Høringsbrev Udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner

Transkript

1 H Ø RI NGSNO T AT 23. juni 2014 Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Høring af forslag til certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, tilhørende vejledning og konsekvensændring af bygningsreglementet Den 28. maj 2014 blev udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner sendt i høring. Bekendtgørelsen er en udmøntning af ændringen af byggeloven, lov nr. 640 af 12. juni 2013, som blandt andet indeholder hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om en certificeringsordning for transportable konstruktioner. Til certificeringsbekendtgørelsen er der udarbejdet en vejledning, som beskriver den nye certificeringsordning. Derudover medfører udmøntningen af den nye certificeringsordning, at der skal ske nogle konsekvensændringer af bygningsreglementet. Høringsmaterialet bestod derfor af følgende dokumenter: Høringsbrev Udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Vejledning til certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner Bekendtgørelse om ændring af bygningsreglementet (BR10) Høringsliste Høringsfristen udløb den 13. juni 2014 kl Der indkom 16 høringssvar, heriblandt høringssvar, der ikke indeholdt kommentarer til høringsmaterialet. Følgende parter havde bemærkninger til høringsmaterialet: 3F s transportgruppe, Beredskabsstyrelsen, Brancheforeningen Danske Festudlejere, Danmarks Tivoli Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Handel, Erhvervsstyrelsen, Festbutikken ApS, FORCE Technology, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), Randers Kommune, Service 2000 A/S, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune. Det skal bemærkes, at ændringsbekendtgørelsen til bygningsreglementet ved udsendelse i høring ved en fejl havde en foreslået ikrafttrædelsesdato til den 1. juli 2014 for visse af bestemmelserne. Dette var en fejl, idet ændringerne bygningsreglementets 1, stk. 2-7, bør træde i kraft den 1. januar 2015, og ikke Det skal understreges, at Energistyrelsen ikke har intentioner om at regulere med tilbagevirkende kraft. Side 1

2 Generelle bemærkninger til indførelsen af en certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Dansk Erhverv bakker op om formålet med den nye certificeringsordning, som vil gøre det mere administrativt enkelt for eksempelvis festivaler og andre virksomheder at sætte telte og andre transportable konstruktioner op, uden at der indhentes byggetilladelse hver gang. Energistyrelsen har noteret sig de positive meldinger i høringssvaret. Dansk Byggeri glæder sig over høringen, som giver mulighed for en administrativ lettelse i forbindelse med deres medlemmers kortvarige udlejning og opstilling af især skurvogne. Energistyrelsen har noteret sig de positive meldinger i høringssvaret. Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, vurderer, at forslaget vil medføre administrative lettelser på over timer årligt på samfundsniveau. Energistyrelsen har noteret sig de positive meldinger i høringssvaret. Dansk Industri hilser certificeringsordningen velkommen, idet Dansk Industri forventer, at erhvervsdrivendes omkostnings- og ressourceforbrug i relation til byggesagsbehandlingen vil blive reduceret væsentligt. Dansk Industri fremkommer med konkrete bemærkninger til ordningen som vil blive behandlet nedenfor under de relevante afsnit. Energistyrelsen har noteret sig de positive meldinger i høringssvaret. Danmarks Tivoli Forening udtrykker tilfredshed med certificeringsordningen. Danmarks Tivoli Forening er dog bekymret for de tidsmæssige aspekter i implementeringen af certificeringsordningen, idet Danmarks Tivoli Forening er blevet gjort bekendt med, at der fra en mulig certificeringsvirksomhed er rejst stærk tvivl om det inden for den estimerede implementeringsperiode- vil være muligt at få fastlagt alle detaljer i certificeringskravene. Derudover udtrykker Danmarks Tivoli Forening bekymring for, at der ikke vil være virksomheder, der ønsker at foretage certificeringen af transportable konstruktioner. Bekymringerne omkring de tidsmæssige aspekter er begrundet i de for branchen voldsomt stigende kommunale byggesagsgebyrer. Der er i forbindelse med udstedelsen af certificeringsordningen indlagt en implementeringsperiode på 6 måneder. Årsagen til, at der er behov for en implementeringsperiode er, at de Side 2

3 virksomheder, som ønsker at tilbyde certificering af transportable konstruktioner skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. DANAK har oplyst, at det sædvanligvis tager 4-5 måneder at akkreditere en virksomhed, der ansøger herom. Det er på baggrund af disse oplysninger, at implementeringsperioden er fastsat til seks måneder. Del 2 i vejledningen, der beskriver de tekniske krav til konstruktioner er alene en beskrivelse af, hvordan de allerede gældende regler er, og hvilke krav disse indeholder. Indførelsen af certificeringsordningen og konsekvensændringerne af bygningsreglementet medfører således ikke, at der indføres nye krav til transportable konstruktioner, eller at allerede eksisterende krav ændres. Kravene til transportable konstruktioner vil således være de samme, som de har været i en længere årrække. Ved certificering af en transportabel konstruktion skal inspektionsorganet påse, om konstruktionen på tidspunktet for certificeringen lever op til de til enhver tid gældende regler i bygningsreglementet, der er relevante for den pågældende konstruktion. Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at certificeringskravene allerede er fastlagt, idet certificeringskravene er de byggetekniske krav til konstruktioner, som fremgår af bygningsreglementets kap , kap og kap. 5. Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F s transportgruppe er af den opfattelse, at målet om et højere sikkerhedsniveau ikke opnås ved alene at indføre en godkendelsesordning vedrørende telte m.v. Derudover anføres det, at opstilling af et telt ikke bør anskues som en byggesag med deraf følgende myndighedsplacering og sagsgang hos byggemyndigheden. Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F s transportgruppe finder at myndighedsansvaret i stedet bør placeres hos beredskabet, blandt andet fordi, at beredskabet kan kontaktes på alle tider af døgnet, hvilket ikke er tilfældet med byggesagsafdelingerne, som ikke kan kontaktes i for eksempel weekender, hvilket kan være nødvendigt i situationer, hvor det viser sig, at transportable konstruktioner udgør en sikkerhedsmæssig risiko ved weekendarrangementer. Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F s transportgruppe anfører, at det er afgørende, at der stilles krav til uddannelse af det personale, som opstiller telte og konstruktioner, idet et lovligt og korrekt telt kan udgøre en fare for omgivelserne og brugerne, hvis det er opstillet forkert. Certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner har til formål at forenkle de administrative regler for transportable konstruktioner, samtidig med, at det påses, at konstruktionerne har et forsvarligt sikkerhedsniveau. Baggrunden for ændringen af byggeloven i foråret 2013, hvorved der blev indført hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om en certificeringsordning udsprang af, at der er stor forskel i kommunernes administration af reglerne om transportable konstruktioner. Dels er der stor forskel på kommunernes vurdering af, hvilke konstruktioner, Side 3

4 der er omfattet af byggeloven og dermed skal leve op til kravene i bygningsreglementet, dels er der stor forskel på selve byggesagsbehandlingen, herunder hvilken teknisk dokumentation kommunerne finder tilstrækkelig. Den uensartede praksis i kommunernes administration af reglerne medfører byrder for branchen. Som en konsekvens af den uensartede praksis i kommunerne er der stor usikker om og ukendskab til reglerne om transportable konstruktioner. Det har ført til udviklingen af en praksis, hvor langt størstedelen af de transportable konstruktioner, der opstilles, ikke har fået en forudgående byggetilladelse af kommunen. Dette medfører, at transportble konstruktioner ikke påses i sikkerhedsmæssig og byggeteknisk henseende, ligesom det ikke regelmæssigt påses, om de transportable konstruktioner vedligeholdes og dermed opretholder et sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende niveau. Den nye certificeringsordning indføres derfor med henblik på at varetage sikkerheden samtidig med, at reglerne er ubureaukratiske og enkle at efterleve. Certificeringsordningen er udstedt med hjemmel i byggeloven og reglerne i ordningen skal således holdes inden for grænserne af det, som der er hjemmel til i byggeloven. Certificeringsordningen er tænkt som et alternativ til den allerede eksisterende kommunale byggesagsbehandling. Byggelovgivningen har til formål at sikre, at bygninger og konstruktioner er sikre at opholde sig i og benytte både i relation til brand og i relation til de konstruktive forhold, herunder om konstruktionen kan kollapse, om konstruktionen kan modstå vindlast m.v. Derudover har byggeloven til formål at sikre, at bygninger og konstruktioner er tilgængelige for alle, der ønsker at benytte konstruktionerne. Byggeloven varetager således flere forskellige hensyn, som ikke alene relaterer sig til de brandmæssige forhold. Beredskabslovgivningen varetager alene beredskabsmæssige formål. I relation til bygninger og konstruktioner varetager beredskabslovgivningen alene de sikkerhedsmæssige aspekter ved selve brugen og driften af konstruktionerne. Formålet hermed er at forebygge eller formindske brandfare. Beredskabslovgivningen har derimod ikke til formål at sikre, at konstruktioner er opført på en sådan måde og af sådanne materialer, at brandfaren mindskes, ligesom beredskabslovgivningen ikke har til formål at sikre, hverken at konstruktioner er tilstrækkeligt holdbare eller at konstruktioner er til gængelige for alle personer. Dette sikres via byggelovgivningen. Derudover beror det på en udbredt misforståelse, at transportable telte og konstruktioner ikke skal leve op til byggelovgivningens krav. Såfremt der skete en ressortomlægning, hvorved myndighedsansvaret for sagsbehandlingen blev flyttet fra de kommunale byggemyndigheder til redningsberedskabet, ville det ikke medføre, at kravene til konstruktioners sikkerhed og holdbarhed samt tilgængelighed ville udgå. Tværtimod ville det medføre, at beredskabet ligeledes skulle påse forhold af ikke-brandmæssig og ikke-beredskabsmæssig karakter, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Dertil kommer, at der ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at bestemme, at den kommunale byggesagsbehandling i stedet skal placeres under beredskabet. Der er ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at stille krav om uddannelse af det persona- Side 4

5 le, som forestår opstillingen af transportable telte og konstruktioner, ligesom der heller ikke i byggeloven er hjemmel til at stille uddannelseskrav til personer, der bygger egentlige huse og andre permanente bygninger, herunder højhuse og etageboligbebyggelse. Byggelovgivningen har ikke til formål at regulere selve opførelsesprocessen i forbindelse med byggearbejder og opstilling af konstruktioner. Byggelovgivningen indeholder derimod krav til, hvordan den færdigopførte bygning eller konstruktion skal være udformet, og hvilket sikkerhedsniveau bygningen skal leve op til. Kravene i byggelovgivningen, der blandt andet har til formål at sikre, at bygninger og konstruktioner frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig henseende, skal således overholdes, uanset af hvem og hvordan en bygning eller en konstruktion opføres. KL anfører en række generelle betragtninger i relation til ansvarsforholdene i forbindelse med kommunernes varetagelse af byggemyndighedsopgaven. KL spørger, om der skal foreligge ejerfuldmagt fra ejeren af det grundstykke, hvor en konstruktion skal opstilles, samt hvordan ejerforholdene omkring en transportabel konstruktion fastlægges, og hvordan ejeren af en transportabel konstruktion dokumenterer, at vedkommende er ejer. KL anfører, at dette er relevant at få beskrevet, idet kommunerne skal rette håndhævelsen mod den efter lovgivningen ansvarlige. KL anfører i denne forbindelse, at det vil blive vanskeligt for kommunerne at varetage håndhævelsen af byggelovgivningen, når kommunerne ikke har foretaget byggesagsbehandling af konstruktionerne i første omgang. KL anbefaler desuden, at ejerens ansvar over for brugeren beskrives, idet det i yderste konsekvens kan være et brud på magtfordelingsprincippet i grundloven, hvis kommunerne skal fortolke på privatretlige aftaler. En stedlige kommunalbestyrelse er bygningsmyndighed og påser, at byggelovgivningen overholdes. Dette fremgår af byggelovens 16 C, stk. 3. Bygningsmyndigheden skal påse, at reglerne overholdes, og hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning. Dette fremgår af byggelovens 16 C, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal varetage opgaven som bygningsmyndighed og dermed påse, om byggelovgivningen overholdes, uanset om kommunen i et konkret tilfælde har foretaget byggesagsbehandling eller ej. Dette gælder allerede efter de nuværende, gældende regler, og dette ændres ikke ved indførelsen af certificeringsordningen. Certificeringsordningen er et alternativ til byggesagsbehandlingen. Det er den enkelte konstruktionsejer, der vælger, om vedkommende vil have sin konstruktion certificeret, eller om vedkommende i stedet hellere vil indhente en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Certificeringsordningen indeholder en række regler, der vil være gældende i de tilfælde, hvor transportable konstruktioner certificeres. Ansvarsforholdene i certificeringsordningen er udformede således, at de så vidt muligt er ens med de ansvarsforhold, der fremgår af byggelo- Side 5

6 ven, og som er gældende i de tilfælde, hvor der sker kommunal byggesagsbehandling. Byggeloven bestemmer, at det påhviler den til enhver tid værende ejer, at berigtige forhold, der er i strid med byggeloven eller de regler, der er udstedt i medfør af byggeloven. Består forholdet i ulovlig brug, påhviler pligten dog tillige brugeren. Den eneste variation i ansvarsforholdene, der er indført i forbindelse med certificeringsordningen og som derfor alene kan blive aktuel ved transportable konstruktioner - er, at brugeren af en konstruktion vil være ansvarlig for tekniske forhold ved konstruktionen, såfremt brugeren efter opsætning selv ændrer i udformningen af konstruktionen. Hvorvidt der foreligger fuldmagt fra ejeren af et grundstykke, hvor en transportabel konstruktion opstilles er kommunen uvedkommende i de tilfælde, hvor der opstilles en transportabel konstruktion. Såfremt der opstilles en konstruktion på et grundstykke, hvor ejeren af grundstykket ikke har samtykket, vil der eksistere overtrædelse af anden lovgivning, der falder uden for byggelovgivningens rammer. Der vil således være tale om ulovlig råden over en ejendom, krænkelse af den private ejendomsret, ulovlig indtrængen m.v. Det er ikke bygningsmyndighedens opgave at håndhæve overtrædelser af denne art. Privatretlige forhold har kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed ikke hjemmel til at påse. En konstruktionsejers ansvar overfor brugeren af konstruktionen er derfor ikke et forhold, som kommunalbestyrelsen kan eller skal påse. Ansvarsbestemmelserne i byggelovgivningen, herunder i certificeringsbekendtgørelsen bestemmer alene, hvem der overfor kommunen er rette ansvarssubjekt, samt hvem der er rette strafsubjekt. I forhold til vurderingen af, hvem der i en konkret sag er rette ansvarssubjekt overfor bygningsmyndigheden, kan det ikke udelukkes, at der i særlige situationer skal foretages en konkret vurdering af, hvem der er eksempelvis ejer af en konstruktion. Ved denne vurdering skal kommunalbestyrelsen efterleve forvaltningsrettens regler om officialmaksimen. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe den rigtige beslutning. Hvilke oplysninger og processuelle skridt dette kræver, vil ofte bero på en konkret vurdering, som ikke kan reguleres udtømmende. Dette er ikke særegent for certificeringsordningen men er gældende på alle områder, hvor en myndighed skal træffe en konkret afgørelse. Vurderingen af, hvem der er rette straffesubjekt, henhører ikke under kommunen. Politiet efterforsker sagen, anklagemyndigheden udformer anklageskriftet, og det er domstolene, der pålægge strafansvaret. Det skal bemærkes, at kommunens forpligtelser i forbindelse med håndhævelse af reglerne i relation til konstruktioner, som kommunen ikke har byggesagsbehandlet forud for opstilling, ikke varierer i forhold til alle de sager, hvor kommunerne skal håndhæve byggelovgivningen i forhold til byggearbejder, der lovligt kan udføres uden, der er krav om, at der skal indhentes en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Der henvises i denne forbindelse til bygningsreglementets kap. 1.5 og 1.6. Side 6

7 Bemærkninger til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Danmarks Tivoli Forening henviser til bekendtgørelsens 10, stk. 1, som bestemmer, at en certificering er gyldig i 5 år, medmindre tekniske forhold ved konstruktionen tilsiger en kortere periode. Danmarks Tivoli Forening ønsker, at der for visse telte, herunder cirkustelte, fastsættes en længere gyldighedsperiode på 7-8 år. Derudover foreslår Danmarks Tivoli Forening, at der for cirkustelte med en fast opstillings-/pladsfordelingsplan kan foretages certificering/godkendelse af de brandforebyggende foranstaltninger. Gyldighedsperioden for en certificering er i certificeringsbekendtgørelsen fastsat til 5 år. Tidsgrænsen på 5 år svarer til den tidsgrænse, som der opereres med i Sverige. Ofte beror det på en konkret vurdering af konstruktionens stand, om en gyldighedsperiode på 5 år er hensigtsmæssig, hvorfor der er mulighed for, at inspektionsorganet efter en konkret vurdering kan fastsætte en gyldighedsperiode, der er kortere end 5 år. Det er Energistyrelsens opfattelse, at en gyldighedsperiode på op til 5 år af hensyn til de sikkerhedsmæssige aspekter bør være udgangspunktet ved certificeringsordningens udstedelse. Energistyrelsen vil dog løbende holde sig orienteret om effekten af certificeringsordningen, samt hvordan ordningen fungerer i praksis. Såfremt det viser sig efter at certificeringsordningen har fået lov at virke i en periode - at gyldighedsperioden med fordel kan sættes op uden, at dette vil påvirke de sikkerhedsmæssige aspekter, vil Energistyrelsen tage initiativ til dette. Gyldighedsperioden vil i så fald kunne justeres rent administrativt, idet dette ligger inden for rammerne af byggeloven. Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsens 13, stk. 3, at en konstruktion på anmodning fra ejeren kan certificeres med inventaropstilling. Det er dog et krav, at inventaropstillingen er i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens regler på området. Dette betyder, at certificeringen ligeledes kan omfatte inventaropstillingen, hvis denne overholder beredskabslovgivningen. Dansk Industri henviser til certificeringsbekendtgørelsens 13, stk. 2, nr. 3 litra a, og anfører, at der er mange tænkelige anvendelsesmuligheder for et telt, men at det i følge branchen ikke er sjældent, at de modtager forespørgsler på telte til formål, som de ikke på forhånd havde kunnet tænke sig til. Dansk Industri foreslår derfor, at kravet om en beskrivelse af anvendelsesmuligheder fjernes. Dansk Industri læser materialet således, at der vil være krav om certificering af den samlede konstruktion ved enhver tænkelig sammenbygning af flere enkelte certificerede konstruktioner, hvilket efter Dansk Industris opfattelse må forventes at blive vanskeligt håndterbart i praksis, da der er et utal af kombinationsmuligheder. Dansk Industri foreslår derfor, at der gives mulighed for, at certificerede konstruktioner kan bygges sammen, så længe det selvsagt ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Bestemmelsen i 13, stk. 2, nr. 3, litra a, fastlægger ikke, at alle tænkelige anvendelsesmuligheder skal oplistes. Det kan således være tilstrækkeligt, at det i inspektionsrapporten angives, Side 7

8 at et telt eksempelvis må anvendes som forsamlingslokalitet. Herefter vil det følge, at teltet kan anvendes til alle former for forsamling af personer. Dertil kommer, at angivelsen af, til hvad konstruktionen må anvendes alene er et af de momenter, som indgår i beskrivelsen af, hvad konstruktionens samlede kapacitet er, idet angivelsen af det maksimale antal personer, der må opholde sig i konstruktionen, samt angivelsen af vejrforholdene ligeledes er momenter, der indgår i beskrivelsen af konstruktionens kapacitet. Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at det ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fjerne det pågældende krav. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette krav ligeledes er gældende i dag, idet ansøgeren om en byggetilladelse skal oplyse kommunen om, til hvad konstruktionen skal bruges. Kommunalbestyrelsen skal behandle byggeansøgningen på baggrund af denne oplysning. Konstruktioner, der opbygges af systemer eller moduler, for eksempel store telte, er beskrevet i vejledningens afsnit 3.2 og Det er i disse to afsnit blevet præciseret, at der som udgangspunkt alene skal udarbejdes en enkelt inspektionsrapport, når system-/modulopbyggede konstruktioner certificeres. De moduler, som certificeringen er gældende for, kan indgå i opstillingen af flere forskellige konstruktioner, der opstilles samtidigt til brug forskellige steder. Alle konstruktionerne vil dog være dækket af certificeringen og certificeringsrapporten under forudsætning af, at alle konstruktionerne opbygges af elementer med de samme egenskaber som dem, inspektionsorganet har inspiceret og certificeret og dermed beskrevet i inspektionsrapporten. I disse tilfælde vil certificeringen og inspektionsrapporten derfor være gældende for alle de konstruktioner, der opstilles af de moduler, der er certificerede. Dette betyder, at der altså ikke vil være krav om certificering af hver eneste samlede konstruktion, der kan opstilles af elementer, moduler og systemer, der allerede er blevet certificeret. Energistyrelsen har præciseret afsnittet i vejledningen til certificeringsordningen herom. Beredskabsstyrelsen finder, at der i 13, stk. 3, 1. pkt. bør være en henvisning til Beredskabsstyrelsens regelsæt. Henvisningen kan eksempelvis formuleres således, at en konstruktion kan certificeres med inventaropstilling, såfremt konstruktionen er i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens regler. Energistyrelsen er enig i Beredskabsstyrelsens forslag og har rettet bestemmelsen i 13, stk. 3, til i overensstemmelse hermed. Festbutikken ApS anfører, at den foreslåede model, hvor det er den enkelte konstruktionsejer, der skal lade konstruktionen certificere, er urimelig dyr. Derudover anfører Festbutikken ApS, at ordningen går langt videre ved mindre telte, end hvad der synes ønskeligt. Side 8

9 Det er alene ejeren af en konstruktion, der kan lade konstruktionen certificere. Såfremt en konstruktion ikke er certificeret, påhviler det den person, der skal bruge konstruktionen (dette kan være ejeren, eller det kan være en person, der lejer/låner konstruktionen), at indhente en byggetilladelse fra kommunen, inden konstruktionen opstilles. Kommunalbestyrelsen kan opkræve byggesagsgebyr fir byggetilladelsen. Det er således helt frivilligt, om ejeren at en konstruktion vælger, at konstruktionen skal certificeres. Hvis ejeren vælger at lade konstruktionen certificere, kan ejeren bruges dette som parameter i markedsføringen, når konstruktionen skal lejes ud, da certificering vil medføre, at brugerne af konstruktionen ikke skal indhente en byggetilladelse forud for opstillingen. Hvis ejeren gerne vil have dækket de udgifter, som vedkommende har haft i forbindelse med at få konstruktionen certificeret, kan ejeren vælge at hæve prisen for, hvad det koster at leje konstruktionen. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer bemærker, at det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne til anden lovgivning, der også har indflydelse på området. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer foreslår, at der igangsættes et arbejde, der skal udrede snitfladerne mellem beredskabslovgivningen og byggelovgivningen. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer rejser bekymring for, at mængden af byggesager i kommunerne kan stige, da der ikke ses at være en bagatelgrænse for, hvilke konstruktioner der omfattes af kravet om certificering eller byggetilladelse. Det er Energistyrelsens vurdering, at det primært vil være beredskabslovgivning, der har indflydelse på området. Energistyrelsen har under udarbejdelsen af høringsmaterialet været i tæt dialog med Beredskabsstyrelsen, som ligeledes har haft materialet i præhøring af flere omgange. Energistyrelsen og Beredskabsstyrelsen er fortsat i tæt dialog, og Beredskabsstyrelsen oplyser, at der snarest vil blive sendt reviderede beredskabsmæssige regler i høring, således at der ikke er overlap mellem byggelovgivningen og beredskabslovgivningen, og således at alle snitflader er tydelige for de parter, der skal anvende reglerne. Det er formålet med indførelsen af certificeringsordningen, at antallet af byggesager ikke vil stige, idet certificeringsordningen netop er et alternativ til den kommunale byggesagsbehandling for så vidt angår transportable konstruktioner. Der er således ikke i forbindelse med certificeringsordningen ændret eller udvidet på, hvilke konstruktioner, der er omfattet af byggeloven. Det er forventningen at de fleste ejere af transportable konstruktioner, der opstilles flere gange om året, vil lade konstruktionerne certificere, således at sagsbehandlingstiderne i kommunerne undgås hver gang en konstruktion skal opstilles, og således at der ikke skal betales byggesagsgebyr ved hver opstilling af en konstruktion. FORCE Technology spørger om, hvem der er myndighed på området og hvem, hvem der har tilsynspligten, og hvilke myndighed, der skal tilkaldes ved ulovligt opslåede telte. Derudover Side 9

10 anfører FORCE Technology, at der er mange grænsetilfælde ved konstruktionerne, hvor det er uklart, om visse konstruktionstyper er omfattet af certifceringsordningen. FORCE Technology bemærker, at DANAK s besøgsomfang om omfanget af hvert besøg fra DANAKer væsentligt forøget inden for tilsvarende brancher, hvilket FORCE Technology forventer også vil være tilfældet ved certificeringsordningen. FORCE Technology bemærker i denne forbindelse, at dette medfører væsentlige omkostninger for akkreditering. FORCE Technology anfører, at angivelsen af en tidsfrist på 3 måneder i bekendtgørelsens 10, stk. 3, ses at være unødvendig. Teksten foreslås omformuleret til følgende: Geninspektion og opnåelse af certificering skal være foretaget inden den oprindelige gyldighedsperiode udløber. Sker dette ikke, vil konstruktionen skulle certificeres i henhold til de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen atter ønskes certificeret. Udføres geninspektion og certificering i perioden 3-0 mdr. inden den oprindelige gyldighedsperiode udløber, fornys certificeringen med en dato fra udløb af den oprindelige gyldighedsperiode plus 5 år. Certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner har til formål at forenkle de administrative regler for transportable konstruktioner, samtidig med, at det påses, at konstruktionerne har et forsvarligt sikkerhedsniveau. Baggrunden for ændringen af byggeloven i foråret 2013, hvorved der blev indført hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om en certificeringsordning, er, at der er stor forskel i kommunernes administration af reglerne om transportable konstruktioner. Dels er der stor forskel på kommunernes vurdering af, hvilke konstruktioner, der er omfattet af byggeloven og dermed skal leve op til kravene i bygningsreglementet, dels er der stor forskel på selve byggesagsbehandlingen, herunder hvilken teknisk dokumentation kommunerne finder tilstrækkelig. Den uensartede praksis i kommunernes administration af reglerne medfører byrder for branchen. Som en konsekvens af den uensartede praksis i kommunerne er der stor usikker om og ukendskab til reglerne om transportable konstruktioner. Det har ført til udviklingen af en praksis, hvor langt størstedelen af de transportable konstruktioner, der opstilles, ikke har fået en forudgående byggetilladelse af kommunen. Dette medfører, at transportble konstruktioner ikke påses i sikkerhedsmæssig og byggeteknisk henseende, ligesom det ikke regelmæssigt påses, om de transportable konstruktioner vedligeholdes og dermed opretholder et sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende niveau. Den nye certificeringsordning indføres derfor med henblik på at varetage sikkerheden samtidig med, at reglerne er ubureaukratiske og enkle at efterleve. Certificeringsordningen er udstedt med hjemmel i byggeloven og reglerne i ordningen skal således holdes inden for grænserne af det, som der er hjemmel til i byggeloven. Certificeringsordningen er tænkt som et alternativ til den allerede eksisterende kommunale byggesagsbehandling. Der er ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at bestemme, at den kommunale byggesagsbehandling i stedet skal placeres under beredskabet. Side 10

11 Det vil derfor fortsat være kommunerne, der er bygningsmyndighed. Kommunerne vil være bygningsmyndighed uanset, om en konstruktion byggesagsbehandles eller certificeres. Kommunernes rolle som bygningsmyndighed er beskrevet i vejledningen til certificeringsordningen afsnit 6. Der er heller ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at stille krav om uddannelse af det personale, som forestår opstillingen af transportable telte og konstruktioner. I forbindelse med indførelsen af certificeringsordningen for transportable konstruktioner ændres bygningsreglementet. Ved ændringen indsættes et nyt bilag 9. Det fremgår af dette bilag, hvilke konstruktioner der altid er omfattet af byggeloven og dermed også bygningsreglementet. I de tilfælde, hvor en konstruktion er nævnt i det nye bilag 9 i bygningsreglementet, skal kommunerne altså ikke foretage en vurdering af, om konstruktionen er omfattet af byggelovgivningens regler, idet dette er bestemt og angivet i bygningsreglementets bilag 9. Hvis en given transportabel konstruktion ikke er eksplicit nævnt i bilag 9, skal den stedlige kommune qua dens status som bygningsmyndighed, konkret vurdere, om den transportable konstruktion er omfattet af byggeloven, og dermed skal byggesagbehandles eller certificeres inden konstruktionen stilles op. Denne vurdering skal kommunen foretage med hjemmel i byggelovens 2, stk. 3, præcis som det er tilfældet efter de allerede gældende regler. Certificeringsordningen er udformet som en inspektionsordning, hvor virksomhederne skal være akkrediteret inspektionsorgan. Formålet hermed er, at DANAK eller tilsvarende akkrediteringsorganer kan kontrollere og efterprøve de virksomheder, der foretager certificeringer af transportable konstruktioner. Dette kan eksempelvis være i forhold til, hvordan virksomhederne lever op til sine forpligtelser, når det gælder ledelsesprocesser, herunder rutiner og procedurer i virksomheden, medarbejdernes kompetence samt uvildighed og upartiskhed i virksomhedens arbejde. Akkreditering vedrører også tekniske forhold, herunder om udstyr er kalibreret og egnet til opgaven, om måleresultater er pålidelige og korrekt registreret m.v. Formålet med at udforme certificeringsordningen som en akkrediteret ordning er således at sikre, at der føres kontrol med de udøvende virksomheder, så sikkerheden varetages. De udgifter, som inspektionsorganerne vil have i forbindelse med at være en akkrediteret virksomhed, kan virksomhederne forsøge at dække via de priser, som tages for at certificeres transportable konstruktioner. Forslaget om, at fristen for at få fornyet en certificering ændres således, at det fremgår af certificeringsbekendtgørelsen, at fornyelse blot skal ske inden udløb af gyldighedsperioden. KL anfører, at det bør afklares, om certificeringen maksimalt kan løbe i femten år eller i tyve år, samt at der ved fornyelse af certificeringen skal være krav om, at der skal føres logbog over de dele, der er udskiftet siden sidste certificering. Side 11

12 Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsens 10 og 11, at en certificering som udgangspunkt skal fornys hvert 5. år. Fornyelse af certificeringen kan ske efter de regler, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige certificering. Fornyelse kan dog alene ske op til 3 gange, eller svarende til en samlet maksimal fornyelsesperiode på 15 år. Det fremgår således eksplicit af certificeringsbekendtgørelsen, at fornyelsesperioden maksimalt kan være 15 år. Dette betyder, at den samlede periode for en certificeringsgyldighed kan være op til 20 år. Dette fremgår ligeledes tydeligt af vejledningen. Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsen, at inspektionsorganet ved fornyelse af en certificering skal inspicere konstruktionen. Det fremgår videre, at inspektionsorganet ved inspektionen af en transportabel konstruktion skal udarbejde en inspektionsrapport og et inspektionscertifikat for den pågældende konstruktion. Dette gælder uanset, om inspektionen foretages som led i, at en konstruktion certificeres for første gang eller som led i fornyelsen af en certificering. KL s bemærkning giver efter Energistyrelsens opfattelse ikke anledning til ændringer i det udsendte materiale. Bemærkninger til konsekvensændringer af bygningsreglementet Beredskabsstyrelsen foreslår, at der i ændringspunkt 19, 1. pkt. indsættes en henvisning om, at inventaropstilling skal være i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens regler. Energistyrelsen er enig i Beredskabsstyrelsens forslag og har rettet bestemmelsen i ændringspunkt 19, 1. pkt. til i overensstemmelse hermed. Randers Kommune anfører, at der bør være en bagatelgrænse for selskabshuse, skurvogne m.v. der anvendes til privat brug, idet det bør være muligt at holde små private sammenkomster uden at skulle søge om byggetilladelse med teknisk dokumentation. Derudover mener Randers Kommune, at der skal være sammenhæng med beredskabslovgivningen. Randers Kommunes foreslår desuden, at bagatelgrænsen for automobilscener bør hæves til eksempelvis 2 meter. Randers Kommune bemærker, at der for telte, der skal anvendes til erhvervsmæssig brug, bør være en minimumsgrænse for, hvornår teltet skal byggesagsbehandles eller certificeres. Det er Energistyrelsens opfattelse, at sikkerhedsniveauet i tilstrækkelig grad kan varetages, hvis skurvogne, letvogne, selskabshuse, containere m.v. undtages fra kravet om byggetilladelse eller certificering, dog således at konstruktionerne skal leve op til kravene i bygningsreglementet, som det er bestemt i bygningsreglementets kap. 1. Side 12

13 Energistyrelsen har derfor justeret udkastet til ændring af bygningsreglementet således, at skurvogne, letvogne, containere m.v. er nævnt i skema 2 i bilag 9 til bygningsreglementet. Udformningen af reglerne i forbindelse med indførelsen af en certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner er udarbejdet i tæt dialog med Beredskabsstyrelsen. Udgangspunktet for arbejdet er at sikre, at der på området er overensstemmelse mellem reglerne i byggelovgivningen og reglerne i beredskabslovgivningen samt tydelige snit mellem det, der reguleres efter byggelovgivningen og det, der reguleres efter beredskabslovgivningen. Det fremgår tydeligt af skema 1 og 2 til bilag 9 i bygningsreglementet, at telte, der ikke anvendes til privat brug, det vil sige telte, der blandt andet anvendes til erhvervsmæssig brug, alene er omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering, hvis teltet er i mere end 1 etage eller har et samlet areal, der er større end 50 m2. Dette betyder altså, at telte til erhvervsmæssig brug, der er 50 m2 og mindre, kan opstilles uden byggetilladelse eller certificering. Randers Kommunes bemærkninger giver således efter Energistyrelsens vurdering ikke anledning til ændringer i materialet. Århus Kommune mener, at certificeringsordningen er en god ide, såfremt konstruktionsfirmaerne rent faktisk får deres konstruktioner certificeret. Århus Kommune udtrykker dog tvivl om, hvorvidt mindre teltudlejere vil få deres telte certificeret. Dertil kommer, at Århus Kommune mener, at bagatelgrænserne for, hvilke konstruktioner, der er omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering er for skærpede. Af disse grunde kan reglerne i følge Århus Kommunes vurdering medføre merarbejde uden dog, at medføre egentlige forbedringer i forholdene. Århus Kommune mener, at der bør differentieres mellem indendørs og udendørs scener idet scener til indendørs brug ikke udsættes for de samme vindpåvirkninger som de udendørs. Århus Kommune anfører, at kommunen har forstået reglerne således, at kommunerne trods certificeringsordningen fortsat skal have indsendt oplysninger om, hvilke konstruktioner der opsættes og om, hvorvidt konstruktionerne er certificerede, hvilket Århus Kommune finder vil medføre merarbejde for kommunerne. Angivelserne af, hvilke konstruktioner der i alle tilfælde skal have en byggetilladelse eller en certificering forud for opstilling er fastsat på baggrund af erfaringerne om, at kommunerne ofte har vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt en konstruktion i henhold til den gældende bestemmelse byggelovens 2, stk. 3, er omfattet af byggeloven og dermed kravet om byggetilladelse. Ved ændringen af byggeloven i foråret 2013 (lov nr. 640 af 12. juni 2013) vedtog Folketinget derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne fastsætte bestemmelser om, hvilke transportable konstruktioner, der i alle tilfælde er omfattet af byggeloven. Derudover kan ministeren også fastsætte bestemmelser om, hvilke af disse konstruktioner, der skal være omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering, og hvilke konstruktioner, der skal kunne Side 13

14 opstilles uden forudgående godkendelse, men dog stadig skal leve op til reglerne i bygningsreglementet. Bagatelgrænserne for, hvilke konstruktioner der er omfattet af byggeloven og hvilke konstruktioner, der er omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering er fastsat ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger. Der er ved fastsættelsen af bagatelgrænserne derfor set på, hvor store eller hvor høje konstruktionerne kan være, og hvornår personer, der opholder sig i eller på konstruktionerne kan risikere at komme alvorligt til skade, hvis konstruktionen kollapser, eller der opstår brand i konstruktionen. Det er derfor Energistyrelsens vurdering at bagatelgrænserne for, hvor høje og hvor store konstruktioner må være uden, at der skal være krav om byggetilladlese eller certificering forud for opstilling, ikke kan ændres uden, at det vil medføre et lavere sikkerhedsniveau, som kan medføre risiko for alvorlig personskade ved et svigt i konstruktionen. Der bør efter Energistyrelsens opfattelse ikke sondres mellem scener til indendørs og udendørs brug. De væsentligste regler for scener angår scenernes bærende konstruktioner. Der er ikke forskel på kravene til en scenes bæreevne m.v. alt efter om scenen omstilles indvendigt eller udvendigt. Dertil kommer, at såfremt en scene er helt eller delvist overdækket, da er der krav til overdækningens bæreevne og konstruktion, således at det sikres, at overdækningen ikke kollapser. Disse regler finder også anvendelse, uanset om konstruktionen opstilles indendørs eller udendørs. Århus Kommune anfører, at kommunerne trods certificeringsordningen fortsat skal have indsendt oplysninger om, hvilke konstruktioner der opsættes og om, hvorvidt konstruktionerne er certificerede. Dette er ikke korrekt og må bero på en misforståelse af reglerne. Såfremt en konstruktion er blevet certificeret, kan konstruktionen sættes op og tages i brug uden, at der i henhold til byggelovgivningen skal indhentes øvrige tilladelser fra kommunen, og uden at der skal ske meddelelse til kommunen herom. Hvorvidt et arrangement skal anmeldes til kommunen eller politiet, og hvorvidt der skal indhentes tilladelse til at anvende et grundstykke, som kommunen ejer er ikke reguleret af byggelovgivningen og vil i givet fald bero på indholdet af anden lovgivning. Århus Kommunes bemærkninger giver efter Energistyrelsens vurdering ikke anledning til ændringer i materialet. Syddjurs Kommune finder formuleringen i skema 1 i bilag 9 til bygningsreglementet om skurvogne m.v. uklar, idet det ikke tydeligt fremgår, hvornår en konstruktion betragtes som forsamlingslokalitet. Det er Energistyrelsens opfattelse, at sikkerhedsniveauet i tilstrækkelig grad kan varetages, hvis skurvogne, letvogne, selskabshuse, containere m.v. undtages fra kravet om byggetilladelse eller certificering, dog således har konstruktionerne skal leve op til kravene i bygningsreglementet, som det er bestemt i bygningsreglementets kap. 1. Side 14

15 Energistyrelsen har derfor justeret udkastet til ændring af bygningsreglementet således, at skurvogne, letvogne, containere m.v. er nævnt i skema 2 i bilag 9 til bygningsreglementet. Energistyrelsen er enig i, at der er behov for en beskrivelse af, hvad der menes med forsamlingslokalitet. Energistyrelsen har derfor indført et afsnit i vejledningen, der beskriver, hvad der forstås herved. KL anfører, at automobilscener ikke bør medtages i certificeringsordningen, da disse konstruktionstyper ikke er og aldrig har været omfattet af byggeloven. KL er endvidere af den opfattelse, at der bør opereres med de kendte konsekvensklasser CC1, CC2 og CC3, samt opstilling af transportable konstruktioner i konsekvensklasse CC3 bør inspiceres ved hver eneste opstilling, ligesom der for disse konstruktioner ikek skal være mulighed for at få certificeringen fornyet. KL sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for, at der i skema 1 om tårne og lignende selvstående konstruktioner sondres mellem konstruktioner med og uden passager under eller gennem konstruktionen. KL spørger desuden, hvem byggesagsgebyret skal opkræves fra, samt hvor hjemlen findes. KL s bemærkning berører på en misforståelse af de allerede gældende regler, da automobilscener som udgangspunkt er omfattet af byggeloven. At disse konstruktionstyper medtages i certificeringsordningen er således alene en fortsættelse af eksisterende regler. Konsekvensklasserne CC1, CC2 og CC3 finder efter de gældende regler anvendelse på transportable konstruktioner. Dette ændres ikke ved indførelsen af certificeringsordningen. Permanente bygninger i konsekvensklasse CC3 kan efter de gældende regler opføres og tages i brug, uden der er krav om, at kommunerne fysisk skal inspicere bygningerne. Det er Energistyrelsens vurdering, at der i forbindelse med indførelsen af certificeringsordningen ikke er behov for, at reglerne ændres, og der indføres krav om, at kommunerne fysisk skal besigtige permanente bygninger og transportable konstruktioner, efter disse er blevet stillet op. Sondringen i skema 1 vedrørende tårne og lignende konstruktioner er alene anført med henblik på eksplicit at tilkendegive, at tårne er omfattet af byggeloven og kravet om enten certificering eller byggetilladelse forud for opstilling. Gebyrer er karakteristeret ved at være betaling for en modydelse, der leveres af en myndighed. Det er derfor et fast princip, at et gebyr som udgangspunkt skal opkræves fra den person, der anmoder en myndighed om en ydelse. Det fremgår af konsekvensændringerne til bygningsreglementet, at såfremt en transportabel konstruktion ikke er certificeret, påhviler det brugeren af konstruktionen at indhente byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, inden konstruktionen opstilles. Det følger heraf, at byggesagsgebyr skal opkræves fra brugeren af konstruktionen. Det skal i denne forbindelse bemær- Side 15

16 kes, at de allerede gældende regler om opkrævning af byggesagsgebyrer heller ikke angiver, hvem der er debitor i forhold til kommunernes opkrævning af byggesagsgebyrer. Bemærkninger til vejledning til certificeringsordningen Dansk Byggeri nævner, at der i vejledningens del 2 afsnit 2 om tilgængelighed stilles krav om opfyldelse af bygningsreglementets kap om tilgængelighed. Skure og pavilloner opsættes kun sjældent med henblik på offentlig adgang, hvorfor Dansk Byggeri mener, at kravet om tilgængelighed virker unødigt restriktivt i de mange situationer, hvor man på forhånd kender brugergruppen og ved, at der ikke er et særligt tilgængelighedsbehov. Dansk Byggeri foreslår derfor, at niveaufri adgang mv. kun gøres til et krav i de situationer, hvor der er offentlig adgang til konstruktionen, eller man på forhånd er vidende om brugere med særlige tilgængelighedsbehov. Det fremgår af forslag til nu bestemmelse i bygningsreglementets kap , stk. 4, at transportable telte og konstruktioner alene er omfattet af reglerne i kap , kap og kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion. Det betyder, at det alene er kravene til tilgængelighed, konstruktioner og brand, der skal efterleves. Derudover betyder det, at det alene er de krav til tilgængelighed, konstruktioner og brand, der er relevante i forhold til den pågældende konstruktion, der skal efterleves. Det betyder, at såfremt et krav til tilgængelighed ikke er relevant, fordi konstruktionen ikke skal anvendes af personer med særlige tilgængelighedsbehov, skal konstruktionen i det pågældende tilfælde ikke leve op til kravet i bygningsreglementets kap Hvis en transportabel konstruktion skal certificeres, skal inspektionsorganet dog se på, om konstruktionen lever op til kravene til tilgængelighed, da det på tidspunktet for certificeringen der som udgangspunkt vil være gældende i 5 år er muligt, at konstruktionen ved en given anvendelse skal anvendes af personer med særlige tilgængelighedsbehov. Det kan dog være en mulighed, at konstruktionen certificeres med en rampe eller lignende, der kan påmonteres efter behov, således at konstruktionen kan gøres tilgængelig i de situationer, hvor der konkret er behov for dette. Denne mulighed er allerede en del af den nuværende udformning af certificeringsordningen. Dansk Byggeris bemærkninger giver således efter Energistyrelsens opfattelse ikke anledning til ændringer i materialet. Service 2000 anfører, at der i vejledningen til certificeringsordningen mangler en angivelse af, at der ikke er en øvre grænse for hvor store konstruktioner, der kan certificeres, når der er tale om konstruktioner, der opbygges af ens systemer, der sættes sammen, idet disse konstruktioner kan certificeres uden at det vil være nødvendigt at alle systemer eller de enkelte dele skal certificeres hver for sig. Service 2000 bemærker endvidere, at det af vejledningens afsnit 3.4 og fremgår, at certifikatet skal udleveres og ophænges på konstruktionen/teltet. Service 2000 bemærker, at det Side 16

17 ikke ses, at det er et krav, at det er det originale inspektionscertifikat, der skal ophænges. For at undgå misforståelse opfordrer Service 2000 til, at det anføres, at det er tilstrækkeligt, at der ophænges en kopi af certifikatet, blandt andet henset til, at certifikaterne skal anvendes i alle de år, hvori certificeringen er gyldig. Service 2000 foreslår desuden en præcisering af, at et inspektionscertifikat kan bruges samtidigt til flere modulopbyggede konstruktioner, der er opstillet hver for sig, når alle modulerne er omfattet af certificeringen. Dette kan eksempelvis være hvis et modul af et telt er måler 30 m x 5 m certificeres. Efterfølgende opstilles der to telte, opbygget af de samme moduler, der er certificeret, men teltene opsættes hver for sig, til brug ved to forskellige arrangementer. I sådan en situation vil der principielt være blevet certificeret en konstruktion, men begge telte hver for sig, vil være omfattet af certificeringen. Energistyrelsen har præciseret vejledningen således at det nu fremgår eksplicit, at der ikke er en øvre grænse for, hvor store konstruktioner, der kan certificeres, når der er tale om konstruktioner, der opbygges af ens systemer. Energistyrelsen er også enig i de betragtninger, som Service 2000 fremfører vedrørende anvendelse af en kopi af inspektionscertifikatet. Energistyrelsen har derfor præciseret vejledningen således, at det eksplicit fremgår, at der kan ophænges en kopi eller en genpart af inspektionscertifikatet. Endeligt er Energistyrelsen også enig i Service 2000 s betragtning om, at inspektionscertifikatet skal kunne anvendes samtidigt til flere modulopbyggede konstruktioner, når alle modulerne er omfattet af certificeringen, men de modulopbyggede konstruktioner opstilles hver for sig. Energistyrelsen har foretaget de fornødne præciseringer af vejledningen, som Service 2000 har foreslået. FORCE Technology henviser til afsnit 7.1.3, hvoraf det fremgår, at inspektionsorganet skal opbevare en genpart af inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet i mindst 10 år. FORCE Technology mener ikke, at dette krav er relevant, idet certificeringsvirksomheden kan gå konkurs, lukke eller lignende. Afsnittet foreslås slettet eller erstattet med, at ejeren af konstruktionen skal være i besiddelse af disse dokumenter. FORCE Technology henviser endvidere til afsnit 7.1.3, hvoraf det fremgår, at der skal udarbejdes et inspektionscertifikat med mange oplysninger, hvilket ikke ses at hænge sammen med, at certifikatet skal ophænges synligt mv. Derudover spørger FORCE Technology om, hvad der menes med, at inspektionscertifikatet skal ophænges synligt, hvis dette eksempelvis er i forbindelse med en scene. Derudover finder FORCE Technology det uheldigt, at der i det danske annex til teltstandarden peges på regelsæt, som åbner mulighed for tolkning. F.eks. kan der være forskellig holdning til hvornår man befinder sig i en landsby eller et åbent landskab. Side 17

18 Der er efter Energistyrelsens vurdering behov for, at inspektionsorganerne gemmer inspektionsrapport og inspektionscertifikat i en periode efter udstedelsen af certificeringen. Dette er begrundet i, at det skal være muligt for såvel myndigheder som konstruktionsejere at rekvirere en genpart af dokumenterne fra inspektionsorganet. Dette kan der være behov for, hvis der opstår mistanke om snyd med dokumenterne eller dokumentfalsk, eller hvis konstruktionsejeren mister dokumenterne. I tilfælde af inspektionsorganets konkurs eller lignende vil kravet om opbevaring ikke kunne opretholdes og vil bortfalde på linje med andre forpligtelser, som virksomheden har påtaget sig. Dette er en risiko, der er ved udstedelsen af alle regler, da pligt- og ansvarssubjekterne altid kan risikere at ophøre med at eksistere. Inspektionscertifikatet skal indeholde oplysninger om konstruktionens kapacitet, herunder til hvad konstruktionen må anvendes, hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruktionen uden opstilling af eventuelt inventar, og under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes, angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændigheder, og præcis angivelse af, hvornår næste inspektion skal udføres, hvis certificeringen skal fornys efter reglerne i 10. Dette er oplysninger, der ligeledes skal fremgå af inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten er det dokument, der udtømmende skal beskrive alle de byggetekniske forhold ved konstruktionen, samt hvilke særlige forhold, der skal iagttages ved opstilling og brug af konstruktionen. Inspektionscertifikatet skal ikke i udtømmende grad beskrive forholdene, men derimod blot indeholde oplysninger herom. Inspektionscertifikatet er således alene en kortere oversigt over, til hvad og af hvor mange konstruktionen må anvendes, således at brugerne af konstruktionen ved selvsyn kan efterse konstruktionens kapacitet. Inspektionscertifikatet skal anbringes et synligt sted på den transportable konstruktion, så brugerne af den transportable konstruktion uden hindring kan gøre sig bekendt med certifikatets indhold. Dette krav gælder uanset, hvor mange sider certifikatet måtte fylde. Dette er på baggrund af bemærkningerne fra FORCE Technology blevet præciseret i vejledningen til certificeringsordningen. Certifikatet skal placeres et sådan sted på selve den transportable konstruktion, at brugerne af konstruktionen uden hindring kan gøre sig bekendt med certifikatets indhold. Præcis hvor på konstruktionen ophængning skal ske er der ikke fastsat nærmere regler om. FORCE Technologys bemærkninger til det danske annex til teltstandarden må efter Energistyrelsens opfattelse bero på en misforståelse, idet det er en grundlæggende forudsætningn når man dimensionerer, at der er rum for fortolkning. Indførelsen af certificeringsordningen ændrer i øvrigt ikke på de tekniske krav til transportable konstruktioner. Dansk Industri mener, at det er hensigtsmæssigt, at ansvaret for korrekt opsætning, forankring og placering påhviler den, der har forestået opstillingen af konstruktionen. Dansk Industri foreslår dog en tilføjelse til vejledningens pkt og 4.5 om, at den der har opstillet konstruktionen ikke længere bærer ansvaret, hvis brugeren ændrer på f.eks. placering eller forandring. Side 18