Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village Planning in Silkeborg Municipality Speciale i landskabsforvaltning efterår 2011 Lene Meklenborg LFK Københavns Universitet

2 Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village Planning in Silkeborg Municipality 30 points speciale i landskabsforvaltning efterår 2011 Lene Meklenborg LFK Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Center for Skov og Landskab Københavns Universitet Vejleder: Professor Jørgen Primdahl Udarbejdet i samarbejde med Silkeborg Kommune Forsidefoto: Skråfoto over Mausing og omgivende landskab 2011, Aiolos Luftfoto

3 Resumé I dette speciale udarbejdes en helhedsplan for landsbyen Mausing og det omgivende landskab, beliggende i den nordlige del af Silkeborg Kommune. Dette gøres ved at anvende procesorienterede analyser og ved at udvikle en enkel borgerinddragelsesmetode, der tilsammen danner basis for udarbejdelsen af en strategi for udviklingsmål inden for opgaveområdet. Disse mål konkretiseres i et planforslag, der giver ideer til tiltag i henholdsvis landskabet og landsbyen. Tiltagene har til formål dels at styrke de kulturhistoriske og landskabelige værdier, dels at styrke beboernes bevidsthed og omsorg for disse kvaliteter og give dem et sæt fælles retningslinjer at arbejde efter. De procesorienterede analyser afdækker opgaveområdets værdier, udviklingstendenser og potentialer. Borgerinddragelsen bidrager med den lokale viden og beboernes ønsker for områdets fremtidige udvikling. Tilsammen har disse to dele suppeleret hinanden og samtidig givet projektet lokal forankring. Efterfølgende er det målet, at især den udviklede ressourcebesparende metode til borgerinddragelse kan anvendes af Silkeborg Kommune i deres videre arbejde med kommunens landsbyer. English abstract In this Masters thesis an overall site plan is worked out for the village Mausing and its surrounding landscape, situated in the northern part of Silkeborg Municipality. This is done by using process orientated analyses and by developing a simple method of citizen participation, which altogether makes the basis for working out a strategy of developmental goals towards the assignment area. These goals are specified in a site plan giving ideas of initiatives towards the landscape and the village. The purpose of these initiatives are partly strengthening the historical and landscape values, partly strengthening the citizens awareness and care about these qualities and giving them the possibility to work towards a common direction. The process orientated analyses reveals the values, developmental tendencies and potentials of the assignment area. The citizen participation contributes with the local knowledge and wishes for the future development in the area. Together these two parts complemented each other and gave the project a local anchor. Subsequently the goal is that particularly the developed low budget method of citizen participation can be used by Silkeborg Municipality in the further work with the villages in the municipality.

4 Mausings nye vartegn Det gamle transformatortårn som står på grænsen mellem landsby og landskab Afleveret den 01. december 2011 af Lene Meklenborg LFK

5 Forord Denne rapport er det konkrete resultat af mit specialearbejde som landskabsforvalter-studerende på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet. Arbejdet er udført i perioden fra maj til november I hele perioden har jeg opholdt mig hos Silkeborg Kommune i Plan og Byg. Hensigten med rapporten er at videreformidle min proces og mine resultater, som består af udvikling af en metode til borgerinddragelse, strategiske landskabsanalyser, samt konkrete forslag til tiltag i landsbyen Mausing og i det lokale landskab omkring landsbyen. Rapportens primære målgruppe er de involverede personer på studiet, medarbejdere hos Plan og Byg, Silkeborg Kommune, og beboerne i Mausing og omegn. Jeg vil rette en stor tak til professor Jørgen Primdahl for engageret og konstruktiv vejledning og tak fordi du tog turen helt ud til Mausing det har været af stor betydning for det videre forløb med projektet. Der skal også lyde en stor tak til Plan og Byg, Silkeborg Kommune, som velvilligt har stillet arbejdsplads, teknik og data til rådighed i forbindelse med mit projekt. Særlig tak til mine nærmeste sparringspartnere, Mette Vissing og Jannie Mikkelsen, som på trods af stort arbejdspres hele vejen igennem har engageret sig i min proces og læst store dele af rapporten undervejs. Tak til Anne-Mette Lade for grundig gennemlæsning af kapitel 2, og til Mathias Brovall for altid beredvillig teknisk assistance. Tak til Torsten Christensen for super flotte luftfotos af landskabet omkring Mausing fotograferet fra svævefly. En stor gruppe af beboere i Mausing og nærmeste opland har ligeledes givet uvurderlig opbakning til mit projekt uden jer var det ikke gået. I mødte trofast op, selv om I knap nok vidste hvad projektet gik ud på og hvad der kom ud af det. Tusind tak for jeres tid. Jeg håber I vil tage godt imod resultatet og at I vil have vilje og engagement til at føre nogle af tiltagene ud i livet, nu eller hen ad vejen. Held og lykke med det. Sidst, men ikke mindst, må jeg sige tak til min mand og mine to små børn, fordi I holdt ud, selv om jeg i en lang periode kun kunne være mor på deltid. Silkeborg, november 2011 Lene Meklenborg

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Problemformulering Afgrænsning og praktisk metode Projektets konkrete afgrænsning Metoden Uddybning af borgerinddragelsesmetoden Borgerinddragelsesprocessen Teoretiske metodeovervejelser Case studiet Aunsborgs fire planlægningsformer Udvikling i planlæggerroller Teoretiske vinkler på borgerinddragelse Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier Spørgeskemaer Strategisk landskabsanalyse Delkonklusion Planlægning Planlægning i det åbne land Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning De forskellige plantyper og deres retsvirkning Andre instrumenter og aktører Kommuneplan for Silkeborg Kommune Redegørelse Hovedstruktur: Visioner Retningslinjer: Mål og handlinger Delkonklusion Landsbyer Landsbyernes historiske udvikling og status i dag Definitioner på en landsby Landsbytyper og placering i terrænet Landsbyernes opståen og udvikling Status i dag - strukturudviklingen, trusler og nye muligheder Delkonklusion Mausing Analyser omkring Mausing Områdeanalyse De lokale beboere, historier og ønsker Områdets historie Landskabsanalyse Byanalyse

7 4.2. Lovgivnings- og planlægningsmæssige bindinger for Mausing-området Lovgivningsmæssige bindinger Kommune- og lokalplanlægning Delkonklusion Strategien og planen Redskaber til sikring af kulturarven og områdets øvrige kvaliteter De potentielle værdier, strategier og tiltag i landskabet Landskabets potentielle værdier og strategiske mål Plan for den konkrete indsats i landskabet De potentielle værdier, strategiske mål og tiltag i landsbyen Landsbyens potentielle værdier og strategier Konkrete tiltag i landsbyen Plan for implementering Tidsfaser Udførende parter Finansieringsmuligheder Delkonklusion Konklusion og perspektivering Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering Litteraturliste I 8. Bilagsliste..VI 2

8 1. Indledning 1.1. Baggrund I forbindelse med et erhvervsprojektophold hos Silkeborg Kommune forud for specialeperioden, erfarede jeg, at der hos kommunen er et behov for udarbejdelse af landsbyplaner, ud fra et ønske om at kunne opkvalificere planlægningen. Landsbyplanerne kan være en hjælp til at vurdere behovet for lokalplaner, udbygningsmuligheder, bevarelse/styrkelse af landsbystrukturen og samspillet med det omgivende landskab. Jeg fandt interesse for dette arbejdsområde, da jeg så en mulighed for at kombinere flere af de fagområder jeg har beskæftiget mig med under uddannelsen, blandt andet landskabsanalyse, kulturhistorie og planlægning i det åbne land. Samtidig blev det klart for mig, at borgerinddragelsen er en helt afgørende faktor, hvis de kommende planer for landsbyerne for alvor skal bære frugt. I løbet af erhvervsprojektopholdet arbejdede jeg med landskabskarakteranalysen, hvor vi under feltarbejdet også forholdt os til de mange landsbyer vi passerede. Her lagde jeg specielt mærke til landsbyen Mausing, som jeg efterfølgende besluttede at anvende som case i mit speciale. Figur 1: Mausing ligger 10 km nordvest for Silkeborg, centralt i den nordlige del af kommunen. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort. 3

9 Der er i disse tider stor bevågenhed i den offentlige debat omkring strukturændringerne i landbruget og ændringerne i bosætningsmønstre, hvor nogle områder, primært de større byer og deres nærmeste opland, oplever stor tilvækst, og andre områder affolkes og forfalder. Det medfører et behov for stillingtagen blandt planlæggere til hvordan man tackler disse forandringer, således at landområderne fortsat kan danne ramme om det gode liv. I kommuneplanen for Silkeborg Kommune (2009) pointeres det, at man ønsker at landsbyerne fremstår som attraktive bosteder, hvor beboerne har en tydelig bevidsthed om det enkelte områdes særlige karakter. Natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier, sammen med nære sociale miljøer, gør mange af landområderne attraktive i forhold til bosætning. Samtidig er disse værdier også under pres med risiko for forringelser. Nogle områder er pressede af stor tilflytning og andre er dårligt stillede på grund af affolkning. På hver sin måde risikerer de to udviklingstendenser at forringe landområdernes og landsbyernes nuværende strukturer. Mausing præges af begge tendenser, idet den med en beliggenhed ikke langt fra flere større byer (Silkeborg, Ikast, Viborg) er ideel for pendlere, eventuelt med landbrug som hobby, og samtidig er nogle områder i landsbyen under forfald, hvilket er med til at igangsætte en negativ spiral, hvor det kan blive svært at tiltrække nye beboere. På denne baggrund vil det være relevant, ved at anvende en helhedsorienteret tilgang, at udarbejde en strategi, der anviser en række indsatsområder for at opnå konkrete og realistiske mål for udviklingen i landsbyen Mausing. Ud fra strategien udarbejdes en plan for de konkrete tiltag i landsbyen og det omgivende landskab. Dette arbejde bør ideelt set anvende metoder, der både inddrager landskabet, bebyggelserne og borgerne, hvorefter det kan give inspiration til kommunens arbejde med de øvrige landsbyer Problemformulering Hvordan kan der udformes en strategi og en helhedsplan for Mausing, som både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og beboernes ressourcer? Hvilke enkle metoder til borgerinddragelse kan anvendes som værktøj til arbejdet med casen? Formålet med specialeprojektet er således at undersøge, hvordan man kan udforme en konkret strategi for en landsbys fremtid i feltet imellem traditionel Top-Down planlægning og borgerstyret (Bottom-Up) planlægning, med det formål at sikre en høj grad af ejerskab (Aunsborg et al.1989, Hansen-Møller 2008b). Dette skal ske ved at udvikle en enkel metode til en uformel tilgang til borgerinddragelse, for derigennem at foretage helhedsplanlægning, der både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og borgernes egne ressourcer. Endelig har jeg et ønske om, efter specialets afslutning, at undersøge i hvilket omfang beboerne føler ejerskab til den foreslåede plan, når den udarbejdes i et samspil mellem planlæggeren og borgerne. Formålet er desuden, at borgerinddragelsesmetoden, afprøvet på den konkrete case, derefter kan anvendes af den kommunale forvaltning til udarbejdelse af landsbyplaner for kommunens landsbyer generelt. Ud over at sikre ejerskab til planlægningen, er det målet at borgerinddragelsen skal hjælpe med at øge opmærksomheden blandt borgerne over for de kvaliteter, der findes i lokalområdet, og hvordan disse kvaliteter bevares eller styrkes. Samtidig giver borgerinddragelsen planlæggerne kvalificerede inputs ud fra beboernes store lokale viden og de lokale behov. 4

10 1.3. Afgrænsning og praktisk metode Projektets konkrete afgrænsning Fysisk afgrænses projektet til landsbyen Mausing, med det opland omkring landsbyen, som beboerne selv opfatter som hørende til byen. Dette giver dog ikke en klar afgrænsning, da beboerne har divergerende opfattelser af, hvor grænserne går. Derfor behandler jeg området ud til den maksimale grænse anført af beboerne, bortset fra de områder, der falder uden for ejerlavets grænser. Mausing Mølle tages dog med, selv om den ligger lige uden for ejerlavet, da beboere næsten entydigt har angivet den som hørende med (Figur 2). Satellit 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Kilometers Figur 2: Illustration af de forskellige grænser for det geografiske område, som de adspurgte beboere mener hører med til Mausing, markeret med forskellige farvesignaturer. Den sorte stiplede linje afgrænser projektområdet. Betegnelsen Satellit angiver, at de der bor derude, kommer til arrangementer og er medlem af beboerforeningen i Mausing, selv om de bor uden for det område, der opfattes som hørende med. Kilder: Datalag fra Silkeborg Kommune, beboere i Mausing, som familievis har indtegnet afgrænsningerne på kort til 1. beboermøde, 07. juli

11 Metoden Baggrunden for min metode er en række spørgsmål, som opstod ud fra mine første indtryk af Mausing. Her var umiddelbart tale om en strukturmæssigt velbevaret landsby, med en tydelig stjerneudskiftning, men samtidig med en del forfaldne bygninger og nogle pudsige nåletræsbeplantninger midt inde i landsbyen. Desuden bemærkede jeg, at der kun var ganske få nyere huse, måske blot to, der kan betegnes som almindelige parcelhuse. Resten af bebyggelsen udgøres af gårde og ældre landsbyhuse, og der er kun sket begrænset udflytning. Det gav en fornemmelse af at tiden har stået stille, og måske også for stille. Hvordan kan man sikre sig, at landsbyen ikke efterhånden smuldrer helt hen? Hvordan bevares de hegn og andre skel i landskabet, som markerer stjerneudskiftningsmønsteret? Er borgerne selv opmærksomme på og interesserede i at bevare de bygningsmæssige og landskabelige værdier, som tydeligvis stadig er til stede? Metoden er i to dele: 1. Afprøvning af en enkel borgerinddragelsesmetode, som jeg udvikler undervejs, se afsnit Uddybning af borgerinddragelsesmetoden. 2. Anvendelse af strategiske landskabs- og landsbyanalyser, for at identificere værdier, udviklingstendenser og trusler, samt potentielle udviklingsmuligheder for landsbyen og dens omgivende landskab. Disse to dele anvendes til at udarbejde en mere konkret plan for den udvalgte landsby, opdelt i tidsfaser og implementeringsmuligheder. Analyserne udføres som litteratur- og kortstudier, suppleret med registreringer i marken ved den udvalgte case. Her tages udgangspunkt i et sæt af procesorienterede, dynamiske landskabsanalyser, som beskrevet af Primdahl (2007), se nærmere beskrivelse i afsnit Strategisk landskabsanalyse. Den konkrete plan udarbejdes på baggrund af de opnåede resultater fra de procesorienterede analyser og borgerinddragelsesprocessen, og den fremlægges for borgerne ved hjælp af kort og visualiseringer. Alle kort er indsat med nord opad. De historiske kort er hentet fra Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside og er gengivet med deres tilladelse (copyright-indehaver) Uddybning af borgerinddragelsesmetoden Inspireret af fremgangsmåden for landsbyplanlægningen i andre kommuner (Esbjerg Kommune 2011, Vejle Kommune 2011b), afprøves i dette speciale en metode til borgerinddragelse, som befinder sig midt imellem hvad jeg betragter som to yderpoler: Bottom-Up, hvor planlægningen stort set er styret og sat i gang af borgene, og traditionel (funktionalistisk) planlægning, hvor borgerinddragelsen er af mere symbolsk karakter og først sker efter at en række vigtige beslutninger er taget (Aunsborg et al. 1989, Delman 2011). Samarbejdet mellem borgere og myndighed på et tidligt stadie sikrer gensidig læring og at borgerne ikke kommer til at bygge deres ideer på tiltag, der rent planlægnings- og lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Mine kriterier for metoden er, at den skal være enkel, uformel og lavpraktisk så at sige med kaffekanden under armen og ud i virkeligheden. På denne måde opfyldes formodentlig endnu et vigtigt kriterium at metoden er ressourcebesparende. Gennem specialet afprøves det, hvor langt man kan komme med denne fremgangsmåde, og om det overhovedet kan bruges. Mit forslag til en metode er derfor at afholde tre møder med en gruppe borgere fra det lokalsamfund, hvor der skal planlægges, i dette tilfælde Mausing. 6

12 Første møde afholdes med det formål at samle informationer om, hvordan området fungerer i dag, for at afklare forventninger, ønsker og muligheder begge veje, og for at få de lokale historier med. Dette gøres ved at beboerne besvarer en række skriftlige spørgsmål, se i afsnit Borgerinddragelsesprocessen, hvordan jeg gjorde i praksis i Mausing. Desuden indtegner beboerne på kort hvilket område der opfattes som hørende til landsbyen. Det næste møde er en byvandring, hvor områdets nuværende fremtoning og mulighederne for nye tiltag diskuteres. På det tredje møde fremlægges planlæggerens bud på en strategi og en plan med konkrete målsætninger for områdets fremtid, med det formål at modtage beboernes kommentarer til disse. Planen består af tiltag, som beboerne selv kan iværksætte, eventuelt ved at søge LAG midler og andre fonde (se også afsnit Andre instrumenter og aktører), samt tiltag, som også kræver inddragelse af de kommunale myndigheder. Forslagene opdeles ligeledes i forskellige tidshorisonter. Hvis der er mange indvendinger eller der af andre årsager sker væsentlige ændringer i det endelige planforslag, kan der eventuelt afholdes et slutmøde, hvor de nye eller ændrede forslag præsenteres, og hvor det yderligere konkretiseres, hvordan borgene rent praktisk kan komme i gang med tiltagene. Et sådant møde ønsker jeg at afholde efter afslutningen af specialet, også for at kunne undersøge i hvor høj grad beboerne føler ejerskab til den endelige plan. En metode til at få påbegyndt den indledende kontakt til en landsby, er at henvende sig til relevante sammenslutninger, så som beboerforening, lokalråd, landsbyudvalg, menighedsråd, lokale medier, landsbyens opslagstavle etc. Disse netværk anvendes til at lægge op til en bredere kontakt, således at forhåbentlig alle beboere i det pågældende lokalområde bliver opmærksomme på projektet og dermed får mulighed for at involvere sig, hvis de ønsker det. Hvis man vil være helt sikker på at nå ud til alle i området, kan man foretage en husstandsomdeling af en folder eller lignende. En svaghed ved borgerinddragelsen er spørgsmålet om, hvem der deltager i møderne om det er et repræsentativt udsnit af borgerne, eller der er overvægt af folk med højt uddannelsesniveau, bestemte aldersgrupper, primært tilflyttere, eller om der er yderligere faktorer, der gør sig gældende. Det kræver en stillingtagen til, hvordan indkaldelsen til borgermøderne skal foregå, således at man sikrer, at der ikke er nogen der udelukkes på forhånd, men samtidig uden at processen bliver alt for tidskrævende Borgerinddragelsesprocessen I det følgende beskrives hvordan jeg afprøvede min borgerinddragelsesmetode i praksis, hvem der mødte op, og hvilke resultater jeg opnåede. Den konkrete effekt af arbejdet udmøntes i strategien og planforslaget i rapportens kapitel 5, og metodens anvendelighed evalueres i konklusionen. Første skridt var en kontakt til beboerforeningen i Mausing, hvor formanden gav mig de mailadresser hun havde på beboere i Mausing og nærmeste opland (10 stk.). Jeg sendte mail til disse beboere 07. juni 2011, se Bilag 1. Samme skrivelse kom i Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området, udgivet 1. juli Beboerforeningsformanden fremlagde mit ærinde på foreningens generalforsamling 25. juni Min første registreringstur (ud af i alt fire ture, ud over beboermøderne) fandt sted sammen med min vejleder 29. juni Her blev etableret den første kontakt med enkelte beboere. 7

13 Første beboermøde blev afholdt 07. juli 2011, med ca. 20 fremmødte i alle aldre, som udfyldte spørgeskemaer og tegnede Mausing-områdets afgrænsning på kort, se Bilag 3 og Figur 2. Spørgsmålene til beboerne skulle besvare disse overordnede spørgsmål: Hvad ønsker I her i Mausing hvad er jeres fremtidsdrømme? Hvad kan I selv gøre for at bevare Mausing som en attraktiv landsby? Andet beboermøde var en byvandring 14. juli 2011, hvor ca. 15 beboere deltog, sammen med Mette Vissing, arkitekt og planlægger i Silkeborg Kommune. Se Bilag 4. Begge møder forløb over forventning, både hvad angik engagement og fremmøde. Herefter indrykkede jeg et opfølgende indlæg i Lokalbladet, med udgivelse 1. oktober 2011, hvor jeg varslede det næste møde, se Bilag 5. Efter at have udarbejdet et bud på en plan for tiltag, ud fra egne ideer og inputs fra beboerne, afholdt jeg et tredje beboermøde 13. oktober 2011, med fremlæggelse af mine forslag. Her mødte flere beboere op, som jeg ikke havde set før, og jeg fornemmede en god opbakning til mit arbejde og mine forslag. Efterfølgende modtog jeg flere meget positive kommentarer. Figur 3: Det tredje beboermøde i Mausing, hvor skitserne til planforslaget blev fremlagt. Omkring 15 voksne og 5 børn mødte op. Kilde: Haugaard (2011). Efter dette møde har jeg indarbejdet beboernes tilbagemeldinger. Efter aflevering af specialet modtager beboerne 1-2 eksemplarer af rapporten til cirkulation i landsbyen, og jeg påtænker at holde en endelig fremlæggelse for beboerne i januar Dels har beboerne selv opfordret mig til dette, og dels ønsker jeg, som tidligere nævnt, at vurdere graden af ejerskab over for den udarbejdede plan. Desuden vil jeg indsende et afsluttende indlæg til næste nummer af Lokalbladet, der udgives 15. januar Generelt fornemmede jeg, at det var en blandet gruppe borgere, der deltog i møderne, måske med lidt overvægt af højtuddannede og ressourcestærke personer. Hele aldersspektret var i hvert fald repræsenteret, men med hensyn til øvrige faktorer så som uddannelsesniveau og beskæftigelse er det meget svært at vurdere, om gruppen udgjorde et repræsentativt udsnit af de lokale beboere, da jeg ikke kender statistikken for disse faktorer i opgaveområdet. Jeg har et forsigtigt bud på, at jeg har mødt mindst ¼ af hele opgaveområdets beboere. Det opfatter jeg som et meget tilfredsstillende resultat set i forhold til, at dette er et studieprojekt, hvor man måske kunne forvente en lavere interesse end hvis det var et professionelt projekt. Se også afsnit De lokale beboere, historier og ønsker for omtrentlig opgørelse af antal beboere i opgaveområdet. 8

14 Svagheder ved min borgerinddragelsesproces Kontakten via mails har den svaghed, at det kan være svært at få fat i alles adresser, og at især de ældre beboere ikke er vant til at bruge computer, hvis de overhovedet har én. En del landsbyer har deres egen hjemmeside, en sådan findes også for Mausing, dog fælles med flere andre af de omkringliggende lokalsamfund. Hjemmesiden blev imidlertid nedlagt undervejs i min specialeperiode, så den fik jeg ikke benyttet. I Mausing findes et stærkt socialt netværk, og det har vist sig at være en af de mest effektive veje til at sprede nyheder i dette lokalområde men det vil formentlig være meget forskelligt fra landsby til landsby. I dette tilfælde var jeg heldig, at der findes et lokalblad, som bl.a. dækker Mausing-området, og ydermere passede udgivelsestidspunktet af det kommende nummer godt ind i min tidsplan. Dernæst var det en heldig omstændighed, at beboerforeningens generalforsamling netop fandt sted et par uger før mit første planlagte beboermøde. Det var altså tilfældigheder, der kom til at få afgørende betydning for en hurtig og bred udmelding i lokalområdet om mit projekt, og dermed for det store fremmøde til mit første borgermøde Teoretiske metodeovervejelser Idet specialet omhandler en enkelt case, som jeg formoder repræsenterer en typisk landsbysituation for Silkeborg Kommune, præsenteres i dette afsnit mine overvejelser om anvendelse af relevant teori omkring casestudier, planlægning, borgerinddragelse og strategiske analysemetoder Case studiet Et case studie går ud på at undersøge et enkelt eller nogle få eksempler på en problematik eller et fænomen. Dette eller disse eksempler studeres meget detaljeret, og formålet er herefter at kunne sige noget generelt om tilsvarende problematikker eller fænomener ud fra casen. Der er imidlertid en udbredt opfattelse af, at det ikke er så oplagt endda at kunne drage generelle konklusioner ud fra en så snæver undersøgelseskreds. Denne og andre opfattelser af værdien af case studier diskuteres af Flyvbjerg (2001, 1991) og refereres i det følgende med det formål at godtgøre værdien af dette projekts eneste case. Flyvbjerg anfører, at det er nødvendigt for at udvikle forskningen, både at anvende casestudier og de store kvantitative undersøgelser. Hans påstand er, at der er en ubalance inden for mange fagområder i relation til studiet af menneske og samfund (herunder planlægning), således at casestudierne er underrepræsenterede, og at et fagområde uden gode casestudier er et svagt fagområde. Kun gennem cases kan de faglige kompetencer hæves til højere niveauer, idet de teoretiske betragtninger får mulighed for at blive testet i en virkelig kontekst. Case studiets nærhed til virkelige situationer med dets væld af detaljer udvikler både et nuanceret syn på virkeligheden og giver personlige erfaringer med de relevante færdigheder. Ofte vil et case studie vise, at forskernes forudfattede hypoteser ikke holder i virkeligheden, og man kan godt forsvare at generalisere ud fra de opnåede resultater i en enkelt case, hvis man blot ikke overvurderer betydningen af en sådan generalisering (Flyvbjerg 2001, Flyvbjerg 1991) 9

15 Aunsborgs fire planlægningsformer Aunsborg et al. (1989) beskriver fire former for planlægning, der symboliseres ved de fire aktører, som deltager i planlægningsprocessen: Planlæggeren, bygherren, politikeren og borgeren, se Figur 4. Aunsborg argumenterer for, at man bør inddrage alle fire metoder/aktører, hvis man vil sikre en effektiv planlægning, da mange problemer, behov og ønsker ellers ikke vil blive tilgodeset. I figuren har jeg indtegnet, hvor jeg vurderer, at dette speciales planlægningsmetode befinder sig. De fleste af de nævnte plantyper i følgende tekst beskrives nærmere i afsnit De forskellige plantyper og deres retsvirkning. Den funktionalistiske planlægning ses til venstre i figuren og arbejder på at sikre et områdes funktionalitet ved hjælp af offentlig regulering og zonering af arealerne til forskellige funktioner. Denne metode har været klassisk inden for den fysiske planlægning gennem mere end et halvt århundrede, hvorigennem man rationelt søger at sikre de basale funktioner som arbejde, bolig, rekreation og offentlig service. Denne form for planlægning er den mest udbredte i Danmark og kommer primært til udtryk igennem kommuneplanlægningen. Som modpol hertil ses forhandlingsplanlægningen, som repræsenteres ved bygherren. Her arbejdes ud fra en forhandling mellem den private investor og det offentlige, med andre ord en dereguleringstankegang med mindst mulig indblanding fra politikerne. Til gengæld får det offentlige herigennem mulighed for at få realiseret flere planer, end hvis de selv skulle finansiere det hele. En del lokalplaner fremkommer i et samarbejde mellem det private og det offentlige, samt sektorplaner som for eksempel varmeforsyningsplaner etc. Øverst i figuren ses den politologiske planlægning, der repræsenterer den politiske virkelighed, som planlæggerne må agere indenfor, med mest mulig central styring og dermed sikring af de politiske krav. Denne planlægningsform betegnes også som Top-Down planlægning. Det er således politikerne, som afvejer planernes mulighed for realisering, både i forhold til den økonomiske og politiske situation. Denne planlægningstype bygger på det repræsentative demokrati, hvor politikerne beslutter, hvilken vej samfundsudviklingen skal gå. Landsplanlægningen i form af direktiver og landsplanredegørelser repræsenterer denne form for planlægning. Nederst i figuren ses den participatoriske planlægning, der er kendetegnet ved direkte borgerinddragelse, også kaldet Bottom-Up, som modvægt til at opfatte planlægningen som et offentligt magtmiddel. Denne planlægning er præget af decentralisering og foregår på det helt lokale niveau, hvor borgernes ideer og meninger tages med i betragtning, inden planerne udformes. Denne form for planlægning kan også opstå helt på borgernes eget initiativ og resultere i forslag til planer inden for et lokalområde, eller borgerne kan rejse ønsker om udarbejdelse af planer over for myndighederne. Eksempler på sådanne planer kan være lokalplaner, helhedsplaner eller naturplaner, samt forskellige tiltag iværksat af f.eks. græsningslaug og Lokale Aktions Grupper (LAG-grupper, se også afsnit Andre instrumenter og aktører) (Aunsborg et al.1989, Hansen- Møller 2008b). 10

16 Figur 4: De fire planlægningstyper. Specialets metode er indtegnet med blå cirkel. Kilde: Aunsborg et al Udvikling i planlæggerroller Undersøgelser foretaget af Sehested (2003) har vist, at planlæggernes rolle i den offentlige forvaltning er under forandring på flere planer. Der er et køns- og generationsskifte i gang, således at det typisk er yngre kvinder der erstatter ældre mænd, og det medfører samtidig et skift fra autoritære og autonome planlæggerroller til mere forhandlings/dialogsøgende planlæggere, hvor man i langt højere grad end tidligere er ude og tale med borgerne. Den offentlige forvaltning bevæger sig ifølge Sehested fra en traditionel, hierarkisk tilgang til planlægningen, mod en mere netværksbaseret planlægning, hvor strategi- og projektplanlægning er i fokus. Strategisk planlægning er defineret som mål, visioner og klare prioriteringer, og projektplanlægning skal forstås som ad hoc indsatser ud fra lokalt definerede behov og krav, skabt i fællesskab mellem 11

17 private og det offentlige. Planlægningen sker med udgangspunkt i en fælles opnået forståelse og ansvarsfølelse, hvor grænserne mellem borgerne og det offentlige udviskes, i modsætning til tidligere tiders mere udbredte brug af regler og kontrol (Sehested 2003) Teoretiske vinkler på borgerinddragelse AELIA-modellen Et ph.d. studie af Delman (2011) argumenterer for, at borgerne, på trods af ovennævnte tendenser, har meget lidt reel indflydelse på de planer, der udarbejdes af planlæggerne, da borgerinddragelsen først sker på et så sent stadie, at den kun opnår symbolsk karakter. Delman efterlyser en revision af planloven, der sikrer borgerne mere ansvar, ved at flytte borgerinddragelsen om i de tidlige faser af planprocessen, således at borgerne kan inddrages som en ressource til at berige og kvalificere den planlægning, der foretages. Samtidig sikres opbakningen og ejerskabet til beslutningerne. Delman har udviklet AELIA-modellen som et bud på at kvalificere borgerinddragelsen. AELIA bygger på fem elementer: Attention, Experience, Learning, Influence og Action. Attention handler om at skabe opmærksomhed om det aktuelle projekt, på det tidligst mulige stadie. Det kræver overvejelser om, hvilke metoder, der virker plakater, foldere, interaktive skærme osv. Experience referer til, at det skal være sjovt at deltage, og folk skal have noget ud af at deltage. Det er også vigtigt at tilpasse virkemidlerne til de målgrupper, man vil fange opmærksomheden hos. Learning går ud på at klargøre rammerne for indflydelsen (lovgivning, økonomi osv.), så der ikke skabes falske forhåbninger. Med andre ord en opbygning af viden og fælles forståelse begge veje, så også planlæggerne gøres opmærksom på borgernes hverdag, behov og visioner. Influence handler om at borgernes indflydelse rent faktisk er til stede. Hellere lidt indflydelse som kan gennemføres, da brudte løfter giver modstand både mod den aktuelle sag og generelt mod deltagelse i sådanne processer. Action betyder at der følges op på beslutningerne på en synlig måde, gerne ved at afprøve tingene i fællesskab inden de endelige beslutninger træffes. En sådan handlingsorienteret proces gør det mere konkret, hvilket letter engagementet hos borgerne (Delman 2011). ABCD metoden ABCD metoden står for Asset Based Community Development og er en amerikansk metode til involvering af borgerne med fokus på at identificere og mobilisere de lokale ressourcer. Metoden er i Danmark især blevet anvendt af Vejle Kommune, som har tilpasset den til en dansk kontekst, hvorfor den herhjemme også er kendt som Vejle modellen for ABCD (Vejle Kommune 2011a). Metoden henleder opmærksomheden på at danne modpol til den problemorienterede tilgang, der ofte medvirker til at forstærke en negativ spiral, således at der fokuseres på muligheder og håb, i stedet for at interessere sig for det der ikke fungerer. ABCD metoden er en blandt mange ressourcebaserede metoder som ofte også benævnes anerkendende tilgang eller AI - hvor ABCD metoden er særligt målrettet til byudvikling (Agger & Hoffmann 2008, Vejle Kommune 2011a). Arbejdet med metoden foregår i et samspil mellem interne og eksterne ressourcer, hvor de eksterne primært skal fungere som fødselshjælpere for de interne/lokale ressourcer, da det jo er de lokale, der skal bære tingene videre, når et projekt er afsluttet. Metoden opstiller tre gode råd til planlæggernes rolle i vellykkede udviklingsprojekter: 1. Undgå at tage ansvaret fra folk hvad de lokale selv kan gøre, skal planlæggerne ikke gøre. 2. Giv folk tid og plads til at handle på egen hånd, således at man viser tillid til de lokales evner. 12

18 3. Hold fokus på det, der kan skabe udvikling, da det er her ressourcerne ligger - og ignorér det, der ikke kan bidrage til udviklingen (Dahl & Holck-Christiansen 2006). Udvikling og problemløsning vil ofte være to sider af samme sag, idet løsningen som regel ligger i udviklingen (hvis den er positiv). I praksis fokuseres på de gode erfaringer, de ønskede forventninger og resultater i den måde man stiller spørgsmål til og taler med borgergruppen på. (Dahl & Holck-Christiansen 2006) Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier Den engelske planlægningsprofessor Patsy Healey har givet inspiration til den teoretiske del af programmet Diaplan ( Dialogbaserede projekter i kulturlandskabet ) (Healey 1998, Primdahl 2011), hvor man arbejder med fire processer, som indgår i arbejdet med strategiske planer og landskabsstrategier: 1. Diskussion af den overordnede fortælling 2. Statusafklaring 3. Mobilisering af vidensressourcer 4. Udvikling af strategiske ideer og projekter Punkterne er tæt forbundne og vil ofte forløbe med et vist overlap både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Det første punkt handler om at mobilisere interesse for området og den plan, der skal udarbejdes, uanset om initiativet kommer fra lokalsamfundet eller fra kommunen. Statusafklaringen er vigtig for at vide, hvad udgangspunktet er, som forudsætning for at kunne opstille opnåelige mål. Jo flere involverede, jo vigtigere er afklaringen af baggrunden for problemstillingen, lige som det også hører med at afklare hvordan planerne efterfølgende skal implementeres. Tredje punkt drejer sig om, ved hjælp af statistik, kort, eksterne (fagfolk eksperter ) og interne (beboerne) ressourcer mv., at etablere et vidensgrundlag om det lokale områdes processer. Sidste punkt omkring strategiske ideer drejer sig om, i tæt samarbejde med beboerne og andre samarbejdspartnere, at formulere den samlende ramme omkring udviklingen, ud fra hvilken man kan foretage en mere detaljeret planlægning. Der bør heri fokuseres på de vigtigste projekter, der kan være med til at sætte en god spiral i gang (Primdahl 2011) Spørgeskemaer Jeg har valg ikke at fokusere på en bestemt teori inden for spørgeskemaer, da jeg er klar over, at det er et meget stort teoretisk felt, som det vil være meget tidskrævende at få et dybere kendskab til. Jeg har i stedet opbygget mine spørgsmål ud fra en bevidsthed om, at jeg ville foretage en kvalitativ undersøgelse af en lille gruppe beboeres holdninger til deres lokalsamfund. Mine spørgsmål skulle primært fungere som et praktisk arbejdsredskab i forbindelse med første beboermøde til at indhente og fastholde en række informationer på kort tid. Jeg formulerede korte, åbne spørgsmål, som gav helt frie svarmuligheder. Jeg indledte spørgeskema-seancen med at holde et forklarende oplæg, hvorefter beboerne selv noterede svarene på spørgsmålene, imens jeg var til stede, således at jeg var til rådighed med uddybende forklaringer, hvis der var behov for det. I praksis fungerede det som en form for gruppeinterview, hvor beboerne familievis selv udførte notatarbejdet. Således fik jeg i løbet af to timer besvaret 20 spørgsmål af hver familie, 6 familier i alt. Spørgsmålene og besvarelserne fremgår af Bilag 3. Til andet beboermøde (byvandringen) stillede jeg også en række spørgsmål på skrift, som havde til formål at samle tråden op fra det foregående møde og fastholde de emner vi diskuterede undervejs. Disse spørgsmål og besvarelser fremgår af Bilag 4. 13

19 Strategisk landskabsanalyse Primdahl (1999) argumenterer for, at klassiske landskabsanalyser mangler procesorientering, idet de ikke forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. Dette gør analyserne mangelfulde i forhold til planlægning i jordbrugslandskabet, som netop er dynamisk. En mere strategisk tilgang ser landskabsværdierne i et dynamisk perspektiv hvor strategisk betegner fremtids- og prioriteringsorienterede analyseformer, som forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. De traditionelle analyser er dog stadig relevante, men kan ikke stå alene, idet de kun svarer på det første af følgende fire spørgsmål: 1. spørgsmål: Hvad er værdifuldt? For at besvare dette, anvendes tematiske analyser, som definerer områdets styrker og værdier, så som rekreative værdier, beskyttelsesværdier, etc. 2. spørgsmål: Hvad sker der? Ved at analysere kort og luftfotos, statistikker, spørgeskemaer og interviews, kan tendenserne i de helt aktuelle forandringer kortlægges, og på den baggrund kan det vurderes, hvorvidt en kommende plan vil gå med eller imod udviklingstendenserne 3. spørgsmål: Hvad er truet? Ud fra svarene på de første spørgsmål identificeres hvilke værdier, der kan blive udsat for uønskede ændringer. Det kan både dreje sig om igangværende og potentielle trusler, og de skal kunne identificeres med fysiske afgrænsninger og prioriteres. 4. spørgsmål: Hvad er potentielt værdifuldt, og hvor er der behov for forbedringer? Ved at sammenholde resultaterne fra de tre første analyser og forholde sig til spændingen mellem det historiske, det aktuelle og det potentielle, kan der fokuseres på områdets muligheder og behov for indsatser, for eksempel i forhold til at optimere naturindholdet, de rekreative funktioner etc Delkonklusion De omtalte teoretikeres syn på borgerinddragelse og samarbejdsdreven planlægning udtrykker at mange trækker i den samme retning, hen imod større og tidligere involvering af de lokale borgere. Der er begrundelser nok for vigtigheden af borgernes medinddragelse, hvilket også er en meget væsentlig del af mit ærinde i dette speciale. Min uformelle tilgang til borgerinddragelsen har fungeret tilfredsstillende i praksis, selv om det alt i alt har været lidt mere tidskrævende end forventet. Jeg oplevede god opbakning blandt de deltagende beboere til projektet, og dialogen var god og konstruktiv. Processen omkring arbejdet med borgerinddragelsen har dog haft et lidt ad hoc-præget forløb, hvilket vel er forventeligt, når det handler om at udvikle en metode undervejs. Gennem processen har jeg især været optaget af, hvordan jeg kunne opnå at mit arbejde med Mausing-området kunne påvirke beboernes drivkraft yderligere til at sikre en god udvikling i området. I forhold til konkret anvendelse af de indhentede informationer fra beboerne og fra mine egne analyser i marken, har jeg fundet det relevant at tage udgangspunkt i Primdahls (1999) forslag til strategiske, procesorienterede landskabsanalyser. Disse analysemetoder har givet inspiration til opbygningen af afsnit 4.1. Analyser omkring Mausing, med henblik på at finde frem til områdets værdier, trusler og potentialer. 14

20 2. Planlægning Kapitlet består af en kort redegørelse over udviklingen af planlovsinstrumentet, med hovedvægt på perioden fra 1970 erne og frem til i dag (dog ser jeg bort fra de seneste ændringer i ), samt en beskrivelse af de forskellige plantyper, for at illustrere hvilke planlægningsmæssige niveauer det kan være relevant at arbejde på i forbindelse med landsbyplanlægning. Derefter en opsummering af Silkeborg Kommunes kommuneplan for , for de emner, der er relevante i forhold til landsbyerne generelt og specifikt for den del af kommunen, som Mausing befinder sig i. Dette er for at få et overblik over det overordnede plangrundlag, der gør sig gældende for landsbyerne i kommunen. Der henvises desuden til afsnit Kommune- og lokalplanlægning hvor de specifikke rammebestemmelser fra kommuneplanen, som gælder for specialets case, gennemgås Planlægning i det åbne land Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning Baggrund Det åbne lands planlægning har i dag det primære formål at sikre en stillingtagen til alle aktiviteter i det åbne land og at der bevares en klar grænse mellem by og land. Byspredning i det åbne land har dog ikke altid været anset som et problem, men i løbet af 1950 erne kom der fokus på, om denne udvikling var ønskelig i det lange løb. Reelt lykkedes det først i 1970 erne at få styr på den spredte byvækst og sommerhusudstykningerne (Kristensen & Primdahl 2008). Der var dog en del reguleringer af betydning for det åbne land før den tid, men med varierende effektivitet, blandt andet gennem skovloven, naturfredningsloven, landbrugsloven m.fl. Skovloven indførte med fredskovspligten i 1805 en klar opdeling mellem skov og åbent land samt en sikring af skovene til skovbrugsformål. Naturfredningsloven indførte i 1937 forbud mod bebyggelse inden for bestemte zoner omkring skove og strande, men allerede fra 1917 blev fredninger ud fra landskabseller naturbeskyttelseshensyn et vigtigt instrument mod bebyggelse i de mest værdifulde natur- og landskabsområder. I perioden 1969 til 1975 blev tre nye love vedtaget: By- og Landzoneloven (1969), som opdelte landet i de zoner vi kender i dag, Lov om lands- og regionplanlægning (1973) samt Kommuneplanloven (1975). Disse tre love blev i 1992, uden ændring af deres hovedprincipper, sammenskrevet til Lov om planlægning (Kristensen & Primdahl 2008). Det nuværende plansystem Lov om planlægning, i daglig tale planloven, regulerer arealudnyttelsen på to forskellige måder: Med planloven opdeles landet i tre zoner: Byzone, sommerhusområder, og landzone (alt hvad der falder uden for de to øvrige zoner, og forbeholdt de primære jordbrugserhverv). Gennem planpligten, som forudsætter at der udarbejdes en plan ved enhver overførsel af arealer fra én zone til en anden (dog ikke nødvendigvis ved tilbageførsel til tidligere zonestatus). 15

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. september 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere