Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen.

Transkript

1

2 2 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt v/ Cand.psyk. Birgitte Ahlgreen og Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn v/ Cand.psyk Kim Juul Larsen og Socialrådgiver Bjørn Clausen. Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, Skovagervej Risskov Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Indre Ringvej Aarup Tlf

3 Forord 3 Denne rapport samler de erfaringer, resultater og materiale, som er udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af modelprojekt: Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvfo. Modelprojektet, som er forankret i Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn, er finansieret som en del af udmøntningen af National handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Evalueringen er gennemført i perioden november-december 2003 som afslutning på projektperioden med opstart primo oktober 2001 og afsluttet ultimo december Projektperioden er afsluttet og den forsatte udvikling og drift af selvmordsforebyggelse for børn og unge kan følges på hjemmesiden Alt materiale som er indeholdt i rapporten og i bilagene kan frit anvendes med kildeangivelse. Projektgruppen vil gerne takke alle samarbejdspartnere og kolleger, som med deres medvirken og store opbakning har gjort gennemførelsen af projektet muligt og spændende. den 30. december 2003 Kim Juul Larsen Bjørn Clausen Cand.psych., Projektleder Socialrådgiver, Projektmedarbejder

4 4 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Rapportens opbygning: Optakt til selvmordsforebyggende arbejde Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet Om projektet Projektplanlægning Del: Hvad har vi gjort?" Starterkomponenter Forløbskomponent I Forløbskomponent II Resultater Erfaringer Samarbejdskomponent Specialisterne i 2. linie i Behandlingskæden Resultater vedr. Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd Erfaringer Resultater vedr. Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Erfaringer Resultater vedr. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus Erfaringer

5 5 Lodskomponent Resultater: Erfaringer Driftskomponent Systemkomponent Resultater og erfaringer Organisationskomponent Resultater og erfaringer Evalueringskomponent Resultater og erfaringer Vedligeholdelseskomponenter Resultater: Erfaringer del Hvordan gik det? Evalueringen og dens metode Projektmedarbejdernes samarbejdserfaringer Om samarbejdsprocessen med kommunerne Samarbejdet med amtslige specialistfunktioner Projektets vedligeholdelse og fremtid Udbredelse til resten af Fyn? Kommunale projekterfaringer De første kommunale praksis-erfaringer Hvad har især fungeret godt? Hvad kunne fungere bedre? Kommunale erfaringer med projektforløbet Om udbyttet ved at deltage i projektet Fokus på problemstillingen Styrket tværfaglighed Ejerskab Om hjemmesidens værdi Kommunerne om samarbejdet med de amtslige specialistfunktioner

6 6 Om parathed til at arbejde med selvmordsforebyggelse i kommunerne Vurderinger fra amtslige samarbejdspartnere Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (BUH) Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Børneafdelingen på Odense Universitetshospital Skadestuerne på OUH og Middelfart Sygehus Del: Perspektivering Om evalueringen Permanent ordning og vedligeholdelse Udbredelse Afgrænsning: Fremtid: Del: Bilagsmateriale på Cd-rom Appendiks: Oversigt over deltagere i projektet

7 7 Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn er et modelprojekt finansieret af statslig pulje, der er afsat i forbindelse med: Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Modelprojekterne forvaltes af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Projektets hovedformål har været at sikre en god og hurtig opsøgning, vurdering og visitation til relevant opfølgning og evt. behandling af børn og unge i selvmordsfare. Projektets model er, at der skal være et sted i kommunen, hvor man kan henvende sig. Herfra behandles sagen med henblik på analyse og efterfølgende handleplan. Gennem hele forløbet tages der udgangspunkt i primærkommunernes kompetencer indenfor børne- og ungeområdet. Disse understøttes af amtslige specialafdelinger som Fyns Amts Børne- og ungerådgivning Vestfyn, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus/ Odense Universitetshospital. Arbejdet har således været fokuseret på samordning mellem eksisterende institutioner med hensyntagen til deres kompetencer og personaleressourcer. 12 vestfynske kommuner er blevet spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, og 9 kommuner har tilmeldt sig projektet. Den eksterne evaluering i rapportens del 3 er foretaget af Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt. Evalueringen af selvmordsforebyggelsesprojektet for børn og unge på Vestfyn er gennemført via spørgeskemaer til de kommunale fagfolk. Her har 25 deltaget: kontaktpersoner, beredskabsmedlemmer samt ledelsesrepræsentanter fra de 9 kommuner. Desuden er der foretaget interview med projektmedarbejderne samt ledelsesrepræsentanter fra de 3 amtslige specialistfunktioner, der har været direkte involveret i projektsamarbejdet. Det drejer sig om Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus i Odense. Børneafdelingen og skadestuen på Odense Universitetshospital samt skadestuen på Middelfart Sygehus. På undersøgelsestidspunktet har det ikke været muligt at tage stilling til projektets effekt i praksis. Undersøgelsen har derfor koncentreret sig om parternes erfaringer med selve projektforløbet og den aktuelle parathed til at

8 lade behandlingskæden indgå i systemernes daglige rutiner. Udbyttet af selve projektprocessen Det må konstateres, at de fleste kommunale deltagere oplever samarbejdsprocessen som udbytterig. Hvor udbyttet hos 3 personer ikke har været så stort, begrundes det med manglende deltagelse i projektmøderne, eller oplevelsen af i forvejen at været fagligt godt rustet og i højere grad været bidragsyder til projektet. De kommunale fagfolk fremhæver især, at projektdeltagelsen har givet dem øget fokus på problemstillingen, større faglig viden og via dannelsen af beredskabsgrupper også bedre muligheder for tværfagligt samarbejde. Dette udbytte er blandt andet hentet via projektets mødevirksomhed, projektets kursustilbud og drøftelserne af beredskabernes sammensætning og opgaver. Det fremhæves af nogle også som positivt, at der har været lokale muligheder for at præge modelkonceptet. Der er meget få negative meldinger i forbindelse med projektets forløb. Disse drejer sig hovedsageligt om uklarhed om projektmodellens indhold i de første måneder. Fra de amtslige samarbejdspartnere fremhæves især bedre gensidigt kendskab og større klarhed over ansvarsfordelingen som direkte udbytte af projektprocessen. 8 Projektets resultater I tilknytning til projektet er der indgået aftaler med de 9 kommuner om at etablere kontaktpersonordninger og faglige beredskaber. Ved projektets udløb er disse aftaler også effektueret, om end det faglige beredskab i et par kommuner endnu ikke er helt på plads. Der mangler her afklaring af kontaktpersoners og beredskabsmedlemmers rollefordeling i disse kommuner. Alle har udpeget en kontaktperson. De fleste kommuner har taget initiativer til at informere kommunale samarbejdspartnere, men denne del af projektet vil for flere kommuners vedkommende formentlig komme til at strække sig et stykke ind i det nye år. Kommunerne er blevet spurgt i hvor høj grad, de selv føler ejerskab til projektet, dvs. påtager sig det kommunale ansvarsområde for behandlingskædens etablering. Det mener de adspurgte, at de gør i passende grad. Følelsen af ejerskab vil manifestere sig med beredskabernes implementering, nævner flere. For de amtslige specialistfunktioners vedkommende er mulighederne for rådgivning og henvisning blevet præciseret, og der er lagt op til en lettere tilgængelighed. For Børne- og Ungerådgivningens vedkommende er der desuden sket en intern opprioritering af rådgivning og bistand til kommunerne på det selvmordsforebyggende område. De amtslige

9 funktioner har også udformet aftaler vedr. blandt andet gensidige henvisningsmuligheder. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus kan gå ind med hurtigere vurdering af, om der foreligger en psykiatrisk problemstilling, og har udnævnt faste kontaktpersoner for henvisningsberettigede. Også disse aftaler er på plads. Der er sørget for information til børnehospitalet samt skadestuen i Odense samt skadestuen på Middelfart Sygehus, idet disse især opfordres til at gøre brug af henvendelsesmuligheden til kommunerne via projektets hjemmeside. Vurderinger af behandlingskædens værdi Såvel de kommunale som de amtslige projektdeltagere har ret store forventninger til behandlingskæden. De kommunale fagfolk forventer, at projektet via samarbejdet i beredskaberne vil gøre en stor positiv forskel på henvisningsrutiner og ventetider. Det samme gælder i forbindelse med den faglige sagsbehandling. De få erfaringer, der allerede har været med beredskaberne, tyder på en mere kvalificeret sagsbehandling. Der er knapt så store forventninger til, at man vil få ressourcer til opsøgende arbejde. På det organisatoriske plan fremhæver kommunerne entydigt en forventning om kortere henvisningstider og hurtigere reaktion på henvendelser til de amtslige specialistfunktioner. Dette har man også erfaret, specielt i forhold til Børne- og Ungeråd- 9 givningen Vestfyn, som alle jo også har haft særlig tæt kontakt til via projektet. Fra amtslig side fremhæves det især som positivt, at man fremover har mulighed for at kontakte en navngiven person i hver af de 9 kommuner. En repræsentant for en af skadestuerne mener desuden, at familier med en selvmordstruet ung vil have lettere ved at acceptere en henvendelse til kommunen, når den i første omgang kan ske forholdsvis uformelt via den nye mail-service. Der er forventninger om udbredelse af ordningen til resten af Fyn. Blandt de amtslige interviewede er der tiltro til, at behandlingskæden vil fungere godt ved akutte henvendelser. Svagheder i behandlingskæden kan opstå i tilknytning til opfølgning, hvor der er brug for længerevarende forløb. Her må der fortsat påregnes ventetider. Desuden mangler man tilbud til visse klientgrupper, specielt unge med personlighedsforstyrrelser. Parathed til brug af behandlingskæden Det må således vurderes, at de involverede kommunale og amtslige systemer med enkelte undtagelser er parate til at tage behandlingskæden i brug og flere har allerede haft positive erfaringer med den. Der mangler dog viden om, hvordan kæden reelt vil fungere i praksis, idet man nu står over for en realiseringsfase.

10 Den fremtidige succes Blandt andet følgende vil få indflydelse på behandlingskædens fremtidige succes: Kontinuerlig bevidsthed om, at den eksisterer, også i tilknytning til personaleskift. Fra Børne- og Ungerådgivningen Vestfyns side er der taget initiativ til opfølgning og vedligeholdelse i forhold til de direkte involverede. Det er vigtigt, at kendskabet også vedligeholdes i lokalområderne og blandt eksterne henvisere. Herunder kendskabet til projektets hjemmeside. Da beredskaberne reelt er en nyorganisering i kommunerne, er det vigtigt, at ledelsen er aktivt involveret ikke blot i aftalens indgåelse, men også i realiseringsprocessen. Ejerskabsfølelsen vil formentlig være varierende fra kommune til kommune. Da de indgåede aftaler ikke er juridisk bindende, er det vigtigt, at der ikke blot opleves ejerskab til egen indsats, men også til samarbejdsaftalerne. Aftalesvigt vil hurtigt mindske behandlingskædens troværdighed. Fejl og tvivlsspørgsmål vil være uundgåelige, og projektets succes vil 10 være afhængig af, at beredskabet er i stand til at lære af dem. Det er projektets intention, at sådanne spørgsmål tages op på faglige konferencer. Der må være tydelige og realistiske forventninger til projektets afgrænsning. Der vil eksempelvis være en gruppe, hvor selvmordsforsøg vil hænge sammen med mere omfattende personlighedsforstyrrelser. Disse vil kunne hjælpes bedre i den akutte indsats, men projektet tager ikke højde for en opfølgende indsats for f.eks. denne gruppe.

11 1. Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Evaluering kan gøres på flere måder og på forskellige niveauer. Evalueringen af Projektet Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge på Vestfyn er gennemført på to niveauer. På det ene niveau gennemfører projektet sin egen selvstændige evaluering, og på det andet niveau gennemføres der også en tværgående evaluering af alle de model-projekter, der er iværksat i forbindelse med National Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Denne rapport er projektets egenevaluering, og den er en sammenfatning af de erfaringer og tilgængelige resultater, der er opnået med gennemførelse af modelprojektet. Det er rapportens formål at bidrage til et informationsgrundlag, der kan indgå i overvejelser om projektets egnethed som model for tilsvarende tiltag. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med projektgruppen og Center for Evaluering Psykiatrien i Århus Amt. 11 Rapportens opbygning: 1. del indeholder en beskrivelse af optakten til selvmordsforebyggende arbejde i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt en teoretisk og praktisk beskrivelse af de årsager, der ligger til grund for måden at beskæftige sig med problemet på. Til første del hører også beskrivelser af projektets intentioner, og de indsatser der skulle sikre at projektet blev evaluerbart. 2. del omhandler Hvad har vi gjort og indeholder beskrivelser af projektets forløb og aktiviteter samt projektmedarbejdernes egne vurderinger af, hvordan det gik. 3. del tager udgangspunkt i ekstern evaluering/vurdering af Hvordan gik det? som er gennemført af Center for Evaluering Psykiatrien i Aarhus Amt. 4. del indeholder en perspektivering, hvor overvejelser om videre drift, vedligeholdelse og fremtid diskuteres. 5. del er bilag til rapporten, og præsenteres på en cd-rom.

12 Optakt til selvmordsforebyggende arbejde. Udgangspunktet for at beskæftige os med selvmordsforebyggelse i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, er vore erfaringer fra de mange henvendelser/henvisninger, vi i det daglige arbejde møder som ansatte i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn. I 1997 fik Fyns Amts tre Børne- og Ungerådgivninger indført et nyt statistiksystem, som har vist, at ca. 10 % af alle sagsafslutninger i sidste halvdel af 1997 og første halvdel af 1998 har omhandlet selvmordsadfærd hos børn og unge mellem 7 og 19 år. Gennem det daglige arbejde har vi erfaret, at der hos de 12 kommuner, som Børne- og Ungerådgivningen samarbejder med, ikke findes faste procedurer og klare retningsliner for, hvordan der kan arbejdes og samarbejdes i forhold til området. Kvaliteten af den opfølgning i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, som tilbydes, er ofte meget varierende og tilfældig. Her ligger et stort forebyggelsespotentiale i en etablering af faste procedurer og klare retningslinier i kommunerne samt i et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Amtet. I foråret 1998 udsendte Børne- og Ungerådgivningen et spørgeskema til de 12 kommuner, 12 hvor hovedformålet var at give et indtryk af omfang samt hvilke behov og hvilken interesse, der er i kommunerne for at arbejde forebyggende i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd. 1 Det viste sig, at 94 % af alle adspurgte sagsbehandlere svarede nej til, at der fandtes beredskab/rutiner, der direkte retter sig mod børn og unge med selvmordsadfærd, og man tilkendegav både interesse og behov for etablering af sådanne. 2 I september 1998 blev der med stor tilslutning afholdt temadag for kommunernes socialforvaltninger. Formålet med temadagen var: - Opkvalificering i forhold til området børn, unge og selvmordsadfærd. - Tilbagemelding af resultater fra spørgeskemaundersøgelse. - Oplæg om forslag til samarbejde om opbygning af beredskab/rutiner i de enkelte kommuner. 1 CD-rom: Planlægning af Projektet/ spørgeskemaundersøgelse 2 CD-rom: Planlægning af Projektet/ resultat af spørgeskemaundersøgelse

13 13 Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet. Igennem projektforløbet er vi flere gange stødt ind i problemer med at redegøre for projektets intentioner. Projektet har primært et organisatorisk sigte herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Dette kan synes langt væk fra den virkelighed, der kendetegner det konkrete arbejde med børn og unge i selvmordsfare. Imidlertid har vi erfaret, at det er afgørende for god hjælp til børn og unge i selvmordsfare og deres familier, at der er et fornuftigt samarbejde mellem socialvæsen og sundhedsvæsen. En måde at kvalitetssikre dette samarbejde på er, at der etableres nogle rutiner for samarbejdet. I modsat fald vil der opstå mange tvivlstilfælde, hvor det er uklart, hvem det er, der har ansvaret og forpligtelsen for hjælpen til børn og unge i selvmordsfare. Nedenstående citat illustrerer meget godt vores udgangspunkt for projektet. Tværsektorielt samarbejde er en form for trafik. Man skal kende vejene, og de skal holdes farbare. Det kræver jævnlig trafik og løbende vedligeholdelse af vejene. De fleste kender vejene til et godt samarbejde mellem psykiatri og socialsektor nu gælder det om at få øje på ukrudtet i tide og have redskaber til at holde det nede specielt hvis der skal være plads til den tunge trafik. 3 Der er mange synsvinkler, som kan bidrage til forståelsen af samarbejdet eller manglen på samme omkring børn og unge i selvmordsfare. 1) Ud fra en interorganisatorisk synsvinkel bliver det tydeligt, hvordan organisationer udvikler beskyttelsesmekanismer, der kan gå ud over andre organisationers handlemuligheder. For eksempel kan socialforvaltninger ikke henvise unge selvmordstruede til psykiatrien, Børne- og Ungerådgivningen har bestemte formelle regler for henvisning, målgruppe etc. 2) I et socioteknisk perspektiv bliver det tydeligt, at der kan opstå kritiske faser ved overgang fra et system til et andet, fordi viden oparbejdet i et system ikke overføres til et andet. 3) Ud fra et professionsperspektiv kan man få øje på faggrupperne og sektorernes kamp om magten og bestemte funktioner for eksempel, hvem der forestår behandlingen af børn og unge i selvmordsfare, hvem der har ansvaret for koordinering af forskellige hjælpetiltag. 3 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evalueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt

14 Vi har fundet det ovenstående tværkulturelle perspektiv interessant, fordi det peger på grundlæggende kulturelle forskelle mellem forskellige sektorer. I forskellige sektorer vil der være forskellige opfattelser af mennesker og målgrupperne, forskellige opfattelser af metoder og teknologi, forskellige principper for organisation og forskellige grundlæggende værdier. Mange af disse faktorer bliver sat i spil i sager med børn og unge i selvmordsfare, men bliver måske nemmere at forstå, når man får øje på kulturforskelle. Der kan imidlertid ske det, at denne forståelse fortoner sig i den almindelige travle hverdag, og så synes der nogle gange kun at være enighed om, at årsagerne til dårligt samarbejde og herunder opfølgning af børn og unge i selvmordsfare, skal findes hos de andre. I en undersøgelse af det tværsektorielle samspil omkring udskrivning af patienter i Lokalpsykiatrien Syd, Aarhus Amt fandt man særligt tre faktorer, som tilsyneladende var vigtige for godt samarbejde og tilfredsstillende udskrivninger, nemlig: 1) Jo flere formaliserede samarbejdsprocedurer man havde, jo større grad af tilfredshed med samarbejdet var der. 14 2) Jo bedre det personlige kendskab til samarbejdspartneren var, jo mere fleksibilitet og goodwill eksisterede der i samarbejdet. 3) Endelig fandt man, at en vis fælles faglig kultur var af stor vigtighed for samarbejdet. 4 I forbindelse med projekteringen af Selvfo har vi forsøgt at indarbejde disse væsentlige faktorer i etableringen af en behandlingskæde, som skal sikre en systematisk opfølgning af selvmordstruede børn og unge. Vi fandt, at Dag Ingvar Jacobsen i bogen: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis 5 leverede et meget klart billede af, hvordan vi kunne sætte Selvfos intentioner ind i en teoretisk model. I hans karakteristik af den norske velfærdsstat, som vi mener generelt kan sammenlignes med den danske, er det kendetegnende, at den er præget af store formelle organisationer. I Norge såvel som i Danmark bliver store og komplekse opgaver delt ind i delopgaver, sådan at delopgaverne bliver håndterbare. Desuden fører en sådan opdeling til en specialisering i et afgrænset emne. Dette finder vi også er karakteristisk, når det drejer sig om børn og unge i selvmordsfare. 4 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evaueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt 5 Repstad, P. (red) : Dugnadsånd og forsvarverker: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis. Tano, Oslo 1993.

15 Har en ung gennemført et selvmordsforsøg, berører det ofte mange delopgaver. Problemet med opdelingen af opgaver er, at der som regel findes nogen uden for organisationerne, for eksempel børn og unge med selvmordsforsøg og deres familier, som ikke kun ønsker enkelte ydelser, som for eksempel livreddende behandling på børneafdeling, psykiatrisk tilsyn fra psykiatrien etc. De ønsker en god sammenhængende opfølgning. Dette bringer os frem til et af de store problemer med opdelingen af ydelserne og over til udgangspunktet for projektet, nemlig at alle delopgaverne/de specialiserede ydelser bliver meget afhængige af hinanden. Hvis man ikke formår at koordinere alle de specialiserede delopgaver, kan man samlet set sidde tilbage med et unyttigt produkt. Således er indsatsen og opfølgningen af børn og unge i selvmordsfare ikke bare afhængig af, hvor godt specialiseret og effektive vi hver især er, men også af hvor gode vi er til at samordne ydelserne. Nogle af de mest almindelige koordinationsproblemer der opstår, hvis samordningen af forskellige ydelser ikke er god nok, er dobbeltarbejde og gråzoner. Dobbeltarbejde betyder, at flere parter gør det samme arbejde flere gange. Dette har vi gennem flere år set som en særlig tendens, når det gælder sager med børn og unge med selvmordsadfærd. Selvmordsadfærd 15 afstedkommer ofte et stort hjælpeønske mange steder i systemet det er der ikke noget galt i - men hvis det bliver udført uden nogen koordination og retning, kan det være uhensigtsmæssigt. Beretninger fra unge, som i forbindelse med selvmordsadfærd har været i kontakt med egen læge, skadestuen, psykiatrisk skadestue, har modtaget psykiatrisk vurdering, er blevet henvist til psykiatrien eller til Børne- og Ungerådgivningen etc., vidner om det uhensigtsmæssige på det menneskelige plan, men også om spild af knappe ressourcer. Uklar arbejdsdeling bevirker også gråzoner og er karakteriseret ved, at det er uklart, hvem der har ansvaret for en opgave. Denne tendens har vi særligt set i sager med børn og unge i selvmordsfare. Dette har været begrundelsen for at pege på primærkommunernes socialforvaltninger som udgangspunkt for løsning af disse opgaver - hvilket også er udgangspunktet i lovgivningen om Social Service - jf. 6. Et andet kendetegn ved opdelingen af opgaver i formelle enheder er processerne: formalisering og specialisering, samt at dette medfører egne koordinationsproblemer. Specialisering betyder, at vi uddanner os til at blive gode på netop vores felt, mens andre felter overlades til andre. Specialiseret uddannelse fører imidlertid også til, at vi nemt mister evne til at se vores indsats som en del af en helhed.

16 For at gøre specialiseringen effektiv, må der også her ske en formalisering. Det vil sige, at den enkelte enhed får sine egne ressourcer, personalesammensætning, sine regler og rutiner samt sine standarder for, hvilke resultater man skal opnå. Al forskning om organisering er entydig på et punkt: Når man samler delopgaver indenfor formelle enheder, så prioriterer man koordineringen internt i enheden på bekostning af koordineringen mellem enhederne. 6 Netop koordineringen mellem enheder har været Selvfos overordnede målsætning og intention i det selvmordsforebyggende arbejde. Sagt med andre ord en etablering af systematisk og koordineret opfølgning af børn og unge i selvmordsfare med beskrevne rutiner i en behandlingskæde. Om projektet. Hovedformålet med projektet var at reducere antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge i de 12 vestfynske kommuner, som børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samarbejder med. Delmålene var: 6 (P. Repstad red s.74) 16 at der i de enkelte kommuner - ud fra lokale forhold - blev etableret klare retningslinier og rutiner i de børne- og ungesager, som indeholder en selvmordsproblematik. at der blev etableret arbejdsgange og samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere og specialister. Principperne bag disse delmål var ideen om, at den der mødte en ung i selvmordsfare skulle vide, at der var et sted i den unges kommune, hvor man kunne henvende sig, og at der skete opfølgning. Tanken var, at der er en tendens til at beskytte sig selv og overhøre signaler på problemer, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Den selvmordstruede skal derfor råbe højere og højere for at blive hørt. Ingen måtte således blive alene med problemerne, alle skulle kunne regne med, at der altid var andre til at bistå eller overtage på en kvalificeret måde. Der skulle skabes muligheder for, at den unge blev mødt og ledsaget i processen til hjælp. Når kommunen får en henvendelse om en ung i selvmordsfare, skal det sikres: at der bliver foretaget en faglig vurdering. at der bliver tilbudt relevant hjælp. at der er en kontakt, den unge kan/tør/vil bruge.

17 at der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, sker en overdragelse til et andet regi, således at adresse, fremmødetidspunkt og kontaktperson er tydeliggjort for den unge. at det bliver aftalt, hvilket samarbejde der eventuelt skal være mellem forskellige regi. Manglende relevant opfølgning overfor børn og unge med selvmordsadfærd skyldes ofte manglende beredskab, personlig og faglig usikkerhed og mangel på eller forkert viden (myter) hos de professionelle, som møder problemet. Vi skønnede det derfor hensigtsmæssigt, at ovenstående blev systematiseret, nedskrevet og indarbejdet som den enkelte kommunes rutine i disse sager. Den traditionelle form for selvmordsforebyggende arbejde er ofte direkte knyttet til selvmordsadfærden, og der er en tendens til, at selvmordsproblemet individualiseres. Der er også en tendens til, at behandlermiljøet kommer til at eje problemet, og at den eneste opfølgning, der iværksættes, er en henvisning til behandlerregi. Imidlertid er samtalebehandling kun et ud af flere tiltag, som kan få betydning hos den unge. I forhold til børn og unge bør den forebyggende indsats fokusere lige så meget på den sociale og netværksudviklende støtte som på den personlige udvikling af evnen til 17 problemløsning. Det er igennem forskellige relationer, at den unge ændrer og udvider perspektivet. Uden tvivl foregår den vigtigste forebyggende og behandlende virksomhed i hverdagen mellem andre unge, i den unges familie, i vennekredsen, i skolegården etc. Sammenfattende mente vi, at der bedst tages vare på alle disse forhold, hvis beredskabet vedrørende børn og unge med selvmordsadfærd forankres lokalt i kommunernes børne- og ungeforvaltninger. Med baggrund i lov om Social Service ejer kommunerne ansvaret for børns og unges trivsel. Kommunerne skal følgelig, som i alle komplicerede sager vedr. børn og unge kunne få bistand af specialister. Projektets fokus har således været, at der skulle tages hånd om etableringen af et let tilgængeligt, kvalificeret, sammenhængende og komplimenterende behandlingssystem, hvor hver enhed yder det, den har som speciale og har faglige og personlige kompetencer til. Figuren på næste side illustrerer, hvilke enheder der er tale om, og som har været udgangspunktet for projektets fokus.

18 18

19 19 Projektplanlægning I forbindelse med opstarten af projektet blev der brugt relativt megen tid på planlægning. Hvordan skulle vi i det hele taget gribe det an. En ting er at se nogle tendenser og problemer i praksisfeltet og beskrive dette i en ansøgning med en målsætning, noget andet er at udføre det i praksis, lægge en plan, finde en systematik og bevare et overblik i forhold til de aktiviteter, som skulle sættes i gang. Skulle vi bare gå i gang og lade erfaringerne forme en plan, eller skulle vi gribe det mere strategisk an. Valget faldt på Programteorien (Program Logic Model), som er et analyseredskab, som er udviklet og anvendt indenfor sundhedssektoren. Modellen blev i 1994 udviklet af Ottawa Carleton Health Department og Ontario Ministry of Health. 7 Programteorien er den model, vi bruger i projektet som et styrende princip i forhold til evalueringen, men som også giver en systematisk beskrivelse af, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke metoder vi betjener os af. Modellen har endvidere den sidegevinst, at den bidrager til overblik og disponering af, hvilke arbejdsopgaver som står for tur. Det grundlæggende er, at man arbejder i et diagram, som beskriver: hvad forventer man at gøre - hvad består indsatsen af, og hvorledes praktiseres dette? hvem forventes at få glæde af indsatsen? hvorfor - hvad forventes indsatsen at resultere i? Man opstiller således en række hypoteser, og evalueringen er efterfølgende en test af, om intentionerne passer med virkeligheden. Har indsatsen haft de virkninger, som vi taler om? Arbejdes der efter disse teorier, og virker de efter hensigten? 1) Projektet beskrives som forskellige komponenter, som hver især dækker over en indsats indenfor et område. 2) Til hver komponent knytter der sig også en målgruppe, til hvilken der rettes en aktivitet eller en samling af handlinger. 3) Ved en udført aktivitet er der knyttet et forventet og ønsket resultat. Dette kalder vi i skemaet for output. 4) Spørgsmålet om, hvilken effekt indsatsen eller aktiviteten har, behandles i begrebet outcome og bliver det, som evalueringen skal belyse. 7 CD-rom: Projektering af projekt/ Programteori

20 20 Oversigtskomponenter Komponenter Projektkomponent Start Slut Målgruppe Hovedopgaver Aktiviteter - Samarbejdsaftaler - Information - Invitation - Prøvekommuner - Hovedprojekt - Vedligeholdelse - Evaluering November 01 Marts 02 April 02 Maj 02 September 02 Oktober 02 Marts 02 April 02 Oktober 03 Maj 02 August 03 Oktober 03 Oktober 03 Oktober 03 Resultater (Output) Fungerende beredskab/rutiner Effekt (Outcome) Færre selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge Oversigtskomponenter tjener det formål at give en oversigt over de hovedaktiviteter, som skal iværksættes, men fungerer samtidig også som tidsplan for hele projektet.