Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom.

Transkript

1 Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom. Sygehus Sønderjylland SHS, Haderslev, Juni 2012 Medicinsk akut modtagelse MAM og medicinsk M 10 Udarbejdet af :Anne Spanggård Rasmussen. Sygeplejerske og projektleder. Adresse: Skallebækvej 7, 6100 Haderslev. Telefon: , mobil: Mail: Anne.Rasmussen2@SHS.regionsyddanmark.dk Titel: Sundhedssamtaler på akut medicinsk afdeling. Projektbeskrivelse: - Projektet skal foregå i sygehusregi på akut medicinsk afsnit, med tæt samarbejde om opfølgning, med kommunerne. - Målgruppe: Alle patienter, som indlægges som akut medicinsk patient på MAM på Haderslev Sygehus, SHS, skal tilbydes at få lavet en sundhedsscreening med opfølgende sundhedssamtale. Samtalen tilbydes til dem der ikke tidligere har deltaget i en. Samtalen tilbydes ikke til akut psykiatriske patienter, patienter med cancer eller patienter over 80 år. Det er tanken, at såvel sundhedsprofil som sundhedssamtale skal gennemføres i forbindelse med indlæggelsen. - Indhold: Projektet er både et udviklingsprojekt og et implementerings projekt. Der er udvalgt en database hvor sundhedsprofilen er blevet lagt ind. En gruppe af sygeplejersker og SOSAer er uddannet til at gennemføre sundhedssamtaler ud fra principperne i Den motiverende samtale. Samtalerne skal blive en integreret del af det daglige arbejde i MAM /M10. Der skal udvikles en kompetence så dem der afholder samtalerne ved hvor og til hvem der tages kontakt i kommunerne, og hvordan der følges op på samtalen efter udskrivelsen. Der skal bruges såvel direkte kontakt til enkeltpersoner samt SAMBO. Når projektet er udviklet i MAM og M10 på Haderslev Sygehus, er det tanken, at dem der flytter med til FAM (Fælles akut modtagelsen) eller andet afsnit på Åbenrå Sygehus, kan videreudvikle det og fortsætte samtalerne der. Projektet er særligt relevant for følgende afsnit i kronikerstrategien: Projektet omhandler følgende punkt i Sundhedsstyrelsens oplæg Patientuddannelse / egenbehandling og metodeudvikling.

2 Totale ressourcebehov ressourcebehov pr. år: - Heraf personaleressourcer: 1 projektleder fuldtids. ca kr kr. - Heraf éngangsudgifter: ( Ved næste afsnits opstart ca kr.) kr. Se detaljer i bilag 1. Start: 1. April Varighed: 2 år. og 9 mdr. Baggrund: Grunden til at dette projekt blev planlagt, er at der er blevet mere fokus på sundhedsfremme i samfundet som helhed. Der er beviser for at sundhedsfremme er gavnligt. Derfor er det vigtigt at sygehusene også får øget fokus på dette. Desuden skal alle sygehuse leve op til DDKM( Den Danske Kvalitetsmodel) i Den indeholder punkter, om forebyggelse og sundhedsfremme. Punkter som fortæller, at vi har pligt til at identificere og intervenere i forhold til de sundhedsmæssige risici der er. DDKM punkt Samfundsmæssigt er der en interesse i dette, da der de sidste år er blevet flere og flere patienter indlagt med livsstilssygdomme. På sygehuset har vi kontakt til mange patienter. Ved at lave en sundhedsprofil og en motiverende samtale, kan vi støtte og motivere patienterne til at ændre sundhedsvaner. Vi kan muligvis forhindre videre udvikling af en truende livsstilssygdom. Det vil sige en tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Patientmæssigt er det en fordel, at få en bedre livsstil, som kan give dem et bedre liv, i form af øget livskvalitet og mulighed for at leve længere. Formål/vision: At opnå tidlig opsporing af sundhedsproblemer, ved indlagte patienter, på MAM/ M10 Haderslev Sygehus. Ved at gennemføre sundhedssamtaler med patienterne, opnå at pateinterne får en større viden, bliver motiveret og får forbedret sundhed. Projektmål: At få lagt sundhedsprofilen ind på en database, samt uddanne en gruppe på ca. 6 personer fra plejepersonalet, til at gennemføre den motiverende samtale. Gruppen skal udvikle kompetence til at holde sig opdateret med den nyeste faglige viden samt holde sig ajour med de tilbud der findes og vide hvor de kan søge den nyeste viden. Kun når de kan det er de kompetente til at hjælpe de motiverede patienter videre til de rigtige muligheder. Sundhedsscreening og samtale skal tilpasses arbejdsgangen i et akut medicinsk afsnit, i første omgang MAM/M10 Haderslev, så det bliver en integreret del af det øvrige arbejde i afsnittet. Den endelige udgave af sundhedsscreening og konklusion skal være let at dokumentere i journalsystemet COSMIC via fraser. Side 2 af 5

3 Hovedmilepæle: 1) Marts 2010: Informationsmøde til personalet på MVA. Projektet anmeldes til datatilsynet via Kirsten Asmussen. 2) Marts og April: Stillingsopslag til projektgruppemedlemmer, samtaler og udvælgelse af projektmedlemmer. Ved at lave stillingsopslag finde de fra sundhedspersonalet, som har interesse i at være med i projektet, så det bliver de der virkelig brænder for at være med. Samlet informationsmøde til kommunernes fællesmøde om projekterne i SHS. 3) April til juli Finde eller udvikle et computer program, så en individuel sundhedsprofil kan laves, på en computer. Det at sundhedsprofilen, kan laves elektronisk, er en tidsmæssig fordel, når der skal laves mange profiler, desuden kan en del af patienterne sidde og lave dem selv, inden personalet gennemfører, Den motiverende samtale. Dette program, skal vi være med til, at udvikle så det kommer til at indeholde de data, som vi i forvejen skal finde, så som kostscreening, BMI ( bodymass indeks), fasteblodsukker, kolesterol tal o.l. Evidensen for grænseværdierne, skal afklares, i samarbejde, med de læger som er de ansvarlige inden for de enkelte specialer. 4) Maj: Hele projektgruppen og projektleder deltager i 2 dages kursus i Den motiverende samtale. Kurset er uviklet i samarbejde med projektleder og kursusplanlægger på UC-syddanmark. Skal indeholde lidt teoretisk undervisning, samt mange øvelser i forskellige spørgemåder og i forandringscirklen. 5) Juni: 3. Kursusdag holdes for hele projektgruppen, som alle medbringer en case. Efter 3. Kursus dag, revideres handleplanerne for det daglige arbejde i projektet. Projektgruppen samles en hel dag efter de 3 kursusdage. I gruppen arbejdes med, planlægning af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis i afsnittet. Desuden laves detaljering af interessentanalyse, kommunikationsplan og milepælsplan. 6) Maj til september 2010: Projektlederen skal lave klare aftaler, med de kommuner, der er i optageområdet. Aftalerne skal indeholde, hvilke tilbud de har og om de kunne tilbyde, at vi fik en liste med kontaktpersoner. 7) Juni til september: Samtalerne gennemføres, hvor der holdes opfølgningsmøder. 8) Udarbejdes patientfolder, som kan udleveres til patienterne inden de tilbydes sundhedssamtalen. 9) Juni december 2011: Der arbejdes videre med samtalerne. Se bilag 2. 10) Januar december 2011: Der arbejdes videre med samtalerne og metoderne til, hvordan de integreres, i det daglige arbejde i afsnittet. Der holdes opfølgende møder i projektgruppen 4x5 timer. 11) Januar december 2011 Få lavet en klar aftale om hvem der er kontaktperson i kommunerne, så vi i samarbejde med kommunerne kan ajourføre sundhedssamtalernes tilbudskatalog. 12) Når projektet er afprøvet og det er kleeret med alle interessenter, skal projektlederen arbejde videre med, at få sundhedsprofil og konklusions ark ind som en del af elektronisk patientjournal COSMIC. Hvis det er teknisk muligt, ville det være en fordel, hvis de data der findes i f.eks. BCC( laboratorium svar) kan føres direkte over. 13) Oktober 2011: Tilbyde informationsmøde i FAM på Åbenrå Sygehus, hvis afdelingssygeplejersken og personalet, er interesseret kunne processen starte der. Det vil være det naturlige valg, da det er planen, at de to afsnit bliver lagt sammen senere. Der skal så søges om ekstra penge til opstart i næste afsnit, til engangsbeløb og frikøb af gruppemedlemmer. 14) Juni 2010, december 2010, juni 2011, december 2011,juni 2012 og december 2012: Rapport afgives til sundhedsstaben, af projektlederen. 15) Marts 2012 få lagt den reviderede sundhedsscreening og konklusions ark ind i cosmic som fraser, som skal sættes ind under viden i plejedata. 16) sept få udarbejdet og videregivet en implementeringsplan som kan bruges som beslutningsgrundlag til den endelige implementering af projektet. 17) November og december udarbejde projektrapport indeholdende evalueringen. Side 3 af 5

4 Projektorganisation: Projektejer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Pengene er søgt som puljemidler til kronikerområdet. Sundhedsstaben i regionen, Niels-Erik Aaes, Mette Nors og Karina Andersen, er dem der er ansvarlig for at pengene bruges, til det de er søgt til. Direktionen repræsenteret ved sygeplejefaglig direktør Ditte Tinggård. Styregruppen: Oversygeplejerske: Lilian Jensen, Afdelingssygeplejerske Birthe Kofoed, Case Maneger Gudrun Lindholm og projektleder Anne S. Rasmussen. Projektgruppen: Består af 6 personer fra plejepersonalet fra MVA Haderslev Sygehus. Det er Annette Kristoffersen, Birte Frederiksen, Elisabeth Stenberg, Else Petersen, Kristina H. Hansen. Regitze Thomsen og projektlederen Anne S. Rasmussen. Begynder med MVA, SHS Haderslev. Senere når det er gennemprøvet, kan projektet, hvis der er interesse for det, indføres på andre afsnit og andre sygehuse. Projektleder: Anne Spanggård Rasmussen. Succeskriterier: At den enkelte indlagte patient, får indsigt i sin sundhedsprofil og hvis der er problemer, få hjælp til at ændre sin livsstil via Den motiverende samtale. Hvis patienten viser sig at være motiveret, skal vi sørge for videre opfølgning. Opfølgningen kan være, at være behjælpelig med at få kontakt til personer i kommunen, at finde undervisningshold i kommunen, selvhjælpsgrupper eller linene, som kan støtte i det videre forløb. Alle der er motiverede for at ændre livsstil, skal opleve at de hjælpes videre i det system de ønsker. På lang sigt kan det betyde, at færre får livsstilssygdomme. Hvis færre får livsstilssygdomme, kan det forventes, at der bliver færre indlagt. Succeskriteriet skal være opfyldt senest når projektet slutter december Evaluering: Alle de patienter der deltager i Den motiverende samtale og som udfylder en sundhedsprofil, skal opfordres til også at udfylde en sundhedsprofil efter 1 og 2 år. Når disse resultat sammenlignes kan det måles om de der har deltaget, har forbedret deres sundhedstilstand og hvis de har om den gode tilstand er vedvarende. Den kvalitative evaluering udføres via det telefoninterview der gennemføres 3 mdr. efter Den motiverende samtale. Dette interview bruges som en kvalitetssikring af selve samtalerne. Interviewet kan belyse om den enkelte er blevet motiveret, om de har fået ny viden, om de har oplevet at få den rigtige støtte samt hvordan de har oplevet samtalen. Da projektet er deskriptivt, er det ikke nødvendigt at lave en kontrolgruppe på et tilsvarende sygehus. Med hensyn til at måle om der bliver færre indlæggelser, er det vanskeligt at lave et præcist mål for, da der ikke findes en diagnosekode for livsstilssygdomme. Hvis der skulle måles på om der blev færre indlagte, skulle der vælges nogle diagnoser ud, som kunne være delvis dækkende. Disse indlæggelser skulle så måles inden projektet og efter et vist antal år. Et andet problem ved denne type evaluering er, at der de seneste år har været et stigende antal indlæggelser med livsstilssygdomme. Er det så godt at have samme antal indlæggelser, eller skal der være færre. Desuden foregår der mange sundhedsfremme indsatser på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner samt i kommunerne. Desuden er det meget fremme i medierne. Så hvis der blev færre indlagte, var det så alene projektets fortjeneste?. Alt i alt er det der kan måles, hvor mange af dem vi holder samtaler med forbedrer deres livsstil og bevarer de den, over længere tid. Hvis de har holdt ændringen i op til 2 år er de nye vaner blevet en integreret del af deres hverdag og ændringerne kan forventes at være permanente. Side 4 af 5

5 Projektøkonomi for 2 år. og 9 mdr. Bilag 1. Fuldtids løn til projektleder / år kr. Frikøb af sygeplejersker til planlægningsmøder 1 dag. samt 4 timer 5 x i et år, det meste betales med arbejdskraft af projektleder kr. Engangsbeløb: Kursusafgift til projektleder kr. Køb af 2 bærbare computer, med mus og tasker + printer kr. Kursus afgift til 6 sygeplejersker kr. Frikøb af sygeplejersker på kursus 6x3 kursusdage kr. Totale ressourcebehov kr. Heraf engangsudgifter kr. Bilag 2. De foreløbige tanker om hvordan projektet bliver integreret i afsnittet fra starten af, samtalerne skal ikke først integreres når projektet er færdigt. Når de første ting er på plads og samtalerne skal til at tilbydes, var min tanke, at der 3 dage om ugen skal være en som har ansvaret den enkelte dag, det skal være projektgruppens medlemmer og undertegnede på skift. De dage hvor det er en af projektgruppen, vil jeg så passe deres arbejde med patienter på MVA. Den der står for det, skal finde ud af på opus, hvem der er blevet indlagt siden sidst og hvor mange af disse der er interesseret i at få lavet en sundhedsprofil og hvis der er noget der skal tages op, tilbyde Den motiverende samtale. Den dag hun har ansvaret, skal hun også holde styr på hvem af dem hun tidligere har holdt samtaler med, som det er tid at ringe op, og lave et telefoninterview med. På den måde vil projektet være en naturlig del for gruppemedlemmerne og er derfor implementeret efterhånden, som projektet udvikles. Det vil være vigtigt at have et kontor, hvor materialerne kan opbevares og hvor de telefoniske patient interview( efter 3 mdr.), kan holdes uforstyrret. Det kan godt være, der findes en anden og bedre model, dette er blot nogle tanker. Mit arbejde vil så være at holde samlet styr på samtaler og justeringer, kommunikere og informere udad til. Støtte og coache de enkelte gruppemedlemmer, og stå for møderne. Og alt det andet. Det vil også være min opgave at holde styr på de opfølgende sundhedsprofiler der forhåbentlig vil kunne sendes til os elektronisk. Dette sidste vil jo kun være noget, der skal gøres i projektperioden for at lave evaluering på projektet. Desuden skal jeg lave den ½ årlige rapport om projektet, til sundhedsstaben, i regionen. Side 5 af 5