Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

Transkript

1 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

2 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De fire bygherrekrav = værdi for bygherren Projektweb 3D modellering Digitalt udbud = Elektronisk udbud Digital aflevering Fundamentsprojekterne = værdistrømme og flow uden stop Klassifikation 3D arbejdsmetode Logistik og proces Bedst i byggeriet -cases Digital projektplanlægning Det Digitale Byggeri for renovering Øvrige bips standarder den digitale infrastruktur

3 Det Digitale Byggeri Bygherrekravene, fra 4 til 10 Projektweb 1. Brug af projektweb i byggeprojekter 2. Projektwebløsning 3. Tegningsformat 3D modellering (anvendelse af 3D arbejdsmetode) 4a+4b. Anvendelse af bygningsmodel i konkurrencer 5a+5b. Anvendelse af bygningsmodel udveksling med IFC Elektronisk udbud 6a+6b. Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse og anvendelse af DBK (samt mængdeudtræk fra bygningsmodel i 6b) 7. Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser Digital aflevering 8. Digital aflevering af forvaltningsdata 9. Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata 10. Fremgangsmåde ved digital aflevering

4 Øvrige.. Bedst i byggeriet En række cases der viser muligheder, fordele og barrierer ved IT-anvendelse og anvendelse af standarder på en række projekter Digital projektplanlægning Bliver krav for renoveringsprojekter fra 2008 svarende til kravene til nybyggeriet bips standarder En række bips standarder indgår mere eller mindre i Det Digitale Byggeri B100 princippet bips beskrivelsesværktøj bips -standard med unik projekt-id (Projektweb) Digitale mangellister (Digital aflevering)

5 Baggrund og formål for test af krav Erhvervs og byggestyrelsen var igangsætter og finansierede et virtuelt projekt for at få testet de samlede bygherrekrav og DBK. Testen tog udgangspunkt i høringsmaterialet. Testen viste: om deltagerne var parate til at opfylde kravene hvor deltagerne stødte mod vanskeligheder i praksis om og hvor der evt. burde foretages justeringer i krav eller resultater med henblik på implementering og anvendelse

6 Testresultat! Opstart Projektforslag Hovedprojekt Licitation Drift Samarbejdet / Projektweb (krav 1-2-3) IKT aftalen Projektweb A3 Design/ Modellering (krav 4-5) * Model Niv. 2 Konsistens tjek Model Niv. 4 Klassifikation / BMF / bips B100 (krav 6) DBK bips 100 BMF Elektronisk udbud (krav 7) Udbud Tilbud Licitation Elektronisk aflevering (krav ) Definition Aflevering

7 Fra 2D. til 3D arbejdsmetode. til BIM Forventningsafstemning Økonomisimulering Mængdeopgørelse Brand- og flugtvejssimulering Ventilationsflow Konsekvenser: - Ændring af arbejdsmetoder - Ændring af processer

8 DBK 2006 (Dansk Bygge Klassifikation) statements DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoniserede standarder (bl.a. ISO , DS/EN og DS/EN 61355) DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel DBK dækker hele det byggede miljø og understøtter byggeriets fulde livscyklus fra programmering til bortskaffelse DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er designet til optimal digital anvendelse og til modellering

9 DBK omfatter det byggede miljø i hele byggeriets livscyklus Med bebyggelser, bygninger og anlæg

10 DBK byggeriets procesmodel DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel Begrebsmodel for Ressourcedomænet Begrebsmodel for Procesdomænet Begrebsmodel for Resultatdomænet Ressourcedomæne Procesdomæne Resultatdomæne Fysisk konstruktion Rum (volumen) er en type Materialer Byggeriets livscyklus omfatter flere Faser Fysisk konstruktion. IKKE del af DBK-domæne Rum (volumen). IKKE del af DBK-domæne Landskab har Landskabsrum forekommer i forekommer i By har Byrum er en type Byggeinformation Ressource Proces er en type Programmering er en del af Fysisk konstruktion. DBK-domæne er en del af er en del af Rum (volumen). DBK-domæne er en del af er en type Materiel er en type Projektering Bebyggelse (infrastruktur) har Bebyggelsesvol. (infrastrukt. rum) er en type Produktion er en del af er en type Resultat er en type er en del af er en type Aktører er en type Forvaltning Bygning har Bygningsvolumen er en type Brug er en del af er en del af er en del af er en type Styring Bygningsdel har Konstruktionsrum Brugsrum Begrebsmodel for Egenskabsdomæne Egenskabsdomæne Egenskaber er en type er en type konkrete egenskaber abstrakte egenskaber I DBK s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer, Processer, Resultater og Egenskaber

11 DBK 2006 og byggeriets livscyklus DBK dækker hele det byggede miljø og understøtter byggeriets fulde livscyklus fra programmering til bortskaffelse

12 DBK 2006 er klar til brug og fremtidig udvidelse DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet

13 DBK-tabel 95 - Tabeloversigt Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping

14 DBK Publikationer og tabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: Se under DBK 2006 resultatet eller på bips hjemmeside: Under Det Digitale Fundament

15 DBK klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål

16

17 ----AA24 Bebyggelse for undervisning og forskning af typen Universitet

18 DBK klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål

19

20 ---DA17 Bygning for transport af typen Lufthavnsterminal

21 DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning.

22

23 --BC19 Brugsrum for udstilling, fremførelse og forlystelse af typen Biografsal

24 Aspekttankegangen DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter. Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK s tabeller er aspekternes forekomster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne.

25 Bygningsdele samspil: domæner, aspekter og tid De 4 deldomæner Tidsforholdet De 4 aspekter Ressourcer Alle aktører Programmeringsdel Funktionsaspektet Egenskaber Processer Projekteringsdel Formaspektet Faseforløbet Resultater Produktionsdel Produktaspektet Bygningsdel Driftsdel Placeringsaspektet snit i bygningsdele gennem faseforløbet

26 DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfBbygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 veldefinerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK s bygningsdelsstruktur

27 DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering

28 DBK 2006 for bygningsdele DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK s bygningsdelsstruktur

29 DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender del af helhed - tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri

30 DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen angiver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem Vinduesparti (som indgår i vægsystem) Vindue (der indgår i vinduesparti, som indgår i vægsystem) Fuge (der indgår i vinduesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består referencesystembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer.

31 DBK bygningsdele fra installationsområdet

32 Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer

33 Fra DBK-system til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan fire vægsystemer i en bygningsmodel bliver til fire specifikke vægkonstruktioner i et konkret byggeri (bygningsdelstypeklassifikationen er dog endnu ikke angivet).

34 DBK Bygningsdelele i livscyklus

35 DBK Bygningsdelele i livscyklus

36 Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Referencesystem + Forespørgsler Klassifikationstabeller

37 Anvendelse af flere aspekter =28.01 / =38 På én linie: / / =28.01 / =38 (Forekomsten Afdækning i Vægsystem nr. 3 placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at sikre mod skader og bortskaffe vand )

38 CAD lagstruktur og DBK

39 DBK i lag

40 CAD egenskaber og DBK

41

42 Uddrag fra test mængdeudtag for BMF

43 Uddrag fra test udbudsmaterialet