Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom."

Transkript

1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Frederiksberg Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Etablering af funktion som rehabiliteringskoordinator for muskel-skeletsygdomme, KOL, Kræft, hjertekarsygdomme og diabetes Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Helle Goyle og Per H. Nielsen Forebyggelsesteamet Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej Frederiksberg Helle Goyle Per H. Nielsen Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 1

2 20. februar 2013 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet X Projektet er ikke afsluttet Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom I tillægsaftalen til sundhedsaftalen er det aftalt, at Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden forpligter sig til at implementere minimumsstandarderne i forløbsprogrammerne. Minimumsstandarderne er de indsatser, der som minimum skal tilbydes, når forløbsprogrammet igangsættes. Frederiksberg kommune arbejder kontinuerligt med at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, hospital og almen praksis. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning At udvikle og implementere en indsats for kronisk syge borgere i Frederiksberg Kommune. Indsatsen skal udvikles i henhold til eksisterende evidens på rehabiliteringsområdet. Livsstilsændringerne skal fastholdes bl.a. i samarbejde med egen læge, hvorved risiko for negativ udvikling af sygdom mindskes og antallet af uhensigtsmæssige (gen-)indlæggelser nedsættes. 2

3 Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Kommunale tilbud ved type 2- diabetes: Diabetesskole (5 pr. år) Individuel diætistbehandling Motionsvejledning Individuel vejledning ved diabetessygeplejerske Motivationsgrupper, der varetages af frivillige diabetikere uddannet af Diabetesforeningen med supervision fra diabetessygeplejerske Konsulentbistand diabetessygeplejersken tilbyder løbende kurser og supervision for medarbejdere med kontakt til borgere med type 2-diabetes. Motion til træningsuvante Rygestopvejledning Kommunale tilbud ved KOL: KOL kursus og træning (4 pr. år) Fysisk træning og ergoterapi Inhalationsteknik (en del af KOL kursus og træning) Rygestopvejledning Motionsvejledning Diætvejledning Kommunale tilbud ved kræft: Individuel samtale v. kræftsygeplejerske Kræftkursus (1 kursus/opstart i 2012 foreløbig 2 planlagt i 2013) Fysisk træning v. fysioterapeut- individuel træning, holdtræning eller træning i hjemmet Motionsvejledning Diætvejledning Rygestopvejledning Psykosocial støtte ved Kræftens Bekæmpelses rådgivere og støttegrupper. Undervisning m.m. i samarbejde med kræftens Bekæmpelse Kommunale tilbud ved hjertekarsygdom: Hjertekursus (1 kursus/opstart i planlagt i 2013) Fysisk træning Motionsvejledning Rygestopvejledning Diætvejledning Individuel samtale med hjertesygeplejerske Undervisning og oplæg v. Hjerteforeningen Kommunale tilbud ved muskel-skeletlidelse: Da muskel- og skeletsygdomme udgør en meget bred gruppe af sygdomme, har Udviklingsforum vedr. patientrettet forebyggelse besluttet, at forløbsprogrammet for muskel- og skeletsygdomme skal omhandle patienter med lænde-/ryglidelser. Forløbsprogrammet blev godkendt af 3

4 Sundhedskoordinationsudvalget i marts I Frederiksberg Kommune er der nedsat en implementeringsgruppe, som forventes klar med en lokal forløbsbeskrivelse i maj Herefter implementeres programmet på linje med de andre forløbsprogrammer. Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer Mål for processen: 1. At sikre høj deltagelses- og gennemførelsesprocent Der er høj deltagelses- og gennemførselsprocent på KOL og diabetes. Kurserne for Hjertekarsygdom og kræft er først startet op i efteråret 2012, så det er endnu for tidligt at vurdere på deltagelsen. Der er dog stærkt fokus på målet, og der arbejdes på at øge kendskabet til tilbuddet i almen praksis og på hospitalerne. Gennemførelse på alle kurser vurderes god/særdeles god. Diabetes: Diabetesskole 2010 henviste start gennemførte * Hold Hold Hold Hold Hold I alt Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 4

5 Diabetesskole 2011 henviste start gennemførte * Hold Hold Hold Hold Hold I alt Diabetesskole 2012 henviste start gennemførte * Hold Hold Hold Hold Hold I alt I alt * 3 afbud ud af 7 kursusgange. Det vurderes at målet for deltagelse og gennemførelse er opfyldt, da begge er tilfredsstillende. KOL: KOL kursus og træning henviste start gennemførte Hold 1 start sept Hold 2 start jan Hold 3 start april Hold 4 start august 2012 Hold 5 start oktober I alt Det vurderes at målet for deltagelse og gennemførelse er opfyldt, da begge er tilfredsstillende. Kræft: 5

6 Kræftkursus henviste start gennemførte Hold Der er foreløbigt planlagt 2 hold i Deltagelse og gennemførelse på hold 1 er tilfredsstillende. Hjerte-kar-sygdom: Hjerte-kar-kursus henviste) start gennemførte Hold Der er foreløbig planlagt 4 Hjerte-kar-kurser i I 2013 vil der være et øget fokus på, at øge kendskabet til hjerterehabiliteringstilbuddet. Der forventes en øget tilgang af patienter i takt med at kendskabet hos primært almen praksis øges. Lænderyglidelser: Forløbsbeskrivelse under udvikling. Opstart forventes i maj At optimere sammenhængende forløb herunder også for borgere, der lider af mere end én kronisk sygdom Projektperioden har givet anledning til en reorganisering af den oprindelige projektbeskrivelse. Det har vist sig mest fordelagtigt, at tilknytte en diagnosespecifik koordinator på de enkelte forløbsbeskrivelser. Således er det nu en hjertesygeplejerske, som er koordinator for hjertekarrehabiliteringen, en diabetessygeplejerske på diabetesrehabiliteringen etc. De enkelte forløbskoordinatorer arbejder på tværs i forhold til borgere med comorbiditet, der journalføres i et fælles journalsystem og holdes konferencer om de fælles patienter, for hvem det måtte være relevant. Der videndeles på tværs af egen organisation, med genoptræning og rehabiliteringsenheden, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Derudover inddrages egen læge i så vid udstrækning som muligt i rehabiliteringsforløbet. 3. At forløbet fungerer professionelt, fleksibelt og stabilt Ved at have forløbskoordinatorer på hver enkelt forløbsprogram sikres en høj grad af faglighed. Der fastlægges hold for et år ad gangen, og udbuddet af kurser justeres efter behov/henvisning. Denne fleksibilitet lader sig i høj gøre, på grund af de diagnosespecifikke forløbskoordinatorer, gode fysiske rammer for tilbuddet samt et højt kvalificeret, tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne i sundhedscentret. En organisering med en diagnosespecifik forløbskoordinator som tovholder på det enkelte forløbsprogram har været med til at sikre højeste kvalitet i tilbuddet. Desuden sikres det at den enkelte patient får det bedst mulige rehabiliteringsforløb med nyeste viden indenfor diagnosen. Ligeledes er erfaringen, at det er nødvendigt med en stærk faglig profil hvis samarbejdet mellem kommunen, almen praksis og hospital skal lykkes. Kommunen er en ny aktør på området, og erfaringerne er på nuværende tidspunkt, at samarbejdet er mest frugtbart der, hvor kommunen har en fagspecifik medarbejder på indsatsen. 6

7 4. At afholde fælles kompetenceudvikling for rehabiliteringsteamet Der har været afholdt følgende kompetenceudviklingsindsatser: Fælles skolebænk: Medarbejdere fra sundhedscentret har deltaget i dette tilbud afholdt i regionalt regi. På tværs : I lokalt regi (BBH + FH s optageområder) har medarbejdere fra sundhedscentret deltaget i udarbejdelsen af konceptet samt deltaget i tilbuddet. På tværs omfatter en temaeftermiddag og en studiebesøgsordning med det formål, at styrke og understøtte det lokale tværsektorielle samarbejde imellem de tre sektorer samt give inspiration til arbejdet med borgere med KOL, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom Fælles pædagogisk referenceramme: I samarbejde med Genoptræning og rehabiliteringsteamet i sundhedscentret er der udviklet en fælles pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifikke patientuddannelser, som ligger til grund for undervisningen. Regionalt pædagogikkursus: Medarbejdere fra sundhedscentret har deltaget i dette tilbud afholdt i regionalt regi. Temaeftermiddag på tværs med diagnose- eller målgruppespecifikke oplæg: Der er foregået en videndeling på tværs af afdelinger og faggrupper i Frederiksberg Kommune via temaeftermiddage. Her har der bl.a været holdt oplæg under temaerne: Diabetes, demens, kræft og den ældre patient med komplekse forløb og behov. Temamøderne har været afholdt med egne oplægsholdere og med udgangspunkt i cases fra hverdagen. Der har efterfølgende været mulighed for debat. I 2012 blev der afholdt 4 temaeftermiddage. Der er foreløbig planlagt 4 i Kompetenceudvikling af frontpersonale: Frontpersonale i bl.a hjemmesygepleje og hjemmepleje bliver løbende kompetenceudviklet i forhold til Diabetes, kræft, KOL. Forløbskoordinatoren for de enkelte diagnoser står for undervisning og fastholdelse af vidensniveau. Samarbejdsaftale med Center for Kræft & Sundhed København Frederiksberg Kommune indgik i 2010 en samarbejdsaftale med center for Kræft & Sundhed København, hvor der blandt andet viden- og erfaringsudveksles på tværs i netværk flere gange årligt. Mål for den Sundhedsmæssige effekt: Det lå oprindeligt til grund for målsætningen for den sundhedsmæssige effekt, at man i projektperioden havde udarbejdet en mulighed for at udveksle persondata på tværs af sektorerne. Det må konstateres ikke er lykkedes i tilstrækkeligt omfang, og derfor har kommunen heller ikke haft tilstrækkelig mulighed for opfølgning på en del af målsætningerne for de sundhedsmæssige effekter. Hver forløbskoordinator dokumenterer deres indsats individuelt, udover data som journaliseres i kommunens fælles jornalsystem i Care Fælles Journal. Systemet blev indført i efteråret 2012 og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at krydse sundhedsmæssige data på tværs. Derudover er mængden af indsamlet data ikke stor nok for nuværende til at kunne sige noget konkret om forløbsprogrammernes sundhedsmæssige effekt. 7

8 I Frederiksberg Kommune arbejdes der efter effektstyring, og fokus fremadrettet vil være på, at udvikle IT-flader og definere effektmål, som giver mening for den enkelte patientgruppe. I efteråret 2012 indførtes Fælles Journal, som er en fælles it-flade for frontpersonale i sundhedsog omsorgsområdet. Fælles Journal gør det muligt på tværs af faggrupper at orientere sig om den enkelte borgers behov og sundhedsdata. Fælles Journal understøtter desuden mulighed for at kvalitetssikre den tværfaglige indsats, og fastholde borgere der afslutter et rehabiliteringstilbud omfattet af et af forløbsprogrammerne. 1. At fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet Diabetes Fra 2012 er deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet ved opstart blevet registreret. 48 af de 49 deltagere er fordelt således: Arbejdsløs/jobsøgende 2 I arbejde 10 I flexjob 1 På efterløn 4 Førtidspensionist 3 Folkepensionist 28 Der bliver ikke spurgt til tilknytningen til arbejdsmarkedet ved 3 og 12 mdr. opfølgningen. KOL Der spørges ikke til tilknytningen til arbejdsmarkedet Kræft Der spørges ikke til tilknytningen til arbejdsmarkedet Hjerte-kar Der spørges til tilknytningen til arbejdsmarkedet. På 1. hold ser fordelingen således ud: Arbejdsløs/jobsøgende 1 Folkepensionist 4 I arbejde 1 Lænderyg I forløbsprogrammet for lænderyglidelser vægtes den beskæftigelsesmæssige fastholdelse tungt. Patienterne vil fra start af blive udredt i forhold til behov for en beskæftigelsesmæssig indsats og/eller handleplan. Patientens tilbagevenden til arbejdet ved evt. sygemelding vil have højeste prioritet, så risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet minimeres. Konsulenter fra beskæftigelsesområdet er tilknyttet indsatsen. 2. At styrke borgerens evne til egenomsorg Diabetes Der følges op på udviklingen i deltagernes fasteblodsukker; Hba1c før, under og efter kursusforløb. Det er vanskeligt at få et valide data efter 7. kursusgang, da disse data er indsamlet ud fra deltagernes egne udsagn om værdierne eller medbragte tal fra deres seneste diabeteskonsultation hos egen læge. Målet ville blive betydeligt mere validt hvis, kommunen fik mulighed for at trække patientens Hba1c værdier fra fælles database. 8

9 Fra holdene i 2012 findes data på 29 deltageres Hba1c før og efter kurset: deltagere Procentdel Fald i Hba1c 19 65,5 % Uændret Hba1c 6 20,7 % Stigning i Hba1c 4 13,8 % De deltagere, der har haft et fald i Hba1c, har i gennemsnit haft et fald på 1,6%. (-0,3%;-4,1%) Deltagerne, som er steget i Hba1c, har fået øget deres Hba1c med: 0,1%; 0,4%;0,4% og 0,4%. Ved opstart på Diabetesskole og 3 mdr. efter spørges der til patientens kendskab til egen sygdom. Resultaterne nedenfor viser svar fra deltagere på Diabetesskoler afholdt i 2012 samt primo Svar indsamlet ved Svar indsamlet efter 3 mdr. opstart Kender egne mål for Hba1c 78 % (n=25) 91 % (n=20) Kender egne mål for blodtryk 77 % (n=23) 91 % (n=21) Kender egne mål for kolesterol 49 % (n=20) 86 % (n=19) KOL Patienterne udfylder et skema der beskriver selvvurderet helbred (CAT). Der afgives en score mellem 0 og 5 point, hvor 5 er værst. Jo lavere score, jo bedre selvvurderet helbred. Nedenstående skema viser udviklingen for patienterne på første KOL-kursus i 2012: Patient Start CAT Slut CAT Ændring Som det fremgår har 6 patienter oplevet en forbedring, 1 er uændret og 1 har oplevet en forværring i eget helbred. Datagrundlaget er for tyndt til at konkludere noget generelt, men der følges fremadrettet op på selvvurderet helbred hos KOL-patienterne. Kræft Da der endnu kun er afholdt 1 kursusforløb, er det for tidligt at følge op. Hjertekar Da der endnu kun er afholdt 1 kursusforløb, er det for tidligt at følge op. Lænderyg Under udvikling 3. At nedsætte antallet af hospitalsindlæggelser Det har ikke været muligt at følge op på indlæggelser/genindlæggelser blandt deltagerne, idet der ikke udveksles data mellem sektorerne herom. Kommunerne har ikke adgang til data i Patientregistret, men i kraft af at forløbsprogrammerne bygger på bedste viden og evidens er det sandsynliggjort, at antallet af indlæggelser blandt patientgruppen mindskes i takt med 9

10 implementering og øget kendskab til tilbuddet. 4. At reducere omfanget af uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer i relation til patienterne tilpasset diagnosegrupper fx overvægt blandt diabetikere eller rygestatus Der spørges ind til og følges op på uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer hos patienterne. Der tilbydes rygestopkurser, diætvejledning og motionsvejledning til de patienter, hvor det er relevant. Samtalerne med de diagnosespecifikke koordinatorer har fokus på livsstilsændringer og motivation samt fastholdelse af nye, sunde vaner. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Den oprindelige organisering med en rehabiliteringskoordinator viste sig ikke hensigtsmæssig, og gav anledning til en ændring. Dette har vist sig at være en god beslutning, som har gjort rehabiliteringen fleksibel og professionel samtidig med at kvaliteten er høj og nyeste viden hurtigt gøres tilgængelig for patienterne. let af Diabetes- og KOL-kurser er meget tilfredsstillende i forhold til patientgrundlaget. Kræft, hjerte-kar-sygdom og lænderyglidelser er endnu i sin spæde opstart, så det er endnu for tidligt at vurdere. I 2013 vil der være fokus på at øge kendskabet til de tre nyeste rehabiliteringsforløb. Herefter vil der følges op og evalueres på deltagelse og gennemførsel af kurserne. Erfaringerne er, at der med implementeringen af forløbsprogrammerne opspores og behandles langt flere kronikere end hidtil. Det vil alt andet lige komme den enkelte patient til gavn, men også på sigt nedbringe udgifter til senkomplikationer, indlæggelser og pleje. Det er desuden oplevelsen, at Frederiksberg Hospital og almen praksis også har fået en øget viden om de kommunale sundhedstilbud, og i høj grad henviser til dem. Det har været oplevelsen i perioden, at Regionen ikke har været lige så langt fremme i processen med implementering, som kommunerne. Det har gjort det vanskeligt at benytte evalueringsmetoder, kompetenceudvikling og erfaringer fra Regionen i takt med behovet har vist sig, og oplevelsen er, at kommunerne herved har været nødt til individuelt at udvikle evalueringsmetoder og kompetenceudviklingsforløb. Den manglende adgang til fælles patientregistre har desuden virket som en begrænsende faktor, dels i forhold til dokumentation og effektmål, dels i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, hospital og almen praksis. Der er stadig en udfordring i samkøring af data og opfølgning på dokumentation, som der arbejdes med, men indføring af Fælles Journal vil gøre det langt lettere at fælge op på behandlingen af den enkelte patient. Det vil desuden blive muligt i langt højere grad, at dokumentere effekten af de enkelte indsatser. 10

11 Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Projektindsatsen er nu sat i drift og er blevet en fast del af tilbuddene til Frederiksberg Kommunes kronikere. Erfaringerne fra implementeringen ligger til grund for den nuværende organisering i sundhedscentret og medvirker til, at der i høj grad arbejdes og videndeles på tværs. Den rehabiliterende tanke går igen i alle patientrettede tilbud i kommunen, omdrejningspunktet for behandlingen er patienten, og der lægges vægt på at inddrage de ressourcer, den enkelte har i forløbet. Den tværfaglige tilgang til rehabiliteringsindsatsen medvirker til, at de enkelte faggrupper er blevet styrket i at se patientens situation som en helhed og være opmærksomme på problemstillinger, som af og til ligger udenfor egen faglighed. Medarbejderne i de enkelte faggrupper kender til hinandens kerneopgaver og tilbud, hvilket gør dem i stand til at henvise patienter til tilbud, som er relevante for patientens tilstand generelt. Dette understøtter et sammenhængende patientforløb, hvor patienten oplever, at modtage kvalificeret og relevant vejledning og behandling. I kraft af, at rehabiliteringsforløbene er sat i drift, vil den viden, der er genereret, forankres i Frederiksberg Sundhedscenter og bredes ud til andre institutioner og faggrupper i og udenfor kommunen. De diagnosespecifikke koordinatorer forestår løbende kompetenceudvikling af andre faggrupper, og deres viden benyttes i andre afdelinger i kommunen. Fx har diabetessygeplejersken været med i udarbejdelsen af udbudsmateriale vedr. insulinpenne. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Der er indgået samarbejdsaftale vedr. kræftrehabilitering med Københavns Kommune. Der er oprettet diagnosespecifikke netværk på tværs af kommunerne og med Frederiksberg Hospital, hvori der erfarings- og videndeles. Samarbejdet med Frederiksberg Hospital er blevet styrket i projektperioden og fortsætter fremadrettet. Almen praksis orienteres og inddrages via nyhedsbreve og møder med praksiskonsulenterne. PLO Frederiksberg afholder desuden møder i Frederiksberg Sundhedscenter, og bliver således præsenteret for de kommunale sundhedstilbud. Endvidere er der indgået et frugtbart samarbejde med patientforeninger og frivillige, som løfter en stor del af den opgave der ligger i at fastholde patienterne i den nye, sundere livsstil samt videreformidle nyeste viden om sygdommene. 11

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag 1: Administrativ koordinering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland (s.2) Bilag 2:

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Bilag 1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

centre vedr. indsats for kronisk sygdom sundhedshuse KOL type 2 diabetes hjerte-kar sygdomme muskel-skelet lidelser

centre vedr. indsats for kronisk sygdom sundhedshuse KOL type 2 diabetes hjerte-kar sygdomme muskel-skelet lidelser Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 1A projektbeskrivelse Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. februar 2012 Sagsnr. 2011-177589

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Kost Udvidelse af henvisningskriterierne til diætist jf. forløbsprogrammerne og tilbud om diætbehandling

Kost Udvidelse af henvisningskriterierne til diætist jf. forløbsprogrammerne og tilbud om diætbehandling NOTAT Status på forebyggelsesindsatserne maj 2012 I maj 2011 blev der foretaget en prioritering af forebyggelsesindsatser i Frederiksberg Kommunes Forebyggelsesteam. I nærværende dokument er de vedtagne

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik

Læs mere

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere