Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune"

Transkript

1 Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village Planning in Silkeborg Municipality Speciale i landskabsforvaltning efterår 2011 Lene Meklenborg LFK Københavns Universitet

2 Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village Planning in Silkeborg Municipality 30 points speciale i landskabsforvaltning efterår 2011 Lene Meklenborg LFK Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Center for Skov og Landskab Københavns Universitet Vejleder: Professor Jørgen Primdahl Udarbejdet i samarbejde med Silkeborg Kommune Forsidefoto: Skråfoto over Mausing og omgivende landskab 2011, Aiolos Luftfoto

3 Resumé I dette speciale udarbejdes en helhedsplan for landsbyen Mausing og det omgivende landskab, beliggende i den nordlige del af Silkeborg Kommune. Dette gøres ved at anvende procesorienterede analyser og ved at udvikle en enkel borgerinddragelsesmetode, der tilsammen danner basis for udarbejdelsen af en strategi for udviklingsmål inden for opgaveområdet. Disse mål konkretiseres i et planforslag, der giver ideer til tiltag i henholdsvis landskabet og landsbyen. Tiltagene har til formål dels at styrke de kulturhistoriske og landskabelige værdier, dels at styrke beboernes bevidsthed og omsorg for disse kvaliteter og give dem et sæt fælles retningslinjer at arbejde efter. De procesorienterede analyser afdækker opgaveområdets værdier, udviklingstendenser og potentialer. Borgerinddragelsen bidrager med den lokale viden og beboernes ønsker for områdets fremtidige udvikling. Tilsammen har disse to dele suppeleret hinanden og samtidig givet projektet lokal forankring. Efterfølgende er det målet, at især den udviklede ressourcebesparende metode til borgerinddragelse kan anvendes af Silkeborg Kommune i deres videre arbejde med kommunens landsbyer. English abstract In this Masters thesis an overall site plan is worked out for the village Mausing and its surrounding landscape, situated in the northern part of Silkeborg Municipality. This is done by using process orientated analyses and by developing a simple method of citizen participation, which altogether makes the basis for working out a strategy of developmental goals towards the assignment area. These goals are specified in a site plan giving ideas of initiatives towards the landscape and the village. The purpose of these initiatives are partly strengthening the historical and landscape values, partly strengthening the citizens awareness and care about these qualities and giving them the possibility to work towards a common direction. The process orientated analyses reveals the values, developmental tendencies and potentials of the assignment area. The citizen participation contributes with the local knowledge and wishes for the future development in the area. Together these two parts complemented each other and gave the project a local anchor. Subsequently the goal is that particularly the developed low budget method of citizen participation can be used by Silkeborg Municipality in the further work with the villages in the municipality.

4 Mausings nye vartegn Det gamle transformatortårn som står på grænsen mellem landsby og landskab Afleveret den 01. december 2011 af Lene Meklenborg LFK

5 Forord Denne rapport er det konkrete resultat af mit specialearbejde som landskabsforvalter-studerende på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet. Arbejdet er udført i perioden fra maj til november I hele perioden har jeg opholdt mig hos Silkeborg Kommune i Plan og Byg. Hensigten med rapporten er at videreformidle min proces og mine resultater, som består af udvikling af en metode til borgerinddragelse, strategiske landskabsanalyser, samt konkrete forslag til tiltag i landsbyen Mausing og i det lokale landskab omkring landsbyen. Rapportens primære målgruppe er de involverede personer på studiet, medarbejdere hos Plan og Byg, Silkeborg Kommune, og beboerne i Mausing og omegn. Jeg vil rette en stor tak til professor Jørgen Primdahl for engageret og konstruktiv vejledning og tak fordi du tog turen helt ud til Mausing det har været af stor betydning for det videre forløb med projektet. Der skal også lyde en stor tak til Plan og Byg, Silkeborg Kommune, som velvilligt har stillet arbejdsplads, teknik og data til rådighed i forbindelse med mit projekt. Særlig tak til mine nærmeste sparringspartnere, Mette Vissing og Jannie Mikkelsen, som på trods af stort arbejdspres hele vejen igennem har engageret sig i min proces og læst store dele af rapporten undervejs. Tak til Anne-Mette Lade for grundig gennemlæsning af kapitel 2, og til Mathias Brovall for altid beredvillig teknisk assistance. Tak til Torsten Christensen for super flotte luftfotos af landskabet omkring Mausing fotograferet fra svævefly. En stor gruppe af beboere i Mausing og nærmeste opland har ligeledes givet uvurderlig opbakning til mit projekt uden jer var det ikke gået. I mødte trofast op, selv om I knap nok vidste hvad projektet gik ud på og hvad der kom ud af det. Tusind tak for jeres tid. Jeg håber I vil tage godt imod resultatet og at I vil have vilje og engagement til at føre nogle af tiltagene ud i livet, nu eller hen ad vejen. Held og lykke med det. Sidst, men ikke mindst, må jeg sige tak til min mand og mine to små børn, fordi I holdt ud, selv om jeg i en lang periode kun kunne være mor på deltid. Silkeborg, november 2011 Lene Meklenborg

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Problemformulering Afgrænsning og praktisk metode Projektets konkrete afgrænsning Metoden Uddybning af borgerinddragelsesmetoden Borgerinddragelsesprocessen Teoretiske metodeovervejelser Case studiet Aunsborgs fire planlægningsformer Udvikling i planlæggerroller Teoretiske vinkler på borgerinddragelse Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier Spørgeskemaer Strategisk landskabsanalyse Delkonklusion Planlægning Planlægning i det åbne land Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning De forskellige plantyper og deres retsvirkning Andre instrumenter og aktører Kommuneplan for Silkeborg Kommune Redegørelse Hovedstruktur: Visioner Retningslinjer: Mål og handlinger Delkonklusion Landsbyer Landsbyernes historiske udvikling og status i dag Definitioner på en landsby Landsbytyper og placering i terrænet Landsbyernes opståen og udvikling Status i dag - strukturudviklingen, trusler og nye muligheder Delkonklusion Mausing Analyser omkring Mausing Områdeanalyse De lokale beboere, historier og ønsker Områdets historie Landskabsanalyse Byanalyse

7 4.2. Lovgivnings- og planlægningsmæssige bindinger for Mausing-området Lovgivningsmæssige bindinger Kommune- og lokalplanlægning Delkonklusion Strategien og planen Redskaber til sikring af kulturarven og områdets øvrige kvaliteter De potentielle værdier, strategier og tiltag i landskabet Landskabets potentielle værdier og strategiske mål Plan for den konkrete indsats i landskabet De potentielle værdier, strategiske mål og tiltag i landsbyen Landsbyens potentielle værdier og strategier Konkrete tiltag i landsbyen Plan for implementering Tidsfaser Udførende parter Finansieringsmuligheder Delkonklusion Konklusion og perspektivering Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering Litteraturliste I 8. Bilagsliste..VI 2

8 1. Indledning 1.1. Baggrund I forbindelse med et erhvervsprojektophold hos Silkeborg Kommune forud for specialeperioden, erfarede jeg, at der hos kommunen er et behov for udarbejdelse af landsbyplaner, ud fra et ønske om at kunne opkvalificere planlægningen. Landsbyplanerne kan være en hjælp til at vurdere behovet for lokalplaner, udbygningsmuligheder, bevarelse/styrkelse af landsbystrukturen og samspillet med det omgivende landskab. Jeg fandt interesse for dette arbejdsområde, da jeg så en mulighed for at kombinere flere af de fagområder jeg har beskæftiget mig med under uddannelsen, blandt andet landskabsanalyse, kulturhistorie og planlægning i det åbne land. Samtidig blev det klart for mig, at borgerinddragelsen er en helt afgørende faktor, hvis de kommende planer for landsbyerne for alvor skal bære frugt. I løbet af erhvervsprojektopholdet arbejdede jeg med landskabskarakteranalysen, hvor vi under feltarbejdet også forholdt os til de mange landsbyer vi passerede. Her lagde jeg specielt mærke til landsbyen Mausing, som jeg efterfølgende besluttede at anvende som case i mit speciale. Figur 1: Mausing ligger 10 km nordvest for Silkeborg, centralt i den nordlige del af kommunen. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort. 3

9 Der er i disse tider stor bevågenhed i den offentlige debat omkring strukturændringerne i landbruget og ændringerne i bosætningsmønstre, hvor nogle områder, primært de større byer og deres nærmeste opland, oplever stor tilvækst, og andre områder affolkes og forfalder. Det medfører et behov for stillingtagen blandt planlæggere til hvordan man tackler disse forandringer, således at landområderne fortsat kan danne ramme om det gode liv. I kommuneplanen for Silkeborg Kommune (2009) pointeres det, at man ønsker at landsbyerne fremstår som attraktive bosteder, hvor beboerne har en tydelig bevidsthed om det enkelte områdes særlige karakter. Natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier, sammen med nære sociale miljøer, gør mange af landområderne attraktive i forhold til bosætning. Samtidig er disse værdier også under pres med risiko for forringelser. Nogle områder er pressede af stor tilflytning og andre er dårligt stillede på grund af affolkning. På hver sin måde risikerer de to udviklingstendenser at forringe landområdernes og landsbyernes nuværende strukturer. Mausing præges af begge tendenser, idet den med en beliggenhed ikke langt fra flere større byer (Silkeborg, Ikast, Viborg) er ideel for pendlere, eventuelt med landbrug som hobby, og samtidig er nogle områder i landsbyen under forfald, hvilket er med til at igangsætte en negativ spiral, hvor det kan blive svært at tiltrække nye beboere. På denne baggrund vil det være relevant, ved at anvende en helhedsorienteret tilgang, at udarbejde en strategi, der anviser en række indsatsområder for at opnå konkrete og realistiske mål for udviklingen i landsbyen Mausing. Ud fra strategien udarbejdes en plan for de konkrete tiltag i landsbyen og det omgivende landskab. Dette arbejde bør ideelt set anvende metoder, der både inddrager landskabet, bebyggelserne og borgerne, hvorefter det kan give inspiration til kommunens arbejde med de øvrige landsbyer Problemformulering Hvordan kan der udformes en strategi og en helhedsplan for Mausing, som både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og beboernes ressourcer? Hvilke enkle metoder til borgerinddragelse kan anvendes som værktøj til arbejdet med casen? Formålet med specialeprojektet er således at undersøge, hvordan man kan udforme en konkret strategi for en landsbys fremtid i feltet imellem traditionel Top-Down planlægning og borgerstyret (Bottom-Up) planlægning, med det formål at sikre en høj grad af ejerskab (Aunsborg et al.1989, Hansen-Møller 2008b). Dette skal ske ved at udvikle en enkel metode til en uformel tilgang til borgerinddragelse, for derigennem at foretage helhedsplanlægning, der både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og borgernes egne ressourcer. Endelig har jeg et ønske om, efter specialets afslutning, at undersøge i hvilket omfang beboerne føler ejerskab til den foreslåede plan, når den udarbejdes i et samspil mellem planlæggeren og borgerne. Formålet er desuden, at borgerinddragelsesmetoden, afprøvet på den konkrete case, derefter kan anvendes af den kommunale forvaltning til udarbejdelse af landsbyplaner for kommunens landsbyer generelt. Ud over at sikre ejerskab til planlægningen, er det målet at borgerinddragelsen skal hjælpe med at øge opmærksomheden blandt borgerne over for de kvaliteter, der findes i lokalområdet, og hvordan disse kvaliteter bevares eller styrkes. Samtidig giver borgerinddragelsen planlæggerne kvalificerede inputs ud fra beboernes store lokale viden og de lokale behov. 4

10 1.3. Afgrænsning og praktisk metode Projektets konkrete afgrænsning Fysisk afgrænses projektet til landsbyen Mausing, med det opland omkring landsbyen, som beboerne selv opfatter som hørende til byen. Dette giver dog ikke en klar afgrænsning, da beboerne har divergerende opfattelser af, hvor grænserne går. Derfor behandler jeg området ud til den maksimale grænse anført af beboerne, bortset fra de områder, der falder uden for ejerlavets grænser. Mausing Mølle tages dog med, selv om den ligger lige uden for ejerlavet, da beboere næsten entydigt har angivet den som hørende med (Figur 2). Satellit 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Kilometers Figur 2: Illustration af de forskellige grænser for det geografiske område, som de adspurgte beboere mener hører med til Mausing, markeret med forskellige farvesignaturer. Den sorte stiplede linje afgrænser projektområdet. Betegnelsen Satellit angiver, at de der bor derude, kommer til arrangementer og er medlem af beboerforeningen i Mausing, selv om de bor uden for det område, der opfattes som hørende med. Kilder: Datalag fra Silkeborg Kommune, beboere i Mausing, som familievis har indtegnet afgrænsningerne på kort til 1. beboermøde, 07. juli

11 Metoden Baggrunden for min metode er en række spørgsmål, som opstod ud fra mine første indtryk af Mausing. Her var umiddelbart tale om en strukturmæssigt velbevaret landsby, med en tydelig stjerneudskiftning, men samtidig med en del forfaldne bygninger og nogle pudsige nåletræsbeplantninger midt inde i landsbyen. Desuden bemærkede jeg, at der kun var ganske få nyere huse, måske blot to, der kan betegnes som almindelige parcelhuse. Resten af bebyggelsen udgøres af gårde og ældre landsbyhuse, og der er kun sket begrænset udflytning. Det gav en fornemmelse af at tiden har stået stille, og måske også for stille. Hvordan kan man sikre sig, at landsbyen ikke efterhånden smuldrer helt hen? Hvordan bevares de hegn og andre skel i landskabet, som markerer stjerneudskiftningsmønsteret? Er borgerne selv opmærksomme på og interesserede i at bevare de bygningsmæssige og landskabelige værdier, som tydeligvis stadig er til stede? Metoden er i to dele: 1. Afprøvning af en enkel borgerinddragelsesmetode, som jeg udvikler undervejs, se afsnit Uddybning af borgerinddragelsesmetoden. 2. Anvendelse af strategiske landskabs- og landsbyanalyser, for at identificere værdier, udviklingstendenser og trusler, samt potentielle udviklingsmuligheder for landsbyen og dens omgivende landskab. Disse to dele anvendes til at udarbejde en mere konkret plan for den udvalgte landsby, opdelt i tidsfaser og implementeringsmuligheder. Analyserne udføres som litteratur- og kortstudier, suppleret med registreringer i marken ved den udvalgte case. Her tages udgangspunkt i et sæt af procesorienterede, dynamiske landskabsanalyser, som beskrevet af Primdahl (2007), se nærmere beskrivelse i afsnit Strategisk landskabsanalyse. Den konkrete plan udarbejdes på baggrund af de opnåede resultater fra de procesorienterede analyser og borgerinddragelsesprocessen, og den fremlægges for borgerne ved hjælp af kort og visualiseringer. Alle kort er indsat med nord opad. De historiske kort er hentet fra Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside og er gengivet med deres tilladelse (copyright-indehaver) Uddybning af borgerinddragelsesmetoden Inspireret af fremgangsmåden for landsbyplanlægningen i andre kommuner (Esbjerg Kommune 2011, Vejle Kommune 2011b), afprøves i dette speciale en metode til borgerinddragelse, som befinder sig midt imellem hvad jeg betragter som to yderpoler: Bottom-Up, hvor planlægningen stort set er styret og sat i gang af borgene, og traditionel (funktionalistisk) planlægning, hvor borgerinddragelsen er af mere symbolsk karakter og først sker efter at en række vigtige beslutninger er taget (Aunsborg et al. 1989, Delman 2011). Samarbejdet mellem borgere og myndighed på et tidligt stadie sikrer gensidig læring og at borgerne ikke kommer til at bygge deres ideer på tiltag, der rent planlægnings- og lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Mine kriterier for metoden er, at den skal være enkel, uformel og lavpraktisk så at sige med kaffekanden under armen og ud i virkeligheden. På denne måde opfyldes formodentlig endnu et vigtigt kriterium at metoden er ressourcebesparende. Gennem specialet afprøves det, hvor langt man kan komme med denne fremgangsmåde, og om det overhovedet kan bruges. Mit forslag til en metode er derfor at afholde tre møder med en gruppe borgere fra det lokalsamfund, hvor der skal planlægges, i dette tilfælde Mausing. 6

12 Første møde afholdes med det formål at samle informationer om, hvordan området fungerer i dag, for at afklare forventninger, ønsker og muligheder begge veje, og for at få de lokale historier med. Dette gøres ved at beboerne besvarer en række skriftlige spørgsmål, se i afsnit Borgerinddragelsesprocessen, hvordan jeg gjorde i praksis i Mausing. Desuden indtegner beboerne på kort hvilket område der opfattes som hørende til landsbyen. Det næste møde er en byvandring, hvor områdets nuværende fremtoning og mulighederne for nye tiltag diskuteres. På det tredje møde fremlægges planlæggerens bud på en strategi og en plan med konkrete målsætninger for områdets fremtid, med det formål at modtage beboernes kommentarer til disse. Planen består af tiltag, som beboerne selv kan iværksætte, eventuelt ved at søge LAG midler og andre fonde (se også afsnit Andre instrumenter og aktører), samt tiltag, som også kræver inddragelse af de kommunale myndigheder. Forslagene opdeles ligeledes i forskellige tidshorisonter. Hvis der er mange indvendinger eller der af andre årsager sker væsentlige ændringer i det endelige planforslag, kan der eventuelt afholdes et slutmøde, hvor de nye eller ændrede forslag præsenteres, og hvor det yderligere konkretiseres, hvordan borgene rent praktisk kan komme i gang med tiltagene. Et sådant møde ønsker jeg at afholde efter afslutningen af specialet, også for at kunne undersøge i hvor høj grad beboerne føler ejerskab til den endelige plan. En metode til at få påbegyndt den indledende kontakt til en landsby, er at henvende sig til relevante sammenslutninger, så som beboerforening, lokalråd, landsbyudvalg, menighedsråd, lokale medier, landsbyens opslagstavle etc. Disse netværk anvendes til at lægge op til en bredere kontakt, således at forhåbentlig alle beboere i det pågældende lokalområde bliver opmærksomme på projektet og dermed får mulighed for at involvere sig, hvis de ønsker det. Hvis man vil være helt sikker på at nå ud til alle i området, kan man foretage en husstandsomdeling af en folder eller lignende. En svaghed ved borgerinddragelsen er spørgsmålet om, hvem der deltager i møderne om det er et repræsentativt udsnit af borgerne, eller der er overvægt af folk med højt uddannelsesniveau, bestemte aldersgrupper, primært tilflyttere, eller om der er yderligere faktorer, der gør sig gældende. Det kræver en stillingtagen til, hvordan indkaldelsen til borgermøderne skal foregå, således at man sikrer, at der ikke er nogen der udelukkes på forhånd, men samtidig uden at processen bliver alt for tidskrævende Borgerinddragelsesprocessen I det følgende beskrives hvordan jeg afprøvede min borgerinddragelsesmetode i praksis, hvem der mødte op, og hvilke resultater jeg opnåede. Den konkrete effekt af arbejdet udmøntes i strategien og planforslaget i rapportens kapitel 5, og metodens anvendelighed evalueres i konklusionen. Første skridt var en kontakt til beboerforeningen i Mausing, hvor formanden gav mig de mailadresser hun havde på beboere i Mausing og nærmeste opland (10 stk.). Jeg sendte mail til disse beboere 07. juni 2011, se Bilag 1. Samme skrivelse kom i Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området, udgivet 1. juli Beboerforeningsformanden fremlagde mit ærinde på foreningens generalforsamling 25. juni Min første registreringstur (ud af i alt fire ture, ud over beboermøderne) fandt sted sammen med min vejleder 29. juni Her blev etableret den første kontakt med enkelte beboere. 7

13 Første beboermøde blev afholdt 07. juli 2011, med ca. 20 fremmødte i alle aldre, som udfyldte spørgeskemaer og tegnede Mausing-områdets afgrænsning på kort, se Bilag 3 og Figur 2. Spørgsmålene til beboerne skulle besvare disse overordnede spørgsmål: Hvad ønsker I her i Mausing hvad er jeres fremtidsdrømme? Hvad kan I selv gøre for at bevare Mausing som en attraktiv landsby? Andet beboermøde var en byvandring 14. juli 2011, hvor ca. 15 beboere deltog, sammen med Mette Vissing, arkitekt og planlægger i Silkeborg Kommune. Se Bilag 4. Begge møder forløb over forventning, både hvad angik engagement og fremmøde. Herefter indrykkede jeg et opfølgende indlæg i Lokalbladet, med udgivelse 1. oktober 2011, hvor jeg varslede det næste møde, se Bilag 5. Efter at have udarbejdet et bud på en plan for tiltag, ud fra egne ideer og inputs fra beboerne, afholdt jeg et tredje beboermøde 13. oktober 2011, med fremlæggelse af mine forslag. Her mødte flere beboere op, som jeg ikke havde set før, og jeg fornemmede en god opbakning til mit arbejde og mine forslag. Efterfølgende modtog jeg flere meget positive kommentarer. Figur 3: Det tredje beboermøde i Mausing, hvor skitserne til planforslaget blev fremlagt. Omkring 15 voksne og 5 børn mødte op. Kilde: Haugaard (2011). Efter dette møde har jeg indarbejdet beboernes tilbagemeldinger. Efter aflevering af specialet modtager beboerne 1-2 eksemplarer af rapporten til cirkulation i landsbyen, og jeg påtænker at holde en endelig fremlæggelse for beboerne i januar Dels har beboerne selv opfordret mig til dette, og dels ønsker jeg, som tidligere nævnt, at vurdere graden af ejerskab over for den udarbejdede plan. Desuden vil jeg indsende et afsluttende indlæg til næste nummer af Lokalbladet, der udgives 15. januar Generelt fornemmede jeg, at det var en blandet gruppe borgere, der deltog i møderne, måske med lidt overvægt af højtuddannede og ressourcestærke personer. Hele aldersspektret var i hvert fald repræsenteret, men med hensyn til øvrige faktorer så som uddannelsesniveau og beskæftigelse er det meget svært at vurdere, om gruppen udgjorde et repræsentativt udsnit af de lokale beboere, da jeg ikke kender statistikken for disse faktorer i opgaveområdet. Jeg har et forsigtigt bud på, at jeg har mødt mindst ¼ af hele opgaveområdets beboere. Det opfatter jeg som et meget tilfredsstillende resultat set i forhold til, at dette er et studieprojekt, hvor man måske kunne forvente en lavere interesse end hvis det var et professionelt projekt. Se også afsnit De lokale beboere, historier og ønsker for omtrentlig opgørelse af antal beboere i opgaveområdet. 8

14 Svagheder ved min borgerinddragelsesproces Kontakten via mails har den svaghed, at det kan være svært at få fat i alles adresser, og at især de ældre beboere ikke er vant til at bruge computer, hvis de overhovedet har én. En del landsbyer har deres egen hjemmeside, en sådan findes også for Mausing, dog fælles med flere andre af de omkringliggende lokalsamfund. Hjemmesiden blev imidlertid nedlagt undervejs i min specialeperiode, så den fik jeg ikke benyttet. I Mausing findes et stærkt socialt netværk, og det har vist sig at være en af de mest effektive veje til at sprede nyheder i dette lokalområde men det vil formentlig være meget forskelligt fra landsby til landsby. I dette tilfælde var jeg heldig, at der findes et lokalblad, som bl.a. dækker Mausing-området, og ydermere passede udgivelsestidspunktet af det kommende nummer godt ind i min tidsplan. Dernæst var det en heldig omstændighed, at beboerforeningens generalforsamling netop fandt sted et par uger før mit første planlagte beboermøde. Det var altså tilfældigheder, der kom til at få afgørende betydning for en hurtig og bred udmelding i lokalområdet om mit projekt, og dermed for det store fremmøde til mit første borgermøde Teoretiske metodeovervejelser Idet specialet omhandler en enkelt case, som jeg formoder repræsenterer en typisk landsbysituation for Silkeborg Kommune, præsenteres i dette afsnit mine overvejelser om anvendelse af relevant teori omkring casestudier, planlægning, borgerinddragelse og strategiske analysemetoder Case studiet Et case studie går ud på at undersøge et enkelt eller nogle få eksempler på en problematik eller et fænomen. Dette eller disse eksempler studeres meget detaljeret, og formålet er herefter at kunne sige noget generelt om tilsvarende problematikker eller fænomener ud fra casen. Der er imidlertid en udbredt opfattelse af, at det ikke er så oplagt endda at kunne drage generelle konklusioner ud fra en så snæver undersøgelseskreds. Denne og andre opfattelser af værdien af case studier diskuteres af Flyvbjerg (2001, 1991) og refereres i det følgende med det formål at godtgøre værdien af dette projekts eneste case. Flyvbjerg anfører, at det er nødvendigt for at udvikle forskningen, både at anvende casestudier og de store kvantitative undersøgelser. Hans påstand er, at der er en ubalance inden for mange fagområder i relation til studiet af menneske og samfund (herunder planlægning), således at casestudierne er underrepræsenterede, og at et fagområde uden gode casestudier er et svagt fagområde. Kun gennem cases kan de faglige kompetencer hæves til højere niveauer, idet de teoretiske betragtninger får mulighed for at blive testet i en virkelig kontekst. Case studiets nærhed til virkelige situationer med dets væld af detaljer udvikler både et nuanceret syn på virkeligheden og giver personlige erfaringer med de relevante færdigheder. Ofte vil et case studie vise, at forskernes forudfattede hypoteser ikke holder i virkeligheden, og man kan godt forsvare at generalisere ud fra de opnåede resultater i en enkelt case, hvis man blot ikke overvurderer betydningen af en sådan generalisering (Flyvbjerg 2001, Flyvbjerg 1991) 9

15 Aunsborgs fire planlægningsformer Aunsborg et al. (1989) beskriver fire former for planlægning, der symboliseres ved de fire aktører, som deltager i planlægningsprocessen: Planlæggeren, bygherren, politikeren og borgeren, se Figur 4. Aunsborg argumenterer for, at man bør inddrage alle fire metoder/aktører, hvis man vil sikre en effektiv planlægning, da mange problemer, behov og ønsker ellers ikke vil blive tilgodeset. I figuren har jeg indtegnet, hvor jeg vurderer, at dette speciales planlægningsmetode befinder sig. De fleste af de nævnte plantyper i følgende tekst beskrives nærmere i afsnit De forskellige plantyper og deres retsvirkning. Den funktionalistiske planlægning ses til venstre i figuren og arbejder på at sikre et områdes funktionalitet ved hjælp af offentlig regulering og zonering af arealerne til forskellige funktioner. Denne metode har været klassisk inden for den fysiske planlægning gennem mere end et halvt århundrede, hvorigennem man rationelt søger at sikre de basale funktioner som arbejde, bolig, rekreation og offentlig service. Denne form for planlægning er den mest udbredte i Danmark og kommer primært til udtryk igennem kommuneplanlægningen. Som modpol hertil ses forhandlingsplanlægningen, som repræsenteres ved bygherren. Her arbejdes ud fra en forhandling mellem den private investor og det offentlige, med andre ord en dereguleringstankegang med mindst mulig indblanding fra politikerne. Til gengæld får det offentlige herigennem mulighed for at få realiseret flere planer, end hvis de selv skulle finansiere det hele. En del lokalplaner fremkommer i et samarbejde mellem det private og det offentlige, samt sektorplaner som for eksempel varmeforsyningsplaner etc. Øverst i figuren ses den politologiske planlægning, der repræsenterer den politiske virkelighed, som planlæggerne må agere indenfor, med mest mulig central styring og dermed sikring af de politiske krav. Denne planlægningsform betegnes også som Top-Down planlægning. Det er således politikerne, som afvejer planernes mulighed for realisering, både i forhold til den økonomiske og politiske situation. Denne planlægningstype bygger på det repræsentative demokrati, hvor politikerne beslutter, hvilken vej samfundsudviklingen skal gå. Landsplanlægningen i form af direktiver og landsplanredegørelser repræsenterer denne form for planlægning. Nederst i figuren ses den participatoriske planlægning, der er kendetegnet ved direkte borgerinddragelse, også kaldet Bottom-Up, som modvægt til at opfatte planlægningen som et offentligt magtmiddel. Denne planlægning er præget af decentralisering og foregår på det helt lokale niveau, hvor borgernes ideer og meninger tages med i betragtning, inden planerne udformes. Denne form for planlægning kan også opstå helt på borgernes eget initiativ og resultere i forslag til planer inden for et lokalområde, eller borgerne kan rejse ønsker om udarbejdelse af planer over for myndighederne. Eksempler på sådanne planer kan være lokalplaner, helhedsplaner eller naturplaner, samt forskellige tiltag iværksat af f.eks. græsningslaug og Lokale Aktions Grupper (LAG-grupper, se også afsnit Andre instrumenter og aktører) (Aunsborg et al.1989, Hansen- Møller 2008b). 10

16 Figur 4: De fire planlægningstyper. Specialets metode er indtegnet med blå cirkel. Kilde: Aunsborg et al Udvikling i planlæggerroller Undersøgelser foretaget af Sehested (2003) har vist, at planlæggernes rolle i den offentlige forvaltning er under forandring på flere planer. Der er et køns- og generationsskifte i gang, således at det typisk er yngre kvinder der erstatter ældre mænd, og det medfører samtidig et skift fra autoritære og autonome planlæggerroller til mere forhandlings/dialogsøgende planlæggere, hvor man i langt højere grad end tidligere er ude og tale med borgerne. Den offentlige forvaltning bevæger sig ifølge Sehested fra en traditionel, hierarkisk tilgang til planlægningen, mod en mere netværksbaseret planlægning, hvor strategi- og projektplanlægning er i fokus. Strategisk planlægning er defineret som mål, visioner og klare prioriteringer, og projektplanlægning skal forstås som ad hoc indsatser ud fra lokalt definerede behov og krav, skabt i fællesskab mellem 11

17 private og det offentlige. Planlægningen sker med udgangspunkt i en fælles opnået forståelse og ansvarsfølelse, hvor grænserne mellem borgerne og det offentlige udviskes, i modsætning til tidligere tiders mere udbredte brug af regler og kontrol (Sehested 2003) Teoretiske vinkler på borgerinddragelse AELIA-modellen Et ph.d. studie af Delman (2011) argumenterer for, at borgerne, på trods af ovennævnte tendenser, har meget lidt reel indflydelse på de planer, der udarbejdes af planlæggerne, da borgerinddragelsen først sker på et så sent stadie, at den kun opnår symbolsk karakter. Delman efterlyser en revision af planloven, der sikrer borgerne mere ansvar, ved at flytte borgerinddragelsen om i de tidlige faser af planprocessen, således at borgerne kan inddrages som en ressource til at berige og kvalificere den planlægning, der foretages. Samtidig sikres opbakningen og ejerskabet til beslutningerne. Delman har udviklet AELIA-modellen som et bud på at kvalificere borgerinddragelsen. AELIA bygger på fem elementer: Attention, Experience, Learning, Influence og Action. Attention handler om at skabe opmærksomhed om det aktuelle projekt, på det tidligst mulige stadie. Det kræver overvejelser om, hvilke metoder, der virker plakater, foldere, interaktive skærme osv. Experience referer til, at det skal være sjovt at deltage, og folk skal have noget ud af at deltage. Det er også vigtigt at tilpasse virkemidlerne til de målgrupper, man vil fange opmærksomheden hos. Learning går ud på at klargøre rammerne for indflydelsen (lovgivning, økonomi osv.), så der ikke skabes falske forhåbninger. Med andre ord en opbygning af viden og fælles forståelse begge veje, så også planlæggerne gøres opmærksom på borgernes hverdag, behov og visioner. Influence handler om at borgernes indflydelse rent faktisk er til stede. Hellere lidt indflydelse som kan gennemføres, da brudte løfter giver modstand både mod den aktuelle sag og generelt mod deltagelse i sådanne processer. Action betyder at der følges op på beslutningerne på en synlig måde, gerne ved at afprøve tingene i fællesskab inden de endelige beslutninger træffes. En sådan handlingsorienteret proces gør det mere konkret, hvilket letter engagementet hos borgerne (Delman 2011). ABCD metoden ABCD metoden står for Asset Based Community Development og er en amerikansk metode til involvering af borgerne med fokus på at identificere og mobilisere de lokale ressourcer. Metoden er i Danmark især blevet anvendt af Vejle Kommune, som har tilpasset den til en dansk kontekst, hvorfor den herhjemme også er kendt som Vejle modellen for ABCD (Vejle Kommune 2011a). Metoden henleder opmærksomheden på at danne modpol til den problemorienterede tilgang, der ofte medvirker til at forstærke en negativ spiral, således at der fokuseres på muligheder og håb, i stedet for at interessere sig for det der ikke fungerer. ABCD metoden er en blandt mange ressourcebaserede metoder som ofte også benævnes anerkendende tilgang eller AI - hvor ABCD metoden er særligt målrettet til byudvikling (Agger & Hoffmann 2008, Vejle Kommune 2011a). Arbejdet med metoden foregår i et samspil mellem interne og eksterne ressourcer, hvor de eksterne primært skal fungere som fødselshjælpere for de interne/lokale ressourcer, da det jo er de lokale, der skal bære tingene videre, når et projekt er afsluttet. Metoden opstiller tre gode råd til planlæggernes rolle i vellykkede udviklingsprojekter: 1. Undgå at tage ansvaret fra folk hvad de lokale selv kan gøre, skal planlæggerne ikke gøre. 2. Giv folk tid og plads til at handle på egen hånd, således at man viser tillid til de lokales evner. 12

18 3. Hold fokus på det, der kan skabe udvikling, da det er her ressourcerne ligger - og ignorér det, der ikke kan bidrage til udviklingen (Dahl & Holck-Christiansen 2006). Udvikling og problemløsning vil ofte være to sider af samme sag, idet løsningen som regel ligger i udviklingen (hvis den er positiv). I praksis fokuseres på de gode erfaringer, de ønskede forventninger og resultater i den måde man stiller spørgsmål til og taler med borgergruppen på. (Dahl & Holck-Christiansen 2006) Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier Den engelske planlægningsprofessor Patsy Healey har givet inspiration til den teoretiske del af programmet Diaplan ( Dialogbaserede projekter i kulturlandskabet ) (Healey 1998, Primdahl 2011), hvor man arbejder med fire processer, som indgår i arbejdet med strategiske planer og landskabsstrategier: 1. Diskussion af den overordnede fortælling 2. Statusafklaring 3. Mobilisering af vidensressourcer 4. Udvikling af strategiske ideer og projekter Punkterne er tæt forbundne og vil ofte forløbe med et vist overlap både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Det første punkt handler om at mobilisere interesse for området og den plan, der skal udarbejdes, uanset om initiativet kommer fra lokalsamfundet eller fra kommunen. Statusafklaringen er vigtig for at vide, hvad udgangspunktet er, som forudsætning for at kunne opstille opnåelige mål. Jo flere involverede, jo vigtigere er afklaringen af baggrunden for problemstillingen, lige som det også hører med at afklare hvordan planerne efterfølgende skal implementeres. Tredje punkt drejer sig om, ved hjælp af statistik, kort, eksterne (fagfolk eksperter ) og interne (beboerne) ressourcer mv., at etablere et vidensgrundlag om det lokale områdes processer. Sidste punkt omkring strategiske ideer drejer sig om, i tæt samarbejde med beboerne og andre samarbejdspartnere, at formulere den samlende ramme omkring udviklingen, ud fra hvilken man kan foretage en mere detaljeret planlægning. Der bør heri fokuseres på de vigtigste projekter, der kan være med til at sætte en god spiral i gang (Primdahl 2011) Spørgeskemaer Jeg har valg ikke at fokusere på en bestemt teori inden for spørgeskemaer, da jeg er klar over, at det er et meget stort teoretisk felt, som det vil være meget tidskrævende at få et dybere kendskab til. Jeg har i stedet opbygget mine spørgsmål ud fra en bevidsthed om, at jeg ville foretage en kvalitativ undersøgelse af en lille gruppe beboeres holdninger til deres lokalsamfund. Mine spørgsmål skulle primært fungere som et praktisk arbejdsredskab i forbindelse med første beboermøde til at indhente og fastholde en række informationer på kort tid. Jeg formulerede korte, åbne spørgsmål, som gav helt frie svarmuligheder. Jeg indledte spørgeskema-seancen med at holde et forklarende oplæg, hvorefter beboerne selv noterede svarene på spørgsmålene, imens jeg var til stede, således at jeg var til rådighed med uddybende forklaringer, hvis der var behov for det. I praksis fungerede det som en form for gruppeinterview, hvor beboerne familievis selv udførte notatarbejdet. Således fik jeg i løbet af to timer besvaret 20 spørgsmål af hver familie, 6 familier i alt. Spørgsmålene og besvarelserne fremgår af Bilag 3. Til andet beboermøde (byvandringen) stillede jeg også en række spørgsmål på skrift, som havde til formål at samle tråden op fra det foregående møde og fastholde de emner vi diskuterede undervejs. Disse spørgsmål og besvarelser fremgår af Bilag 4. 13

19 Strategisk landskabsanalyse Primdahl (1999) argumenterer for, at klassiske landskabsanalyser mangler procesorientering, idet de ikke forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. Dette gør analyserne mangelfulde i forhold til planlægning i jordbrugslandskabet, som netop er dynamisk. En mere strategisk tilgang ser landskabsværdierne i et dynamisk perspektiv hvor strategisk betegner fremtids- og prioriteringsorienterede analyseformer, som forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. De traditionelle analyser er dog stadig relevante, men kan ikke stå alene, idet de kun svarer på det første af følgende fire spørgsmål: 1. spørgsmål: Hvad er værdifuldt? For at besvare dette, anvendes tematiske analyser, som definerer områdets styrker og værdier, så som rekreative værdier, beskyttelsesværdier, etc. 2. spørgsmål: Hvad sker der? Ved at analysere kort og luftfotos, statistikker, spørgeskemaer og interviews, kan tendenserne i de helt aktuelle forandringer kortlægges, og på den baggrund kan det vurderes, hvorvidt en kommende plan vil gå med eller imod udviklingstendenserne 3. spørgsmål: Hvad er truet? Ud fra svarene på de første spørgsmål identificeres hvilke værdier, der kan blive udsat for uønskede ændringer. Det kan både dreje sig om igangværende og potentielle trusler, og de skal kunne identificeres med fysiske afgrænsninger og prioriteres. 4. spørgsmål: Hvad er potentielt værdifuldt, og hvor er der behov for forbedringer? Ved at sammenholde resultaterne fra de tre første analyser og forholde sig til spændingen mellem det historiske, det aktuelle og det potentielle, kan der fokuseres på områdets muligheder og behov for indsatser, for eksempel i forhold til at optimere naturindholdet, de rekreative funktioner etc Delkonklusion De omtalte teoretikeres syn på borgerinddragelse og samarbejdsdreven planlægning udtrykker at mange trækker i den samme retning, hen imod større og tidligere involvering af de lokale borgere. Der er begrundelser nok for vigtigheden af borgernes medinddragelse, hvilket også er en meget væsentlig del af mit ærinde i dette speciale. Min uformelle tilgang til borgerinddragelsen har fungeret tilfredsstillende i praksis, selv om det alt i alt har været lidt mere tidskrævende end forventet. Jeg oplevede god opbakning blandt de deltagende beboere til projektet, og dialogen var god og konstruktiv. Processen omkring arbejdet med borgerinddragelsen har dog haft et lidt ad hoc-præget forløb, hvilket vel er forventeligt, når det handler om at udvikle en metode undervejs. Gennem processen har jeg især været optaget af, hvordan jeg kunne opnå at mit arbejde med Mausing-området kunne påvirke beboernes drivkraft yderligere til at sikre en god udvikling i området. I forhold til konkret anvendelse af de indhentede informationer fra beboerne og fra mine egne analyser i marken, har jeg fundet det relevant at tage udgangspunkt i Primdahls (1999) forslag til strategiske, procesorienterede landskabsanalyser. Disse analysemetoder har givet inspiration til opbygningen af afsnit 4.1. Analyser omkring Mausing, med henblik på at finde frem til områdets værdier, trusler og potentialer. 14

20 2. Planlægning Kapitlet består af en kort redegørelse over udviklingen af planlovsinstrumentet, med hovedvægt på perioden fra 1970 erne og frem til i dag (dog ser jeg bort fra de seneste ændringer i ), samt en beskrivelse af de forskellige plantyper, for at illustrere hvilke planlægningsmæssige niveauer det kan være relevant at arbejde på i forbindelse med landsbyplanlægning. Derefter en opsummering af Silkeborg Kommunes kommuneplan for , for de emner, der er relevante i forhold til landsbyerne generelt og specifikt for den del af kommunen, som Mausing befinder sig i. Dette er for at få et overblik over det overordnede plangrundlag, der gør sig gældende for landsbyerne i kommunen. Der henvises desuden til afsnit Kommune- og lokalplanlægning hvor de specifikke rammebestemmelser fra kommuneplanen, som gælder for specialets case, gennemgås Planlægning i det åbne land Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning Baggrund Det åbne lands planlægning har i dag det primære formål at sikre en stillingtagen til alle aktiviteter i det åbne land og at der bevares en klar grænse mellem by og land. Byspredning i det åbne land har dog ikke altid været anset som et problem, men i løbet af 1950 erne kom der fokus på, om denne udvikling var ønskelig i det lange løb. Reelt lykkedes det først i 1970 erne at få styr på den spredte byvækst og sommerhusudstykningerne (Kristensen & Primdahl 2008). Der var dog en del reguleringer af betydning for det åbne land før den tid, men med varierende effektivitet, blandt andet gennem skovloven, naturfredningsloven, landbrugsloven m.fl. Skovloven indførte med fredskovspligten i 1805 en klar opdeling mellem skov og åbent land samt en sikring af skovene til skovbrugsformål. Naturfredningsloven indførte i 1937 forbud mod bebyggelse inden for bestemte zoner omkring skove og strande, men allerede fra 1917 blev fredninger ud fra landskabseller naturbeskyttelseshensyn et vigtigt instrument mod bebyggelse i de mest værdifulde natur- og landskabsområder. I perioden 1969 til 1975 blev tre nye love vedtaget: By- og Landzoneloven (1969), som opdelte landet i de zoner vi kender i dag, Lov om lands- og regionplanlægning (1973) samt Kommuneplanloven (1975). Disse tre love blev i 1992, uden ændring af deres hovedprincipper, sammenskrevet til Lov om planlægning (Kristensen & Primdahl 2008). Det nuværende plansystem Lov om planlægning, i daglig tale planloven, regulerer arealudnyttelsen på to forskellige måder: Med planloven opdeles landet i tre zoner: Byzone, sommerhusområder, og landzone (alt hvad der falder uden for de to øvrige zoner, og forbeholdt de primære jordbrugserhverv). Gennem planpligten, som forudsætter at der udarbejdes en plan ved enhver overførsel af arealer fra én zone til en anden (dog ikke nødvendigvis ved tilbageførsel til tidligere zonestatus). 15

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Lokalsamfundets landskab

Lokalsamfundets landskab Anders Storgaard Rask, Skive Kommune og Lone Kristensen, Skov & Landskab, Åben land konferencen 2009 Lokalsamfundets landskab Om landskabsstrategier, samarbejde og det åbne lands planlægning erfaringer

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN

Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN Kært barn har mange navne Helhedsplan,, mellemformsplan, landskabsstrategi, lokal områdeplan En lokal områdeplan:

Læs mere

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1 Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber:

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan 1982 1986 1993 1997 Fremtidens kommuneplan 2000? 2004 2009 2013 Inddeling af kommunen i lokale kommuneplanområder Rammehæfte for hvert lokalområde Høj grad af fortælling om / og beskrivelse af lokalområderne

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Det Danske Spejderkorps strategiramme Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Offentlig bekendtgørelse den 10. marts 2015 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen> KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 08-11-2011 Bilag 4 Udfyldelse af skabelon for bydelsplan med arbejdsdeling Proces: LU udfylder og afleverer til Center for Byudvikling

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og

Læs mere

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) Planlægning med borgerne Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) CV Peter Sepstrup, 43 år, projektleder, Vejle Kommune Uddannet i statskundskab

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og. Lone Kristensen, Skov & Landskab

Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og. Lone Kristensen, Skov & Landskab Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og udviklingsperspektiv. Lone Kristensen, Skov & Landskab Hvad er udfordringerne i integrerede og udviklingsorienterede naturprojekter? Opbakning fra:

Læs mere

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere