Strategiarbejdet 5.4. Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse. 1. Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiarbejdet 5.4. Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse. 1. Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse"

Transkript

1 Strategiarbejdet Strategiarbejdet Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse af cand.oecon, certificeret management konsulent (CMC), direktør Åge Dragsted, Dragsted Development, Management Consulting 1. Fra strategisk planlægning til strategisk ledelse 1.1. Er det stadig relevant at udarbejde strategier? De gode gamle dage I det der nostalgisk refereres til som de gode gamle dage var strategisk planlægning en omstændelig proces, der krævede meget store ressourcer af virksomhedens ledelse gennem lang tid. Hos mange genkalder det en erindring om stabler af støvede ringbind, med detaljerede handlingsplaner, som tiden løb fra længe før de blev realiseret, med den konsekvens, at de ofte ikke blev det. Udviklingen løber fra strategien Af samme årsag har begrebet strategisk planlægning et lidt støvet image, som en forældet management disciplin som tiden for længst er løbet fra. Det til trods for, at strategiske planlægning dengang, før verden gik af lave dvs. i tresserne, før energikriser og alt hvad der senere fulgte af globale strategiske begivenheder blev anset for den mest avancerede disciplin, nogen virksomhedsledelse kunne begive sig ud i. Den krævede hjælp af indforskrevne management konsulenter (også et nyt begreb dengang) og var kun for de få og største virksomheder. I de fleste øvrige virksomheder var man endnu ikke nået til at budgettere. Som management konsulent hører man ofte spørgsmålet, om det overhovedet har nogen mening at udarbejde strate- 4/Juli 2002 Økonomistyring 1

2 Strategiarbejdet gier i dag, hvor udviklingen kører så hurtigt og verden er fuld af eksempler på uforudsigelige begivenheder, der kuldsejler alle planer. Seneste eksempel er terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og de foregående af den karat var Golfkrigen og Berlin murens fald. Men herudover er der den stadigt accellererende teknologiske udvikling. Hvem forudså tidligt i 1990-erne, hvad Internettet ville have udviklet sig til i slutningen af 90-erne. Telefaxen var dengang den nye og hurtige kommunikationsform, men var håbløst forældet bare 5-6 år senere, for at tage et eksempel alle virksomheder har oplevet. Netop inden for kommunikationsområdet og IT har man i de seneste år set en udvikling, der afkorter produktlivstids cyklusser til måneder, ofte kortere end den udviklingstid, der er gået forud for introduktionen af de pågældende produkter. Hvis man var midt i en af de mest berørte brancher og havde oplevet en eksponentiel vækst flere år i træk, hvor al ledelsesbestræbelse gik ud på at fremskaffe kapacitet og ressourcer, kunne og burde man så have forudset nedsmeltningen af Internet og IT markedet i 2000 både på verdens børser og markeder? Er strategisk planlægning stadig relevant? Hvad kan det så nytte at bruge måneder på at udarbejde strategier, der skal styre virksomhedens udvikling tre til fem år frem, når strategiens forudsætninger kan være afgørende ændret seks måneder senere? På denne baggrund er det forståeligt, at mange spørger om strategiarbejde stadig har nogen relevans som ledelsesdisciplin? Svaret er nærliggende og ligger i et modspørgsmål: Hvilken ledelse tør under sådanne markedsvilkår drive virksomhed uden mål, uden retning og uden noget strategisk beredskab? For er det ikke den situation, man bringer sig i, hvis man kaster alt strategiarbejdet over bord? Presset på virksomhedsledelserne er større end nogensinde før. Introduktionen af nye begreber som shareholder value og corporate governance medfører et ubønhørligt krav om at præstere vækst. Strategisk planlægning har traditionelt været det ledelsesredskab, man har brugt til at skabe forudsætningerne for vækst. Kan man som ledelse undvære det, når presset for at 2 Økonomistyring 4/Juli 2002

3 Strategiarbejdet præstere fremadrettet og vækstskabende ledelse er så markant? Strategisk ledelse Svaret er nej. Behovet for strategiske ledelsesredskaber har aldrig været større. Men man kan ikke kritikløst køre videre med en forældet form for strategisk planlægning. Omvendt skal man heller ikke smide barnet ud med badevandet. For barnet den strategiske planlægning er vokset med udviklingen og er blevet til et dynamisk ungt menneske: strategisk ledelse. Men strategisk ledelse tager afsæt i de samme grundbegreber som strategisk planlægning. For at beherske det, må man forstå grundlaget. Derfor vil denne artikel gennemgå den strategiske planlægnings grundbegreber i lyset af, hvad der stadig er lige relevant for moderne strategisk ledelse Begrebet strategi Sproglig inflation Den militære oprindelse Strategi og virksomhedsledelse Der er gået inflation i begrebet strategi. Sprogligt bruges det efterhånden i flæng for næsten enhver fremadrettet handling der ligger forudgående overvejelser selv de mest sporadiske bag. Man kan høre folk tale om strategien bag deres golfspil eller for gennemførslen af deres daglige indkøb! Selv mange ledere kan forfalde til denne sproglige inflation. Men i sin sproglige oprindelse er strategi ligesom mange andre managementudtryk et militært begreb. I militæret opererer man med strategisk, taktisk og operationel planlægning og indsats og opererer tilsvarende med strategiske, taktiske og operationelle styrker (armeer og divisioner, brigader og regimenter samt kompagnier og delinger). Det, der adskiller begreberne, er størrelsen af styrkerne og dermed også den tid, det tager at forberede deres indsats i kamp. De tre militære begreber kan, som det fremgår af nedenstående figur umiddelbart kopieres over i virksomhedsledelse, hvilket følger af, at virksomhedsledelse som fag har haft den militære ledelsesteori som forudsætning: 4/Juli 2002 Økonomistyring 3

4 Strategiarbejdet Figur 1. Strategi har tre dimensioner Som vist i nedenstående figur strategi i virksomhedssammenhænge tre dimensioner: Retning, varighed og vigtighed: Figur 2. Man kan måle et ledelsesspørgsmåls strategiske betydning ved at måle det op mod de tre dimensioner: 1. Retning: Bringer det os nærmere virksomhedens strategiske mål? 2. Varighed: Er det af langtrækkende betydning, dvs. udover budgetåret? igtighed: Er det at stor betydning for hele virksomheden? Det afgøres lettest ved at opgøre pågældende spørgsmåls 4 Økonomistyring 4/Juli 2002

5 Strategiarbejdet betydning i kr. målt f. eks. i forhold til virksomhedens budgetterede overskud. Definition af begrebet strategi For begrebet strategier, forstået som det, der er resultatet af en strategiudviklingsproces, vil vi her i artiklen anvende følgende praktiske definition: Virksomhedens strategier er de veje virksomheden har valgt og de midler den vil sætte ind for at opnå sine strategiske mål. Der vil næsten altid være flere mulige veje til et mål. Strategien stikker vejen ud, dvs. angiver retningslinier for, hvorledes virksomheden vil nå frem til målet. Retningslinierne angiver både noget om, hvad virksomheden vil gøre, og hvad den ikke vil gøre. I det virksomheden vil gøre, ligger samtidig hvilke midler, den vil sætte ind. Hermed er vi inde ved det helt centrale i strategifastlæggelsen. Det drejer sig om at bestemme og prioritere indsatsen af virksomhedens ressourcer og handlemuligheder på en sådan måde, at det bringer virksomheden hurtigst, lettest og billigst frem til målet med andre ord. Eller sagt på management sprog, at optimere ressourceindsatsen. Behovet for en stategi Ud fra ovenstående definition af begrebet strategi er det åbenbart, at ingen virksomhed kan klare sig uden. Eller sagt på en anden måde: Alle virksomheder har en strategi, også når de hævder ikke at have det. I givet fald vil man kunne analysere virksomhedens handlinger over en periode og derfra udlede, hvilken strategi den faktisk har forfulgt, bevidst eller ubevidst. Som retningsgivende for virksomhedens handlinger og ressourceindsats bør strategiens hovedindhold være kendt af alle i virksomheden. Hvordan skal de kunne udføre deres job effektivt endsige træffe beslutninger, hvis de ikke ved hvor virksomheden er på vej hen og hvorfor? Dagens medarbejdere er veluddannede og vil se mening og indhold i deres job. En ledelse kan ikke bare henholde sig til ledelsesretten og udstikke ordrer. Den må begrunde og motivere. Det er en virksomhedsstrategi glimrende til. For hvis den velunderbygget og fornuftig, giver den mening og sammenhæng i, hvad virksomheden gør. Ved introduktionen af en ny virksomhedsstrategi over for medarbejderne udtrykte en koncernchef det på denne måde: Det er ikke væsentligt, at vi går i samme takt, men det er afgørende, at vi alle går i samme retning. 4/Juli 2002 Økonomistyring 5

6 Strategiarbejdet På samme måde er strategien retningsgivende for ledelsen, når den ved budgetgodkendelser og store investeringsbeslutninger skal beslutte tildelingen af økonomiske ressourcer og indsatsen af de menneskelige ressourcer i virksomheden. Med et lidt fortærsket, men stadig ganske illustrativt billede kan man sige, at en virksomhed uden strategi er som et skib uden ror. I vore dages turbulente konkurrencesamfund er der rigeligt med både storme og skær, der kan slå skibet ud af kurs og slå det til vrag. Strategisk ledelse handler om at lægge en kurs og derefter tage et solidt tag i roret, holde skibet på kursen, men løbende korrigere, når storme, klipper og andre fartøjer (konkurrenter!) og forhindringer kommer på tværs Strategiens rolle i virksomhedsudviklingen Strategien er ikke alene om at føre virksomheden frem mod dens mål. Den indgår i en ledelsesmæssig mål-middelkæde med følgende indhold: Figur 3. Artiklens hovedtema er strategiarbejdet, det vil sige arbejdet med at udvikle en god strategi for virksomheden, og strategisk ledelse, dvs. ledelsestiltag og adfærd, der fremmer de processer, der omsætter strategien til handlinger frem mod de strategiske mål. Det er de to midterste kasser i 6 Økonomistyring 4/Juli 2002

7 Strategiarbejdet figuren. Men strategiens forudsætning er den øverste kasse, forretningsgrundlaget. Derfor vil vi i det følgende afsnit først se på forretningsgrundlaget. 2. Forretningsgrundlaget er strategiens grundlag 2.1. Forretningsgrundlagets bestanddele Forretningsgrundlaget er fællesbetegnelsen for de fire grundliggende begreber: Figur 4. En blot nogenlunde dækkende beskrivelse af udviklingen af et bæredygtigt forretningsgrundlag er emnestof til mere end en hel artikel i sig selv. Derfor vil vi her kun omtale forretningsgrundlagets bestanddele generelt og fremhæve de forhold, der har særlig betydning for udviklingen af en strategi for virksomheden Kernekompetence Idegrundlaget er forretningsgrundlagets bærende element. Det er den grundlæggende idé, som virksomheden bygger sin forretning på. Idéen må sammenfatte to afgørende elementer, kernekompetence og marked. Kernekompetence er de færdigheder, hvor virksomheden har sin særlige konkurrencekraft, det vil sige det, virksomheden er suverænt bedst til. Der, hvor den har sin relative styrke i forhold til sine konkurrenter. Der, hvor den egentlige værdi tilvækst skabes i virksomhedens værdikæde, jf. figuren: Figur 5. 4/Juli 2002 Økonomistyring 7

8 Strategiarbejdet Kernekompetence og værdikæden Hvad det er, kan være vidt forskelligt afhængigt af virksomhedstype og branche. For high tech virksomheder er det typisk knyttet til udvikling og produktion og for handelsvirksomheder til salg og distribution. Afgørende er, at virksomhedens ledelse gør sig bevidst, hvori kernekompetencen egentlig består, og i hvor høj grad virksomheden fokuserer eller har behov for at fokuserer yderligere på den Idégrundlag Figur 6. Fastlægges ud fra markedet Idégrundlaget må præcisere, hvorledes virksomheden vil udnytte sin kernekompetence til at frembringe og sælge produkter til markedet. Produkter skal her naturligvis forstås bredt, og kan være både fysiske produkter og serviceydelser afhængig af virksomhedstype. Markedet skal præciseres til de udvalgte kundesegmenter, der har en særlig præference for netop de produkter, som virksomheden i kraft af sin kernekompetence frembringer og markedsfører Værdigrundlag Forretningsgrundlagets næste to elementer kaldes tilsammen virksomhedens værdigrundlag. De sammenfatter den holdningsprægede del af det, som virksomheden vil med at være virksomhed, og måden den vil være det på. 8 Økonomistyring 4/Juli 2002

9 Strategiarbejdet Figur 7. Missionen Virksomhedens mission, beskriver et overordnet formål for virksomheden, noget der ligger udover det snævre markedsøkonomiske mål at give overskud og værdistigninger til ejerne. Formålet vil ofte være rettet mod kunderne og i bredere forstand samfundet. Man kan sige, at det handler om at legitimere virksomhedens eksistens og virke med noget, der kan engagere og motivere både medarbejdere, kunder, investorer og øvrige stakeholders. En overordnet formålserklæring, der udtrykker, hvad virksomhedens vil, hvorfor og til gavn for hvem. Værdierne Virksomhedens værdier er en meget vigtig del af virksomhedens fundament. Værdiernes funktion er at påvirke holdninger i virksomheden, der igen har afgørende indflydelse på den enkeltes beslutningstagen og valg af løsninger, også ledelsens beslutninger. Værdierne bliver derfor også normgivende for virksomhedens strategier og strategiske valg. Og værdigrundlaget påvirker virksomhedens image, fordi det via holdningerne præger den enkeltes adfærd i virksomheden, også over for kunder og øvrige interessenter Ledelsen må gøre sig klart, at den ikke kan sidde og beslutte, hvilket værdigrundlag virksomheden skal have. De fælles værdier er der allerede og indgår i virksomhedskulturen, som er opbygget gennem virksomhedens historie. Er der modstrid mellem de værdier, der tegner virksomheden og dem, ledelsen ønsker at den skal stå for, må ledelsen gøre sig klart, at det er en strategisk beslutning at ændre værdierne. Det kræver en lang og velgennemtænkt holdningsbearbejdning af ledere og medarbejdere. For det tager år at ændre holdninger, der er en integreret del af virksomhedskulturen. 4/Juli 2002 Økonomistyring 9

10 Strategiarbejdet 2.5. Visionen Visionens betydning Skal man lede mennesker, må man give dem et fælles mål. Noget stort og næsten uopnåeligt. Noget som kun kan opnås ved en langvarig fælles indsats. Og samtidig noget som kan begejstre og motivere mennesker til at yde det ypperste, de har i sig. Følgende velkendte lille historie kan bruges til at understrege visionens betydning: To stenhuggere sidder og tilhugger sten. En forbipasserende standser op, betragter deres arbejde og spørger: Hvad laver I egentlig?. Den ene svarer: Det kan du vel se, vi hugger sten! Men den anden svarede: Vi er med til at bygge en katedral. Visionens funktion er altså at give retning og motivere. Få medarbejderne til at løfte blikket fra deres daglige arbejde og se langt fremad, udover den aktuelle strategiperiode, ud hvor regnbuen ender i horisonten. Og få virksomhedens stakeholders til at forstå, at virksomheden har ideelle mål. Visionens indhold Visionen tegner et ideelt billede af den ønskede fremtidige tilstand, som de langsigtede resultater af virksomhedens forretningsmæssige indsats skal bringe virksomheden hen i. Det er en fremtidstilstand, som ligger langt ud over den periode, der lægges strategi for 10 år ud i fremtiden eller mere. Visionens indhold bygger på idégrundlaget og tager afsæt i den aktuelle tilstand. På en kreativ og motiverende måde skal den tegne et ønskebillede af virksomheden i fremtiden. Grænsen for visionen sættes af, hvad der kan sandsynliggøres og kommunikeres som ønskeligt og opnåeligt, hvis alle yder deres aller bedste, og alt udvikler sig ideelt Fra forretingsgrundlag til strategi planer Under et foredrag for danske erhvervsledere beskrev chefen for en af verdens største medicinalkoncerner sit ledelsessystem som planer. 10 årsplanerne er koncernens visioner på 10 års sigt. 3 årsplanerne er de løbende strategiplaner med faste strategiske måltal, der løbende bliver opfulgt op, og 1 årsplanerne er de årlige aktivitetsplaner med tilhørende årsbudget. Det interessante ved denne styringsmodel er, at den tager udgangspunkt i visionerne og bruger dem aktivt. Strategi- 10 Økonomistyring 4/Juli 2002

11 Strategiarbejdet processen begynder med en revurdering af visionerne. Koncernchefen forklarede, at han brugte gabet mellem 10 års visionerne og strategiplanernes 3 års mål til at presse og motivere cheferne med, når der skulle formuleres nye 3- årige strategimål. Strategiarbejdet er en proces At udvikle en ny strategi for en virksomhed er ikke noget man klarer i en håndevending med en enkelt strategidag for direktionen efterfulgt af et godkendelsesmøde i bestyrelsen. Strategien skal styre virksomhedens udvikling og ressource indsats flere år frem. Der er ikke plads til hovsa løsninger. Det kan være meget kostbart at skifte strategi. Ny store projekter og investeringer skal måske søsættes som de bærende led i en ny strategi. Virksomheden kan være i en situation, hvor den kun kan gøre det én gang. Hvis strategien ikke lykkes, er der måske ikke midler til at gøre det samme igen, eller til overhovedet at gøre noget. Derfor er der grund til at udvise omhu, når en ny strategi skal udarbejdes. I det følgende afsnit introduceres en model for strategiudvikling, der sikre, at de nødvendige sten bliver vendt og den rettidige omhu tilgodeses, når virksomheden fremtidige strategi for næste strategiperiode skal udarbejdes. Udvikling af en virksomhedsstrategi efter modellen er et stort ledelsesprojekt. Projektets gennemførsel er en proces, der involverer virksomhedens ledergruppe og udvalgte nøglemedarbejdere. 3. Strategiprocessen 3.1. En model for strategiudvikling Modellen er vist i nedenstående figur er en generel planlægningsmodel, der kan anvendes af alle typer virksomheder. Den indeholder alle de led, man må arbejde sig igennem ved udvikling af en ny strategi for en virksomhed. I øverste led i modellen genfindes forretningsgrundlaget, som vi behandlede i afsnit 2. Dernæst følger strategianalyserne, der omtales nærmere i indeværende afsnit 3, hvor modellens øvrige led ligeledes behandles. 4/Juli 2002 Økonomistyring 11

12 Strategiarbejdet Figur Det begynder med analyserne Uden analyser ingen forandring Nogle anser det for alt for omfattende og nærmest overflødigt at gennemføre større analyser i forbindelse med strategiudarbejdelse. Tingene ændrer sit så hurtigt, at mange data vil være forældet, før de når for alvor at påvirke beslutninger. Hertil er at sige, at vi i dag lever i et viden og informationssamfund. Adgang til relevant og systematiseret viden er et ikke kun et overlevelseskriterium, men i stigende grad en forudsætning for daglig drift. Strategianalyserne er netop en systematisk indsamling og bearbejdning af ny og opdateret viden om virksomhedens aktuelle situation og udviklingen i dens omverden. Uden adgang til en sådan viden er der intet grundlag at træffe beslutning om fremtiden på. Uden ny viden er der ikke noget til at give inspiration til forandring. Udvikling skabes ved forandringer af tingenes tilstand. Strategien er ledelsens redskab til at planlægge og introducere forandringen i virksomheden. 12 Økonomistyring 4/Juli 2002

13 Strategiarbejdet Statusanalysen Som det fremgår af modellen i afsnit 3.1 er der to sæt strategianalyser: statusanalysen og perspektivanalysen. Statusanalysen er ikke kun en analyse af virksomhedens regnskabsmæssige status, men af den aktuelle status inden for hele virksomhedens eller organisationens område. Den benævnes også situationsanalysen. Analysens formål er at afdække virksomhedens styrkeprofil. Ved styrkeprofil forstås virksomhedens konkurrencemæssige styrke og alle de forhold i virksomheden, som direkte eller indirekte påvirker denne. Principielt er det dermed hele virksomheden, der skal analyseres. For hvis nogen del af virksomheden ikke bidrager hverken direkte eller indirekte til virksomhedens konkurrenceevne eller resultat, er den jo principielt overflødig og bør skæres væk. Analysen går ud på at afdække de kritiske faktorer m.h.t. til at skabe konkurrenceevne og resultat og at bestemme den aktuelle situation (status) af disse: Er de respektive faktorer stærke eller svage i virksomheden? Er der basis for forbedringer, og er der noget, der kan og bør lægges ned eller skæres væk. Der findes i den specialiserede management litteratur om strategiudvikling talrige vejledninger og checklister til anvendelse i statusanalyser. Der er ikke nogen entydig opskrift på en korrekt statusanalyse. Det vigtigste er at få vendt og vurderet alle de forhold, der har betydning for den pågældende virksomhed. Figur 9. Som ovenstående figur illustrerer, drejer det sig om at analysere virksomhedens udefra- og -ind, afdække alle de faktorer, virksomheden kan påvirke hos sig selv, bestemme 4/Juli 2002 Økonomistyring 13

14 Strategiarbejdet hvilke af disse faktorer, der er kritiske for konkurrenceevne og resultat, og at vurdere disse faktorers styrkeposition, dvs. om de er stærke eller svage for virksomheden. Summen af stærke og svage sider tegner virksomhedens styrkeprofil. Værdikædemodellen i afsnit 2.2. kan være en hjælp til at få en tværgående analysevinkel på virksomheden. Den sætter fokus på alle værdiskabende processer og repræsenterer dermed det dynamiske element. Dette skal suppleres med det bagved liggende statiske element, virksomhedens værdikapital. Denne udgøres af bl.a. de menneskelige ressourcer, (ledelse og medarbejdere) organisationsstrukturer, know-how, teknologi, fysiske faciliteter og øvrige økonomiske aktiver. Perspektivanalysen Som navnet angiver, er perspektivanalysens funktion at skabe perspektiv i forståelsen af virksomheden og dens udviklingsmuligheder. Fokus flyttes nu fra virksomheden selv til dens omverden. Virksomheden lever jo af at sælge sine produkter eller serviceydelser til markedet. En lang række faktorer påvirker denne proces. Vanskeligheden i at lave en god perspektiv analyse består i på en gang at være visionær, så man får alle relevante, dvs. de kritiske omverdens faktorer med, og samtidig kende begrænsningens kunst, så man ikke går længere ud og får mere med end det, der er behov for, for at kunne udvikle en ny strategi. Figur 10. I søgningen efter disse faktorer kan man med fordel tage udgangspunkt i omverdens billedet i ovenstående figur. Hvad der er de relevante, kritiske faktorer afhænger ligesom 14 Økonomistyring 4/Juli 2002

15 Strategiarbejdet i status analysen af den pågældende virksomheds art, branche, størrelse etc. Men i perspektivanalysen er der den væsentlige forskel i forhold til statusanalysen, at det er en dynamisk analyse. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan de kritiske faktorer ser ud her og nu, men i endnu højere grad, hvordan de forventes at udvikle sig. Det er dette dynamiske element, der tilfører analysen det perspektiv, som har givet den navn. Analysemetoder Megen relevant information kan i dag søges på Internettet. Megen brancheinformation, teknologisk information og sammenfatningsartikler om relevant forsknings aktuelle stade er tilgængelig for en trænet Internet bruger. Eller man kan abonnere på tjenester, der løbende forsyner én med sådan information. Men her gælder om noget vigtigheden af at beherske begrænsningens kunst og kunne sortere væsentligt fra uvæsentligt. En mere direkte vej kan være at opsøge og interviewe nøglepersoner blandt branchefolk, markedsanalytikere, forskere og udviklere, der på hver deres felt har fingeren på pulsen og har en mening om, hvad vej udviklingen bevæger sig. Det drejer sig i sær om at få en fornemmelse af udviklingstrends, der direkte eller indirekte har indflydelse på virksomhedens kernekompetence eller som vil kunne påvirke den fremtidige efterspørgsel efter samme. Heri består den vanskeligste udfordring i perspektivanalysen: Hvorledes kan man forudsige en fremtidig udvikling? Man kan her udnytte nogle af de teknikker, som fagdisciplinerne strategisk planlægning og fremtidsforskningen har medvirket til at udvikle. For det første kan man analysere udviklingstrends. Man kan se på brancheudviklingen i andre lande, der er længere fremme på området (ofte USA), eller på andre brancher, der har gennemløbet et lignende udviklingsforløb tidligere. Man kan se på, hvad erfarne forskere og førende udviklingsfolk har sagt og især skrevet om den forventede udvikling inden for virksomhedens teknologiske område og den teknologi, som virksomheden er afhængig af. For det andet kan man opstille scenarier. Da man ikke kan udtale noget om fremtiden med fuldstændig sikkerhed, kan man i stedet opstille forskellige, mulige billeder af sandsynlige fremtidige tilstande. De forudsætter forskellige udviklingsforløb af nogle af de kritiske, ikke-påvirkbare faktorer, 4/Juli 2002 Økonomistyring 15

16 Strategiarbejdet og beskriver konsekvenserne af disse forskellige, mulige udviklingsforløb. Beslutningstagerne kan så diskutere og vælge, hvilket scenario man anser for mest sandsynligt og lade dette scenarios forudsætninger indgå som forudsætninger for den videre planlægning. Perspektivanalysen konkluderes i, at den beskrevne mest sandsynlige udvikling af de kritiske, ikke-påvirkbare faktorer i omverdenen, opdeles i de udviklingstrends, der indebærer nye muligheder for virksomheden, og de, der indebærer trusler Strategiske problemstillinger SWOT er ikke forældet Når status analysen og perspektiv analysen er afsluttet, samtidig eller efter hinanden, skal de to analysers resultater vurderes under ét. Det er denne sammenfattende vurdering af resultaterne, der med management slang kaldes SWOT analysen. Det er et engelsk sproget management udtryk, der er konstrueret ved at sammentrække begyndelsesbogstaverne i de fire begreber: Strong points + Weak points + Opportunities + Threats. Se nedenstående figur. Figur 11. Nogle anser SWOT analysen for en for grov forenkling af problemstillingerne og andre mener den er forældet ligesom strategisk planlægning er forældet. Svaret herpå er, at SWOT analysen ikke er en analysemetode som sådan, men blot en ramme, der kan anvendes til at konkludere resultatet af de gennemførte analyser. Og resultatet bliver naturligvis ikke bedre, end det arbejde, der er lagt i analyserne, betinger. Men omfanget af tilgængelig information gør det mere relevant end nogen sinde at have redskaber, der kan 16 Økonomistyring 4/Juli 2002

17 Strategiarbejdet medvirke til at skabe overblik og fokusere på det relevante, når analyseresultaterne skal konkluderes. Problemerkendelse før problemløsning Årsagen til at strategiske problemstillinger er gjort til et selvstændigt led i strategiudviklings-modellen (afsn. 3.1.) er den enkle og eviggyldige sandhed, at det er nødvendigt med problemerkendelse før der kan skabes relevante problemløsninger. Mangen strategisk planlægning er kørt af sporet og mange forfejlede forretningsstrategier er udviklet, fordi man for tidligt i processen har fokuseret på idéer og muligheder, uden først at have opnået en tilstrækkelig og fælles opfattelse af, hvad det er for nogle strategiske problemer, som virksomheden står over for. Det er derfor vigtigt at bruge den tid på dette punkt i strategiprocessen, som det kræver at nå til erkendelse af de egentlige problemer, før man går videre til at finde løsninger på dem. Men omvendt er fuld erkendelse af en problemstilling og af dens årsager ofte mere end halvvejen til problemets løsning. Strategisk sans På dette sted i strategiprocessen sker der et vigtigt skift i de lederegenskaber, der er behov for. Indtil nu har det været analytikeren, der har været i fokus. Men nu opstår behovet for den strategiske begavelse. Den kan, men behøver absolut ikke at være sammenfaldende med analytisk begavelse. Gode analyser kan man om nødvendigt købe sig til. Men god strategisk sans må være et absolut krav til en leder på topniveau. Det er strategen, der må drage konklusionen af, hvad der er strategiske problemer, og hvad bare er problemer. Det er ikke kun et spørgsmål om at kunne skelne væsentligt fra uvæsentligt, men også om at kunne se det i et strategisk perspektiv. De relevante strategiske problemstillinger De strategiske problemer er de, der vedrører kernekompetencerne eller visionerne. Kan kernekompetencerne fastholdes med varige konkurrencefordele? Hvad kan komme til at true dem teknologisk eller markedsmæssigt? Det kan både være forskydninger i brugerpræferencerne p.g.a. ændrede brugerbehov, der igen kan være affødt af, at nye muligheder bliver tilgængelige for kunderne. Dette kan være betinget både af nye teknologiske gennembrud og af nye produkter, konstellationer eller adfærd hos konkurrenterne. Sidstnævnte kan være i form af f. eks. synlige nye store investeringer i produktionsfaciliteter eller distribution eller i en ny aggressiv markedsføring og/eller prispolitik. 4/Juli 2002 Økonomistyring 17

18 Strategiarbejdet Hvilke muligheder og hvilke trusler er mest iøjnefaldende, når man ser langt frem og søger veje mod visionernes opfyldelse? Det gælder både teknologisk, markedsmæssigt og m.h.t. udvikling af mere generelle trends og økonomiske indikatorer i samfundet. Men det gælder også m.h.t. virksomhedens egne forhold. Har den overhovedet den nødvendige kritiske masse og ressourcer til at kunne nå så langt ved egen kraft og organisk vækst? Hvis ikke, kan det være et varsel om, at strategierne skal indeholde tiltag i retning af alliancer og mulige fusioner, såfremt de ambitiøse visioner skal fastholdes. Det er spørgsmål af denne art, der må stille og besvares, når de strategiske problemstillinger skal konkluderes. Men det er vigtigt på dette sted i processen samtidig at bruge kræfter på at nå til enighed om de strategiske problemstillinger. Selvom de afgørende elementer i en virksomhedsstrategi godt kan udtænkes af én mand, og virksomhedens øverste leder absolut bør have en synlig hånd i strategiens udformning, kan ingen leder gennemføre en strategi på egen hånd. Accept og enighed om de strategiske problemstillinger er derfor en afgørende forudsætning for efterfølgende at kunne skabe accept og enighed om den nødvendige strategi hos virksomhedens ledere, der i praksis er dem, der kommer til at skulle bære strategien igennem Strategiske mål Revision af forretningsgrundlaget Strategianalysens konklusion i strategiske problemstillinger kan og bør give anledning til en revurdering af virksomhedens forretningsgrundlag, som blev behandlet i afsnit 2. Det bør ske alene af den grund, at analysen har tilført ledelsen ny viden, erkendelse og forståelse af virksomheden og dens strategiske position og funktionsvilkår i en foranderlig omverden. Denne erkendelse bør afstedkomme en drøftelse af et muligt behov for tilpasning af forretningsgrundlagets elementer, idégrundlag, mission, værdier og vision. Denne revurdering er i strategimodellen i afsnit 3.1. vist med tilbageløbspilen i figurens højre side. Revurderingen forudsættes i strategiudviklingsmodellen at ske i en proces, hvor bestyrelse og daglig ledelse samtidig i fællesskab fastlægger målsætning og mål for virksomhedens fremtidige udvikling. Et oplagt fora for denne drøftelse er strategiseminar 1 (se afsnit 4.2.). 18 Økonomistyring 4/Juli 2002

19 Strategiarbejdet Målsætning En meget langsigtet, ideel målsætning er allerede formuleret i visionen. Nu er det med strategianalysernes konklusioner af de strategiske problemstillinger tiden at formulere en operativ målsætning. Målsætningen er en konkretisering af visionen til et delmål, som er opnåeligt ved udgangen af den periode, der lægges strategi for. Målsætningen bør være kortfattet, let forståelig og kommunikerbar. Den bygger på idégrundlag, mission og vision og bør udtrykke, hvad virksomheden vil opnå i planperioden. Den bør være formuleret så generelt, at det kan accepteres af både ejere, medarbejdere og kunder. Oftest udtrykker målsætninger noget om at opnå relative forbedringer og positioner, fx førende, markedsledende etc., evt. suppleret med nye tiltag på produkt/markedsområdet og målsætninger på der indtjeningsmæssige/financsielle område. Ejerne skal jo også have deres. Mål Med mål går vi fra det generelle til det konkrete. Forskellen på målsætninger og mål er, at målsætninger er kvalitative og formuleres med ord, medens mål er kvantitative og kan udtrykkes med tal. Alternativt kan mål være objektivt konstaterbare, fx ved at konkrete forhold er indtruffet eller ej. Den kvalitative målsætning kan altid diskuteres. Folks opfattelse af at være bedst, førende eller toneangivende er forskellig. Men en markedsandel på x% eller en omsætningsvækst på y% kan ikke diskuteres. De er enten opnået eller ikke opnået. Som de fixpunkter, man med sin strategi styrer efter, er det nødvendigt at målene er så eksakte, at deres opnåelse kan konstateres objektivt. Det er bl.a. en forudsætning for, at de senere kan nedbrydes i lige så objektivt konstaterbare delmål, der kan anvendes til benchmarking i strategiperioden. Derfor må også måleperioden være eksakt. Som strategi perioder vælger man som regelen 3-5 år. Udover 5 år bliver planforudsætningerne for usikre. Det gælder i højere og højere grad jo mere dynamisk og foranderlig omverdenen bliver. Af samme årsag sker det sjældent i dag, at strategi periodern udstrækkes til mere end tre år. De strategiske mål må fastlægges med en passende blanding af ambition og realisme. De skal være så ambitiøse at de udfordrer og kræver en virkelig indsats at opnå. Samtidig skal de bringe virksomheden nærmere visonen på en måde, der vil være både synlig og målbar ved udløbet af 4/Juli 2002 Økonomistyring 19

20 Strategiarbejdet strategiperioden. Men målene skal også være realistiske. De skal kunne accepteres af virksomhedens ledere og medarbejdere som en stor, men opnåelig udfordring. Endelig skal de kunne nedbrydes i delmål som kan bruges til benchmarking under vejs i strategiperioden Strategien Problemer, mål og muligheder Som præciseret i afsnit 3.3 kan en tilbundsgående afdækning og erkendelse af de strategiske problemstillinger i sig selv indeholde op mod halvdelen af en løsning. En god konklusion af strategianalyserne vil samtidig have afdækket hvilke handlemuligheder der står åbne for virksomheden. Tilrettelæggelsen af strategien består nu i at sammenstille de strategisek problemstillinger med handlemulighederne. Retningen er klar. Det er de strategiske mål. Opgaven består i at beskrive vejen derhen. Handlemulighederne kan beskrive flere mulige veje til målet. Det kan dels være med udgangspunkt i forskellige forudsætninger, men det kan også være med indsats af forskellige midler. Indsatserne er de strategiske handlingsparametre, der står til ledelsens rådighed, når strategien skal udvikles. Handlingsparametre Virksomhedens ressourcer er dens produktionsapparat, dens medarbejderes arbejdstid, dens financsielle midler etc. Dens handlemuligheder også betegnet handlingsparametre er alle de forskellige veje eller handlinger, der står åben for ledelsen m.h.t., hvordan den kan tilrettelægge anvendelsen af ressourcerne. I management sprog kaldes det ledelsens handlingsparametre. Eksempler på handlingsparametre er vist i nedenstående figur: Figur Økonomistyring 4/Juli 2002

Forretningsgrundlag, strategi og

Forretningsgrundlag, strategi og Forretningsgrundlag, strategi og Forretningsgrundlag, strategi og forretningsplan de udviklingsorienterede ledelsesinstrumenter af Åge Dragsted, aage@dragsteddevelopment.dk, cand.oecon., certificeret management

Læs mere

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør 1 Strategi i vindervirksomheder: Rejsebeskrivelse med fire etaper Situation Ambition Must-Win- Battles Eksekvering Lægaard Management A/S tilbyder rådgivning

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD?

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? 12 TEMA: STRATEGI ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? ARTIKEL AF MIKAEL VEST Oplever I som virksomhed ofte, at dagligdagens udfordringer overskygger langsigtet tænkning? Hvis ja, så er her en række tips

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde

Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde Af specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel beskriver, hvordan en professionel bestyrelse kan involvere sig i landbrugsvirksomhedens

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

tilrettelæggelse af strategi roadmaps

tilrettelæggelse af strategi roadmaps tilrettelæggelse af strategi roadmaps www.nygaardadvisory.dk Strategi roadmap Fastlæggelse af strategiske mål, delmål eller milestones og overordnede aktiviteter, der skal til for at komme i mål, er en

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse Nummer: 43554 Logistik implementering i ledelse Deltageren kan varetage ledelsesopgaver i logistikfunktionen på det operationelle niveau i forbindelse med anvendelse af metoder og værktøjer til implementering

Læs mere

Noget om (at skrive) strategidokumenter

Noget om (at skrive) strategidokumenter Noget om (at skrive) strategidokumenter I hele min professionelle karriere har strategiplanlægning været en væsentlig del af mit virke, og det er stadig tilfældet. I tre andre skriv beskæftiger jeg mig

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis Holbæk Regionens Erhvervsråd Forretningsudvikling i teori og praksis Forretningsudvikling teori Dagsorden v/jesper Salling Nielsen Forretningsudvikling praksis v/arkitekt Thomas Kullegaard Jesper Salling

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser

Visionsarbejde. formål løfter strategi oplevelser indsatser Visionsarbejde!! formål løfter strategi oplevelser indsatser IMPLEMENTERING I GOLFKLUBBEN Implementering af Golfspilleren i Centrum er en proces i fem trin. Ovenstående figur viser, hvorledes de enkelte

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Kravspecifikation rammeaftale 2 Lederudvikling og -coaching

Kravspecifikation rammeaftale 2 Lederudvikling og -coaching Bilag 2 Kravspecifikation rammeaftale 2 Lederudvikling og -coaching 1. Generelt om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed under Erhvervsministeriet.

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelsens Dag den 6. november 2007

Ledelsens Dag den 6. november 2007 Ledelsens Dag den 6. november 2007 Kom godt fra start: om at forberede og implementere en strategi Redskaber og metoder til planlægning af en strategiproces Typiske faldgruber, og hvordan du håndterer

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Tirsdag den 8. marts 2011

Tirsdag den 8. marts 2011 Tirsdag den 8. marts 2011 Yderligere info & spørgsmål? Vinderstrategi A/S Gammel Kongevej 1, 2. DK-1610 København V www.vinderstrategi.dk +45 7022 9031 vinderstrategi@vinderstrategi.dk www.facebook.com/vinderstrategi

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere