LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1"

Transkript

1 LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

2 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Karakteristik 4 Beskyttet natur 6 Bindinger 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse - Damhus 12 Indsatskort - Damhus 14 Byanalyse - Lustrup 16 Indsatskort - Lustrup 18 Indsatsområde - Sti til skolen Lustrup-Damhus 20 Indsatsområde - Fælles område - Damhus 22 Indsatsområde - Haderslevvej 24 Støttemuligheder 26 2 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

3 DAMHUS LUSTRUP LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Lustrup I det fl ade marsklandskab sydøst for Ribe ligger landsbyen Lustrup godt gemt væk, ad små veje, og bag mindre skovpartier. Byen er en rigtig landsby i den forstand, at her har alle huse kontakt til det omgivende åbne landskab. Husene ligger langs byens veje, hvorfra der ligeledes er tæt kontakt til de omkringliggende marker og mindre skovpartier. Et karakteristisk træk ved byen er ud over den tætte landskabskontakt de meget grønne gaderum, hvor vejen snor sig med grønne rabatter mod de tilstødende ejendommes haver. Et udtryk som giver byen et roligt og stilfærdigt udtryk. Her færdes både bilister, cyklister og forgængere med gensidig hensyntagen til hinanden i det fælles rum, som vejene udgør. Damhus På kanten af ådalen sydøst for Ribe ligger denne lille by eller bebyggelse, som ved første indtryk kun syner af en række huse på hver side af hovedlandevejen Haderslevvej. Bevæger man sig ned ad de små grusbelagte sideveje, afslører byen en helt anden karakter. Uhøjtidelige gaderum uden fortove, der fl ankeres af fi ne murermestervillaer, og som alle ender med åbne kig ud til det prægtige omkringliggende landskab. Byens historie rækker langt tilbage i tiden, og er tæt knyttet til Lustrupholm, som tidligere var ejet af bispesædet i Ribe. Her kan man spore ejerskabet tilbage til 1233, hvor gården nævnes første gang. Lustrupholms nuværende hovedbygning stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden. I dag har byen ca. 200 indbyggere og er et meget attraktivt sted for familier at bosætte sig på grund af nærheden til både Ribe by, skole og ikke mindst naturen. Lustrup er en by med grønne rabatter og landsbykarakter Damhus er en mindre bebyggelse, der lægger sig op ad Haderslevvej Villavej i Damhus som med sin grusfl ade og smalle profi l giver en hyggelig stemning og næsten privat karakter. 4 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

5 Blokvej LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 5 Haderslevvej Strengevej Midgårdsormen Ribe østerå DAMHUS LUSTRUP Lustrupvej Strengevej Jernbanen Lustrupvej Vikingecenter Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan Esbjerg , 1: Roagervej

6 BESKYTTET NATUR Nord for Damhus ligger ådalen hvori Ribe Å forgrener sig i et særpræget, deltalignende landskab med udstrakte rørskove, småholme og lavtliggende fugtige engområder. I vinterhalvåret er engene oversvømmede. Vandstanden reguleres af stemmeværket i Ribe by, og det rige fugleliv er afhængig af oversvømmelserne for at kunne overleve. I området yngler sjældne og sky fugle som rørdrum, plettet rørvagtel, hedehøg og rørhøg. Småfuglene er bl.a. repræsenteret ved nattergalen og rørsangeren, der i maj-juni synger døgnet rundt. I træktiderne kommer mange vandfugle til Ribe Østerå, bl.a.: grågås, pibeand, troldand og hvinand, og hele vinterhalvåret kan man se vore tre svanearter: knopsvane, sangsvane og pibesvane. Ved Ribe Østerå fl okkes stærene både forår og efterår i tusindtal. Det er en helt speciel oplevelse at se fl okke på over stære lave fl yveopvisninger inden de går til ro i tagrørskovene langs åen. Så siger man, at stærene fl yver solen sort! EF-habitatområde Den betydningsfulde bestand af fugle og fi sk er grunden til, at Ribe Østerå er udpeget som EF-habitatsområde (et habitat betyder et levested), EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (et område af international betydning for vandfugle). Det betyder, at der skal tages specielle hensyn til områdets naturværdier. Samtidig har en del af arealet og åen (i alt 91 ha) siden 1960 haft status som Vildtreservat, som bl.a. betyder, at det er forbudt at drive jagt i området. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter, og er blandt andet vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges er levested for fl est planter- og dyrearter. Det er vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Ejere af enge og andre åbne arealer har desuden pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Både naturenge og kulturenge er beskyttede. Om engen desuden må opdyrkes eller gødskes afhænger af anvendelsen af engen før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkideer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. Plejen kan her bestå i rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Ejere af moser og andre åbne arealer har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Hede og overdrev Syd for Lustrup fi ndes mindre arealer med både hede og overdrev. Heden trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Søer og vandløb Vest for Lustrup og Damhus fi ndes fl ere små vandløb og særligt syd for Lustrup er der adskillige mindre søer. De er næsten alle beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder at oprensning af vandløbet ud over sædvanlig drift, rørlægning af strækninger eller anlæggelse af overkørsler - eller på anden måde at ændre på vandløbet, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Å- og søbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke opføres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke opføres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Der er ganske få registreringer af fredskov i nærmeste omegn. Sort sol kan opleves vest for Damhus EF-habitatsområde omkring Ribe Østerådal set fra Damhus 6 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

7 Beskyttet natur 1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 7 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

8 BINDINGER I Lustrup, Damhus og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Hverken ved Lustrup eller Damhus kan man fi nde synlige fortidsminder på trods af, at der er foretaget udgravninger, der har påvist beboelser helt tilbage til jægerstenalderen. Eneste for lægmand synlige spor er de to gravhøje Øst for Lustruplund. Ellers er eneste fortidsminde i nærområdet voldstedet omkring gården Lustrupholm. Fredede fortidsminder Fortidsminder som gravhøjene øst for Lustruplund og voldstedet, må ikke ødelægges eller fjernes, og inden for 2 meter fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/ eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinien For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøjene skal plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Sten - og jorddiger Der er kun registreret ganske få diger i form af sten- og jorddiger i markskel. Sten- og jorddigerne udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Geneafstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med denne lov tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Inden for kildepladszonen er man så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen vil kunne blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Normalt gives der ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Regulering af bebyggelse i Ribe Marsken Damhus er omfattet af Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i I henhold til aftalen må der på østsiden af jernbanesporet ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 3,65 DNN eller derunder. Sti langs et levende hegn i landskabet 8 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

9 Bindinger 1: Lustrup Lund LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 9 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Lustrup Holm Holm Jernbanen

10 LANDSKABSANALYSE Vi befi nder os i marsklandet på hedesletten, som er karakteristisk ved sin store fl ade uden særlige terrænspring. Undtaget herfra er den brede ådal skabt af Ribe Ås deltaagtige forløb, som har dannet en bred ådal med markante kanter mod det omgivende landskab. Hertil kommer de menneskeskabte i form af jernbane- og vejdæmninger. Lustrup På trods af det relativt fl ade landskab ligger byen og putter sig mellem hegn og småskove væk fra alle større landeveje. Da den intet væsen gør af sig set på afstand, kunne man fristes til at kalde den for en gemt by, på trods af at den på ingen måde er pakket ind i bevoksning, men netop er karakteristisk ved at have en meget tæt kontakt til det omkringliggende landskab. Damhus Her syd for Ribe Østerå ligger den lille by helt ude på kanten af ådalen. Byen ligger med nok en af de smukkeste udsigter ind over Ribe by, men synes at udfordre skæbnen med sin lave beliggenhed. Mellemlandet Mellem byerne ligger et åbent landskabsrum med et mindre højdepunkt midt på den forbindende vejstrækning, Strengevej. På begge sider har der tidligere været engarealer. Arealerne er i dag opdyrkede, og eneste rest af vådområdet er en mindre sø mod vest. Søerne mod øst er mergelgrave, og er altså ikke naturligt opståede søer. Langs Strengevej er der etableret belysning, som slører landskabsrummets sammenhæng i de blå timer. En sammenhæng på tværs af vejen, som er væsentlig i opfattelsen af de to byer som selvstændige enheder. Øst for Lustrup er kontakten med det omkringliggende landskab intakt. Denne åbenhed bør bevares, så de lange kig ud i landskabet sikres også for fremtiden. Byen indpakket i levende hegn Nærkontakt til landskabet Den fantastiske udsigt over Ribe Østerå fra Damhus med Klosterkirken 10 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

11 Landskabsanalyse1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 11 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Haderslevvej Jernbanen

12 BYANALYSE - Lustrup Overordnet set kan byen deles op i en ny og gammel landsby, når man ser på byens struktur. Byen består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt langs to slyngede vejforløb Lustrupvej og Strengevej. Hvor de to veje krydser hinanden ligger byens centrale punkt som en åben pladsdannelse i form af boldbane og legeplads. Her udspiller byens sociale liv sig primært. Pladsen omgives af byens gamle skole og forsamlingshus samt den tidligere købmandsbutik. Dens samlende virkning forstærkes af den relativt tætte bebyggelse, der er koncentreret omkring vejkrydset. Tætheden i bebyggelsen langs vejene bliver mindre jo længere væk fra det centrale kryds man kommer. Ved grænsen til byen består den af fritliggende ejendomme, der ligger som en fl ydende overgang mellem landsby og landskab. Fælles for hele byen er den tætte kontakt til landskabet, som er en afgørende faktor for byens kvalitet. Alle ejendomme ligger direkte ud til det omgivende landskab. En enkelt undtagelse herfor er bofællesskabet, der lukker sig om sig selv i sin planløsning. Samlet set består byen af cirka 85 husstande, og byens borgere har ikke noget særligt ønske om at byen skal blive større. Tværtimod frygter de, at byen ved en udbygning mister sit særkende. Den gamle landsby-struktur Omkring de krydsende veje Lustrupvej og Strengevej strækker den gamle landsby-struktur sig. Her ligger fl ere bevaringsværdige ældre huse side om side med nyere ejendomme. De ligger, i modsætning til i den nye landsby-struktur, næsten alle til vejen og danner et gaderum omkring det meget afdæmpede vejprofi l. Her er ingen fortove eller kantsten, men grønne rabatter. Asfalten smyger sig i smalle bånd mellem husene kantet af de grønne rabatter. Det giver denne del af byen et roligt og stilfærdigt udtryk, som både er bevaringsværdigt og attråværdigt. På grund af det smalle vejprofi l er det nødvendigt at både bilister, cyklister og fodgængere færdes med gensidig hensyntagen til hinanden. Her er ikke brug for fartbump og andre chikaner, da vejenes profi l uvilkårligt får bilisten til at lette på speederen. Den nye landsby-struktur I løbet af de sidste år er der udstykket adskillige ny byggegrunde langs vejene ud af byen. Udstykningerne følger traditionen i byen med at lægge bebyggelsen langs vejene, så alle fortsat har den nære kontakt til det omgivende landskab. Grundene er kvadratmeter store og ca. 70 meter dybe. Den store dybde på grundene, uden særlig stillingtagen i lokalplanerne til et byggefelt, har haft den for byen uheldige virkning, at de fl este har valgt at trække bebyggelsen tilbage på grunden. Herved er gaderummet blevet udfl ydende og uden samme fortættede karakter, som er karakteristisk for den gamle landsby-struktur. Byens bevaringsværdige huse Byen rummer fl ere bevaringsværdige huse. Blandt andet er ankomsten fra nord markeret med en af byens ældste gårde, hvor dele af huset er meget velbevaret, specielt indgangspartiet med den gamle 1700-tals dør. Også Strengevej 29 er værd at nævne. Det er et stråtækt husmandssted, som fremstår som et fl ot og regelmæssigt hus, ligesom nr. 41, der er et velbevaret stuehus med halvvalmet tegltag. Ribe Vikingecenter Vest for byen ligger en af Ribe egnens store turistattraktioner i forbindelse med hovedgården Lustrupholm. Udstillingsområdet, med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden, er næsten lige så stort som Lustrup by. Det orienterer sig ud mod Roagervej og har ingen kontakt med byen hverken visuelt eller via direkte stiforbindelser. Lustrupholm Mod vest markeres ankomsten til landsbyen af den velbevarede gård, Lustrupholm, der ligger smukt placeret i landskabet med åen, som slynger sig tæt forbi gården. Igennem århundreder har biskoppen i Ribe haft en gård i Lustrup. Gården nævnes første gang i Lustrupholms nuværende hovedbygning er fredet og stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter Midgårdsormen Syd for byen ligger en tidligere fyldplads, der er planlagt som et udfl ugts- og aktivitetsområde for såvel borgere som for turister. Fyldpladsen er blevet dækket med jord, og der er i den forbindelse blevet formet en slyngende jordvold med form som Midgårdsormen. Slangekroppens snoninger danner forskellige rum i terrænet og kan benyttes til mange aktiviteter og leg. Det er Esbjerg kommunens plan at Midgårdsormen med tiden skal udvikles til en udfl ugtslegeplads for kommunens skoler og institutioner. Vikingecentret har ligeledes udtrykt ønske om at kunne bruge arealet til forskellige publikumsorienterede aktiviteter. Byens købmand Skulpturer ved Vikingecentret De grønne rabatter Lustrup-Damhus forsamlingshus Ankomst til byen fra Strengevej Vikingecentrets hovedgård, Lustrupholm, ligger i Lustrups baghave 12 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

13 Lustrupvej Blokvej Byanalyse Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 13 Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

14 INDSATSKORT - Lustrup Byplanlægning Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Boligudstykninger Al fremtidig bebyggelse bør følge de eksisterende veje. Boligområderne udlægges til åben lav bebyggelse, men i modsætning til de tidligere udstykninger, bør der angives en byggelinie, der sikrer at bebyggelsen placeres langt tættere på vejen end tilfældet er for de fl este af nybyggerierne langs Lustrupvej mod øst. Mellem hver dobbelt udstykning bør der etableres en grøn kile der skaber forbindelse ud til landskabet og landskabet bliver trukket ind mellem bebyggelsen. Derved bevares det grønne islæt byen har i dag. Eksisterende boligudstykninger bør bebygges før nye tages i brug. Bygrænsen mod vest Ankomsten til byen fra vest sker over en lille bro. En fi n markering af adgangen til byen. Det er også her at byens gadebelysning starter. Derfor foreslås det at byskiltet rykkes frem til broen. Det vil også gøre byens tilstedeværelse mere synlig for besøgende i området. Landskabskontakten Det åbne land rækker i dag helt ind i byens gader. Denne kontakt er vigtig for byens karakter og identitet og bør fastholdes i den videre planlægning af byen. Her friholdes for bebyggelse og massive plantninger i højden. Sikker skolevej Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Lustrup foreslås sikret ved anlæggelse af en cykelsti vest ud af byen og nordpå langs banen og via en tunnel under Haderslevvej. De grønne rabatter og smalle vejprofiler Rabatterne bør bevares grønne og må under ingen omstændigheder befæstet. Herved sikres byen den uhøjtidelighed, der gør den så intim og hyggelig at færdes i. Forsamlingshuset Der foreslås en begrønning af parkeringsfl aden mellem forsamlingshuset og Lustrupvej, så parkeringspladsen får mere et udtryk af have end nu, hvor den henligger som en ren grusfl ade. Bygrønning og plads Det foreslås at der udarbejdes en samlet plan for hele rummet bestående af byens centrale kryds og de tilstødende arealer. Arealet bearbejdes som et samlet areal, så grænserne mellem vej, boldbane, legeplads osv. ikke er så hårdt optrukne, som de er i dag. Denne bearbejdning skal ske med respekt for byens struktur, hvor de to primære veje udgør byens centrum. Stier Der savnes stiforbindelser bag om byen, der kan forbinde de nye udstykninger med resten af byen. Her vil det være oplagt at fører en sti igennem. Det foreslås, at der laves aftaler med de private lodsejere, så det åbne land også bliver mere tilgængeligt. En stiforbindelse mellem Vikingecentret og Midgårdsormen vil gøre det mere attraktivt at benytte Midgårdsormen til arrangementer. Belysning Der etableres pullertbelysning som ledelys på strækningen langs den nye skolesti. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, så overgangen mellem byens øvrige belyste gaderum og skolestien sker glidende. Frugtlund På det trekantede areal syd for byens centrum foreslås anlagt en fælles frugtlund for byens borgere. Her kan samles frugt af mange slags, og lunden kan virke som samlingspunkt særligt i højsommeren, hvor den lette skygge, som frugttræerne giver, er attraktiv. Den tætte landsbykarakter er forsvundet pga. de store forhaver Landskabet bliver trukket ind imellem bebyggelsen Byggefelt Fælles grønning Vej Udstykningsprincip for nye udstykninger Grøn rabat Eksempel på byens sammenfl etning med landskabet 14 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

15 Lustrupvej Blokvej Indsatskort Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 15 Strengevej Strengevej Vikingecenter Midgårdsormen Roagervej Jernbanen

16 BYANALYSE - Damhus Overordnet kan byen deles op i fl ere bydele: Landsbyen syd, landsbyen nord og kolonihaverne. Knyttet til byen er ydermere nogle enkelte fritliggende ejendomme nord for Haderslevvej. Haderslevvej er bortset fra byens smukke landskabelige beliggenhed på kanten af Ribe Ådal det altdominerende element i byen. Det er en hovedlandevej, som med sit brede profi l skærer byen over og vanskeliggør den sociale kontakt både på tværs og på langs af vejen. Byen består af cirka 55 husstande, som primært ligger nord for Haderslevvej. Landsbyen nord Her er der fi ne arkitektoniske perler i den del af byen, vi her kalder landsbyen nord. Flere af ejendommene er fundet bevaringsværdige og fremgår af Kommuneatlas, Ribe af Byens vejnet udgøres af relativt smalle grusveje belyst med parkarmaturer, hvilket medvirker til en skala, der forholder sig mere til byens beboere end bilerne. Det gør byens små gaderum rare at opholde sig i, og vender man ryggen til Haderslevvej, og glemmer trafi kstøjen et øjeblik er landsbyen nord i Damhus en fi n lille perle men mere en bebyggelse end en egentlig by. Kolonihaverne Vest for byen ligger et mindre kolonihaveområde, som lejes af Ribe-borgere. Det har været planen at udvide området mod vest, hvilket virker usandsynligt på grund af arealets meget lave beliggenhed, fredning og status som habitatområde. Landsbyen syd Denne del af byen udgøres af en enkelt række villaer, som alle betjenes af Haderslevvej. Ejendommene er af blandet kvalitet og spænder over en byggeperiode på godt 50 år startende med de ældste fra vest. Der er mangel på socialt sammenhold i bydelen internt eller med landsbyen nord på grund af den altdominerende landevej. Forhaverne er stærkt støjbelastede og dermed uattraktive at opholde sig i med manglende kontakt beboerne imellem som resultat. Fælles areal Øst for byen har byens borgere adgang til et privat areal, hvorpå der er etableret en mindre legeplads. Herfra går en smal sti ud i engen for at slutte ved en lille kanal, der munder ud i Ribe Østerå. Stedet betegnes Lustrup Havn og har tidligere indeholdt en mindre bådebro. Det er også her at Lustrup-Damhus borgere samles til den årlige Sankt Hans Fest. Udbygning Byens fremtidige udvikling er udvidelsesmæssigt sat i stå, da mindstekoten på 3,65 meter over Dansk Normal Nul er gældende for al fremtidigt byggeri i området. Det umuliggør enhver udbygning af byen. Mindstekoten er angivet for at undgå skader på fremtidige bygninger forsaget af oversvømmelse på grund af stormfl od eller opstuvning af vandet indlands. Boligvejene i Damhus består af grusveje uden fortove Haderslevvej, der skær sig igennem byen Fælles arealet brugt til sankthans bål 16 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

17 Byanalyse Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 17 Haderslevvej Strengevej Jernbanen

18 INDSATSKORT - Damhus Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Indsnævring af Haderslevvej Hovedvejen deler byen i to. Der køres stærkt på trods af diverse chikaner i form af midterheller og forsætninger af vejbanerne. I stedet for chikaner indsnævres hovedvejens tracé til det absolutte minimum, hvilket understreges af træplantninger langs vejen. Cykelstier Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup, Damhus og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Damhus sikres ved anlæggelse af dobbelte cykelstier på hver sin side af Haderslevvej igennem Damhus samt en tunnel under Haderslevvej så tæt på banen som muligt. Sikring af jernbaneoverskæringen, Haderslevvej Der bør etableres et bom-anlæg som også er gældende for gående og cyklister ved krydsningen af jernbanen vest for Damhus. Stiforbindelser Det er vanskeligt at færdes langs ådalen, som ellers er det største aktiv for byen. Herfor foreslås der etablering af en stiforbindelse på kanten af ådalen, som minimum går til Lustrup Lund. Stien tænkes som en smal fodsti med en karakter af en trådt sti. Der kan evt. laves aftaler med private lodsejere om opstilling af bænke langs stierne. Cykelstien ind i byen - der mangler i dag en sikker overgang Den tætte kontakt til landskabet bør bevares i fremtiden Det fælles grønne areal på privat grund som en integreret del af Østerådal 18 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

19 Haderslevvej Indsatskort Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 19 Strengevej Jernbanen

20 E D Å R M O S T A s S amhu D INti td p u r t s u il skolen L -S Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at give de bløde trafikanter i Lustrup og Damhus en mere sikker vej til Ribe og Vittenbergskolen. Ud over at fungere som mere sikker skolevej for børnene kan stien benyttes af turister, der ønsker at besøge Ribe Vikingecenter til fods eller på cykel. Bearbejdningen af cykelstien er på skitseplan og er at betragte som en ide. Principsnit 1:100 Eksisterende læhegn Vejen til skolen for elever i Lustrup går i dag via Strengevej, der er uden cykelsti, og op til cykelstien i Damhus. Her skal Haderslevvej krydses, og den stærkt befærdede vej er et yderst farligt sted at krydse. Der foruden krydser skolevejen også jernbanen, som i dag ikke er sikret med bomme for de bløde trafikanter. På grund af de mange farlige krydsninger på ruten medfører det, at de fleste elever i stedet bliver kørt i skole. En løsning, der blot belaster vejnettet omkring skolen yderligere og, som burde være helt unødvendig den korte afstand taget i betragtning. Cykelsti Belysning Mark 2,5 For at forbedre sikkerheden foreslås der en dobbeltrettet cykelsti. Stien føres i forlængelse ad en eksisterende markvej nordvest ud af Lustrup og op langs jernbanen, hvor den fletter sammen med en ligeledes dobbeltrettet cykelsti fra Damhus, før cykelstien føres via en tunnel under Haderslevvej. Et eksisterende læhegn på strækningen frem til jernbanedæmningen skærmer let for vestenvinden. Det suppleres med træplantninger ned langs Lustrupvej nr. 7. Stien føres efter tunnelen op til Haderslevvej og herfra videre ad den eksisterende cykelsti over banen og ind mod Ribe og skolen. Baneanlægget bør udbygges, så der også er bomanlæg for de bløde trafikanter. Langs hele stien foreslås der belysning i form af pullerter. Belysningen bør udformes som ledelys. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, da stien løber i det åbne land, hvor et højt belysningsniveau vil udgøre en barriere i landskabet. Belysningsniveauet må på ingen måde blive højere eller på højde med den øvrige belysning i byen. Jernbane overskæring i dag, manglende bom for bløde trafikanter Belysning Startpunktet for den nye cykelsti Eksisterende læhegn Dobbeltrettet Rabat cykelsti Mark Planudsnit 1:100 Inspiration til pullert belysning 20 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SPANDET

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SPANDET FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

HISTORIE 4 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED. Øster Vedstedvej fra vest ved indkørslen til den gamle landsby.

HISTORIE 4 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED. Øster Vedstedvej fra vest ved indkørslen til den gamle landsby. HISTORIE Øster Vedsted (1288 Osterwitstæth, 1291 Østærwith(æ) stath, Østerwithestath) der blev udskiftet 1773, er en geestrandsbebyggelse og fremstår i sin nuværende skikkelse som en rækkelandsby langs

Læs mere

Mejeriet Kongeådal. Klausen Mælk. Endrupholm med den fredede hovedbygning og belægning LAVKANTKORT 1945

Mejeriet Kongeådal. Klausen Mælk. Endrupholm med den fredede hovedbygning og belægning LAVKANTKORT 1945 Endrupholm med den fredede hovedbygning og belægning LAVKANTKORT 1945 Bygaden i fugleperspektiv set fra sydvest. Luftfoto ca.1950 (Foto fra Endrup/Vester Nykirke Sognearkiv) Tidligste foto af mejeriet

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling

Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur

Læs mere

Ødum Udviklingsplan 2012

Ødum Udviklingsplan 2012 Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf Plan s oplæg af 11-01-2012 Ikke vedtaget side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den. at offentliggøre Forslag til Ændring 2011.34

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR ROAGER - ET IDEKATALOG ROAGER LANDSBYPLAN 1

LANDSBYPLAN FOR ROAGER - ET IDEKATALOG ROAGER LANDSBYPLAN 1 LANDSBYPLAN FOR ROAGER - ET IDEKATALOG ROAGER LANDSBYPLAN 1 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup

Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup FORORD Indhold For ca. 2 år siden valgte lokalrådet i Hunderup-Sejstrup at arbejde med en mere overordnet plan for området. Grunden var, at vi ønskede en plan som skulle

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER. Ishøj Kommune 2003

LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER. Ishøj Kommune 2003 LOKALPLAN 1.41 LOKALPLAN 1.41 Ishøj Kommune 2003 LOKALPLAN 1.41 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål side 3 Lokalplanens område side 4 Lokalplanens indhold side 4 Forhold til

Læs mere

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 2 OVERSIGTSPLAN MÅLESTOK 1:20.000 Landskabsring Billund Lufthavn Stiforbindelse LEGOland Billund Bymidte Lalandia Ankelbo Villaby Ferieby

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere