Den skat, der muliggør den prioritering af forskellige opgaver og behov, vi er samlet om i dag.

Transkript

1 Venstres budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2016 Et husholdningsbudget på 12 milliarder! Som byråd har vi ansvaret for Odenseanernes fælles husholdningsbudget. Som samfund dykker vi dybt, meget dybt i skatteborgernes lommer. Det giver os som folkevalgte et stort ansvar for at sikre, at skatteborgerne så også får noget for de rigtigt mange penge, vi forvalter på deres vegne. Inden vi går i gang med at tale om alle dem, der skal have penge og ydelser betalt af den fælles kasse, vil jeg derfor starte med at udtrykke en dybtfølt TAK til det mindretal af odenseanere, der hver dag går på arbejde, både i den private og den offentlige sektor, og betaler sin skat. Den skat, der muliggør den prioritering af forskellige opgaver og behov, vi er samlet om i dag. Overordnede linjer: Vi vil fra Venstres side have tre overordnede sigtelinjer for arbejdet med budgettet: For det første: Fokus på kerneopgaven, For det andet: Mest muligt for pengene, og For det tredje: Vi skal passe på det, vi har. Vi er opmærksomme på, at der særligt på driften ikke er plads til at dele milde gaver ud, og at udgiftskrævende forslag skal følges op af forslag til kompenserende besparelser. Det er vores tilgang. Og vi forventer den samme, ansvarlige, tilgang fra byrådets øvrige partier. Hvad bruger vi pengene på? (I) Overordnet? Inden jeg går til Venstres konkrete ønsker til budgettet vil jeg et øjeblik dvæle ved, hvad vi bruger pengene på. Ser vi på de løbende udgifter på udvalgsniveau i det foreliggende budgetforslag, så er Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget med 3,9 milliarder suverænt størst. Børne- og Unge kommer med 2,7 mia. ind på en 2.-plads, og Ældre- og Handicap besætter 3.-pladsen med et budget på 2,1 milliarder kroner. På 4.-pladsen ligger Økonomiudvalget med et budget på 1,6 mia. På 5. og sidstepladsen ligger By- og Kultur med et budget på lige over 1,1 mia. Hvis man nok så interessant ser på udgifternes udvikling fra regnskabet for 2014 til det foreliggende budgetforslag for 2016, så fremkommer følgende tal for væksten i de enkelte udvalgs budget: 1

2 Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget vokser med 6,3%, Ældre- og Handicaps budget vokser med 3,1%, Børne- og Unge budgettet vokser med 1,4%, medens By- og Kulturs budget falder med 0,1%. Økonomiudvalgets budget vokser umiddelbart med hele 11,5%. MEN hvis det beløb fraregnes, der er afsat til generelle puljer i budgettet for 2016, så falder budgettet for Økonomiudvalget rent faktisk med 1,9%. Så allerede i det foreliggende budgetforslag er der tale om en prioritering af ældre og børn på bekostning af kultur og fritid, vedligeholdelse af veje og bygninger, erhverv og administration. Men budgettet viser også, at vi som kommune er presset af udgifter, vi ikke selv er herrer over. Hvad bruger vi pengene på? (II) Hvor er udgiftsvæksten? Hvad der i en prioriteringssammenhæng er nok så interessant, er, at af den tredjedel af kommunens driftsbudget, der går til Beskæftigelses- og Socialudvalget, bruges langt hovedparten til forskellige former for overførselsindkomst. Hele 3,2 mia.! Blandt disse udgiftsposter er den absolut mest markante stigning at finde på området Integration. Her vokser udgifterne fra knap 21 mio. kr. i regnskab 2014 til næsten 60 mio. kr. i Det er næsten en tredobling på bare to år! Penge har den egenskab, at de kun kan anvendes én gang. Derfor er den store udgifter til indkomstoverførsler særligt bekymrende. Og det er skræmmende, at vi i Odense har landets 3.-højeste ledighed, kun overgået af Albertslund og Ishøj kommuner! Ikke mindst i lyset af den kommende beskæftigelsesreform. Vi kan ikke op- eller nedprioritere indkomstoverførslerne. Det eneste, vi kan gøre, at sørge for at få flere i beskæftigelse. Fokus på kerneopgaven mest muligt for pengene (I) Børn- og Unge Et område, der budgetmæssigt har været nedprioriteret, er hjælpen til svage og udsatte børn. Og selvom langt de fleste børn heldigvis har det godt, så er der desværre børn, der har forældre, de ikke har fortjent. Lad mig sige det meget klart: For Venstre er der ingen tvivl om, at de børn, der har hjælp behov, de skal have hjælp. Hvilken hjælp, og til hvilken pris, det vil vi gerne diskutere. Og i det omfang, det er realistisk og forsvarligt vil vi gerne nedbringe antallet af anbringelser og foranstaltninger. Men lad mig citere mig selv, fra vores budgettale sidste år: 2

3 Vores budskab er, at når det gælder anbringelsesområdet, så ønsker vi at det budget, der lægges, skal være realistisk, så vi er sikre på, at børn, der desværre må fjernes hjemmefra også bliver det. De er samfundets absolut svageste, de har kun os at sætte deres lid til De svage og udsatte børn kan ikke råbe højt. De har ingen stærke interesser i ryggen. Så meget desto mere ER det vores forpligtelse som byråd at tage vare på dem. En gruppe, vi til gengæld har hørt meget til i de forgangne måneder, er forældre til skolesøgende børn. Lad mig starte med at slå fast, at vi i Venstre ønsker en god Folkeskole! Men vi ønsker også, at der ikke er falske lodder i prioriteringsdebatten. Vi er i måneder blevet tudet ørerne fulde om, at vi har massive mangler i den odenseanske Folkeskole, og at kun massive tilførsler af økonomi kan rette op på efterslæbet. Beløb på helt op til en kvart milliard årligt er blevet nævnt. Vi vil som nævnt en god Folkeskole. Men vi vil også en god og saglig prioriteringsdebat. Derfor vil jeg på ingen måde lægge skjul på, at debatten igennem alt for lang tid fik lov til at køre på falske tal og falske forudsætninger. Vi har ved bl.a. Stiftstidendes mellemkomst konstateret, at vi i indeværende år budgetterer med en udgift på kr. pr. elev, eller 3,27% mindre end landsgennemsnittet. Vi vil gerne tilføre Folkeskolen ekstra midler. Men kommunekassen bugner ikke ligefrem med frie midler. Så ekstra midler til Folkeskolen skal findes ved omprioritering. Og lad mig sige det klart: Vi vil ikke være med til at tage hjælpen fra svage ældre, bare fordi der er nogen, der kan råbe højere. Men vi er villige til at prioritere og også tage beslutninger, der gør ondt. Det må bare være sådan, at hvis vi prioriterer flere midler til Folkeskolen, så skal vi også have vished for, at det fører til et bedre resultat. Det er åbenbart, at nogle skoler klarer sig bedre end andre. Hvorfor? Hvad er det, der virker? Det er vi nødt til at arbejde med at få svar på. Så vi kan lære af de bedste. Men vi er villige til at finde midler til kerneopgaven: Undervisning af vores børn, ved at omprioritere. To konkrete forslag: For det første: Nedlæg klubberne for klasse, og flyt midlerne til Folkeskolen. Folkeskolereform og længere skoledag giver mindre behov for klubber. Og så er der faktisk mange tilbud i det frivillige foreningsliv, som børnene også kan bruge og skal have tid til. Hvis det giver anledning til bekymring for, hvad nogle af de mindste elever i klubbernes målgruppe skal lave efter skoletid, kunne vi åbne op for, at lade eleverne i 4. klasse komme i SFO det første halve år. 3

4 For det andet: Udliciter rengøringen på skolerne. Det er ikke en kommunal kerneopgave at have rengøringspersonale ansat. Lad os overlade opgaven til private virksomheder! Begge dele vil frigøre et beløb, der kan komme vores børn til gode. Ser man på det foreliggende budgetforslag, er der måske andre muligheder for omprioritering inden for udvalgets område. For hvor budgettet inden for alle tre Børne- og Ungeregioner samt Familie- og Velfærdsafdelingen reduceres fra regnskab 2014 til budget 2016, så vokser udgifterne til staben med næsten 19%, herunder f.eks. en vækst inden for Kommunikation og Digitalisering på 148%. Stærkere fokus på kerneydelsen og omprioritering inden for Børne- og Ungeudvalgets budget kan efter vores opfattelse frigøre en del ressourcer til en stærkere Folkeskole! Hvad er det, der gavner børnenes fremtid mest? Er det offentlig rengøring og klubtilbud eller er det flere lærere og nye undervisningsmaterialer? Hvis vi virkelig mener, der er behov for flere midler til Folkeskolen, så må vi være villige til at prioritere. Det er vi i Venstre! Fokus på kerneopgaven mest muligt for pengene (II) Ældre- og Handicap En forvaltning, der har vist, det kan lade sig gøre at finde nye løsninger og at omprioritere fra hjælp og service til træning og til at gøre borgerne selvhjulpne, er Ældre- og Handicapforvaltningen. På Ældre- og Handicapudvalgets område bliver Ældremilliarden ændret fra en ansøgningspulje til en del af bloktilskuddet. Det er vi i Venstre stærke tilhængere af. Vi går ind for det kommunale selvstyre og for afbureaukratisering. Helt efter de spilleregler, vi selv har aftalt, betyder det så, at de 35 millioner kr., der er vores andel, går i kommunekassen. Netop fordi vi ønsker at gøre op med puljetyranniet og detailstyringen fra Christiansborg, er det vores opfattelse, at det vil være både rimeligt og klogt, at lade midlerne forblive på ældreområdet. I den sammenhæng vil vi lægge vægt på en videreførsel af Kragsbjergløkke og af Én plan. Et andet område, vi i Venstre lægger afgørende vægt på, er samarbejdet med de frivillige på både ældre- og handicapområdet. De frivillige tilfører et engagement og aktiviteter, der giver livskvalitet til svage og udsatte borgere. Vi vil fortsat prioritere de frivillige. Også økonomisk. 4

5 Også af hensyn til Odense Kommunes troværdighed som samarbejdspartner for OK-Fonden i projektet om at skabe et særligt miljø for demente i et særligt demenskvarter eller -landsby lægger vi vægt på at fastholde de initiativer, der giver os en førerposition inden for ældreområdet. Vi vil rigtigt gerne være med til at skabe skræddersyede løsninger for den voksende gruppe af demente borgere, der har krav på en god og værdig alderdom. Vi er i den sammenhæng opmærksomme på, at det vil give mulighed for en fornyelse af boligmassen på vores plejecentre, hvor vi vil foreslå, at mindre og utidssvarende plejecentre sælges og ombygges meget gerne til ungdomsboliger. Fokus på kerneopgaven mest muligt for pengene (III) Vækst og Udvikling Det vil være godt, både for ældre og unge. Og det vil understøtte vores ambition om at gøre Odense til en stærk og attraktiv uddannelsesby. Og vi siger klart og tydeligt, at efter vores opfattelse skal hele kvoten til støttet byggeri fortsat anvendes alene til ungdomsboliger. Der er områder, hvor vi ikke har råd til at spare. At fremme vækst og udvikling i Odense er en kerneopgave. Og vi kan heldigvis se de første spæde tegn på en positiv udvikling i Odense. Der er pres på sagsbehandlingen i byggeog erhvervssager. Og der sker meget i Odense på kulturområdet. Det er jo godt. Men det giver ekstra pres på medarbejderne. Tag nu f.eks. Karrusel, hvor støjmedarbejderne måtte på 3 dages ekstra natarbejde. Sammen med letbanen og byggeaktiviteten giver det et pres på sagsbehandlere i By- og Kulturforvaltningen. Vi skal gribe chancen, holde dampen oppe og holde fokus. Det er netop vækst og udvikling, der sikrer vi også har råd til velfærd i fremtiden. Derfor skal den grundlæggende service, erhvervslivet efterspørger, altid være i orden. Jeg kan forstå, at nogle i byrådet går meget op i sammenligninger med de andre store byer også dem, der er væsentligt rigere end Odense. I Venstre er vi stolte af vores medarbejdere, når de gør det godt og er effektive. By- og Kulturforvaltningen har allerede effektiviseret ganske betragteligt. Vores medarbejdere har hver 236 sager om året. I København og Århus er tallene til sammenligning hhv. 49 og 121. Derfor er det en kerneopgave for byrådet at sikre, at vi kan behandle ansøgninger fra investorer, virksomheder og kulturorganisationer, der vil investere og skabe vækst i vores by. Som nævnt i indledningen, så er realiteten den, at væksten i det foreliggende budgetforslag først og fremmest går til overførselsindkomster og indvandring. Derfor er det afgørende, vi som byråd står sammen om vækstdagsordenen, om at skabe rammerne for vækst! 5

6 Og netop derfor vil jeg gøre det usædvanlige at rose borgmesteren. For at stå fast. På det rigtige og nødvendige. Jeg tænker her særligt på det interview, Anker Boye gav til Lærerbladet i maj måned, hvor han bl.a. er citeret for følgende: Jeg vil fanden stjertme have vækst i denne her kommune! Jeg vil have skabt nogle arbejdspladser. Og ved du hvorfor jeg vil det? Det vil jeg have, fordi der er mange tusinde i vores by og på Fyn, der er ramt af ledighed. De fortjener, at jeg gør alt det, jeg overhovedet kan for, at de kommer ud i beskæftigelse. Og hvor skal de have beskæftigelse henne? Det skal de i den private sektor! Der er nogle virksomheder derude, der skal skabe noget arbejde, som de kan blive ansat til at stå op til om morgenen og tjene nogle penge på Og ved du hvad de skal bruge de penge på? De skal betale en lille smule i skat til kommunen, så vi kan få de penge til at investere i noget af det, vi har med at gøre. Derfor har vi et vækstben! Vi er fra Venstres side helt enige med borgmesteren. Vi er nødt til at prioritere at skabe forudsætningerne for vækst i det private erhvervsliv. Vi har ikke andet valg, hvis vi ønsker velfærd også i fremtiden. Fokus på kerneopgaven mest muligt for pengene (IV) Besparelsesmuligheder Når vi siger vi vil bruge flere driftsmidler på svage ældre, udsatte børn, Folkeskolen og vækst, så må vi også pege på områder, hvor vi vil bruge færre. I forhold til Folkeskolen har vi som nævnt en række konkrete forslag, der kan frigøre midler til kerneopgaven. Men også i forhold til de andre områder, vi ønsker at prioritere, har vi konkrete forslag. Efter en uskøn, politisk proces, har flertallet i By- og Kulturudvalget placeret en rammebesparelse på 1,5 promille på udvalgets område. Hvis det er muligt at pålægge By- og Kulturforvaltningen flere besparelser end den aftalte halve procent, er det naturligvis også muligt i de øvrige forvaltninger. Lige for lige. Politisk drilleri er OK, men ikke når det går ud over den afdeling, der er med til at danne grundlaget for den vækst, vi alle ønsker så inderligt for vores by. En 1,5 promilles reduktion i de øvrige forvaltninger vil frigøre 17,1 mio. kr. For det andet vil vi pege på de indhegnede midler fra busudbuddet og Økonomiudvalget, der er resultatet af ovenstående proces. Der er tale om to gange ca. 10 mio. kr. Men det skal stå stjerneklart for byrådets flertal, hvad konsekvensen af at fjerne pengene fra By- og Kulturudvalgets budget for kollektiv trafik er. Passagertallet er ikke steget så meget som forventet og budgetteret og letbanebyggeriet giver væsentlige udfrodringer. Når pengene fra busudbuddet så oven i fjernes, så er konsekvensen ganske enkelt betydeligt mindre kollektiv trafik. Men det er så flertallets ansvar ikke vores. 6

7 Og det vil måske klinge en anelse hult, næste gang venstrefløjen besynger den kollektive trafik For det tredje vil vi pege på at lukke perifære aktiviteter, der ikke understøtter kerneopgaven. I Venstre har vi modet til at gøre op med de hellige køer og sige rent ud, at noget er vigtigere end andet! Konkret vil vi foreslå at lukke f.eks. Bæredygtighedssekretariatet, herunder Fair Trade-initiativet, Hakuna-Matata og Byg til Vækst. I en tid, hvor vi skal prioritere hårdt, så kan politiske prestigeprojekter som reklamefremstød ude i verden for bæredygtighed, samt initiativer, der belønner tidligere kriminelle, som Hakuna Matata, nok undværes. Det samme gælder Byg til vækst. Hvis vi ikke har råd til den grundlæggende erhvervsservice og til at behandle byggesager, altså til lagkagebunden, så er der ikke råd til flødeskumstoppen i form af Byg til Vækst. Vi ønsker at fjerne unødvendige knopskydninger på den kommunale organisation og prioritere kerneopgaverne. Vi er spændt på at høre hvilke ideer til omprioritering, byrådets øvrige partier har. Vi skal passe på det, vi har (I) og kunne ønske os Et ansvarligt byråd lader ikke bygninger og infrastruktur forfalde, bare for at bruge pengene på service her og nu. For Venstre var det derfor en glæde, at vi med budgettet for 2015 tog fat på en genopretningen både for så vidt angår infrastruktur og bygninger. Vi skal nu have fulgt op på de løfter, vi gav hinanden i sidste års budgetforlig og have genopretningsplanerne for bygninger og infrastruktur ind i de kommende års budgetter. I den sammenhæng er der grund til at erindre hinanden om, at vi med havnens veje har fået én af den slags gaver, man hverken ønsker, eller egentligt har råd til at modtage. Og så har vi naturligvis en række konkrete ønsker, som vi ønsker at finde plads til i anlægsbudgettet for 2016: Vi ønsker fortsat at prioritere sikre skoleveje, konkret ønsker vi at der findes midler til cykelstien langs Fangelvej, og vil i det hele taget gerne prioritere cykelstier og supercykelstier. Motor-Cross banen i Kærby Mose skylder vi at finde midler til, det samme gælder Renovering af svømmehallernes tekniske udstyr. Det er en omkostning på 5,5 mio. kr. Men det ville være ærgerligt, hvis det kommer dertil, hvor vi er nødt til at lukke en svømmehal pga. teknisk nedbrud, Nok er 2:1-puljen ikke en éngangsomkostning, men vi foreslår alligevel at forøge 2:1-puljen med de 3 mio. kr. årligt, som SIKO ønsker. Med 2:1-puljen får vi meget for pengene, og kan samtidigt støtte den kæmpe, frivillige indsats, der ydes i idrætsklubber og foreninger. Desuden vil vi foreslå, at vi overvejer at købe hallen på Rømersvej, der hidtil har været anvende af Odense Socialpædagogiske Seminarium. Der er mangel på haller i Odense, og vi står med en éngangschance for at kunne erhverve en ekstra hal til en Borgernes Hus skal realiseres. Det er muligt at finde en fornuftig og funktionel løsning, hvor vi realiserer Borgernes Hus, uden det bliver urimeligt dyrt. 7

8 Og endelig vil vi nævne, at Kertemindevejs udvidelse fra 2-4 spor også begynder at trænge sig på. Vi skal passe på det vi har (II) også hængepartierne Bare for god ordens skyld, så erindrer vi om, at vi som byråd skylder, både når det gælder støjhandlingsplan og klimatilpasningsplan. Vi skylder de borgere og virksomheder, der berøres af letbane og andre projekter, at vi tager vores egne ambitioner alvorligt, når det gælder støj. Og vi skylder at udvise rettidig omhu i forhold til klimatilpasning. Et tredje hængeparti er letbanens afledte konsekvenser. Da byrådet vedtog letbanen glemte man en del af de afledte konsekvenser til vejændringer, om- og nybygning af lysreguleringer, trafikmålinger, skiltning o.l. Jo tættere vi kommer på at Letbanen bliver til virkelighed, jo mere påtrængende bliver det at løse de dermed forbundne udfordringer. Ikke alt koster penge (I) fuldtidspolitik Vi har også nogle ønsker, der som udgangspunkt ikke koster noget. For det første vil vi foreslå, at stillinger i kommunen fremover opslås som fuldtidsstillinger, med mindre afgørende driftshensyn taler imod. Både af hensyn til den enkelte medarbejders mulighed for at få et job og en pension, man kan leve af. Men også af hensyn til samfundet. Der SKAL være folk til det private erhvervsliv og produktionen af det, vi i den sidste ende alle sammen lever af. Vi vil derfor foreslå, at Odense Kommune dels vedtager en politik om fuldtidsstillinger, og dels på projektbasis arbejder med kombinationsstillinger. Måske kan en pædagog have en kombineret stilling i en daginstitution og en SFO? Måske kunne man sågar samarbejde med private virksomheder om ansættelser, der supplerer hinanden? Ikke alt koster penge (II) overførselsadgang Tilsvarende vil vi forelå, at alle kommunens institutioner igen får adgang til altid at overføre uforbrugte midler fra ét år til et andet. Det vil stille krav til kommunens samlede økonomistyring, men muliggøre opsparing til større anskaffelser o.l. og medføre, at vi undgår en uhensigtsmæssig adfærd med at brænde benzin af sidst på året. 8

9 Ikke alt koster penge (III) forenkling og afbureaukratisering Forenkling internt i kommunen bør gennemføres, hvor det er muligt. Konkret foreslår vi, at samtlige kantiner overføres fra By- og Kultur til Ældre- og Handicap. Det vil samle kommunens ekspertise på madområdet, og øge muligheden for samdrift og f.eks. flere leverancer fra Byens Køkken. Desuden bør administrationen tilrettelægges, så der er kortest muligt vej til løsninger. F.eks. bør Bystrategisk Stab tilbageføres fra Borgmesterforvaltningen til By- og Kultur. De store opgaver omkring f.eks. Thomas B. Thriges Gade-projektet er jo gennemført så tiden må være til forenkling og afbureaukratisering. I det hele taget er vi tilhængere af at lægge opgaver, hvor det er mest enkelt. F.eks. ved at placere de tværgående centre tættere på driften. Altså forankre Sundhedssekretariatet og Center for Velfærdsteknologi i Ældre- Handicapforvaltningen og Center for Civilsamfund i By- og Kultur. Og så er der lige Ingen budgettale fra Venstre vil være komplet uden at nævne de private fællesveje. Vi synes det er urimeligt, at nogle borgere pålægges en særlig udgift, når kommunekassen betaler for andre. Urimeligheden bliver ikke mindre af, at udgifterne til belysning på de private fællesveje også fordeles på en måde, der er meget svær at forstå rimeligheden af. Dækningsafgiftens afskaffelse er en anden mærkesag for Venstre. Vi konstaterer, det går langsomt, men der er lavet en god aftale, der sikrer, at når væksten kommer fra tegnebrættet og ud i virkeligheden, så kvitterer kommunen med et fald i dækningsafgiften. Det er så for os yderligere en god grund til at sikre, at By- og Kultur ikke bliver en stopklods eller flaskehals i byens udvikling! Jeg tror vi var mange, der i forbindelse med blomsterfestivallen glædede os over, at Odense slog sig fast som Danmarks blomstrende Hovedstad. Fra Venstres side vil vi foreslå, at vi også i andre dele af året kan glæde os over blomster i byen. Vi foreslår derfor, at budgettet til blomster i centrum fordobles. Det vil medføre en beskeden merudgift på kr. årligt. Men Odense er andet og mere end centrum! Langt de fleste odenseanere bor rent faktisk uden for centrum. Derfor vil vi fra Venstres side foreslå, at vi fremover styrker Forstadspuljen med en halv million kr. hvert år. Forstadspuljen skaber liv og aktivitet i hele kommunen, og muliggør mange gode initiativer, de frivillige foreninger og ildsjæle sætter i værk. 9

10 Afsluttende bemærkninger Som jeg har været inde på, ønsker vi fra Venstres side at bidrage til et budget i balance. Vi anerkender, at udgiftsønsker skal finansieres med tilsvarende besparelser. Budgettet 2016 er i balance. Men i horisonten tegner der sig udfordringer for 2017 og fremefter. Det vil være rettidig omhu allerede nu at begynde at drøfte, hvordan vi kan håndtere dem. Fra Venstres side ønsker vi et budget, baseret på de tre sigtelinjer: Fokus på kerneopgaven, Mest muligt for pengene, og Vi skal passe på det, vi har. Vi går til forhandlingerne med det ønske at prioritere svage ældre, socialt udsatte børn, Folkeskolen samt vækst og udvikling. Og vi har som tidligere nævnt også klare forslag til kompenserende besparelser. Men jeg er nødt til at sige meget klart, at vi også er nødt til at have en seriøs diskussion om de styringsprincipper, vi i fællesskab har aftalt. Vi har på det seneste haft en del sager, der har udfordret kommunens økonomiske styringsprincipper. Jeg nævner i flæng: Busudbud, et underfinansieret Mobil i Odense, danskudbud, beskæftigelsesreform, ældremilliarden og i det hele taget spillereglerne omkring bloktilskud og lov- og cirkulæreprogrammet. Altså at opgaverne går til de enkelte udvalg, men pengene til fælleskassen. Hertil kommer et underfinansieret CFU, der er løst for 2016, men ikke i tiden frem. Og som er født med den grundlæggende svaghed, at Børn- og Unge kan sende problemerne videre til Beskæftigelses- og Socialudvalget, uden pengene følger med. Vi er nødt til at få talt om, hvordan en både ansvarlig og rimelig økonomistyring ser ud. Og jeg er nødt til at sige, at hvis en aftale ikke er en aftale, men flertallet mener man kan skalte og valte med aftaler og styringsprincipper, afhængigt af hvilke populistiske mærkesager man ønsker at forfølge, ja så er der ingen aftale. Fra Venstres side lægger vi ryg til også når det er ubehageligt. Men vi gør det kun, hvis vi kan stole på, at vi også i fællesskab løser opgaverne inden for rammerne. Og afvigelser fra de aftalte spilleregler må kræve enighed. 10