Forudsætninger. Strukturplan. Funder. Silkeborg Kommune l Forudsætninger l Strukturplan Funder l

Transkript

1 Forudsætninger Strukturplan Funder Silkeborg Kommune 2005 l Forudsætninger l Strukturplan Funder l 1

2 Indhold Indhold... 2 Forord Indledning... 3 Forudsætninger Hovedstruktur Hovedstruktur - 1. boligetape Rammebestemmelser Udarbejdet i Copyright Silkeborg Kommune. Layout l dtp l tryk l 1793 TA l Juni 2006 l Silkeborg Kommune Ortofoto l COWI Matrikelkort l KMS Teknisk kort og oversigtskort l Silkeborg Kommune Udgivet af l Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg, Tlf Teknisk Afdeling, den 28. juni

3 Forord - Indledning Forord I Kommuneplan fastlagde Byrådet en ny 30- årig bymodel, der indebærer, at de nye arealer til udvidelse af Silkeborg ligger i en ring nord for Højmarkslinien og strækker sig mod vest, således at Funder bliver en del af Silkeborg by. I Funder-området er der udlagt et relativt stort areal til boliger syd for rute 15 og et areal til erhverv op til den kommende motorvej. Byrådet regner med at der er en rummelighed, der kan dække behovet for byggegrunde i det vestlige Silkeborg i de næste år. Der er vedtaget en anlægslov for motorvejsstrækningen fra Bording til Funder. Strækningen skal stå færdig i Dette er et af de to store aktiver i området. Det andet er den utrolig flotte natur omkring Funder Å. Byrådet er overbevist om, at de nye boligområder her ved Funder Ådal bliver endog særdeles attraktive. Hensigten med denne strukturplan er at fastlægge en robust overordnet plan for byudviklingen i Funder-området for de næste mange år. Jens Erik Jørgensen Borgmester Indledning Strukturplanen for Funder er en opfølgning af den 30- årige bymodel, der blev lanceret i Kommuneplanen I strukturplanen fastlægges den overordnede vej- og stistruktur, afgrænsningen og anvendelsen af de enkelte delområder, afgrænsningen mod skoven samt forholdet til motorvejen. Formålet med strukturplanen er at skabe et godt grundlag for de efterfølgende lokalplaner, der typisk vil omfatte mindre områder. Formelt er strukturplanen tillæg nr. 28 til Silkeborg Kommuneplan og en opfølgning på Byrådets Planstrategi, der blev vedtaget i Ifølge Kommuneplanen er byudviklingsområdet ved Funder en del af Ringbymodellen. Den bærende idé i den fremtidige byudvikling er, at de nye bydele så vidt muligt kommer til at fremstå som selvstændige bydele med flere funktioner: boliger, erhvervsområder, dagligvarehandel, serviceforsyning osv. Andre væsentlige elementer i de nye bydele bliver en tæt sammenhæng mellem by og natur samt et bredt udbud af boligtyper i de enkelte bydele, hvilket kan medvirke til at sikre en bred befolkningssammensætning og understøtte mulighederne for at blive boende i samme bydel gennem forskellige faser i livet. Funder by ligger på et skrånende terræn, der falder mod øst, mens den vestlige bydel ligger på forholdsvis fladt moræneterræn. Området syd for rute 15 er et morænelandskab med tydelige smeltevandsdale. Dalene er skovklædte og strækker sig op mellem plateauerne. l Forord Indledning l Strukturplan Funder l 3

4 Regionplanen I regionplanen er der udlagt et område til fremtidig byudvikling ved Funder, der strækker sig fra Funder Skovvej til Harbovad. Området der ligger vest herfor ligger uden for tidshorisonten i regionplanen, derfor kan der ikke udarbejdes rammebestemmelser i kommuneplanen for disse arealer. Kommuneplanen Funder er et af de vigtigste, fremtidige byudviklingsområder. I kommuneplanen er der udlagt et område til boligbebyggelse syd for rute 15. Hensigten er at skabe nogle naturskønne boligområder mellem Skærskovhedevej og skovene ved Funder Ådal. Der er mange interesser i området at tage hensyn til: Skovområderne og skrænterne ved Funder Ådal mod syd, kulturmiljø-interesser især omkring Sejlgård, de trafikale forhold omkring Funder Bakke, sammenhængen mellem boligområderne, institutioner, butikker samt skolen nord for rute 15, de rekreative forhold for beboerne i det nuværende Funder mv. Et væsentligt element i strukturplanen er at skabe en fornuftig balance mellem attraktivt byggeri tæt på skoven samt hensynet til natur og dyreliv og de rekreative interesser i tilknytning til skovene. Her er det vigtigt at skabe god afstand mellem skoven og bebyggelsen samt at sikre at arealerne mellem bebyggelsen og skoven udformes og plejes således, at der tages størst mulig hensyn til de interesser, der er knyttet til skovene. Skov Store dele af byvækstområdet er omfattet af 300 meter skovbyggelinie. Byggelinien forudsættes reduceret. Dette vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner inden for strukturplanens område. Overgangen mellem skov og bebyggelse vil blive fastlagt som en sammenhængende grøn zone. Jf. fig. 1 side 11. Det er tanken, at der skal etableres en afstandszone mellem skov og bebyggelse, dels for at beskytte skovbrynet, dels for at minimere skyggevirkning fra skoven. Det er væsentligt, at afgrænsningen mellem den kommende by og skovbevoksningen fastlægges efter en nøje vurdering af hver enkelt strækning. Hovedparten af skovområdet er fredskov. Naturområder Der er store naturinteresser i og omkring Funder Ådal. Ådalen udgør et større sammenhængende naturområde og fungerer som spredningskorridor for flora og fauna. Inden for området findes der enkelte vådområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der kan ikke uden særlig tilladelse ændres i tilstanden af disse områder. Bebyggelse Den ældre bebyggelse i Funder ligger hovedsageligt omkring Funder Bygade. Her kan den gamle landsbysmedie, karetmagerværksted, skole og forsamlingshus endnu ses. Byen bærer dog præg af den nære beliggenhed til Silkeborg, idet byen i dag er indhentet af Silkeborgs byudvikling. Det har betydet, at større bebyggelser, såsom skole, boligejendomme, erhvervsbebyggelse og lignende, der er fremmedartede for det ældre landsbymiljø, i dag præger byen. Presset fra Silkeborgs byudvikling tegner sig ligeledes i vejnettet, idet den gamle vejstruktur er blevet ændret og domineres af vejreguleringer og omfartsvej. Der ligger spredt landbrugsbebyggelse og nedlagte landbrugsejendomme i området. I nogle drives andet erhverv end landbrug. Der ligger en minkfarm, der skal respekteres med en 300 meters zone. Offentlig og privat service Der er plejehjem og skole i Funder. Den nærmeste daginstitution ligger i Funder Kirkeby. Der er en dagligvarebutik i Funder. Kulturmiljø De kulturhistoriske bevaringsinteresser i Funder sogn er store, når det gælder oldtid og middelalder med velbevarede gravhøje langs med Hærvejens forløb langs kanten af israndslinien og i Hørbylunde Skov. Blandt andet hulvejspassager vidner om vejforløbets kontinuitet. I byvækstområdet syd-vest for Funder ligger proprietærgården Sejlgård og tilhørende husmandsudstykning. To tidstypiske eksempler som vidner om den historiske udvikling i landbruget. Hertil kommer mergelgrave, der ligger ned til jernbanen og åen samt diger og gravhøje. 4

5 Forudsætninger Sejlgård De kulturhistoriske bevaringsinteresser fra nyere tid samler sig om en bevaring af Sejlgårds hovedbygning. Sejlgård er en proprietærgård med meget store jordtilliggender. Stuehuset på Sejlgård er en af de fornemste og ældste bindingsværksbygninger på egnen. Bygningen er opført i Stuehuset på Sejlgård er optaget i Silkeborg Kommuneatlas som en bygning med høj bevaringsværdi. De gamle jordtilliggender til Sejlgård har antagelig været afgrænset af et sammenhængende dige. En del af diget eksisterer stadig og er omfattet af naturbeskyttelsesloven. I regionplanen er området omkring Sejlgård, Hærvejens forløb og husmandudstykningen langs Harbovad udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det indebærer blandt andet, at der skal tages særlig hensyn til de forhold, der ligger bag udpegningen, når områderne skal inddrages til byformål. Gravhøje Syd-øst for Sejlgård ligger en velbevaret gravhøj, som er sikret ved en beskyttelseszone på 115 meter. Beskyttelseszonen er tinglyst ved en deklaration. Ligeledes er der flere nedpløjede gravhøje, der må forventes at skulle undersøges af Silkeborg Museum inden byggemodningen påbegyndes. Grundvandsinteresser En del af det kommende boligområde ligger indenfor 300 m beskyttelseszonen til Funder bys Vandværk, hvilket indebærer, at området skal friholdes for grundvands truende aktiviteter. Veje og stier Rute 15 er en statsvej og hovedtrafikåren i området. Efter realiseringen af motorvejen overgår strækningen til Kommunen. Hertil kommer bygaderne i Funder, Nørhedevej der går til Sinding, Funder Kirkevej der går til Funder Kirkeby samt sideveje til rute 15 bl.a. Grøndalsgårdvej og Harbovad. Ved Grøndalsgårdvej er der etableret en stiunderføring således at boligbebyggelsen langs denne er forbundet med det øvrige Funder med skole og institutioner nord for rute 15. Funder-området er også hjemsted for Hærvejens cykelrute, som følger Funder Kirkevej, Funder Skolevej og Grøndalgårdvej. l Forudsætninger l Strukturplan Funder l 5

6 FUNDER KIRKEBY Skærskovvej 300 m beskyttelseszone for motorvej en ute de r m Kom Faunapassage 15 vej tor - mo 5 - Sk 1 Rute devej ovhe ærsk Husmandsududstykningen Harbovad Mergel 6 Opst træa Sejlg Herr Fred Diam

7 tammet allé Forudsætninger 300 m beskyttelseszone for minkfarm Vejdirektoratets oplæg af 14. december 2004 til motorvejsudfletning Funder Skolevej 300 m beskyttelseszone for vandboringer Funder Kirkevej FUNDER Funder Skole Ekst. stiunderføring Skærskovhedevej Mast Funder Skovvej GrøndalsBoliger - tæt-lav og etagebebyggelse gårdvej gaard regårdslandskab det gravhøj 3,1 ha meter 115 m Boliger - åben-lav bebyggelse Fordelingsvej - bus Funder Å Stamvej Boligvej Sti Rekreativ sti Støjdæmpning - rute 15 Signaturforklaring Fredskov Beskyttet dige Beskyttet overdrev Beskyttet sø Gravhøj m beskyttelseslinie Bevaringsværdigt kulturmiljø Hærvejen - cykelrute Vejledende grænse for støjudbredelse på 55 db(a) l Forudsætninger l Strukturplan Funder l 7

8 FUNDER KIRKEBY Mod Herning Kommende rute 15 - motorvej Rute 15 - Skærskovhedevej 8

9 Hovedstruktur Mod Århus Ny kirke FUNDER Busvej Boliger - tæt-lav og etagebebyggelse Boliger - åben-lav bebyggelse Fordelingsvej - bus Stamvej Boligvej Funder Sti Skole Rekreativ sti Støjdæmpning - rute 15 Centerområde Funder Busvej Fredskov Beskyttet dige Beskyttet overdrev Beskyttet sø Gravhøj m beskyttelseslinie Bevaringsværdigt kulturmiljø Sejlgaard Hærvejen - cykelrute Jernbane Vejledende grænse for støjudbredelse på 55 db(a) Fredet gravhøj Signaturforklaring Boligområde Offentlige formål Erhverv Beplantningsbælte Sti l Hovedstruktur l Strukturplan Funder l 9

10 EtapeinDdeling Boligområdet deles op i tre etaper, som vist på skitsen side 14. Etape I omfatter området ved Funder Skovvej, Skærskovhedevej og Grøndalsgårdsvej. Jf. strukturplan side Etape II udgør området omkring Sejlgård. Etape III omfatter det vestligste område ved Harbovad. I kommuneplan står der, at der skal udarbejdes en strukturplan for at fastlægge den endelige rammeafgrænsning for etape I. Etape II og III er udpeget som fremtidigt byudviklingsområde. Etape III er ikke omfattet af regionplanen og indgår derfor ikke i struktruplanens rammedel. Rækkefølgen for de 3 etaper omfatter kun udbygningen til boligformål. Byvækst til erhvervsformål og offentlige formål kan igangsættes uafhængigt af boligudbygningen. Veje og stier Bydelen skal trafikbetjenes fra rute 15. Der etableres tre knudepunkter, hvor trafikken fordeler sig ud i områderne. De tre etaper er trafikalt adskilte. Dog vil der kunne etableres busveje på tværs af etaperne. Det østligste knudepunkt giver vejadgang til etape I og adgang til Funder by nord for rute 15. Det er her trafikken til og fra skolen og byens center på længere sigt kobles på hovedvejen, ligesom et eventuelt fremtidigt boligområde nord for Funder også skal have vejadgang herfra. Det midterste knudepunkt ligger nord for Sejlgård og her kobles trafikken fra motorvejen og etape II til. Det sidste knudepunkt er ved sidevejen Harbovad. Det er tanken at udbygge dette kryds, så trafikken til erhvervsområderne på begge sider af rute 15 fordeles herfra. Ved etape I s tilslutning til rute 15 etableres en stiunderføring, der sikrer, at de nye områder og den eksisterende del af Funder by med centerfunktioner hænger godt sammen trafikalt. Mellem fordelingsvejen i etape I og Skærskovhedevej anlægges et grønt landskab med støjvolde. Jf. fig. 3. Motorvej Ifølge anlægsloven for motorvejsstrækningen Bording - Funder, der trådte i kraft den 1. juli 2004, skal strækningen anlægges i perioden For strækningen Funder - Låsby skal der gennemføres supplerende undersøgelser i løbet af I området omkring Funder har den kommende motorvej stor betydning for områdets udvikling, da der etableres et tilslutningsanlæg mellem Funder og Funder Kirkeby. Motorvejen med det tilhørende tilslutningsanlæg ved Funder bliver Silkeborgs bys afgrænsning mod vest. Af regionplanen fremgår, at der som hovedregel skal friholdes en beskyttelseszone på op til 300 m langs motorveje af hensyn til trafiksikkerhed og landskabelige og støjmæssige forhold. Den endelige afstand mellem byen og vejen fastlægges efter en nøjere planlægning fx i form af et endeligt vejprojekt og lokalplanlægning af arealerne op til motorvejen. Støjforhold De supplerende undersøgelser af motorvejsprojektet er bl.a. en VVM-redegørelse. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Altså en redegørelse for motorvejsanlæggets påvirkning af omgivelserne i bred forstand. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at støjbelastningen i erhvervsområdet forventes at blive 45-55dB(A). I boligområdet, der ligger umiddelbart syd for erhvervsområdet forventes støjbelastningen at ligge under 45dB(A). Den tilladte støjbelastning af boligområder er 55dB(A) fra trafikstøj og 45dB(A) fra erhvervsområder. Det skal derfor via lokalplanlægningen af erhvervsområderne sikres, at støjbelastningen af boligområderne kan holdes herunder. Planens hovedprincipper Boligområderne For etape I og III er det primært landskabet og skoven, der strukturerer planen. De skovklædte smeltevandsdale strækker sig som fingre op mellem markerne, som udlægges til boligformål. Det giver mulighed for at placere mange boliger i direkte tilknytning til skoven. Et fælles hovedprincip for alle etaper er at skabe et frirum mellem skoven og det bebyggede område. Der skal være en afstand på ca. 30 meter mellem skovbrynet og grundene. Det frie areal udlægges dels af hensyn til skyggegener dels af hensyn til skoven, men også fordi skoven er smukkest på afstand. I det frie fælles areal anlægges en sti. Jf. fig. 1. I etape II bygges der videre på det eksisterende Herregårdslandskab. Det er hensigten at skabe en stram struktur med sigtelinier og markante beplantninger. Langs adgangsvejen og omkring Sejlgård plantes høje, solitære træer. Jf. fig. 2. I etape III strukturerer husmandsudstykningen langs Harbovad området. Der udlægges små områder til bebyggelse mellem husmandsstederne. Arealerne bag ved husmandsstederne friholdes for bebyggelse og udlægges som friarealer, der giver luft i bebyggelsen. For det vestligste område gentages principperne fra etape I med skovklædte slugter, der strækker sig op mellem boligområderne. Tanken er, at boligbebyggelsen skal være en blanding af lav etagebebyggelse, som herved vil ligge tæt på fordelingsveje, busbetjening og servicefunktioner. Dernæst følger enklaver af tæt-lav bebyggelse og længst mod syd udlægges arealer til åben-lav bebyggelse. 10

11 Hovedstruktur Erhvervsområderne Arealerne op til den kommende motorvej udlægges til facadeerhverv. Afgrænsningen af erhvervsarealerne skal, når motorvejen er projekteret, være sammenfaldende med vejskellet. Indtil denne grænse er fastlagt, arbejdes der med en korridor på 200 meter. Fra det midterste knudepunkt og mod vest langs rute 15 udlægges et smalt areal til mindre erhvervsvirksomheder, der kun giver anledning til mindre påvirkning af omgivelserne. Motorvejen kommer tilsyneladende til at ligge lidt højere end terrænet på strækningen indenfor strukturplanens område. Selvom der kun er tale om en lille højdeforskel, indebærer det dog, at de erhvervsvirksomheder, der kommer til at ligge op til motorvejen, får en synlig facade ud mod motorvejen. Derfor må der i planlægningen stilles særlige krav til områdets fremtræden ud mod motorvejen. Se principtegning fig. 4. Centerfunktioner og offentlig service Der udlægges et område til centerfunktioner ved Funder Bygade. Der åbnes mulighed for, at der kan bygges en ny kirke nord for centerområdet i Funder. Der reserveres areal til udvidelse af Funder skole, idrætsfaciliteter og en daginstitution ved Funder Skolevej. Området omkring Sejlgårds bygninger udlægges til offentligt formål som fx kur-faciliteter. Befolkning og udbygningsrækkefølge Der vil kunne bygges ca. 300 boliger i etape I og omkring 400 boliger i etape II. Med en fordeling på 50% åben-lav og 50% tæt-lav bebyggelse, vil der kunne bo knap 2000 mennesker i de 2 første etaper. Af hensyn til den offentlige service fastlægges en udbygningsrækkefølge, således at etape I udbygges i og etape II i Fig. 1: Princip for afstandszone mellem skov og ny bebyggelse på minimum 30 m. Fig. 2: Princip for udformingen af herregårdsmiljøet Sejlgaard. Fig. 3: Princip for udformningen af grønt landskab mellem Skærskovhedevej og ny fordelingsvej. Fig. 4: Princip for grøn bufferzone mellem motorvej og nye erhvervsområder l Hovedstruktur l Strukturplan Funder l 11

12 Centerområde Funde Funder Skole hedevej rskov æ k S 5 1 Rute Busvej Græ nse for her reg ård sm iljø Sejlgaard Regnvandsba 12

13 Hovedstruktur - 1. boligetape er Busvej Regnvandsbassin assin Signaturforklaring Boliger - tæt-lav og etagebebyggelse Boliger - åben-lav bebyggelse Fordelingsvej - bus Stamvej Boligvej Sti Rekreativ sti Støjdæmpning - rute 15 l Hovedstruktur - 1. boligetape l Strukturplan Funder l 13

14 FUNDER KIRKEBY Mod Århus Udbygningsrækkefølge for de 3 boligetaper Ny kirke FUNDER Centerområde Funder Mod Herning otor 5-m rute 1 ende vej Busvej Komm e mend Busvej Funder Skole 1 j deve vhe rsko Skæ 15 Rute 2 3 Sejlgaard Jernbane Fredet gravhøj Rammekort FUNDER KIRKEBY Mod Århus Ny kirke 6131 Mod Herning otor 5-m rute 1 Rute S Centerområde Funder Busvej Funder Skole vej evej vhed ko kærs FUNDER 6191 Busvej Sejlgaard Jernbane Fredet gravhøj

15 Rammebestemmelser Område Områdets anvendelse BOLIGFORMÅL med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Byrådet kan give særlig tilladelse til indpasning af mindre privat virksomhed og til indretning af erhverv i boligen (ikke butikker), når det kan ske uden genevirkninger i forhold til omgivelserne BOLIGFORMÅL med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Byrådet kan give særlig tilladelse til indpasning af mindre privat virksomhed og til indretning af erhverv i boligen (ikke butikker), når det kan ske uden genevirkninger i forhold til omgivelserne BOLIGFORMÅL med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Byrådet kan give særlig tilladelse til indpasning af mindre privat virksomhed og til indretning af erhverv i boligen (ikke butikker), når det kan ske uden genevirkninger i forhold til omgivelserne Bebyggelsens art Åben-lav bebyggelse Åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse. Åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocent maks. 25. Bebyggelsesprocent maks. 25. Ved samlet bebyggelse maks. 25 for et område som helhed. Bebyggelsesprocent maks. 25. Ved samlet bebyggelse maks. 25 for et område som helhed. Bebyggelsens etageantal og højde Maks. 1 etage med udnyttelig tagetage. Maks. 8½ meter. Etagebebyggelse: Maks. 3 etager. Maks. 14 meter. Tæt-lav og åben-lav: Maks. 2 etager, maks. 8½ meter. Etagebebyggelse: Maks. 3 etager. Maks. 14 meter. Tæt-lav og åben-lav: Maks. 2 etager, maks. 8½ meter. Trafikale forhold Varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning. Kollektiv varmeforsyning. Kollektiv varmeforsyning. Andet Område Områdets anvendelse OFFENTLIGE FORMÅL (skole og idrætsanlæg m.v.). OFFENTLIGE FORMÅL (institutioner, klinikker, kurfaciliteter og lignende). ERHVERVSFORMÅL. Området nord for rute 15: Mindre belastende virksomheder, (svarende til klasse 4 i håndbog om Miljø og planlægning 2004). Området syd for rute 15: Virksomheder der kun påfører de nærliggende boligområder mindre påvirkninger (svarende til klasse 3 i håndbog om Miljø og planlægning 2004). Bebyggelsens art Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens etageantal og højde Trafikale forhold Bebyggelsesprocent maks. 25 for området som helhed. Maks. 2 etager. Bygningshøjden fastsættes under hensyntagen til bebyggelsens anvendelse. Bebyggelsesprocent maks. 30 Bebyggelsesprocent maks ½ etage Varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning. Kollektiv varmeforsyning. Kollektiv varmeforsyning. Andet Bebyggelsen skal opføres med respekt for eksisterende bebyggelse. Der stilles særlige krav til udformning af facader og til byggelinie arealet langs motorvej. l Rammer l Strukturplan Funder l 15

16