LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

Transkript

1 LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

2 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Karakteristik 4 Beskyttet natur 6 Bindinger 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse - Damhus 12 Indsatskort - Damhus 14 Byanalyse - Lustrup 16 Indsatskort - Lustrup 18 Indsatsområde - Sti til skolen Lustrup-Damhus 20 Indsatsområde - Fælles område - Damhus 22 Indsatsområde - Haderslevvej 24 Støttemuligheder 26 2 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

3 DAMHUS LUSTRUP LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Lustrup I det fl ade marsklandskab sydøst for Ribe ligger landsbyen Lustrup godt gemt væk, ad små veje, og bag mindre skovpartier. Byen er en rigtig landsby i den forstand, at her har alle huse kontakt til det omgivende åbne landskab. Husene ligger langs byens veje, hvorfra der ligeledes er tæt kontakt til de omkringliggende marker og mindre skovpartier. Et karakteristisk træk ved byen er ud over den tætte landskabskontakt de meget grønne gaderum, hvor vejen snor sig med grønne rabatter mod de tilstødende ejendommes haver. Et udtryk som giver byen et roligt og stilfærdigt udtryk. Her færdes både bilister, cyklister og forgængere med gensidig hensyntagen til hinanden i det fælles rum, som vejene udgør. Damhus På kanten af ådalen sydøst for Ribe ligger denne lille by eller bebyggelse, som ved første indtryk kun syner af en række huse på hver side af hovedlandevejen Haderslevvej. Bevæger man sig ned ad de små grusbelagte sideveje, afslører byen en helt anden karakter. Uhøjtidelige gaderum uden fortove, der fl ankeres af fi ne murermestervillaer, og som alle ender med åbne kig ud til det prægtige omkringliggende landskab. Byens historie rækker langt tilbage i tiden, og er tæt knyttet til Lustrupholm, som tidligere var ejet af bispesædet i Ribe. Her kan man spore ejerskabet tilbage til 1233, hvor gården nævnes første gang. Lustrupholms nuværende hovedbygning stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden. I dag har byen ca. 200 indbyggere og er et meget attraktivt sted for familier at bosætte sig på grund af nærheden til både Ribe by, skole og ikke mindst naturen. Lustrup er en by med grønne rabatter og landsbykarakter Damhus er en mindre bebyggelse, der lægger sig op ad Haderslevvej Villavej i Damhus som med sin grusfl ade og smalle profi l giver en hyggelig stemning og næsten privat karakter. 4 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

5 Blokvej LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 5 Haderslevvej Strengevej Midgårdsormen Ribe østerå DAMHUS LUSTRUP Lustrupvej Strengevej Jernbanen Lustrupvej Vikingecenter Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan Esbjerg , 1: Roagervej

6 BESKYTTET NATUR Nord for Damhus ligger ådalen hvori Ribe Å forgrener sig i et særpræget, deltalignende landskab med udstrakte rørskove, småholme og lavtliggende fugtige engområder. I vinterhalvåret er engene oversvømmede. Vandstanden reguleres af stemmeværket i Ribe by, og det rige fugleliv er afhængig af oversvømmelserne for at kunne overleve. I området yngler sjældne og sky fugle som rørdrum, plettet rørvagtel, hedehøg og rørhøg. Småfuglene er bl.a. repræsenteret ved nattergalen og rørsangeren, der i maj-juni synger døgnet rundt. I træktiderne kommer mange vandfugle til Ribe Østerå, bl.a.: grågås, pibeand, troldand og hvinand, og hele vinterhalvåret kan man se vore tre svanearter: knopsvane, sangsvane og pibesvane. Ved Ribe Østerå fl okkes stærene både forår og efterår i tusindtal. Det er en helt speciel oplevelse at se fl okke på over stære lave fl yveopvisninger inden de går til ro i tagrørskovene langs åen. Så siger man, at stærene fl yver solen sort! EF-habitatområde Den betydningsfulde bestand af fugle og fi sk er grunden til, at Ribe Østerå er udpeget som EF-habitatsområde (et habitat betyder et levested), EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (et område af international betydning for vandfugle). Det betyder, at der skal tages specielle hensyn til områdets naturværdier. Samtidig har en del af arealet og åen (i alt 91 ha) siden 1960 haft status som Vildtreservat, som bl.a. betyder, at det er forbudt at drive jagt i området. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter, og er blandt andet vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges er levested for fl est planter- og dyrearter. Det er vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Ejere af enge og andre åbne arealer har desuden pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Både naturenge og kulturenge er beskyttede. Om engen desuden må opdyrkes eller gødskes afhænger af anvendelsen af engen før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkideer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. Plejen kan her bestå i rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Ejere af moser og andre åbne arealer har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Hede og overdrev Syd for Lustrup fi ndes mindre arealer med både hede og overdrev. Heden trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Søer og vandløb Vest for Lustrup og Damhus fi ndes fl ere små vandløb og særligt syd for Lustrup er der adskillige mindre søer. De er næsten alle beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder at oprensning af vandløbet ud over sædvanlig drift, rørlægning af strækninger eller anlæggelse af overkørsler - eller på anden måde at ændre på vandløbet, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Å- og søbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke opføres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke opføres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Der er ganske få registreringer af fredskov i nærmeste omegn. Sort sol kan opleves vest for Damhus EF-habitatsområde omkring Ribe Østerådal set fra Damhus 6 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

7 Beskyttet natur 1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 7 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

8 BINDINGER I Lustrup, Damhus og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Hverken ved Lustrup eller Damhus kan man fi nde synlige fortidsminder på trods af, at der er foretaget udgravninger, der har påvist beboelser helt tilbage til jægerstenalderen. Eneste for lægmand synlige spor er de to gravhøje Øst for Lustruplund. Ellers er eneste fortidsminde i nærområdet voldstedet omkring gården Lustrupholm. Fredede fortidsminder Fortidsminder som gravhøjene øst for Lustruplund og voldstedet, må ikke ødelægges eller fjernes, og inden for 2 meter fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/ eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinien For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøjene skal plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Sten - og jorddiger Der er kun registreret ganske få diger i form af sten- og jorddiger i markskel. Sten- og jorddigerne udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Geneafstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med denne lov tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Inden for kildepladszonen er man så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen vil kunne blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Normalt gives der ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Regulering af bebyggelse i Ribe Marsken Damhus er omfattet af Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i I henhold til aftalen må der på østsiden af jernbanesporet ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 3,65 DNN eller derunder. Sti langs et levende hegn i landskabet 8 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

9 Bindinger 1: Lustrup Lund LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 9 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Lustrup Holm Holm Jernbanen

10 LANDSKABSANALYSE Vi befi nder os i marsklandet på hedesletten, som er karakteristisk ved sin store fl ade uden særlige terrænspring. Undtaget herfra er den brede ådal skabt af Ribe Ås deltaagtige forløb, som har dannet en bred ådal med markante kanter mod det omgivende landskab. Hertil kommer de menneskeskabte i form af jernbane- og vejdæmninger. Lustrup På trods af det relativt fl ade landskab ligger byen og putter sig mellem hegn og småskove væk fra alle større landeveje. Da den intet væsen gør af sig set på afstand, kunne man fristes til at kalde den for en gemt by, på trods af at den på ingen måde er pakket ind i bevoksning, men netop er karakteristisk ved at have en meget tæt kontakt til det omkringliggende landskab. Damhus Her syd for Ribe Østerå ligger den lille by helt ude på kanten af ådalen. Byen ligger med nok en af de smukkeste udsigter ind over Ribe by, men synes at udfordre skæbnen med sin lave beliggenhed. Mellemlandet Mellem byerne ligger et åbent landskabsrum med et mindre højdepunkt midt på den forbindende vejstrækning, Strengevej. På begge sider har der tidligere været engarealer. Arealerne er i dag opdyrkede, og eneste rest af vådområdet er en mindre sø mod vest. Søerne mod øst er mergelgrave, og er altså ikke naturligt opståede søer. Langs Strengevej er der etableret belysning, som slører landskabsrummets sammenhæng i de blå timer. En sammenhæng på tværs af vejen, som er væsentlig i opfattelsen af de to byer som selvstændige enheder. Øst for Lustrup er kontakten med det omkringliggende landskab intakt. Denne åbenhed bør bevares, så de lange kig ud i landskabet sikres også for fremtiden. Byen indpakket i levende hegn Nærkontakt til landskabet Den fantastiske udsigt over Ribe Østerå fra Damhus med Klosterkirken 10 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

11 Landskabsanalyse1: LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 11 Blokvej Ribe østerå Haderslevvej Lustrupvej Strengevej Strengevej Roagervej Haderslevvej Jernbanen

12 BYANALYSE - Lustrup Overordnet set kan byen deles op i en ny og gammel landsby, når man ser på byens struktur. Byen består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt langs to slyngede vejforløb Lustrupvej og Strengevej. Hvor de to veje krydser hinanden ligger byens centrale punkt som en åben pladsdannelse i form af boldbane og legeplads. Her udspiller byens sociale liv sig primært. Pladsen omgives af byens gamle skole og forsamlingshus samt den tidligere købmandsbutik. Dens samlende virkning forstærkes af den relativt tætte bebyggelse, der er koncentreret omkring vejkrydset. Tætheden i bebyggelsen langs vejene bliver mindre jo længere væk fra det centrale kryds man kommer. Ved grænsen til byen består den af fritliggende ejendomme, der ligger som en fl ydende overgang mellem landsby og landskab. Fælles for hele byen er den tætte kontakt til landskabet, som er en afgørende faktor for byens kvalitet. Alle ejendomme ligger direkte ud til det omgivende landskab. En enkelt undtagelse herfor er bofællesskabet, der lukker sig om sig selv i sin planløsning. Samlet set består byen af cirka 85 husstande, og byens borgere har ikke noget særligt ønske om at byen skal blive større. Tværtimod frygter de, at byen ved en udbygning mister sit særkende. Den gamle landsby-struktur Omkring de krydsende veje Lustrupvej og Strengevej strækker den gamle landsby-struktur sig. Her ligger fl ere bevaringsværdige ældre huse side om side med nyere ejendomme. De ligger, i modsætning til i den nye landsby-struktur, næsten alle til vejen og danner et gaderum omkring det meget afdæmpede vejprofi l. Her er ingen fortove eller kantsten, men grønne rabatter. Asfalten smyger sig i smalle bånd mellem husene kantet af de grønne rabatter. Det giver denne del af byen et roligt og stilfærdigt udtryk, som både er bevaringsværdigt og attråværdigt. På grund af det smalle vejprofi l er det nødvendigt at både bilister, cyklister og fodgængere færdes med gensidig hensyntagen til hinanden. Her er ikke brug for fartbump og andre chikaner, da vejenes profi l uvilkårligt får bilisten til at lette på speederen. Den nye landsby-struktur I løbet af de sidste år er der udstykket adskillige ny byggegrunde langs vejene ud af byen. Udstykningerne følger traditionen i byen med at lægge bebyggelsen langs vejene, så alle fortsat har den nære kontakt til det omgivende landskab. Grundene er kvadratmeter store og ca. 70 meter dybe. Den store dybde på grundene, uden særlig stillingtagen i lokalplanerne til et byggefelt, har haft den for byen uheldige virkning, at de fl este har valgt at trække bebyggelsen tilbage på grunden. Herved er gaderummet blevet udfl ydende og uden samme fortættede karakter, som er karakteristisk for den gamle landsby-struktur. Byens bevaringsværdige huse Byen rummer fl ere bevaringsværdige huse. Blandt andet er ankomsten fra nord markeret med en af byens ældste gårde, hvor dele af huset er meget velbevaret, specielt indgangspartiet med den gamle 1700-tals dør. Også Strengevej 29 er værd at nævne. Det er et stråtækt husmandssted, som fremstår som et fl ot og regelmæssigt hus, ligesom nr. 41, der er et velbevaret stuehus med halvvalmet tegltag. Ribe Vikingecenter Vest for byen ligger en af Ribe egnens store turistattraktioner i forbindelse med hovedgården Lustrupholm. Udstillingsområdet, med rekonstruktioner fra og levendegørelse af vikingetiden, er næsten lige så stort som Lustrup by. Det orienterer sig ud mod Roagervej og har ingen kontakt med byen hverken visuelt eller via direkte stiforbindelser. Lustrupholm Mod vest markeres ankomsten til landsbyen af den velbevarede gård, Lustrupholm, der ligger smukt placeret i landskabet med åen, som slynger sig tæt forbi gården. Igennem århundreder har biskoppen i Ribe haft en gård i Lustrup. Gården nævnes første gang i Lustrupholms nuværende hovedbygning er fredet og stammer fra Den har siden været mølle, privatejet gård, mejeri og landbrugsskole. Lustrupholm huser i dag en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter Midgårdsormen Syd for byen ligger en tidligere fyldplads, der er planlagt som et udfl ugts- og aktivitetsområde for såvel borgere som for turister. Fyldpladsen er blevet dækket med jord, og der er i den forbindelse blevet formet en slyngende jordvold med form som Midgårdsormen. Slangekroppens snoninger danner forskellige rum i terrænet og kan benyttes til mange aktiviteter og leg. Det er Esbjerg kommunens plan at Midgårdsormen med tiden skal udvikles til en udfl ugtslegeplads for kommunens skoler og institutioner. Vikingecentret har ligeledes udtrykt ønske om at kunne bruge arealet til forskellige publikumsorienterede aktiviteter. Byens købmand Skulpturer ved Vikingecentret De grønne rabatter Lustrup-Damhus forsamlingshus Ankomst til byen fra Strengevej Vikingecentrets hovedgård, Lustrupholm, ligger i Lustrups baghave 12 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

13 Lustrupvej Blokvej Byanalyse Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 13 Strengevej Strengevej Roagervej Jernbanen

14 INDSATSKORT - Lustrup Byplanlægning Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Boligudstykninger Al fremtidig bebyggelse bør følge de eksisterende veje. Boligområderne udlægges til åben lav bebyggelse, men i modsætning til de tidligere udstykninger, bør der angives en byggelinie, der sikrer at bebyggelsen placeres langt tættere på vejen end tilfældet er for de fl este af nybyggerierne langs Lustrupvej mod øst. Mellem hver dobbelt udstykning bør der etableres en grøn kile der skaber forbindelse ud til landskabet og landskabet bliver trukket ind mellem bebyggelsen. Derved bevares det grønne islæt byen har i dag. Eksisterende boligudstykninger bør bebygges før nye tages i brug. Bygrænsen mod vest Ankomsten til byen fra vest sker over en lille bro. En fi n markering af adgangen til byen. Det er også her at byens gadebelysning starter. Derfor foreslås det at byskiltet rykkes frem til broen. Det vil også gøre byens tilstedeværelse mere synlig for besøgende i området. Landskabskontakten Det åbne land rækker i dag helt ind i byens gader. Denne kontakt er vigtig for byens karakter og identitet og bør fastholdes i den videre planlægning af byen. Her friholdes for bebyggelse og massive plantninger i højden. Sikker skolevej Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Lustrup foreslås sikret ved anlæggelse af en cykelsti vest ud af byen og nordpå langs banen og via en tunnel under Haderslevvej. De grønne rabatter og smalle vejprofiler Rabatterne bør bevares grønne og må under ingen omstændigheder befæstet. Herved sikres byen den uhøjtidelighed, der gør den så intim og hyggelig at færdes i. Forsamlingshuset Der foreslås en begrønning af parkeringsfl aden mellem forsamlingshuset og Lustrupvej, så parkeringspladsen får mere et udtryk af have end nu, hvor den henligger som en ren grusfl ade. Bygrønning og plads Det foreslås at der udarbejdes en samlet plan for hele rummet bestående af byens centrale kryds og de tilstødende arealer. Arealet bearbejdes som et samlet areal, så grænserne mellem vej, boldbane, legeplads osv. ikke er så hårdt optrukne, som de er i dag. Denne bearbejdning skal ske med respekt for byens struktur, hvor de to primære veje udgør byens centrum. Stier Der savnes stiforbindelser bag om byen, der kan forbinde de nye udstykninger med resten af byen. Her vil det være oplagt at fører en sti igennem. Det foreslås, at der laves aftaler med de private lodsejere, så det åbne land også bliver mere tilgængeligt. En stiforbindelse mellem Vikingecentret og Midgårdsormen vil gøre det mere attraktivt at benytte Midgårdsormen til arrangementer. Belysning Der etableres pullertbelysning som ledelys på strækningen langs den nye skolesti. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, så overgangen mellem byens øvrige belyste gaderum og skolestien sker glidende. Frugtlund På det trekantede areal syd for byens centrum foreslås anlagt en fælles frugtlund for byens borgere. Her kan samles frugt af mange slags, og lunden kan virke som samlingspunkt særligt i højsommeren, hvor den lette skygge, som frugttræerne giver, er attraktiv. Den tætte landsbykarakter er forsvundet pga. de store forhaver Landskabet bliver trukket ind imellem bebyggelsen Byggefelt Fælles grønning Vej Udstykningsprincip for nye udstykninger Grøn rabat Eksempel på byens sammenfl etning med landskabet 14 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

15 Lustrupvej Blokvej Indsatskort Lustrup 1:5.000 LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 15 Strengevej Strengevej Vikingecenter Midgårdsormen Roagervej Jernbanen

16 BYANALYSE - Damhus Overordnet kan byen deles op i fl ere bydele: Landsbyen syd, landsbyen nord og kolonihaverne. Knyttet til byen er ydermere nogle enkelte fritliggende ejendomme nord for Haderslevvej. Haderslevvej er bortset fra byens smukke landskabelige beliggenhed på kanten af Ribe Ådal det altdominerende element i byen. Det er en hovedlandevej, som med sit brede profi l skærer byen over og vanskeliggør den sociale kontakt både på tværs og på langs af vejen. Byen består af cirka 55 husstande, som primært ligger nord for Haderslevvej. Landsbyen nord Her er der fi ne arkitektoniske perler i den del af byen, vi her kalder landsbyen nord. Flere af ejendommene er fundet bevaringsværdige og fremgår af Kommuneatlas, Ribe af Byens vejnet udgøres af relativt smalle grusveje belyst med parkarmaturer, hvilket medvirker til en skala, der forholder sig mere til byens beboere end bilerne. Det gør byens små gaderum rare at opholde sig i, og vender man ryggen til Haderslevvej, og glemmer trafi kstøjen et øjeblik er landsbyen nord i Damhus en fi n lille perle men mere en bebyggelse end en egentlig by. Kolonihaverne Vest for byen ligger et mindre kolonihaveområde, som lejes af Ribe-borgere. Det har været planen at udvide området mod vest, hvilket virker usandsynligt på grund af arealets meget lave beliggenhed, fredning og status som habitatområde. Landsbyen syd Denne del af byen udgøres af en enkelt række villaer, som alle betjenes af Haderslevvej. Ejendommene er af blandet kvalitet og spænder over en byggeperiode på godt 50 år startende med de ældste fra vest. Der er mangel på socialt sammenhold i bydelen internt eller med landsbyen nord på grund af den altdominerende landevej. Forhaverne er stærkt støjbelastede og dermed uattraktive at opholde sig i med manglende kontakt beboerne imellem som resultat. Fælles areal Øst for byen har byens borgere adgang til et privat areal, hvorpå der er etableret en mindre legeplads. Herfra går en smal sti ud i engen for at slutte ved en lille kanal, der munder ud i Ribe Østerå. Stedet betegnes Lustrup Havn og har tidligere indeholdt en mindre bådebro. Det er også her at Lustrup-Damhus borgere samles til den årlige Sankt Hans Fest. Udbygning Byens fremtidige udvikling er udvidelsesmæssigt sat i stå, da mindstekoten på 3,65 meter over Dansk Normal Nul er gældende for al fremtidigt byggeri i området. Det umuliggør enhver udbygning af byen. Mindstekoten er angivet for at undgå skader på fremtidige bygninger forsaget af oversvømmelse på grund af stormfl od eller opstuvning af vandet indlands. Boligvejene i Damhus består af grusveje uden fortove Haderslevvej, der skær sig igennem byen Fælles arealet brugt til sankthans bål 16 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

17 Byanalyse Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 17 Haderslevvej Strengevej Jernbanen

18 INDSATSKORT - Damhus Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene er allerede indeholdt i kommuneplanens rammer. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Indsnævring af Haderslevvej Hovedvejen deler byen i to. Der køres stærkt på trods af diverse chikaner i form af midterheller og forsætninger af vejbanerne. I stedet for chikaner indsnævres hovedvejens tracé til det absolutte minimum, hvilket understreges af træplantninger langs vejen. Cykelstier Der er et stort ønske i lokalbefolkningen om, at få etableret en sikker skolevej mellem Lustrup, Damhus og skolen, som ligger nordvest for Damhus på nordsiden af Haderslevvej. Skolevejen for børnene i Damhus sikres ved anlæggelse af dobbelte cykelstier på hver sin side af Haderslevvej igennem Damhus samt en tunnel under Haderslevvej så tæt på banen som muligt. Sikring af jernbaneoverskæringen, Haderslevvej Der bør etableres et bom-anlæg som også er gældende for gående og cyklister ved krydsningen af jernbanen vest for Damhus. Stiforbindelser Det er vanskeligt at færdes langs ådalen, som ellers er det største aktiv for byen. Herfor foreslås der etablering af en stiforbindelse på kanten af ådalen, som minimum går til Lustrup Lund. Stien tænkes som en smal fodsti med en karakter af en trådt sti. Der kan evt. laves aftaler med private lodsejere om opstilling af bænke langs stierne. Cykelstien ind i byen - der mangler i dag en sikker overgang Den tætte kontakt til landskabet bør bevares i fremtiden Det fælles grønne areal på privat grund som en integreret del af Østerådal 18 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS

19 Haderslevvej Indsatskort Damhus 1:5.000 Ribe ådal LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 19 Strengevej Jernbanen

20 E D Å R M O S T A s S amhu D INti td p u r t s u il skolen L -S Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at give de bløde trafikanter i Lustrup og Damhus en mere sikker vej til Ribe og Vittenbergskolen. Ud over at fungere som mere sikker skolevej for børnene kan stien benyttes af turister, der ønsker at besøge Ribe Vikingecenter til fods eller på cykel. Bearbejdningen af cykelstien er på skitseplan og er at betragte som en ide. Principsnit 1:100 Eksisterende læhegn Vejen til skolen for elever i Lustrup går i dag via Strengevej, der er uden cykelsti, og op til cykelstien i Damhus. Her skal Haderslevvej krydses, og den stærkt befærdede vej er et yderst farligt sted at krydse. Der foruden krydser skolevejen også jernbanen, som i dag ikke er sikret med bomme for de bløde trafikanter. På grund af de mange farlige krydsninger på ruten medfører det, at de fleste elever i stedet bliver kørt i skole. En løsning, der blot belaster vejnettet omkring skolen yderligere og, som burde være helt unødvendig den korte afstand taget i betragtning. Cykelsti Belysning Mark 2,5 For at forbedre sikkerheden foreslås der en dobbeltrettet cykelsti. Stien føres i forlængelse ad en eksisterende markvej nordvest ud af Lustrup og op langs jernbanen, hvor den fletter sammen med en ligeledes dobbeltrettet cykelsti fra Damhus, før cykelstien føres via en tunnel under Haderslevvej. Et eksisterende læhegn på strækningen frem til jernbanedæmningen skærmer let for vestenvinden. Det suppleres med træplantninger ned langs Lustrupvej nr. 7. Stien føres efter tunnelen op til Haderslevvej og herfra videre ad den eksisterende cykelsti over banen og ind mod Ribe og skolen. Baneanlægget bør udbygges, så der også er bomanlæg for de bløde trafikanter. Langs hele stien foreslås der belysning i form af pullerter. Belysningen bør udformes som ledelys. Det er vigtigt at belysningsniveauet ikke bliver for højt, da stien løber i det åbne land, hvor et højt belysningsniveau vil udgøre en barriere i landskabet. Belysningsniveauet må på ingen måde blive højere eller på højde med den øvrige belysning i byen. Jernbane overskæring i dag, manglende bom for bløde trafikanter Belysning Startpunktet for den nye cykelsti Eksisterende læhegn Dobbeltrettet Rabat cykelsti Mark Planudsnit 1:100 Inspiration til pullert belysning 20 LANDSBYPLAN LUSTRUP - DAMHUS