bips nyt 4 / D arbejdsmetode i praksis 3D CAD manual i høring Rapportering fra Odense konference byggeri informationsteknologi produktivitet

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde 3D arbejdsmetode i praksis 3D CAD manual i høring Rapportering fra Odense konference bips nyt 4 / 2005 bips 4 /

2 Sandhedens time i Odense Som bestyrelsesformand for bips med over 600 medlemsfirmaer og et utal af aktiviteter må jeg med mellemrum stille spørgsmålet, om vi har baglandet med os. Omkring 10 arrangementer har der været afholdt i 2005 dels i læringsnetværk dels som rene bips seminarer eller som foreningens årlige generalforsamling stort set alle med høj deltagelse. Der er vel godt 100 meget aktive foreningsdeltagere, hvis holdninger ofte kommer i fokus. Men hvad med de 500 andre? Kan vi tage for givet, at så længe ingen protesterer, så bakker de op om foreningens linie og handlingsplaner? Især er vi taknemlige for de gode forslag, vi har fået om, hvad der skal strammes op på og gøres bedre næste gang, og hvilke emner, man gerne ser belyst. Det er altså kun 2. gang, vi binder an med et arrangement i den størrelsesorden, og selvfølgelig kan vi blive bedre også til det. Så tak for den store opbakning, tak for de klare signaler. Hermed er vi i bestyrelse og faglige udvalg på langt mere sikker grund, når vi skal udstikke handlingsplanerne for de kommende år. Odense konferencen skulle vise sig at være mødet med baglandet - i hvert fald for den del af bips, som arbejder med IT/CAD og med projekterne i Det digitale Byggeri. Med 315 deltagere mobiliserede konferencen over halvdelen af IT/CAD medlemssiden. Interessen var overvældende. 86 af deltagerne benyttede sig af muligheden for at aflevere skriftlige evaluering. Det samlede billede tegner en entydig og stærk opbakning til de oplæg, som blev lagt frem. Et andet signal er den klare understregning af, at det er de praktiske værktøjer, som skal sættes i højsædet. IT er ikke noget mål i sig selv, men et redskab til at opnå forretningsmæssig gevinst. Samme ledetråd kan findes i Erik Arnbaks indlæg, som er gengivet andetsteds i bladet. Evalueringen fjerner enhver mulig tvivl. Det er ikke mere bare en vag fornemmelse, at vi har det store flertal af medlemmerne bag os. I december er det på sin plads at se frem mod det kommende år. Den 28. marts 2006 vil den årlige generalforsamling blive afholdt, og bestyrelsen vil fremlægge et oplæg til koncept for bips efter Det digitale Byggeri. Det har været opløftende at se det engagement, der bliver lagt for dagen i initiativets mange konsortier. Men vi står nu foran nogle måneder, hvor de enkelte delresultater skal bringes til at gå op i en koordineret helhed. Det vil være et af de centrale fokusområder for bips i det næste halve år at være med til at sikre Det digitale Byggeri en sikker landing og med et resultat, som skaber en forretningsmæssig gevinst for byggeriets mange aktører. God jul / godt nytår Lars Coling, formand bips»3d model af skuespilhuset«var et af de indlæg, som faldt i god jord hos deltagerne i Odensekonferencen. I det projekt har 3D for alvor bestået sin prøve. Skuespilhuset er projekteret af Lundgaard & Tranberg og med COWI som ingeniører 2 bips 4 / 2005

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 / 2005 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Gert Rønnow Jens Martin Eiberg Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret IT/CAD-værktøjer 4 Fremtidens 3D arbejdsmetode 6 3D bliver den sværeste hurdle 8 3D myndighedsbehandling Beskrivelsesværktøj 10 Flere beskrivelser på trapperne 11 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen Beskrivelsesværktøj 16 Implementering af bips standarder IT/CAD-værktøjer 19 Fremtidssikret betonbyggesystem 20 Produktivitetsgevinst i dokumentstyring 23»Vi bruger Byggeweb på alle vores projekter«bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole bips 4 /

4 Fremtidens 3D arbejdsmetode 315 deltagere var troppet op i Odense til bips konferencen»digitalisering i Praksis«. Det er det største arrangement, der nogensinde er afholdt i bips regi (og i ibb og BPS regi). Jeg vil gerne sige tak til alle, der deltog, både deltagere, foredragsholdere, udstillere og bips sekretariat for at have været med til at skabe foreningens måske største en succes til dato. Af Kim Jacobsen, Rambøll. Formand for bips IT/CAD udvalg Vi har fået 86 udfyldte deltagerevalueringer. Der er en række kommentarer, som IT/CAD udvalget skal overveje i forbindelse med næste års konference, men den statistiske side (deltagere og deres tilfredshed) er gjort op og kan ses af alle fra bips hjemmeside. Deltagernes budskab er helt enslydende: Gentag konferencen til næste år i oktober, og det gør vi så gerne. Evalueringerne viser, at indlæggene omkring» standardens praktiske brugergrænseflade«,»implementering af bips standarder«,»3d myndighedsgodkendelse«og»digital projektplanlægning«har været deltagernes største oplevelse. standarden er tidligere omtalt, og De centrale pointer i de 3 andre indlæg er gengivet i dette nummer. Der var mange emner at vælge imellem, men ingen tvivl om, at den gennemgående overskrift for hele arrangementet var 3D, det gælder både blandt indlægsholderne og i foyeren blandt udstillerne. Lad mig i den forbindelse rette den lille misforståelse, som ligger i udsagnet:»nu skal vi til at bruge 3D, fordi det bliver et bygherrekrav i Det digitale Byggeri«. Ingen af de cases, som blev vist på konferencens spor 2 om digitale modeller på tværs af aktører har taget fat på 3D efter pres fra Det digitale Byggeri. De har alle gjort det, fordi de ser en forretningsmæssig fordel i det. De inddrager 3D, fordi det er vejen til at skabe overskuelighed, kvalitet og produktivitet, ikke fordi det er et udtrykkeligt bygherrekrav. Der er ingen tvivl om, at en stor del af fremmødet skyldes løftet om fremvisning af den første udgave af en dansk 3D CAD manual. Jeg vil ikke lægge skjul på, at 3D metodegruppen havde ryggen mod muren med at få principperne gjort præsentationsklar til tiden. Fra udstillingsområdet. Jeg er glad for, at 3D CAD manualen i alle centrale hovedlinier blev gennemgået. Det er kun sket takket være, at metodegruppen i oktober inddrog aftener og weekender for at kunne levere varen. Mange har fulgt den heftige debat om 3D metode. Lad mig slå fast, at vi har været glade for debatten, den har tvunget os til at teste andre baner end de, vi selv havde i tankerne, og den har uden tvivl forbedret indholdet af 3D CAD manualen, og den vil lette implementeringen i næste omgang. Men den har været besværlig og har kostet os langt mere tid end forudset. 4 bips 4 / 2005

5 315 deltagere fyldte Odense Congress Center ud. Jeg beklager, at deltagerne ikke gik hjem fra konferencen med en 3D CAD manual i høringsudgave, men vi besluttede at det ville være spild af folks tid at sende noget i høring, som ikke er 100% gennemarbejdet. Derfor valgte vi at udsætte høringen en måned, uden at dette i øvrigt ændrer på bips slutaflevering til Erhvervs- og Byggestyrelsen, som er 30. juni D CAD manualen er i høring, når dette læses. En stor tak til vores 11 udstillere, som i den grad støttede konferencen. Det er bips opfattelse, at en effektiv implementering af standarderne kun kan ske, når disse bliver en integreret del af brugenes IT værktøjer, derfor er vi glade for, at udviklerne følger med fra så tæt hold. Det samarbejde får vi brug for om få måneder, når bips kan præsentere de standarder (både for 3D og andre indsatsområder), som bliver resultatet af Det digitale Fundament. Jeg tror, vi her har fundet en facon, hvor der er en fælles interesse mellem bips medlemmer og software branchen i arrangementet, og hvor alle respekterer en klar sondring mellem udstillerens domæne (i foyeren) og de faglige spor (i mødelokalerne). Stor tak også til vores 25 foredragsholdere. Alle, jeg har talt med siden har givet udtryk for, at det var en lang og krævende dag, men at det var meget høj klasse, de overværede i Odense. Jeg vil sige med det samme, ingen spinder guld på at være bips foredragsholder i Odense, men entusiasmen lyser ud af alle, - og det er vel netop det, der giver den høje klasse. Som optakt til dette arrangement har vi haft kontakter med Norge, Sverige og England. Derfra ved vi, at Danmark er langtfra ene med planer om digitalisering og 3D. Og derfra fik vi impulsen til at hente Miles Walker til Odense. Jeg synes, Miles leverede et kanon indlæg. Det var inspirerende ud over alle grænser at sammenholde de tanker om 3D modellering, de har gjort sig i det multinationale HOK med hvad vi har tænkt i 3D arbejdsmetode. Det var godt at se, at der hverken i vision eller middel er voldsom afstand mellem det, vi har gang i. Det var også bemærkelsesværdigt, at interessen fra Miles for bips ikke var mindre end i modsat retning. Det kan godt være, vi har nogenlunde samme retning mod modellering, og ingen tvivl om, at HOK kan nogen ting, som er en del mere avancerede end danske firmaer. Men de savner den fælles branchestandard, og de savner den organisation, der kan samle, vedligeholde og formidle deres standarder for branchen derovre. Derfor arbejder de i lidt spredt fægtning, og hver især er de henvist til at vedligeholde egne standarder. Alt i alt fik vi bekræftet: At 3D toget kører for fuld kraft. Firmaerne i stort antal er i gang. 3D arbejdsmetode har ikke skabt 3D bølgen, men vi er med til at sætte kraftigt skub i udviklingen. At den 3D arbejdsmetode, som bips har på vej, ikke halter efter det niveau, der præsteres blandt Danmarks nærmeste naboer. Vi er med i forreste togvogn, og det er måske den faktor, som først og fremmest holder gejsten i kog i 3D metodegruppen. bips 4 /

6 3D bliver den sværeste hurdle»i skal holde op med at tegne, i stedet for skal I bygge modeller!«. De bygherrekrav, som kommer ud af Det digitale Byggeri, skal træde i kraft 1. januar Men i et af konsortierne,»digital Projektplanlægning«, DP kan man ikke vente så længe. En massiv udviklingsindsats i sidste del af 2005 har som mål at sætte en lille skare af firmaer i stand til at honorere bygherrekravene allerede et år før, dvs. fra januar Svend Erik Jensen interviewer chefplanlægger Ole Erdmann, sbs byfornyelse. DP indgår fuldt i Det digitale Byggeri, og støttes finansielt af Grundejernes Investeringsfond.»Man samler 18 virksomheder i et»drivhus«i Nordsjælland til en gang færdighedstræning i praktisk objektorientering en morgen kl. 9 i oktober 2005! Kan de så projektere et fuldt objektorienteret hus sammen kl. 16?«Med nogenlunde de ord indledte Ole Erdmann sit indlæg på spor 3 i Odense. Digital projektplanlægning handler i lighed med de øvrige indsatsområder i DDB om at skabe værdi i form af mere produktivitet, overblik og kvalitet ved hjælp af en mere digitaliseret proces, men i DP skal den digitaliserede proces i kraft her og nu. Med et år mindre til at udvikle er man selvfølgelig nødt til at gøre nogle forudsætninger, som ikke gælder for de øvrige DDBindsatsområder. 1. Man har afholdt en prækvalifikation, hvor der er blevet udvalgt 15 rådgivende og udførende virksomheder, som er sammensat i rådgiverteams og entreprenører, og som har givet håndslag på, at de både vil samarbejde (om det tekniske) og konkurrere (om opgaverne). 2. Til at styrke paratheden bliver de 15 supporteret af 3 konsulentfirmaer, som tilvejebringer det digitale grundlag for, at konsortierne er aktionsklar pr 1. januar. En af udfordringerne er her at inddrage så meget som muligt af Det digitale Fundament, som arbejder parallelt med, men som langtfra har alle resultater klar endnu. 3. På baggrund af IT beredskabet hos de udpegede aktører er det besluttet, at der skal arbejdes med Autodesk Architectural Desktop som»sikkerheds- net«- men andre softwareprodukter som L3D og 3D UDBUD udvikles og afprøves i projektet. 4. Der er truffet aftale med Gentofte Kommune om at stille projekter til rådighed for implementering af de digitale processer i renovering og byfornyelse. DP-Projektorganisationen Man kan således beskrive organisationen som et udviklingslaboratorium for digital projektplanlægning. I mere animerede øjeblikke betegner de med klædelig ubeskedenhed sig selv som»den digitale Superliga«, der skal bane vejen et år forud for den resterende del af branchen. Navnlig 6 forhold karakteriserer projektorganisationen: 1. Der er foreløbig 19 involverede virksomheder, som er i spil i projektet, 2. og som på en og samme tid både skal samarbejde og konkurrere med hinanden. 3. Der er defineret nogle»forenede egeninteresser«, som består i, at alle udvikler kompetencer til i fællesskab at løse opgaverne på de stillede vilkår. 4. Alle aktører har et eget operativt sigte med egne konkrete kommercielle mål med at være med. 5. Mindst 50%, sandsynligvis 75% er ikke bare IT-udvikling, men virksomhedsudvikling generelt 6. Derfor er såvel ledelse som nøglemedarbejdere i virksomhederne aktive i samarbejdet Som sit sigtepunkt har man BIM (Building information Modeling) i en database baseret CAD udgave. Det er teknologien knap nok moden til endnu, og indtil da realiserer man BIM i en 3D objektorienteret metode formentlig meget lig det, der er på vej til at blive foreskrevet i»fundamentet af 3D arbejdsmetode. 6 bips 4 / 2005

7 Organisationen bag DP vil løfte CAD anvendelse et niveau op fra 2D tegningsbaseret. Digital Projektplanlægning tester iterativt bygherrekravene. Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale med hvert af firmaerne, som indebærer: At alle deltager aktivt i DP s organisation og projektkoordinering for DP At alle udvikler deres egen virksomhedsstrategi for digitalisering At alle firmaer deltager i kompetenceudvikling svarende til, hvad DP-opgaverne kræver At alle opruster deres teknologi som mindstemål DP-organisationens minimumskrav At alle deltager i dataindsamling i det omfang, DPprojektet kræver det At alle kan byde ind på byggeopgaverne At alle indbetaler et bidrag til en fælles uddannelsesfond. forskellig fra 2D tegning. Det lykkedes i»drivhuset«at modellere i 3D, og det lykkedes endog af lave digitalt mængdeudtræk. Men der er så mange situationer, hvor aktøren skal finde ud af, hvordan det nu gøres rigtigt, og der er»bare lige«et par tekniske problemer tilbage, som skal løses. Det bliver uden tvivl nemmere den dag, der foreligger en fælles 3D CAD manual. Men det ændrer ikke ved, at 3D området er og bliver den største udfordring, vi står overfor. I hver af de 15 firmaer skal der være 3 medarbejdere med kørekort til 3D, og for branchen som helhed vil den side af sagen fordre en kæmpemæssig efteruddannelsesindsats«, forudsiger Ole Erdmann. Klar til januar 2006 Efter at have gennemført»drivhusdagen«med test og træning af de kommende IT-brugere har man konstateret, at det faktisk er muligt at være klar til aktion fra januar 2006, at leve op til kravene og også opfylde bygherrekravene i DDB, vel at mærke i den udgave, disse baseret på de første testprojekter ser ud til at resultere i. Fra 3D træningen på "drivhus"dagen. Det sker dog med forskellig grad af lethed, understreger Ole Erdmann. Projektweb er efterhånden et velkendt værktøj for de 15 rådgivere og entreprenører, og hverken Digitalt udbud eller Digital aflevering virker som uoverstigelige barrierer at håndtere for de IT brugere, som skal levere varen.»men helt så problemfrit kan der langt fra konkluderes om 3D modeller«, vurderer Ole Erdmann.»3D modellering kræver en tankemåde, som er radikalt bips 4 /

8 3D myndighedsbehandling Fra er et nyt tilladelsessystem i bygningsreglementet trådt i kraft, som betyder, at myndighedsafgørelsen i høj grad bygger på en helhedsvurdering af projektet. Det har været hensigten at forenkle den kommunale sagsbehandling og at fjerne mulige lovbarrierer for byudviklingen uden, at det går ud over nabointeresser. Niels P. Jensen forklarer, hvordan denne ændring har gjort en 3D-model af byggeprojektet til et vigtigt redskab i sagsbehandlingen. Af Niels P. Jensen, stadskonduktør i København Kommunale myndigheders behandling af byggesager er traditionelt sket på grundlag af tegninger, beregninger og udfyldte skemaer over byggeprojektets nøgledata. Et projekt skulle tidligere overholde en række veldefinerede betingelser om fx bebyggelsesprocent, skelafstande og højdegrænseplaner. Regler som let kunne vælte et projekt, hvis der ikke kunne dispenseres. Fx råder Københavns Kommune over følgende digitale infrastruktur, som løbende opdateres: Teknisk kort, matrikelkort og plan- og servitut GIS Højopløste ortofotokort (lodbilleder, optaget fra fly og sammensat til en kortmosaik) digitale skråbilleder, som viser alle bygningsfacader i kommunen 3D bymodel (både trådmodel og flademodel i CAD-format) Volumenmodel til fri download, som bl.a. indeholder karakteristiske bygninger fra 3D-bymodellen, men ingen terrænmodel Men nu skal myndighedsbehandling foretages som en helhedsvurdering af bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til grundstørrelse, afstande, etageantal, etageareal og disponeringen af grundens ubebyggede arealer. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at gennemføre helhedsvurderingen, som naturligvis skal være både veldokumenteret og objektiv, ved at indsætte projektmodellen i en digital model af byggegrundens omgivelser. Og den øvelse bliver unægtelig noget lettere, når der opstår et flow af 3D modeller blandt øvrige parter i byggeriet. Derfor var det vigtigt også at få myndighedssiden integreret, som en del af 3D arbejdsmetode. I det 3D koncept, som bips pt. har i høring, er myndigheden en af mange parter, der udveksler 3D modeller. I det følgende vises nogle eksempler: Fig. 1 Ortofotos. Billederne har stor "dybdeskarphed", så man kan let kan vælge mellem at se et helt byområde, eller som her en karré med stor detailrigdom. Kilde: COWI DDOby Fig. 2 Eksempel på 3D-flademodel over samme område, som vist i fig. 1. I dette eksempel er flademodellen suppleret med indlagt ortofoto, som indeholder detaljer om terrænet og bygningernes tag. På samme måde er det muligt at påklistre digitale fotos på bygningernes facade. Ved brug af denne visualiseringsmetode skal man være opmærksom på, at det er 2D billeder, som anvendes i 3D sammenhæng. Kommunal digitale infrastruktur Det er stadigt lidt forskelligt beredskab, kommunerne kan stille til rådighed, men der er en klar tendens til, at kommunerne udbygger den digitale infrastruktur. De traditionelle digitale tekniske kort suppleres i disse år med fotos og 3D-modeller i byområder. Tendensen forventes at blive endnu stærkere med de nye og større kommuner efter kommunalreformen. Fig. 3 Dette eksempel viser udsnit af en volumenmodel over centrale dele af indre København. CAD-filen kan frit downloades. Volumenmodellen viser byens generelle bygnings- og vejstruktur i en skala, der svarer til ca. 1:4000. Markante bygningsværker fremtræder mere detaljeret. Modellen kan anvendes til byplanprojekter i København, rumlige studier af byens struktur, 3Dkort over København, 3D situationsplaner og 3Dvisualisering af større områder. 8 bips 4 / 2005

9 Fig. 4 Dette billede var opstillet som tavle på byggepladsen og indgik også i det materiale, som kommunen behandlede i forbindelse med byggesagen. Teknikken er, at en renderet (fotorealistisk) 3D model af projektet (i midten af billedet) er indkopieret i et digitalt billede, som er optaget fra et bestemt punkt ved modstående gadeside. Linien mellem to tagpunkter er indtegnet efterfølgende. Fig. 5 Sommerbillede af det færdige byggeri optaget fra samme sted og med samme brændvidde, som illustrationen i fig. 4. Linien mellem de samme to tagpunkter på nabobebyggelserne er indlagt efterfølgende. Find selv mindst 2 fejl ved illustrationen i fig. 4. Fig. 4 og 5 er stillet til rådighed af arkitekt Michael Varming, København. Visualiseringsmetoder Til at tilvejebringe den helhedsvurdering, som tidssvarende myndighedsbehandling fordrer, benytter Københavns Kommune i samarbejde med byggeriets rådgivere flere forskellige visualiseringsmetoder, som alle bygger på kommunens digitale infrastrukstur. De mest anvendte metoder er: Fotomatch (blanding af renderede 3D modeller med fotos af omgivelserne) Fysiske mock ups (sammenstilling af en fysisk repræsentation af projektet med en 3D-plot af et udsnit af 3D-bymodellen eller en anden fysisk model) Udsnit af digital 3D-bymodel suppleret med digital repræsentation af projektet; som ægte CAD-fil eller som billeder eller videofilm af denne. Sidstnævnte metode er den mest avancerede, og forudsætter, at myndigheden eller bygherren råder over en 3D bymodel, og at projekteringen sker med 3D model. Metoden har mange anvendelsesmuligheder. Den er velegnet til visuel vurdering af bygge- eller anlægsprojekter i en større kreds via Internettet. Her kan små videoer fører beskueren igennem et kendt område med indbygget realistisk anskueliggørelse af det planlagte byggeris virkninger på bybilledet - set fra beskuerens vante synsvinkel. En anden kommende og avanceret anvendelse af 3D modellen er brandsimulering. På konferencen blev vist avi-film fra en ægte 3D model af en etageejendom, hvor varme- og røgudvikling minut for minut breder sig i trappearealer og lejligheder. Det vil blive et nyttigt redskab for brandberedskabet, når det anvendte simuleringssoftware bliver i stand til at importere 3D-CAD filer fra byggeriets gængse filformater. 3D fælder Brug af 3D visualisering er ikke uden fælder. Netop fordi det tager sig så overbevisende ud, er det vigtigt at have både fagligheden og den sunde skepsis med i vurderingen. Også i Københavns Kommune har man set eksempler på fejlslagne visualiseringer. I fig. 4 og 5 er vist et eksempel, hvor metoden fotomatch har været forsøgt anvendt på et boligprojekt. Morale Når der indsendes 3D-visualise ringer af byggeprojekter til myndighedsbehandling bør der altid medfølge nødvendige kontroldata til sikring og efterprøvning af, at visualiseringen giver beskueren et retvisende billede af projektet. Der er mange forskellige fælder, man skal tage sig i agt for ved 3D-visualisering. Men fejl kan og skal forebygges. Med et stort overtal af fordele ved korrekt 3D-visualisering vil 3D modeller utvivlsomt blive et uundværligt og almindeligt redskab i myndighedsbehandlingen, når 3D-arbejdsmetode vinder indpas. Du kan læse mere om, hvordan du kan dokumentere rigtigheden af dine visualiseringer i rapporten "VURDERING AF VISUA- LISERINGSMETODER", der er udgivet af Alexandra Instituttet A/S. bips 4 /

10 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Publikation B119 December 2005 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Publikation B124 November 2005 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Publikation B124 November 2005 Flere beskrivelser på trapperne I det forløbne år er de sidste af de vigtigste beskrivelser løbet ind i forsinkelser ifm. med deres færdiggørelse. Der var for flere af beskrivelserne indkommet vægtige kommentarer til høringsudkastene, og dem tager bips naturligvis alvorligt. Forhindringerne er nu ryddet af vejen, så der nu er en hel håndfuld beskrivelser på vej. Af René Olsen/ Gert Rønnow bips har netop udgivet en beskrivelse for arbejdet glasfacader og -tage. Yderligere to beskrivelser er sendt til grafikeren, så bips umiddelbart før jul udgiver beskrivelser for arbejderne tagdækning samt døre, vinduer og porte. Yderligere to beskrivelser er sendt i høring, så bips forventeligt kan udgive beskrivelser for arbejderne afløb i jord samt jordarbejder for ledninger i februar. Endelig forventer bips at udgive beskrivelsen for arbejdet beklædninger, monteret til foråret. Beskrivelsesanvisning glasfacader og -tage B119 Den næste håndfuld beskrivelser Udover de ovennævnte beskrivelser har der gennem længere tid været arbejdet på en lang række beskrivelser inden for installationsområdet. Således forventes beskrivelser for arbejderne bygningsinstallationer, bygningsautomation, køling, sprinkling, samt teknisk isolering færdig i løbet af 1. kvartal I samme ombæring vil bips udgive gennemreviderede udgaver af de nuværende beskrivelser for arbejderne VVSanlæg, ventilationsanlæg samt el. Beskrivelsesanvisning tagdækning B124 Beskrivelsesanvisning tagdækning B124 bips planer for igangsættelse af nye beskrivelser i det kommende bipsår (april-marts) indeholder indtil videre beskrivelser for følgende arbejder: Byggeplads, beklædninger, påmuret, fast inventar, betonreparationer, forberedelse og demontering samt letbetonelementer. Alle titler er foreløbige arbejdstitler. Følg med på den altid opdaterede udgivelsestidsplan øverst til højre på beskrivelseshjemmesiden. 10 bips 4 / 2005

11 Nyhedsbrev 4 / december 2005 Private bygherrer vil også stille krav Bygherreforeningen anbefaler sine medlemmer at være med på digitaliseringen De private bygherrer bør stille de samme it-krav til deres rådgivere og håndværkere som de statslige bygherrer. Det er anbefalingen til Bygherreforeningens medlemmer fra foreningens IT-udvalg, som har kulegravet de digitale udfordringer set med den private bygherres øjne.»for et år siden var vi mere skeptiske og usikre. Men i dag er det vores klare vurdering, at både digitalt udbud og afl evering, projektweb og 3D modeller er modne teknologier, som er klar til at blive taget i brug,«sagde formanden for IT-udvalget Ole Erdmann, sbs Rådgivning, da han 23. november fremlagde anbefalingerne ved et velbesøgt medlemsmøde i Bygherreforeningen. Allerede på kort sigt vil der være gevinster for bygherrerne ved alle fi re bygherrekrav. På lidt længere sigt bliver gevinsterne endnu større. Det gør udfordringerne også - men ikke afskrækkende, vurderer IT-udvalget:»3D bliver den største udfordring, men vi skal ikke gøre det mere indviklet end det er. I virkeligheden handler det bare om, at vi skal have vores rådgivere til at bygge modeller til os i stedet for at tegne tegninger«, pointerede Ole Erdmann. Keep it simple Keep it simple - lad være med at gøre det indviklet - er i det hele taget den røde tråd i anbefalingerne til de private bygherrer:»lad være med at se på det som et itprojekt, for det er det ikke. Det handler ikke om, at I skal ud og købe en masse nyt isenkram! Selvfølgelig bliver der brug for noget kompetenceudvikling - der er nogen medarbejdere, der skal lære nogle nye værktøjer. Men først og fremmest handler det om ledelse. Om at træffe nogle beslutninger og lægge en plan«, sagde Ole Erdmann. At udarbejde en virksomhedsstrategi for det digitale byggeri - og følge den - er»80% af udfordringen«, mente Ole Erdmann og anbefalede medlemmerne at komme i gang med det samme:»2006 er planlægningsåret, hvor der skal sås bliver læringsåret, hvor der skal gødes. Så kan I begynde at høste frugterne fra 2008!«Nedtælling til byggeriets digitale D-dag Stafetten i Det Digitale Byggeri rækkes nu videre til byggeriets organisationer Når nytårsklokken falder i slag er der nøjagtig eet år til byggeriets digitale D-dag - 1. januar 2007, hvor de statslige bygherrekrav til 3D, projektweb samt digitalt udbud og afl evering sættes i kraft. Efter to års udviklingsfase bevæger Det Digitale Byggeri sig derfor i 2006 ind i en ny fase, hvor kræfterne mere og mere koncentreres om at forberede byggebranchen på den nye digitale virkelighed. Det betyder også, at initiativet nu i høj grad ligger hos byggeriets organisationer. Dansk Byggeri, Tekniq, BAT-kartellet, F.R.I, Danske Ark og Bygherreforeningen har givet hinanden håndslag på, at de i fællesskab vil gå i spidsen. De har i efteråret dannet Implementeringsnetværket, som lige nu er i gang med at analysere opgavens omfang og lægge strategi. Men det er blot første fase i en meget stor opgave, understreger direktør i Danske Ark, Christian Lerche, som har påtaget sig formandskabet i Implementeringsnetværket:»Det Digitale Byggeri bevæger sig nu fra, at det er noget, vi leger - og til at det bliver alvor. Det bliver implementeringsnetværkets opgave at løfte det fra»sandkassen«og ud i branchens virksomheder. Det er en enorm udfordring, som også ressourcemæssigt vil blive endnu mere krævende end den udviklingsfase, vi har været igennem. Derfor er vores første opgave da også at sørge for at bringe disse ressourcer til veje«, fortæller Christian Lerche. Alle skal med Lige nu venter han spændt på svar fra EU-kommissionens socialfond, der er søgt om et betydeligt bidrag til den efteruddannelses-indsats, der skal tilvejebringe de nødvendige kompetencer i virksomhederne. Også Fonden Realdania er søgt om støtte, mens Erhvervs- og Byggestyrelsen - og organisationerne selv - fi nansierer den indledende analyse- og strategifase. Næste fase skal få alle i byggesektoren til at blive opmærksomme på, at det digitale byggeri stiller nogle krav, som alle må forholde sig til. Samtidig skal uddannelsescentre og kursusudbydere geares til at kunne tilbyde den nødvendige kompetenceopbygning.»implementeringsopgaven er jo en fl erdimensionel størrelse, som foregår på mange niveauer. Vi skal have alle byggeriets organiseringer med - og vi skal have skabt alliancer, som inddrager både uddannelsessteder, forskningsmiljøer, softwareleverandører og andre relevante aktører«, siger Christian Lerche. Vær med i debatten på

12 Publikation Cxxx December 2005 Publikation Cxxx December 2005 Publikation Cxxx December 2005 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri 3D metode: Nu kan alle være med 3D CAD manualen er nu i sendt i høring hos de kommende brugere. Der er samtidig skabt fælles fodslag mellem 3D krav og metode Krumtappen i det digitale byggeri bliver overgangen til at anvende 3D computermodeller - i projekteringen og i alle de sammenhænge, hvor bygherre, projekterende og udførende udveksler tegninger og beskrivelser om byggeprojektet. Hvordan man i praksis bærer sig ad med det, kan alle nu sætte sig ind i ved at studere den kommende 3D CAD-manual.»Biblen«, som skal hjælpe alle i gang med de nye 3D metoder, er netop sendt i høring blandt de kommende brugere. 3D CAD-manualen afl øser den gamle CAD-manual. Den indeholder en beskrivelse af 3D metodekonceptet, en lag- og objektstruktur samt en CAD-teknisk anvisning på arbejdet i 3D modellen. Endelig rummer manualen også en skabelon for en IT-projektaftale, hvor parterne i et byggeprojekt beskriver de specifi kke spilleregler, der er aftalt for IT-samarbejdet. 3D-manualen er resultatet af et intensivt udviklingsarbejde, som har involveret 35 fi rmaer og dobbelt så mange enkeltpersoner gennem det meste af Efter den første præsentation ved CAD-konferencen i Odense er manualen nu blevet gennemskrevet i sin første offentlige udgave. 3D enighed mellem krav og metode Manualen er samtidig blevet revideret i overensstemmelse med de principper, der er aftalt mellem 3D metodegruppen og B3D konsortiet. Workshops og faglige debatter i Det Digitale Byggeris læringsnetværk hen over sommeren og efteråret afslørede, at 3D metodegruppen og (B3D) konsortiet bag de kommende bygherrekrav til 3D modeller på afgørende områder havde forskellige opfattelser af metodekoncept og strategi. Hvor 3D kravspecifi kationen introducerede en række forskellige modeltyper og lagde op til et markant udviklingsspring - med fælles projektering i en central bygningsmodel - fremlagde 3D metodegruppen en væsentlig mere evolutionær strategi, hvorefter de enkelte faggrupper starter med at arbejde 3D i deres respektive fagmodeller, som så af projekteringsledelsen kan samkøres i en fællesmodel for kollisionskontrol mv. At det var nødvendigt at forene de divergerende opfattelser i en fælles løsning var parterne enige om - og de er nu også blevet enige om de principper, som skal lægges til grund for henholdsvis metode og kravkoncept. De fælles 3D-principper Aftalen knæsætter metodegruppens princip om distribuerede modeller - altså fagmodellerne - på bekostning af B3Dkonsortiets centrale bygningsmodel. Men den fastholder samtidig fællesmodellen som det ideelle mål og som et praktisk værktøj for projekteringsledelsen til kollissionskontrol mv. Fagmodellerne bliver således de informationsbærende. Det er her, arkitekten, konstruktions- og installationsingeniørerne udfører deres detailprojektering og tilknytter de informationer (attributter), som beskriver de trufne valg. Som et nyt begreb indføres tillige en mastermodel som en geometrisk referencemodel. Det vil typisk være arkitektens indledende fagmodel, som på denne måde kan fungere som en grov referencemodel under hele projektforløbet. De forskellige modeltyper - volumenmodel, rummodel, elementmodel osv - som var bærende i den oprindelige formulering af bygherrekravet, henvises til at være behovsbestemte udgaver af fagmodellerne. Dermed fjernes koblingen mellem modeltyper og informationsindhold. I stedet vil B3D og metodegruppen i fællesskab defi nere en række forskellige info-niveauer, som fastlægger modellens informationsindhold i processen fra den første skitsemodel til den endelige asbuilt model. Parterne er helt enige om, at disse infoniveauer fuldstændig frigøres fra den traditionelle fasemodel. Aftalen slår samtidig utvetydigt fast, at 3D-metodekonceptet skal udmøntes på en måde, som ikke begrænser muligheden for at reorganisere byggeprocessen i nye samarbejdsformer eller som hæmmer nytænkende anvendelser af 3D teknologien. 3D CAD-manual 2007 Del 1, 3D-arbejdsmetode Ver 0,8 3D-CAD-manual 2007 Del 2, Metode anvisning Ver. 0,8 3D CAD-manual 2007 Del 3, Lag- og objektstruktur Ver 0,8 Du fi nder høringsudgaven af 3D CAD manualen på og på bips' hjemmeside Den endelige version udkommer ultimo marts Følg med i nyhederne på

13 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Nye digitale pilotprojekter Testbyggerier i Grønland, København og Roskilde De statslige bygherrer er netop nu i gang med at tilrettelægge en ny runde pilotprojekter, som skal teste de digitale bygherrekrav. De reviderede bygherrekrav til digitalt udbud skal afprøves på ny ved en byggesag på Holmen i København, hvor Forsvarets Bygningstjeneste er i gang med en større udbygning til Søværnets Offi cersskole. Her skal nogle eksisterende faciliteter renoveres og der skal opføres en ny undervisnings- og auditoriebygning. Arkitekt- og ingeniørydelserne er efter konkurrence landet hos Erik Møllers Tegnestue som en totalrådgivning med Rambøll som underrådgiver. Byggesagen gennemføres i en såkaldt sen partnering. Byggeopgaven forventes udbudt først i det nye år. Forsvarets Bygningstjeneste er også bygherre på den næste afprøvning af Projektweb. Det skal ske i forbindelse med en byggesag på Grønnedal-basen i Grønland. Kim Bjørn Arkitekter og Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører skal være klar med et udbudsprojekt 1. februar. Entreprenøren ventes valgt inden sommerferien med afl evering marts Bygherrekravene til projektweb er i efteråret blevet forenklet betydeligt på grundlag af de foreløbige resultater af første test. 3D Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger vil teste simulering i 3D modeller i forbindelse med en udbygning af Roskilde Universitetscenter. På grundlag af et allerede udført projekt udarbejdes en 3D elementmodel, der skal danne grundlag for to typer simuleringer, som skal belyse henholdsvis luftstrømninger og effekter af tågesprinkling i forbindelse med brand. 3D modellen skal eventuelt også anvendes i forbindelse med byggeprojektets udbud. Det er første gang, bygherrekravene til 3D modeller testes på simuleringer. De er tidligere afprøvet på visualiseringer i forbindelse med en idékonkurrence om Aalborg Universitet samt på volumenstudier af konkurrenceforslagene til den forestående udbygning af Moesgaard Museum. Digital aflevering I København venter Slots- og Ejendomsstyrelsen spændt på den digitale afl evering ved afslutningen af det første pilotprojekt på bygherrekravene til digital afl evering. Afl everingen fi nder sted primo januar i forlængelse af den fysiske afl evering af den afsluttede ombygning for Patent- og Varemærkedirektoratet - baseret på den første revision af kravene, som DACaPo-konsortiet har gennemført i efteråret. Allerede måneden efter er Slots- og Ejendomsstyrelsen parat til at iværksætte det næste pilotprojekt - denne gang i form at et nybyggeri som tilbygning. Denne anden testrunde vil dermed give en mere reel afprøvning af bygherrekravene, som jo først og fremmest sigter på nybyggerier. Klar til at teste digitale renoveringer Værktøjerne til digital opmåling og modellering skal nu afprøves i praksis Digital projektplanlægning kom til i foråret som det sidste af indsatsområderne under Det Digitale Byggeri. Men projektledelsen hos sbs Rådgivning har rykket hurtigt - og det samme har deltagerne hos SBi og Landmålergården, der blev valgt til at udvikle de værktøjer, som skal digitalisere opmåling, projektering og udbud ved renoveringer. Begge værktøjer er nu accepttestet og godkendt. Og straks i det nye år skal de afprøves i praksis i forbindelse med det første af et antal pilotprojekter i Gentofte kommune, der er gået ind i projektet som testbygherre. De to værktøjer repræsenterer hver sit konkurrerende bud på en metode til at digitalisere planlægningsprocessen i en renoveringssag. Men hvor L3Dværktøjet fokuserer på at omsætte en digital opmåling til en objektorienteret model, som kan danne grundlag for projekteringen, har SBi med løsningen»3d-udbud«stræbt efter at lave et relativt simpelt værktøj, som kan omsætte et mere traditionelt projekteringsgrundlag til et 3D modelbaseret udbudsprojekt. Digitale kompetencer De praktiske afprøvninger skal nu afdække fordele og ulemper ved de to metoder. Hos de 15 virksomheder arkitekter, ingeniørrådgivere og entreprenører der blev prækvalifi cerede til at medvirke i testprojekterne, har man lige nu travlt med at blive klar, så man kan byde ind på testprojekterne. Hver for sig har de forpligtet sig til at uddanne tre medarbejdere til at håndtere de nye 3D modelbaserede værktøjer. Det er den første forudsætning for, at de overhovedet kan være med i konkurrencen om de første pilot-renoveringer. Inden årets udgang skal de også hver især have udarbejdet en virksomhedsstrategi for den digitale opkvalifi cering, som beskriver de mål, som fi rmaet har sat sig på området og hvordan man har tænkt sig at nå dem. Læs mere om indsatsområderne på

14 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania 3D feber i Odense 3D bølgen har grebet byggeriet. Mere end 300 deltagere i bips IT CAD konference fi k masser eksempler på, hvordan 3D modeller fra 2007 vil revolutionere byggeriets hverdag Det kan godt være, at mange i byggebranchens mindre virksomheder endnu ikke har hørt om det digitale byggeri, sådan som en undersøgelse viste for nylig. Men rigtig mange andre er ved at få øjnene op for, at 3D teknologien i løbet af de kommende år vil vende op og ned på den måde, byggeriets virksomheder arbejder og udveksler data på. Det blev klart demonstreret 31. oktober i Odense, hvor foreningen bips for anden gang havde kaldt byggefolket til IT/CAD konference. 315 deltagere 50% fl ere end sidste år havde fundet vej til Odense Congress Center for at komme ajour med den digitale udvikling. De blev belønnet med indtil fl ere Danmarkspremierer. Som nogle af de første fi k de således lejlighed til at stifte bekendskab med det»produktionskort«, som skal føre den digitale revolution ud på byggepladsen. Når rådgiverne lægger bygningsdele ind i 3D modellen, kan entreprenørerne nedbryde dem i»produktionsdele«- defi neret som den eller de arbejdsprocesser, der skal til for at montere en bygningsdel i byggeriet. Produktionskortet rummer alle de informationer, som svenden skal bruge til at udføre sin arbejdsoperation. Endnu eksisterer det kun som princip, men i løbet af det næste halve år vil konceptet blive testet igennem og herefter bygget ind i det digitale fundament, som bips er i fuld gang med at udvikle inden for rammerne af Det Digitale Byggeri. 3D så alle kan være med! Dansk Bygge Klassifi kation er en anden central brik i fundamentet. SfB-systemets afl øser er i store træk ved at være færdig og blev præsenteret i Odense. Det samme gjorde den kommende 3D CAD manual. Det helt store spring i byggeriets digitalisering bliver overgangen til at arbejde med 3D objekter i stedet for 2D streger - og at anvende virtuelle 3D modeller som byggeprojektets informationsbærer. 3D modeller breder sig lige nu på alle felter, og fra 2007 skal både projekterende og udførende anvende 3D modeller, når de samarbejder om et statsligt byggeprojekt. Over et halvt hundrede projektdeltagere repræsenterende 35 virksomheder fra alle dele af byggeriets leverancekæde - har været med i arbejdet med at beskrive en 3D arbejdsmetode, som både projekterende og udførende realistisk kan tilegne sig, men som samtidig bliver et fælles spring over i den objektorienterede arbejdsmetode. Ambitionsniveauet har været genstand for intens debat i Det Digitale Byggeri, hvor nogle argumenterer for at benytte lejligheden til et større opgør med den traditionelle byggeproces. Det er ikke tilfældet med det 3D metodekoncept, der blev lagt frem i Odense.»Hvis vi skal have hele branchen med, må vi nødvendigvis tage afsæt i praksis, som den er i virksomhederne i dag. Det betyder ikke, at vi giver køb på visionen. Vi har bare lagt en evolutionær strategi. Nu begynder vi stille og roligt at arbejde objektorienteret. Så må vi derfra, trin for trin, realisere de mange potentialer, som den objektorienterede metode rummer«, siger Kim Jacobsen, Rambøll, der har været formand for metodearbejdet. 3D er allerede hverdag De nye muligheder fi k konferencedeltagere masser af eksempler på. Hvordan man hos Carl Bro projekterer installationer i 3D modellen. Og hvordan 3D modeller er anvendt til simuleringer af bl.a. brand og akustik i projekteringen af det nye skuespilhus i København. Ikke mindst for byggeindustrien er der store perspektiver i 3D. Velux demonstrerede således, hvordan man fra begyndel- sen af næste år selv kan konfi gurere sine ovenlysvinduer i en 3D model på fi rmaets hjemmeside og importere dem direkte ind i sin egen bygningsmodel. På konferencen kunne man også overvære Københavns stadskonduktør Niels P. Jensen demonstrere anvendelsesmulighederne af den nye 3D volumenmodel over Københavns bygninger. Høre Gentoftes bygningschef Peter Hauch fortælle om, hvordan kommunen er i fuld gang med at digitalisere hele sin bygningsdrift med grundlag i 3D modeller af alle kommunale ejendomme. Og Ole Erdmann fra KORT NYT FBT klar til 3D modeller sbs byfornyelse om udviklingsprojektet Digital projektplanlægning, der vil udvikle metoder til at anvende 3D modeller i renovering og byfornyelse. Byggeriets fremtid er i 3D og den er allerede begyndt. Det viste IT CAD konferencen i Odense. Læs mere om 3D modeller på Fra 2006 kan rådgivere afl evere deres projekter til Forsvarets Bygningstjeneste i form af 3D modeller. FBT er i forvejen test-bygherre på bygherrekravene til digitalt udbud og projektweb. Med foreløbig to gennemførte pilotprojekter og endnu to undervejs har FBT efterhånden samlet en del erfaring med at håndtere elementerne i de kommende bygherrekrav - og 3D modeller afskrækker ikke længere bygninstjenestens teknikere. Det er dog først fra 2007, at FBT decideret vil kræve 3D modeller af de projekter, som bygningstjenesten kontraherer. Vær med i debatten på

15 Mindre virksomheders mulighed for at være med på vognen Nødråb:»Hvordan får vi mindre firmaer (rådgivere) med? de store virksomheder har ressourcerne til at udvikle for, det har vi ikke!«svar: Ved at tilslutte sig bips Dette er et citat fra evalueringen fra en deltager fra et mindre arkitektfirma i provinsen efter at have deltaget i konferencen i Odense. Svaret er, at bips er de mindre firmaers mulighed for at være med up front. bips er et forum for udvikling af standarder for digitalisering af byggeriet. Udviklingsopgaverne bliver udført af de mest kompetente ressourcepersoner blandt medlemmerne men under ledelse og prioritering af bips. I det sidste år har bips fx arbejdet på at skabe produktivitetsfremmende løsninger for standard og digitale mangellister. Efterfølgende er der indgået samarbejde med IBM og Microsoft om at få udviklet tillægs moduler til Lotus Notes og Outlook. Tilsammen er det brugt over en million kr. på udvikling. Resultaterne er til rådighed for hele byggebranchen. Ikke kvit og frit, men inklusive i kontingentet for bips medlemskab og IT/CAD abonnement. Udviklingspgaverne løses typisk af firmaer med de bredeste skuldre, men resultaterne er til rådighed for alle bips medlemmer/abonnenter. Gennem bips kan de alle firmaer holde sig opdateret, bips er de mindre aktørers chance for at deltage i udviklingen og med de ressourcer, de hver især kan afse. Se mulighederne på bips 4 /

16 Implementering af bips standarder Evalueringerne efter bips konferencen i Odense viser, at Implementeringsindlægget af Erik Arnbak var et af de indlæg, som havde givet de fleste deltagere en AHA oplevelse. Af Erik Arnbak, projektleder for Digital Konvergens Erik Arnbak er projektleder for Digital Konvergens, DiKon, som er et samarbejde mellem syv store virksomheder i byggebranchen og er tidligere omtalt i bips nyt 2/2004. Dikons formål er at øge produktivitet og kvalitet i byggeriet. Det mål skal nås ved, at virksomhederne nærmer sig hinanden digitalt og gennem implementering af vindende standarder. Fremgangsmåde Dikon har udvalgt en række bips standarder og afprøvet dem i 22 byggeprojekter. Erfaringerne blev indhentet på den måde, at der blev udpeget nogle frontløberbrugere, som for hver standard skulle tage stilling til, hvilket af 4 udsagn om brugen af pågældende standard, som bedst repræsenterede de opnåede resultater, fx. De digitale mangellister virkede i hverdagen: gnidningsfrit..? med få problemer..? lidt bøvlet..? virkede ikke..? Svaret fra»digitale mangellister viste sig her at være:»få problemer«. Gevinster ved at standardisere De erfarede standardiserings gevinster er: Standardiseringen har forøget gennemsigtigheden i processen På de projekter, hvor man anvender standarderne, ønsker man ikke at gå væk fra dem igen De forventede / forudsete standardiserings gevinster er: Øget produktivitet Forbedret kvalitet Reduceret risiko Øget konkurrence generelt I det efterfølgende gennemgås DiKons anbefalinger for de 5 bips standarder én for én. Anbefalingerne bygger på en række konstaterede barrierer imod / drivmidler for implementering for hver standard, som kan læses i konferenceindlægget på hjemmesiden. Det er afgørende vigtigt, at man i den enkelte virksomheds IT-strategi både indarbejder forholdsregler imod de beskrevne barrierer, men også ved at fokusere på drivmidlerne skaber gevinster på kort sigt, som holder gejsten ved lige. Efter at have analyseret resultater og uddraget erfaringer fra afprøvningen har DiKon udpeget 5 af bips standarderne som vinderstandarder og er nu i færd med at implementere disse 5 i de syv virksomhe der. Selvfølgelig er der nuancer i vurderingerne. Set med rådgiverbriller er e mail standarden og lagstruktur standarden de store vindere, mens entreprenørernes store favoritter er mangelliste standarden og lagstruktur standarden. Sådan blev bips standarderne vurderet i 22 byggeprojekter. Grøn zone angiver den højeste værdi 16 bips 4 / 2005

17 DiKon's anbefalinger af de 5 standarder bips beskrivelsesstandard Anbefaling Lær og forstå standardens opbygning og principper Koordinér anvendelsen mellem parterne tidligt i forløbet Argumentér med: Det kan godt være, at nettogevinsten er negativ i første byggeprojekt. Men i andet, tredje,... projekt vender billedet bips mangellistestandard Anbefaling Planlæg og indøv standarden og ITværktøjet i god tid inden mangeludbedringen starter i projektet Uddan en eller flere motiverede superbrugere i standarden og i IT-værktøjet Hvad er en vanskelig standard? En standard, hvor der i forvejen findes indarbejdede løsninger En standard, hvor der ikke findes gode indlæringsmidler En standard, hvor selve standarden har en teknisk side, der skal forstås En standard, der ændrer meget på de arbejds processer, hvor den bruges En standard, der ikke understøttes af ordentlige IT-værktøjer En standard, der flytter ansvar og arbejdsopgaver over faggrænser eller virksomhedsgrænser En standard, hvor gevinsten først realiseres efter lang tids anvendelse Hvad er en let implementerbar standard? En standard, hvor der ikke i forvejen findes ind arbejdede løsninger, traditioner eller vaner En standard, der dækker et stort og erkendt behov En standard, hvor der findes gode indlæringsmidler, hvor supporten er på plads, og hvor standardens betydning er kommunikeret godt ud En standard, hvor det er tydeligt, at gevinsten helt eller delvist bliver realiseret allerede under første anvendelse En standard, der har begejstrede og indflydelsesrige fortalere En lille standard bips -standard Anbefaling Udnævn og oplær en -ansvarlig i det enkelte bygeprojekt Der er størst støtte i Outlook og Lotus Notes bips tegningsstandard Anbefaling Følg standarden i det omfang CAD værktøjerne understøtter den - udform som sidst udvej selv manglende symboler o.l., hvis det er praktisk muligt Vær opmærksom på behovet for at lære standarden især hos entreprenørerne Slut op om bips pres på CAD værktøjsleverandørerne, så de støtter standarden 100 % Hvornår har vi ikke implementeret? Når vi har truffet beslutning om at følge standarderne Når vi har annonceret det for medarbejderne Når vi har tilpasset kvalitetsstyrings systemet Når vi har tilvejebragt de nødvendige ITsystemer Når vi har gennemført undervisning Gode råd om standardisering Hvornår har vi implementeret? Når brugen af standarden er blevet en livsstil i virksomheden og gevinsten høstes bips CAD lagstruktur standard Anbefaling Keep up the good work Forandringskultur Deltagere i byggeprojekter er vant til at arbejde selvstændigt og tilpasse sig forholdene. Man kan drage nytte af dette ved at indskærpe målet med at standardisere overforfor brugerne og støtte dem i at gøre det. Det er vigtigt for forandringskulturen at skabe tryghed, der er i forvejen rigeligt med usikkerheder i et byggeprojekt. 1. Træf beslutningen om at følge en standard på højt niveau i virksomheden, og kommuniker den tydeligt og med vægt. 2. Gennemfør implementeringen af en standard, som et projekt i sig selv, med målsætning, plan, bemanding og projektledelse. 3. Standarderne skal implementeres i produktionen, dvs. i hvert enkelt byggeprojekt. Der skal sættes ind allerede ved opstarten. 4. Gå trinvis til værks. Start med byggeprojekter, der er forandringsvillige og som ikke er presset på andre områder. 5. Arbejd sammen i byggeprojektet. Indgå gensidigt forpligtende aftaler om brug af standarderne mellem byggeprojektets parter. 6. Forlang ikke bundlinieeffekt fra dag 1. Tilføj et mål i virksomheden, der hedder øget standardisering, og ros / beløn projekterne, når de når det. Erik Arnbaks slides om implementering af bips standarder ses på bips hjemmeside, spor 1. bips 4 /

18 18 bips 4 / 2005

19 Fremtidssikret betonbyggesystem Digitaliseringsbølgen har skabt forventning om, at der dukker nye spillere op på banen, som måske vil ændre på kendte rollemønstre i branchen. Et par af disse spillere dukkede op blandt udstillerne i Odense med eksempler på vidensbaserede systemer, dvs. med indbygget ekspertviden. Fårup Beton viser i denne artikel eet eksempel på, hvad der er i vente. Af Svend Roed Larsen, Tegnestuechef, Fårup Betonindustri A/S Vi er i Fårup Betonindustri i gang med at implementere et nyudviklet 3D modellerings- og konfigurationssystem. Forventningerne er høje, da de foreløbige resultater tegner meget lovende. Baggrund Det hidtil anvendte optegningsværktøj AutoCAD er et meget alsidigt system, men det har en række mangler i forhold til vores arbejdsprocesser, herunder manglende muligheder for automatisering og fleksibilitet. Fårup Beton sluttede sig sammen med Gandrup Elementfabrik, som stod i samme situation, undersøgte markedet for softwareløsninger og udarbejdede en omfattende kravspecifikation. Valget faldt på et projektforslag fra softwarevirksomheden Factotech, blandt andet fordi løsningen er videnbaseret og arbejder med åbne udfaldsrum. Hermed behøver vi ikke i samme grad på forhånd at opstille alle tænkelige varianter eller situationer, som vi skal kunne håndtere, men kan koncentrere os om at definere produkternes regler. Løsningen Systemløsningen baserer sig på en objektorienteret modelleringssoftware Engineering Intent, som Factotech anvender som systemværktøj. I Engineering Intent opbygges en produktmodel, som indeholder en lang række intelligente objekter, og for hvert objekt er der defineret en række regler for f.eks. placering af armering, rækværksinserts, tilladte valg af betonrecepter, lovlige samlingstyper og meget mere. Hele produktmodellen er organiseret i en struktur, som sammen med den indbyggede regelmotor sørger for, at den relevante viden findes på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Ovenpå denne produktmodel bygges en brugerflade, som indeholder præcis, hvad tegneren har brug for i den specifikke situation. Factotech står for analyser og systemudvikling, mens Fårup Beton laver detailspecifikation, test og evaluering. Kvalitetssikret 3D model på rekordtid Når systemet er fuldt udviklet og implementeret i starten af 2006, vil vi stå med et system, hvori vi kan generere og konfigurere 3D modeller og tilhørende detaljeret tegningsdokumentation på rekordtid. Data skal kun redigeres ét sted, og ændringer slår automatisk igennem i alle hjørner af systemet. Vores dokumentation Ved hjælp af denne grafiske brugerflade skabes dynamiske 3D objekter, som tilsammen udgør en hel byggesag bliver standardiseret, og systemet kan automatisk foretage en række valideringer af resultatet, f.eks. om løft sidder placeret rigtigt, om der findes kritiske kollisioner og meget mere. Fremtiden Vi indgår som leverandører af betonelementer i en større sammenhæng med byggeriets arkitekter, ingeniører og mange andre aktører. Derfor følger vi arbejdet i bips nøje, herunder 3D arbejdsmetode. Med vort nye system er vi rigtig godt klædt på til at møde alle krav om 3D og objekt strukturer. Fårup Betonindustri A/S Projektering af elementprojekter, optegning, produktion og montage Kunder: Kontor, industri, landbrug, boligbyggeri (etagebyggeri og parcelhuse) Leca og beton elementer Dæk, facader, skillevægge, søjler, bjælker mm. Antal medarbejdere: 75 Fårup Betonindustris arbejdsområder er projektering og produktion samt montage af betonelementer. Factotech Arbejder med automatisering af salgsog ordrespecifikations-processen for komplekse ordreproducerede produkter i en bred vifte af brancher. Anvender objektorienteret produktmodellering samt et effektivt udviklingsværktøj Engineering Intent der er specialiseret i udvikling af videnbaserede 3D konfigurationssystemer. Engineering Intent er netop blevet købt af Autodesk. bips 4 /

20 Produktivitetsgevinst i dokumentstyring NCC opnåede reduktion i manuelt udført indsats Svend Erik Jensen interviewer Jørgen Jørgensen, NCC Baggrund Da NCC stod for at opdatere af sit CAD system til ADT, krævede det samtidig stillingtagen til, hvad der skulle ske med den hidtidige dokumentstyring på CAD siden. NCC har hidtil brugt AutoManager Workflow, men det udvikles ikke mere og supporteres heller ikke på de nyeste CAD platforme, Så en ny løsning skulle findes.»vi havde observeret, at der ved siden af det egentlige CAD arbejde var en række funktioner, som var alt for tidskrævende«, fortæller Jørgen Jørgensen.»Vi havde erfaret, at vi på årsbasis brugte alt for megen tid på at gemme og distribuere filer i forskellige formater, på at plotte tegninger ud, på at vedligeholde tegningslister og andre funktioner, som ikke er direkte CAD projektering, men til at holde styr på de digitale og papirbårne dokumenter. CADbrugerne føler også, at de bliver forstyrret meget af ingeniører, der skal have lavet arbejdstryk af tegninger. Vi oplevede det som overflødig, ikke fakturerbar tid, som måtte kunne udnyttes mere produktivt. Derfor satte vi os som mål at højne vores effektivitet og skrev en kravspecifikation til et nyt dokumentstyringsværktøj«. Og følgende mere specifikke produktkrav: Eksisterende data skal konverteres fra AutoManager Workflow Mulighed for automatisk at generere tegnings- og fordelingslister Mulighed for automatisk at generere krydsreferencefiler Plotte tegninger direkte fra dokumentstyringen uden brug af ADT Xrefs skal bindes automatisk ved godkendelse af tegningsfil Filer skal kunne checkes ud af systemet til bearbejdning hjemme på en bærbar computer Upload til Byggeweb direkte fra dokumentstyringen (under udarbejdelse)»efter at have undersøgt markedet valgte vi at konvertere AutoManager Workflow løsningen til Mdoc fra NTI CADcenter«, beretter Jørgen Jørgensen.» Vi valgte Mdoc pga. den gode integration med AutoCAD og Microsoft, og fordi at systemet ikke er så lukket, at man skal gøre ting på unødig stringent måde. I det følgende forklares nogle af faciliteterne og de fordele, som NCC har opnået. Tegnings-/fordelingsliste, fig. 1 Et af kravene fra NCC var, at systemet skulle kunne generere tegnings- og fordelingslister. De udfordringer der lå i tegningslisten var bl.a.: Alle gamle revisionsdatoer for selve tegningslisten listes automatisk på tegningslisten Alle gamle revisionsdatoer for tegninger vises på tegningslisten Sidste godkendte udgave af tegningen skal vises på tegningslisten, selvom en nyere revision er i gang. Der markeres automatisk på tegningslisten, om en tegning er ny eller ændret siden sidst Tegninger der ikke er godkendt, markeres med»foreløbig tegning«fordelingsliste med antal tryk af hver tegning, fig. 2. Til det formål udviklede NTI to moduler tilmdoc, dels en dialogboks, hvori det er muligt i skemaform at skrive data til fordelingslisten, dels en funktion, der sørger for at overføre tegningslistedata til et forud formateret Excel regneark. NCC opstillede generelle mål: Reduktion af fejl og forglemmelser, så vores brugere ikke skal bruge unødig tid på at udbedre fejl og mangler Automatisering af flest mulige arbejdsfunktioner, som hidtil er manuelt udført. Brugervenlighed, så brugerne hurtigt får systemet indarbejdet i det daglige. Fjernelse af alle rutiner, som afbryder og forsinker CAD-brugernes arbejde Enkelhed og sikkerhed i betjeningen, så brugerne let navigerer rundt Fig 1. Tegningsliste opsætning. 20 bips 4 / 2005