Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen."

Transkript

1

2 2 Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt v/ Cand.psyk. Birgitte Ahlgreen og Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn v/ Cand.psyk Kim Juul Larsen og Socialrådgiver Bjørn Clausen. Resumé og konklusioner samt Del 3 er udarbejdet af Center for evaluering og Del 1, 2, 4 og 5 er udarbejdet af projektgruppen. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, Skovagervej Risskov Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Indre Ringvej Aarup Tlf

3 Forord 3 Denne rapport samler de erfaringer, resultater og materiale, som er udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af modelprojekt: Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvfo. Modelprojektet, som er forankret i Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning Vestfyn, er finansieret som en del af udmøntningen af National handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Evalueringen er gennemført i perioden november-december 2003 som afslutning på projektperioden med opstart primo oktober 2001 og afsluttet ultimo december Projektperioden er afsluttet og den forsatte udvikling og drift af selvmordsforebyggelse for børn og unge kan følges på hjemmesiden Alt materiale som er indeholdt i rapporten og i bilagene kan frit anvendes med kildeangivelse. Projektgruppen vil gerne takke alle samarbejdspartnere og kolleger, som med deres medvirken og store opbakning har gjort gennemførelsen af projektet muligt og spændende. den 30. december 2003 Kim Juul Larsen Bjørn Clausen Cand.psych., Projektleder Socialrådgiver, Projektmedarbejder

4 4 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Rapportens opbygning: Optakt til selvmordsforebyggende arbejde Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet Om projektet Projektplanlægning Del: Hvad har vi gjort?" Starterkomponenter Forløbskomponent I Forløbskomponent II Resultater Erfaringer Samarbejdskomponent Specialisterne i 2. linie i Behandlingskæden Resultater vedr. Center for forebyggelse af Selvmordsadfærd Erfaringer Resultater vedr. Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Erfaringer Resultater vedr. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus Erfaringer

5 5 Lodskomponent Resultater: Erfaringer Driftskomponent Systemkomponent Resultater og erfaringer Organisationskomponent Resultater og erfaringer Evalueringskomponent Resultater og erfaringer Vedligeholdelseskomponenter Resultater: Erfaringer del Hvordan gik det? Evalueringen og dens metode Projektmedarbejdernes samarbejdserfaringer Om samarbejdsprocessen med kommunerne Samarbejdet med amtslige specialistfunktioner Projektets vedligeholdelse og fremtid Udbredelse til resten af Fyn? Kommunale projekterfaringer De første kommunale praksis-erfaringer Hvad har især fungeret godt? Hvad kunne fungere bedre? Kommunale erfaringer med projektforløbet Om udbyttet ved at deltage i projektet Fokus på problemstillingen Styrket tværfaglighed Ejerskab Om hjemmesidens værdi Kommunerne om samarbejdet med de amtslige specialistfunktioner

6 6 Om parathed til at arbejde med selvmordsforebyggelse i kommunerne Vurderinger fra amtslige samarbejdspartnere Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (BUH) Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn Børneafdelingen på Odense Universitetshospital Skadestuerne på OUH og Middelfart Sygehus Del: Perspektivering Om evalueringen Permanent ordning og vedligeholdelse Udbredelse Afgrænsning: Fremtid: Del: Bilagsmateriale på Cd-rom Appendiks: Oversigt over deltagere i projektet

7 7 Resumé og konklusioner fra ekstern evaluering Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn er et modelprojekt finansieret af statslig pulje, der er afsat i forbindelse med: Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Modelprojekterne forvaltes af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Projektets hovedformål har været at sikre en god og hurtig opsøgning, vurdering og visitation til relevant opfølgning og evt. behandling af børn og unge i selvmordsfare. Projektets model er, at der skal være et sted i kommunen, hvor man kan henvende sig. Herfra behandles sagen med henblik på analyse og efterfølgende handleplan. Gennem hele forløbet tages der udgangspunkt i primærkommunernes kompetencer indenfor børne- og ungeområdet. Disse understøttes af amtslige specialafdelinger som Fyns Amts Børne- og ungerådgivning Vestfyn, Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus/ Odense Universitetshospital. Arbejdet har således været fokuseret på samordning mellem eksisterende institutioner med hensyntagen til deres kompetencer og personaleressourcer. 12 vestfynske kommuner er blevet spurgt, om de ønskede at deltage i projektet, og 9 kommuner har tilmeldt sig projektet. Den eksterne evaluering i rapportens del 3 er foretaget af Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt. Evalueringen af selvmordsforebyggelsesprojektet for børn og unge på Vestfyn er gennemført via spørgeskemaer til de kommunale fagfolk. Her har 25 deltaget: kontaktpersoner, beredskabsmedlemmer samt ledelsesrepræsentanter fra de 9 kommuner. Desuden er der foretaget interview med projektmedarbejderne samt ledelsesrepræsentanter fra de 3 amtslige specialistfunktioner, der har været direkte involveret i projektsamarbejdet. Det drejer sig om Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt Centret for Forebyggelse af Selvmordsadfærd og Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus i Odense. Børneafdelingen og skadestuen på Odense Universitetshospital samt skadestuen på Middelfart Sygehus. På undersøgelsestidspunktet har det ikke været muligt at tage stilling til projektets effekt i praksis. Undersøgelsen har derfor koncentreret sig om parternes erfaringer med selve projektforløbet og den aktuelle parathed til at

8 lade behandlingskæden indgå i systemernes daglige rutiner. Udbyttet af selve projektprocessen Det må konstateres, at de fleste kommunale deltagere oplever samarbejdsprocessen som udbytterig. Hvor udbyttet hos 3 personer ikke har været så stort, begrundes det med manglende deltagelse i projektmøderne, eller oplevelsen af i forvejen at været fagligt godt rustet og i højere grad været bidragsyder til projektet. De kommunale fagfolk fremhæver især, at projektdeltagelsen har givet dem øget fokus på problemstillingen, større faglig viden og via dannelsen af beredskabsgrupper også bedre muligheder for tværfagligt samarbejde. Dette udbytte er blandt andet hentet via projektets mødevirksomhed, projektets kursustilbud og drøftelserne af beredskabernes sammensætning og opgaver. Det fremhæves af nogle også som positivt, at der har været lokale muligheder for at præge modelkonceptet. Der er meget få negative meldinger i forbindelse med projektets forløb. Disse drejer sig hovedsageligt om uklarhed om projektmodellens indhold i de første måneder. Fra de amtslige samarbejdspartnere fremhæves især bedre gensidigt kendskab og større klarhed over ansvarsfordelingen som direkte udbytte af projektprocessen. 8 Projektets resultater I tilknytning til projektet er der indgået aftaler med de 9 kommuner om at etablere kontaktpersonordninger og faglige beredskaber. Ved projektets udløb er disse aftaler også effektueret, om end det faglige beredskab i et par kommuner endnu ikke er helt på plads. Der mangler her afklaring af kontaktpersoners og beredskabsmedlemmers rollefordeling i disse kommuner. Alle har udpeget en kontaktperson. De fleste kommuner har taget initiativer til at informere kommunale samarbejdspartnere, men denne del af projektet vil for flere kommuners vedkommende formentlig komme til at strække sig et stykke ind i det nye år. Kommunerne er blevet spurgt i hvor høj grad, de selv føler ejerskab til projektet, dvs. påtager sig det kommunale ansvarsområde for behandlingskædens etablering. Det mener de adspurgte, at de gør i passende grad. Følelsen af ejerskab vil manifestere sig med beredskabernes implementering, nævner flere. For de amtslige specialistfunktioners vedkommende er mulighederne for rådgivning og henvisning blevet præciseret, og der er lagt op til en lettere tilgængelighed. For Børne- og Ungerådgivningens vedkommende er der desuden sket en intern opprioritering af rådgivning og bistand til kommunerne på det selvmordsforebyggende område. De amtslige

9 funktioner har også udformet aftaler vedr. blandt andet gensidige henvisningsmuligheder. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus kan gå ind med hurtigere vurdering af, om der foreligger en psykiatrisk problemstilling, og har udnævnt faste kontaktpersoner for henvisningsberettigede. Også disse aftaler er på plads. Der er sørget for information til børnehospitalet samt skadestuen i Odense samt skadestuen på Middelfart Sygehus, idet disse især opfordres til at gøre brug af henvendelsesmuligheden til kommunerne via projektets hjemmeside. Vurderinger af behandlingskædens værdi Såvel de kommunale som de amtslige projektdeltagere har ret store forventninger til behandlingskæden. De kommunale fagfolk forventer, at projektet via samarbejdet i beredskaberne vil gøre en stor positiv forskel på henvisningsrutiner og ventetider. Det samme gælder i forbindelse med den faglige sagsbehandling. De få erfaringer, der allerede har været med beredskaberne, tyder på en mere kvalificeret sagsbehandling. Der er knapt så store forventninger til, at man vil få ressourcer til opsøgende arbejde. På det organisatoriske plan fremhæver kommunerne entydigt en forventning om kortere henvisningstider og hurtigere reaktion på henvendelser til de amtslige specialistfunktioner. Dette har man også erfaret, specielt i forhold til Børne- og Ungeråd- 9 givningen Vestfyn, som alle jo også har haft særlig tæt kontakt til via projektet. Fra amtslig side fremhæves det især som positivt, at man fremover har mulighed for at kontakte en navngiven person i hver af de 9 kommuner. En repræsentant for en af skadestuerne mener desuden, at familier med en selvmordstruet ung vil have lettere ved at acceptere en henvendelse til kommunen, når den i første omgang kan ske forholdsvis uformelt via den nye mail-service. Der er forventninger om udbredelse af ordningen til resten af Fyn. Blandt de amtslige interviewede er der tiltro til, at behandlingskæden vil fungere godt ved akutte henvendelser. Svagheder i behandlingskæden kan opstå i tilknytning til opfølgning, hvor der er brug for længerevarende forløb. Her må der fortsat påregnes ventetider. Desuden mangler man tilbud til visse klientgrupper, specielt unge med personlighedsforstyrrelser. Parathed til brug af behandlingskæden Det må således vurderes, at de involverede kommunale og amtslige systemer med enkelte undtagelser er parate til at tage behandlingskæden i brug og flere har allerede haft positive erfaringer med den. Der mangler dog viden om, hvordan kæden reelt vil fungere i praksis, idet man nu står over for en realiseringsfase.

10 Den fremtidige succes Blandt andet følgende vil få indflydelse på behandlingskædens fremtidige succes: Kontinuerlig bevidsthed om, at den eksisterer, også i tilknytning til personaleskift. Fra Børne- og Ungerådgivningen Vestfyns side er der taget initiativ til opfølgning og vedligeholdelse i forhold til de direkte involverede. Det er vigtigt, at kendskabet også vedligeholdes i lokalområderne og blandt eksterne henvisere. Herunder kendskabet til projektets hjemmeside. Da beredskaberne reelt er en nyorganisering i kommunerne, er det vigtigt, at ledelsen er aktivt involveret ikke blot i aftalens indgåelse, men også i realiseringsprocessen. Ejerskabsfølelsen vil formentlig være varierende fra kommune til kommune. Da de indgåede aftaler ikke er juridisk bindende, er det vigtigt, at der ikke blot opleves ejerskab til egen indsats, men også til samarbejdsaftalerne. Aftalesvigt vil hurtigt mindske behandlingskædens troværdighed. Fejl og tvivlsspørgsmål vil være uundgåelige, og projektets succes vil 10 være afhængig af, at beredskabet er i stand til at lære af dem. Det er projektets intention, at sådanne spørgsmål tages op på faglige konferencer. Der må være tydelige og realistiske forventninger til projektets afgrænsning. Der vil eksempelvis være en gruppe, hvor selvmordsforsøg vil hænge sammen med mere omfattende personlighedsforstyrrelser. Disse vil kunne hjælpes bedre i den akutte indsats, men projektet tager ikke højde for en opfølgende indsats for f.eks. denne gruppe.

11 1. Del Opstarten Evaluering af et modelprojekt Evaluering kan gøres på flere måder og på forskellige niveauer. Evalueringen af Projektet Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge på Vestfyn er gennemført på to niveauer. På det ene niveau gennemfører projektet sin egen selvstændige evaluering, og på det andet niveau gennemføres der også en tværgående evaluering af alle de model-projekter, der er iværksat i forbindelse med National Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Denne rapport er projektets egenevaluering, og den er en sammenfatning af de erfaringer og tilgængelige resultater, der er opnået med gennemførelse af modelprojektet. Det er rapportens formål at bidrage til et informationsgrundlag, der kan indgå i overvejelser om projektets egnethed som model for tilsvarende tiltag. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med projektgruppen og Center for Evaluering Psykiatrien i Århus Amt. 11 Rapportens opbygning: 1. del indeholder en beskrivelse af optakten til selvmordsforebyggende arbejde i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samt en teoretisk og praktisk beskrivelse af de årsager, der ligger til grund for måden at beskæftige sig med problemet på. Til første del hører også beskrivelser af projektets intentioner, og de indsatser der skulle sikre at projektet blev evaluerbart. 2. del omhandler Hvad har vi gjort og indeholder beskrivelser af projektets forløb og aktiviteter samt projektmedarbejdernes egne vurderinger af, hvordan det gik. 3. del tager udgangspunkt i ekstern evaluering/vurdering af Hvordan gik det? som er gennemført af Center for Evaluering Psykiatrien i Aarhus Amt. 4. del indeholder en perspektivering, hvor overvejelser om videre drift, vedligeholdelse og fremtid diskuteres. 5. del er bilag til rapporten, og præsenteres på en cd-rom.

12 Optakt til selvmordsforebyggende arbejde. Udgangspunktet for at beskæftige os med selvmordsforebyggelse i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, er vore erfaringer fra de mange henvendelser/henvisninger, vi i det daglige arbejde møder som ansatte i Børne- og Ungerådgivningen Vestfyn. I 1997 fik Fyns Amts tre Børne- og Ungerådgivninger indført et nyt statistiksystem, som har vist, at ca. 10 % af alle sagsafslutninger i sidste halvdel af 1997 og første halvdel af 1998 har omhandlet selvmordsadfærd hos børn og unge mellem 7 og 19 år. Gennem det daglige arbejde har vi erfaret, at der hos de 12 kommuner, som Børne- og Ungerådgivningen samarbejder med, ikke findes faste procedurer og klare retningsliner for, hvordan der kan arbejdes og samarbejdes i forhold til området. Kvaliteten af den opfølgning i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd, som tilbydes, er ofte meget varierende og tilfældig. Her ligger et stort forebyggelsespotentiale i en etablering af faste procedurer og klare retningslinier i kommunerne samt i et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Amtet. I foråret 1998 udsendte Børne- og Ungerådgivningen et spørgeskema til de 12 kommuner, 12 hvor hovedformålet var at give et indtryk af omfang samt hvilke behov og hvilken interesse, der er i kommunerne for at arbejde forebyggende i forhold til børn og unge med selvmordsadfærd. 1 Det viste sig, at 94 % af alle adspurgte sagsbehandlere svarede nej til, at der fandtes beredskab/rutiner, der direkte retter sig mod børn og unge med selvmordsadfærd, og man tilkendegav både interesse og behov for etablering af sådanne. 2 I september 1998 blev der med stor tilslutning afholdt temadag for kommunernes socialforvaltninger. Formålet med temadagen var: - Opkvalificering i forhold til området børn, unge og selvmordsadfærd. - Tilbagemelding af resultater fra spørgeskemaundersøgelse. - Oplæg om forslag til samarbejde om opbygning af beredskab/rutiner i de enkelte kommuner. 1 CD-rom: Planlægning af Projektet/ spørgeskemaundersøgelse 2 CD-rom: Planlægning af Projektet/ resultat af spørgeskemaundersøgelse

13 13 Teoretisk grundlag og udgangspunkt for projektet. Igennem projektforløbet er vi flere gange stødt ind i problemer med at redegøre for projektets intentioner. Projektet har primært et organisatorisk sigte herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Dette kan synes langt væk fra den virkelighed, der kendetegner det konkrete arbejde med børn og unge i selvmordsfare. Imidlertid har vi erfaret, at det er afgørende for god hjælp til børn og unge i selvmordsfare og deres familier, at der er et fornuftigt samarbejde mellem socialvæsen og sundhedsvæsen. En måde at kvalitetssikre dette samarbejde på er, at der etableres nogle rutiner for samarbejdet. I modsat fald vil der opstå mange tvivlstilfælde, hvor det er uklart, hvem det er, der har ansvaret og forpligtelsen for hjælpen til børn og unge i selvmordsfare. Nedenstående citat illustrerer meget godt vores udgangspunkt for projektet. Tværsektorielt samarbejde er en form for trafik. Man skal kende vejene, og de skal holdes farbare. Det kræver jævnlig trafik og løbende vedligeholdelse af vejene. De fleste kender vejene til et godt samarbejde mellem psykiatri og socialsektor nu gælder det om at få øje på ukrudtet i tide og have redskaber til at holde det nede specielt hvis der skal være plads til den tunge trafik. 3 Der er mange synsvinkler, som kan bidrage til forståelsen af samarbejdet eller manglen på samme omkring børn og unge i selvmordsfare. 1) Ud fra en interorganisatorisk synsvinkel bliver det tydeligt, hvordan organisationer udvikler beskyttelsesmekanismer, der kan gå ud over andre organisationers handlemuligheder. For eksempel kan socialforvaltninger ikke henvise unge selvmordstruede til psykiatrien, Børne- og Ungerådgivningen har bestemte formelle regler for henvisning, målgruppe etc. 2) I et socioteknisk perspektiv bliver det tydeligt, at der kan opstå kritiske faser ved overgang fra et system til et andet, fordi viden oparbejdet i et system ikke overføres til et andet. 3) Ud fra et professionsperspektiv kan man få øje på faggrupperne og sektorernes kamp om magten og bestemte funktioner for eksempel, hvem der forestår behandlingen af børn og unge i selvmordsfare, hvem der har ansvaret for koordinering af forskellige hjælpetiltag. 3 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evalueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt

14 Vi har fundet det ovenstående tværkulturelle perspektiv interessant, fordi det peger på grundlæggende kulturelle forskelle mellem forskellige sektorer. I forskellige sektorer vil der være forskellige opfattelser af mennesker og målgrupperne, forskellige opfattelser af metoder og teknologi, forskellige principper for organisation og forskellige grundlæggende værdier. Mange af disse faktorer bliver sat i spil i sager med børn og unge i selvmordsfare, men bliver måske nemmere at forstå, når man får øje på kulturforskelle. Der kan imidlertid ske det, at denne forståelse fortoner sig i den almindelige travle hverdag, og så synes der nogle gange kun at være enighed om, at årsagerne til dårligt samarbejde og herunder opfølgning af børn og unge i selvmordsfare, skal findes hos de andre. I en undersøgelse af det tværsektorielle samspil omkring udskrivning af patienter i Lokalpsykiatrien Syd, Aarhus Amt fandt man særligt tre faktorer, som tilsyneladende var vigtige for godt samarbejde og tilfredsstillende udskrivninger, nemlig: 1) Jo flere formaliserede samarbejdsprocedurer man havde, jo større grad af tilfredshed med samarbejdet var der. 14 2) Jo bedre det personlige kendskab til samarbejdspartneren var, jo mere fleksibilitet og goodwill eksisterede der i samarbejdet. 3) Endelig fandt man, at en vis fælles faglig kultur var af stor vigtighed for samarbejdet. 4 I forbindelse med projekteringen af Selvfo har vi forsøgt at indarbejde disse væsentlige faktorer i etableringen af en behandlingskæde, som skal sikre en systematisk opfølgning af selvmordstruede børn og unge. Vi fandt, at Dag Ingvar Jacobsen i bogen: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis 5 leverede et meget klart billede af, hvordan vi kunne sætte Selvfos intentioner ind i en teoretisk model. I hans karakteristik af den norske velfærdsstat, som vi mener generelt kan sammenlignes med den danske, er det kendetegnende, at den er præget af store formelle organisationer. I Norge såvel som i Danmark bliver store og komplekse opgaver delt ind i delopgaver, sådan at delopgaverne bliver håndterbare. Desuden fører en sådan opdeling til en specialisering i et afgrænset emne. Dette finder vi også er karakteristisk, når det drejer sig om børn og unge i selvmordsfare. 4 Ramian, K. & Ahlgreen B.: En bedre udvej. Evaueringsrapport.Center for evaluering, psykiatrien i Århus Amt 5 Repstad, P. (red) : Dugnadsånd og forsvarverker: Tverretatlig samarbeid i teori og praksis. Tano, Oslo 1993.

15 Har en ung gennemført et selvmordsforsøg, berører det ofte mange delopgaver. Problemet med opdelingen af opgaver er, at der som regel findes nogen uden for organisationerne, for eksempel børn og unge med selvmordsforsøg og deres familier, som ikke kun ønsker enkelte ydelser, som for eksempel livreddende behandling på børneafdeling, psykiatrisk tilsyn fra psykiatrien etc. De ønsker en god sammenhængende opfølgning. Dette bringer os frem til et af de store problemer med opdelingen af ydelserne og over til udgangspunktet for projektet, nemlig at alle delopgaverne/de specialiserede ydelser bliver meget afhængige af hinanden. Hvis man ikke formår at koordinere alle de specialiserede delopgaver, kan man samlet set sidde tilbage med et unyttigt produkt. Således er indsatsen og opfølgningen af børn og unge i selvmordsfare ikke bare afhængig af, hvor godt specialiseret og effektive vi hver især er, men også af hvor gode vi er til at samordne ydelserne. Nogle af de mest almindelige koordinationsproblemer der opstår, hvis samordningen af forskellige ydelser ikke er god nok, er dobbeltarbejde og gråzoner. Dobbeltarbejde betyder, at flere parter gør det samme arbejde flere gange. Dette har vi gennem flere år set som en særlig tendens, når det gælder sager med børn og unge med selvmordsadfærd. Selvmordsadfærd 15 afstedkommer ofte et stort hjælpeønske mange steder i systemet det er der ikke noget galt i - men hvis det bliver udført uden nogen koordination og retning, kan det være uhensigtsmæssigt. Beretninger fra unge, som i forbindelse med selvmordsadfærd har været i kontakt med egen læge, skadestuen, psykiatrisk skadestue, har modtaget psykiatrisk vurdering, er blevet henvist til psykiatrien eller til Børne- og Ungerådgivningen etc., vidner om det uhensigtsmæssige på det menneskelige plan, men også om spild af knappe ressourcer. Uklar arbejdsdeling bevirker også gråzoner og er karakteriseret ved, at det er uklart, hvem der har ansvaret for en opgave. Denne tendens har vi særligt set i sager med børn og unge i selvmordsfare. Dette har været begrundelsen for at pege på primærkommunernes socialforvaltninger som udgangspunkt for løsning af disse opgaver - hvilket også er udgangspunktet i lovgivningen om Social Service - jf. 6. Et andet kendetegn ved opdelingen af opgaver i formelle enheder er processerne: formalisering og specialisering, samt at dette medfører egne koordinationsproblemer. Specialisering betyder, at vi uddanner os til at blive gode på netop vores felt, mens andre felter overlades til andre. Specialiseret uddannelse fører imidlertid også til, at vi nemt mister evne til at se vores indsats som en del af en helhed.

16 For at gøre specialiseringen effektiv, må der også her ske en formalisering. Det vil sige, at den enkelte enhed får sine egne ressourcer, personalesammensætning, sine regler og rutiner samt sine standarder for, hvilke resultater man skal opnå. Al forskning om organisering er entydig på et punkt: Når man samler delopgaver indenfor formelle enheder, så prioriterer man koordineringen internt i enheden på bekostning af koordineringen mellem enhederne. 6 Netop koordineringen mellem enheder har været Selvfos overordnede målsætning og intention i det selvmordsforebyggende arbejde. Sagt med andre ord en etablering af systematisk og koordineret opfølgning af børn og unge i selvmordsfare med beskrevne rutiner i en behandlingskæde. Om projektet. Hovedformålet med projektet var at reducere antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge i de 12 vestfynske kommuner, som børne- og Ungerådgivningen Vestfyn samarbejder med. Delmålene var: 6 (P. Repstad red s.74) 16 at der i de enkelte kommuner - ud fra lokale forhold - blev etableret klare retningslinier og rutiner i de børne- og ungesager, som indeholder en selvmordsproblematik. at der blev etableret arbejdsgange og samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere og specialister. Principperne bag disse delmål var ideen om, at den der mødte en ung i selvmordsfare skulle vide, at der var et sted i den unges kommune, hvor man kunne henvende sig, og at der skete opfølgning. Tanken var, at der er en tendens til at beskytte sig selv og overhøre signaler på problemer, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Den selvmordstruede skal derfor råbe højere og højere for at blive hørt. Ingen måtte således blive alene med problemerne, alle skulle kunne regne med, at der altid var andre til at bistå eller overtage på en kvalificeret måde. Der skulle skabes muligheder for, at den unge blev mødt og ledsaget i processen til hjælp. Når kommunen får en henvendelse om en ung i selvmordsfare, skal det sikres: at der bliver foretaget en faglig vurdering. at der bliver tilbudt relevant hjælp. at der er en kontakt, den unge kan/tør/vil bruge.

17 at der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, sker en overdragelse til et andet regi, således at adresse, fremmødetidspunkt og kontaktperson er tydeliggjort for den unge. at det bliver aftalt, hvilket samarbejde der eventuelt skal være mellem forskellige regi. Manglende relevant opfølgning overfor børn og unge med selvmordsadfærd skyldes ofte manglende beredskab, personlig og faglig usikkerhed og mangel på eller forkert viden (myter) hos de professionelle, som møder problemet. Vi skønnede det derfor hensigtsmæssigt, at ovenstående blev systematiseret, nedskrevet og indarbejdet som den enkelte kommunes rutine i disse sager. Den traditionelle form for selvmordsforebyggende arbejde er ofte direkte knyttet til selvmordsadfærden, og der er en tendens til, at selvmordsproblemet individualiseres. Der er også en tendens til, at behandlermiljøet kommer til at eje problemet, og at den eneste opfølgning, der iværksættes, er en henvisning til behandlerregi. Imidlertid er samtalebehandling kun et ud af flere tiltag, som kan få betydning hos den unge. I forhold til børn og unge bør den forebyggende indsats fokusere lige så meget på den sociale og netværksudviklende støtte som på den personlige udvikling af evnen til 17 problemløsning. Det er igennem forskellige relationer, at den unge ændrer og udvider perspektivet. Uden tvivl foregår den vigtigste forebyggende og behandlende virksomhed i hverdagen mellem andre unge, i den unges familie, i vennekredsen, i skolegården etc. Sammenfattende mente vi, at der bedst tages vare på alle disse forhold, hvis beredskabet vedrørende børn og unge med selvmordsadfærd forankres lokalt i kommunernes børne- og ungeforvaltninger. Med baggrund i lov om Social Service ejer kommunerne ansvaret for børns og unges trivsel. Kommunerne skal følgelig, som i alle komplicerede sager vedr. børn og unge kunne få bistand af specialister. Projektets fokus har således været, at der skulle tages hånd om etableringen af et let tilgængeligt, kvalificeret, sammenhængende og komplimenterende behandlingssystem, hvor hver enhed yder det, den har som speciale og har faglige og personlige kompetencer til. Figuren på næste side illustrerer, hvilke enheder der er tale om, og som har været udgangspunktet for projektets fokus.

18 18

19 19 Projektplanlægning I forbindelse med opstarten af projektet blev der brugt relativt megen tid på planlægning. Hvordan skulle vi i det hele taget gribe det an. En ting er at se nogle tendenser og problemer i praksisfeltet og beskrive dette i en ansøgning med en målsætning, noget andet er at udføre det i praksis, lægge en plan, finde en systematik og bevare et overblik i forhold til de aktiviteter, som skulle sættes i gang. Skulle vi bare gå i gang og lade erfaringerne forme en plan, eller skulle vi gribe det mere strategisk an. Valget faldt på Programteorien (Program Logic Model), som er et analyseredskab, som er udviklet og anvendt indenfor sundhedssektoren. Modellen blev i 1994 udviklet af Ottawa Carleton Health Department og Ontario Ministry of Health. 7 Programteorien er den model, vi bruger i projektet som et styrende princip i forhold til evalueringen, men som også giver en systematisk beskrivelse af, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke metoder vi betjener os af. Modellen har endvidere den sidegevinst, at den bidrager til overblik og disponering af, hvilke arbejdsopgaver som står for tur. Det grundlæggende er, at man arbejder i et diagram, som beskriver: hvad forventer man at gøre - hvad består indsatsen af, og hvorledes praktiseres dette? hvem forventes at få glæde af indsatsen? hvorfor - hvad forventes indsatsen at resultere i? Man opstiller således en række hypoteser, og evalueringen er efterfølgende en test af, om intentionerne passer med virkeligheden. Har indsatsen haft de virkninger, som vi taler om? Arbejdes der efter disse teorier, og virker de efter hensigten? 1) Projektet beskrives som forskellige komponenter, som hver især dækker over en indsats indenfor et område. 2) Til hver komponent knytter der sig også en målgruppe, til hvilken der rettes en aktivitet eller en samling af handlinger. 3) Ved en udført aktivitet er der knyttet et forventet og ønsket resultat. Dette kalder vi i skemaet for output. 4) Spørgsmålet om, hvilken effekt indsatsen eller aktiviteten har, behandles i begrebet outcome og bliver det, som evalueringen skal belyse. 7 CD-rom: Projektering af projekt/ Programteori

20 20 Oversigtskomponenter Komponenter Projektkomponent Start Slut Målgruppe Hovedopgaver Aktiviteter - Samarbejdsaftaler - Information - Invitation - Prøvekommuner - Hovedprojekt - Vedligeholdelse - Evaluering November 01 Marts 02 April 02 Maj 02 September 02 Oktober 02 Marts 02 April 02 Oktober 03 Maj 02 August 03 Oktober 03 Oktober 03 Oktober 03 Resultater (Output) Fungerende beredskab/rutiner Effekt (Outcome) Færre selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge Oversigtskomponenter tjener det formål at give en oversigt over de hovedaktiviteter, som skal iværksættes, men fungerer samtidig også som tidsplan for hele projektet.

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet.

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet. AFSLUTNINGSRAPPORT Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet. Denne udgave af statusrapporten er til anvendelse for projekter med et

Læs mere

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering

September 2001. EN BEDRE UDVEJ en oversigt. Af Knud Ramian. for evaluering September 2001 EN BEDRE UDVEJ en oversigt Af Knud Ramian for evaluering EN BEDRE UDVEJ en oversigt Kvalitetsudvikling af samarbejdet om udskrivningerne fra psykiatrisk afdeling Knud Ramian, Center for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere