Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen."

Transkript

1

2 2 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt v/ Cand.psyk. Birgitte Ahlgreen og Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn v/ Cand.psyk Kim Juul Larsen og Socialrådgiver Bjørn Clausen. Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, Skovagervej Risskov Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Indre Ringvej Aarup Tlf

3 Forord 3 Denne rapport samler de erfaringer, resultater og materiale, som er udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af modelprojekt: Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvfo. Modelprojektet, som er forankret i Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn, er finansieret som en del af udmøntningen af National handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Evalueringen er gennemført i perioden november-december 2003 som afslutning på projektperioden med opstart primo oktober 2001 og afsluttet ultimo december Projektperioden er afsluttet og den forsatte udvikling og drift af selvmordsforebyggelse for børn og unge kan følges på hjemmesiden Alt materiale som er indeholdt i rapporten og i bilagene kan frit anvendes med kildeangivelse. Projektgruppen vil gerne takke alle samarbejdspartnere og kolleger, som med deres medvirken og store opbakning har gjort gennemførelsen af projektet muligt og spændende. den 30. december 2003 Kim Juul Larsen Bjørn Clausen Cand.psych., Projektleder Socialrådgiver, Projektmedarbejder

4 4 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Rapportens opbygning: Optakt til selvmordsforebyggende arbejde Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet Om projektet Projektplanlægning Del: Hvad har vi gjort?" Starterkomponenter Forløbskomponent I Forløbskomponent II Resultater Erfaringer Samarbejdskomponent Specialisterne i 2. linie i Behandlingskæden Resultater vedr. Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd Erfaringer Resultater vedr. Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Erfaringer Resultater vedr. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus Erfaringer

5 5 Lodskomponent Resultater: Erfaringer Driftskomponent Systemkomponent Resultater og erfaringer Organisationskomponent Resultater og erfaringer Evalueringskomponent Resultater og erfaringer Vedligeholdelseskomponenter Resultater: Erfaringer del Hvordan gik det? Evalueringen og dens metode Projektmedarbejdernes samarbejdserfaringer Om samarbejdsprocessen med kommunerne Samarbejdet med amtslige specialistfunktioner Projektets vedligeholdelse og fremtid Udbredelse til resten af Fyn? Kommunale projekterfaringer De første kommunale praksis-erfaringer Hvad har især fungeret godt? Hvad kunne fungere bedre? Kommunale erfaringer med projektforløbet Om udbyttet ved at deltage i projektet Fokus på problemstillingen Styrket tværfaglighed Ejerskab Om hjemmesidens værdi Kommunerne om samarbejdet med de amtslige specialistfunktioner

6 6 Om parathed til at arbejde med selvmordsforebyggelse i kommunerne Vurderinger fra amtslige samarbejdspartnere Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (BUH) Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Børneafdelingen på Odense Universitetshospital Skadestuerne på OUH og Middelfart Sygehus Del: Perspektivering Om evalueringen Permanent ordning og vedligeholdelse Udbredelse Afgrænsning: Fremtid: Del: Bilagsmateriale på Cd-rom Appendiks: Oversigt over deltagere i projektet

7 7 Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn er et modelprojekt finansieret af statslig pulje, der er afsat i forbindelse med: Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Modelprojekterne forvaltes af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Projektets hovedformål har været at sikre en god og hurtig opsøgning, vurdering og visitation til relevant opfølgning og evt. behandling af børn og unge i selvmordsfare. Projektets model er, at der skal være et sted i kommunen, hvor man kan henvende sig. Herfra behandles sagen med henblik på analyse og efterfølgende handleplan. Gennem hele forløbet tages der udgangspunkt i primærkommunernes kompetencer indenfor børne- og ungeområdet. Disse understøttes af amtslige specialafdelinger som Fyns Amts Børne- og ungerådgivning Vestfyn, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus/ Odense Universitetshospital. Arbejdet har således været fokuseret på samordning mellem eksisterende institutioner med hensyntagen til deres kompetencer og personaleressourcer. 12 vestfynske kommuner er blevet spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, og 9 kommuner har tilmeldt sig projektet. Den eksterne evaluering i rapportens del 3 er foretaget af Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt. Evalueringen af selvmordsforebyggelsesprojektet for børn og unge på Vestfyn er gennemført via spørgeskemaer til de kommunale fagfolk. Her har 25 deltaget: kontaktpersoner, beredskabsmedlemmer samt ledelsesrepræsentanter fra de 9 kommuner. Desuden er der foretaget interview med projektmedarbejderne samt ledelsesrepræsentanter fra de 3 amtslige specialistfunktioner, der har været direkte involveret i projektsamarbejdet. Det drejer sig om Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus i Odense. Børneafdelingen og skadestuen på Odense Universitetshospital samt skadestuen på Middelfart Sygehus. På undersøgelsestidspunktet har det ikke været muligt at tage stilling til projektets effekt i praksis. Undersøgelsen har derfor koncentreret sig om parternes erfaringer med selve projektforløbet og den aktuelle parathed til at

8 lade behandlingskæden indgå i systemernes daglige rutiner. Udbyttet af selve projektprocessen Det må konstateres, at de fleste kommunale deltagere oplever samarbejdsprocessen som udbytterig. Hvor udbyttet hos 3 personer ikke har været så stort, begrundes det med manglende deltagelse i projektmøderne, eller oplevelsen af i forvejen at været fagligt godt rustet og i højere grad været bidragsyder til projektet. De kommunale fagfolk fremhæver især, at projektdeltagelsen har givet dem øget fokus på problemstillingen, større faglig viden og via dannelsen af beredskabsgrupper også bedre muligheder for tværfagligt samarbejde. Dette udbytte er blandt andet hentet via projektets mødevirksomhed, projektets kursustilbud og drøftelserne af beredskabernes sammensætning og opgaver. Det fremhæves af nogle også som positivt, at der har været lokale muligheder for at præge modelkonceptet. Der er meget få negative meldinger i forbindelse med projektets forløb. Disse drejer sig hovedsageligt om uklarhed om projektmodellens indhold i de første måneder. Fra de amtslige samarbejdspartnere fremhæves især bedre gensidigt kendskab og større klarhed over ansvarsfordelingen som direkte udbytte af projektprocessen. 8 Projektets resultater I tilknytning til projektet er der indgået aftaler med de 9 kommuner om at etablere kontaktpersonordninger og faglige beredskaber. Ved projektets udløb er disse aftaler også effektueret, om end det faglige beredskab i et par kommuner endnu ikke er helt på plads. Der mangler her afklaring af kontaktpersoners og beredskabsmedlemmers rollefordeling i disse kommuner. Alle har udpeget en kontaktperson. De fleste kommuner har taget initiativer til at informere kommunale samarbejdspartnere, men denne del af projektet vil for flere kommuners vedkommende formentlig komme til at strække sig et stykke ind i det nye år. Kommunerne er blevet spurgt i hvor høj grad, de selv føler ejerskab til projektet, dvs. påtager sig det kommunale ansvarsområde for behandlingskædens etablering. Det mener de adspurgte, at de gør i passende grad. Følelsen af ejerskab vil manifestere sig med beredskabernes implementering, nævner flere. For de amtslige specialistfunktioners vedkommende er mulighederne for rådgivning og henvisning blevet præciseret, og der er lagt op til en lettere tilgængelighed. For Børne- og Ungerådgivningens vedkommende er der desuden sket en intern opprioritering af rådgivning og bistand til kommunerne på det selvmordsforebyggende område. De amtslige

9 funktioner har også udformet aftaler vedr. blandt andet gensidige henvisningsmuligheder. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus kan gå ind med hurtigere vurdering af, om der foreligger en psykiatrisk problemstilling, og har udnævnt faste kontaktpersoner for henvisningsberettigede. Også disse aftaler er på plads. Der er sørget for information til børnehospitalet samt skadestuen i Odense samt skadestuen på Middelfart Sygehus, idet disse især opfordres til at gøre brug af henvendelsesmuligheden til kommunerne via projektets hjemmeside. Vurderinger af behandlingskædens værdi Såvel de kommunale som de amtslige projektdeltagere har ret store forventninger til behandlingskæden. De kommunale fagfolk forventer, at projektet via samarbejdet i beredskaberne vil gøre en stor positiv forskel på henvisningsrutiner og ventetider. Det samme gælder i forbindelse med den faglige sagsbehandling. De få erfaringer, der allerede har været med beredskaberne, tyder på en mere kvalificeret sagsbehandling. Der er knapt så store forventninger til, at man vil få ressourcer til opsøgende arbejde. På det organisatoriske plan fremhæver kommunerne entydigt en forventning om kortere henvisningstider og hurtigere reaktion på henvendelser til de amtslige specialistfunktioner. Dette har man også erfaret, specielt i forhold til Børne- og Ungeråd- 9 givningen Vestfyn, som alle jo også har haft særlig tæt kontakt til via projektet. Fra amtslig side fremhæves det især som positivt, at man fremover har mulighed for at kontakte en navngiven person i hver af de 9 kommuner. En repræsentant for en af skadestuerne mener desuden, at familier med en selvmordstruet ung vil have lettere ved at acceptere en henvendelse til kommunen, når den i første omgang kan ske forholdsvis uformelt via den nye mail-service. Der er forventninger om udbredelse af ordningen til resten af Fyn. Blandt de amtslige interviewede er der tiltro til, at behandlingskæden vil fungere godt ved akutte henvendelser. Svagheder i behandlingskæden kan opstå i tilknytning til opfølgning, hvor der er brug for længerevarende forløb. Her må der fortsat påregnes ventetider. Desuden mangler man tilbud til visse klientgrupper, specielt unge med personlighedsforstyrrelser. Parathed til brug af behandlingskæden Det må således vurderes, at de involverede kommunale og amtslige systemer med enkelte undtagelser er parate til at tage behandlingskæden i brug og flere har allerede haft positive erfaringer med den. Der mangler dog viden om, hvordan kæden reelt vil fungere i praksis, idet man nu står over for en realiseringsfase.

10 Den fremtidige succes Blandt andet følgende vil få indflydelse på behandlingskædens fremtidige succes: Kontinuerlig bevidsthed om, at den eksisterer, også i tilknytning til personaleskift. Fra Børne- og Ungerådgivningen Vestfyns side er der taget initiativ til opfølgning og vedligeholdelse i forhold til de direkte involverede. Det er vigtigt, at kendskabet også vedligeholdes i lokalområderne og blandt eksterne henvisere. Herunder kendskabet til projektets hjemmeside. Da beredskaberne reelt er en nyorganisering i kommunerne, er det vigtigt, at ledelsen er aktivt involveret ikke blot i aftalens indgåelse, men også i realiseringsprocessen. Ejerskabsfølelsen vil formentlig være varierende fra kommune til kommune. Da de indgåede aftaler ikke er juridisk bindende, er det vigtigt, at der ikke blot opleves ejerskab til egen indsats, men også til samarbejdsaftalerne. Aftalesvigt vil hurtigt mindske behandlingskædens troværdighed. Fejl og tvivlsspørgsmål vil være uundgåelige, og projektets succes vil 10 være afhængig af, at beredskabet er i stand til at lære af dem. Det er projektets intention, at sådanne spørgsmål tages op på faglige konferencer. Der må være tydelige og realistiske forventninger til projektets afgrænsning. Der vil eksempelvis være en gruppe, hvor selvmordsforsøg vil hænge sammen med mere omfattende personlighedsforstyrrelser. Disse vil kunne hjælpes bedre i den akutte indsats, men projektet tager ikke højde for en opfølgende indsats for f.eks. denne gruppe.

11 1. Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Evaluering kan gøres på flere måder og på forskellige niveauer. Evalueringen af Projektet Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge på Vestfyn er gennemført på to niveauer. På det ene niveau gennemfører projektet sin egen selvstændige evaluering, og på det andet niveau gennemføres der også en tværgående evaluering af alle de model-projekter, der er iværksat i forbindelse med National Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Denne rapport er projektets egenevaluering, og den er en sammenfatning af de erfaringer og tilgængelige resultater, der er opnået med gennemførelse af modelprojektet. Det er rapportens formål at bidrage til et informationsgrundlag, der kan indgå i overvejelser om projektets egnethed som model for tilsvarende tiltag. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med projektgruppen og Center for Evaluering Psykiatrien i Århus Amt. 11 Rapportens opbygning: 1. del indeholder en beskrivelse af optakten til selvmordsforebyggende arbejde i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt en teoretisk og praktisk beskrivelse af de årsager, der ligger til grund for måden at beskæftige sig med problemet på. Til første del hører også beskrivelser af projektets intentioner, og de indsatser der skulle sikre at projektet blev evaluerbart. 2. del omhandler Hvad har vi gjort og indeholder beskrivelser af projektets forløb og aktiviteter samt projektmedarbejdernes egne vurderinger af, hvordan det gik. 3. del tager udgangspunkt i ekstern evaluering/vurdering af Hvordan gik det? som er gennemført af Center for Evaluering Psykiatrien i Aarhus Amt. 4. del indeholder en perspektivering, hvor overvejelser om videre drift, vedligeholdelse og fremtid diskuteres. 5. del er bilag til rapporten, og præsenteres på en cd-rom.

12 Optakt til selvmordsforebyggende arbejde. Udgangspunktet for at beskæftige os med selvmordsforebyggelse i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, er vore erfaringer fra de mange henvendelser/henvisninger, vi i det daglige arbejde møder som ansatte i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn. I 1997 fik Fyns Amts tre Børne- og Ungerådgivninger indført et nyt statistiksystem, som har vist, at ca. 10 % af alle sagsafslutninger i sidste halvdel af 1997 og første halvdel af 1998 har omhandlet selvmordsadfærd hos børn og unge mellem 7 og 19 år. Gennem det daglige arbejde har vi erfaret, at der hos de 12 kommuner, som Børne- og Ungerådgivningen samarbejder med, ikke findes faste procedurer og klare retningsliner for, hvordan der kan arbejdes og samarbejdes i forhold til området. Kvaliteten af den opfølgning i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, som tilbydes, er ofte meget varierende og tilfældig. Her ligger et stort forebyggelsespotentiale i en etablering af faste procedurer og klare retningslinier i kommunerne samt i et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Amtet. I foråret 1998 udsendte Børne- og Ungerådgivningen et spørgeskema til de 12 kommuner, 12 hvor hovedformålet var at give et indtryk af omfang samt hvilke behov og hvilken interesse, der er i kommunerne for at arbejde forebyggende i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd. 1 Det viste sig, at 94 % af alle adspurgte sagsbehandlere svarede nej til, at der fandtes beredskab/rutiner, der direkte retter sig mod børn og unge med selvmordsadfærd, og man tilkendegav både interesse og behov for etablering af sådanne. 2 I september 1998 blev der med stor tilslutning afholdt temadag for kommunernes socialforvaltninger. Formålet med temadagen var: - Opkvalificering i forhold til området børn, unge og selvmordsadfærd. - Tilbagemelding af resultater fra spørgeskemaundersøgelse. - Oplæg om forslag til samarbejde om opbygning af beredskab/rutiner i de enkelte kommuner. 1 CD-rom: Planlægning af Projektet/ spørgeskemaundersøgelse 2 CD-rom: Planlægning af Projektet/ resultat af spørgeskemaundersøgelse

13 13 Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet. Igennem projektforløbet er vi flere gange stødt ind i problemer med at redegøre for projektets intentioner. Projektet har primært et organisatorisk sigte herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Dette kan synes langt væk fra den virkelighed, der kendetegner det konkrete arbejde med børn og unge i selvmordsfare. Imidlertid har vi erfaret, at det er afgørende for god hjælp til børn og unge i selvmordsfare og deres familier, at der er et fornuftigt samarbejde mellem socialvæsen og sundhedsvæsen. En måde at kvalitetssikre dette samarbejde på er, at der etableres nogle rutiner for samarbejdet. I modsat fald vil der opstå mange tvivlstilfælde, hvor det er uklart, hvem det er, der har ansvaret og forpligtelsen for hjælpen til børn og unge i selvmordsfare. Nedenstående citat illustrerer meget godt vores udgangspunkt for projektet. Tværsektorielt samarbejde er en form for trafik. Man skal kende vejene, og de skal holdes farbare. Det kræver jævnlig trafik og løbende vedligeholdelse af vejene. De fleste kender vejene til et godt samarbejde mellem psykiatri og socialsektor nu gælder det om at få øje på ukrudtet i tide og have redskaber til at holde det nede specielt hvis der skal være plads til den tunge trafik. 3 Der er mange synsvinkler, som kan bidrage til forståelsen af samarbejdet eller manglen på samme omkring børn og unge i selvmordsfare. 1) Ud fra en interorganisatorisk synsvinkel bliver det tydeligt, hvordan organisationer udvikler beskyttelsesmekanismer, der kan gå ud over andre organisationers handlemuligheder. For eksempel kan socialforvaltninger ikke henvise unge selvmordstruede til psykiatrien, Børne- og Ungerådgivningen har bestemte formelle regler for henvisning, målgruppe etc. 2) I et socioteknisk perspektiv bliver det tydeligt, at der kan opstå kritiske faser ved overgang fra et system til et andet, fordi viden oparbejdet i et system ikke overføres til et andet. 3) Ud fra et professionsperspektiv kan man få øje på faggrupperne og sektorernes kamp om magten og bestemte funktioner for eksempel, hvem der forestår behandlingen af børn og unge i selvmordsfare, hvem der har ansvaret for koordinering af forskellige hjælpetiltag. 3 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evalueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt

14 Vi har fundet det ovenstående tværkulturelle perspektiv interessant, fordi det peger på grundlæggende kulturelle forskelle mellem forskellige sektorer. I forskellige sektorer vil der være forskellige opfattelser af mennesker og målgrupperne, forskellige opfattelser af metoder og teknologi, forskellige principper for organisation og forskellige grundlæggende værdier. Mange af disse faktorer bliver sat i spil i sager med børn og unge i selvmordsfare, men bliver måske nemmere at forstå, når man får øje på kulturforskelle. Der kan imidlertid ske det, at denne forståelse fortoner sig i den almindelige travle hverdag, og så synes der nogle gange kun at være enighed om, at årsagerne til dårligt samarbejde og herunder opfølgning af børn og unge i selvmordsfare, skal findes hos de andre. I en undersøgelse af det tværsektorielle samspil omkring udskrivning af patienter i Lokalpsykiatrien Syd, Aarhus Amt fandt man særligt tre faktorer, som tilsyneladende var vigtige for godt samarbejde og tilfredsstillende udskrivninger, nemlig: 1) Jo flere formaliserede samarbejdsprocedurer man havde, jo større grad af tilfredshed med samarbejdet var der. 14 2) Jo bedre det personlige kendskab til samarbejdspartneren var, jo mere fleksibilitet og goodwill eksisterede der i samarbejdet. 3) Endelig fandt man, at en vis fælles faglig kultur var af stor vigtighed for samarbejdet. 4 I forbindelse med projekteringen af Selvfo har vi forsøgt at indarbejde disse væsentlige faktorer i etableringen af en behandlingskæde, som skal sikre en systematisk opfølgning af selvmordstruede børn og unge. Vi fandt, at Dag Ingvar Jacobsen i bogen: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis 5 leverede et meget klart billede af, hvordan vi kunne sætte Selvfos intentioner ind i en teoretisk model. I hans karakteristik af den norske velfærdsstat, som vi mener generelt kan sammenlignes med den danske, er det kendetegnende, at den er præget af store formelle organisationer. I Norge såvel som i Danmark bliver store og komplekse opgaver delt ind i delopgaver, sådan at delopgaverne bliver håndterbare. Desuden fører en sådan opdeling til en specialisering i et afgrænset emne. Dette finder vi også er karakteristisk, når det drejer sig om børn og unge i selvmordsfare. 4 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evaueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt 5 Repstad, P. (red) : Dugnadsånd og forsvarverker: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis. Tano, Oslo 1993.

15 Har en ung gennemført et selvmordsforsøg, berører det ofte mange delopgaver. Problemet med opdelingen af opgaver er, at der som regel findes nogen uden for organisationerne, for eksempel børn og unge med selvmordsforsøg og deres familier, som ikke kun ønsker enkelte ydelser, som for eksempel livreddende behandling på børneafdeling, psykiatrisk tilsyn fra psykiatrien etc. De ønsker en god sammenhængende opfølgning. Dette bringer os frem til et af de store problemer med opdelingen af ydelserne og over til udgangspunktet for projektet, nemlig at alle delopgaverne/de specialiserede ydelser bliver meget afhængige af hinanden. Hvis man ikke formår at koordinere alle de specialiserede delopgaver, kan man samlet set sidde tilbage med et unyttigt produkt. Således er indsatsen og opfølgningen af børn og unge i selvmordsfare ikke bare afhængig af, hvor godt specialiseret og effektive vi hver især er, men også af hvor gode vi er til at samordne ydelserne. Nogle af de mest almindelige koordinationsproblemer der opstår, hvis samordningen af forskellige ydelser ikke er god nok, er dobbeltarbejde og gråzoner. Dobbeltarbejde betyder, at flere parter gør det samme arbejde flere gange. Dette har vi gennem flere år set som en særlig tendens, når det gælder sager med børn og unge med selvmordsadfærd. Selvmordsadfærd 15 afstedkommer ofte et stort hjælpeønske mange steder i systemet det er der ikke noget galt i - men hvis det bliver udført uden nogen koordination og retning, kan det være uhensigtsmæssigt. Beretninger fra unge, som i forbindelse med selvmordsadfærd har været i kontakt med egen læge, skadestuen, psykiatrisk skadestue, har modtaget psykiatrisk vurdering, er blevet henvist til psykiatrien eller til Børne- og Ungerådgivningen etc., vidner om det uhensigtsmæssige på det menneskelige plan, men også om spild af knappe ressourcer. Uklar arbejdsdeling bevirker også gråzoner og er karakteriseret ved, at det er uklart, hvem der har ansvaret for en opgave. Denne tendens har vi særligt set i sager med børn og unge i selvmordsfare. Dette har været begrundelsen for at pege på primærkommunernes socialforvaltninger som udgangspunkt for løsning af disse opgaver - hvilket også er udgangspunktet i lovgivningen om Social Service - jf. 6. Et andet kendetegn ved opdelingen af opgaver i formelle enheder er processerne: formalisering og specialisering, samt at dette medfører egne koordinationsproblemer. Specialisering betyder, at vi uddanner os til at blive gode på netop vores felt, mens andre felter overlades til andre. Specialiseret uddannelse fører imidlertid også til, at vi nemt mister evne til at se vores indsats som en del af en helhed.

16 For at gøre specialiseringen effektiv, må der også her ske en formalisering. Det vil sige, at den enkelte enhed får sine egne ressourcer, personalesammensætning, sine regler og rutiner samt sine standarder for, hvilke resultater man skal opnå. Al forskning om organisering er entydig på et punkt: Når man samler delopgaver indenfor formelle enheder, så prioriterer man koordineringen internt i enheden på bekostning af koordineringen mellem enhederne. 6 Netop koordineringen mellem enheder har været Selvfos overordnede målsætning og intention i det selvmordsforebyggende arbejde. Sagt med andre ord en etablering af systematisk og koordineret opfølgning af børn og unge i selvmordsfare med beskrevne rutiner i en behandlingskæde. Om projektet. Hovedformålet med projektet var at reducere antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge i de 12 vestfynske kommuner, som børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samarbejder med. Delmålene var: 6 (P. Repstad red s.74) 16 at der i de enkelte kommuner - ud fra lokale forhold - blev etableret klare retningslinier og rutiner i de børne- og ungesager, som indeholder en selvmordsproblematik. at der blev etableret arbejdsgange og samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere og specialister. Principperne bag disse delmål var ideen om, at den der mødte en ung i selvmordsfare skulle vide, at der var et sted i den unges kommune, hvor man kunne henvende sig, og at der skete opfølgning. Tanken var, at der er en tendens til at beskytte sig selv og overhøre signaler på problemer, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Den selvmordstruede skal derfor råbe højere og højere for at blive hørt. Ingen måtte således blive alene med problemerne, alle skulle kunne regne med, at der altid var andre til at bistå eller overtage på en kvalificeret måde. Der skulle skabes muligheder for, at den unge blev mødt og ledsaget i processen til hjælp. Når kommunen får en henvendelse om en ung i selvmordsfare, skal det sikres: at der bliver foretaget en faglig vurdering. at der bliver tilbudt relevant hjælp. at der er en kontakt, den unge kan/tør/vil bruge.

17 at der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, sker en overdragelse til et andet regi, således at adresse, fremmødetidspunkt og kontaktperson er tydeliggjort for den unge. at det bliver aftalt, hvilket samarbejde der eventuelt skal være mellem forskellige regi. Manglende relevant opfølgning overfor børn og unge med selvmordsadfærd skyldes ofte manglende beredskab, personlig og faglig usikkerhed og mangel på eller forkert viden (myter) hos de professionelle, som møder problemet. Vi skønnede det derfor hensigtsmæssigt, at ovenstående blev systematiseret, nedskrevet og indarbejdet som den enkelte kommunes rutine i disse sager. Den traditionelle form for selvmordsforebyggende arbejde er ofte direkte knyttet til selvmordsadfærden, og der er en tendens til, at selvmordsproblemet individualiseres. Der er også en tendens til, at behandlermiljøet kommer til at eje problemet, og at den eneste opfølgning, der iværksættes, er en henvisning til behandlerregi. Imidlertid er samtalebehandling kun et ud af flere tiltag, som kan få betydning hos den unge. I forhold til børn og unge bør den forebyggende indsats fokusere lige så meget på den sociale og netværksudviklende støtte som på den personlige udvikling af evnen til 17 problemløsning. Det er igennem forskellige relationer, at den unge ændrer og udvider perspektivet. Uden tvivl foregår den vigtigste forebyggende og behandlende virksomhed i hverdagen mellem andre unge, i den unges familie, i vennekredsen, i skolegården etc. Sammenfattende mente vi, at der bedst tages vare på alle disse forhold, hvis beredskabet vedrørende børn og unge med selvmordsadfærd forankres lokalt i kommunernes børne- og ungeforvaltninger. Med baggrund i lov om Social Service ejer kommunerne ansvaret for børns og unges trivsel. Kommunerne skal følgelig, som i alle komplicerede sager vedr. børn og unge kunne få bistand af specialister. Projektets fokus har således været, at der skulle tages hånd om etableringen af et let tilgængeligt, kvalificeret, sammenhængende og komplimenterende behandlingssystem, hvor hver enhed yder det, den har som speciale og har faglige og personlige kompetencer til. Figuren på næste side illustrerer, hvilke enheder der er tale om, og som har været udgangspunktet for projektets fokus.

18 18

19 19 Projektplanlægning I forbindelse med opstarten af projektet blev der brugt relativt megen tid på planlægning. Hvordan skulle vi i det hele taget gribe det an. En ting er at se nogle tendenser og problemer i praksisfeltet og beskrive dette i en ansøgning med en målsætning, noget andet er at udføre det i praksis, lægge en plan, finde en systematik og bevare et overblik i forhold til de aktiviteter, som skulle sættes i gang. Skulle vi bare gå i gang og lade erfaringerne forme en plan, eller skulle vi gribe det mere strategisk an. Valget faldt på Programteorien (Program Logic Model), som er et analyseredskab, som er udviklet og anvendt indenfor sundhedssektoren. Modellen blev i 1994 udviklet af Ottawa Carleton Health Department og Ontario Ministry of Health. 7 Programteorien er den model, vi bruger i projektet som et styrende princip i forhold til evalueringen, men som også giver en systematisk beskrivelse af, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke metoder vi betjener os af. Modellen har endvidere den sidegevinst, at den bidrager til overblik og disponering af, hvilke arbejdsopgaver som står for tur. Det grundlæggende er, at man arbejder i et diagram, som beskriver: hvad forventer man at gøre - hvad består indsatsen af, og hvorledes praktiseres dette? hvem forventes at få glæde af indsatsen? hvorfor - hvad forventes indsatsen at resultere i? Man opstiller således en række hypoteser, og evalueringen er efterfølgende en test af, om intentionerne passer med virkeligheden. Har indsatsen haft de virkninger, som vi taler om? Arbejdes der efter disse teorier, og virker de efter hensigten? 1) Projektet beskrives som forskellige komponenter, som hver især dækker over en indsats indenfor et område. 2) Til hver komponent knytter der sig også en målgruppe, til hvilken der rettes en aktivitet eller en samling af handlinger. 3) Ved en udført aktivitet er der knyttet et forventet og ønsket resultat. Dette kalder vi i skemaet for output. 4) Spørgsmålet om, hvilken effekt indsatsen eller aktiviteten har, behandles i begrebet outcome og bliver det, som evalueringen skal belyse. 7 CD-rom: Projektering af projekt/ Programteori

20 20 Oversigtskomponenter Komponenter Projektkomponent Start Slut Målgruppe Hovedopgaver Aktiviteter - Samarbejdsaftaler - Information - Invitation - Prøvekommuner - Hovedprojekt - Vedligeholdelse - Evaluering November 01 Marts 02 April 02 Maj 02 September 02 Oktober 02 Marts 02 April 02 Oktober 03 Maj 02 August 03 Oktober 03 Oktober 03 Oktober 03 Resultater (Output) Fungerende beredskab/rutiner Effekt (Outcome) Færre selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge Oversigtskomponenter tjener det formål at give en oversigt over de hovedaktiviteter, som skal iværksættes, men fungerer samtidig også som tidsplan for hele projektet.

Beskrivelse af projekt

Beskrivelse af projekt Formålet er: Beskrivelse af projekt SELVFO-FYN Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge på Fyn en kvalificering og serviceforøgelse vedrørende selvmordsforebyggelse til samtlige fynske

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for projekt år 2007 med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse af

Læs mere

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Aftale Om benyttelse af ydelser fra Klinik for selvmordstruede

Læs mere

Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse

Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N. Tel. +45 8728 5003 www.regionmidtjylland.dk Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Udarbejdelse af programteorier i

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 1 Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Ansøgningsfrist 15. maj 2005 1.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Psykiatrisk Forskningsenhed, Psyken Vordingborg, Region Sjælland 5484

Projektbeskrivelse. Psykiatrisk Forskningsenhed, Psyken Vordingborg, Region Sjælland 5484 Januar 2008 Projektbeskrivelse Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge i Region Sjælland m. pilotnetværk i Guldborgsund, Næstved og Vordingborg kommuner - til forebyggelse af selvmordsadfærd

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af angivelse af journalnummer i dokumentets de projekter, der støttes via

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra Socialministeriet.

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra Socialministeriet. STATUSRAPPORT Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra Socialministeriet. Denne udgave af statusrapporten er til anvendelse for projekter med et tilskud

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

- Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade

- Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade 1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Lone Vicki Pedersen Mail: Ivp@im.dk Skanderborg Kommune: - Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Afdelingen for Kommunesamarbejde Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning

Læs mere

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område

Tilbagemelding fra de decentrale mødefora på det psykiatriske område Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Anita Lerche Afdeling: Ledelsessekretariatet E-mail: Anita.Lerche@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631007 Dato: 19. november 2007 Tilbagemelding

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere