LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1"

Transkript

1 LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

2 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Karakteristik 4 Beskyttet natur 6 Bindinger 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse - Damhus 12 Indsatskort - Damhus 14 Byanalyse - Lustrup 16 Indsatskort - Lustrup 18 Indsatsområde - Sti til skolen Lustrup-Damhus 20 Indsatsområde - Fælles område - Damhus 22 Indsatsområde - Haderslevvej 24 Støttemuligheder 26 2 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

3 DAMHUS LUSTRUP LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Lustrup I det fl ade marsklandskab sydøst for Ribe ligger landsbyen Lustrup godt gemt væk, ad små veje, og bag mindre skovpartier. Byen er en rigtig landsby i den forstand, at her har alle huse kontakt til det omgivende åbne landskab. Husene ligger langs byens veje, hvorfra der ligeledes er tæt kontakt til de omkringliggende marker og mindre skovpartier. Et karakteristisk træk ved byen er ud over den tætte landskabskontakt de meget grønne gaderum, hvor vejen snor sig med grønne rabatter mod de tilstødende ejendommes haver. Et udtryk som giver byen et roligt og stilfærdigt udtryk. Her færdes både bilister, cyklister og forgængere med gensidig hensyntagen til hinanden i det fælles rum, som vejene udgør. Damhus På kanten af ådalen sydøst for Ribe ligger denne lille by eller bebyggelse, som ved første indtryk kun syner af en række huse på hver side af hovedlandevejen Haderslevvej. Bevæger man sig ned ad de små grusbelagte sideveje, afslører byen en helt anden karakter. Uhøjtidelige gaderum uden fortove, der fl ankeres af fi ne murermestervillaer, og som alle ender med åbne kig ud til det prægtige omkringliggende landskab. Byens historie rækker langt tilbage i tiden, og er tæt knyttet til Lustrupholm, som tidligere var ejet af bispesædet i Ribe. Her kan man spore ejerskabet tilbage til 1233, hvor gården nævnes første gang. Lustrupholms nuværende hovedbygning stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden. I dag har byen ca. 200 indbyggere og er et meget attraktivt sted for familier at bosætte sig på grund af nærheden til både Ribe by, skole og ikke mindst naturen. Lustrup er en by med grønne rabatter og landsbykarakter Damhus er en mindre bebyggelse, der lægger sig op ad Haderslevvej Villavej i Damhus som med sin grusfl ade og smalle profi l giver en hyggelig stemning og næsten privat karakter. 4 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

5 Blokvej LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 5 Haderslevvej Strengevej Midgårdsormen Ribe østerå DAMHUS LUSTRUP Lustrupvej Strengevej Jernbanen Lustrupvej Vikingecenter Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan Esbjerg , 1: Roagervej

6 BESKYTTET NATUR Nord for Damhus ligger ådalen hvori Ribe Å forgrener sig i et særpræget, deltalignende landskab med udstrakte rørskove, småholme og lavtliggende fugtige engområder. I vinterhalvåret er engene oversvømmede. Vandstanden reguleres af stemmeværket i Ribe by, og det rige fugleliv er afhængig af oversvømmelserne for at kunne overleve. I området yngler sjældne og sky fugle som rørdrum, plettet rørvagtel, hedehøg og rørhøg. Småfuglene er bl.a. repræsenteret ved nattergalen og rørsangeren, der i maj-juni synger døgnet rundt. I træktiderne kommer mange vandfugle til Ribe Østerå, bl.a.: grågås, pibeand, troldand og hvinand, og hele vinterhalvåret kan man se vore tre svanearter: knopsvane, sangsvane og pibesvane. Ved Ribe Østerå fl okkes stærene både forår og efterår i tusindtal. Det er en helt speciel oplevelse at se fl okke på over stære lave fl yveopvisninger inden de går til ro i tagrørskovene langs åen. Så siger man, at stærene fl yver solen sort! EF-habitatområde Den betydningsfulde bestand af fugle og fi sk er grunden til, at Ribe Østerå er udpeget som EF-habitatsområde (et habitat betyder et levested), EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (et område af international betydning for vandfugle). Det betyder, at der skal tages specielle hensyn til områdets naturværdier. Samtidig har en del af arealet og åen (i alt 91 ha) siden 1960 haft status som Vildtreservat, som bl.a. betyder, at det er forbudt at drive jagt i området. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter, og er blandt andet vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges er levested for fl est planter- og dyrearter. Det er vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Ejere af enge og andre åbne arealer har desuden pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Både naturenge og kulturenge er beskyttede. Om engen desuden må opdyrkes eller gødskes afhænger af anvendelsen af engen før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkideer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. Plejen kan her bestå i rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Ejere af moser og andre åbne arealer har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Hede og overdrev Syd for Lustrup fi ndes mindre arealer med både hede og overdrev. Heden trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Søer og vandløb Vest for Lustrup og Damhus fi ndes fl ere små vandløb og særligt syd for Lustrup er der adskillige mindre søer. De er næsten alle beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder at oprensning af vandløbet ud over sædvanlig drift, rørlægning af strækninger eller anlæggelse af overkørsler - eller på anden måde at ændre på vandløbet, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Å- og søbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke opføres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke opføres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Der er ganske få registreringer af fredskov i nærmeste omegn. Sort sol kan opleves vest for Damhus EF-habitatsområde omkring Ribe Østerådal set fra Damhus 6 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

7 Beskyttet natur 1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 7 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

8 BINDINGER I Lustrup, Damhus og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Hverken ved Lustrup eller Damhus kan man fi nde synlige fortidsminder på trods af, at der er foretaget udgravninger, der har påvist beboelser helt tilbage til jægerstenalderen. Eneste for lægmand synlige spor er de to gravhøje Øst for Lustruplund. Ellers er eneste fortidsminde i nærområdet voldstedet omkring gården Lustrupholm. Fredede fortidsminder Fortidsminder som gravhøjene øst for Lustruplund og voldstedet, må ikke ødelægges eller fjernes, og inden for 2 meter fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/ eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinien For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøjene skal plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Sten - og jorddiger Der er kun registreret ganske få diger i form af sten- og jorddiger i markskel. Sten- og jorddigerne udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Geneafstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med denne lov tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Inden for kildepladszonen er man så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen vil kunne blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Normalt gives der ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Regulering af bebyggelse i Ribe Marsken Damhus er omfattet af Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i I henhold til aftalen må der på østsiden af jernbanesporet ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 3,65 DNN eller derunder. Sti langs et levende hegn i landskabet 8 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

9 Bindinger 1: Lustrup Lund LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 9 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Lustrup Holm Holm Jernbanen

10 LANDSKABSANALYSE Vi befi nder os i marsklandet på hedesletten, som er karakteristisk ved sin store fl ade uden særlige terrænspring. Undtaget herfra er den brede ådal skabt af Ribe Ås deltaagtige forløb, som har dannet en bred ådal med markante kanter mod det omgivende landskab. Hertil kommer de menneskeskabte i form af jernbane- og vejdæmninger. Lustrup På trods af det relativt fl ade landskab ligger byen og putter sig mellem hegn og småskove væk fra alle større landeveje. Da den intet væsen gør af sig set på afstand, kunne man fristes til at kalde den for en gemt by, på trods af at den på ingen måde er pakket ind i bevoksning, men netop er karakteristisk ved at have en meget tæt kontakt til det omkringliggende landskab. Damhus Her syd for Ribe Østerå ligger den lille by helt ude på kanten af ådalen. Byen ligger med nok en af de smukkeste udsigter ind over Ribe by, men synes at udfordre skæbnen med sin lave beliggenhed. Mellemlandet Mellem byerne ligger et åbent landskabsrum med et mindre højdepunkt midt på den forbindende vejstrækning, Strengevej. På begge sider har der tidligere været engarealer. Arealerne er i dag opdyrkede, og eneste rest af vådområdet er en mindre sø mod vest. Søerne mod øst er mergelgrave, og er altså ikke naturligt opståede søer. Langs Strengevej er der etableret belysning, som slører landskabsrummets sammenhæng i de blå timer. En sammenhæng på tværs af vejen, som er væsentlig i opfattelsen af de to byer som selvstændige enheder. Øst for Lustrup er kontakten med det omkringliggende landskab intakt. Denne åbenhed bør bevares, så de lange kig ud i landskabet sikres også for fremtiden. Byen indpakket i levende hegn Nærkontakt til landskabet Den fantastiske udsigt over Ribe Østerå fra Damhus med Klosterkirken 10 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

11 Landskabsanalyse1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 11 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Haderslevvej Jernbanen

12 BYANALYSE - Lustrup Overordnet set kan byen deles op i en ny og gammel landsby, når man ser på byens struktur. Byen består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt langs to slyngede vejforløb Lustrupvej og Strengevej. Hvor de to veje krydser hinanden ligger byens centrale punkt som en åben pladsdannelse i form af boldbane og legeplads. Her udspiller byens sociale liv sig primært. Pladsen omgives af byens gamle skole og forsamlingshus samt den tidligere købmandsbutik. Dens samlende virkning forstærkes af den relativt tætte bebyggelse, der er koncentreret omkring vejkrydset. Tætheden i bebyggelsen langs vejene bliver mindre jo længere væk fra det centrale kryds man kommer. Ved grænsen til byen består den af fritliggende ejendomme, der ligger som en fl ydende overgang mellem landsby og landskab. Fælles for hele byen er den tætte kontakt til landskabet, som er en afgørende faktor for byens kvalitet. Alle ejendomme ligger direkte ud til det omgivende landskab. En enkelt undtagelse herfor er bofællesskabet, der lukker sig om sig selv i sin planløsning. Samlet set består byen af cirka 85 husstande, og byens borgere har ikke noget særligt ønske om at byen skal blive større. Tværtimod frygter de, at byen ved en udbygning mister sit særkende. Den gamle landsby-struktur Omkring de krydsende veje Lustrupvej og Strengevej strækker den gamle landsby-struktur sig. Her ligger fl ere bevaringsværdige ældre huse side om side med nyere ejendomme. De ligger, i modsætning til i den nye landsby-struktur, næsten alle til vejen og danner et gaderum omkring det meget afdæmpede vejprofi l. Her er ingen fortove eller kantsten, men grønne rabatter. Asfalten smyger sig i smalle bånd mellem husene kantet af de grønne rabatter. Det giver denne del af byen et roligt og stilfærdigt udtryk, som både er bevaringsværdigt og attråværdigt. På grund af det smalle vejprofi l er det nødvendigt at både bilister, cyklister og fodgængere færdes med gensidig hensyntagen til hinanden. Her er ikke brug for fartbump og andre chikaner, da vejenes profi l uvilkårligt får bilisten til at lette på speederen. Den nye landsby-struktur I løbet af de sidste år er der udstykket adskillige ny byggegrunde langs vejene ud af byen. Udstykningerne følger traditionen i byen med at lægge bebyggelsen langs vejene, så alle fortsat har den nære kontakt til det omgivende landskab. Grundene er kvadratmeter store og ca. 70 meter dybe. Den store dybde på grundene, uden særlig stillingtagen i lokalplanerne til et byggefelt, har haft den for byen uheldige virkning, at de fl este har valgt at trække bebyggelsen tilbage på grunden. Herved er gaderummet blevet udfl ydende og uden samme fortættede karakter, som er karakteristisk for den gamle landsby-struktur. Byens bevaringsværdige huse Byen rummer fl ere bevaringsværdige huse. Blandt andet er ankomsten fra nord markeret med en af byens ældste gårde, hvor dele af huset er meget velbevaret, specielt indgangspartiet med den gamle 1700-tals dør. Også Strengevej 29 er værd at nævne. Det er et stråtækt husmandssted, som fremstår som et fl ot og regelmæssigt hus, ligesom nr. 41, der er et velbevaret stuehus med halvvalmet tegltag. Ribe Vikingecenter Vest for byen ligger en af Ribe egnens store turistattraktioner i forbindelse med hovedgården Lustrupholm. Udstillingsområdet, med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden, er næsten lige så stort som Lustrup by. Det orienterer sig ud mod Roagervej og har ingen kontakt med byen hverken visuelt eller via direkte stiforbindelser. Lustrupholm Mod vest markeres ankomsten til landsbyen af den velbevarede gård, Lustrupholm, der ligger smukt placeret i landskabet med åen, som slynger sig tæt forbi gården. Igennem århundreder har biskoppen i Ribe haft en gård i Lustrup. Gården nævnes første gang i Lustrupholms nuværende hovedbygning er fredet og stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter Midgårdsormen Syd for byen ligger en tidligere fyldplads, der er planlagt som et udfl ugts- og aktivitetsområde for såvel borgere som for turister. Fyldpladsen er blevet dækket med jord, og der er i den forbindelse blevet formet en slyngende jordvold med form som Midgårdsormen. Slangekroppens snoninger danner forskellige rum i terrænet og kan benyttes til mange aktiviteter og leg. Det er Esbjerg kommunens plan at Midgårdsormen med tiden skal udvikles til en udfl ugtslegeplads for kommunens skoler og institutioner. Vikingecentret har ligeledes udtrykt ønske om at kunne bruge arealet til forskellige publikumsorienterede aktiviteter. Byens købmand Skulpturer ved Vikingecentret De grønne rabatter Lustrup-Damhus forsamlingshus Ankomst til byen fra Strengevej Vikingecentrets hovedgård, Lustrupholm, ligger i Lustrups baghave 12 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

13 Lustrupvej Blokvej Byanalyse Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 13 Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

14 INDSATSKORT - Lustrup Byplanlægning Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Boligudstykninger Al fremtidig bebyggelse bør følge de eksisterende veje. Boligområderne udlægges til åben lav bebyggelse, men i modsætning til de tidligere udstykninger, bør der angives en byggelinie, der sikrer at bebyggelsen placeres langt tættere på vejen end tilfældet er for de fl este af nybyggerierne langs Lustrupvej mod øst. Mellem hver dobbelt udstykning bør der etableres en grøn kile der skaber forbindelse ud til landskabet og landskabet bliver trukket ind mellem bebyggelsen. Derved bevares det grønne islæt byen har i dag. Eksisterende boligudstykninger bør bebygges før nye tages i brug. Bygrænsen mod vest Ankomsten til byen fra vest sker over en lille bro. En fi n markering af adgangen til byen. Det er også her at byens gadebelysning starter. Derfor foreslås det at byskiltet rykkes frem til broen. Det vil også gøre byens tilstedeværelse mere synlig for besøgende i området. Landskabskontakten Det åbne land rækker i dag helt ind i byens gader. Denne kontakt er vigtig for byens karakter og identitet og bør fastholdes i den videre planlægning af byen. Her friholdes for bebyggelse og massive plantninger i højden. Sikker skolevej Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Lustrup foreslås sikret ved anlæggelse af en cykelsti vest ud af byen og nordpå langs banen og via en tunnel under Haderslevvej. De grønne rabatter og smalle vejprofiler Rabatterne bør bevares grønne og må under ingen omstændigheder befæstet. Herved sikres byen den uhøjtidelighed, der gør den så intim og hyggelig at færdes i. Forsamlingshuset Der foreslås en begrønning af parkeringsfl aden mellem forsamlingshuset og Lustrupvej, så parkeringspladsen får mere et udtryk af have end nu, hvor den henligger som en ren grusfl ade. Bygrønning og plads Det foreslås at der udarbejdes en samlet plan for hele rummet bestående af byens centrale kryds og de tilstødende arealer. Arealet bearbejdes som et samlet areal, så grænserne mellem vej, boldbane, legeplads osv. ikke er så hårdt optrukne, som de er i dag. Denne bearbejdning skal ske med respekt for byens struktur, hvor de to primære veje udgør byens centrum. Stier Der savnes stiforbindelser bag om byen, der kan forbinde de nye udstykninger med resten af byen. Her vil det være oplagt at fører en sti igennem. Det foreslås, at der laves aftaler med de private lodsejere, så det åbne land også bliver mere tilgængeligt. En stiforbindelse mellem Vikingecentret og Midgårdsormen vil gøre det mere attraktivt at benytte Midgårdsormen til arrangementer. Belysning Der etableres pullertbelysning som ledelys på strækningen langs den nye skolesti. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, så overgangen mellem byens øvrige belyste gaderum og skolestien sker glidende. Frugtlund På det trekantede areal syd for byens centrum foreslås anlagt en fælles frugtlund for byens borgere. Her kan samles frugt af mange slags, og lunden kan virke som samlingspunkt særligt i højsommeren, hvor den lette skygge, som frugttræerne giver, er attraktiv. Den tætte landsbykarakter er forsvundet pga. de store forhaver Landskabet bliver trukket ind imellem bebyggelsen Byggefelt Fælles grønning Vej Udstykningsprincip for nye udstykninger Grøn rabat Eksempel på byens sammenfl etning med landskabet 14 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

15 Lustrupvej Blokvej Indsatskort Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 15 Strengevej Strengevej Vikingecenter Midgårdsormen Roagervej Jernbanen

16 BYANALYSE - Damhus Overordnet kan byen deles op i fl ere bydele: Landsbyen syd, landsbyen nord og kolonihaverne. Knyttet til byen er ydermere nogle enkelte fritliggende ejendomme nord for Haderslevvej. Haderslevvej er bortset fra byens smukke landskabelige beliggenhed på kanten af Ribe Ådal det altdominerende element i byen. Det er en hovedlandevej, som med sit brede profi l skærer byen over og vanskeliggør den sociale kontakt både på tværs og på langs af vejen. Byen består af cirka 55 husstande, som primært ligger nord for Haderslevvej. Landsbyen nord Her er der fi ne arkitektoniske perler i den del af byen, vi her kalder landsbyen nord. Flere af ejendommene er fundet bevaringsværdige og fremgår af Kommuneatlas, Ribe af Byens vejnet udgøres af relativt smalle grusveje belyst med parkarmaturer, hvilket medvirker til en skala, der forholder sig mere til byens beboere end bilerne. Det gør byens små gaderum rare at opholde sig i, og vender man ryggen til Haderslevvej, og glemmer trafi kstøjen et øjeblik er landsbyen nord i Damhus en fi n lille perle men mere en bebyggelse end en egentlig by. Kolonihaverne Vest for byen ligger et mindre kolonihaveområde, som lejes af Ribe-borgere. Det har været planen at udvide området mod vest, hvilket virker usandsynligt på grund af arealets meget lave beliggenhed, fredning og status som habitatområde. Landsbyen syd Denne del af byen udgøres af en enkelt række villaer, som alle betjenes af Haderslevvej. Ejendommene er af blandet kvalitet og spænder over en byggeperiode på godt 50 år startende med de ældste fra vest. Der er mangel på socialt sammenhold i bydelen internt eller med landsbyen nord på grund af den altdominerende landevej. Forhaverne er stærkt støjbelastede og dermed uattraktive at opholde sig i med manglende kontakt beboerne imellem som resultat. Fælles areal Øst for byen har byens borgere adgang til et privat areal, hvorpå der er etableret en mindre legeplads. Herfra går en smal sti ud i engen for at slutte ved en lille kanal, der munder ud i Ribe Østerå. Stedet betegnes Lustrup Havn og har tidligere indeholdt en mindre bådebro. Det er også her at Lustrup-Damhus borgere samles til den årlige Sankt Hans Fest. Udbygning Byens fremtidige udvikling er udvidelsesmæssigt sat i stå, da mindstekoten på 3,65 meter over Dansk Normal Nul er gældende for al fremtidigt byggeri i området. Det umuliggør enhver udbygning af byen. Mindstekoten er angivet for at undgå skader på fremtidige bygninger forsaget af oversvømmelse på grund af stormfl od eller opstuvning af vandet indlands. Boligvejene i Damhus består af grusveje uden fortove Haderslevvej, der skær sig igennem byen Fælles arealet brugt til sankthans bål 16 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

17 Byanalyse Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 17 Haderslevvej Strengevej Jernbanen

18 INDSATSKORT - Damhus Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Indsnævring af Haderslevvej Hovedvejen deler byen i to. Der køres stærkt på trods af diverse chikaner i form af midterheller og forsætninger af vejbanerne. I stedet for chikaner indsnævres hovedvejens tracé til det absolutte minimum, hvilket understreges af træplantninger langs vejen. Cykelstier Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup, Damhus og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Damhus sikres ved anlæggelse af dobbelte cykelstier på hver sin side af Haderslevvej igennem Damhus samt en tunnel under Haderslevvej så tæt på banen som muligt. Sikring af jernbaneoverskæringen, Haderslevvej Der bør etableres et bom-anlæg som også er gældende for gående og cyklister ved krydsningen af jernbanen vest for Damhus. Stiforbindelser Det er vanskeligt at færdes langs ådalen, som ellers er det største aktiv for byen. Herfor foreslås der etablering af en stiforbindelse på kanten af ådalen, som minimum går til Lustrup Lund. Stien tænkes som en smal fodsti med en karakter af en trådt sti. Der kan evt. laves aftaler med private lodsejere om opstilling af bænke langs stierne. Cykelstien ind i byen - der mangler i dag en sikker overgang Den tætte kontakt til landskabet bør bevares i fremtiden Det fælles grønne areal på privat grund som en integreret del af Østerådal 18 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

19 Haderslevvej Indsatskort Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 19 Strengevej Jernbanen

20 E D Å R M O S T A s S amhu D INti td p u r t s u il skolen L -S Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at give de bløde trafikanter i Lustrup og Damhus en mere sikker vej til Ribe og Vittenbergskolen. Ud over at fungere som mere sikker skolevej for børnene kan stien benyttes af turister, der ønsker at besøge Ribe Vikingecenter til fods eller på cykel. Bearbejdningen af cykelstien er på skitseplan og er at betragte som en ide. Principsnit 1:100 Eksisterende læhegn Vejen til skolen for elever i Lustrup går i dag via Strengevej, der er uden cykelsti, og op til cykelstien i Damhus. Her skal Haderslevvej krydses, og den stærkt befærdede vej er et yderst farligt sted at krydse. Der foruden krydser skolevejen også jernbanen, som i dag ikke er sikret med bomme for de bløde trafikanter. På grund af de mange farlige krydsninger på ruten medfører det, at de fleste elever i stedet bliver kørt i skole. En løsning, der blot belaster vejnettet omkring skolen yderligere og, som burde være helt unødvendig den korte afstand taget i betragtning. Cykelsti Belysning Mark 2,5 For at forbedre sikkerheden foreslås der en dobbeltrettet cykelsti. Stien føres i forlængelse ad en eksisterende markvej nordvest ud af Lustrup og op langs jernbanen, hvor den fletter sammen med en ligeledes dobbeltrettet cykelsti fra Damhus, før cykelstien føres via en tunnel under Haderslevvej. Et eksisterende læhegn på strækningen frem til jernbanedæmningen skærmer let for vestenvinden. Det suppleres med træplantninger ned langs Lustrupvej nr. 7. Stien føres efter tunnelen op til Haderslevvej og herfra videre ad den eksisterende cykelsti over banen og ind mod Ribe og skolen. Baneanlægget bør udbygges, så der også er bomanlæg for de bløde trafikanter. Langs hele stien foreslås der belysning i form af pullerter. Belysningen bør udformes som ledelys. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, da stien løber i det åbne land, hvor et højt belysningsniveau vil udgøre en barriere i landskabet. Belysningsniveauet må på ingen måde blive højere eller på højde med den øvrige belysning i byen. Jernbane overskæring i dag, manglende bom for bløde trafikanter Belysning Startpunktet for den nye cykelsti Eksisterende læhegn Dobbeltrettet Rabat cykelsti Mark Planudsnit 1:100 Inspiration til pullert belysning 20 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1

LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1 LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Vitten Udviklingsplan 2012

Vitten Udviklingsplan 2012 Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund

Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund Landsbyplan for Jernved - Jernvedlund FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Vissing Udviklingsplan 2012

Vissing Udviklingsplan 2012 Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid Opsamling og inspiration Fra dialogmødet om fælledens fremtid at skabe et fælles billede af fælledens fremtidige udvikling Intro Synpunkter fra dialogmødet 12. november 2012 Den 12. november 2012 blev

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram

FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram FABRIKKEN DANMARK, AALBORG - Kvalitetsprogram Kvalitetsprogram for Fabrikken Danmark er udarbejdet for: CALUM A/S, af KJAER & RICHTER, ARKITEKTFIRMA PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKT MAA. MDL. PLR. Billederne

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Landsbyplan for. Vester Vedsted

Landsbyplan for. Vester Vedsted Landsbyplan for Vester Vedsted FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Landsbyplan for. Endrup. - et idekatalog

Landsbyplan for. Endrup. - et idekatalog Landsbyplan for Endrup - et idekatalog FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Lyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyngå Forord

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Vs: Ændringsforslag til lokalplanforslag 408 plan Sendt af: Helle Georgi

Vs: Ændringsforslag til lokalplanforslag 408 plan Sendt af: Helle Georgi Vs: Ændringsforslag til lokalplanforslag 408 plan Sendt af: Helle Georgi plan til: Ricco Bødker Andersen 10-03-2014 10:03 Besvar venligst plan ----- Videresendt af plan@viborg.dk den 10-03-2014 10:00 -----

Læs mere

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG KAPITEL 1 Formål og anvendelsesområde 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

Læs mere