FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer"

Transkript

1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information

2 FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne på det amtslige og kommunale arbejdsmarked Redaktion: Henrik Würtzenfeld, KTO Trine Schiørring Plesner, KL Mik Dalsgaard Jacobsen, Amtsrådsforeningen Et skift i lederrollen Tekst og foto: Journalist Claus Leick har ansvar for tekst, og fotojournalist Thomas Søndergaard har ansvar for casefotografier Der er mange ting, der kan gå galt undervejs i en proces med at lave et arbejdstidsprojekt, hvis ikke lederne er opmærksomme på deres nye lederrolle Tryk og layout: Schweitzer A/S Udgivelse: Få del i tiden er den tredie af i alt fem nyhedsaviser om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler. De sidste to aviser udkommer i april og maj måned Nyhedsaviserne kan downloades på De er udgivet i fællesskab af: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Oplag: Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse. Der sker noget med lederrollen, når en arbejdsplads kaster sig ud i et arbejdstidsprojekt. Fra at være leder i traditionel forstand, får lederen ofte også funktion som en slags konsulent, der skal føre arbejdspladsen sikkert gennem projektprocessen. Et skifte i lederrollen som lederne bør være sig helt bevidst, lyder erfaringen fra projektleder Tine Grau, der har været involveret i en lang række arbejdstidsprojekter i Sønderjyllands Amt. Hun er i øjeblikket ved at samle de mange sønderjyske projekterfaringer i en slags håndbog, der fremover skal hjælpe andre arbejdspladser gennem den omstillingsproces, det er at gennemføre et arbejdstidsprojekt. Hun sigter efter, at håndbogen er klar til sommer, hvor den efter planen vil kunne downloades fra "På den ene side er det vigtigt, at lederen ikke tager styringen i processen. På den anden side skal man som leder også holde gang i dialogen, og samtidig sørge for at usikkerheden ikke får overtaget i processen", forklarer Tine Grau. Lederens rolle er således både at være foran, bagved og med på sidelinien under processen. Det er ikke nemt, og kræver at man er forberedt og klædt på til opgaven. "Desværre er lederne ikke altid lige godt forberedt til at kaste sig selv og arbejdspladsen ud i et arbejdstidsprojekt. Det kan give problemer i forhold til, at processen udvikler sig i en uheldig retning og kan være vanskelig at få tilbage på sporet igen", forklarer Tine Grau. Også den rolle lederen har på arbejdspladsen, når et arbejdstidsprojekt er gennemført, er ikke altid klar. "Der opstår tit konflikter, fordi der er uklarhed om lederrollen, når eksempelvis ansvaret for arbejdstidsplanlægningen bliver 2 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

3 lagt ud til medarbejderne. Men her er det afgørende, at der ikke rejses tvivl om, at lederen stadig er lederen", forklarer Tine Grau og tilføjer: "At uddelegere ansvaret for arbejdstidsplanlægningen har intet at gøre med, at man som leder har afgivet sin lederrolle. Man har fortsat det overordnede ansvar. Det må der ikke være tvivl om". I den forbindelse er det også vigtigt at have fokus på, at når ansvaret for vagtplanlægningen ikke længere er lederens, kan der nemt ske noget med psykologien på arbejdspladsen. "Hvor medarbejderne tidligere kunne være fælles om at være sure på lederne, når de var utilfredse med vagtplanerne, er det nu pludselig deres egne kolleger vreden bliver rettet mod". Afdelingssygeplejerske Kirsten Michael (tv), sosu-assistentelev Gitte Madsen og plejer Peter Nielsen på psykiatrisk afdeling P3, Haderslev Sygehus Ideen skal komme nedefra At lederen har en central rolle før, under og efter processen med at udvikle en lokal arbejdstidsaftale, er der for Tine Grau ingen tvivl om. Lige så indlysende er det, at der blandt medarbejderne er en følelse af ejerskab til projektet. "Hvis ideen ikke støttes af eller udspringer hos medarbejderne, er det meget svært at få gang i et projekt. Især når det kommer dertil, at man skal have hele medarbejdergruppens opbakning til at gå videre med ideen", forklarer Tine Grau, der mener, at man roligt kan forberede sig på, at der kan komme til at gå meget tid med procesfasen. "Der er en række formelle ting som skal være i orden, men der kan også nemt gå lang tid før en arbejdsplads når til den fase, hvor de er omstillingsparate. Og det er vigtigt ikke at starte op før man som arbejdsplads føler, at man er moden til det", siger Tine Grau, der anbefaler, at man så vidt muligt forsøger at starte med små sikre successer, der kan bære projektet videre. Inden en arbejdsplads for alvor går i gang med et projekt, er et godt råd at lave et sæt spilleregler for, hvordan processen skal forløbe. Aftaler om hvornår og hvordan beslutningerne skal tages, viser sig ofte et være guld værd. God ide med økonomisk belønning At ændre den traditionelle måde at lave vagtplaner på til et vagtsystem, der tager større hensyn til medarbejdernes ønsker, burde i sig selv være belønning nok for at deltage i et arbejdstidsprojekt. I Sønderjylland har man i en del projekter ligeledes belønnet medarbejdere og ledere økonomisk for at deltage i arbejdstidsprojekter. Det er sket ved at bruge Ny Løn i forbindelse med arbejdstidsprojekterne. "Vores erfaring er, at det bestemt er en fordel for alle parter, når der også er et økonomisk incitament til at deltage i et arbejdstidsprojekt", forklarer Tine Grau og henviser til, at det ofte er med til at gøre tingene en hel del lettere, når besværet begynder at melde sig undervejs i en proces. "Når man får et ekstra løntillæg for at være risikovillig og omstillingsparat, samt for at påtage sig et stort medansvar for arbejdstilrettelæggelsen og vagtplanlægningen, så giver man en lille smule ekstra af sig selv". Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 3

4 Arbejdstidsprojekter Arbejdstidsprojekter er ikke kun en "teknisk øvelse" i at lave vagtplanerne på en anden måde.at indføre fleksible arbejdstider stikker langt dybere, og handler i sidste ende om at skabe en ny arbejdspladskultur Når en arbejdsplads går i gang med et arbejdstidsprojekt, kommer diskussionerne blandt medarbejdere og ledere hurtigt til at dreje sig om andet og meget mere end blot den måde, som en ny vagtplan skal sammensættes på. Emner som privilegier, vaner, tabuer, medarbejderindflydelse, lederroller og sociale fællesskaber med engagement og ansvar bliver en del af diskussionen. Og det er helt naturligt. Når først man begynder at diskutere og ændre ved arbejdstidsreglerne og vagtplanerne, er man reelt gået i gang med at diskutere arbejdspladskultur. Det sker fordi tingene hænger sammen patientforløb, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø m.m.. Det er svært at indgå nye aftaler uden også at berøre de andre faktorer, som er en del af arbejdspladsens kultur: Hvor meget ansvar ønsker medarbejderne, hvor meget ønsker lederne at afgive og tør man tage en drøftelse af relationerne mellem faggrupper. "Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke blot kan erstatte en gammel vagtplan med en ny, fleksibel arbejdstidsplan, uden at det får betydning for kulturen på arbejdspladsen. Mange projekter kommer aldrig rigtigt til at fungere, fordi deltagerne ikke er tilstrækkeligt bevidste om de kulturelle faktorer, som ligger bag adfærden på arbejdspladsen", siger Poul Gørup, der er HR-chef på Århus Kommunehospital, og som har været involveret i en lang række projekter med lokale arbejdstidsaftaler. Start et andet sted Selvom fokus er rettet mod vagtplanerne og arbejdstidsreglerne, er det måske noget helt andet, der skal laves om. "Det er som regel den kultur, som eksisterer på en arbejdsplads, der regulerer den måde arbejdet er tilrettelagt på og den måde der bliver ledet på. Derfor er det farligt at stirre sig blind på, at blot fordi vagtplanen bliver ændret så bliver alt godt. Man skal si- 4 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

5 handler om kulturændringer deløbende arbejde med struktur og kultur", forklarer Poul Gørup. At lave et arbejdstidsprojekt kan således være en god anledning til at diskutere og eventuelt ændre på arbejdspladskulturen. Vagtplanen er skelettet, men der skal også kød og blod på. "Det er vigtigt, at give sig god tid til at snakke om, hvorfor forholdene er som de er, og hvad det er man ønsker at opnå". Kød og blod på skelettet At et arbejdstidsprojekt som regel ikke kun handler om at skippe den gamle vagtplan og erstatte den med en ny, bør også afspejle sig i den måde et projekt bliver tilrettelagt på. Mange arbejdspladser er gode til at lave målsætninger og hurtigt nå frem til nye strukturer, når de skal lave projekter. "Men det er næsten den mindste del af et projekt. Samtidig med at der arbejdes med strukturer, skal der drøftes kulturændringer og det er en langt større udfordring at få kød og blod på skelettet", forklarer Poul Gørup. Derfor kan arbejdstidsprojekter sjældent forberedes og gennemføres på kort tid. De kræver tid, vilje og vedholdenhed til at få drøftet, hvilke vaner man skal opgive for at give plads til nye måder at samarbejde på. Samtidig er det også vigtigt, at se tingene i et lidt større perspektiv: "Hvis målet med et arbejdstidsprojekt er bedre rekruttering og fastholdelse, vil det være oplagt også at tænke patientforløb, arbejdsmiljø, medindflydelse, kompetenceudvikling og lignende relaterede emner ind i projektet", forklarer Poul Gørup. "Mere fleksible arbejdstider er jo kun én af en lang række faktorer, der har indflydelse på om man kan holde på HR-chef Poul Gørup taler med sygeplejerske Tove Søgaard fra onkologisk afdeling på Århus Kommunehospital. medarbejderne og tiltrække nye. Derfor vil det sjældent være tilstrækkeligt kun at se isoleret på vagtplanerne men det kan være et godt sted at starte debatten". Ikke kun et enten eller Poul Gørup erkender, at det ikke altid er muligt at få taget det dybe spadestik i forbindelse med et arbejdstidsprojekt. Måske er hverken ressourcerne eller holdninger til, at et arbejdstidsprojekt kan udvikle sig til en grundlæggende debat om arbejdspladskulturen. "Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er selvfølgelig muligt at lave et mindre projekt, som koncentrerer sig om at ændre vagtplanlægningen, således at sygeplejerskerne på en afdeling eksempelvis kommer til at arbejde hver tredje weekend mod tidligere hver anden". "Strukturændringer kan udmærket skabe forandringer, men ofte oplever jeg, at medarbejdere og ledere måske snyder sig selv og hinanden for en debat om kulturen på arbejdspladsen. Og de risikerer, at grundlæggende muligheder overses og i værste fald, at kulturen bliver en barriere for forandring", pointerer Poul Gørup. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 5

6 Hjemmeplejen på ydre Østerbro har gode erfaringer med at bruge samarbejdsudvalget til projektstyring i et arbejdstidsprojekt. Især på en stor arbejdsplads, er det en fordel at bruge eksisterende samarbejdsorganer SU som styregruppe i arbejdstidsprojekt Samarbejdsudvalget kan med fordel bruges til projektstyring af et arbejdstidsprojekt. Her er repræsentanter for både ledere og medarbejdere vant til at tage beslutninger og sætte forskellige processer i gang. Samtidig har medlemmerne af SU en rutine i at informere deres bagland, og har en god fornemmelse for, hvor de ømme punkter findes. Samlet giver det basis for en god og effektiv projektstyring. Det kan lederen af hjemmeplejen på ydre Østerbro, Anette Billesbølle og tilidsrepræsentant for FOA-gruppen, Grethe Kiss snakke med om. De har sammen med de øvrige ledere brugt SU til at udvikle et nyt, fleksibelt vagtplan-system, der i dag giver de knap 100 sosu-hjælpere og hjemmehjælpere mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstider. SU blev brugt til at diskutere, hvilke grundlæggende principper, som skul- 6 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

7 le gælde for projektet. Efterfølgende har SU samlet op og afklaret de mange spørgsmål til projektet, som medarbejderne rejste undervejs. "Vi var fra starten enige om, at vi gerne ville lave et mere fleksibelt vagtsystem, men der var selvfølgelig en række forhold vi skulle være enige om, før vi mere konkret kunne gå i gang med projektet. Her var SU er rigtig godt forum, fordi både ledernes, medarbejdernes og fagforeningens holdninger er repræsenteret", forklarer Anette Billesbølle. Fordelen ved at bruge SU som projektgruppe har også været, at det på en arbejdsplads med mange medarbejdere kan være svært at etablere et nyt og velfungerende samarbejde. "Jeg tror vi har fået en bedre dialog, fordi vi har benyttet det eksisterende samarbejdssystem det har betydet at vi har haft mulighed for høringer i flere omgange, og at medarbejderne har fået svar på alle de spørgsmål, de har haft til processen", forklarer Anette Billesbølle. Fik svar på alle spørgsmål For SU har det under hele forløbet været et princip, at projektet skulle gennemføres i det tempo, som var nødvendigt for at alle uafklarede spørgsmål fra medarbejderne blev ordentligt besvaret. Der har i processen være flere runder, hvor medarbejderne på deres gruppemøder har haft mulighed for at stille spørgsmål. Alle spørgsmål er blevet skrevet ned og alle har efterfølgende fået svar på deres spørgsmål. Nogle spørgsmål har gruppelederne og tillidsrepræsentanterne været i stand til at svare på umiddelbart, mens andre først er blevet behandlet i SU. Interessen har primært rettet sig mod de fremtidige arbejdstider og de eventuelle konsekvenser for lønnen. Da projektet blev præsenteret var en del af medarbejderne skeptiske. Men efterhånden som de fik svar på deres spørgsmål forsvandt mistilliden, og den seneste trivselsundersøgelse viser, at kun 3 ud af mere end 100 medarbejdere ønsker sig tilbage til de gamle arbejdstider. Og det som de tre savner, er muligheden for igen at kunne arbejde 7 eller 9 dage i træk med efterfølgende mange fridage. Den mulighed er forsvundet med det nye vagtsystem, hvor der maksimalt kan arbejdes 5 dage i træk. Ellers er der mulighed for at arbejde som i "gamle dage". Princippet i det nye vagtplansystem er nemlig, at medarbejderne stort set selv kan tilrettelægge deres arbejde. Sygefravær som indgangsvinkel Ideen til de nye principper for vagtplanlægningen kom i forlængelse af mange års arbejde med at forsøge at nedbringe sygefraværet i hjemmeplejen. Da Anette Billesbølle for et år siden hørte om de gode erfaringer med 3+3 modellen i Sverige, blev hun hurtigt tændt på ideen, fordi hidtidige tiltage med at nedbringe sygefraværet blandt hendes medarbejdere ikke havde givet det store resultat. "Men jeg blev ret hurtig klar over, at mange af medarbejderne mente, at 3+3 var alt for ufleksibel og tilmed ikke sikrede flere friweekender. Derfor udviklede vi vores egen model, der er meget mere fleksibel end 3+3-modellen, fordi det helt centrale i modellen er at medarbejderne selv lægger deres tjenestetidsplan.", forklarer Anette Billesbølle. Hun mener ikke det har været et problem, at ideen til projekt er kommet fra hende. Det vigtige er, at der ikke er blevet presset noget ned over hovedet på medarbejderne. "Jeg fik ideen og var også den der holdt fast i, at det var vigtigt at finde en ny måde at tilrettelægge arbejdet på. Men i processen med at udvikle selve modellen, har gruppelederne, medarbejderrepræsentanterne og jeg selv haft et lige stort medansvar", pointerer Anette Billesbølle. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 7

8 Klare spilleregler og information Det skal være klart for alle parter i et arbejdstidsprojekt, hvordan beslutningerne bliver taget og hvilke konsekvenser de vil få. Ellers er der risiko for, at processen bliver trukket i langdrag Det er nødvendigt med en solid platform at arbejde på, når en arbejdsplads går i gang med at lave en lokal arbejdstidsaftale. Derfor skal processen forberedes grundigt, så alle ved hvordan der bliver taget beslutninger undervejs i processen. Samtidig skal det være helt klart, hvem der har kompetence til hvad. Rådene kommer fra projektleder Aase Larsen fra Nakskov Kommune, der har været den centrale person i en række arbejdstidsprojekter, som er blevet afprøvet og gennemført i kommunens ældresektor. "Allerede før man begynder at diskutere indholdet i sit projekt, er det vigtigt at få afklaret, hvordan man undervejs i processen tager beslutninger. Det er ikke særlig konstruktivt, når man gentagne gange skal bruge tid på at diskutere om en beslutning er gældende eller ej", forklarer Aase Larsen. Et godt råd er derfor, at der i god tid før alle møder bliver lavet en dagsorden. Så ved alle at det gælder om at møde op eller give sine kolleger besked om sin holdning - hvis man ønsker indflydelse. Samtidig er der efterfølgende ikke tvivl om på hvilke møder, der er blevet taget bindende beslutninger. "Risikoen ved en uklar beslutningsproces er, at man bliver ved med at udskyde vigtige beslutninger", forklarer Aase Larsen. På samme måde er det afgørende, at mellemlederne og repræsentanter for medarbejderne på forhånd har sikret sig kompetence til at føre det besluttede ud i livet. "Hvis en leder efterfølgende finder ud af, at de beslutninger, som er truffet på arbejdspladsen ikke kan gennemføres, eller først skal cleares med den øverste ledelse eller fagorganisationerne, er der risiko for at "luften går af ballonen", fordi skuffelsen nemt kan blive stor, hvis en beslutning alligevel ikke kan føres ud i livet", forklarer Aase Larsen. Hun er selv i den heldige situation, at Nakskov Kommune har en meget flad organisationsstruktur, hvor de enkelte områder har meget store frihedsgrader til at træffe selvstændige beslutninger. "Det har været en kæmpe fordel for os, men er dog ikke nogen betingelse for at gennemføre et arbejdstidsprojekt. Det afgørende er, at de involverede arbejdspladser er bevidste om beslutningsprocessen i deres organisation". Information og ejerskab Et andet grundlæggende krav til processen med at udvikle en lokal arbejdstidsaftale er, at både ledere og medarbejdere føler ejerskab til projektet. "Det er ikke nok at ildsjælene fortæller de øvrige medarbejdere, at det er deres projekt. De skal også selv føle det. Ejerskab er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå succes", forklarer Aase Larsen. En forudsætning for at have et ejerskab til et projekt er, at alle ved hvad der foregår. "Det er problematisk, hvis medarbejderne undervejs i processen er usikre på, hvad og hvornår noget er blevet besluttet. Derfor er det vigtigt med nyhedsbreve eller som vi har gjort det ved at bruge vores intranet til at informere", lyder det fra Aase Larsen. "Og når man skal informere, bør man huske på, at ikke alle medarbejdere er lige engagerede. Derfor er det både vigtigt at informere meget, men også at gøre opmærksom på, når der kommer nye informationer", pointerer hun. TR som aktive samarbejdspartnere Før en arbejdsplads begynder at diskutere det konkrete indhold af en lokal arbejdstidsaftale, er det vigtigt at både tillidsrepræsentanterne og de 8 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

9 Sosu-hjælper Anette Kiehn på job som hjemmehjælper hos en ældre borger i Nakskov Kommune faglige organisationer er taget i ed. Ellers er der risiko for unødvendige misforståelser og barrierer, der kan have en negativ virkning på forløbet. "Noget af det første der skal afklares er, om der er fælles fodslag mellem de ideer en arbejdsplads har til et arbejdstidsprojekt og holdningen hos tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer", forklarer Aase Larsen. Et godt og etableret samarbejde med tillidsrepræsentanterne er utroligt vigtigt og i det konkrete projekt omkring fleksible arbejdstider er det TR-gruppen fra FOA og DSR der har været den aktive og ansvarlige del i arbejdsgruppen. "Hvis de faglige organisationer er nervøse for, at et projekt kan give problemer i forhold til eksempelvis hviletidsbestemmelserne, bør eventuelle problemer i den retning afklares. Er der i det hele taget usikkerhed om, hvilke konsekvenser ændrede arbejdstidsregler vil få, er det naturligt, at de faglige organisationer bliver skeptiske", forklarer Aase Larsen. Vælg den rigtige konsulent Nakskov Kommune har haft knyttet konsulenter til en række af deres projekter. Det kan der være mange fordele ved. Især i forhold til at guide medarbejdere og ledere gennem de forskellige faser i et projekt. "Det er godt at have en ekstern person til at sætte gang i processen især hvis der er behov for at provokere den i gang. Også undervejs er det en fordel at have en person med erfaring i processtyring, så at man får nedsat de rigtige arbejdsgrupper, får den nødvendige støtte på de rigtige tidspunkter, og samtidig har en person, der kan tage sig af alt det formelle og evalueringerne", forklarer Aase Larsen. Bruger man en konsulent, er det dog vigtigt at vedkommende er på bølgelængde med såvel medarbejdere som ledere. "Det er et grundlæggende krav, at man har tillid til hinanden og opfatter hinanden som ligeværdige parter. Ellers er der for stor risiko for, at samarbejdet ikke fungerer", pointerer Aase Larsen. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 9

10 Erfaringerne med at lave arbejdstidsprojekter viser, at de ofte kræver et grundigt forarbejde. Det er blandt andet en god investering at bruge tid på at forberede sig. Ellers risikerer man nemt at nogle af deltagerne kommer til at føle, at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem. Et grundigt forarbejde er også vigtigt for at kunne arbejde seriøst med de målsætninger og visioner, som medarbejder og ledere har sat sig for at nå. I det følgende er erfaringer og gode råd fra en række kommunale og amtslige arbejdspladser, som er blandt pionererne med at lave lokale arbejdstidsaftaler, forsøgt samlet i en slags tjekliste. Den kan med fordel bruges af de arbejdspladser, som står for at skulle i gang med et arbejdstidsprojekt. Gruppeleder Dorte Mortensen diskuterer med sygeplejerske Tove Søgaard og sygeplejerske Susanne Johansen på onkologisk afdeling, Århus Kommunehospital 10 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

11 Gode råd til arbejdstidsprojekter Tid. At sætte gang i en proces, der skal ende med en lokal arbejdstidsaftale, kræver at der afsættes tid. Det er ikke unormalt at bruge mange måneder eller hele år på processen. Og det er som regel ikke "teknikken", der tager tid. Det gør til gengæld den dialog, der skal skabe motivation, fjerne "modstand mod forandringer" og bane vejen for forandringer på arbejdspladsen. Styregruppe og projektleder. Det er en god ide at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere, der har ansvaret for, at processen udvikler sig. På samme måde kan det være godt at have tilknyttet en projektleder eller en konsulent, der har erfaring med projektarbejde. Ejerskab. Det er helt grundlæggende for successen og engagementet i et projekt om arbejdstid, at medarbejdere og ledere føler ejerskab til projektet. Hvis det kun er styregruppen eller en mindre gruppe medarbejdere, som er tændt på ideen, er det svært og måske en dårlig ide at ændre på de eksisterende arbejdstidsregler. En god idé er at drøfte projektet i samarbejdsudvalget eller på et personalemøde. Overskuelighed. Det er vigtigt, at alle kan overskue konsekvenserne af de foreslåede ændringer. Det er uholdbart at indføre en arbejdstidsaftale, som nogle medarbejdere og lokale ledere først efterfølgende opdager konsekvensen af. Desuden opstår der nemt modstand til et projekt, som er uoverskueligt. Kompetence. Afklar, hvem der har kompetencen til at indgå en lokal arbejdstidsaftale er det på ledelsessiden den øverste ledelse, personalechefen eller institutionslederen, på medarbejdersiden tillidsrepræsentanten eller afdelingsformanden fra den lokale organisation. En god idé er at orientere og inddrage disse i drøftelserne. Information. Der skal informeres under hele processen, så alle også dem der ikke deltager i alle møder er helt klar over, hvad der er besluttet, og hvilke konsekvenser det vil få for dem. Forsøgsperiode. Det er en god ide at lave en forsøgsperiode med den nye arbejdstidsaftale. Herefter bør den evalueres og eventuelt justeres, før den gøres til en permanent aftale. Frivillighed. Det bør så vidt muligt altid være frivilligt for den enkelte medarbejder, om han eller hun ønsker at være en del af en ny arbejdstidsaftale. Selvom der er flertal for en ny aftale, vil det som regel være medarbejdere, som helst vil fortsætte med at arbejde efter de gamle regler. Fordel for alle. En arbejdstidsaftale bør samlet set indeholde fordele for alle medarbejdere. Ingen uanset om de er omfattet den nye arbejdstidsaftale eller ej - må komme i klemme, få dårligere arbejdsvilkår eller et dårligere socialt liv på arbejdspladsen. Vær forberedt på modstand. Selvom processen bliver forberedt grundigt, bør man være forberedt på modstand fra nogle af de involverede. Modstanden behøver ikke dreje sig om indholdet af den foreslåede arbejdstidsaftale, men kan alene udspringe af modstand mod forandringer. Der er brug for ildsjæle. Det er vigtigt med ildsjæle både blandt medarbejdere og ledere. Hvis der opstår problemer undervejs, eller hvis processen trækker i langdrag er det vigtigt, at der er en nogen der kan se et lys for enden af tunnelen. Svært at undgå konflikter. At ændre på de eksisterende arbejdstidsregler og vagtplaner kan nemt føre til konflikter. Angst for at miste privilegier eller nervøsitet over at nogen vil trække noget ned over hovedet på andre, kan nemt føre til konflikter i medarbejdergruppen. Derfor er det en god ide at have gjort sig nogle tanker om konflikthåndtering. Arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Sørg for at tænke arbejdsmiljø og plads til kompetenceudvikling ind i jeres projekt. Selvom alle er begejstrede for udsigten til de nye fordele, er det vigtigt også at have gjort sig tanker om, hvordan man kan sikre et godt arbejdsmiljø og tid til kompetenceudvikling. Start med en lille succes. Det kan være en god ide at starte et arbejdstidsprojekt med en lille succes. Det kan være små ændringer i dagligdagen, som alle kan se fordelen i. Forandringer som samtidig skaber en succesoplevelse, der kan være med til at føre processen videre. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 11

12 Få besøg af et arbejdstidsrejsehold Temahæfte om arbejdstid og arbejdsmiljø Har I planer om at lave en lokal arbejdstidsaftale, er det muligt at trække på erfaringerne fra 10 forskellige kommunale og amtslige arbejdspladser, der gennem en længere periode har haft deres egen arbejdstidsaftale. De 10 rejsehold er beskrevet i en folder, som for nylig er sendt til alle kommuner, amter og fagforeninger. Hvert rejsehold består af en leder og en tillidsrepræsentant, der efter anmodning kan komme på besøg på din arbejdsplads. Tilbudet er gratis. Det eneste I skal betale er rejseholdets transportudgifter. Det er parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked, der har taget initiativet til etablering af rejseholdene, og som har afsat midler til projektet. Det er dog de enkelte rejsehold, der beslutter om de kan imødekomme alle ønsker om at få besøg af dem. Når pengene til rejseholdene er anvendt stopper tilbudet. Læs mere på hvor du også kan downloade folderen. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed har udgivet et temahæfte med fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø. Temahæftet kan bruges som inspiration for sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere på sygehuse, i ældreplejen og i dag- og døgninstitutioner. Hæftet indeholder: En gennemgang af fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af arbejde om aftenen, natten og i weekenderne Anbefalinger til forbedring af arbejdstidssystemet Gode råd til processen med at lave lokale arbejdstidsaftaler En gennemgang af forskellige arbejdstidsmodeller Hæftet koster 50 kroner og kan bestilles hos Arbejdsmiljørådets Service Center tlf eller downloades fra (se under udgivelser) KL Frederiksberg Kommune Amtsrådsforeningen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Københavns Kommune

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant April 2013 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan du Det er en kunst at få disse mange forskellige

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Hvornår du skal arbejde, hvornår du kan holde fri, hvor vigtig og ofte undervurderet faktor

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant

Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant danske bioanalytikere Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Du er dine kollegers nye tillidsrepræsentant Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Til tillidsvalgte F O A F A G O G A R B E J D E Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Politisk ansvarlig: Peter Kvist Jørgensen Redaktion: Anne-Mette Jepsen og Louise Vergo Layout: GraFOA

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere