbestyrelsen skal i deres mål og rammer for sprogvurderingerne tage hensyn til mangfoldigheden i børnegruppen. Kommunalbestyrelsen skal beskrive sammenhængen til pædagogiske læreplaner, hvor der også er krav om at arbejde med sprog og løbende evaluering og opfølgning. Det ville være naturligt, at disse elementer blev integreret. Planen skal endvidere beskrive sammenhængen til både sprogvurderinger af tosprogede børn og den socialpædagogiske bistand efter folkeskoleloven, herunder hvordan vurderinger af og opfølgning i forhold til børn, der modtager bistand efter folkeskoleloven, håndteres. Sammenhængen til skolen og det arbejde, der foregår i indskolingen vedrørende sprogstimulering og modtagelse af børn med behov for en ekstra indsats, skal beskrives, og endelig skal planen redegøre for forældrenes inddragelse. (Bemærkninger til dagtilbudslovens 11, stk. 4) Familiestyrelsen har udgivet et sprogvurderingsmateriale, som kommunerne kan vælge af benytte. Materialet er baseret på empiriske data og dokumentation af danske børns sprogtilegnelse. Det viser en forventning om, at 85% af børnene vil få anbefalet en generel indsats 5-15% af børnene vil få anbefalet en fokuseret indsats 5% af børnene vil få anbefalet en særlig indsats (Kilde: Sprogkonsortiet) Eksempler fra Børnehaven Alkereden (3-6 år) i Køge: Kulturelle udtryksformer Kvalitetsmål: Børnene skal opleve den danske kultur. Resultatkrav: Børnene får et bredt kendskab til den danske kultur og de traditioner, der følger med denne. Handleplaner: Vi fastholder den danske kultur og fejrer traditioner som fastelavn, påske, Sankt Hans og jul. Alle grupper er mindst én gang om året i teatret. Vi gør brug af de kulturelle tilbud, vores nærområde kan byde på: Bibliotek, Køge Museum mm. Vi har et godt samarbejde med den lokale Sædder Kirke, og vores ældste gruppe besøger Roskilde Domkirke og det lokale hospital. Evaluering: Vi kan konstatere, at alle børnene kender de gængse traditioner og deres funktion. Samtidig oplever vi en progressiv forståelse hos børnene, når det handler om historierne bag traditionerne. Krop og bevægelse Kvalitetsmål: Motorisk kompetente og fysisk aktive børn. Resultatkrav: Vi vil gerne se, at børnene i Alkereden oplever glæde og vedholdenhed ved at være fysisk aktive og derigennem får udviklet deres motoriske kompetencer. Handleplaner: Alle børnene er på legepladsen hver dag. Vi vil fortsætte vores bestræbelser på, at vores udearealer er motorisk udfordrende for børnene gennem hele deres børnehavetid. Alle børn fra de tre stuer er ude af huset mindst én gang om ugen, enten i en af vores nærliggende skove, på byens legeplads eller udflugtsmål længere væk. Vi vil fortsat bruge skolens gymnastiksal én gang om ugen til mere tilrettelagte og strukturerede fysiske udfoldelser. Evaluering: Det kan konstateres, at børnene generelt er glade for at bevæge sig, både på legepladsen, i gymnastiksalen og i skoven, både i strukturerede forløb og i fri leg.

18 Om tilsyn og dialog Hvilken dokumentation har kommunalpolitikere brug for om: Børnenes trivsel, udvikling og læring? Børnenes udbytte af den sproglige indsats? Ressourceudnyttelsen, fx åbningstimer/lukkedage, sygefravær, antal børn pr. voksen, antal uddannede/ikke uddannede, antal ledere med videreuddannelse på diplomniveau? Forældrenes tilfredshed? Hvor ofte har kommunalpolitikerne brug for dokumentation? I hvilken form skal dokumentationen præsenteres? I en kvalitetsrapport? I en virksomhedsplan? Som opfølgning på en kontrakt? Andet? Om trivsel, udvikling og læring Hvordan skal der følges op på evalueringen af de pædagogiske læreplaner? Hvordan skal der følges op på resultaterne af sprogvurderingerne af de treårige børn? Er resultaterne af indsatsen over for børn med særlige behov tilfredsstillende? Er resultaterne af indsatsen over for tosprogede børn tilfredsstillende? Skal de politiske mål justeres? Skal forvaltningen ændre i resultatmål/ kontrakter for dagtilbudslederne? Skal der opstilles handleplaner for alle dagtilbud eller for nogle enkelte dagtilbud? Politisk drøftelse

19 Politisk drøftelse 19 Om helhed og sammenhæng Skal der gennemføres brugerundersøgelse, om hvorvidt forældre og børn oplever helhed og sammenhæng den røde tråd? Hvordan sikres, at viden om barnets positive erfaringer, personlige kompetencer og sociale relationer bringes videre fra sundhedsplejerske til dagtilbud og videre til skole? Hvordan virker den tidlige indsats i kommunen i forhold til børn med særlige behov? Om ledelse Hvordan kan kommunalpolitikerne give ledere af dagtilbud større opbakning? Ved at prioritere kompetenceudvikling for pædagoger/medarbejdere? Ved at prioritere lederuddannelse? Ved dialogmøder om faglighed og politiske mål på kort og på lang sigt Ved at indføre resultatløn? Ved at tydeliggøre delegation og selvforvaltning?

20 er et kommunalt ansvar. Høj kvalitet i omsorg, tryghed, udvikling Dagtilbud og læring er afgørende for barnets videre vej gennem livet. Dreyer & Kvetny Redaktionen er afsluttet i februar Alle spørgsmål vedrørende publikationen og det kommunalpolitiske arbejde med dagtilbud kan stiles til: KL Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade København S Tlf Du kan læse mere om KL s aktiviteter under børn og unge på KL s hjemmeside

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for Villa Berthe i Gentofte Kommune 2012/2013 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Hvilken merværdi skal det nye dokumentationsværktøj give, og hvilke dilemmaer står vi i, når et nyt værktøj skal spille sammen med eksisterende værktøjer? www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE KØBEHAVNS Forvaltning

Læs mere

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud 2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.

Læs mere

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? SÅ LÆS OM VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE HER > Elsted Dagtilbud INDHOLD Det gode samarbejde 3 Generelt samarbejde 4 Pædagogisk samarbejde 6 Sociale kompetencer 8 Hjælp til

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere