FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer"

Transkript

1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information

2 FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne på det amtslige og kommunale arbejdsmarked Redaktion: Henrik Würtzenfeld, KTO Trine Schiørring Plesner, KL Mik Dalsgaard Jacobsen, Amtsrådsforeningen Et skift i lederrollen Tekst og foto: Journalist Claus Leick har ansvar for tekst, og fotojournalist Thomas Søndergaard har ansvar for casefotografier Der er mange ting, der kan gå galt undervejs i en proces med at lave et arbejdstidsprojekt, hvis ikke lederne er opmærksomme på deres nye lederrolle Tryk og layout: Schweitzer A/S Udgivelse: Få del i tiden er den tredie af i alt fem nyhedsaviser om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler. De sidste to aviser udkommer i april og maj måned Nyhedsaviserne kan downloades på De er udgivet i fællesskab af: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Oplag: Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse. Der sker noget med lederrollen, når en arbejdsplads kaster sig ud i et arbejdstidsprojekt. Fra at være leder i traditionel forstand, får lederen ofte også funktion som en slags konsulent, der skal føre arbejdspladsen sikkert gennem projektprocessen. Et skifte i lederrollen som lederne bør være sig helt bevidst, lyder erfaringen fra projektleder Tine Grau, der har været involveret i en lang række arbejdstidsprojekter i Sønderjyllands Amt. Hun er i øjeblikket ved at samle de mange sønderjyske projekterfaringer i en slags håndbog, der fremover skal hjælpe andre arbejdspladser gennem den omstillingsproces, det er at gennemføre et arbejdstidsprojekt. Hun sigter efter, at håndbogen er klar til sommer, hvor den efter planen vil kunne downloades fra "På den ene side er det vigtigt, at lederen ikke tager styringen i processen. På den anden side skal man som leder også holde gang i dialogen, og samtidig sørge for at usikkerheden ikke får overtaget i processen", forklarer Tine Grau. Lederens rolle er således både at være foran, bagved og med på sidelinien under processen. Det er ikke nemt, og kræver at man er forberedt og klædt på til opgaven. "Desværre er lederne ikke altid lige godt forberedt til at kaste sig selv og arbejdspladsen ud i et arbejdstidsprojekt. Det kan give problemer i forhold til, at processen udvikler sig i en uheldig retning og kan være vanskelig at få tilbage på sporet igen", forklarer Tine Grau. Også den rolle lederen har på arbejdspladsen, når et arbejdstidsprojekt er gennemført, er ikke altid klar. "Der opstår tit konflikter, fordi der er uklarhed om lederrollen, når eksempelvis ansvaret for arbejdstidsplanlægningen bliver 2 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

3 lagt ud til medarbejderne. Men her er det afgørende, at der ikke rejses tvivl om, at lederen stadig er lederen", forklarer Tine Grau og tilføjer: "At uddelegere ansvaret for arbejdstidsplanlægningen har intet at gøre med, at man som leder har afgivet sin lederrolle. Man har fortsat det overordnede ansvar. Det må der ikke være tvivl om". I den forbindelse er det også vigtigt at have fokus på, at når ansvaret for vagtplanlægningen ikke længere er lederens, kan der nemt ske noget med psykologien på arbejdspladsen. "Hvor medarbejderne tidligere kunne være fælles om at være sure på lederne, når de var utilfredse med vagtplanerne, er det nu pludselig deres egne kolleger vreden bliver rettet mod". Afdelingssygeplejerske Kirsten Michael (tv), sosu-assistentelev Gitte Madsen og plejer Peter Nielsen på psykiatrisk afdeling P3, Haderslev Sygehus Ideen skal komme nedefra At lederen har en central rolle før, under og efter processen med at udvikle en lokal arbejdstidsaftale, er der for Tine Grau ingen tvivl om. Lige så indlysende er det, at der blandt medarbejderne er en følelse af ejerskab til projektet. "Hvis ideen ikke støttes af eller udspringer hos medarbejderne, er det meget svært at få gang i et projekt. Især når det kommer dertil, at man skal have hele medarbejdergruppens opbakning til at gå videre med ideen", forklarer Tine Grau, der mener, at man roligt kan forberede sig på, at der kan komme til at gå meget tid med procesfasen. "Der er en række formelle ting som skal være i orden, men der kan også nemt gå lang tid før en arbejdsplads når til den fase, hvor de er omstillingsparate. Og det er vigtigt ikke at starte op før man som arbejdsplads føler, at man er moden til det", siger Tine Grau, der anbefaler, at man så vidt muligt forsøger at starte med små sikre successer, der kan bære projektet videre. Inden en arbejdsplads for alvor går i gang med et projekt, er et godt råd at lave et sæt spilleregler for, hvordan processen skal forløbe. Aftaler om hvornår og hvordan beslutningerne skal tages, viser sig ofte et være guld værd. God ide med økonomisk belønning At ændre den traditionelle måde at lave vagtplaner på til et vagtsystem, der tager større hensyn til medarbejdernes ønsker, burde i sig selv være belønning nok for at deltage i et arbejdstidsprojekt. I Sønderjylland har man i en del projekter ligeledes belønnet medarbejdere og ledere økonomisk for at deltage i arbejdstidsprojekter. Det er sket ved at bruge Ny Løn i forbindelse med arbejdstidsprojekterne. "Vores erfaring er, at det bestemt er en fordel for alle parter, når der også er et økonomisk incitament til at deltage i et arbejdstidsprojekt", forklarer Tine Grau og henviser til, at det ofte er med til at gøre tingene en hel del lettere, når besværet begynder at melde sig undervejs i en proces. "Når man får et ekstra løntillæg for at være risikovillig og omstillingsparat, samt for at påtage sig et stort medansvar for arbejdstilrettelæggelsen og vagtplanlægningen, så giver man en lille smule ekstra af sig selv". Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 3

4 Arbejdstidsprojekter Arbejdstidsprojekter er ikke kun en "teknisk øvelse" i at lave vagtplanerne på en anden måde.at indføre fleksible arbejdstider stikker langt dybere, og handler i sidste ende om at skabe en ny arbejdspladskultur Når en arbejdsplads går i gang med et arbejdstidsprojekt, kommer diskussionerne blandt medarbejdere og ledere hurtigt til at dreje sig om andet og meget mere end blot den måde, som en ny vagtplan skal sammensættes på. Emner som privilegier, vaner, tabuer, medarbejderindflydelse, lederroller og sociale fællesskaber med engagement og ansvar bliver en del af diskussionen. Og det er helt naturligt. Når først man begynder at diskutere og ændre ved arbejdstidsreglerne og vagtplanerne, er man reelt gået i gang med at diskutere arbejdspladskultur. Det sker fordi tingene hænger sammen patientforløb, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø m.m.. Det er svært at indgå nye aftaler uden også at berøre de andre faktorer, som er en del af arbejdspladsens kultur: Hvor meget ansvar ønsker medarbejderne, hvor meget ønsker lederne at afgive og tør man tage en drøftelse af relationerne mellem faggrupper. "Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke blot kan erstatte en gammel vagtplan med en ny, fleksibel arbejdstidsplan, uden at det får betydning for kulturen på arbejdspladsen. Mange projekter kommer aldrig rigtigt til at fungere, fordi deltagerne ikke er tilstrækkeligt bevidste om de kulturelle faktorer, som ligger bag adfærden på arbejdspladsen", siger Poul Gørup, der er HR-chef på Århus Kommunehospital, og som har været involveret i en lang række projekter med lokale arbejdstidsaftaler. Start et andet sted Selvom fokus er rettet mod vagtplanerne og arbejdstidsreglerne, er det måske noget helt andet, der skal laves om. "Det er som regel den kultur, som eksisterer på en arbejdsplads, der regulerer den måde arbejdet er tilrettelagt på og den måde der bliver ledet på. Derfor er det farligt at stirre sig blind på, at blot fordi vagtplanen bliver ændret så bliver alt godt. Man skal si- 4 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

5 handler om kulturændringer deløbende arbejde med struktur og kultur", forklarer Poul Gørup. At lave et arbejdstidsprojekt kan således være en god anledning til at diskutere og eventuelt ændre på arbejdspladskulturen. Vagtplanen er skelettet, men der skal også kød og blod på. "Det er vigtigt, at give sig god tid til at snakke om, hvorfor forholdene er som de er, og hvad det er man ønsker at opnå". Kød og blod på skelettet At et arbejdstidsprojekt som regel ikke kun handler om at skippe den gamle vagtplan og erstatte den med en ny, bør også afspejle sig i den måde et projekt bliver tilrettelagt på. Mange arbejdspladser er gode til at lave målsætninger og hurtigt nå frem til nye strukturer, når de skal lave projekter. "Men det er næsten den mindste del af et projekt. Samtidig med at der arbejdes med strukturer, skal der drøftes kulturændringer og det er en langt større udfordring at få kød og blod på skelettet", forklarer Poul Gørup. Derfor kan arbejdstidsprojekter sjældent forberedes og gennemføres på kort tid. De kræver tid, vilje og vedholdenhed til at få drøftet, hvilke vaner man skal opgive for at give plads til nye måder at samarbejde på. Samtidig er det også vigtigt, at se tingene i et lidt større perspektiv: "Hvis målet med et arbejdstidsprojekt er bedre rekruttering og fastholdelse, vil det være oplagt også at tænke patientforløb, arbejdsmiljø, medindflydelse, kompetenceudvikling og lignende relaterede emner ind i projektet", forklarer Poul Gørup. "Mere fleksible arbejdstider er jo kun én af en lang række faktorer, der har indflydelse på om man kan holde på HR-chef Poul Gørup taler med sygeplejerske Tove Søgaard fra onkologisk afdeling på Århus Kommunehospital. medarbejderne og tiltrække nye. Derfor vil det sjældent være tilstrækkeligt kun at se isoleret på vagtplanerne men det kan være et godt sted at starte debatten". Ikke kun et enten eller Poul Gørup erkender, at det ikke altid er muligt at få taget det dybe spadestik i forbindelse med et arbejdstidsprojekt. Måske er hverken ressourcerne eller holdninger til, at et arbejdstidsprojekt kan udvikle sig til en grundlæggende debat om arbejdspladskulturen. "Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er selvfølgelig muligt at lave et mindre projekt, som koncentrerer sig om at ændre vagtplanlægningen, således at sygeplejerskerne på en afdeling eksempelvis kommer til at arbejde hver tredje weekend mod tidligere hver anden". "Strukturændringer kan udmærket skabe forandringer, men ofte oplever jeg, at medarbejdere og ledere måske snyder sig selv og hinanden for en debat om kulturen på arbejdspladsen. Og de risikerer, at grundlæggende muligheder overses og i værste fald, at kulturen bliver en barriere for forandring", pointerer Poul Gørup. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 5

6 Hjemmeplejen på ydre Østerbro har gode erfaringer med at bruge samarbejdsudvalget til projektstyring i et arbejdstidsprojekt. Især på en stor arbejdsplads, er det en fordel at bruge eksisterende samarbejdsorganer SU som styregruppe i arbejdstidsprojekt Samarbejdsudvalget kan med fordel bruges til projektstyring af et arbejdstidsprojekt. Her er repræsentanter for både ledere og medarbejdere vant til at tage beslutninger og sætte forskellige processer i gang. Samtidig har medlemmerne af SU en rutine i at informere deres bagland, og har en god fornemmelse for, hvor de ømme punkter findes. Samlet giver det basis for en god og effektiv projektstyring. Det kan lederen af hjemmeplejen på ydre Østerbro, Anette Billesbølle og tilidsrepræsentant for FOA-gruppen, Grethe Kiss snakke med om. De har sammen med de øvrige ledere brugt SU til at udvikle et nyt, fleksibelt vagtplan-system, der i dag giver de knap 100 sosu-hjælpere og hjemmehjælpere mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstider. SU blev brugt til at diskutere, hvilke grundlæggende principper, som skul- 6 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

7 le gælde for projektet. Efterfølgende har SU samlet op og afklaret de mange spørgsmål til projektet, som medarbejderne rejste undervejs. "Vi var fra starten enige om, at vi gerne ville lave et mere fleksibelt vagtsystem, men der var selvfølgelig en række forhold vi skulle være enige om, før vi mere konkret kunne gå i gang med projektet. Her var SU er rigtig godt forum, fordi både ledernes, medarbejdernes og fagforeningens holdninger er repræsenteret", forklarer Anette Billesbølle. Fordelen ved at bruge SU som projektgruppe har også været, at det på en arbejdsplads med mange medarbejdere kan være svært at etablere et nyt og velfungerende samarbejde. "Jeg tror vi har fået en bedre dialog, fordi vi har benyttet det eksisterende samarbejdssystem det har betydet at vi har haft mulighed for høringer i flere omgange, og at medarbejderne har fået svar på alle de spørgsmål, de har haft til processen", forklarer Anette Billesbølle. Fik svar på alle spørgsmål For SU har det under hele forløbet været et princip, at projektet skulle gennemføres i det tempo, som var nødvendigt for at alle uafklarede spørgsmål fra medarbejderne blev ordentligt besvaret. Der har i processen være flere runder, hvor medarbejderne på deres gruppemøder har haft mulighed for at stille spørgsmål. Alle spørgsmål er blevet skrevet ned og alle har efterfølgende fået svar på deres spørgsmål. Nogle spørgsmål har gruppelederne og tillidsrepræsentanterne været i stand til at svare på umiddelbart, mens andre først er blevet behandlet i SU. Interessen har primært rettet sig mod de fremtidige arbejdstider og de eventuelle konsekvenser for lønnen. Da projektet blev præsenteret var en del af medarbejderne skeptiske. Men efterhånden som de fik svar på deres spørgsmål forsvandt mistilliden, og den seneste trivselsundersøgelse viser, at kun 3 ud af mere end 100 medarbejdere ønsker sig tilbage til de gamle arbejdstider. Og det som de tre savner, er muligheden for igen at kunne arbejde 7 eller 9 dage i træk med efterfølgende mange fridage. Den mulighed er forsvundet med det nye vagtsystem, hvor der maksimalt kan arbejdes 5 dage i træk. Ellers er der mulighed for at arbejde som i "gamle dage". Princippet i det nye vagtplansystem er nemlig, at medarbejderne stort set selv kan tilrettelægge deres arbejde. Sygefravær som indgangsvinkel Ideen til de nye principper for vagtplanlægningen kom i forlængelse af mange års arbejde med at forsøge at nedbringe sygefraværet i hjemmeplejen. Da Anette Billesbølle for et år siden hørte om de gode erfaringer med 3+3 modellen i Sverige, blev hun hurtigt tændt på ideen, fordi hidtidige tiltage med at nedbringe sygefraværet blandt hendes medarbejdere ikke havde givet det store resultat. "Men jeg blev ret hurtig klar over, at mange af medarbejderne mente, at 3+3 var alt for ufleksibel og tilmed ikke sikrede flere friweekender. Derfor udviklede vi vores egen model, der er meget mere fleksibel end 3+3-modellen, fordi det helt centrale i modellen er at medarbejderne selv lægger deres tjenestetidsplan.", forklarer Anette Billesbølle. Hun mener ikke det har været et problem, at ideen til projekt er kommet fra hende. Det vigtige er, at der ikke er blevet presset noget ned over hovedet på medarbejderne. "Jeg fik ideen og var også den der holdt fast i, at det var vigtigt at finde en ny måde at tilrettelægge arbejdet på. Men i processen med at udvikle selve modellen, har gruppelederne, medarbejderrepræsentanterne og jeg selv haft et lige stort medansvar", pointerer Anette Billesbølle. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 7

8 Klare spilleregler og information Det skal være klart for alle parter i et arbejdstidsprojekt, hvordan beslutningerne bliver taget og hvilke konsekvenser de vil få. Ellers er der risiko for, at processen bliver trukket i langdrag Det er nødvendigt med en solid platform at arbejde på, når en arbejdsplads går i gang med at lave en lokal arbejdstidsaftale. Derfor skal processen forberedes grundigt, så alle ved hvordan der bliver taget beslutninger undervejs i processen. Samtidig skal det være helt klart, hvem der har kompetence til hvad. Rådene kommer fra projektleder Aase Larsen fra Nakskov Kommune, der har været den centrale person i en række arbejdstidsprojekter, som er blevet afprøvet og gennemført i kommunens ældresektor. "Allerede før man begynder at diskutere indholdet i sit projekt, er det vigtigt at få afklaret, hvordan man undervejs i processen tager beslutninger. Det er ikke særlig konstruktivt, når man gentagne gange skal bruge tid på at diskutere om en beslutning er gældende eller ej", forklarer Aase Larsen. Et godt råd er derfor, at der i god tid før alle møder bliver lavet en dagsorden. Så ved alle at det gælder om at møde op eller give sine kolleger besked om sin holdning - hvis man ønsker indflydelse. Samtidig er der efterfølgende ikke tvivl om på hvilke møder, der er blevet taget bindende beslutninger. "Risikoen ved en uklar beslutningsproces er, at man bliver ved med at udskyde vigtige beslutninger", forklarer Aase Larsen. På samme måde er det afgørende, at mellemlederne og repræsentanter for medarbejderne på forhånd har sikret sig kompetence til at føre det besluttede ud i livet. "Hvis en leder efterfølgende finder ud af, at de beslutninger, som er truffet på arbejdspladsen ikke kan gennemføres, eller først skal cleares med den øverste ledelse eller fagorganisationerne, er der risiko for at "luften går af ballonen", fordi skuffelsen nemt kan blive stor, hvis en beslutning alligevel ikke kan føres ud i livet", forklarer Aase Larsen. Hun er selv i den heldige situation, at Nakskov Kommune har en meget flad organisationsstruktur, hvor de enkelte områder har meget store frihedsgrader til at træffe selvstændige beslutninger. "Det har været en kæmpe fordel for os, men er dog ikke nogen betingelse for at gennemføre et arbejdstidsprojekt. Det afgørende er, at de involverede arbejdspladser er bevidste om beslutningsprocessen i deres organisation". Information og ejerskab Et andet grundlæggende krav til processen med at udvikle en lokal arbejdstidsaftale er, at både ledere og medarbejdere føler ejerskab til projektet. "Det er ikke nok at ildsjælene fortæller de øvrige medarbejdere, at det er deres projekt. De skal også selv føle det. Ejerskab er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå succes", forklarer Aase Larsen. En forudsætning for at have et ejerskab til et projekt er, at alle ved hvad der foregår. "Det er problematisk, hvis medarbejderne undervejs i processen er usikre på, hvad og hvornår noget er blevet besluttet. Derfor er det vigtigt med nyhedsbreve eller som vi har gjort det ved at bruge vores intranet til at informere", lyder det fra Aase Larsen. "Og når man skal informere, bør man huske på, at ikke alle medarbejdere er lige engagerede. Derfor er det både vigtigt at informere meget, men også at gøre opmærksom på, når der kommer nye informationer", pointerer hun. TR som aktive samarbejdspartnere Før en arbejdsplads begynder at diskutere det konkrete indhold af en lokal arbejdstidsaftale, er det vigtigt at både tillidsrepræsentanterne og de 8 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

9 Sosu-hjælper Anette Kiehn på job som hjemmehjælper hos en ældre borger i Nakskov Kommune faglige organisationer er taget i ed. Ellers er der risiko for unødvendige misforståelser og barrierer, der kan have en negativ virkning på forløbet. "Noget af det første der skal afklares er, om der er fælles fodslag mellem de ideer en arbejdsplads har til et arbejdstidsprojekt og holdningen hos tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer", forklarer Aase Larsen. Et godt og etableret samarbejde med tillidsrepræsentanterne er utroligt vigtigt og i det konkrete projekt omkring fleksible arbejdstider er det TR-gruppen fra FOA og DSR der har været den aktive og ansvarlige del i arbejdsgruppen. "Hvis de faglige organisationer er nervøse for, at et projekt kan give problemer i forhold til eksempelvis hviletidsbestemmelserne, bør eventuelle problemer i den retning afklares. Er der i det hele taget usikkerhed om, hvilke konsekvenser ændrede arbejdstidsregler vil få, er det naturligt, at de faglige organisationer bliver skeptiske", forklarer Aase Larsen. Vælg den rigtige konsulent Nakskov Kommune har haft knyttet konsulenter til en række af deres projekter. Det kan der være mange fordele ved. Især i forhold til at guide medarbejdere og ledere gennem de forskellige faser i et projekt. "Det er godt at have en ekstern person til at sætte gang i processen især hvis der er behov for at provokere den i gang. Også undervejs er det en fordel at have en person med erfaring i processtyring, så at man får nedsat de rigtige arbejdsgrupper, får den nødvendige støtte på de rigtige tidspunkter, og samtidig har en person, der kan tage sig af alt det formelle og evalueringerne", forklarer Aase Larsen. Bruger man en konsulent, er det dog vigtigt at vedkommende er på bølgelængde med såvel medarbejdere som ledere. "Det er et grundlæggende krav, at man har tillid til hinanden og opfatter hinanden som ligeværdige parter. Ellers er der for stor risiko for, at samarbejdet ikke fungerer", pointerer Aase Larsen. Læs mere om projektet på (søg under emnet arbejdstid publikationer) LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 9

10 Erfaringerne med at lave arbejdstidsprojekter viser, at de ofte kræver et grundigt forarbejde. Det er blandt andet en god investering at bruge tid på at forberede sig. Ellers risikerer man nemt at nogle af deltagerne kommer til at føle, at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem. Et grundigt forarbejde er også vigtigt for at kunne arbejde seriøst med de målsætninger og visioner, som medarbejder og ledere har sat sig for at nå. I det følgende er erfaringer og gode råd fra en række kommunale og amtslige arbejdspladser, som er blandt pionererne med at lave lokale arbejdstidsaftaler, forsøgt samlet i en slags tjekliste. Den kan med fordel bruges af de arbejdspladser, som står for at skulle i gang med et arbejdstidsprojekt. Gruppeleder Dorte Mortensen diskuterer med sygeplejerske Tove Søgaard og sygeplejerske Susanne Johansen på onkologisk afdeling, Århus Kommunehospital 10 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

11 Gode råd til arbejdstidsprojekter Tid. At sætte gang i en proces, der skal ende med en lokal arbejdstidsaftale, kræver at der afsættes tid. Det er ikke unormalt at bruge mange måneder eller hele år på processen. Og det er som regel ikke "teknikken", der tager tid. Det gør til gengæld den dialog, der skal skabe motivation, fjerne "modstand mod forandringer" og bane vejen for forandringer på arbejdspladsen. Styregruppe og projektleder. Det er en god ide at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere, der har ansvaret for, at processen udvikler sig. På samme måde kan det være godt at have tilknyttet en projektleder eller en konsulent, der har erfaring med projektarbejde. Ejerskab. Det er helt grundlæggende for successen og engagementet i et projekt om arbejdstid, at medarbejdere og ledere føler ejerskab til projektet. Hvis det kun er styregruppen eller en mindre gruppe medarbejdere, som er tændt på ideen, er det svært og måske en dårlig ide at ændre på de eksisterende arbejdstidsregler. En god idé er at drøfte projektet i samarbejdsudvalget eller på et personalemøde. Overskuelighed. Det er vigtigt, at alle kan overskue konsekvenserne af de foreslåede ændringer. Det er uholdbart at indføre en arbejdstidsaftale, som nogle medarbejdere og lokale ledere først efterfølgende opdager konsekvensen af. Desuden opstår der nemt modstand til et projekt, som er uoverskueligt. Kompetence. Afklar, hvem der har kompetencen til at indgå en lokal arbejdstidsaftale er det på ledelsessiden den øverste ledelse, personalechefen eller institutionslederen, på medarbejdersiden tillidsrepræsentanten eller afdelingsformanden fra den lokale organisation. En god idé er at orientere og inddrage disse i drøftelserne. Information. Der skal informeres under hele processen, så alle også dem der ikke deltager i alle møder er helt klar over, hvad der er besluttet, og hvilke konsekvenser det vil få for dem. Forsøgsperiode. Det er en god ide at lave en forsøgsperiode med den nye arbejdstidsaftale. Herefter bør den evalueres og eventuelt justeres, før den gøres til en permanent aftale. Frivillighed. Det bør så vidt muligt altid være frivilligt for den enkelte medarbejder, om han eller hun ønsker at være en del af en ny arbejdstidsaftale. Selvom der er flertal for en ny aftale, vil det som regel være medarbejdere, som helst vil fortsætte med at arbejde efter de gamle regler. Fordel for alle. En arbejdstidsaftale bør samlet set indeholde fordele for alle medarbejdere. Ingen uanset om de er omfattet den nye arbejdstidsaftale eller ej - må komme i klemme, få dårligere arbejdsvilkår eller et dårligere socialt liv på arbejdspladsen. Vær forberedt på modstand. Selvom processen bliver forberedt grundigt, bør man være forberedt på modstand fra nogle af de involverede. Modstanden behøver ikke dreje sig om indholdet af den foreslåede arbejdstidsaftale, men kan alene udspringe af modstand mod forandringer. Der er brug for ildsjæle. Det er vigtigt med ildsjæle både blandt medarbejdere og ledere. Hvis der opstår problemer undervejs, eller hvis processen trækker i langdrag er det vigtigt, at der er en nogen der kan se et lys for enden af tunnelen. Svært at undgå konflikter. At ændre på de eksisterende arbejdstidsregler og vagtplaner kan nemt føre til konflikter. Angst for at miste privilegier eller nervøsitet over at nogen vil trække noget ned over hovedet på andre, kan nemt føre til konflikter i medarbejdergruppen. Derfor er det en god ide at have gjort sig nogle tanker om konflikthåndtering. Arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Sørg for at tænke arbejdsmiljø og plads til kompetenceudvikling ind i jeres projekt. Selvom alle er begejstrede for udsigten til de nye fordele, er det vigtigt også at have gjort sig tanker om, hvordan man kan sikre et godt arbejdsmiljø og tid til kompetenceudvikling. Start med en lille succes. Det kan være en god ide at starte et arbejdstidsprojekt med en lille succes. Det kan være små ændringer i dagligdagen, som alle kan se fordelen i. Forandringer som samtidig skaber en succesoplevelse, der kan være med til at føre processen videre. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 11

12 Få besøg af et arbejdstidsrejsehold Temahæfte om arbejdstid og arbejdsmiljø Har I planer om at lave en lokal arbejdstidsaftale, er det muligt at trække på erfaringerne fra 10 forskellige kommunale og amtslige arbejdspladser, der gennem en længere periode har haft deres egen arbejdstidsaftale. De 10 rejsehold er beskrevet i en folder, som for nylig er sendt til alle kommuner, amter og fagforeninger. Hvert rejsehold består af en leder og en tillidsrepræsentant, der efter anmodning kan komme på besøg på din arbejdsplads. Tilbudet er gratis. Det eneste I skal betale er rejseholdets transportudgifter. Det er parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked, der har taget initiativet til etablering af rejseholdene, og som har afsat midler til projektet. Det er dog de enkelte rejsehold, der beslutter om de kan imødekomme alle ønsker om at få besøg af dem. Når pengene til rejseholdene er anvendt stopper tilbudet. Læs mere på hvor du også kan downloade folderen. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed har udgivet et temahæfte med fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø. Temahæftet kan bruges som inspiration for sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere på sygehuse, i ældreplejen og i dag- og døgninstitutioner. Hæftet indeholder: En gennemgang af fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af arbejde om aftenen, natten og i weekenderne Anbefalinger til forbedring af arbejdstidssystemet Gode råd til processen med at lave lokale arbejdstidsaftaler En gennemgang af forskellige arbejdstidsmodeller Hæftet koster 50 kroner og kan bestilles hos Arbejdsmiljørådets Service Center tlf eller downloades fra (se under udgivelser) KL Frederiksberg Kommune Amtsrådsforeningen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Københavns Kommune

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse FÅ DEL I TIDEN Hvorfor fastholde traditionelle vagtplaner og arbejdstider, hvis medarbejdere, brugere og ledelsen kan opnå fordele med nye, lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstidsaftaler som kan skabe

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN. med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler. rejsehold

FÅ DEL I TIDEN. med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler. rejsehold FÅ DEL I TIDEN med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler 10 rejsehold 2 10 rejsehold med erfaring i lokale arbejdstidsaftaler Har I planer om at lave en lokal arbejdstidsaftale, kan det være en god idé

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 1 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. Vagtplanen er et personalegode. Tid til at følge børnene i skole

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 1 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. Vagtplanen er et personalegode. Tid til at følge børnene i skole FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 1 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM Vagtplanen er et personalegode Tid til at følge børnene i skole Flere fridage og fleksible mødetider FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 5 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler perspektiver og muligheder

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 5 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler perspektiver og muligheder FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 5 om lokale arbejdstidsaftaler perspektiver og muligheder LÆS OM Attraktivt med fleksible arbejdstider Arbejdstidsaftaler vigtig medicin for sygehusene Arbejdstiden skal bruges

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Hvad gør du? 1) Kort 22

Hvad gør du? 1) Kort 22 Jeres vagtplaner er lavet for år tilbage. Nu har opgavefordelingen ændret sig, så du ind imellem undrer dig over bemandingen nogle gange er der for få og andre gange for mange på arbejde. 1) Beklager dig

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som medlem af Teknik- og Servicesektoren Derfor skal du være med i fællesskabet I FOAs Teknik- og Servicesektor samler vi en lang række faggrupper, som

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Guide til valgudvalget

Guide til valgudvalget Guide til valgudvalget Det vigtige valgudvalg Når der skal vælges medarbejdere ind i selskabsbestyrelsen, er det valgudvalget, der planlægger valgprocessen. Valgudvalget afgør, hvornår valget skal afholdes,

Læs mere

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre

kampagneguide Av for en snubler! PAS PÅ DINE KOLLEGER Faldulykker sker altid kun for de andre kampagneguide Av for en snubler! Faldulykker sker altid kun for de andre Sig farvel til faldulykker Umiddelbart virker det at snuble ikke som noget dramatisk. Men hvis den lette snublen bliver til et

Læs mere

PF-Info februar 2013

PF-Info februar 2013 PF-Info februar 2013 Det er en kold tid som vi lever i (næsten) alle går rundt og fryser Puha! Synes jeg stadigvæk er i gang med at fordøje flæskesteg og risalamande. Hvorfor skal julen også vare indtil

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Personalepolitik i nærværsorganisationen Personalepolitik i nærværsorganisationen 1 Indhold Vi vil...3 Med nærvær mener vi...4 Med dialog mener vi...4 Med tillid mener vi...5 Fase 1: Når du bliver ansat...6 Fase 2: Når du er ansat...6 Fase 3:

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune 1. Formål med alkoholpolitikken Generelt er der en god og fornuftig alkoholkultur på kommunens arbejdspladser, som understøtter et godt og sundt arbejdsmiljø.

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere