586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen"

Transkript

1 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk Center for Byhistorie og Aarhus Universitetsforlag. 402 sider. Illustreret. 398 kr. Antologien er udgivet af Dansk Center for Byhistorie, der blev oprettet i 2001 af Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum og Historisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Tidligere har centret udsendt antologierne Middelalderbyen (2004) og Den Klassiske Købstad (2005), hvortil slutter sig Toftgaard Jensen og Norskovs studie om byudvikling og byplanlægning i Århus (2005). Ved en forholdsvis beskeden investering i et nyt institutionelt samarbejde er det lykkedes for Den Gamle By og Aarhus Universitet at styrke byhistorie som forskningsfelt i Danmark. Dette må hilses velkommen, idet der er et klart behov for generaliseringer, sammenfatninger og sammenligninger på området. Forskningsfeltet er for længst etableret i vore nabolande, med afholdelse af kongresser, udgivelser af tidsskrifter som Urban History Yearbook (1974-) og synteser som The Cambridge Urban History of Britain (2000). Ved siden af en nærmest uendelig række af bymonografier har den mere generaliserende og komparative byhistorie også været praktiseret herhjemme. Først med Vilhelm Lorenzens stort anlagte Vore Byer i fem bind ( ), som fik en kølig modtagelse her i HT, derefter fortrinsvis i miljøet omkring forskningsprojektet Industrialismens Bygninger og Boliger i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne samt i forbindelse med udgivelsen af historiske atlas for Ribe, Randers, Stege og Køge. Men der skete en mærkbar afmatning fra midten af 1980 erne, hvilket nok antyder en utilstrækkelig institutionel forankring, foruden ophøret af forskningsrådsprojektet. Derfor er museets og universitetets initiativ glædeligt. Byhistorie kan dække over mange forskellige tilgange, fra den traditionelle bymonografi, ofte udgivet i anledning af et jubilæum og med en lokalt afgrænset horisont, til den amerikanske, stærkt kvantitative og samfundsfagsinspirerede New Urban History, der blomstrede i 1960 erne. Inden for europæisk byhistorie som repræsenteret af The European Association of Urban History er der tradition for tværfaglighed og et vist mål af generalisering. Der har således længe været interesse for at kombinere de kvantitative studier med mere bløde tilgange, hvad enten det er et etnologisk nedefra-perspektiv eller kunsthistoriske

2 Den Moderne By 587 analyser af symboler og tegn i byrummet. Man har f.eks. både interesseret sig for det levede liv og planlægningen, de sociale forandringer og byens fysiske form, og der er ofte taget afsæt i kulturgeografiske tilgange som bysystem/byhierarki, kvartersdannelse og segregation. Det er, når de forskellige faglige traditioner bliver brugt til at fortælle om f.eks. vekselvirkningerne mellem sociale og økonomiske forandringer i forhold til byernes fysiske udformninger, eller klassers og gruppers kamp om at give steder i byen symbolsk betydning, at byhistorie bliver spændende. Den bevidste inddragelse af det fysiske rum er én af styrkerne ved byhistorie. Den tværfaglige tilgang er en anden. Antologien er ikke resultatet af et samlet projekt, men er stykket sammen af bidrag, der bygger på forfatternes individuelle forskning. Bidragene har været præsenteret ved centret som led i et forskernetværk inden for temaerne: urbanisme, forstået som det levede liv i byen, og bysystem, forstået som antallet af byer, deres lokalisering og forbindelserne mellem byerne indbyrdes og til omgivelserne. Den geografiske ramme er helt traditionelt det nuværende Danmark. Bidragyderne er historikere, kunsthistorikere, geografer og etnologer beskæftiget ved museer, arkiver og universiteter. Bogen består af 12 artikler, hvoraf den første er væsentlig længere end de øvrige. Denne indledende artikel er skrevet af Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen og giver en oversigt over bysystemet og urbanismen i Danmark fra 1840 til Desuden giver den et overblik over litteraturen. Artiklen supplerer Chr. Wichmann Matthiessens disputats om de danske byers vækst fra 1985 samt Per Boje og Ole Hyldtofts oversigter over urbaniseringen og fra 1977 og Ud over at trække de lange linier udgør artiklen således det første bud fra historikerside på en sammenfatning af perioden Efter en lidt omstændelig diskussion af bybegrebet analyseres bysystemets forandring med snit 1840, 1901 og 1960, men ikke Udgangspunktet er folketællingernes oplysninger om antallet af byer (bymæssige bebyggelser osv.), deres indbyggertal og erhvervsfordeling samt Sv. Aa. Hansens gamle BFI-beregninger. Forfatternes hovedsynspunkt er, at bysystemet voksede gradvis fra 1840 og frem til 1960 uden voldsomme forskydninger mellem byerne, dog sådan at der opstod et nyt lag af mindre byer i årene omkring 1900, de såkaldte rurale byer, tidligere kendt som stationsbyer, der så at sige udfyldte hullerne mellem de gamle købstæder. Denne stabilitet i bysystemet forbinder forfatterne med landbrugets dominerende betydning helt frem til 1950 erne og en hjemmemarkedsorienteret industri præget af mange små virksom-

3 588 Anmeldelser heder (s. 47). Det var således landbrugets modernisering, der udgjorde grundlaget for de rurale byer (s. 38). Efter 1960 ser forfatterne forstæderne som et væsentligt nyt element, og de peger på tendenser i retning af et flerkernesystem med væksten i bæltet fra Århus til Trekantområdets byer, Vejle, Kolding og Fredericia. De finder dog, at det danske bysystem fortsat er et udpræget primatsystem med København som den klart største by. Endelig overvejer forfatterne, om den postindustrielle by i forhold til sine forgængere er præget af nye lokaliseringsmønstre, og henviser til, at økonomer og geografer har peget på, at der er sket et yderligere opbrud i sammenhængen mellem bopæl, indkøb og arbejdsplads (s. 67). Så vidt jeg kan se, er forfatternes argumentation for et skift i bysystemet omkring 1960 svagt underbygget, og de skynder sig da også at underopdele perioden efter 1960 med et skift omkring Det er selvfølgelig rigtigt, at biltrafikken udbredtes i 1960 erne og parcelhuskvarterne ekspanderede, men også før 1960 var der forstæder af en betydelig størrelse, som det bl.a. fremgår af Peter Dragsbos bidrag til antologien. Og Århus relativt hastigere vækst end København, Odense og Ålborg er jo ikke et nyt fænomen. Væksten kan føres tilbage til industrialiseringens begyndelse, men har på den anden side ikke været kraftigere, end at hovedstaden stadig er fem til syv gange større, alt efter hvordan man vælger at afgrænse byerne, som det oplyses i Bue Nielsens artikel i antologien. Desuden er Århus vækst vel netop et eksempel på, at industrialiseringen skabte forandringer i byhierarkiet i anden halvdel af 1800-tallet, selvom der ikke opstod noget Ruhr-område i Danmark. For det andet overdriver forfatterne landbrugets betydning for den danske økonomi efter 1840 og dermed også for bysystemet. De inddrager f.eks. ikke de nye beregninger af nationalregnskabet (HT 104, s ) eller Ole Hyldtofts bind af Danmarks økonomiske historie (perioden ) fra Når bysystemet forblev forholdsvis stabilt under industrialiseringen, behøver det ikke alene at være et resultat af landbrugets betydning. Nok så vigtig er de forholdsvis få råstofforekomster, der har betydet, at industrien fortrinsvis lokaliserede sig i de eksisterende byer, hvor der allerede var et marked og en infrastruktur. Det er desuden som om, overvejelserne om bysystemet får forfatterne til at miste fokuseringen på, at befolkningsandelen i byer og bymæssige bebyggelser steg fra 20 % i 1840 til 85 % i 1981, ligesom overvejelserne om de anvendte definitioner i folketællingerne kommer til at overskygge den langt større mangel på præcision i de gamle BFI-beregninger. Endvidere lykkes det ikke rigtigt at få klargjort, hvordan den post-

4 Den Moderne By 589 industrielle by adskiller sig fra den industrielle by. Forskellen bliver ikke gjort meget mere konkret ved, at vi får refereret overvejelser om den manglende stedbundethed og pendlerregionernes aftagende antal og voksende størrelse. Der mangler analyser af forandringerne i industriog serviceerhvervenes organisering af arbejdet, dets lokalisering og fysiske rammer, hvad der forståeligt nok ikke har været muligt inden for de økonomiske og øvrige rammer, bogen er fremstillet under. På den anden side skitserer forfatterne spændende analyser af city-branding og revitalisering af bymidterne. Ved siden af bysystemet er oversigtens andet tema bykulturen eller urbanisme, og her overvejer forfatterne Chicago-skolens påstand om, at bylivet i modsætning til det glade og kernesunde liv på landet skabte overfladiske menneskelige forbindelser og behov for formelle kontrolmekanismer. Med afsæt i bl.a. Tim Knudsen, Ning de Coninck- Smith og Karin Lützens»disciplineringsstudier«skitseres det borgerlige ordensprojekt. Men samtidig nuanceres billedet ved forfatternes egen analyse af»fællesskabs«-bygninger og -steder i Randers, hvor de viser, at der mellem 1870 og 1920 skete en betydelig tilvækst af bygninger og steder, hvor folk kunne mødes, lige fra skydeselskaber og tepavilloner, over afholdsloger og menighedshuse til arbejdernes forsamlingsbygninger. Hermed argumenterer de overbevisende for, at der blev dannet nye fællesskaber i byerne. Efter denne artikel, der med sine godt 100 sider næsten er en bog i sig selv, følger 11 kortere artikler. To handler om henholdsvis borgerskabets og arbejderbevægelsens byrum og En artikel sammenfatter et element i kvartersdannelsen i form af forstadens udvikling med overblik og udblik til det øvrige Vesteuropa. Tre punktstudier beskriver planlægningsaspekter: Charles Ambts byplanlægning , planlægningen af tre storkøbenhavnske kirkegårde , og sammenstødet mellem planlægning og hverdagsliv i Køgebugt-området Hertil kommer artikler om prostitution i provinsbyerne og om arbejdslivet på Københavns Rådhus Disse otte artikler falder i større og mindre grad inden for temaet urbanisme. Særlig Jens Toftgaard Jensens artikel om borgerskabets byideal og monumentsætning giver en ny og spændende analyse af højreborgerskabets mentale bybillede på grundlag af periodens mange mindesmærker og gadenavngivning. Og den spiller fint sammen med Knud Knudsens undersøgelse af arbejderbevægelsens brug af byrummet ved opførelsen af forsamlingsbygninger og tilrettelæggelse af demonstrationsruter. Hertil slutter sig Peter Dragsbos bredt funderede

5 590 Anmeldelser oversigt over forstaden, hvor udgangspunktet ganske vist ikke er en bestemt klasses brug af byrummet, men en kvarterstype og dens beboere, fra de første forstæder i moderne forstand blev anlagt omkring 1850 for det intellektuelle og liberale borgerskab, over byggeforeningernes havebyer og kolonihavebevægelsen fra 1884 for de bedrestillede dele af arbejderne, til efterkrigstidens parcelhuskvarterer med præfabrikerede typehuse. På grundlag af sit speciale udbygger og supplerer Ulla Tofte vores viden om Charles Ambt og dermed ingeniørernes rolle i byplanlægningen i årene omkring 1900, en periode der var præget af øget planlægning og bureaukratisering både i kommunerne og i de større private virksomheder, et tema som Tofte imidlertid ikke tager op. Anne-Louise Sommer analyserer tre kirkegårde i Storkøbenhavn og viser, hvordan deres udformning afspejler en stigende tabuisering af døden, men det lykkes ikke rigtig at sætte den iagttagelse i forbindelse med bylivets forandring i øvrigt. Effekten af den stærkt planlæggende rationelle bureaukratisering er emnet for Mikkel Thelles punktstudie af planlægning i Køgebugtområdet , hvor han i tre cases konfronterer beboernes erfaringer med planlæggernes planer. Merete Bøge Pedersen gennemgår reguleringen af de prostituerede i provinsbyerne men desværre uden at sætte emnet i relation til byerne. Endelig beskriver Naomi Hainau Pinholt arbejdslivet for udvalgte grupper på Københavns Rådhus, rådhusbetjente, linnedstue og rengøring, samt lidt upræcist dele af forvaltningen i almindelighed. Det sker hovedsagelig på grundlagt af interviews. Men det lykkes ikke rigtigt at komme i dybden med, hvad skiftet fra rollen som traditionel embedsmand til omstillingsparat medarbejder i kreative kompetencemiljøer nærmere har betydet for medarbejderne eller for effektiviteten. Af de resterende artikler handler to om bystystemet og den tredje om bypolitik. Med afsæt i sit speciale definerer, registrerer og kategoriserer Mette Ladegaard Thøgersen de fynske små byer og når frem til, at 56 af de 70 byer lå ved stationer, og dermed at 14 ikke havde forbindelse med jernbanen, hvorfor hun foreslår at betegne dem rurale byer frem for stationsbyer. Spørgsmålet er imidlertid, om det er noget særlig heldigt begreb. I mine ører signalerer det en selvmodsigelse, når et af kriterierne for en rural by er, at langt hovedparten af befolkningen skal være beskæftiget uden for landbruget. Bue Nielsen gennemgår forandringerne i det danske bysystem og peger på, at der ud over etableringen af kommunecentre i årene omkring 1970 i 1990 erne tilsyneladende er sket en polarisering mellem regioner med større byer og regioner fjernt fra de større byer.

6 Den Moderne By 591 Væksten fandt sted i og omkring København, Århus, Odense og Ålborg. Dette forbinder Nielsen med, at de fleste virksomheder efterhånden har behov for servicering af deres informations- og kommunikationsteknologi; i stigende grad anvender finans- og erhvervsservice; og endelig at mange anvender bioteknologi. Det forudsætter en specialiseret viden, som fortrinsvis frembringes og sælges i storbyerne. Det bliver imidlertid interessant at se, hvor længe de større byers relativt høje vækst fortsætter, og dermed om bysystemet bliver ændret. Samtidig er det værd at bemærke, at storbyernes vækst er en genoptagelse af en tendens, som prægede bysystemet under det meste af industrialiseringen frem til omkring Endelig peger Nielsen på, at befolkningens daglige mobilitet er vokset stærkt. Afslutningsvis gennemgår Hans Thor Andersen forandringerne i den danske bypolitik efter Han mener, at der skete et skift omkring 1970, hvor modernismens fremskridtstro kom under pres, ligesom de tekniske eksperter, der ifølge Andersen hidtil havde bestemt bypolitikken. Et af resultaterne var, at saneringspolitikken blev omdefineret til byfornyelsespolitik og siden til kvarterløft. Et andet resultat var, at staten ikke mindst med kommunalreformen fra 1970 gik over til at fremme en decentral byudvikling. Fra slutningen af 1980 erne skiftede politikken til at støtte de større bycentre og deres regioner. På den anden side ændredes det danske planlægningssystem ifølge Andersen ikke afgørende før i 1990 erne, hvor man efter engelsk forbillede gik over til projektplanlægning baseret på partnerskaber. Sammenfattende må man sige, at det langt fra er alle sider af den moderne bys historie, der bliver taget op i denne antologi, og at de enkelte bidrag ikke i alle tilfælde bindes sammen af de valgte overordnede begreber, bysystem og urbanisme. På den anden side er der spændende og delvis nytænkende bidrag ikke mindst om oplevelsen og planlægningen af byrummet. Bogen giver appetit på en mere systematisk sammenfatning af byernes historie. Caspar Jørgensen

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

A V G 1 P L D 2 L O A N S E P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2014 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø-

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Bykvarterer skitser 1980-2008

Bykvarterer skitser 1980-2008 Bykvarterer skitser 1980-2008 bertelsen & scheving, bredgade 76 a, havehuset, 1260 København k, 35 87 47 40, www.bsarkitekter.dk, jens@bsarkitekter.dk Første artikel i antologien Arkitekturens Poesi, Archipress

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

og hvilken? 26. Maj 2008 Ole B. Jensen Aalborg Universitet

og hvilken? 26. Maj 2008 Ole B. Jensen Aalborg Universitet Spiller byen en rolle og hvilken? Aalborgs PLAN 09 byrolleprojekt 26. Maj 2008 Ole B. Jensen Aalborg Universitet Disposition 1. Indledning - baggrund og interesse 2. Nutidig byudvikling 3. Tre udfordringer

Læs mere

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland

Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af 3 analyserapporter om Østjylland Resumé af analysen "Erhverv og befolkning i Østjylland " 1. Forfatter: Anette Nissen og Lars Winther, KU Der har været og er en høj vækst i antallet af arbejdspladser

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Urbaniseringen i Danmark siden 1926

Urbaniseringen i Danmark siden 1926 Urbaniseringen i Danmark siden 1926 Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække urbaniseringen de seneste 90 år, med særligt fokus på udviklingen for hovedstadsområdet og

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001 - Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter

De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001 - Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001 - Befolknings- og erhvervsmæssige aspekter Speciale af Sebastian Fogh Nordentoft Studienr. 20031521 Antal enheder: 238.768 Vejleder: Søren

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Landdistrikternes urbanisering

Landdistrikternes urbanisering Landdistrikternes urbanisering En analyse af de rurale byers opståen, udvikling og karakteristika ca. 1840-1960 Urbanization of the Rural Districts An Analysis of the Origin, Development, and Characteristics

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Nilen Ægyptens gave Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Indledning Dette hæfte er lavet i forbindelse med

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Byprofiler i videnssamfundet

Byprofiler i videnssamfundet Byprofiler i videnssamfundet NYP summercamp 08 i Gribskov Kommune Byprofiler i Videnssamfundet Byprofiler i Gribskov Kommune Sammenhæng med planstrategi 08 Hvem bliver gladere, klogere og lykkeligere?

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere