TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI SÅ TIL SØS Historier om vores havne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009. SÅ TIL SØS Historier om vores havne"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 SÅ TIL SØS Historier om vores havne

2 FORSIDEILLUSTRATION: Luftfoto over Kastrup havn, broforening og lystbådehavn. Foto: 1965 KILDER: Ny Kalkbrænderi A/S Jørgen Ahlefeldt-Laurvig: Fajancer og stengods fra Kastrup Inger Kjær Jansen: Kastrupfiskerne og havnen ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen

3 SÅ TIL SØS - Historier om vores havne Det ældste kendte kort over Amager. Joh. Meijer Udfor Kastrup Alte Schiffbrücke GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 HAVNE TIL ERHVERVSFISKERE Alte Schiffbrücke På det ældst bevarede kort over Amager, der er fra 1656, ses ud for Kastrup benævnelsen Alte Schiffbrücke, så broen er ældre endnu. Stedet har sikret forbindelsen til Saltholm, for her var den korteste afstand mellem de to øer. Herfra har man først og fremmest sejlet kreaturer til Saltholm, for at de kunne græsse her om sommeren. Broen blev også kaldt for Skøjtebroen, for herfra sejlede man kreaturer til Saltholm i de såkaldte skøjter. En skøjte er en bredbovet, fladbundet båd af hollandsk oprindelse. 3

4 SÅ TIL SØS Fiskernes havn Kastrups beliggenhed ved Øresund gjorde det naturligt for husmændene i landsbyen at supplere indkomsten med fiskeri. Men først fra 1830 erne var der kommet gang i fiskeriet med 25 fiskere i Kastrup, der dog stadig også levede af deres husmandslod. De kunne mod betaling benytte Kastrup industrihavn. Men denne afgift var sandsynligvis for høj, for bådfører og fisker Martin Petersen ansøgte i 1831 kongen om tilladelse til at anlægge en ny bro og bådehavn ved den gamle skøjtebro. Han fik tilladelsen til dette, men ½ år senere var han blevet ejer af Kastrup værk med den tilhørende havn, og mistede derfor interessen. I 1845 gik 10 fiskere og husmænd fra Kastrup imidlertid sammen om at anlægge en ny havn syd for Kastrup industrihavn ved skøjtebroen. De indgik en fælles kontrakt, der blev tinglyst. I denne stod, at de havde bygget en landingsbro af brædder 60 alen syd for Kastrup Værk. Senere blev deres vedtægt tinglyst. Fem af de oprindelige ti deltagere i projektet havde frasagt deres anpart, da de ikke kunne påtage sig at tage del i det lån, selskabet ville optage. Men der var kommet 2 nye til. Hovedlinjerne i selskabets vedtægter ligner dem, der ligger til grund for den efterfølgende og stadig eksisterende Kastrup Broforening. De 7 anpartshavere var Hans Christensen, Frederik Christensen, Niels Frandsen, Frands Nielsen, Anders Nielsen og N.N. Lund. Hver anpartshaver havde arbejdspligt på broen, der skulle opfyldes med nyt grus og sten. Hvad der skete med selskabet efter 1851 vides ikke, men i 1865 blev en ny broforening stiftet samme sted. Denne forening købte broen af én af de tidligere anpartshavere for 1000 rigsdaler. Der eksisterer ingen købekontrakt på broen, men modtageren af afdragene var Frands Nielsen, som må have stået som eneejer til sidst. Brygger C.M. Larsen, der ejede Kastrup Værk fra , anlagde i slutningen af 1890 erne sag om ejendomsretten til denne havn. Men den tabte han, og Kastrup Broforening fik i 1907 et adkomstskøde på havnen, matr. nr. 49c af Kastrup. 4

5 Foreningen har bibeholdt arbejdspligten og bestemmelsen om, at man skal være båd - eller husejer i Kastrup for at købe en anpart. Men allerede i 1883 stoppede man for tilgang af nye anparter, og de kunne fremover kun opnås gennem arv, det vil sige arveberettigede var sønner eller svigersønner. Enker kunne beholde deres mænds anparter, men kunne og kan stadig væk ikke deltage i broforeningens møder. GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Kastrupfiskere på broforeningens havn. Bageste række fra venstre Lauritz Larsen, Peter Mørk, Eibert Larsen,?, Poul Petersen, Villiam Frandsen, Henrik Jensen og Johannes Nielsen. Mellemste række: Carl Fræg Petersen, Christian Jørgensen, Niels Olesen og Peter Zimling. Forreste række: Wybrandt Johansen, Albert Nielsen og Peter Clausen. Foto: ca

6 SÅ TIL SØS Fiskeriet Fiskerne fangede sild, rejer og ål, der blev afsat på Gl. Strand. Sildefiskeriet var på det højeste niveau omkring 1. verdenskrig. Bådene kom tungt lastet ind, og det fortælles, at når fiskerne kastede næringerne ud for at skylle dem, var der straks sild i dem igen. Rejerne fangede man med hjælp af ruser ved Saltholm, hvor fiskerne havde rejestationer. Kastrupfiskerne udarbejdede i 1873 en speciel vedtægt om rejefiskeriet ved Saltholm, da der var hård konkurrence fra andre fiskere fra Dragør og Nordsjælland. Ruserne skulle, medmindre der var kulingsvarsel, sættes inden solnedgang, ellers mistede man sin station. Der blev udarbejdet lignende regler for rejefiskeriet ved Kalveboderne. Saltholmsrejerne var meget efterspurgte, og der var ikke et pinsebord i f.eks. Hammers restaurant ved lufthavnen uden Saltholmsrejer. En fiskerfamilie havde i 1860 erne typisk en båd og en pram. I 1878 bestod den samlede fiskeflåde i Kastrup af 22 både over 3 tons og 46 under 3 tons. Året efter, i 1879, kom det første skibsbyggeri i broforeningens havn, og der har siden været bådeværft her. Da der i 1917 blev vedtaget en lov om lån til fiskerifartøjer, gav det fiskerne mulighed for at investere i motordrevne både. De fleste fiskere boede fortrinsvis på Amager Strandvej og Nordmarksvej. I 1874 blev der dannet en fiskeriforening, som er en af landets ældste. Den sørgede for fællesindkøb af garn, petroleum og benzin og var mellemmand ved uenighed om bl.a. rejestationerne ved Saltholm. Fiskerne supplerede deres indtægter med stenfiskeri og skærvelevering til gaderne i kommunen, samt bjergning af skibe i Sundet. I mellemkrigsårene var der nedgang i fiskeriet, men der var alligevel 60 erhvervsfiskere i Kastrup. Under besættelsen var fiskerihavnen under kontrol af tysk militær, og det danske politi måtte bistå ved at kontrollere de særlige sejlerpas, fiskerne skulle have. Trods bevogtningen lykkedes det at sejle flygtninge til Sverige her fra. 6

7 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Maglebylillebroen eller Thyges Bro ca Siden faldt antallet af fiskere støt, og fiskeriforeningen blev opløst i I dag er der kun ganske få erhvervsfiskere tilbage i Kastrup. Men Kastrup Broforening eksisterer i bedste velgående. Stejlepladsen og de gamle skure danner en hyggelig ramme for en sludder for de mange lokale, der lige skal en tur ned på havnen. Bådpladserne benyttes og lejes nu først og fremmest af lystsejlere. Maglebyleje I Maglebylille blev der i 1858 givet tilladelse til at placere en landingsbro udfor skellet mellem matr. 30b og 30c af Maglebylille. Der var ikke så mange fiskere her som i Kastrup, men broen blev brugt i næsten 100 år. Broen, der også blev kaldt for Thyges Bro efter fiskeren Thyge Nielsen, blev anlagt af Maglebylille Bylaug, der i 1927 overlod den til et nyt laug. Lauget blev opløst allerede 10 år senere, og delt imellem de 7 medlemmer og overtaget af Tårnby Kommune. Til trods for lufthavnens placering i 7

8 På Maglebylillebroen står fra højre fiskerne Johannes Theisen, Niels Peter Jacobsen, Edvard Bergman, Martin Jansen og Jan Bergman. Foto: ca SÅ TIL SØS Maglebylille fik fiskerne alligevel dispensation til at anvende broen helt indtil Herefter var fiskeriet slut på dette sted. HAVNE OG BROER TIL INDUSTRI Kastrup Industrihavn I 1749 fik Hofbygmester Jacob Fortling kgl. privilegium på at anlægge et kalkbrænderi og en havn ved Kastrup Knæ. Havnen var nødvendig, da han hentede kalk fra Saltholm og i øvrigt kunne Værkets øvrige råstoffer og varer sejles herfra og hertil. Da der var temmelig lavvandet blev der anlagt en 200 meter lang tange, der blev afsluttet med et nedsænket skib, og nord og syd for tangen blev yderligere to skibe sænket for at beskytte havnen. Samtidig blev der udgravet et nyt bassin. Tangen blev desuden forsynet med et bolværk. Jacob Fortling ejede selv en galiot på 17 læster dvs. ca. 40 tons. 8

9 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Kastrup Værk og havn. Udsnit af søkort, opmålt og tegnet 1761 af A. Lous. Søkortarkivet Efterfølgende ejere udbyggede og forbedrede havnen, og da Kastrup Glasværk blev anlagt 100 år senere var der her en livlig trafik. Glasmager Kaj Olsen født i 1904 fortæller: Havnen var ligeledes et yndet sted at være, - især om foråret, når de mange kreaturer (heste, køer, får og gæs) blev sejlet til Saltholm for at græsse der hele sommeren. Og om efteråret, når de kom tilbage, var det tit lejlighed til at ride hestene til de respektive gårde på Amager - og derved tjene en 10-øre. Når fårene kom hjem, skulle de samles sammen på stranden. De hørte i reglen til på den anden side af København og skulle derfor drives igennem byen over Langebro. De måtte blive på stranden til hen på aftenen, da de jo ikke kunne komme igennem, før trafikken var ophørt. Det skete tit, når fårene således blev drevet igennem Alleen, at en gadedør blev åbnet, og et får smuttede ind, - men sådan noget har folkene selvfølgelig først fundet ud af ved hjemkomsten! 9

10 Kastrup Havn. Der udskibes får fra Saltholm. Foto: ca SÅ TIL SØS Kastrup Havn var i øvrigt kulisse i filmen Lyssky transport gennem Danmark fra Den handler om smugleri. Efterhånden som først Kalkbrænderiet i 1955 og siden Kastrup Glasværk i 1979 lukkede for produktionen, mistede havnen sin betydning. I disse år arbejdes der i havnen for at omdanne den til en marina i forbindelse med Skanskas Scanport projekt. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for dette område, lokalplan 76A. Færger Kastrup Havn er også blevet brugt til færgefart. I august 1958 blev færgen Hanne Kruse efter flere vanskeligheder og forsinkelser sat ind på en ny rute fra Kastrup til Malmø. Men 2 år senere kom færgeselskabet i økonomiske vanskeligheder. Konkurrencen var blevet hård mellem færgeruterne over sundet. En af ruterne var færgeforbindelsen fra Dragør. I marts 1968 skiftede Kastrup-Malmø ruten ejer. Det var et familieaktieselskab, A/S Kastruplinien, der under ledelse af den tidligere restauratør på ruten, Einar Andersen, skulle drive 10

11 ruten videre. Men allerede året efter blev færgefarten indstillet. 20 år senere kom der igen færger til Kastrup, da der i juni 1989 blev oprettet to nye færgeforbindelser i Kastrup, den ene rute gik til Rønne, den anden igen til Malmø. Disse to nye færgeruter fra Kastrup fik en meget kort levetid. Der var store støjproblemer ved bl.a. Saltholm med Sverigesruten, og der var sandsynligvis også for få passagerer til, at ruterne kunne overleve. Færgerne blev derfor flyttet ind til København. SALTHOLMS LANDINGSBROER Saltholm er ikke nem at komme til med en båd, her er mange sten i det lave vand omkring øen. Alligevel har øen været attraktiv, ikke for guldjægere, men for folk der brækkede kalksten op til brug som husbygningsmateriale. I 1700-tallets begyndelse gik så mange på strandhugst langs kysten at St. Magleby og Tårnby sogn i 1728 søgte amtmanden om at udnævne Svend Andersen på øen som en slags GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Kastrup-Malmø færgen, som startede med den lille kulfyrede damper Hanne Kruse, opkaldt efter kaffehandlerens datter, som grundlagde ruten. Foto: Poul Broholm,

12 Turister er landet på Barakkebroen på Saltholm med postbåden. Foto: Amager Bladet, 1973 SÅ TIL SØS holmemand med øvrighedsordre. Strandhugsten gik udover såvel kongens som de to sognes rettigheder til kalkbrydningen. Desuden forsøgte disse kalktyve at forføre malkepigerne på øen. For Saltholm har gennem århundrede været anvendt til græsning for kreaturer som skulle malkes og desuden kom også lam og gæs på græs. Når dyrene blev sejlet fra Dragør landede de ved Lusebroen, fra Kastrup ved Barakkebroen. Ifølge navneforskningen kan navnet Lusebroen muligvis have relation til stenene ved øens vestside, der i form og farve eller aftegning kan ligne lus. Navnet ses på kort tilbage til Barakkebroens navn kan enten komme af det at brække sten eller en barakke muligvis den bygning, der blev brugt til karantænestation under pesten. A/S Ny Kalkbrænderi fik i begyndelsen af 1900-tallet anlagt et tipvognspor på broen, som nu er forsvundet. Kreaturbåden og postbåden med breve og gæster har en fast plads på Barakkebroen, 12

13 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Barakkebroen er fyldt med både i august Ved den lejlighed blev grundstenen til en lufthavn på Saltholm nedlagt ved en happening. Foto: Poul Mortensen der netop er blevet forbedret betydeligt, også til stor glæde for sommerliggerne og andre sejlende besøgende på øen. Syre- og væverbroen I forbindelse med anlæggelsen af dels svovlsyrefabrikken og saltværket samt senere et væveri blev der i slutningen af 1800-tallet anlagt landingsbroer ud for fabrikkerne på grund af det lave vand, som skibe med råstoffer til fabrikkerne ikke kunne klare. Da Flensburg og Sebbelovs væveri overtog saltværket var broen udfor fabrikken forsynet med en kran og skinner, så væveriets maskiner let kunne køres ind på fabrikken. Det var en omstændelig affære at losse råvarer. Skibene med lasten af råstoffer kunne f.eks. ikke gå ind til Syrebroen på grund af det lave vand. Disse skibe var i reglen på 1600 til 1700 tons. Indtil ca benyttede fabrikken i stedet en hel flåde af småbåde, der sejlede ud til råstofskibet for at losse. Disse små skibe sejlede i fast rutefart mellem råstofskibet, 13

14 Amager Strandvej, tidligere Krudttårnsvej set mod Flensburg og Sebbelovs væveri med væverbroen. Malet af C.V. Bunch 1880 efter maleri af Carl Baagøe SÅ TIL SØS der lå på Reden, og tilbage til Syrebroen. Superfos egen slæbebåd, Superfos, blev også beskæftiget med losninger. Den bugserede bl.a. mindre lægtere ind til broen. Dette arbejde kunne tage op til 14 dage. En mængde folk fra Kastrup var på denne måde travlt beskæftiget med at sejle frem og tilbage. Mens skibene blev losset, var der en leben i kantinen, hvor skipperne fik sig en dram inden næste sejlads. Under en efterårsstorm blev der lidt længere mellem drammene, da en del af de små skibe blev slået ud af kurs og først længe efter nåede sikkert i havn. På land var der også en mængde mennesker beskæftiget, når råvarerne ankom. For det første skulle visse partier svovlkis slås i stykker, før dette kunne bruges. Det var den såkaldte stykkis. Så gik en hel hærskare af folk i gang med hammer og mejsel for at få findelt de store stykker svovlkis. Endelig skulle råvarerne trans porteres ind på fabrikken. Dette foregik ved hjælp af små hestetrukne vogne. Under en sådan losning kunne der være 20 heste 14

15 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Syrebroen i Kastrup med skinner til tipvogne. Foto: 1912 med kuske beskæftiget. Nogle af hestene ejede Syren selv, andre blev lejet rundt om i Kastrup. Det kunne ske, at en hestevogn faldt ned i vandet fra broen, men det tog man ikke så højtideligt. Hver af de små vogne kunne rumme 4 til 5 tons, så der er ikke noget at sige til, at losningen var en langsommelig affære. Efterhånden kom der nye transportmidler til. Amagerbanen blev indviet i 1907 og var anlagt på østsiden af Amager for at tilgodese industrien her, og lastbilerne fik også i løbet af 1900-tallet stor betydning for transporten til og fra fabrikkerne. Broen blev siden benyttet som badebro, men er nu forsvundet. LYSTBÅDEHAVNE Lystsejlere i Broforeningens havn I 1927 blev Kastrup Sejlklub stiftet. Foreningen havde behov for et sted at være og ikke mindst etablering af en ophalerbedding var et stort ønske. Det blev organiseret og klaret i broforeningen. Klubhuset blev en realitet i 15

16 SÅ TIL SØS Formanden for sejlklubben havde købt et såkaldt ruf af en mand, der havde det stående i sin kolonihave ved Nordmarksvej. Det kostede dog noget sved på panden at få det ud af haven og ned på havnen, hvor det blev stillet op yderst på søndre mole. I 1942 var medlemstallet vokset så meget, at tiden var inde til et nyt klubhus. Arkitekt Harald Fleischer stod for tegningerne, medlemmerne for opførelsen. Under besættelsen mærkede klubben som broforeningens egne medlemmer restriktioner med hensyn til sejlads. De måtte ansøge om at sejle til Isefjorden og lade bådene ligge der sommeren over. De både, der lå tilbage i Kastrup skulle være låst med kæde til bolværket, fordi tyskerne var bange for, at man brugte dem til flygtningetransporter til Sverige. Den sidste krigssommer måtte man ikke sætte lystbåde i vandet, de skulle blive stående på bådepladsen. For at bådene ikke tørrede for meget ind, måtte man derfor dænge dem over med vand. Flere år efter krigen måtte man følge de minestrøgne ruter for at undgå de mange nedkastede tyske miner i Øresund. Søsport ved Thyges Bro Kastrups og Maglebylilles beliggenhed ved Øresund har gjort det naturligt at dyrke sport til søs. Røse Kajakklub blev stiftet i 1929 og bag denne klub stod blandt andet Erik Starup og Kaj Westh. Klubben holdt til ved Thyges Bro. Det første klubhus var et ruf fra et gammelt skib, der var strandet i Øresund. Et nyt hus blev dog bygget og var færdig i Under krigen blev det brugt som bolig til tyske krigsinvalider og flygtninge. Også denne klub måtte flytte sine teltpæle p.g.a. lufthavnsudvidelserne og klubhuset blev anbragt lidt syd for sin nuværende plads. Roklubben Øresund fik bygget et bådehus ved lufthavnen men det måtte man flytte da lufthavnen skulle udvides. I stedet blev klub og bådehuse flyttet til en gund ved Thyges Bro i I 1950 kom Kastrup Dameroklub til. Et stort nyt klubhus bygges i de følgende år. 16

17 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Kastrups første lystbådehavn. Foto: 1974 En dramatisk beg yndelse Til glæde for sejlsporten blev der indviet en lystbådehavn syd for lufthavnen i Kommunen havde som nævnt tidligere købt Thyges Bro i Maglebylille med henblik på at indrette den til lystbådehavn i 1936, men så blev området eksproprieret af staten i 1944 til brug for lufthavnen. Derfor faldt planerne om den første lystbådehavn i kommunen til jorden på dette sted. Man talte med Kalkværket, der var interesseret i at anlægge en lystbådehavn ved industrihavnen. Denne plan kom dog ikke længere end til tanken. Men siden stillede staten hindringer i vejen for en ny placering udfor Ka strup Maskinfabrik ved den kommunale pumpestation II. Selv om staten godkendte de nye planer i 1949, og gav detailplanerne det blå stempel i 1951, ønskede man i 1952 dokumentation for behovet. Forud havde kommunen skulle søge om lov til at købe materialer, da dette var en mangelvare. Man fik afslag på spundsvægjern, selvom man ville prøve at købe det brugt. I stedet foreslog kommunen, at kajmuren skulle støbes i grovbeton og molerne bygges af fyld fra havnens udgravning. Man skulle tro, at det 17

18 ville blive modtaget positivt hos ministeriet, men behovet skulle som sagt igen dokumenteres. Så frustrationen var stor i kommunalbestyrelsen og blandt sejlerfolket, der havde manglet et sted at være efter staten selv havde eksproprieret Thyges Bro. Havnen blev så endelig godkendt af staten i maj 1953, morsomt nok med den klausul, at arbejdet skulle være påbegyndt inden 3 måneder. Havnen blev 2 meter dyb og med plads til 150 både samt klubhuse til kajak-og rosport. Samtidig blev badeanstalten som lå på området i forvejen forbedret og bygget på havnens sydlige mole, så man her kunne bade på dybt vand Kastrup nye lystbådehavn Snart voksede behovet for yderligere en lystbådehavn. På den inddæmmede Øresundskyst nord for de gamle industri- og fiskerihavne anlagde man en stor, moderne lystbådehavn, her skulle der være ca. 800 bådepladser. Det ville blive den tredje største lystbådehavn i Danmark. Havnen indgår i udflugtsmålet Kastrup Strandpark med restaurant, som er blevet stadig mere attraktiv i takt med afviklingen af naboindustrierne. I 1978 blev første etape færdig, og i juni 1984 blev sidste del indviet med mange festligheder. Ved havnen blev der siden bygget en udstillingsbygning for Øresundsforbindelsen. Disse bygninger indeholder nu sejlrelaterede virksomheder. SÅ TIL SØS 18

19 GLEMMER DU NUMMER 3 MAJ/JUNI 2009 Kastrup nye lystbådehavn under opførelse i

20 Syrebroen i Kastrup med skinner til tipvogne. Foto: 1912 HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. VI HAR ÅBENT Mandag Tirsdag Fredag STADS- OG LOKALARKIVET HAR DESUDEN UDSTILLINGER PÅ: Kastrupgårdssamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: PERMANENTE OG SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag oplag: nr.3-09/1000 Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM Udgivet af Stads- og Lokalarkivet Tårnby Kommunebiblioteker 2016 Når du besøger Saltholm, oplever du en enestående

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift juli/august det blå kastrup Vandet langs Kastrup før og nu

Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift juli/august det blå kastrup Vandet langs Kastrup før og nu Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift juli/august 2014 det blå kastrup Vandet langs Kastrup før og nu NUMMER 4 / 2014 FORSIDE: Der bliver købt ål i 1959 fra Kastrup Broforening. Drengen med selerne

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 1 Indholdsfortegnelse Præsentation og historie... 3 Banjen... 4 Lohals / Hou... 5 Lohals Havn i dag... 6 Projektet... 7 Fremtidsønsker...

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Renæssancehavnen i Kerteminde

Renæssancehavnen i Kerteminde Renæssancehavnen i Kerteminde 1 indholdsfortegnelse Områdeafgrænsning...4 Havnens historiske lag...7 Havnens rum - havnens scene...9 En rejse gennem tiden...11 Forside billede Skitse af Niels Larsen ca.

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

HAVNENYT FORÅRET 2014

HAVNENYT FORÅRET 2014 HAVNENYT FORÅRET 2014 En forårsmorgen i Dragør Status på havnen I løbet at denne korte vinter er der igen foretaget en hel del vedligeholdelsesarbejde på havnen. Vores dygtige medarbejdere har udskiftet

Læs mere

Fiskerfamilien Riff: En billedekavalkade

Fiskerfamilien Riff: En billedekavalkade Fiskerfamilien Riff: En billedekavalkade Aalsgaards kendteste fiskerfamilie er uden tvivl familien Riff. Alene den mængde malerier og andre billeder der skildrer personerne, husene og omgivelserne omkring

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved ved Ribe Sejlklub - det maritime Ribe Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie Indledning Området indenfor Ribe Kammersluse har sit eget helt unikke miljø med små hytter på den nordlige kanalvold

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED. under besættelsen. Et spil med lokalhistorie på den sjove måde

PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED. under besættelsen. Et spil med lokalhistorie på den sjove måde PÅ FAMILIETUR I KASTRUP OG TÅRNBY MED under besættelsen Et spil med lokalhistorie på den sjove måde Velkommen på tur med August fra Kastrup og Anna fra Tårnby. I skal nu rundt i deres by og høre, hvordan

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn.

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn. Beretning 2013 2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn. Vi kom ud af 2012 med et lille overskud, alle bådpladser var besatte, og vi nåede ca. samme antal af gæstesejlere som de sidste

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 4 JULI/AUGUST 2010. ET SMEDELIV Niels Fogelstrøms erindringer

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 4 JULI/AUGUST 2010. ET SMEDELIV Niels Fogelstrøms erindringer TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 4 JULI/AUGUST 2010 ET SMEDELIV Niels Fogelstrøms erindringer FORSIDEILLUSTRATION: Peter Fogelstrøm skoer en hest foran smedjen i Kastrup. Foto Carl Flensburg

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Referat fra Havnebestyrelsen

Referat fra Havnebestyrelsen Referat fra Havnebestyrelsen Mødedato 24.juni 2013 Tid 10.00 Sted Havnekontoret, Vestre Kaj 16 Medlemmer Karsten Nonbo (V) Michael Rex (A) Niels D. Kelberg (O) Otto V. Poulsen (V) Per Sørensen (A) Tilforordnede

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 1 Horsens d. 27.4.2015 Referat af bestyrelsesmøde den 27.april Fra klokken 19.00 til 21.00 Deltagere : Anne Skjerning, Svend Smedegaard, Carl Erik Carlsen, Knud Erik Feldt, Ole Harby, Klaus D. Johansen,

Læs mere

Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009. kastrupfiskere på skibssjov

Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009. kastrupfiskere på skibssjov Tårnby kommunes lokalhistoriske tidsskrift NUMMer 2 marts/april 2009 kastrupfiskere på skibssjov Forsideillustration: Isfjeld med grundstødt skib ud for Kastrup i 1881. Det blev et yndet turistmål, så

Læs mere

SLAGELSE SOM HAVNEBY

SLAGELSE SOM HAVNEBY SLAGELSE SOM HAVNEBY Af Helge Christiansen, Bildsø. Slagelse har af naturlige grunde altid manglet en havn. I årene 1838 til 1922 var Mullerup Havn meget vigtig for Slagelse. Her fortælles havnens historie

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Æ bådslæw ved Hjerting strand

Æ bådslæw ved Hjerting strand Etablering af Æ bådslæw ved Hjerting strand Hjerting Strandvej 23, 6710 Esbjerg v. 1 Projekttitel: Æ bådslæw ved Hjerting strand. Oplysninger om ansøger Hjerting KaneLaug Bådsmandsvænget 32 6710 Esbjerg

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 28. 9~ -~o6cd-~v~ Frederiksholmei. Grænse for lokaiplanbadehuse. Kort over Erikshale, Marstal. i cm = 56 m. Ø~Ster5øer?

LOKALPLAN NR. 28. 9~ -~o6cd-~v~ Frederiksholmei. Grænse for lokaiplanbadehuse. Kort over Erikshale, Marstal. i cm = 56 m. Ø~Ster5øer? 9 -o6cd-v MARSTAL KOMMUNE 1 ØSter5øer? Frederiksholmei /3Z-02, 029 Ha 0 030 Grænse for lokaiplanbadehuse /rqjat 2u9f Kort over Erikshale, Marstal i cm 56 m LOKALPLAN NR. 28 FEMPELMÆRKE Lokaiplan nr. 20.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Månedens. Lille Frederikshavn

Månedens. Lille Frederikshavn Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Lille Frederikshavn Kvarteret mellem den gamle Sæbybane, den gamle Sønderstrand, Kalkværksvej og Baader bæk kaldes for bette Frederikshavn.

Læs mere

Lokalhistorisk kalender 2005

Lokalhistorisk kalender 2005 Lokalhistorisk kalender 2005 Kunstmaler Ludvig Steensen s logo til Ry Turistforening Kalenderen er udgivet af Egnsarkivet for Ry Kommune Pris kr. 30,- Marskendal Andelsmejeri ca. år 1900 Marskendal Andelsmejeri

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Skulpturen på Havnepladsen

Skulpturen på Havnepladsen Skulpturen på Havnepladsen Det startede ca. marts 1991, hvor Broager Kommune havde planer om at opføre noget kunst på Havnepladsen i Egernsund. Borgerforeningen tog affære, og et udvalg - sammen med en

Læs mere

Nykøbing Falster Havn

Nykøbing Falster Havn Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-1-2017 Nykøbing Falster Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-8-2016 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Guldborg Sund, Falster W-kyst 54 45,6'N 11

Læs mere

HAVNENYT FORÅRET 2013

HAVNENYT FORÅRET 2013 HAVNENYT FORÅRET 2013 Foråret er så småt på vej. Vedligehold på havnen: Ja sådan indledte vi også forårets udgave af Havnenyt i 2011. Men det er jo fortsat uhyre aktuelt, da vi jo heldigvis befinder os

Læs mere

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016

Kerteminde Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 30-6-2016 Kerteminde Havn Sidste opdateringer Tekst: 8-6-2011 - Plan 1: 20-4-2016 Beliggenhed Storebælt, Kerteminde Bugt 55 27,1'N 10 40,1'E - kort 141 Havnen set

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune

Grønhøjgård. 25 år. som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgård 25 år som institution i Bramsnæs Kommune Grønhøjgårds historie. Grønhøjgårds historie fra fæstegård til moderne institution i Bramsnæs kommune Ejby bestod i gammel tid af 16 gårde og en snes

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Den nye lystbådehavn i Fredericia

Den nye lystbådehavn i Fredericia Den nye lystbådehavn i Fredericia Dette er den sjette informationsskrivelse fra ungdomsafdelingen i Fredericia Sejlklub om den nye lystbådehavn. Udgravning af havnebassinet er nu afsluttet, alle flydebroer

Læs mere

Arrangør: PI-Helsingør

Arrangør: PI-Helsingør Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI-Helsingør Teglstrupløbet Tirsdag den 7. oktober 2014 Velkommen til Teglstrupløbet 2014 Sidste år var vi i Teglstruphegn Syd og i år skal løberne en tur i den vestlige

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Beretning fra Hovedbestyrelsen 2009

Beretning fra Hovedbestyrelsen 2009 Beretning fra Hovedbestyrelsen 2009 Helsingør Amatør Sejlklub Siden 1969, hvor det blev besluttet, at Helsingør Amatør Klub skulle deles, har den bestået af en Motorbåds- og en Sejlerafdeling med egen

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kommentar eller indsigelse til BRK s oplæg af 12. april 2016 vedrørende forslag til anlægsprioritering for havne i 2016

Kommentar eller indsigelse til BRK s oplæg af 12. april 2016 vedrørende forslag til anlægsprioritering for havne i 2016 Side 1 Dato: 20-04-2016 Til BRK Att: Havneadministrator Ea Krogstrup Mail :Ea.Krogstrup@brk.dk Kommentar eller indsigelse til BRK s oplæg af 12. april 2016 vedrørende forslag til anlægsprioritering for

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året

Læs mere

Referat af møde i Nordhavnens Rådgivende Brugerudvalg. Den 18.9.2014 26.3.2015

Referat af møde i Nordhavnens Rådgivende Brugerudvalg. Den 18.9.2014 26.3.2015 Referat af møde i Nordhavnens Rådgivende Brugerudvalg Den 18.9.2014 26.3.2015 Til stede: Benny Carlsen (Helsingør Havne) Jan Christensen (Helsingør Havne) Jesper Steenberg (Helsingør Havne) Per Andersen

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Pingvinnyt nr. 1-2014

Pingvinnyt nr. 1-2014 Pingvinnyt nr. 1-2014 Godt nytår! Januar 2014 Morgenstemning i Vinterpalæet Af Bjørn Helstrup Oprydning efter 2013 Jeg har som sædvanlig benyttet årsskiftet til at rydde op i mine stabler af papir. Det

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Frederiksværk Sejlklub

Frederiksværk Sejlklub Kære Venner. 2016 er nu blot historie, tiden flyver og vi er nu på vej mod sol og sommer. Inden det kommer så vidt har Aktivitetsudvalget dog endnu en perlerække af aktiviteter under det såkaldte vinterprogram!

Læs mere

Side Spalte Afsnit Linje Tekst

Side Spalte Afsnit Linje Tekst Side Spalte Afsnit Linje Tekst Forklaring 5 v 1 5 Viggos hus Dybvigvej 40 5 Morten Hansens hus Dybvigvej 51 9 Maskinfabrik Dybvigvej 45 h 3 2 Kaj Nielsens forretning Dybvigvej 41 8 h 1 4 Ejler Kulles hus

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Ib Mardahl-Hansen Frederiksborgvej 195A 4000 Roskilde. Tilladelse til bade- bådebro ud for Frederiksborgvej 195A, 4000 Roskilde

Ib Mardahl-Hansen Frederiksborgvej 195A 4000 Roskilde. Tilladelse til bade- bådebro ud for Frederiksborgvej 195A, 4000 Roskilde Ib Mardahl-Hansen Frederiksborgvej 195A 4000 Roskilde Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Tilladelse

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo

Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012 1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 2 punkter til evt. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo 2. Bordet

Læs mere