Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet"

Transkript

1 Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet i dagtilbud Som vi fortalte i vores første nyhedsbrev, vil vi i de kommende uger her udgive en ny artikelserie, der beskriver pejlemærker for udvikling af endnu højere kvalitet i jeres dagtilbud. Artiklerne beskriver, hvad forskning peger på som de væsentligste indholdsdele og pejlemærker for en kvalitetsudvikling. Vi vil her give korte resuméer af de kommende artikler om de fem pejlemærker for høj kvalitet i dagtilbud. Vi har derfor valgt at stable dem ovenpå hinanden i Højkvalitetsfyrtårnet. Læring og kvalitet C. Tilpasning af læreprocesser, akkumuleret succesfuld praksis og viden om læreplanen B. Balance mellem læringssituationerne A. Viden om børns læring Kreativitet og kvalitet B. Udvikling af kreativiteten i dagtilbud A. Forståelse af kreativitet Medvirken og kvalitet B. Skab demokratisk dannelse A. Medvirken som inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Inklusion og kvalitet B. Afdække og modvirke eksklusionsmekanismer A. Sikre alle former for inklusion Relation og kvalitet B. Barn - barn relationerne A. Voksen - barn relationerne De fem pejlemærker er: Relationer Inklusion Medvirken Kreativitet Læring De udgør tilsammen det, vi kalder Højkvalitets-fyrtårnet. De fem pejlemærker hænger selvfølgelig sammen på kryds og tværs, men grundlæggende er de også forudsætninger for hinanden. Vi starter artiklerne og resuméerne i bunden af fyrtårnet med Relationer og kvalitet og bevæger os op i fyrtårnet. Men først skal det lige slås fast, at forskningen generelt er enig om, at personalets kvalifikationer, god normering og ikke for store børnegrupper er en forudsætning for kvalitet i dagtilbud. Man kan også sige, at det er grundlaget for fyrtårnet. Men det allervigtigste for udvikling af kvaliteten er karakteren af samspillet mellem børn og voksne, og hvad pædagogerne foretager sig med børnene og læringsmiljøet. Alle disse ting vil de fem pejlemærkerhandle om. Vi starter som nævnt nedefra i Højkvalitetsfyrtårnet. Le arn Lab

2 Relation og Kvalitet A. Voksen - barn relationen Relationerne og vores ansvar for dem er fundamentet for alt i dagtilbuddet Udviklingsstøttende samspil i relationen - tre dialogformer B. Barn - barn relationen God kvalitet i børns samspil - stimuler gode barn-barn relationer Fokus på udvikling af alle delelementer i sociale kompetencer Det er de voksnes adfærd, der definere det sociale og relationære miljø Skabe venskaber og tilhørsforhold Pædagogisk ledelse og relationerne 1 Relation og kvalitet Børns læring og udvikling er som bekendt baseret på relationer og tilknytning helt fra starten. I forhold til høj kvalitet i dagtilbud er samspillet med børnene derfor det vigtigste. Men der er ikke kun tale om de direkte voksen-barn relationer. Indirekte har disse relationer og samspil også stor betydning for børn-børn relationerne. Barnet er nok afhængig af de voksnes omsorg, støtte og anerkendelse. Men barnet er også afhængig af et gensidigt samspil med de andre børn i praksisfællesskaber som fx legen. Det er derfor vigtigt med en stor bevidsthed om, hvad de forskellige former for samspil betyder. I et højkvalitets-dagtilbud skal der altså være fokus på kvaliteten af samspillet mellem voksne og børn og bevidsthed om samspilsformernes betydning. Forudsætningen for kvalitet i relationen mellem barn og voksen er, at det pædagogiske personale selv har udviklet de udviklingsstøttende samspilsmønstre, der støtter barnets udvikling af færdigheder, vilje og motivation. Pædagogen kan udvikle samspillet ved brug af tre dialogtyper, 1: Den følelsesmæssige dialog, hvor barnet mærker, at det er værdsat; 2: Den meningsskabende dialog, hvor barnets oplevelser får mening og 3: Den guidende og regulerende dialog, hvor barnet lærer strategier og selvkontrol. I artiklen uddybes de tre dialogtyper med en liste af vigtige kendetegn for høj kvalitet i sociale relationer mellem voksen og barn. Forskning i kvalitet og kvalitetsvurderingsredskaber for dagtilbud angiver som tegn på god kvalitet, at der er en høj interaktion mellem jævnaldrende børn, og at denne interaktion er positiv med få eller kun enkelte konflikter, og at personalet hjælper med at løse sociale problemer på tilfredsstillende måder. Den endnu bedre kvalitet Udmærket opnås ved, at personalet også udpeger børnenes positive sociale adfærd over for hinanden, at personalet hjælper med at undgå konflikter og tilbyder muligheder for, at børnene kan arbejde sammen på et projekt. Kvalitet handler altså derfor også om udvikling af børnenes sociale kompetencer. De fleste mener nok, at sociale kompetencer og at kunne indgå i fællesskaber er det vigtigste for børn at lære i dagtilbud. Men ifølge danske og norske undersøgelser har pædagoger dog traditionelt i praksis - paradoksalt nok - lagt mest vægt på børnenes individuelle valg og mindre vægt på deres læring om indflydelse og deltagelse i fællesskaber. Forskning om udvikling af social kompetence i dagtilbud beskriver en sammenhængende pædagogisk platform, der bør lægges til grund for kvaliteten af omsorg, opdragelse, dannelse, leg og læring i dagtilbuddet. Platformen består af fem delområder, der alle er lige centrale mht. at udvikle en god og sammenhængende social kompetence. De fem delområder er: 1) Empati og rolletagning, 2) Prosocial adfærd, 3) Selvkontrol, 4) Selvhævdelse samt 5) Leg, glæde og humor. De fem delområder uddyber artiklerne om Relationer og kvalitet. Forskningen angiver, at det er de voksnes ansvar, at børnenes erfaringsbaserede læring i dagtilbuddet er i overensstemmelse med målene for social kompetence. De voksne skal altså sørge for, at læreprocesserne, som børnene indgår i, har fokus på de fem dele af platformen, men de skal også i dagligdagens praksis vise, at de behersker de fem delområder i platformen for social kompetence i forhold til ikke bare børnene, men også i forhold til hinanden.

3 Der er ingen tvivl om, at det at have i det mindste een ven i dagtilbuddet er af den største betydning for børnenes tilhørsforhold, tryghed, trivsel og læring. At skabe god grobund for udvikling af venskaber er derfor også en væsentlig opgave for dagtilbuddets kvalitet. Og endelig peger forskning også på, at støtte til at lære konfliktløsning er væsentligt. Pædagogisk ledelse er vigtigt i forhold til høj kvalitet i relationerne i dagtilbuddet, da en positiv ledelse styrker børnenes lyst og evne til at samarbejde. Barnet lærer nemlig også af de voksnes relationer og samarbejdsmønstre med hinanden. Lederen må stadigt skelne mellem to tilgange til personalet for reelt at kunne forholde sig til sin forpligtigelse til at udvikle pædagogikken og professionskulturen: Den faglige tilgang og den personlige tilgang. Denne dobbelthed fremgår også af nogle af de vigtige kendetegn for høj kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske ledelse som oplistes i artiklen. Inklusion og Kvalitet A. Sikre alle former for inklusion Sikre alle børns muligheder for reeel deltagelse i fællesskaber Have fokus på både fysisk, social og psykisk inklusion. Det sidste er det sværeste, da det bygger på barnets egen følelse af at være inkluderet og værdsat B. Afdække og modvirke eksklusionsmekanismer Bevidsthed om og forsat afdækning af eksklusionsmekanismer Hjælpe børn til at lære forskellige konfliktløsningsmetoder Pædagogisk ledelse og inklusion og eksklusion 2 Inklusion og Kvalitet Pædagogisk arbejde med inklusion handler om, at hvert enkelt barn er og føler sig anerkendt som en værdifuld deltager i det kommunikative samspil i dagtilbuddets fællesskaber. Barnet skal ikke bare rummes af de voksne og de andre børn. Der skal være deltagelsesmuligheder for alle børn, og barnet skal også selv føle sig som en værdifuld deltager. Inklusion er ikke kun et spørgsmål om deltagelse i fællesskabet nu og her, men er også forudsætningen for børnenes muligheder i et fremtidsperspektiv. Fuld inklusion giver børnene mulighed for at lære kompetencer, så de kan begå sig nu, men også begå sig og få et godt liv i fællesskaber i fremtiden. Med inklusion skal alle børn altså have ret til gode samspil, læring og medvirken i fællesskaber. pædagogisk skal håndteres. Som en uddybning af inklusionsbegrebet i relation til kvalitet foreslås det, at man har fokus på alle tre typer af inklusion 1) Den fysiske inklusion, der drejer sig om under hvilke betingelser børnene er til stede i læringsmiljøet. 2) Den sociale inklusion, der drejer sig om deltagelsen i fællesskaberne, og til sidst, men ikke mindst 3) Den psykiske inklusion, der drejer sig om børnenes egen oplevelse af at være inkluderet. I artiklen præsenteres en liste af vigtige karakteristika for en praksis, der arbejder med alle tre inklusionsformer. Pædagogisk ledelse af inklusionsmiljøer handler også om ledelse af personalet i det enkelte dagtilbud. Man kan derfor også tænke i de samme tre inklusionsformer, der før blev nævnt i forhold til personalet. Det er samtidigt uhyre vigtigt, som med børnene, at være opmærksom på, om der er evt. skjulte eksklusionsprocesser i dagtilbuddets kultur, der måske kan forhindre, at den enkelte kan udfolde sine pædagogiske evner fuldt ud. Det modsatte af inklusion er eksklusion, dvs. at være uden for fællesskabet. Pædagogerne skal have stor og løbende opmærksomhed på eventuelle eksklusionsmekanismer i dagtilbuddets fællesskaber. Ny forskning peger på, at nogle pædagoger kan have svært ved at omsætte viden og analyse til ændret praksis i forhold til eksklusion og inklusion. En vigtig forudsætning for dette arbejde er selvfølgelig en fælles forståelse af, hvad inklusion er, og hvordan denne forståelse Del artikelserien med en kollega! Artikelserien er relevant for alle, der arbejder i dagtilbudsområdet. Vi vil opfordre dig til at dele artklen med en kollega eller samarbejdspartner. Artikelserien er bygget op, så den også giver mening, selvom man ikke har licens til Kompetencehjulet.

4 Medvirken og Kvalitet A. Medvirken som inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Medvirken handler om høj inddragelse, lydhørhed og selv- og medbestemmelse Demokratisk medvirken som et af det pædagogikse arbejdes mål Brug de fem typiske former for fællesskaber, hvor barnets medvirken er på spil B. Skab demokratisk dannelse 3 Skab demokratiske øjeblikke og demokratsik dannelse Praksis der giver høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med demokrati og børnenes medvirken i fællesskaberne Inddragelse af forældrenes subjektive oplevelser og erfaringer og støtte til børns læring i hjemmet Pædagogisk ledelse og medvirken Medvirken og Kvalitet Begrebet Medvirken handler, i forhold til udvikling af høj kvalitet i dagtilbud, primært om børns inddragelse, indflydelse og deltagelse. Derfor er der mange ligheder med medvirken og dannelse til demokrati og handlekompetence. Medvirken kan være svær at adskille fra begrebet inklusion, men vi skelner mellem dem på denne måde: For at kunne medvirke - virke med og tage del i - må man først være inkluderet. Man kan f. eks. godt være fysisk inkluderet uden at medvirke. Medvirken forudsætter derfor inklusion og handler derfor mest om indflydelse og demokrati og den motivation, dette indebærer. udvikling, peger forskningen på, at personalets indsigt i børnenes udvikling og deres lydhørhed over for børnenes ytringer er de faktorer, der har størst betydning for højkvalitetsdagtilbud. I artiklerne præsenteres en liste af indhold og forhold i den pædagogiske praksis, der kendetegner høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med demokrati, og børnenes medvirken i fællesskaberne. Den fulde forståelse af medvirken handler dog ikke kun om børnene. Også pædagogernes og forældrenes subjektive oplevelser og erfaringer skal høres og inddrages i de pædagogiske processer. Forskning viser, at dagtilbuds støtte til læringmiljøet i hjemmet, især i forhold til at udvikle fælles mål, betyder meget for børns udvikling. Pædagogisk ledelse i forhold til medvirken indebærer også lederens aktive interessere for og involvering i pædagogens måde at medvirke på, dvs. være pædagog på. Ledelsen har en opgave i at følge personalets kompetenceudvikling tæt, være i dialog med personalet om læring og læringsprocesser, vejlede til refleksion over praksis og vise mod til forandring og åbenhed. Lederen bør være rollemodel og gå foran med en medvirkende professionskultur. At arbejde med kvalitet i forhold til medvirken handler derfor om, at man organiserer det pædagogiske arbejde, så alle børn oplever at have mulighed for at deltage, blive set og hørt. Børnene skal opleve, at deres syn på tingene har betydning, og de skal inddrages i dagligdagens gøremål i dagtilbuddet, hvor de og deres indsatser bliver værdsat både individuelt og i fællesskabet. Når der arbejdes med demokratibegrebet i forhold til børns medvirken i dagtilbud, er det mest realistisk at tale om øjeblikke af demokrati. Pædagogen kan give muligheder for demokratiske øjeblikke inden for rammerne af forskellige fællesskaber. Der nævnes fem typiske former for fællesskaber, hvor barnets medvirken og øjeblikke af demokrati kan praktiseres. Det vigtige for børnenes muligheder for medvirken i disse fællesskaber er pædagogens måde at nærme sig og gå i samspil med børnene på, og hvilke arbejdsmetoder pædagogen vælger for at fremme de ønskede læringsmål. Når der fokuseres på betingelserne for børnenes læring og Vil du gerne læse tidligere udsendte artikler: 1. Artikel 1 - Læs den her! Digitale UV-midler

5 Kreativitet og Kvalitet A. Forståelse af kreativitet At kreativitet forstås og udvikles som et generelt kognitivt redskab til at se muligheder Kreativitet gør det lettere at turde og kunne lære nyt Udvikling af kreativitet er væsentlig for al udvikling - ikke kun det musiske De kulturelle udtryksformer skal præsenteres og trænes, men barnet skal også opfordres til at bruge dem på barnets egne måder B. Udviklingen af kreativiteten i dagtilbud Skabe tryghed med mindre vurdering i relationer og fællesskaber Kreativitet kan udvikles på mange måder, - i legen, aktiviteter og i hverdagssituationer Praksis der giver høj kvalitet i dagtilbuddets arbejde med kreativitet Pædagogisk ledelse og kreativitet 4 Kreativitet og Kvalitet Hvordan skal kreativitet forstås? Der er mange bud på dette. Men som udgangspunkt er der i hvert fald tale om, at det er en generel kognitiv evne, der bruges i alle udviklingsområder og baner vejen for barnets forståelse og håndtering af omgivelserne, så kompetencerne udvikles. Kreativitet er derfor en væsentlig forudsætning for evnen og åbenheden i forhold til at lære nyt, idet kreativitet handler om at få øje på nye kombinationer og handlemuligheder. man også muliggør, opfordrer og optimerer barnets egne muligheder for at bruge disse udtryksformer på sin egen måde i nogle kreative processer. Men kreativitet er mere end egen brug af kulturelle udtryksformer. Udvikling af kreativitet er som nævnt vigtig inden for alle udviklingsområder fx også sprogligt og matematisk, fordi det baner vejen for åbenhed, håndterbarhed og fleksibilitet i forhold til at lære. Der er flere ting, som har betydning for udviklingen af kreativitet i dagtilbud. Børn har i første omgang brug for et trygt rum for at hjælpe dem til at være mere åbne for nye ideer og åbne i den måde de kommunikerer og udtrykker sig på, hvilket hjælper dem til at afprøve og udtrykke deres kreativitet. Forskning viser, at udviklingen af kreativitet hænger nøje sammen med barnets selvtillid og selvsikkerhed og er afhængig af, at der er mulighed for at lege i dagtilbuddet. I vores dagtilbud har vi netop meget plads til legen og mulighed for et trygt miljø, hvor nærværende voksne prioriterer at gøre opdagelser sammen med børnene og skabe vurderingsfrie rum og rammer for leg, fordybelse og bevægelse. Der oplistes eksempler på tegn på kreativitet i dagtilbud i artiklerne om Kreativitet og kvalitet. Dagtilbuddets ledelse må stræbe efter og understøtte en stærk kultur, der er nysgerrig, åben for at prøve nyt, kreativ og innovativ (nyskabende). Det gælder også i personalegruppen. Det kræver nogle af de samme betingelser som for børnenes læringsmiljø. I dagligdags forståelse og i praksis forbindes kreativitet ofte med det at forme noget nyt af forskellige materialer. Det kan da også være en rigtig kreativ proces, men er det egentlig ikke, hvis det handler om, at børnene skal arbejde efter modeller, for så er der mere tale om tilegnelse af forskellige udtryksformer og håndværksmæssige evner eller træning af disse. Kreativitet forstås også ofte kun som noget med de kulturelle udtryksformer eller specielle fantasifulde lege. Arbejdet med at præsentere barnet for kulturelle udtryksformer er dog ikke i sig selv kreativitet, hvis resultatet er givet på forhånd. Men præsentationerne, sansningerne og afprøvningerne er forudsætninger for, at barnet får redskaber til selv at kunne kreere egne ting ved hjælp af disse udtryksformer. Skal kreativitet udvikles kvalitativt, skal man derfor sikre sig, at

6 A. Viden om børns læring Læring og Kvalitet Viden om børns læring: anknytningsmuligheder og motivation er afgørende Børns læring hænger sammen: forstå og arbejd efter at børnenes kognitive, sociale og personlige udvikling er komplementært, hvilket vil sige at de tre former for udvikling understøtter og supplerer hinanden B. Balance mellem læringssituationerne Lige fordeling i praksis mellem de tre læringssituationer: hvor pædagogen går bagved, ved siden af og foran barnet. Dvs fri leg, nuets pædagogik og voksen planlagte aktiviteter og processer Nuets didaktik kan ikke stå alene C. Tilpasning af læreprocesser, akkumuleret succesfuld praksis og viden om læreplanen Tilpasning af læreprocesser, herunder akkumuleret succesfuld praksis, der kræver kendskab til barnets kompetencer og nærmeste udviklingszone Udfordrende pædagogisk interaktion hvor barnets hjælpes i dets nærmeste udviklingszoner især gennem udvidet fælles udforskning, begrebssætning og refleksion med barnet Stilladsering og sustained shared thinking Viden om og forståelse af læreplanen Pædagogisk ledelse og læring 5 Læring og Kvalitet Kvaliteten i dagtilbud er afhængig af, at pædagoger og ledelse har et bevidst syn på, hvad læring er, hvordan børn lærer bedst, hvor børnene er i deres læreprocesser, og at de arbejder på, at alle børn udvikler deres potentialer. Muligheden for læring beskrives som afhængig af barnets anknytningsmuligheder og motivation for at lære. Læringsmiljøet skal derfor præges af, at pædagogerne fokuserer bevidst på læring, har klare mål, skaber motivation, inddrager børnene og samarbejder med børnene. indhold og aktiviteter, der er væsentlige for børnenes læring og udvikling. Det kan være lettest i fri leg og voksenstyrede aktiviteter, men pædagogerne skal altså også kunne gribe nuet og spontant følge op på eller tage afsæt i børnenes egne initiativer og samarbejde ud fra dette. Det sidste beskrives som Nuets didaktik. Det er også vigtigt for kvaliteten, at børnenes kognitive udvikling (det vil sige det, der handler om tænkning og evnen til at lære og erkende), sociale udvikling og personlige udvikling ses som understøttende og supplerende for hinanden, og at personalet har den faglige viden, der er nødvendig for at kunne støtte disse udviklinger. Kernen er, at pædagogerne er læringsorienterede og kan tilpasse læringsprocesserne til børnenes måde at lære på, deres udvikling, ressourcer og interesser og så vidt muligt skabe akkumulerede succeser for børnene. Personalet skal derfor møde børnene med pædagogisk bevidsthed og søge indsigt i, hvad børnene vil opnå, og hvad de interesserer sig for. De skal yde støtte til, at det kan lade sig gøre for børnene og forholde sig nysgerrig over for børnenes spørgsmål og aktiviteter. Forskningen peger på fordelene i en ligelig fordeling af tre læringssituationer i dagtilbuddene. Fordelingen ses i forhold til, om det er børn, der på egen hånd igangsætter og er aktive, om der samarbejdes ud fra børnenes initiativer, eller om de voksne er igangsættende og de mest styrende. For at kunne skabe læring skal pædagogerne i alle tre læringssituationer tage udgangspunkt i, hvilke erfaringer, oplevelser, I forlængelse af dette peger forskning på en bestemt måde at skabe udfordrende interaktioner med stor læringseffekt: At personalet bruger åbne, udforskende spørgsmål og understøtter børnenes tænkning og sprog i en udvidet vedholdende udforskning og refleksion sammen med barnet om det,

7 der foregår ud fra barnets initiativ ( sustained shared thinking ). En læreplan med tydelige og helhedsorienterede læringsmål, som de findes i Kompetencehjulet, er afgørende. Med udgangspunkt heri kan pædagogerne møde børnene med høj faglig bevidsthed, overblik til at have høj fleksibilitet i forhold til børnenes initiativer og skabe et læringsmiljø, der er rigt på materialer og muligheder. Det er også vigtigt i forhold til at kunne se, hvilken læring, børnene ikke får mulighed for på deres eget initiativ. Der må pædagogerne skabe læringssituationer, hvor det er den voksne, der er igangsættende. Sidst, men ikke mindst, er ledelsen en vigtig faktor for udviklingen af høj kvalitet. Det er væsentligt, at ledelsen fremmer høj kvalitet ved at alle dagtilbuddets opgaver, dagligdag og praktiske rutiner er noget, der reflekteres didaktisk over dvs. i forhold til indhold, mening, læringsmål, rammer og børnenes læringsforudsætninger. For at kvalificere dette er det vigtigt også at skabe et analytisk og metodisk fokus, og skabe en professionskultur, der er åben, kreativ, innovativ, nysgerrig og ambitiøs. At udvikle og fastholde dette kræver også åbenhed og opsøgning af forskellige nye input udefra. Glæd dig til artiklerne der udgør Højkvalitets-fyrtårnet I næste artikel starter vi med det første pejlemærke: Relationer. Relationer er fundamentet for alle pejlemærker i en tidssvarende relationsorienteret pædagogisk praksis og dermed også for Højkvalitets-fyrtårnet (og Kompetencehjulet). Vi vil i de to første artikler uddybe forskningens beskrivelse af sammenhængen mellem kvalitet og relation. Vi lægger ud med et fokus på voksen-barn- relationerne og vil i den efterfølgende artikel gå videre til barn-barn-relationerne. Til sidst i hver artikel finder du henvisninger til relevante artikler og metoder fra Kompetencehjulet. Vi har prioriteret og udvalgt nogle få eksempler, som gengives i artiklen. Herudover har vi indsat links til en række faglige tekster, kilder og metoder, som du har adgang til, når du er logget ind i Kompetencehjulet. Vi er Danmarks største leverandør at Pædagogiske IT-redskaber Parat til Skole Kompetencehjulet Skolebarometeret Hvad nu mor og far! Kompetencehjulet + Faglig Progression Alsidig, social & personlig Mål & værdier Lærings hjulet HPA Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer Sprog vurderingen Læs mere om vores 12 redskaber! e arn Lab Farvel til dagtilbud goddag til skole Vi kan også digitalisere jeres pædagogiske papir - redskab, kontakt os! L Hobrovej Nibe - - Tlf.:

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Børnehaven Svalereden 2016 / 2017 Vejleder: Teamleder Dorthe Buch Pædagogstuderende : Praktikbeskrivelsen

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag

Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag Område Bøllemosens arbejdsgrundlag, visioner, værdigrundlag, mål og læringssyn. Arbejdsgrundlag I Område Bøllemosen vil ledelsesteamet og medarbejdernes arbejdsgrundlag tage udgangspunkt i FNs Børnekonvention,

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 1 FORORD & INDLEDNING...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 BARNESYN...5 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN...6 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE...7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...7

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Børnehuset Møllegades læreplan

Børnehuset Møllegades læreplan Børnehuset Møllegades læreplan I henhold til lov om social service 8 skal de enkelte dagtilbud udarbejde en læreplan. Læreplanen bygger på det børnesyn der kommer Sønderborg Kommune har vedtaget. Er livssyn

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Indholdsfortegnelse 2

Indholdsfortegnelse 2 1 Indholdsfortegnelse 2 1 Indledning Oure Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole grundlagt i 1884. Oure Friskoles Børnehave startede som et initiativ i skolens bestyrelse og blev realiseret i 2008. Børnehaven

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere