Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden"

Transkript

1 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I HOVEDSTADEN EFTERSPØRGSEL, UDBUD OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I HOVEDSTADEN BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN I HOVEDSTADEN INDUSTRIEN I HOVEDSTADEN HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN I HOVEDSTADEN DEN OFFENTLIGE SEKTOR I HOVEDSTADEN OVERSIGT OVER OMRÅDER HVOR DESK RESEARCHEN PEGER PÅ MANGEL HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN? OMRÅDER, HVOR DESK RESEARCHEN IKKE PEGER PÅ MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT KONKLUSION UDDYBENDE ANALYSE BEFOLKNING, BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSSTYRKE ER STIGENDE I HOVEDSTADEN FREMSKRIVNINGER PEGER PÅ FORTSAT VÆKST I HOVEDSTADEN, STORT OVERSKUD AF ARBEJDSKRAFT MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE MEN MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT I ÅRENE BYGGE OG ANLÆG I KRAFTIG VÆKST INDUSTRIEN I FREMGANG TURISME, HOTEL OG RESTAURATIONSBRANCHEN OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED VÆKST I DEN PRIVATE SERVICESEKTOR LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN FRA DECEMBER 2015 OM REKRUTTERINGSSITUATIONEN INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER? UDVIKLINGEN PÅ LANDSPLAN BYGGE OG ANLÆG INDUSTRIEN PRIVAT SERVICE DEN OFFENTLIGE SEKTOR METODEAFSNIT KILDER

3 1. Indledning Arbejdsmarkedskontor Øst i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt mploy om at udarbejde en arbejdsmarkedsanalyse for RAR Hovedstadens område. Analysen skal dels anvendes som en del af vidensgrundlaget for Rådets drøftelser af den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Dels skal den danne grundlag for Rådets prioritering af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016, som har til formål at understøtte, at flere ledige får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden med fokus på de fagområder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen belyser desuden, hvorvidt der er fagområder, hvor der er eller vil opstå mangel på arbejdskraft. Analysens resultater fokuserer på områder, hvor der umiddelbart inden for et halvt år er et behov for at opkvalificere ledige via korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, fordi der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser derudover udviklingen på 2-3 års sigt, og resultaterne giver en indikation af, om arbejdsstyrkens kvalifikationer matcher virksomhedernes efterspørgsel på lidt længere sigt. Analyserne er udført som en desk research-analyse i perioden november 2015 og er udelukkende et produkt af den viden, der allerede eksisterer på området, fx fra vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser og lignende. Materialet er indhentet af mploy via litteratursøgning eller gennem høring hos en lang række interessenter, som fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kommuner mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Mploy har således ikke produceret eller indsamlet nye data i forbindelse med udarbejdelse af denne arbejdsmarkedsanalyse. Det skal derfor også understreges, at nærværende analyse rummer de mangler og begrænsninger, der generelt er i forbindelse med en vidensafdækning af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til kildernes forskellighed. Mploy har systematiseret og analyseret materialet og gengivet enkelte kilders resultater og formuleringer uden at foretage fortolkninger. Analysen understøtter og supplerer opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Rapporten indeholder en kort opsamling af resultaterne for Hovedstaden i kapitel 2. Den travle læser kan således nøjes med at læse disse sider. Kapitel 3 indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, som mploy har haft til rådighed, og resultaterne sammenholdes med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen. Kapitel 4 ridser udvalgte landsdækkende tendenser op og beskriver de regionale forskelle, hvor det er relevant. I kapitel 5 gennemgås den anvendte metode, og kapitel 6 indeholder en referenceliste med de kilder, analyserne i denne rapport er baseret på. 3

4 2. Sammenfatning Dette afsnit indeholder en sammenfatning af rapportens resultater og konklusioner med primært fokus på de brancheområder, hvor mploys desk research har påvist øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft Beskæftigelse, demografi og konjunkturudvikling i Hovedstaden Vækst inden for de fleste brancheområder Region Hovedstaden forventes at fortsætte på den vækstkurve for beskæftigede i regionen, som er startet i I stort set alle brancheområder opleves der vækst i arbejdspladser, hvilket kan være med til at sætte endnu mere fart på den befolkningsvækst, som regionen også oplever. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke stiger i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er befolkningen i Hovedstaden steget med 5,2 pct. svarende til en vækst på årligt personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken er i samme periode øget med personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i Udviklingen forventes at fortsætte i STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden indikerer, at udviklingen fortsætter frem mod slutningen af I 2016 forventes en yderligere stigning i antallet af beskæftigede og et fald i antal ledige. Samtidig øges befolkningen i regionen Efterspørgsel, udbud og mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige fremover I de kommende år forventes især øget efterspørgsel efter og mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. En stigende efterspørgsel og et faldende antal faglærte betyder, at der forventes et stigende underskud af faglært arbejdskraft. Det gælder især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien, hotel- og restaurationsbranchen samt inden for de merkantile fag og velfærdsområder. En række områder har eller forventes at få rekrutteringsproblemer Inden for visse områder, især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen, er der allerede i dag rekrutteringsudfordringer. STAR s rekrutteringsanalyse fra efteråret 2015 viser, at virksomheder i hovedstadsområdet i alt har rekrutteret forgæves 1208 gange inden for bygge- og anlægssektoren, 812 gange inden for handel og 751 gange i hotel- og restaurationsbranchen i sommeren og efteråret På længere sigt forventes mangel på faglært arbejdskraft Det forventes, at der vil være et underskud af faglært arbejdskraft på i alt knap personer i (168) 4

5 Desuden forventes i 2020 et overskud af arbejdskraft med lange videregående uddannelser på knap personer Bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Vækst, øget efterspørgsel og mangel på faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en markant fremgang i byggeog anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft betydeligt. Sammen med et faldende udbud af især faglærte inden for dette område betyder det, at der er risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Inden for det næste halve år forventes mangel på murere, VVS ere, elektrikere, chauffører, smede, tømrere, snedkere, bygningsmalere, bygningskonstruktører, diplomingeniører og civilingeniører. Det viser mploys analyse af det indsamlede materiale, jf. tabel 1. Det forventes, at dette billede af mangelområder vil præge de næste 2-3 år. Større offentlige infrastrukturprojekter øger efterspørgslen efter arbejdskraft Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i Hovedstaden skyldes især en række store offentlige infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen i Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsudfordringer inden for mange af de områder i bygge- og anlægssektoren, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om VVS-montør og -tekniker, murer, elektriker, smed og klejnsmed, tømrer, tagdækker og bygningssnedker samt en række ingeniørtyper og IT-uddannede (maskiningeniør, bygningsingeniør, miljøingeniør, energiingeniør, elektroingeniør, IT ingeniør, IT-arkitekt), jf. tabel Industrien i Hovedstaden Der er vækst i industrien og forventninger om stigende beskæftigelse På landsplan har beskæftigelsen i industrien været nedadgående de sidste mange år, men de seneste par år er virksomhederne begyndt at ansætte flere, hvilket også gør sig gældende i Hovedstaden. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft over hele landet medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Nogle virksomheder har allerede nu svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Allerede nu er der tegn på, at industrivirksomhederne inden for nogle områder har problemer med at skaffe den ønskede arbejdskraft. Omkring 32 pct. af Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien siger i en undersøgelse fra april 2015, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 28 pct. oplevede samme udfordring. 5

6 Inden for et halvt år forventes der mangel på smede, svejsere, industriteknikere, maskinarbejdere, elektronikfagteknikere mekanikere, elektrikere automatikteknikere og værktøjsmagere. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for industrien på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder i industrien, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om smed og klejnsmed, svejser, fræser, CNC-operatør, industritekniker og maskinarbejder, elektronikfagtekniker, mekaniker, lastvognsmekaniker, automatiktekniker og værktøjsmager, jf. tabel Hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden 60 pct. af virksomhederne siger, at der er mangel på arbejdskraft Inden for hotel- og restaurationsbranchen er efterspørgslen efter arbejdskraft øget igennem flere år. I alt vurderer 70 pct. af Københavns virksomheder i branchen, at der er mangel på arbejdskraft inden for området. Inden for et halvt år forventes der mangel på faglærte kokke, tjenere og hotelpersonale. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for hotel- og restaurationsbranchen på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på kokke og paradoksproblemer for tjenere Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for kokke, mens der for tjenere er paradoksproblemer 2, jf. tabel 2. Det kan skyldes, at virksomhederne primært efterspørger faglærte tjenere, mens der er en del ledige tjenere uden en faglært tjeneruddannelse Den offentlige sektor i Hovedstaden Generelt forventes ingen mangel på faglært arbejdskraft i den offentlige sektor Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer i Hovedstaden. Fremskrivninger fra STAR peger på et stigende antal beskæftigede, men udflytningen af arbejdspladser samt forventninger til nedlæggelse af offentlige arbejdspladser taler for, at beskæftigelsen falder i regionen. Samlet set forventes der kun mangel på arbejdskraft inden for enkelte grupper. Det er lægesekretær, sygeplejerske og bioanalytiker. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på lægesekretærer og sygeplejersker 2 Paradoksproblemet refererer til stillinger, hvor virksomheder oplever rekrutteringsproblemer, og hvor der samtidig er mange ledige med de efterspurgte kvalifikationer. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. 6

7 Offentlig Sektor Hotel og restauration Industrien Bygge og anlæg Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden fra december 2015 viser, at der er mangel på lægesekretærer og sygeplejersker. For bioanalytikere er der aktuelt gode beskæftigelsesmuligheder, jf. tabel Oversigt over områder hvor desk researchen peger på mangel Tabel 1 indeholder en oversigt over de områder, hvor der ifølge mploys desk research vil være øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for hhv. et halvt år og 2-3 år. Oversigten indeholder således alle resultater fra mploys desk research for Region Hovedstaden. Tabel 1. Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Inden for et halvt år Inden for 2-3 år Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Ikke-faglærte Struktører Murere VVS ere Elektrikere Chauffører Smede Tømrere Snedkere Teknikere Bygningsmalere Bygningskontruktør Ingeniører Smede Svejsere Industriteknikere Maskinarbejdere Maskinoperatør Elektronikfagteknikere Elektrikere Automatikteknikere Værktøjsmagere Faglærte kokke Faglærte tjenere Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november Anm.: Oversigt over områder der ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år. Omfanget af mangel og/eller øget efterspørgsel inden for de enkelte områder kan ikke aflæses i oversigten. 7

8 2.8. Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen? Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår dermed ikke i tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Struktører Murere VVS ere Elektrikere Chauffører Smede Tømrere og tagdækkere Snedkere Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Anlægsstruktør Brolægger Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smed Klejnsmed Tømrer Tagdækkere Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Mangel på arbejdskraft Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 8

9 Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Maskiningeniør Bygningsingeniør Ingeniør og IT-uddannede Miljøingeniør Energiingeniør (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer er Elektroingeniør IT-arkitekt inkluderet) IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Advokat Advokatfuldmægtig Akademisk arbejde Dommerfuldmægtig kun akademikere med mangel/paradoksproblemer Politifuldmægtig er Farmakolog inkluderet) Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning Områder, hvor desk researchen ikke peger på mangel på arbejdskraft Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale fra mploys desk research ikke kan identificeres øget efterspørgsel efter eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service herunder handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Forventet vækst inden for private service (ekskl. hotel og restauration) Inden for privat service ekskl. hotel og restauration forventes beskæftigelsen ifølge STARs fremskrivninger at stige med omkring 3,3 pct. fra 2014 til 2016 (hotel og restauration belyses separat i afsnit 3.6). Mploys desk research har overordnet givet indikationer på øget efterspørgsel efter faglært arbejdskraft indenfor erhvervsservice og rekruttering til merkantile brancher. Det fremgår dog 9

10 ikke, hvilke typer af arbejdskraft, der vil være øget efterspørgsel efter. Det er derfor ikke muligt at identificere, hvilke typer af kvalifikationer inden for området, der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på eller i hvor stort omfang. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der aktuelt er mangel inden for nogle stillingsbetegnelser i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration. Det drejer sig om butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent, produktspecialist, indkøber, telemarketingmedarbejder, rengøringsassistent, styrmand, produktionsleder(post) og finansmedarbejder. Der er yderligere paradoksproblemer inden for stillingsbetegnelserne key account manager, marketingmedarbejder, logistikmedarbejder, taxichauffør, revisorassistent og bogholder, jf. afsnit 3.8. Yderligere tilbagegang i landbrug, skovbrug og fiskeri I de kommende år forventes beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ifølge STARs fremskrivninger fortsat at falde. Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrigt materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, der evt. efterspørges. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Konklusion De områder, som ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for det næste halve år, stemmer i vid udstrækning overens med opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Tendenserne peger således i samme retning, som det virksomhederne aktuelt oplever, når de skal rekruttere arbejdskraft: Inden for visse stillingsbetegnelser i bygge og anlæg, industrien samt hotel og restauration er det svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Desuden peger desk researchen på mangel inden for en række fagområder, som ikke fremgår som mangelområder på Arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om struktører, chauffører, snedkere (bortset fra bygningssnedkedere), elektronikfagteknikere, faglærte tjenere samt bioanalytikere. Endelig er der nogle områder, hvor der på baggrund af desk researchen ikke kan identificeres mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. 10

11 3. Uddybende analyse Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, mploy har haft til rådighed. Først undersøges den generelle udvikling i Hovedstaden, og derefter gennemgås de enkelte områder, hvor der ifølge desk researchen forventes øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Til sidst sammenholdes resultaterne med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen fra december Der ventes generelt bedre konjunkturer og en øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet, men nogle grupper vil opleve større efterspørgsel og måske endda mangel på arbejdskraft. De kommende år forventes der særligt øget efterspørgsel efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. Udover områder inden for bygge og anlæg gælder det også for industrien og hotel- og restaurationsbranchen. Øget efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes, hvis virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for og med de rette kvalifikationer. I Hovedstaden viser analysen i nærværende kapitel, at der allerede er eller forventes at blive rekrutteringsproblemer inden for en række områder i bygge- og anlægssektoren og visse områder i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen. Derudover forventes der også rekrutteringsproblemer i forhold til visse grupper af højtuddannede, såsom økonomer, IT-uddannede og ingeniører. Resultaterne i dette kapitel bygger på det kildemateriale, der er angivet i referencelisten i kapitel 6. Materialet er indsamlet af mploy via litteratursøgning og en høring målrettet interessenter, som kunne forestille sig at ligge inde med materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Udvalgte steder henvises der til konkrete kilder. 11

12 Antal personer Ledighedsprocent 3.1. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke er stigende i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) i Hovedstaden steget med personer. Arbejdsstyrken er i samme periode øget med personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i Beskæftigelsen er i samme periode steget med job. Boks 1. Pointer om arbejdsmarkedet i Hovedstaden Befolkningen udgør ultimo 2014 omkring i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken udgør godt svarende til 76,3 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Omkring borgere i Hovedstaden er beskæftigede ultimo Beskæftigelsen faldt fra 2008 til 2011, men i 2014 når Hovedstadsområdet igen samme niveau som før krisen. Ved udgangen af 2014 er ca flere beskæftigede end i Befolkningstallet (16-64-årige) i Hovedstaden stiger støt. Samlet set er befolkningstallet steget med 5,2 pct. fra 2008 til Befolkningen forventes at stige med yderligere 2,4 pct. frem til slutningen af Omkring flere personer mellem 16 og 64 år er i samme periode kommet uden for arbejdsstyrken fx på førtidspension, sygedagpenge eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omkring 32 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år i Hovedstaden er ufaglærte. Ca. 27 pct. er faglærte, mens godt 40 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I arbejdsstyrken i Hovedstaden er knap 23 pct. ufaglærte, 30 pct. er faglærte og 47 pct. har en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne boks er opgjort som antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Beskæftigelsen i Hovedstaden har været stigende siden 2011 efter et fald fra 2008 til 2011 og er det seneste år til steget mest i bygge- og anlægssektoren samt den private sektor Fremskrivninger peger på fortsat vækst i Hovedstaden, Figur 3.1: Faktisk og forventet udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (16-64 år) Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Arbejdsstyrken er beregnet som antallet af beskæftigede plus antallet af ledige. Figur 3.2: Forventet ændring i antal ledige, beskæftigede og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2014 til 2016 (16-64 år) RAR-område Hovedstaden Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne figur angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.3, der angiver antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. 12

13 Landbrug mm. Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Uoplyst I alt STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden peger på, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken også i det kommende år vil stige. I 2016 forventes antallet af beskæftigede at været steget med knap i forhold til 2014, mens antallet af ledige falder med ca Befolkningen forventes at stige med omkring , mens antallet af personer uden for arbejdsstyrken stiger med 9.700, jf. figur 3.2. Figur 3.3: Forventet ændring i beskæftigelsen i Hovedstaden fra 2014 til 2016, fordelt på sektor Antal Ledigheden er faldet siden 2012 og forventes ved udgangen af 2016 at være på ca. 4,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 3.1. På nogle områder forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og risiko for rekrutteringsproblemer/mangel på arbejdskraft, fordi de kvalifikationer der efterspørges, ikke matcher de lediges. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Tal for 2014 er fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, Danmarks Statistik. Tal for 2015 og 2016 er tekniske fremskrivninger af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer. Tallene i denne figur er baseret på beskæftigelsen opgjort som antal arbejdspladser i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.2., der angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden. Sektorfordelte fremskrivninger fra STAR viser, at det i løbet af 2015 og 2016 primært er inden for privat service og bygge og anlæg, at virksomhederne i Hovedstadsområdet forventes at ansætte flere medarbejdere, jf. figur 3.3. Region Hovedstadens vækstbarometer 3, der er baseret på 800 virksomheders forventninger, peger på, at: 4 Godt halvdelen af virksomhederne forventer øget vækst i 2015 sammenlignet med Fire ud af ti virksomheder forventer at have flere ansat i 2015 sammenlignet med pct. af de rekrutterende virksomheder oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 3 Vækstbarometret er en temperaturmåling på virksomhedernes forventning til konjunkturelle områder herunder omsætning, ansatte, vækst 4 (59) 13

14 3.3. Stort overskud af arbejdskraft med lang videregående uddannelse men mangel på faglært arbejdskraft i årene Prognoser viser, at Hovedstadens befolkning bliver bedre uddannet i fremtiden. Flere tager en videregående uddannelse, og efterspørgslen kan ikke på alle områder følge med det forventede løft i uddannelsesniveauet. Boks 1. Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Hovedstaden Region Hovedstadens vækstbarometer peger på mangel inden for de akademiske uddannelser, og der er særligt mangel på økonomer, IT-uddannede og ingeniører. 5 Samme undersøgelse peger på, at der opleves færrest problemer med at rekruttere jurister, kommercielt uddannede og personer med internationale kompetencer. Der vil mangle faglært arbejdskraft fremover i Hovedstaden i årene Efterspørgslen efter faglært og ufaglært arbejdskraft forventes til gængæld at falde på længere sigt. For faglærte falder udbuddet imidlertid mere. Afgang fra arbejdsmarkedet, et højere uddannelsesniveau og mindre interesse for erhvervsuddannelserne forventes samlet at medføre mangel på knap faglærte, jf. boks 1. 6 Vækstbarometeret fra Region Hovedstaden peger på, at knap 40 pct. af virksomhederne i regionen allerede nu oplever problemer med at skaffe faglært arbejdskraft. Kun 6 pct. oplever problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft. 7 Det er især bygge- og anlægssektoren der oplever udfordringer med rekruttering af faglært arbejdskraft 8. Rekrutteringsanalysen fra STAR viser, at Hovedstadens virksomheder har søgt forgæves efter medarbejdere til omkring stillinger i sommeren og efteråret Det er især virksomheder inden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt vidensservice, der har oplevet problemer med at besætte ledige stillinger 9. Kilde: Uddannelsesanalyse 2015, Region Sjælland (175). Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line og er baseret på arbejdstyrken og antallet af beskæftigede med bopæl i Region Hovedstaden. Plus i figuren angiver overskud af arbejdskraft, og minus angiver underskud. 5 (139) 6 Udbud og efterspørgsel i boks 2 er fremskrevet baseret på SamK-Line-modellen. Fremskrivninger viser den forventede udvikling, såfremt indsatser, strukturelle forhold mv. holdes konstante over de kommende år. Dvs. en alt andet lige -fremskrivning. Der er eksempelvis ikke taget højde for, hvilken effekt de kommende offentlige infrastrukturprojekter kan have på efterspørgslen efter arbejdskraft. 7 (58) 8 (139) 9 (168) 14

15 Det øvrige kildemateriale, som mploy har afdækket, viser overordnet de samme tendenser, som afbilledet i boks 1. Stort set alle kilder fremhæver, at der generelt er brug for flere faglærte og inden for flere brancher. Nogle kilder viser et større behov end angivet i boks 2. Det drejer sig primært om kilder, som beskriver behovet for arbejdskraft som følge af de store offentlige infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden. 6 Hovedstaden har en række områder med særligt store potentialer for vækst. Fokus er på: sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Områderne er beskrevet i den regionale vækst og udviklingsstrategi fra Region Hovedstaden, dog uden at det konkretiseres, hvad evt. vækst vil betyde for beskæftigelsen, jf. boks 2. Det er vigtigt, at virksomhederne inden for disse områder kan tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer, hvis vækstpotentialerne skal indfries. Boks 2: Den regionale vækststrategi i Hovedstaden I vækststrategien ligger dels et fokus på rammevilkårene for regionens virksomheder, og hvordan der sikres kvalificeret arbejdskraft i fremtiden og dels et fokus på væksttemaer. Det skal sikre den fortsatte udvikling af tiltrækningskraften for regionen. Omkring rammevilkårene er der lagt vægt på at understøtte med initiativer for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Det sker gennem infrastrukturinvesteringer, der skal sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet samt initiativer for at uddanne flere og sikre tiltrækningen af kompetent arbejdskraft, bl.a. gennem internationalisering. Væksttemaerne for regionen ligger indenfor sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Der er iblandt regionens kommuner aftalt en handleplan med en række initiativer for at understøtte væksten indenfor disse områder, hvilket også skal styrke regionens tiltrækningskraft ift. udenlandsk arbejdskraft og turisme. Kilde: (41, 40) 15

16 3.4. Bygge og anlæg i kraftig vækst Boks 3. Pointer om bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til Det seneste år fra 2013 til 2014 er beskæftigelsen begyndt at stige igen. Omkring 70 pct. af de beskæftigede inden for bygge og anlæg i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte, og 14 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den forventes at stige med godt personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 8,1 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en generel fremgang i bygge- og anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Det forventes, at store offentlige anlægsprojekter sammen med en almindelig fremgang i bygge- og anlægssektoren vil betyde en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sektoren. Det indebærer en risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Center for Regional- og Turismeforskning fremskriver efterspørgslen efter arbejdskraft frem mod Analysen viser, at der forventes at mangle omkring personer med erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren i Region Hovedstaden. 10 En analyse og prognose fra COWI viser endvidere, at der samlet set forventes at være mangel på murere, elektrikere, teknikere, diplom- og civilingeniører inden for det næste halve år i Region Hovedstaden og Region Sjælland, jf. boks 4. Boks 4. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år i Hovedstaden og Sjælland Murere Elektrikere Teknikere Diplomingeniører Civilingeniører Kilde: (15) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet mørke. Virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med rekruttering Indenfor bygge og anlæg har pct. af virksomhederne i høj grad oplevet problemer med at skaffe arbejdskraft, mens ca. 35 pct. i nogen grad har oplevet problemer 11. Region Hovedstadens vækstbarometer peger også på, at mere end tre fjerdedele af bygge- og anlægsvirksomhederne mangler faglært arbejdskraft. 12 Region Hovedstaden vurderer således også, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg (15) 11 (58) 16

17 Helsingør Kommune vurderer, at Helsingørs og Hillerøds byudviklingsprojekter i kommunerne vil indebære mangel på arbejdskraft indenfor følgende stillinger: 14 Bygge- og anlægsarbejdere, især elektrikere Lastbilchauffører Industrioperatører (Trelleborg) Ingeniører Specialiserede IT Bygge og anlægsopgaverne omfatter: Et nyt Sundhedshus i Helsingør til mere end 200 mio. kr., der forventes at stå færdigt i 2019, nyt skolebyggeri, nyt stadion i Helsingør, Supersygehus i Hillerød samt ny bydel og s-togstation omkring Hillerød Sygehus, der samlet forventes at medføre mangel på arbejdskraft. Hillerød Kommune vurderer med baggrund i en rundspørge hos virksomheder i 2015, at der inden for det næste halve år kan forventes øget efterspørgsel inden for alle faggrupper under bygge og anlæg, og at efterspørgslen topper inden for de næste to år. 15 En spørgeskemaundersøgelse udført af TEKNIQ viser, at der også i installationsbranchen er begyndende rekrutteringsudfordringer, jf. boks 5. Boks 5. Mangel på arbejdskraft i installationsbranchen I en spørgeskemaundersøgelse blandt Hovedstadens virksomheder i installationsbranchen gennemført i april 2015 af TEKNIQ angiver 40 pct., at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Derudover angiver 53 pct., at de forventer, det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i de kommende to år. I alt 8 pct. af virksomhederne har inden for det seneste år søgt forgæves efter arbejdskraft mod 1 pct. i 2010, mens 10 pct. helt har undladt at søge efter arbejdskraft i forventning om, at det ikke var muligt at finde den. Samtidig oplyser 13 pct. af virksomhederne, at de har måttet opgive ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Knap halvdelen af virksomhederne i installationsbranchen forventer en stigning i antallet af ansatte i det kommende år. Kilde: (11) Anm.: Faguddannede elektrikere og VVS ere udgør 58 pct. af de ansatte i virksomhederne i installationsbranchen, der har besvaret arbejdskraftundersøgelsen Større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden og på Sjælland: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? I Hovedstaden og Region Sjælland er der en lang række store infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt, jf. boks (58) 13 (139) 14 (116, 114) 15 (117) 16 (53) 17

18 Boks 6. Igangværende og kommende store infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden og Region Sjælland 5 nye sygehuse i Hovedstaden og yderligere 2 i region Sjælland ( ) Ny Retspsykiatri Sct. Hans (oprindeligt , men forsinket 1½ til 2 år) Udvidelse af Helsingørmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen ( ) Frederikssundsmotorvejens 2. etape Metrobyggeri, cityringen og sydhavnsmetroen ( ) Letbane ring 3 ( ) København Ringsted jernbanen ( ) Ringsted - Rødby jernbanen (2014-) Ny Storstrømsbro (tidsplan afventer de endelige planer for færdiggørelsen af Femern Bælt forbindelsen) Femern Bælt Forbindelsen (?-2024) Havvindmøllepark ved møn Større byudviklingsprojekter i Helsingør/Hillerød, København, Køge. Kilde: (53) Figurkilde: Beskæftigelsesministeriet og egne opdateringer En analyse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter viser, at de nævnte projekter i Region Hovedstaden vil medføre en kraftigt øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. De store anlægsprojekter i regionen omfatter bl.a. sygehuse, motorvejsprojekter, letbane og metrobyggeri. Boks 7. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden Analysen omfatter motorvejsbyggeri, byggeri af metro, letbane og jernbane, broprojekter og vindmølleparker, Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil infrastrukturprojekterne i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: Ikke-faglærte og struktører Murere Vvs ere Elektrikere Chauffører Andre faglærte inden for byggeriet Tømrere og snedkere Smede Bygningsmalere Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Teknikere Bygningskontruktører, diplomingeniører m.v Cicilingeniører incl. Ledelse Andre LVU I alt Kilde: (18) 18

19 Af boks 7 ovenfor fremgår det hvilke kompetencer, de nævnte infrastrukturprojekter forventes at medføre øget efterspørgsel efter i 2016, 2017 og Prognoserne er foretaget af COWI i Byudviklingsprojekterne, der også er nævnt i boks 6, indgår ikke i prognoserne, hvilket betyder at efterspørgslen kan stige mere, end det fremgår af boks 7. Større offentlige infrastrukturprojekter på tværs af regioner: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? Udover de offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden er der også større projekter på tværs af regionerne, som kan påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft inden for regionen. Et af disse tværregionale projekter er Togfonden DK. CRT og COWI har analyseret arbejdskraftbehovet i forbindelse med projektet, og der forventes i hele projektperioden fra 2014 til 2027 at være risiko for rekrutteringsproblemer eller decideret mangel inden for en række faggrupper på landsplan. For faglærte forventes der inden for et halvt år at mangle både struktører, VVS ere, elektrikere og chauffører. Derudover forventes rekrutteringsproblemer i forhold til tømrere, snedkere og smede, jf. boks Boks 8 angiver den forventede mangel på landsplan for de kommende år, men projektet vil påvirke regionerne forskelligt. Den direkte beskæftigelseseffekt for hele projektperioden forventes at fordele sig på følgende måde: - Hovedstaden: årsværk - Sjælland: 422 årsværk - Syddanmark: årsværk - Midtjylland: årsværk - Nordjylland: 831 årsværk Boks 8. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år på landsplan Struktører Murere Tømrere og snedkere VVS ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede Andre faglærte Teknikere Civilingeniører Relevante KVU, MVU og LVU Kilde: (21) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet helt mørke og rekrutteringsproblemer i de år, der er skraverede. Projektet vil derfor i absolutte tal påvirke beskæftigelsen mest i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden, mens det har mindre effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft i Region Nordjylland og Sjælland. To andre større tværregionale offentlige projekter er havvindmølleparker og signalprogrammet. De to projekter vil på landsplan øge efterspørgslen efter en række faglærte særligt struktører og elektrikere, jf. boks (21) 19

20 Boks 9. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af havvindmølleparker og signalprogrammet for jernbanenettet på landsplan Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil havvindmølleparkerne og signalprogrammet i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: Ikke-faglærte og struktører Elektrikere Chauffører Smede mv Teknikere Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører inkl. ledelse Andre LVU Kilde: (18) Arbejdskraftefterspørgslen i forbindelse med de to projekter vil variere i de forskellige regioner også ift. tidshorisonten. Havvindmølleparkerne omfatter Horns Rev i Nordsøen, Kriegers Flak øst for Møn og et antal kystnære havvindmølleparker. Anlægsperioden er for Horns Rev, mens Kriegers Flak er udsat i to år, så anlægsperioden bliver Signalprogrammet dækker over en udskiftning af signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark og påvirker dermed alle regioner undtagen Bornholm. Installationsarbejdet forventes færdigt i Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For bygge og anlægssektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015 desuden, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. COWIs kortlægning af de beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturprojekterne peger på, at der ikke vil være signifikant efterspørgsel på bygningsmalere i hele perioden Arbejdsmarkedsbalancen peger dog på, at der vil være mangel på gruppen. Det kan skyldes nogle af de øvrige bygge- og anlægsopgaver f.eks. større byudviklingsprojekter i Hillerød/Helsingør, København og Køge som ikke indgår i COWIs undersøgelse. Tabel 3: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for bygge og anlæg i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Teknisk designer Bygningsmalere Kloakmester Projektledere indenfor bygge- og anlæg Paradoksproblemer: Stilladsmontør Kranfører Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december (18) 20

21 3.5. Industrien i fremgang Boks 10. Pointer om industrisektoren i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i industrien i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen steget en smule. Omkring 52 pct. af de beskæftigede inden for industrien i Hovedstaden er faglærte, mens 20 pct. er ufaglærte. I Hovedstaden er der i modsætning til resten af landet en høj andel af beskæftigede i industrien med en videregående uddannelse. Omkring 46 pct. af de beskæftigede i industrien har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger med knap personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 2,1 pct. ift. det nuværende niveau. I løbet af det seneste år (2.kvt kvt.2015) har de fleste af Hovedstadens kommuner oplevet fremgang i beskæftigelsen inden for industrien. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR og 31. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. I årene 2008 til 2010 faldt beskæftigelse i industrien kraftigt med ca personer, mens den de seneste år har været stabil. I de kommende år forventes beskæftigelsen igen at stige. Medicinalindustrien har siden 2008 været i stabil vækst og har trukket beskæftigelsen opad i en periode, hvor alle andre brancheområder indenfor industrien har haft negativ vækst i antal beskæftigede. Langt de fleste brancheområder forventes nu at have vækst i beskæftigelsen, men medicinalindustrien forventes fortsat, sammen med energiforsyning og transportmiddelsektoren, at være den største motor i væksten inden for industrien. Dansk Metal og Dansk Industri forventer, at industriproduktionen stiger mere i de kommende år end tidligere, og det betyder, at danske industrivirksomheder får brug for at ansætte endnu flere medarbejdere. Dansk Metal har i en fremskrivning af beskæftigelsen estimeret, at Danmark står til at få flere industriansatte i 2015 og flere i Vækst og øget beskæftigelse medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Region Hovedstaden peger på, at der allerede nu opleves mangel på arbejdskraft inden for industrien. Op imod 65 pct. af virksomhederne har i Region Hovedstadens vækstbarometer tilkendegivet, at de i høj grad eller i nogen grad har haft udfordringer med at finde arbejdskraft. Det er særligt inden for jern- og metalområdet, at der opleves udfordringer med rekruttering. 20 Det afspejles af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2015 blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien. Undersøgelsen viser, at 32 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter i Hovedstaden angiver, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 3.4. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 30 pct. oplevede samme udfordring. 19 (77) 20 (139) 21

22 Andre faglærte Mekanikere Industriteknikere/ maskinarbejdere Elektronikfagteknikere Smede Svejsere Automatikteknikere Figur 3.4: Andel af virksomheder i Hovedstaden, der i Dansk Metals undersøgelse har angivet, at de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 32% Ja Nej Figur 3.5: Hvilke typer af medarbejdere oplever Hovedstadens virksomheder inden for Dansk Metals område mangel på? Procent Procent % Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Figuren angiver indenfor hvilke medarbejdertyper, tillidsrepræsentanter oplever, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. De virksomheder i industrien, der har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, oplever især mangel på faglærte medarbejdere, herunder især mekanikere (30 pct.), industriteknikere og maskinarbejdere (22 pct.), elektronikfagteknikere (19 pct.) og smede (19 pct.) samt andre faglærte (33 pct.), jf. figur 3.5. Derudover mangler mellem 7-11 pct. af virksomhederne automatikteknikere og svejsere. Det flugter med vurderingen fra Dansk Metal, som forventer, at industrien får brug for flere mekanikere, smede, industriteknikere, svejsere, automatikteknikere og værktøjsmagere 21. DI har foretaget en fremskrivning på arbejdskraftbehovet indenfor industrien, der peger på de samme mangelområder som Dansk Metal og tilføjer elektrikere til listen over områder med mangel på arbejdskraft. 22 De nævnte faggrupper er alle blevet identificeret som mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen. Industriens Uddannelser har desuden identificeret en række generelle og specifikke kompetencebehov indenfor industrien, der forventes at blive større efterspørgsel efter. De er opsummeret i boks (77) 22 (110) 22

23 Boks 11. Kompetencebehov i industrien, Industriens Uddannelser Industriens Uddannelser har identificeret en række generelle kompetencebehov, der forventes at blive større efterspørgsel efter på tværs af industriens brancher: Robotteknologi, automatisering og big data Brug af 3D-printere Cirkulære produktionsparadigmer Trendspotting i et forskningsperspektiv Udvalget har desuden identificeret mere specifikke efteruddannelsesbehov: Faglærte smede inden for procesområdet: Hygiejne og fødevaresikkerhed Flowforståelse Kemi Energiforståelse Vedligeholdelsesteknik Materiale og komponentforståelse Designkendskab De maritime håndværksfag: Stigende behov for kompetencer inden for bådebygning i materialerne kulfiber og aluminium og i nogen grad træ pga. de nye materialers fremkomst. Teknisk designområdet: Øget behov for kompetencer og efteruddannelse inden for IT-baserede arbejdsredskaber, særligt de helt centrale CAD-programmer Køleteknikerbranchen: Efterspørgsel efter kompetencer inden for nye teknologier, CO2 med varmegenvinding og HFC som følge af den grønne omstilling. Kilde: (87) Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For industrisektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 4. Tabel 4: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for industrien i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Paradoksproblemer: Maskinmester Eksportchef Formand, drift og produktion Værkfører Automatikmontør Sikringsmontør Fabriksbager Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december

24 Faglærte kokke Faglærte tjenere Elever Ufaglærte kokke og andet køkkenpersonale 3.6. Turisme, hotel og restaurationsbranchen Boks 12. Pointer om hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden Hotel- og restaurationsbranchen er en del af den private servicesektor. Omkring personer er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for branchen er steget med ca. 19 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen fortsat steget med godt 3 pct. Omkring 35 pct. af de beskæftigede inden for hotel- og restauration i Region Hovedstaden er faglærte, mens 50 pct. er ufaglærte, og 15 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen viser, at den stiger med godt personer i perioden 2014 til 2016, svarende til en vækst på 4,2 pct. ift Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Hotel- og restaurationsbranchen har været i vækst i Hovedstaden siden Imellem de større brancher i regionen er hotel- og restaurationsbranchen blandt de brancher, der har den største vækstrate i antallet af arbejdspladser frem mod Beskæftigelsesfremskrivningen fra STAR peger på en fortsat vækst på 4,2 pct. frem mod udgangen af Regionens Vækststrategi bygger ligeledes på, at der også fremadrettet vil være en stigende tiltrækning til Hovedstadsregionen med årlig fremgang i antal turister på 6 pct. Det vil betyde et godt vækstgrundlag for hotel og restaurationsbranchen men også for kreative og oplevelsesøkonomiske virksomheder. Regionen står stærkt inden for turisme, og der vurderes i Region Hovedstadens vækststrategi, at være yderligere potentiale for at sikre gevinster inden for den kreative vækst. Vækststrategien fokuserer således primært på at understøtte vækstmulighederne for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv, der ofte består af helt små eller mellemstore virksomheder. Figur 3.6: I hvor høj grad vurderer virksomhederne i Horestas undersøgelse, at der er mangel på arbejdskraft i branchen? 14% 16% 33% 7% 30% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Ikke mangel på arbejdskraft Ved ikke Figur 3.7: Hvor mange virksomheder inden for hotel og restauration har i løbet af det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft? Procent Procent Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. 24

25 Horesta har gennemført en rundspørge blandt virksomheder i hele landet der peger på, at hotel- og restaurationsbranchen oplever stigende vanskeligheder med at rekruttere. I København vurderer 70 pct. af virksomhederne inden for branchen, at der er mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.6. Heraf vurderer omkring 37 pct., at der i høj grad eller meget høj grad er mangel på arbejdskraft. Mange virksomheder angiver i samme undersøgelse, at de forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Det er især i forhold til faglærte kokke og tjenere, der opleves rekrutteringsvanskeligheder, jf. figur pct. af de deltagende virksomheder i hele landet forventer i samme undersøgelse at skulle udvide antallet af medarbejdere i de kommende 2-3 år. I denne periode forventer knap 60 pct., at det bliver vanskeligere at rekruttere faglært arbejdskraft, og 35 pct. forventer, at det bliver vanskeligere at rekruttere elever. Regionens vækstbarometer peger også på, at der især er rekrutteringsvanskeligheder ift. kokke, tjenere og hoteluddannede 24. Virksomhederne indenfor kreative erhverv, fx design, formgivning og grafisk arbejde, medie, kultur, turisme, idræt og underholdning, forventer også en øget jobskabelse i 2015 ifølge regionens vækstbarometer 25. Der er dog ikke peget på specifikke områder med mangel på arbejdskraft. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For hotel og restaurationsbranchen i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. Tabel 5: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for hotel og restauration i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Ingen stillingsbetegnelser Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Paradoksproblemer: Serveringsmedarbejdere Buffist Cafemedarbejder Pizzabager Køkkenmedhjælper Producerassistent (kreativt) Lystekniker (kreativt) 23 (105, 119) 24 (58) 25 (57) 25

26 3.7. Offentlig administration, undervisning og sundhed Boks 13. Pointer om den offentlige sektor i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i den offentlige sektor i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren har været stigende siden Sundhedsvæsenet har oplevet den største vækst i antallet af beskæftigede. Omkring 23 pct. af de beskæftigede inden for den offentlige sektor i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte. Godt 60 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger en smule med ca. 360 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 0,8 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer, og der forventes derfor heller ikke mangel på faglært arbejdskraft inden for den offentlige sektor samlet set det gælder både for hele landet og i Hovedstaden. På lang sigt, dvs. frem mod 2020, forventes samlet set et overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper på velfærdsområdet i den offentlige sektor, jf. boks Boks 14. Mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden Boks 15. Overskud af arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden En analyse fra COWI viser, at der fra omkring 2016 og frem forventes mangel på arbejdskraft på følgende områder: Bioanalytikere Sygeplejersker Lægesekretærer Kilde: (37) Kilde: (37) Samme analyse viser et forventet overskud af arbejdskraft inden for følgende faggrupper: Ernæring og sundhed Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Radiograf Social- og sundhedsassistent Sundhedsservicesekretær Bioanalytiker, sygeplejerske og lægesekretær er de eneste typer af medarbejdere på velfærdsområdet, hvor der ifølge en analyse fra COWI kan forventes mangel på arbejdskraft fra omkring 2016 og frem mod 2020, jf. boks 14. COWIs tekniske fremskrivninger indikerer desuden, at der fremover vil være mangel på socialog sundhedshjælpere. Udviklingstendenserne peger dog i retning af, at efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere falder i de kommende år. Det skyldes, at social- og sundhedshjælpernes opgaver i fremtiden vil kræve flere kompetencer og i højere grad blive overtaget af social- og sundhedsassistenter. Hvis man tager højde for dette, forventes der ifølge COWIs analyse overskud af social- og sundhedshjælpere. 26 (37) 26

27 Det forventede overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper afspejler blandt andet, at tilgangen til uddannelserne har været stigende i de senere år, og antallet af nyuddannede derfor vil stige i de kommende år. Tilbagetrækningsreformen betyder samtidig, at flere vil blive på arbejdsmarkedet i længere tid, og samlet set vil udbuddet af arbejdskraft inden for disse faggrupper stige. Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen besluttede i oktober 2015 at flytte ca statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til andre dele af landet. 27 Udflytningen vil sammen med den almindelige omstilling i kommuner, regioner og stat betyde, at der samlet nedlægges jobs i den offentlige sektor i Hovedstadsområdet. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For den offentlige sektor i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der udover de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er tværgående og strukturel mangel på en række områder, som fremgår af tabel 6. Tabel 6: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for offentlig service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Folkeskolelærer Gymnasielærer, naturvidenskab og idræt Læge Lægekonsulent Sygehuslæge Overlæge Paradoksproblemer: Massør Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Vækst i den private servicesektor Boks 16. Pointer om området handel og transport og privat service Omkring personer er beskæftiget i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden. Heraf er omkring personer beskæftiget inden for handel og transport. Beskæftigelsen inden for privat service (ekskl. hotel og restauration) er faldet med 1 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen steget med 2 pct. Fremskrivninger viser, at beskæftigelsen fra 2014 til 2016 forventes at stige med personer, svarende til en stigning på ca. 3,3 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. 27 (13) 27

28 Privat service, herunder handel og transport, er inde i en periode med stigende vækst. I de kommende år forventes vækstraterne i sektoren at være på godt 3 pct. Mploys desk research peger kun i begrænset omfang på mangel på arbejdskraft inden for områderne, men i Region Hovedstaden vurderes det, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for de merkantile fag, og at det især drejer sig om salgskompetencer. 28 Arbejdsmarkedsbalancen peger på mangel indenfor stillingsbetegnelserne butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent og telemarketing. Region Hovedstaden har i en rundspørge blandt 800 virksomheder i regionen også kunnet konstatere, at virksomheder inden for erhvervsservice oplever rekrutteringsproblemer. Det er særligt i forhold til faglærte, at der er rekrutteringsproblemer. 29 Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For privat service ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden peger den seneste udgave af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 på, at der aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 7. Tabel 7: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for handel, transport og service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Butiksassistent Isenkræmmer Account Manager Salgskonsulent Produktspecialist Indkøber Telemarketingmedarbejder Rengøringsassistent Styrmand Produktionsleder, post Finansmedarbejder Paradoksproblemer: Key account manager Marketingmedarbejder Logistikmedarbejder, salg og indkøb Lager og logistikmedarbejder Taxichauffør Revisorassistent Bogholder Bogholderi- og regnskabsassistent Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Landbrug, skovbrug og fiskeri Der er i Hovedstaden omkring personer, der er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med omkring 3 pct. siden 2008, og fremskrivninger viser, at beskæftigelsen i de næste par år forventes at falde med godt 200 personer (STAR). Det svarer til et fald på 5,7 pct. ift. det nuværende niveau Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft der evt. efterspørges. 28 (140, 58) 29 (139) 28

29 Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 om rekrutteringssituationen inden for de forskellige områder? Resultaterne af mploys desk research sammenholdes i dette afsnit med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Boks 17. Kort om rekrutteringsundersøgelser og Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen viser, hvilke balanceudfordringer der eksisterer mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og bygger på et omfattende kvantitativt datagrundlag, som består af flere dele. STARs rekrutteringsundersøgelse angiver med stor sikkerhed, hvordan rekrutteringssituationen for virksomhederne ser ud aktuelt. Omkring små, mellemstore og store virksomheder, der tilsammen beskæftiger mere end 40 pct. af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, indgår i undersøgelsen. Virksomhederne spørges blandt andet om, de har rekrutteret forgæves efter arbejdskraft, hvor mange gange og inden for hvilke stillingsbetegnelser. Undersøgelsen gennemføres to gange om året. Statistikker for ledighed, beskæftigelse og jobomsætning indgår også i grundlaget. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes ved at kombinere ovenstående med registerdata over ledige tilmeldte i Jobindsats. Der er fire kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen: Kategorier Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Gode jobmuligheder Mindre gode jobmuligheder Definition Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er udvalgt på følgende måde: For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og inden for 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. 29

30 Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår ikke i tabel 2. Opgørelserne fra Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt, jf. tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Mangel på arbejdskraft Anlægsstruktør Brolægger Struktører Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murere Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS ere VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Elektrikere Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, Chauffører specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smede Smed Klejnsmed Tømrere og tagdækkere Tømrer Tagdækker Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Snedkere Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Maskiningeniør Bygningsingeniør Ingeniør og IT-uddannede Miljøingeniør Energiingeniør (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer er Elektroingeniør IT-arkitekt inkluderet) IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Akademisk arbejde Advokat kun akademikere med man- Advokatfuldmægtig Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 30

31 gel/paradoksproblemer er Dommerfuldmægtig inkluderet) Politifuldmægtig Farmakolog Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretær Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. 31

32 4. Udviklingen på landsplan På landsplan er beskæftigelsen steget over de seneste år, og virksomheder og erhvervsorganisationer forventer, at der i løbet af de kommende år generelt vil blive efterspurgt mere arbejdskraft i hele landet. Der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem og personer i 2016 og mellem og i De fleste analyser forudser både på kort og på langt sigt, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde og blive erstattet af efterspørgsel på uddannede medarbejdere med en faglært eller en videregående uddannelse. Figur 4.1: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i hele landet Fremskrivninger viser, at selvom der i dag (2014) er et overudbud af de fleste kvalifikationer, ændres balancen frem mod 2020, jf. figur 4.1. På landsplan forventes der at mangle næsten faglærte og mere end med en kort videregående uddannelse. Omvendt forventes et overudbud af Kilde: Baggrundsmateriale til Uddannelsesanalysen Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line. ufaglærte samt personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse Mangel på arbejdskraft Overudbud Flere analyser viser en tendens til øget efterspørgsel efter arbejdskraft med specialkompetencer, som i høj grad er knyttet til den enkelte virksomheds produkter, teknologi og arbejdsmetoder. Mploys desk research viser, at det allerede er tilfældet i dag og at tendensen forstærkes fremover. Nogle virksomhedstyper forventer konkret mangel på højtuddannede (f.eks. ingeniører eller programmører) eller faglærte (f.eks. elektrikere, VVS ere og murere). Andre virksomheder ser muligheder i den ufaglærte arbejdskraft, som allerede er ansat, fordi de vægter konkret erfaring lige så højt som faglige kompetencer. I disse virksomheder er der typisk et øget fokus på efteruddannelse, så medarbejderne får opdaterede kvalifikationer og de nyeste certifikater. Der er allerede virksomheder rundt omkring i landet, der oplever rekrutteringsvanskeligheder. Hvis fremskrivningerne holder, vil disse virksomheder fremadrettet få sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Nedenfor gennemgås kort de vigtigste landsdækkende tendenser, som fremgår af materialet i mploys desk research. Eventuelle regionale afvigelser fra de landsdækkende tendenser beskrives også Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Antal 30 (3, 35, 36, 39) 31 (175) 32

33 4.1. Bygge og anlæg Bygge- og anlægssektoren har været hårdt ramt af krisen. Dog har fremrykkede samt nye offentlige byggeprojekter i høj grad været med til at holde hånden under sektoren på tværs af landet. Det er en tværgående konklusion i det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Figur 4.2: Større infrastrukturprojekter i Danmark de næste 10 år Den historisk høje aktivitet i de offentlige projekter vil på trods af en ellers meget lav privat byggeaktivitet derfor sikre en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i de kommende år. Byggeaktiviteten forventes at toppe i , og der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem 500 og i De største byggeprojekter på landsplan er Femern Bælt og det nye universitetshospital i Aarhus. 33 Kilde: Beskæftigelsesministeriet Men overalt i landet bygges der nye sygehuse, jernbaner og motorveje udvides og forbedres, og den offentlige transport i de større byer får et løft med letbaner og metro, jf. figur 4.2. Forskellige typer projekter kræver forskellige typer af arbejdskraft, og derfor forventes der også at være geografiske forskelle i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet. Efterspørgslen forventes at være størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm). Efterspørgslen forventes at være mindst på Bornholm. Der er desuden en forventning om, at særligt Nordjylland vil opleve mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg, da antallet af ledige i sektoren er relativt lavt sammenlignet med de øvrige regioner. 34 Efterspørgslen er dog betinget af projektets art. Eksempelvis forventes det, at man særligt vil efterspørge elektrikere og chauffører i forbindelse med letbaner, metro, jernbane- og sygehusprojekter, mens murere vil være mest efterspurgt i forbindelse med sygehus- og universitetsbyggerier. Boks 18. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge og anlæg Generelt viser landdækkende materiale, at bygge- og anlægserhvervene særligt vil efterspørge: Struktører Murere Elektrikere Chauffører Civilingeniører Yderligere forventes der også at være efterspørgsel efter: Tømrere Snedkere VVS ere Smede Teknikere Metalarbejdere Ufaglært arbejdskraft Kilde: (18, 21, 160) 32 (6, 7, 23) 33 (54) 34 (160) 33

34 4.2. Industrien Beskæftigelsen i industrien har været nedadgående de sidste mange år. De seneste par år er tendensen vendt, og virksomhederne er langsomt begyndt at ansætte flere. Det viser det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Der er dog geografiske forskelle i den vækst, man oplever i sektoren. Især de sjællandske og fynske kommuner har indtil nu ikke oplevet de begyndende positive tendenser i samme grad. Men de positive tendenser forventes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år med en stigende beskæftigelse til følge. Dette bekræftes af flere af de analyser og fremskrivninger, der indgår i desk researchen. Analyser og fremskrivninger peger på en stigning i beskæftigelsen inden for industrien på mellem og personer i Efterspørgslen vil i høj grad rette sig mod faglært arbejdskraft. Udviklingen i industrien indebærer mere automatisering, flere komplicerede opgaver og bredere ansvarsområder, og det stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Samtidig med at virksomhederne har brug for arbejdskraft med opdaterede kompetencer og de nyeste certifikater, har de også brug for personer med erfaring, og efteruddannelse er derfor ofte et emne. 36 Boks 19. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for industrien Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Der er dog også regionale forskelle. Eksempelvis er smede i højere grad efterspurgt i Jylland, mens Hovedstaden forventes at mangle mekanikere. Disse forskelle er drevet af forskelle i branchesammensætningen mellem regionerne, hvor eksempelvis offshore-virksomheder vil efterspørge andre kompetencer end produktionsvirksomheder. 37 Smede Industriteknikkere Automatikteknikkere Værktøjsmagere Mekanikere CNC-teknikere Operatører Kilde: (28, 30, 31, 42, 77, 90) 4.3. Privat service Privat service er det område, hvor fremskrivningerne er mest optimistiske i forhold til beskæftigelsesudviklingen i de kommende år. Det er et område med meget forskelligartede ydelser, som spænder fra konsulentydelser og rådgivning til renovation og rengøring. Nogle virksomheder oplever allerede nu rekrutteringsvanskeligheder, og der er bredt set en forventning om en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsen forventes således at stige med mellem og i løbet af I forhold til de to ovenstående hovederhverv har privat service en højere grad af spredning i uddannelsesniveauet, men tendensen til en øget efterspørgsel på uddannet arbejdskraft slår 35 (7, 31, 77) 36 (77) 37 (30) 38 (6, 7) 34

35 også igennem i denne sektor. Det forventes derfor også i denne sektor, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde fremover, og efterspørgsel efter faglærte og højere uddannet arbejdskraft vil stige. Optimismen i forhold til udviklingen det kommende år er størst inden for rådgivning, som også er en relativt konjunkturuafhængig branche. Her forventes øget efterspørgsel efter personer med længerevarende uddannelser, særligt med en teknisk og samfundsvidenskabelig uddannelse. 39 I hotel- og restaurationsbranchen har man også i højere grad brug for uddannet arbejdskraft. Således har branchen ikke problemer med at finde ufaglært arbejdskraft, mens faglært arbejdskraft er en mangel. 40 Det gælder generelt, at virksomhederne i den private servicesektor har nemmere ved at finde arbejdskraft omkring de store byer, og at de virksomheder, der vil have unge i lære, har markant sværere ved at tiltrække unge, hvis de er placeret uden for byen. Boks 20. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for privat service Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Ingeniører Salgskonsulenter Tjenere Kokke Chauffører Vognmænd Rengøringsassistenter Butikschefer Programmører Systemudviklere Kilde: (25, 105, 168) Privat service er desuden bundet sammen med både bygge- og anlægssektoren og industrien, da der som oftest er mange serviceopgaver forbundet med disse erhverv, fx rengøring eller transport. Derfor forventes en øget efterspørgsel efter de ydelser, som serviceerhvervene tilbyder i de områder, hvor der er en stor aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren eller industrien Den offentlige sektor Det kildemateriale, mploy har bearbejdet, viser, at de kommende års forøgelse i beskæftigelsen vil være drevet af det private, mens den offentlige sektor forventes at miste arbejdspladser på den lidt længere bane. I forhold til den private sektor har den offentlige sektor relativt nemt ved at rekruttere arbejdskraft. Brancherne undervisning, sundhed og socialvæsen samt offentlig administration, forsvar og politi er alle blandt de fem brancher med de laveste rekrutteringsvanskeligheder. Generelt er der ikke en forventning om, at der vil mangle arbejdskraft i den offentlige sektor på landsplan, men en række analyser fra COWI viser, at der vil være mangel på arbejdskraft i nogle stillinger på tværs af regionerne, jf. boks 21 og boks (102) 40 (105) 35

36 Boks 21. Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor 41 Den offentlige sektor forventes på landsplan at mangle: Bioanalytikere Social- og sundhedshjælper Boks 22. Overskud af arbejdskraft i den offentlige sektor 42 Den offentlige sektor forventes på landsplan at have et overskud inden for: Ergoterapi Ernæring og sundhed Fysioterapi Udflytningen af statslige arbejdspladser til 38 byer i Danmark forventes at påvirke den offentlige beskæftigelse i de enkelte regioner, jf. boks 23. Desuden vil omprioriteringsbidraget påvirke beskæftigelsen i den offentlige sektor negativt. En analyse viser således, at udflytningen Boks 23. Fakta om udflytning af statslige arbejdspladser Der flyttes arbejdspladser til 38 byer. Der flyttes i alt arbejdspladser til byer i Region Sjælland. Der flyttes i alt 976 arbejdspladser til byer i Region Syddanmark. Der flyttes i alt 659 arbejdspladser til byer i Region Midtjylland. Der flyttes i alt 500 arbejdspladser til byer i Region Nordjylland. Politiuddannelsen: Regeringen ønsker at etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark. Kilde: (13) sammen med omprioriteringsbidraget vil resultere i et tab af kommunale og statslige arbejdspladser (37) 42 (37) 43 (4) 36

37 5. Metodeafsnit Denne arbejdsmarkedsanalyse er baseret på materiale fra en desk research gennemført af mploy i perioden 9. til 20. november Resultaterne fra desk researchen er sammenholdt med opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen fra december Resultaterne i analysen understøtter og supplerer således opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen. Indsamling og analyse af materiale Mploy har i en desk research i dette projekt indhentet materiale via 1) litteratursøgning og 2) gennem høring hos en lang række interessenter fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner mv. Formålet har været at indsamle materiale, der kan belyse den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet med fokus på de områder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt. Materialet inkluderer fx vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser, vurderinger fra jobcentre mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje. Mploy har ikke produceret eller indhentet nye data i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Udvælgelse af materiale til analysen Det indsamlede materiale er blevet analyseret og systematiseret for at strukturere den indsamlede viden og skabe overblik over udviklingstendenser i det pågældende RAR-område. Herefter har mploy vurderet materialet i forhold til aktualitet, anvendelighed og troværdighed, før det er blevet anvendt i analysen. Udgangspunktet for analysen har været materiale indeholdende nyere undersøgelser, analyser, systematiske og evt. modelbaserede fremskrivninger og lignende. Disse kilder indeholder talmateriale, der både kan vurderes ift. den anvendte metode, og samtidig holdes op imod resultater og tendenser i øvrige kilder af samme type. På den måde er kvaliteten af kilderne vurderet isoleret set og i en kontekst med øvrige kilder af samme type en slags efterprøvning af materialets konklusioner. Kilderne er også vurderet ud fra materialets afsender, modtager og om materialet er udarbejdet for en tredjepart. Analysens resultater suppleres med det øvrige materiale fx fra Regionen og Det Regionale Vækstforum samt med vurderinger fra fx jobcentre eller andre interessenter. Disse kilder indeholder typisk en god pejling af den regionale og lokale udvikling, herunder hvilke områder, der er i vækst og hvor der er øget efterspørgsel efter arbejdskraft aktuelt eller inden for en kort tidshorisont. Kildernes viden og vurderinger kan derfor nuancere konklusionerne i det mere analytiske og talbaserede materiale og er inkluderet som et supplement. Til slut er det samlede billede i desk researchen sammenlignet med opgørelser i den regionale Arbejdsmarkedsbalance fra december

38 Områder som ikke er blevet belyst via det indsamlede materiale Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale, ikke kan identificeres øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. I afsnit 3.8 og 3.9 er beskæftigelsesudviklingen samt opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen gennemgået for disse områder. 38

39 6. Kilder Anvendte kilder: 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Dansk økonomi i fremgang tid til produktivitet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Risiko for stort tab af job i næsten alle kommuner trods udflytning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Titusindevis af nye job på vej, Tekniq: Arbejdskraftundersøgelse Region Sjælland, Regeringen: Bedre balance statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, Center for regional- og turismeforskning: Bygge- og anlægssektoren på Bornholm, COWI: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i , Center for regional- og turismeforskning, COWI: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK, Dansk Byggeri: Konjunkturanalyse februar 2015 og Konjunktur update sep. 2015, Dansk Erhverv: Dansk Erhvervsavis, Oktober, Dansk Erhverv: Økonomisk Prognose Oktober 2015, Dansk Erhverv: Regional konjunkturanalyse, juni 2015, Dansk Metal: ledige med industrifortid, Dansk Metal: Flaskehalsproblemer skal tages i opløbet, Dansk Metal: Opsving: flere industrijob på et år, Deloitte: Analyse af leverandører til Vindmølleindustrien, Dansk Industri: Væksten vender tilbage efter sløjt andet kvartal, De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2015, COWI: Behov for velfærdsuddannede i Hovedstaden, Finansministeriet: Økonomisk redegørelse august 2015, Region Hovedstaden: Regionale løsninger på regionale udfordringer, Region Hovedstaden: Copenhagen hele Danmarks hovedstad, Kommunernes Landsforening: Erhvervskonference Slideshow, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015, COWI: De arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af store offentlige anlægsbyggerier i Region Sjælland, Region Hovedstaden: Region Hovedstadens vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst,

40 58. Region Hovedstaden sammen med Teknologisk Institut og Jysk Analyse: Region Hovedstadens Vækstbarometer - Arbejdskraft, Region Hovedstaden udarbejdet af teknologisk institut og jysk analyse: Region Hovedstadens vækstbarometer Konjunkturer udsigt 2015, Tekniq: Markedsanalyse 2015, Økonomi og indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Antallet af private job er vokset i alle landsdele, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Beskæftigelsen i den private sektor er vokset i alle landsdele, Dansk Metal: Udsigt til flere industriarbejdspladser i 2016, Industriens Uddannelser: Fælles arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Uddannelser, Dansk Metal: Høringssvar, Akademikerne: Høringssvar, Horesta: Slideshow - Arbejdskraft 2015 Tjener - Nordjylland, Syddansk vækstforum: Kortlægning af den danske offshorebranche - Regional udviklingsplan, Dansk Industri: Indsigt - virksomhederne vil mangle faglærte om 10 år, Helsingør Kommune: Budgetforlig , Helsingør Kommune: Høringssvar, Hillerød Kommune: Spørgeskemaundersøgelse af arbejdskraftbehov i bygge- og anlægssektoren 2015, Horesta: Høringssvar, Region Hovedstaden: Vækstbarometer, Region Hovedstaden: Nye udbud af erhvervsuddannelser - fremtidens uddannelsesdækning og uddannelsesmiljøer i Region Hovedstaden vedr. erhvervsuddannelser, Agenda: Opsving kan hæmmes af lav ledighed i enkelte brancher, Dansk Industri: Fremgang i fjerde kvartal især for servicevirksomhederne, Industriens Uddannelser: Kompetencekrav og efteruddannelsesbehov for faglærte procesoperatører, CEVEA: Begyndende mangel på jern og metal medarbejdere, 2014/ Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, Region Sjælland: Uddannelsesanalysen 2015,

41 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Sjælland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Sjælland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Sjælland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 4 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING OG UDBUD

Læs mere

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn December 2015 Arbejdsmarkedskontor Syd Arbejdsmarked Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Vestjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Vestjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Vestjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING OG UDBUD

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse

Arbejdsmarkedsanalyse December 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Østjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I ØSTJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL,

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Bornholm

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Bornholm 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Bornholm 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING PÅ BORNHOLM...4 2.2. EFTERSPØRGSEL, UDBUD OG

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Bilag til notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 Regional Udvikling Bilag De syv pendlingsområder i Region Midtjylland

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling Notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Spotanalyse af jern og metalbranchen

Spotanalyse af jern og metalbranchen Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Udfordringer på arbejdsmarkedet. Region Hovedstaden. 10. Maj Tre udfordringer

Udfordringer på arbejdsmarkedet. Region Hovedstaden. 10. Maj Tre udfordringer Udfordringer på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden 10. Maj 2016 Tre udfordringer Den klassiske: Ledighed på linie A og B Den nye: Mangel! Den store: På kanten af arbejdsmarkedet Og et nyt vilkår: Udenlandsk

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 100 Offentligt Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsbalance er misvisende Hovedpointerne i dette notat: Formandssekretariatet Januar 2009 AV/AW Beskæftigelsesregionernes

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Stabsmedarbejdernetværk

Stabsmedarbejdernetværk Stabsmedarbejdernetværk - 4. februar 2014 v. Sekretariatschef Vagn Jensen, Overvågning af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen overvåger løbende det syddanske arbejdsmarked Hvad har vi nu: Arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Lidt tættere på Sydjylland

Lidt tættere på Sydjylland Lidt tættere på Sydjylland Ledighed Beskæftigelse Stillingsopslag Forgæves rekruttering Udvikling i antal jobsøgende Og en målrettet indsats Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg FAKTA-ARK Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg Forældre ved mest om de gymnasiale uddannelser og rådgiver deres børn i den retning 77 % af forældre til børn mellem 14 og

Læs mere

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. april 2015 Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. VOA/jlp Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk.

Læs mere

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Job i Nordjylland Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft...5 Figur 1 Antal job på JobNet i Nordjylland

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde advokat inden for de nævnte advokatfuldmægtig stillingsbetegnelser anlægsingeniør Kurser/ certifikater for udenlandsk arbejdskraft, så

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT ØKONOMISK ANALYSE Manglen på kvalificeret arbejdskraft i industrien skærpes markant Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et stadigt

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden Udarbejdet november-december 2015. Indhold Introduktion...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 11-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland september 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE OMSIDER TEGN PÅ ØGET BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 14-11-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland

Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland December 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på mødet i juni besluttet at udarbejde flere mindre spotanalyser,

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Nordjylland

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR. Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland 2013-2023 KKR Nordjylland Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland - en analyse af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannet arbejdskraft 2013-2023

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSE AF BESKÆFTIGELSEN OG EFTERSPØRGSLEN I INDUSTRIEN I SYDDANMARK September 214 Indhold 1. Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Syddanmark... 3

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 06-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere