Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion"

Transkript

1 D 01 Driftsplan Introduktion Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt som muligt er her udarbejdet en skabelon til driftsplan med indhold, tekst og skemaer, der opfylder FSC s krav for ejendomme under 250 hektar. Hvis ejendommen ikke i forvejen har en driftsplan, kan skabelonen bruges som en genvej til at udarbejde en plan. Vejledning i at udarbejde de relevante bilag til planen findes i bilag D02-D07. Der findes i øvrigt en række særlige tilskud til driftsplanlægning, se bilag A02. Alternativt kan driftsplanskabelon bruges som checkliste til kontrol af, at den eksisterende driftsplan lever op til FSC s basale krav. Denne skabelon er udarbejdet med det formål at planen opfylder FSC s minimumskrav til driftsplanlægning i Danmark. Driftsplaner kan naturligvis sagtens være mere omfattende og i øvrigt have vidt forskellig struktur og indhold. Alle typer af driftsplaner kan danne grundlag for FSC-certificering, når blot FSC s krav er opfyldt. Der er ingen faste regler for, hvor lang en periode driftsplanen dækker, men typisk vil det være rimeligt at fastsætte en periode på 10 år, hvorefter planen revideres. I nogle tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at justere planen løbende i takt med at der sker ændringer i skovens bevoksninger, f.eks. som følge af skovning eller stormskader. En række særlige FSC-krav til mellemstore og store ejendomme er indarbejdet i planformatet, så alle ejendomme vil kunne anvende det som forberedelse til certificering. Disse særlige krav er tydeligt markeret i teksten og er ikke obligatoriske for ejendomme under henholdsvis 50 og 250 hektar. Det er i hvert enkelt tilfælde angivet, for hvilken størrelse ejendom kravet gælder. Bilag B03 er en samlet oversigt over de ekstra krav, der stilles til større ejendomme. Denne guide indeholder ikke skabeloner til dokumenter og bilag, som kun kræves af ejendomme over 250 hektar. Al skrift i kursiv samt fodnoter er vejledende tekst. For at lette arbejdet er der endvidere brugt en række skemaer med afkrydsnings- og udfyldningsfelter. Der kan slettes eller ændres i skabelonen hvis beskyttelsen af dokumentet fjernes. 1

2 Driftsplan for Planperiode: Udarbejdet af: Dato: 2

3 Introduktion...1 Bilag til driftsplanen Grunddata Beskrivelse af ejendommen Ejendommens historie Klima og jordbund Produktion og økonomi Produktion og økonomi Ejendommens forhold til lokalsamfundet Natur og miljø Kulturværdier Driftsplanformål Overordnet formål Konkrete formål Produktion og økonomi Strategi Dyrkningsprincipper Forstlige indgreb og pleje Lokalsamfundet Retningslinier for driften Friluftsplan...19 Bilag til driftsplanen 1. Bevoksningsliste 1 2. Skovkort 2 3. Naturværdier 3 4. Pesticider og gødning 4 5. Eksotiske træarter 5 6. Friluftsplan 6 7. Kort over fortidsminder 7 8. Kort over Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) 1 Se bilag D02 2 Se bilag D03 3 Se bilag D04 4 Se bilag D05 5 Se bilag D06 6 Se bilag D07 7 Amterne registrerer og kortlægger fortidsminder omfattet af Museumsloven. Kopi af relevant kortmateriale fås ved henvendelse til det lokale amt. 3

4 1 Grunddata EJERSKAB OG FORVALTNING Ejendommens navn: Matrikelnr: Ejer: Ansvarlig for skovdrift: Ansvarlig for vildtforvaltning/jagt: Ansvarlig for hensyn til natur og miljø: Postadresse: By: Hjemmeside: Beliggenhed: Ejertype: Position: Position: Position: Postnr: Telefon: Fax: Privat Offentlig Fondsejet/forening Selskab Ejer Forvalter Ekstern konsulent Ejer Forvalter Ekstern konsulent Skytte/vildtforvalter Ejer Forvalter Ekstern konsulent AREALANVENDELSE Ejendommens totale areal Bevokset areal (inkl. midlertidigt ubevoksede arealer) Areal tinglyst som fredsskov eller majoratsskov Areal med produktionsskov Areal udlagt som urørt skov Areal omfattet af 3-beskyttelse (NBL) Areal omfattet af naturfredning Areal udpeget som Natura 2000 område Areal udpeget som grundvandsfølsomt område Andre arealer: ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha 4

5 2 Beskrivelse af ejendommen 2.1 Ejendommens historie Ejendommen er etableret i (årstal) Nuværende ejere overtog ejendommen i: (årstal) DRIFTSHISTORISK RESUMÉ 8 Periode Anvendte skovdyrkningsmetoder Andre driftshistoriske oplysninger Øvrige historiske oplysninger: FSC-certificering forudsætter ikke omfattende driftshistoriske oplysninger, men det anbefales at udbygge det historiske afsnit med tilgængelige oplysninger som kan være væsentlige for den fremtidige drift. F.eks. tidligere skovdrift, erfaringer med diverse træarter på jordbunden, ældre oplysninger om jordbundsforhold, fugtigheds- og dræningsforhold, vandløbsudretning, tidligere vegetation m.v. Evt. gamle skovkort og andet kortmateriale kan kopieres og vedlægges som bilag til driftsplanen bl.a. for at sikre, at dette vigtige materiale ikke går tabt. 8 Her indsættes de oplysninger man måtte have. Alt efter eksistens og tilgængelighed af gamle driftsplaner osv. vil det være meget variabelt hvor meget viden man har. 5

6 2.2 Klima og jordbund Nedenstående skema angiver de væsentligste klima- og jordbundsforhold på ejendommen. Der er fokuseret på faktorer, der har betydning for træartsvalg og dyrkningsprincipper i relation til tilvækst, stabilitet og sundhed. JORDBUND 9 Jordbundsfaktor Næringsstofforhold Mager Mellem Næringsrig ph Stærkt sur Sur Neutral Basisk/kalkrig Meget kalkrig Fugtighedsforhold Tør Mellemfugtig Fugtig Våd Areal (ha) Afdelinger Litra Kommentarer KLIMAFAKTORER 10 Faktor Areal (ha) Træk Særlig udsathed for storm Frosthuller Afdelinger Litra Kommentarer 9 Jordbundsforholdene vurderes efter bedste evne. Hvis der er foretaget lokalitetskortlægning på ejendommen, vedlægges lokalitetskort og rapport som bilag til driftsplanen. Se vejledning om tilskud til lokalitetskortlægning, A02 10 Klima/vejrforhold vurderes efter bedste evne. Hensigten er at få et billede af de klima/vejr-faktorer, som der bør tages hensyn til ved træartsvalg og skovstruktur, for at der kan opbygges en stabil og sund skov. 6

7 2.3 Produktion og økonomi I det følgende er de væsentligste produktionsparametre, der gælder for ejendommen, angivet på skemaform. Bevoksningslisten (Bilag 1) viser en detaljeret opgørelse over træarter og aldersklasser i den enkelte bevoksning. OVERORDNEDE DRIFTSKLASSER Aldersklasser(år) Nål (ha) Løv (ha) Blanding (ha) Juletræer og pyntegrønt (ha) > 250 NUVÆRENDE PRODUKTSORTIMENT Produkttype Volumen sidste år (m 3 ) Uforkortet tømmer Kævler Brænde Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ 7

8 FORVENTET ÅRLIGT SALG Produkt/serviceydelse Forventet årligt salg (DKK) % af totale salg Vedprodukter Uforkortet tømmer Kævler Brændetræ Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ Andet Indtjening på vedproduktion: Ikke-tømmer produkter og serviceydelser Jagt Fiskeri Campering Indtjening på ikke-tømmer produkter og ydelser Total salg 100 % 2.4 Ejendommens forhold til lokalsamfundet Forholdet til det omgivende, lokale samfund er især bestemt af to faktorer: Lokalbefolkningens anvendelse af ejendommen til rekreative formål samt eventuelle effekter på lokalsamfundet af den gennemførte drift. Skemaerne nedenfor angiver hhv. lokalbefolkningens brug af ejendommen til rekreative formål, eksisterende publikumsfaciliteter og muligheder for forbedringer, ulovlig/hensigtsmæssig anvendelse af området samt tidligere og eksisterende konflikter med borgere i lokalområdet. 8

9 PUBLIKUMS ANVENDELSE AF SKOVEN Aktiviteter Almindelige skovture Orienteringsløb Spejderaktiviteter Almindelig cykling Cykelcross Jagt Skoler/børnehaver Naturvejlederture Øvrige organiserede udflugter (firmaer, foreninger mv.) Camping/teltslagning Badning Kanosejlads 1 = ejendommen anvendes meget lidt til formålet, 5 = anvendes i meget høj grad til formålet. PUBLIKUMSFACILITETER OG SEVÆRDIGHEDER Facilitet Beskrivelse og notater Muligheder for forbedring Veje Stier P-pladser Lejrplads Bålplads Badesø Fiskesø/vandløb Jagtområde Seværdighed 1: Seværdighed 2: **Ejendomme > 250 ha: Områder og steder med høj landskabelig værdi er kortlagt og vurderet, se bilag. 9

10 ULOVLIGE/UHENSIGTSMÆSSIGE AKTIVITETER Ulovlig aktivitet Betydning Bemærkninger Deponering af affald i skoven Ulovlig jagt Ulovligt fiskeri Tyveri af træ Indbrud i bygninger Uhensigtsmæssig aktivitet Forstyrrende adfærd nær ynglepladser Publikums færdsel under jagt Cykelcross på sårbare arealer Bemærkninger 10

11 2.5 Natur og miljø På ejendommen findes følgende områder, som er omfattet af beskyttelse eller som har en særligt høj naturværdi. Områdernes nøjagtige beliggenhed er angivet i bilag 4 og indtegnet på skovkortet (bilag 2). BESKYTTEDE OMRÅDER Beskyttede områder Areal (ha) Beskrivelse Fredninger på ejendommen 11 Natura 2000 områder 12 3-områder (NBL) 13 Grundvandsfølsomme områder 14 Andre beskyttede områder 15 ANDRE OMRÅDER AF HØJ NATURVÆRDI Andre værdifulde Areal (ha) Beskrivelse områder Gamle naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove 16 Registrerede nøglebiotoper 17 Skov af Særlig Høj Bevaringsværdi (SHB-skov) 18 Leve/yngle/rasteområder for rødlistede eller lokalt sjældne arter 11 Fredninger på ejendommen fremgår af ejendomsskødet. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til det lokale amt. 12 Oplysninger om områder og arter omfattet af Natura 2000 beskyttelse fås ved henvendelse til det lokale landsdelscenter; se bilag E11 13 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 14 Oplysninger om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser fås ved henvendelse til det lokale amt; se bilag E11 15 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 16 Består af bevoksninger fra før 1805 samt bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifulde naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont 17 Se bilag E09 18 Se bilag E09 11

12 De oplysninger, som ejerne har om forekomsten af truede og sjældne arter på tidspunktet for planens udarbejdelse, er angivet i driftsplanens bilag Skemaet opdateres løbende i takt med, at ny oplysninger bliver indsamlet. 2.7 Kulturværdier Følgende kendte historiske og kulturhistoriske værdier findes på ejendommen: 20 Kulturminde/værdi Antal 21 Beskrivelse Gravhøje og stendysser Hulveje Bopladser Borgfundamenter Forsvarsværker Forladt kirkegård Ruiner Træer forbundet med folketro eller traditioner Bautasten, udhuggede sten og andre kulturelle stene Milesten Broer og vejsystemer Mølleværker Stemmeværker Damme Jorddiger Stendiger Hellige kilder Kanaler Soldatergrave Alléer Parkanlæg Særlige kulturmiljøer Andre kulturværdier Følgende områder er klassificeret som skov af særligt høj værdi (SHBV-skov) på grund af indholdet af kulturminder/værdier 22 : 19 Ofte vil den eksisterende viden om forekomst af vigtige levesteder eller sjældne/truede arter være begrænset. Det er ikke påkrævet, at ejeren af små skovejendomme iværksætter en større undersøgelse henvendelser til enkelte organisationer er nok (se E11). 20 Detaljeret information om ejendommens kendte kulturværdier kan fås ved henvendelse til det lokale amt (fredede fortidsminder) samt det lokale museum (andre kulturværdier), se E11. Et hurtigt overblik over registrerede fortidsminder på ejendommen fås ved opslag på Almen information om kulturminder fås på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside 21 Brug evt. anslået ca.-antal, hvis der er mange kulturminder af én type. 22 Se bilag E09 12

13 3 Driftsplanformål 3.1 Overordnet formål Formålet med driften er at forvalte skoven på økonomisk, social og miljømæssigt forsvarlig vis. Som minimum skal driften leve op til de danske FSC-retningslinier. 3.2 Konkrete formål Tabellen udfyldes, så det passer med de behov der er i planperioden. Der kan angives så mange delformål, som man ønsker. Tallene i højre kolonne anvendes til at angive den relative betydning af det enkelte delformål jo højere tal jo vigtigere. Det kan især være nyttigt, hvis man ønsker at angive mange detaljerede delformål. # Formål At optimere det økonomiske udbytte af tømmerproduktionen 2 At optimere skovens jagtværdi 3 At beskytte naturværdierne 4 At optimere skovens rekreative værdi 6 At konvertere til naturnær drift og drive skoven med naturnære driftsmetoder 7 At optimere ejendommens æstetiske værdi For ejendomme > 250 ha er det et FSC-krav, at der formuleres æstetiske mål og vejledninger. 13

14 4 Produktion og økonomi 4.1 Strategi For at tilgodese de overordnede og konkrete driftsformål er der valgt en driftsstrategi, hvor der satses på naturnær skovdyrkning. En stabil og sund skovøkonomi skal sikres ved gradvist at udvide produktsortimentet (både vedprodukter og andre services) samt gennem at øge produktion af højkvalitetstømmer. Det langsigtede potentiale for produktion af høj kvalitetstømmer på ejendommen er vurderet i relation til såvel jordbunds- og klimaforholdene som de eksisterende bevoksninger. Fremme af høj kvalitets tømmer kan ske dels ved selektiv udtynding i bevoksninger, hvor der vokser træarter med potentiale for at udvikle en høj kvalitet, dels ved at plante træarter egnet til dette formål på nye arealer. Nedenstående tabel opsummerer overvejelserne. POTENTIALE FOR PRODUKTION AF HØJ KVALITETS TØMMER Træart Fremtidigt kvalitetsprodukt Areal p.t. bevokset af træarten Skønnet areal egnet for træarten Tiltag Selektiv tynding: Plantning: Selektiv tynding: Plantning: Selektiv tynding: Plantning: Mulighederne for at udvide antallet af ejendommens produkter og serviceydelser for at sikre en stabil og sund økonomi er ligeledes vurderet. Der er både set på mulighederne for diversificere eksisterende produkter og ydelser og mulighederne for at producere nye produkter eller levere nye serviceydelser. POTENTIALE FOR AT UDVIDE PRODUKT- OG SERVICEYDELSER Produkttype/ydelse Potentiale for spredning på flere arter/tjenesteydelser Tømmer Uforkortet tømmer Kævler Brændetræ Forkortet tømmer Flis Cellulosetræ Jagtudlejning Udlejning af campingpladser Turisme 14

15 Landbrug Dyrehold 4.2 Dyrkningsprincipper Der sigtes mod gradvist at opbygge uensaldrende, fleretagerede bevoksninger som er egnede til natunære driftsmetoder. Hastigheden hvormed naturnære bevoksninger etableres, afhænger af den enkelte bevoksnings nuværende alder og karakter. Eksisterende bevoksninger vil blive konverteret til naturnære bevoksninger efterhånden som det bliver muligt, og samtidig med at potentialet for økonomisk afkast så vidt muligt udnyttes i konverteringsperioden. Bevoksninger, der består af træarter med lav modstandsdygtighed overfor bl.a. storm, vil blive renafdrevet ved hugstmodenhed, og en uensaldrende, fleretageret bevoksning vil efterfølgende blive etableret. For bevoksninger, hvor der indgår mere stormfaste træarter, vil konverteringen til en mere naturnær drift kunne påbegyndes i et vist omfang allerede før bevoksningen når omdriftsalderen. Den naturnære skovdrift, der gradvist indføres på ejendommen, følger nedenstående dyrkningsprincipper: Lokalitetstilpasset træartsvalg Anvendelse af fastsat måldiameter for hver enkelt træart som hugstkriterium Dyrkning af flere træarter i blandingsbevoksninger Anvendelse af naturlig foryngelse hvor det er muligt Fokus på brug af hjemmehørende skovtræarter eller blandinger af hjemmehørende arter og lokalitetstilpassede udenlandske træarter 4.3 Forstlige indgreb og pleje Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor. Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven. Alle indgreb Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbundssætninger Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur. Minimere skader på tilbageværende træer Minimere skader på salgbart træ Minimere affald og spild Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen sker forud for indgreb i en bevoksning. Ved udpegningen skal det prioriteres at udvælge 15

16 modne træer og hjemmehørende træarter, samt at der udpeges forskellige træarter. Forud for envher aktivitet instrueres skovarbejdere/entreprenører om beskyttelse af træer Afmærket til bevaring. Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller forstyrres ikke. **Ejendomme > 250 ha: Der anvendes miljømæssigt passende maskineri og økologisk tilpasset teknologi, som tager maksimale hensyn til jordbund og miljø. **Ejendomme > 250 ha: Skov- og Naturstyrelsens miljøstandard fra 1997 for skovmaskiner overholdes 24 Foryngelse Mekanisk jordbearbejdning holdes på et minimum og gennemføres kun stribevis eller pletvis, når det er nødvendigt Tyndingshugst Kvaliteten af den blivende bestand fremmes Diversiteten af den blivende bestand fremmes Stabiliteten af den blivende bestand fremmes Alle kemikalier Der er til enhver tid indrettet et forsvarligt lagerrum til opbevaring af kemikalier, beholdere, flydende og fast uorganisk affald (bl.a. brændstof og olie), indtil de kan bortskaffes permanent. Lagerrummet befinder sig i forsvarlig afstand fra bevoksninger og naturarealer. Alt skovmateriel vedligeholdes, så der ikke er mulighed for lækager og spild under brug. Al brug af kemikalier sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. Pesticider Al brug af pesticider minimeres ved kun at bruge dem i helt specielle situationer samt at anvende mindste mulige dosis der giver den ønskede effekt. I særlige tilfælde, hvor der er et veldokumenteret behov for gødskning, anvendes så vidt muligt udelukkende pesticider godkendt til økologisk jordbrug Andre pesticider anvendes kun i tilfælde, hvor de økologiske midler ikke er tilstrækkeligt effektive, hvor der er et veldokumenteret behov og kun efter rådføring med relevante eksperter. Al brug af pesticider sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. Afskaffelse/minimering af behovet for at anvende pesticider indgår i den daglige driftsplanlægning og drift, bl.a. ved grundig instruktion af personale og anvendelse af alternative metoder hvor det er muligt. Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til driftsplanen). 24 Se bilag til de danske FSC-retningslinier 16

17 Gødskning Al brug af gødning minimeres ved kun at bruge det i helt specielle situationer samt at anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt. I disse tilfælde anvendes økologisk gødskning. Afskaffelse/minimering af behovet for gødskning indgår i den daglige driftsplanlægning. Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til driftsplanen). Biologiske bekæmpelsesmidler 25 Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler minimeres ved kun at bruge dem i helt specielle situationer samt at anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt Der anvendes kun biologiske bekæmpelsesmidler, der optræder på positivliste godkendt af Miljøstyrelsen 26 Der anvendes ikke genetisk modificerede organismer. Al brug af biologiske bekæmpelsesmidler sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. Der føres løbende journal over anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler (se bilag 4 til driftsplanen). 4.4 Infrastruktur og dræning Der er udarbejdet følgende retningslinier, der gælder for hele ejendommen: Nye drængrøfter etableres ikke Etablering af veje, stier, broer og anden infrastruktur planlægges, så al skade på bevoksning, jordbund og natur minimeres 27 *Ejendomme > 50 ha: Oprindelige vådområder genoprettes i forbindelse med foryngelse/skovning ved lukning eller naturligt henfald af drængrøfter henfalde i det omfang, det kan lade sig gøre uden væsentlig skade for driftsøkonomien. 4.5 Foryngelse og træartsvalg Naturlig opvækst anvendes i videst muligt omfang Der anvendes lokalitetstilpassede træarter Arealet med hjemmehørende træarter opretholdes eller øges 28 Der anvendes kun udenlandske træarter, der er velafprøvede i dansk skovbrug Skovbryn Det tilstræbes at skabe brede, stabile, lokalitetstilpassede og diverse skovbryn Ved foryngelse eller plantning skal der anvendes egnskarakteristiske træ- og buskarter 25 I denne sammenhæng anvendes udtrykket biologisk bekæmpelsesmiddel om midler i kommercielt udbud, der er fremstillet på basis af mikroorganismer Se E13 28 Se liste over hjemmehørende træarter B01 29 Se liste på 17

18 4.7 Årlig forventet hugst Så snart en bevoksning er konverteret til naturnær drift, er den årlige tilladte hugst fastsat ved det volumen, som udgøres af træer med den fastsatte måldiameter, samt den mængde udtyndingstræ der skal fældes for at opnå den ønskede bevoksningstæthed. For bevoksninger der skal renafdrives før en naturnær drift kan påbegyndes, gælder at de afdrives når de er hugstmodne. Taksationen, der ligger til grund for denne driftsplan, giver et billede af den eksisterende vedmængde på ejendommen (se bilag 1). I tabellen herunder er angivet den fastsatte måldiameter eller omdriftsalder for alle forstligt udnyttede træarter på ejendommen. Træart Måldiameter Omdriftsalder Bemærkninger 18

19 5. Lokalsamfundet 5.1. Retningslinier for driften Skovforvaltningen tilstræber at opretholde et godt forhold til naboer og lokalbefolkningen. Følgende retningslinier gælder for ejendommens forvaltning: Skoven er åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i Naturbeskyttelsesloven 30 Der anvendes så vidt muligt lokal arbejdskraft og lokale entreprenører. Ejendommen rådfører sig med naboer, hvis der laves tiltag i skoven, der kan påvirke dem negativt. **Ejendomme > 250 ha: Der tages notat/referat af dialogen. Det undgås i videst muligt omfang, at skovdriften medfører skade eller ulempe for naboer og andre i lokalområdet. Opstår der konflikter eller tvister med naboer, vil disse søges løst gennem dialog. I tilfælde af, at det ikke er muligt, vil tvister søges afgjort i henhold til gældende lovgivning Tvister og disses løsninger noteres skriftligt 31 Ejendommen er til enhver tid dækket af forsikringer, der kan dække evt. skadesfordringer Forslag og kommentarer fra samråd med interesserede parter noteres ned og arkiveres sammen med driftsplanen Organiserede friluftsaktiviteter koordineres så vidt muligt indbyrdes, så de ikke er til gene for hinanden **Ejendomme > 250 ha: Ejendommen inviterer lokale foreninger, interessegrupper og andre interesserede til dialog om skovens forvaltning, og der tages referat fra møder og henvendelser. **Ejendomme > 250 ha: Der udarbejdes æstetiske retningslinier. 5.2 Friluftsplan Ejendommen har udarbejdet en plan for rekreative aktiviteter, der udspecificerer begrænsninger på de enkelte aktiviteter 32. Hensigten med planen er at tillade rekreative aktiviteter i det omfang, det er muligt uden at tilsidesætte andre væsentlige hensyn som f.eks. drift, jagt, ejernes privatliv, publikums sikkerhed osv. Aktiviteterne skal også koordineres med hinanden. 30 Se lovens tekst på 23) 31 Se E08 32 Se D07 19

20 6 Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold Ejendommen søger at tilgodese medarbejderes og ansattes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde i videst muligt omfang. For at sikre dette samt for at sikre at alle lovens krav og FSC s retningslinier på området opfyldes, er der udarbejdet følgende sæt retningslinier for den daglige drift: Alt sundheds- og sikkerhedsudstyr foreskrevet af Arbejdstilsynet, anvendes under arbejde i skoven 33 Personale gøres ved ansættelsen opmærksomme på relevante sikkerhedsprocedurer Ved skift i arbejdsfunktion orienteres ansatte om sikkerhedsprocedurer, der gælder for den nye funktion Alle ansatte danske som udenlandske - kompenseres for arbejdsbetingede sygdomme og forgiftning Personer under 18 år ansættes ikke til natarbejde eller arbejde, der indebærer en sundhedseller sikkerhedsmæssig risikoog har til enhver tid mulighed for 12 timers sammenhængende hvile pr. døgn Børn under 15 må ikke arbejde i skoven, undtagen som led i deres skolegang Mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde Arbejdstilsynet tillades inspektion Alle ansatte må frit organisere sig og forhandle frivilligt med arbejdsgiveren samt har ret til at lave kollektive forhandlinger og kollektive aftaler. **Ejendomme > 250 ha: Kollektive aftaler er tilgængelige, og der føres journal over initiativer. Tillidsrepræsentanter beskyttes mod repressalier, herunder fyring, forudsat at de overholder gældende lovgivning samt kollektivaftaler m.v. Ansættelse sker så vidt muligt på fuld tid og året rundt. Afskedigelser sker kun på et grundlag, der kan retfærdiggøres, og i videst muligt omfang på en hensynsfuld måde der begrænser den negative sociale virkning for den afskedigede. Det sikres samtidig at afskedigelsen sker i henhold til gældende kollektive overenskomst. Når en afskedigelse udelukkende er begrundet i forretningsmæssige forhold, udarbejder ejendommen sammen med den ansatte en plan der sikrer at fratrædelsen sker på den mest hensynsfulde måde for medarbejderen. Eksempelvis kan ejendommen være behjælpelig med at anbefale efteruddannelseskurser for medarbejderen, samt ved at give medarbejderen en anbefaling baseret på det hidtidige samarbejde. De ansatte inddrages i videst muligt omfang i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Ny viden eller rapporter om den sociale effekt af skovdrift indarbejdes løbende i driftsplanen samt de konkrete skovdriftsaktiviteter. Der føres uhelds- og sygdomsstatistik, som vurderes en gang årligt 34 Når nye maskiner, udstyr og kemisk/biologisk udstyr indkøbes, vil fordele og ulemper i forhold til arbejdsmiljøet blive vurderet. 33 Som beskrevet på 34 Se bilag E06 20

21 **Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes skriftlige vurderinger af arbejdsmiljømæssige effekter af nyindkøbt materiale og udstyr. Vurderingerne arkiveres. **Ejendomme > 250 hektar:: Eksterne rådgivere fra sikkerhedsorganisationer som Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten involveres i sikkerhedsarbejdet, hvis sikkerhedsorganisationerne foreslår dette. **Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes en riskovurdering samt en journal der beskriver processen med arbejdet. Risikovurdering og journal opdateres løbende **Ejendomme > 250 ha: Der findes en uddannelsesplan for de ansatte **Ejendomme > 250 ha: Samarbejdet omkring organisationen på arbejdspladsen finder sted i overensstemmelse med retningslinierne i de kollektive aftaler for området. 6 Miljø og natur 6.1 Retningslinier En række generelle hensyn til natur og miljø i dyrkningsfladerne er allerede indarbejdet i retningslinierne for forstlige indgreb og pleje (afsnit 4.3.3). Herudover skal nedenstående retningslinier sikre at specielt truede eller sjældne arter og levesteder tilgodeses i driften: Ny viden om truede eller sjældne arter eller levesteder på ejendommen, som efterhånden bliver tilgængelig, bliver løbende indarbejdet i bevoksningsliste og driftsplan sammen med passende driftsforskrifter der sikrer en høj grad af beskyttelse. Ny viden om behov for særlige hensyn eller pleje følges så vidt muligt op af relevante driftsændringer 6.2 Særlige tiltag Ejendommen har gennemført nedenstående særlige tiltag for at tilgodese biodiversitet og naturbeskyttelse: Skov af høj bevaringsværdi (SHBV-skov) er kortlagt 35 og beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter på de enkelte arealer, som sikrer værdierne mod forringelse (se herunder). Vandløb og søer bevares eller genetableres til naturlig tilstand 36 Der er udlagt bufferzoner omkring alle vandløb og søer. I bufferzonerne prioriteres naturhensyn højt, bl.a. undgås renafdrifter, og målet er at etablere og bevare bevoksninger med lokalitetstilpassede løvtræer i bufferzonerne. Viden om truede eller sjældne arter eller vigtige levesteder, der ved planens udarbejdelse var tilgængelige for ejendommen 37, er indarbejdet i bevoksningslisten sammen med konkrete driftsforskrifter, der tilgodeser behovet for beskyttelse eller pleje i den enkelte bevoksning. *Ejendomme > 50 ha: Skovlysninger med veludviklet skovbryn holdes åbne. *Ejendomme > 50 ha: I alt [X] ha, [mindst 10% af skovarealet] er udvalgt til forvaltning 35 Se E09 36 Dette kan evt. ske blot ved naturligt henfald af grøfter og drænrør, der ikke holdes vedlige. 37 Se E11 og E12 21

22 primært med henblik på beskyttelse af biodiversitet, heraf er [mindst halvdelen af de 10% ] permanent udlagt som urørt skov 38. Arealerne er udvalgt for at beskytte sjældne og truede arter og deres levesteder. I de udvalgte områder genoprettes vådområder i videst muligt omfang gennem sløjfning og henfald af grøfter og dræn. *Ejendomme > 50 ha: Ejendommens nøglebiotoper er registreret og kortlagt 39 ; nøglebiotoperne beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter, der er indarbejdet i bevoksningslisten, eller gennem udlæg til urørt skov SKOV AF HØJ BEVARINGSVÆRDI Ejendommen er gennemgået med henblik på at identificere Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV-skov) 40. Følgende områder er identificeret som SHBV-skov, og der er udarbejdet følgende driftsforskrifter og planer for områderne. Afd/litra Areal Overordnet driftsforskrift Detaljeret plan for drifts/plejetiltag Lægges urørt Stævning Græsning Selektiv hugst Naturlig foryngelse Områderne er nærmere beskrevet i Bilag 3 til driftsplanen. 7 Kulturværdier For at sikre ejendommens historiske og kulturhistoriske værdier bedst mulig beskyttelse er der udarbejdet et sæt retningslinier: I den daglige drift skal der i videst muligt omfang værnes om ejendommens kendte kulturværdier Der tages alle forholdsregler for at sikre, at fortidsminder og andre kulturværdier bevares i en god tilstand 41. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages der ikke jordbehandling, gødskning eller plantning. Driftslederen sikrer, at skovarbejdere og entreprenører instrueres om disse hensyn forud for forstmæssige indgreb. 38 Se tilskudsmuligheder på A02 39 Se E09 40 Se E09 41 For hver type af fortidsminde/kulturværdi gælder vidt forskellige restriktioner, og det varierer også meget hvilke særlige hensyn der bør tages til deres bevaring. Det anbefales at kontakte det lokale museum og/eller Kulturarvsstyrelsen for nærmere vejledning vedrørende de specifikke kulturværdier der kendes fra ejendommen, se E11 og E12. 22

23 *Ejendomme > 50 ha: Historiske og kulturhistoriske værdier, der konstateres på ejendommen, registreres og markeres på skovkort. 23

24 8 Justering af driftsplanen Efterhånden som planen gennemføres, skal det løbende vurderes hvilken effekt driften har på såvel skovproduktion som øvrige værdier og ydelser. Driftsplanen inkl. bilag opdateres som minimum hvert 5. år med tilføjelse af ny viden, ændringer i driftsplanlægningen m.v. Taksering og vedmasseopgørelse på bevoksningsniveau sker som minimum hvert 15. år. Driftsaktiviteter overvåges løbende af den driftsansvarlige, der sikrer at alle ovenstående retningslinier overholdes. Den driftsansvarlige sikrer, at FSC Chain-of-Custody procedurer er indarbejdet 42 Følgende faktorer overvåges: - Udbytte af høstede skovprodukter: Årlig hugst- og salgsopgørelse - Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand: Taksation hvert 15. år samt løbende - observationer under driften - Flora og fauna: Kendte yngle/voksesteder for truede eller sjældne dyr og planter opsøges mindst 1 gang årligt, på et tidspunkt hvor evt. ændringer vil være synlige, og hvor arterne ikke forstyrres uhensigtsmæssigt af besøget. Ændringer i tilstanden af områderne, arternes tilstedeværelse eller trusler mod arterne eller disses levesteder noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes 43. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert. - Områder af høj naturværdi (SHBV, nøglebiotoper m.v.): Der udarbejdes en overvågningsplan på grundlag af områdernes sårbarhed og trusler. Overvågning sker på et tidspunkt af året hvor evt. kritiske ændringer vil være synlige. Ændringer i områdets tilstand eller trusler mod området noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert Miljømæssige og sociale virkninger af driften: Løbende observationer og dialog med ansatte, naboer og lokalsamfund. - Omkostninger, produktivitet og effektivitet: Årligt regnskab sammenholdt med hugst- og salgsoversigt. - Dokumentation for ovenstående overvågningsaktiviteter og resultaterne heraf opbevares i arkiv. - Hvert år udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé over overvågningsresultaterne i forbindelse med audit. - **Ejendomme over 250 hektar: Der skal udarbejdes skriftlige retningslinier for overvågningen af ovenstående faktorer samt skriftlig dokumentation for den gennemførte overvågning. 42 Med mindre ejendommen selv forarbejder træ, indebærer dette blot at gruppens FSC-kode skal findes på salgsdokumenter. Se B Skema i C05 kan evt. anvendes 44 Se C05 24

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Mette & Martin Søgaard

Mette & Martin Søgaard Mette & Martin Søgaard Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn Martin Søgaard Søfældevej 11 5750 Ringe Ejendomsnummer 4300015549 Matrikelareal 8,2 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

www.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014

www.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Landzonetilladelse til lovliggørelse af skur - Skyggevej 21 A, 7441 Bording Ikast-Brande Kommune

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse.

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse. Lokalplan 249 Gartneri og planteskole ved Kastrupvej, Haraldsted Bilag til Plan- og Boligudvalgsmødet den 25. oktober 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er hovedindholdet i de indkomne

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Krav til skoventreprenør

Krav til skoventreprenør Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg. Dato: 18. november 2015. Sagsnr.

Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg. Dato: 18. november 2015. Sagsnr. Ian Michael Sørensen Cate Vejby Sørensen Stilling Landevej 34 Stilling 8660 Skanderborg Dato: 18. november 2015 Sagsnr.: 15/22359 Tilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af udhus Der meddeles

Læs mere

Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg. 28. november 2012

Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg. 28. november 2012 Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg 28. november 2012 Landzonetilladelse til lovliggørelse af et opført redskabsskur i tilknytning til jagthytte - Toftlundvej 15 B, 7430 Ikast Ikast-Brande

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

evaluering af kvaliteten af jeres aftale

evaluering af kvaliteten af jeres aftale evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune

AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. december 2011 J.nr.: NMK-31-00444 Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i

Læs mere

BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk. 15. august 2014

BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk. 15. august 2014 BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk 15. august 2014 Lovliggørende landzonetilladelse til opdeling af et enfamiliehus til to lejligheder (med to lejemål)

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker REGLERNE OM ERHVERVSUDDANNELSERNE: Skov- og naturtekniker. Få overblik over uddannelsen her på skolens hjemmeside. http://www.sl.life.ku.dk/uddannelse/skovognaturtekniker/uddannelsen.aspx Fra grundforløbet

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Notat om skovning i Dammegaardsskoven

Notat om skovning i Dammegaardsskoven Notat om skovning i Dammegaardsskoven Skrevet af Rolf Molich, 20. februar 2016 på baggrund af materiale fra Torben Westh Jensen, Jens Fangel og Eva Hansen I januar og februar 2016 er der fældet en del

Læs mere

Se venligst vedlagte høringssvar fra Skovforeningen vedrørende vejledningen til Tømmerforordningen.

Se venligst vedlagte høringssvar fra Skovforeningen vedrørende vejledningen til Tømmerforordningen. From: Tanja Blindbæk Olsen Sent: 4 Jan 2016 11:55:44 +0100 To: Mads Brinck Lillelund;NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Cc: Karin Annette Holm Subject: Skovforeningens høringssvar til vejledningen til

Læs mere

Breve til organisationer

Breve til organisationer E 11 Breve til organisationer FSC-certificering indebærer, at ejendommen er indstillet på at værne om sine naturog kulturværdier, og her er første skridt at skaffe sig konkret viden om deres forekomst

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Side 1 af 5 31. august 2015 Gladsaxe Kommune Vej- og Parkafdelingen vejpark@gladsaxe.dk Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5.

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5. Byg og Ejendom Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk Sagsnr. 2011-289 Den 5. juli 2011 INTERNT NOTAT Præstemosevej 28, matr. nr. 9 ad Asminderød By, Asminderød

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen REALISERING Ansøgning om tilskud til kommunalt Vådområdeprojekt Oktober 2013 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Standard for FSC certificering i Danmark 1 Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres?

Læs mere

Denne praktikbog tilhører: Side 1

Denne praktikbog tilhører: Side 1 Denne praktikbog tilhører: Side 1 Elevens navn: Cpr. nr.: Uddannelsen påbegyndes: Ansættelsessted: Ansat den: Ansættelsessted: Ansat den: Ansættelsessted: Ansat den: Velkommen til greenkeeperuddannelsen

Læs mere

Projektarealet er lokaliseret på matr. nr. 9a Skartved By, Sdr. Bjert.

Projektarealet er lokaliseret på matr. nr. 9a Skartved By, Sdr. Bjert. Naturstyrelsen Vadehavet att. Skovfoged Pernille Werner Paungreen Skovridervej 3 6510 Gram By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 E-mail byogudvikling@kolding.dk

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere