Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Transkript

1 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Torben Bagge Advokat Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj Tlf Fax KURSUSMATERIALE Hovedaktionærbeskatning Lokalgruppen Roskilde Tirsdag den 16. februar 2016 EMNER: Maskeret udlodning udvalgt nyeste praksis... 3 Hvordan optimeres hovedaktionærens vederlag fra selskabet Beskatning af aktionærlån nyeste praksis med fokus på praktiske løsningsmuligheder, herunder mulighederne for at undgå dobbeltbeskatning Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og internationalomgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud... 61

2 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen II Beskatning af fri bil Rådighedsbeskatning fri helårsbolig og fri sommerbolig Undervisere:

3 3 1 Maskeret udlodning/udbytte udvalgt nyere praksis 2 Torben Bagge Partner, Advokat (H) Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: tb@tvc.dk

4 4 Maskeret udlodning/udbytte udvalgt nyere praksis Disposition 1. Udbyttebegrebet, herunder begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte. 2. Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde 3. Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren, herunder beskatning af den, som har opnået den økonomiske fordel 4. Beskatning som løn eller udbytte 5. Særligt om tilfælde, hvor aktionæren i forvejen har penge til gode i selskabet 6. Særligt om tilfælde, hvor selskabet køber et aktiv uden selvstændig interesse i at eje aktivet 7. Selskabet har afholdt udgifter, der ikke er fradragsberettigede for selskabet 8. Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende aktionæren 9. Selskabet yder rabat til aktionærer 10. Beskatning af ikke modtaget udbytte 11. Rette indkomstmodtager selskab eller hovedaktionæren. 12. Særligt om fristreglerne i skatteforvaltningsloven ved maskeret udlodning. 13. Periodisering. 3 Udbyttebegrebet i LL 16 A. Af LL 16 A fremgår, at aktionærer som udgangspunkt skal udbyttebeskattes af alle økonomiske fordele, der modtages fra selskabet som følge af vedkommendes egenskab af aktionær. Det er ligegyldigt, om udlodningen hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og det er uden betydning, om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Som udbytte anses som udgangspunkt ikke ydelser, som aktionæren modtager som vederlag mv. ift. en gensidigt bebyrdende aftale med selskabet - løn, leje, renter, afhændelsessum for aktiver osv. såfremt aftalen er indgået på markedsvilkår. 4 Det følger af LL 16 A, stk. 3, at visse udlodninger skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Det følger af LL 16 A, stk. 4, at visse udlodninger er skattefrie. Det følger af LL 16 B, at visse aktiesalg skal behandles som udbytte.

5 5 5 Udbyttebegrebet i LL 16 A Maskeret udbytte/udlodning omfatter enhver økonomisk fordel, som stammer fra selskabet, og som skyldes vedkommendes egenskab af selskabsdeltager. Det er principielt ikke et krav, at selskabet har en tilsvarende økonomisk ulempe. o o TfS VLR: Salg af malerier fra selskab til hovedaktionær. VLR: Ved fastlæggelsen af, hvad der i denne henseende skal anses for markedsprisen, må der efter bestemmelsens formål (LL 16 A, stk. 1 vores indsættelse) - i tilfælde som det foreliggende, hvor vurderingen af aktivet er sket på grundlag af det forventede nettoprovenu ved auktionssalg - lægges vægt på den pris, som tredjemand ville skulle betale for aktivet inklusive salgsomkostninger og afgifter. SKM BR. Det må herefter lægges til grund, at selskabet har udgiftsført et beløb på kr., som ikke har medført en tilsvarende omsætning i selskabet. Da S ikke har godtgjort, at beløbet ikke er tilfaldet hende, tiltrædes det, at beløbet med tillæg af moms er anset for udloddet til hende. Den omstændighed, at udlodningen er maskeret som et momsbelagt indkøb, hvor selskabet kan opnå (og har opnået) fradragsret for momsbeløbet i selskabets udgående moms, kan ikke medføre, at S ikke også skal udloddebeskattes af momsbeløbet 6 Udbyttebegrebet i LL 16 A SKM SR. Nogle selskaber ophørte ved likvidation i Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator. På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt. Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens 4, litra e.

6 6 Begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte 7 Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter ikke alene de deklarerede udbytter, men tillige de såkaldte maskerede udbytter/udlodninger, hvor overførslen til aktionæren eller personer, der er interesseforbundne med aktionæren, maskeres i en anden retlig form med det formål at undgå udbyttebeskatning. Begreberne maskeret udbytte og maskeret udlodning bruges ofte i flæng. Det er uden retlig betydning, om man bruger det ene eller det andet begreb. Traditionelt bruges begrebet maskeret udbytte om de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, samt de tilfælde, hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer eller personer, der er interesseforbundet med aktionæren. Maskeret udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedsprisen, hvorved der overføres værdier fra selskabet i aktionærens interesse. Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde. Maskeret udlodning foreligger for det første ved enkeltstående udlodninger fra selskab til aktionær. Denne problemstilling aktualiseres navnlig ved overdragelse af aktiver mellem selskab og hovedaktionær, og hvor fordelen består i, at aktionæren enten sælger til selskabet til overpris eller køber af selskabet til underpris. 8 Kan skatteyder støtte ret på SKATs interne værdiansættelsesregler særligt om fast ejendom og formueskattekursen. Se bl.a. RR 2013 nr. 3 og 4 af Torben Bagge. LL 2stk.5. Maskeret udbytte foreligger for det andet, hvor selskabet afholder aktionærens (private) udgifter. Selskabet vil ofte bogføre udgiften som en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet. Maskeret udbytte foreligger for det tredje i den situation, hvor et selskab stiller et aktiv til rådighed for aktionæren, og hvor fordelen består i, at aktionæren ikke betaler et vederlag til selskabet for denne rådighed svarende til markedsprisen. Kan anskaffelsessummen tilmed fratrækkes/afskrives i selskabet, fremstår fordelen med endnu større tydelighed. (fortsættes)

7 7 9 Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde. Maskeret udbytte foreligger for det fjerde i den situation, hvor selskabet mangler indtægter/penge grundet aktionærens private dispositioner. Maskeret udbytte foreligger for det femte i den situation, hvor en udbytteoverførsel maskeres som personligt optjent indkomst. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en ansat aktionær giver afkald på udbytte og bliver kompenseret af en forhøjet lønindkomst. Derved opnår selskabet fradrag for den afholdte udgift. 10 Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren Det er som udgangspunkt ikke en betingelse for at beskatte maskeret udlodning, at den pågældende aktionær har opnået en personlig begunstigelse. Udnytter en aktionær sin bestemmende indflydelse evt. de facto bestemmende indflydelse til at lade selskabet begunstige vedkommendes familie, venner eller andre, herunder selskaber, med tilknytning til ham, vil der foreligge maskeret udbytte. I den situation anses beløbene for at have passeret aktionærens økonomi med deraf følgende udbyttebeskatning. Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013, j.nr Landsskatteretten fandt, at et beløb, som en administrationschef der var gift med hovedaktionæren havde trukket på en mellemregningskonto, efter praksisvar at anse for at have passeret hovedaktionærens økonomi, hvorfor administrationschefen ikke skulle lønbeskattes heraf. (fortsættes)

8 8 Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren 11 Landsskatteretten anførte følgende: Af ligningslovens 16 A, stk. 1 fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, så som en af aktionærens nærtstående mv., er det i praksis fastslået, at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er i aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte. Se fx Højesterets dom i TfS Klageren har i 2008 fået overført kr. fra [virksomhed1] ApS, som var ejet af hendes tidligere ægtefælle, og hvori hun var ansat som administrationschef, via løbende træk på mellemregning med selskabet. De overførte beløb blev efter det oplyste anvendt til familiens forsørgelse mv. Det er SKATs opfattelse, at beløbet, jf. myndighedens ændrede opfattelse under sagens behandling i Landsskatteretten, ikke kan anses som yderligere løn til hende. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at beløbet efter praksis, jf. ovenfor, må anses for at have passeret den tidligere ægtefælles økonomi med evt. udlodningsbeskatning til følge. Der er derfor ikke grundlag for beskatning af klageren, som på daværende tidspunkt var gift med ægtefællen. Konklusionen blev således, at beløbet de facto ikke blev beskattet, da SKAT ikke havde gennemført forhøjelsen hos aktionæren men hos den ægtefælle, der havde fået beløbet udbetalt, og da beløbet skatteretligt skulle anses for udloddet til aktionæren, der havde videregivet dette til ægtefællen, kunne hun ikke beskattes, da gaver mellem ægtefæller er skatte- og afgiftsfri. Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren beskatning af den, som har opnået den økonomiske fordel på selskabets bekostning Som udgangspunkt skal der tillige ske beskatning af den ikke-aktionær, som modtager en økonomisk fordel fra selskabet. Vedkommende anses for at have fået den økonomiske fordel fra aktionæren (aktionærerne) i selskabet og ikke fra selskabet. Vestre Landsrets dom af 7. april 2014 i B , offentliggjort i SKM VLR. Skatteministeriet accepterede, at den skattemæssige anskaffelsessum for et sommerhus skulle forhøjes med et fiktivt beløb svarende til det beløb, skatteyderens mor der ejede det selskab, som havde opført sommerhuset var blevet udbyttebeskattet med som følge af, at det var lagt til grund, at sommerhuset var opført til underpris. SKAT havde fejlagtigt ikke gennemført en gavebeskatning hos datteren. Alligevel accepterede Skatteministeriet, at datteren skulle have forøget sin skattemæssige anskaffelsessum for sommerhuset med et beløb svarende til det, hun burde være gavebeskattet med. Kammeradvokaten anførte bl.a:..der er mellem sagens parter enighed om, at der er tale om en gavedisposition fra moderen, idet hun på dispositionstidspunktet havde bestemmende indflydelse over Byggeselskabet. Det følger af fast praksis, at den skatteretlige konsekvens heraf er, at moderen skal udlodningsbeskattes af gavebeløbet og at datteren skal gavebeskattes, jf. f.eks. TfS Ø. 12

9 9 13 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at beskatte maskeret udlodning/udbytte. o Dette gælder også i forhold til beskatning af fri bil. I praksis skal der dog ikke meget til, før bevisbyrden væltes over på hovedaktionæren som følge af vedkommendes interessefællesskab med selskabet. I RR 2015 nr. 8 side 71 ff. anfører professor Aage Michelsen bl.a. følgende:... Den af SKAT påberåbte betydning af bevisspørgsmål i skattesager er i overensstemmelse med en tendens især i de senere års domspraksis, hvorefter bevisspørgsmål herunder betydningen af, om det er skatteyderne eller SKAT, der har bevisbyrden spiller en stigende rolle Nærmere om bevisbyrdens placering i civile skattesager se Torben Bagge i RR 2015 nr. 5, 6 og 7 14 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering LSR af , Journalnr Landskatteretten anførte bl.a. følgende: SKAT har foretaget ansættelsen under henvisning til, at der er tale om en kontrolleret transaktion, jf. skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. Det følger af ligningslovens 2, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Ifølge Højesteretsdom af 2. februar 2012, SKM HD, anses enhver transaktion af relevans for beskatning for omfattet af reglen. Klageren har som hovedanpartshaver således pligt til at kunne dokumentere de transaktioner han foretager med sit selskab. Det er en forudsætning for beskatning, at SKAT har påvist, at der er grundlag for beskatning. Da der er tale om interesseforbundne parter skal klageren kunne godtgøre, at tankanlægget, som befinder sig på samme adresse som den private bopæl, ikke har stået til rådighed for tankning af hans private biler. De faktiske forhold omkring bilparken og tankanlægget indebærer, at det har formodningen for sig, at der tankes diesel også til de private biler i og med, at disse i et vist omfang anvendes erhvervsmæssigt. Efter det oplyste har selskabet ikke registreret dieselforbruget på de erhvervsmæssige biler. Det forhold, at klageren ikke har kunnet sandsynliggøre, at han har købt diesel af private midler, berettiger efter rettens opfattelse til, at der sket beskatning af værdi af fri brændstof. I det omfang klageren har dokumenteret køb af diesel med private midler, skal der tages hensyn hertil ved skønnet. Ansættelsen for 2010 nedsættes således med kr.

10 10 15 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Højesteret har i dom af 2. november 1999 (TfS ) fastslået, at den formodning for udnyttelse der gælder, når en hovedanpartshaver har rådighed over en jagtret, konkret kan afkræftes. Klageren er hovedaktionær i selskabet, men er ikke ansat i selskabet. Det er klageren, der har udvalgt de jægere, der har forestået jagt på [adresse1] og har fastlagt retningslinjerne for jagten. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt skal beskattes af jagtretten på selskabets ejendom eller brug af godet, medmindre klageren har afkræftet formodningen for udnyttelse af jagtretten. Ud fra det oplyste i sagen finder retten, at klageren konkret har afkræftet denne formodning. Det må ud fra det oplyste lægges til grund som ubestridt, at klageren ikke selv har udøvet jagt-aktivitet på ejendommen. Der er endvidere ikke tilstrækkeligt belæg for at antage, at de af selskabet benyttede jægere er valgt på grund af et venskabeligt forhold til disse fra klagerens side. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at selskabets erhvervelse af [adresse1] i Skotland anses for at være forretningsmæssigt begrundet og ikke begrundet i et ønske om at skaffe hovedaktionæren en jagtmulighed. Den foreståede jagt på ejendommen [adresse1] må således anses for afholdt i selskabets interesse med henblik på at regulere vildtet og udvikle området. Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af fri jagt for indkomstårene 2010, 2011 og Løn eller udbytte Udgangspunktet er, at beløbet beskattes som udbytte. Om SKAT kan kræve lønbeskatning: Det er i praksis fastslået, at SKAT kan kræve, at beløbet anses for løn, hvis den pågældende aktionær har udført arbejde for selskabet, uden at være vederlagt herfor med et rimeligt beløb (UfR H). Er der omvendt sket en rimelig aflønning af aktionærens indsats, skal øvrige økonomiske fordele, der opnås fra selskabet, beskattes som udbytte, hvis aktionæren ønsker en sådan kvalifikation. Dette gælder også, selvom den økonomiske fordel ikke oprindeligt var selvangivet. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsret i SKM ØL. Skatteyderen indbragte sagen for Højesteret, hvor Kammeradvokaten frafaldt det hidtidige synspunkt om, at den økonomiske fordel skulle kvalificeres som løn. Højesterets efterfølgende dom er offentliggjort i SKM H/TfS H/UfR H. Om skatteyder kan kræve lønbeskatning (så selskab får fradragsret): Skatteyder kan anmode om lønbeskatning. En sådan omkvalificering af beløbet til (yderligere) løn efter skatteyders ønske vil normalt forudsætte, at der ikke er handlet strafbart, og der tillige hensynstages til kapitalinteresserne i selskabet.

11 11 17 Løn eller udbytte Vestre Landsrets dom af 9. januar 2015, j.nr. B Byretten anførte følgende (SKM BR), der blev tiltrådt af Vestre Landsret: sagen angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt den skønsmæssigt fastsatte indtægt skal anses som personlig indkomst for A eller som aktieindkomst. Det fremgår af As forklaring, at der ikke på noget tidspunkt har været driftsaktiviteter i hans selskaber, og at selskaberne udelukkende blev benyttet som led i et arrangement vedrørende organiseret momssvindel. Det fremgår endvidere af hans forklaring, at han medvirkede hertil ved blandt andet at foretage hævninger af større kontante pengebeløb, som han efter forudgående aftale og instrukser afleverede til sine bagmænd, og at han som betaling for sin medvirken modtog kontante penge i et omfang, som han ikke har ønsket eller været i stand til at redegøre nærmere for. På denne baggrund og i øvrigt med den begrundelse, der er anført i Landsskatterettens kendelse, findes det at have været berettiget at anse det skøn over udeholdt indkomst, som skattemyndighederne har foretaget for de pågældende indkomstår på henholdsvis kr. og kr., som personlig indkomst for A Løn eller udbytte beskatning af fikseret vederlag i selskabet, når der stilles aktiver til rådighed uden betaling af markedsvederlag. 18 Landsskatterettens afgørelse af 8. juli 2013, j.nr.: : Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshaver, der var ansat som ulønnet direktør, var skattepligtig af værdien af fri bolig som personlig indkomst. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende vedrørende selskabets skattepligt af fikseret lejeindtægt: Maskeret udbytte kan fremtræde på den måde, at ydelser fra et selskab til aktionærerne vederlægges af disse med et for ringe beløb, således at selskabets indtægter bliver for små. I disse tilfælde skal både selskabet og aktionærerne beskattes. Selskabet skal dog ikke beskattes, såfremt et tilsvarende beløb kan fradrages som lønaccessorium. Landsskatteretten finder, at fri helårsbolig omfattes af PSL 3 og beskattes som personlig indkomst, da naturalieydelsen kan sidestilles med lønaccessorium. Da hovedanpartshaveren er ansat som direktør i selskabet men ikke modtager løn, må den fri bolig anses for at udgøre vederlaget for direktørens arbejde. Selskabet må dermed anses for at have fradrag for beløbet som lønaccessorium, hvorfor selskabet ikke skal forhøjes med den beregnede lejeværdi.

12 12 Maskeret udbytte eller tilbagebetaling af aktionærens tilgodehavende i selskabet. 19 Det forhold, at aktionæren har penge til gode i selskabet på det tidspunkt, hvor der er overført en økonomisk fordel fra selskabet til aktionæren, er uden betydning, medmindre aktionæren reducerer sin mellemregningskonto med et beløb svarende til den opnåede økonomiske fordel, eller på anden måde sandsynliggør, at overførslen fra selskabet er sket for helt eller delvis at udligne skatteyderens tilgodehavende i selskabet, jf. eksempelvis Østre Landsrets 12. afdelings dom af 25. september 2014, j.nr. B SKM ØLR Landsskatterettens kendelse af 14. november 2013, j.nr.: : LSR fandt, at klager havde godtgjort, at en overførsel fra hans helejede selskab på ca. 1,5 mio. kr. var tilbagebetaling af et tilgodehavende, og således ikke skulle beskattes som udlodning. LSR anførte følgende: Det lægges til grund, at den pågældende konto alene har været anvendt i forbindelse med købet af ejendommen - blandt andet til betaling af den deponerede købesum, renter, provision og advokat. Det lægges endvidere til grund, at selskabet købte ejendommen, og at selskabets betaling af købesum blev reduceret med det deponerede beløb. Herefter anses det for godtgjort, at de på kontoen hævede midler er afholdt som udlæg for selskabet, og at selskabets overførsel af kr. er sket til udligning heraf. Der er derfor ikke grundlag for at anse klageren for skattepligtig heraf. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Afgørende var således, at skatteyderen kunne godtgøre, at han havde et tilgodehavende i selskabet, samt at overførslen fra selskabet til ham var sket for at udligne dette tilgodehavende. Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet Det er i praksis fastslået, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi selskabet køber et aktiv uden, at have egen interesse i at være ejer af aktivet, således at købet af aktivet udelukkende beror på hovedaktionærens interesse i at have adgang til aktivet. 20 I SKM ØLR havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en dressurhest for godt 1,8 mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten anførte bl.a.: Selskabet har efter det oplyste alene afholdt omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten, der fortsat er ejet af Selskabet, er afholdt af klageren. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af købesummen som en maskeret udlodning. Dette uanset, at Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde en selvstændig interesse i at eje hesten. I SKM BR havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en bog for godt 1,5 mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for denne beskatning, selvom selskabet havde købt bogen i hovedaktionærens interesse.

13 13 21 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Omkostninger ved selskabers udøvelse af en aktivitet, som må antages at være begrundet i hovedaktionærens personlige interesse uden sammenhæng med selskabets naturlige erhvervsmæssige aktivitet, anses i medfør af ligningslovens 16 A som maskeret udlodning svarende til selskabets underskud og tab. Selskabets køb af 2 golfcertifikater anses for sket i hovedanpartshavernes interesser. Der er herved henset til at der på grund af selskabets øvrige virksomhed, interessesammenfaldet mellem selskabet og anpartshaverne samt golfcertifikaternes personlige rettigheder, anses at være en formodning for, at anskaffelsen var begrundet i private interesser, samt at denne formodning ikke anses for afkræftet ved klagerens oplysning om, at rettighederne ikke har været anvendt. Da selskabet ikke ved købet af golfcertifikaterne har realiseret et tab, er der ikke grundlag for beskatning af maskeret udlodning svarende til købesummen.. Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning 22 I disse tilfælde, hvor et selskab har anskaffet et aktiv uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse, vil der som alt overvejende udgangspunkt være grundlag for at beskatte hovedaktionæren af rådighed over aktivet, medmindre han har betalt for denne rådighed. Er der tale om et aktiv omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL 16, jf. 16 A, stk. 5, skal der ske betaling af den skematiske værdi for at undgå udlodningsbeskatning. I forhold til andre aktiver sker beskatningen typisk med et årligt beløb beregnet som 6%af aktivets værdi, som typisk fastsættes i forhold til de udgifter, som selskabet har haft til aktivet. I SKM ØLR fandt Østre Landsret modsat Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af rådighed over hesten, selvom hovedaktionæren havde betalt alle løbende udgifter vedrørende hesten. Østre Landsret hjemviste spørgsmålet om selve værdiansættelsen til SKAT.

14 14 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning I SKM BR fastslog Byretten modsat Landsskatteretten at der ikke skulle ske en sådan rådighedsbeskatning i forhold til bogen, som selskabet havde købt for ca. 1,5 mio. kr.. Retten anførte bl.a. følgende: På grundlag af skønsmandens erklæring og forklaring under hovedforhandlingen må det lægges til grund, at bogen er så skrøbelig, at den stort set ikke kan håndteres, og at det i givet fald kræver betydelig fagkundskab, hvis ikke den skal lide skade, hvortil kommer, at udstilling med lyspåvirkning også stærkt frarådes. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringerne om, at bogen i overensstemmelse med disse oplysninger udelukkende har været opbevaret i et pengeskab i kælderen, og at det eneste gode, sagsøger har haft ved at have bogen stillet til rådighed, således har været bevidstheden om, at NG-bogen lå i et pengeskab i kælderen. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at dette skal betragtes som et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning - Byretten afviste således, at der skulle ske beskatning af en herlighedsværdi ved at vide, at man besidder bogen, da dette ikke er et gode med en økonomisk værdi Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Da hovedanpartshaverne har haft rådighed over golfcertifikaterne skal skønsmæssigt fastsat værdi af denne rådighed anses som udlodning til dem, jf. ligningslovens 16 A. Under de foreliggende omstændigheder ansættes værdien skønsmæssigt til 6 % af markedsværdien, svarende til kr. pr. certifikat. Klageren beskattes i forhold til ejerandel således med kr. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

15 15 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet aktionærens efterfølgende køb af aktivet fra selskabet Såfremt et selskab har anskaffet en fast ejendom uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse, følger det af praksis, at en efterfølgende overdragelse af ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien af ejendommen. Se eksempelvis TfS 2007, 288 H (Ove Bang) hvor Højesteret anfører:: Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens 2. Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter, ud over hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted. I den foreliggende sag har Ove Bangs selskab, OB Holding Aabenraa ApS, i opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til grund på kr. 25 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet aktionærens efterfølgende køb af aktivet fra selskabet 26 I følge Landsskatteretten er der dog alene tale om en tidsmæssig karensperiode, hvor det gælder, at overdragelse af ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien, jf. LSRs kendelse af den 12. november Efter en given årrække i den konkrete sag seks år finder den særlige praksis ikke længere anvendelse pga. den tidsmæssige afstand mellem de af selskabet afholdte udgifter og videresalget til hovedaktionæren. Se Torben Bagge i TfS med omtale af den særlige praksis på dette område. Det må antages, at der gælder tilsvarende principper for andre aktiver, et selskab har anskaffet uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse. Også i forhold til disse aktiver må det antages, at en efterfølgende overdragelse af aktivet til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien af aktivet. Også her må det antages, at der som udgangspunkt er tale om en tidsmæssig karensperiode.

16 16 27 Selskabets aktiver er bortkommet, herunder solgt til 3. mand LSR af , journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at [virksomhed4] i 2010 besad en samling af malerier, som havde en samlet anskaffelsessum på kr. Der er ligeledes enighed om, at selskabet solgte 4 malerier til [person9] for kr. Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at salgssummen blev indsat på klagerens private konto. Det er ikke godtgjort, at klageren skulle tilbagebetale beløbet, eller at beløbet var øremærket til betaling af udgifter for selskabet. Det er heller ikke godtgjort, at [virksomhed5] A/S har solgt selskabets malerier. Da malerierne ikke længere er til stede i selskabet, er Landskatteretten enig med SKAT i, at klageren har udtaget malerierne. Malerierne anses for udtaget til selskabets anskaffelsessum. Det er ikke godtgjort, at de solgte 4 malerier havde en samlet anskaffelsessum på ca. 1,3 mio. kr., og Landsskatten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af indkomsten med kr. Selskabet har afholdt udgifter 28 Det påhviler som udgangspunkt den, som har haft rådighed over selskabets midler typisk eneejer, der tillige er direktør at godtgøre, at selskabets penge er brugt i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt ham en økonomisk fordel, jf. SKM VL. Bevisbyrden er skærpet, hvis bilags- og bogføringsmaterialet er mangelfuldt, jf. SKM H. Det samme gælder, hvis udgiften oprindeligt er bogført som privat udgift. Det er ikke en forudsætning for at statuere maskeret udlodning, at selskabets indkomstansættelse ændres, jf. eksempelvis SKM BR, hvor SKAT ikke havde ændret selskabets indkomstansættelse, da dette var gået konkurs. Det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, vil ofte føre til, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, men der er ikke en automatisk sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

17 17 29 Selskabet har afholdt udgifter. SKM BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens 16A, i anledning af, at et af ham domineret selskab havde afholdt udgifter til landbrugsdrift i Polen. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at landbruget i Polen var blevet drevet erhvervsmæssigt. Herefter skulle de udgifter, som selskabet havde afholdt, som udgangspunkt anses for udloddet til sagsøgeren. Retten fandt imidlertid efter en konkret bevisvurdering, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens personlige interesse, hvorfor der ikke forelå maskeret udlodning. Selskabet har afholdt udgifter. 30 SKM ØLR. Østre Landsret fandt, at skatteyder havde godtgjort, at visse udgifter afholdt af selskabet var fradragsberettigede, herunder udgifter, hvor der manglede behørig dokumentation, og at beløbene dermed ej heller skulle beskattes hos ham som maskeret udlodning. Østre Landsret fandt videre, at der ikke skulle ske maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter. Landsretten anførte bl.a. følgende: Med hensyn til udgifter til kontorhold i Moskva på kr. - hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede - må det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Moskva, og at skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på kr. Der findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter

18 18 31 SKM ØL Selskabet har afholdt udgifter. Et selskab havde ikke fradragsret for en række kontante hævninger, der angiveligt var anvendt til at udbetale sort løn. SKAT havde forhøjet eneaktionæren med et beløb svarende til de kontante hævninger som maskeret udlodning. Østre Landsret anførte bl.a. følgende: Det må (imidlertid) efter bevisførelsen anses for godtgjort at selskabet må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personale omkostninger i selskabets årsrapporter for 2006 og Der er ikke oplysninger i sagen om at andre end selskabet kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb som appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn Modsat retsanvendelse i SKM VL 32 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver TfS H: I sagen var Orla Madsen eneanpartshaver i OM Consultancy ApS. I 1992 ydede anpartsselskabet en sponsorgave på kr til SIF Support A/S. SIF Support A/S havde til formål at drive professionel fodbold. På tidspunktet for gaveydelsen var Orla Madsen tillige medlem af bestyrelsen i SIF Support A/S. Han ejede desuden en mindre aktiepost i selskabet. Initiativet til gaveydelsen blev taget af Orla Madsen personligt. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser. Gaven udløste derfor maskeret udlodningsbeskatning. Ydelsen af de kr havde ingen tilknytning til OM Consultancy ApS erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren Orla Madsens ideelle interesse i den virksomhed, som udøvedes af SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem. På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at gavebeløbet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy ApS til Orla Madsen, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1.

19 19 33 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver SKM H/TfS H/ UfR H A var eneanpartshaver i et anpartsselskab, S, der i 2000 gav en gave på kr til en missionsforening, M, som af skattemyndighederne var godkendt efter ligningslovens 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. A's hustru var medlem af M, og virkede som en af nogle særligt udpegede personer (»præceptorer«) til fremme af M's aktiviteter. Højesteret udtalte bl.a., at gaver, som gives til en almennyttig forening, der er godkendt efter ligningslovens 8 A, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Det var ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod S yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser, end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt, uanset at A's hustru var medlem af M og virkede til fremme af M's aktiviteter. Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i begunstigelsen af foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en skattepligtig maskeret udlodning efter ligningslovens 16 A. 34 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver SKM SR. Skatterådet kan ikke bekræfte, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B. Konklusion: Er der tale om en gaveydelse til en forening, som er godkendt iht. ligningslovens 8 A, indebærer det dels, at selskabet helt eller delvist har fradragsret for gaveydelsen og dels, at der må opstilles en formodning for, at gaven er givet som et udslag af ideelle interesser, hvilket har som konsekvens, at der ikke udløses beskatning hos en hovedaktionær/- anpartshaver. Det er herefter skattemyndighedernes opgave at påvise, at hovedaktionæren/- anpartshaveren har haft en personlig eller økonomisk interesse i gaveydelsen. Er der ikke tale om en godkendt forening eller institution, må det vurderes konkret, dels om der er tale om en forening, institution mv. af almennyttig eller almenvelgørende karakter og dels om hovedaktionæren/-anpartshaveren har personlige hhv. økonomiske interesser i foreningen. Skatterådets afgørelse i SKM SR ligger helt på linje hermed.

20 20 Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende aktionæren 35 SKM SR Selskabet boede til leje hos hovedaktionæren. Selskabets ombygning af hovedanpartshavers ejendom ville være skattepligtig for hovedanpartshaveren på ombygningstidspunktet som maskeret udlodning, dvs. som aktieindkomst, i det omfang, udgifterne blev afholdt til varig forbedring af ejendommen. SKAT anførte bl.a. følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet: Det forhold, at ejendommen i nærværende sag til forskel fra ejendommen i SKM HR ikke var indrettet til det angivne formål ved hovedaktionærens erhvervelse af ejendommen, er efter SKAT s opfattelse ikke afgørende for spørgsmålet om beskatning som maskeret udlodning. Beskatningstidspunktet: Efter SKAT s opfattelse skal beskatningen af maskeret udlodning i nærværende sag ske på det tidspunkt, hvor forbedringen af ejendommen foretages, og der ses ikke at være hjemmel til at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor lejekontrakten ophører. Rabat til selskabets aktionærer 36 SKM SR. SKAT anførte bl.a. følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet: For at en rabatordning kan anses for ikke at være udslag af aktionærinteresse må den tilbydes andre på tilsvarende vilkår. At andre end aktionærer kunne opnå rabat mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, ansås ikke for at være en ordning, der var tilbudt på samme vilkår, som rabatordningen til selskabets aktionærer. Aktionærerne opnåede rabatten alene pga. af ejerskab af aktier og så længe aktierne var ejet, mens andre skulle indbetale et beløb for at opnå rabat. Det var i den forbindelse uden betydning om aftaleperioden var af kortere eller længere varighed. En rabatordning til aktionærerne, som er mere gunstig end det, der tilbydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning, der er skattepligtig, jf. ligningslovens 16 A, stk. 2. Dette gælder uanset, at der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke, og uanset om det er tale om deklareret udbytte. Den udbetalte rabat var derfor ikke fradragsberettiget for selskabet som en driftsudgift efter statsskatteloven 6, stk. 1, litra a.

21 21 37 Selskabet mangler indtægter Har hovedaktionæren disponeret over selskabets indtægter således, at de ikke er kommet selskabet til gode, er der grundlag for beskatning af hovedaktionæren. Hovedeksemplet på dette er udeholdt omsætning i selskabet samt tilfælde, hvor der modtages underpris for varer og ydelser for at begunstige den, der hhv. modtager / betaler beløbet. Det samme gælder, hvis hovedaktionæren de facto lader andre disponere på en måde, så selskabet opnår tab derved, at selskabet mister indkomst via dispositioner, der ikke foretages i selskabets interesse. 38 Selskabet mangler indtægter Retten i Hjørrings dom af 13. januar 2015, j.nr. BS /2013. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilke forretningsmæssige overvejelser, der lå bag selskabet B ApS' erhvervelse af ejendommen X, 8400 Ebeltoft, herunder om formålet med erhvervelsen eller økonomiske beregninger. Ejendommen var i perioden fra erhvervelsen den 15. november 2006 til den 27. oktober 2008, hvor lejemålet blev ophævet, udlejet til I. Det fremgår af lejekontrakten at den månedlige husleje var kr. bortset fra de første 3 måneder, hvor huslejen var kr. Efter bevisførelsen, herunder I's forklaring, må det lægges til grund, at der i perioden ikke blev betalt husleje ud over et samlet beløb på ca kr., som ikke er indgået på selskabets konto, heraf et kontantbeløb på ca kr. Efter forvaltningen af lejemålet herunder navnlig det tidsmæssige forløb uden huslejebetaling og uden dokumentation for, at huslejerestancen er søgt inddrevet, eller at inddrivelse ikke var mulig, sammenholdt med de personlige relationer mellem S, hans daværende samlever F og lejeren I, er der ikke grundlag for at fastslå, at ejendommen var et reelt driftsaktiv for selskabet. Dispositionerne omkring ejendommen må anses for knyttet til S' private interesser, og selskabets krav på husleje må anses for at have passeret hans økonomi

22 22 Beskatning af ikke-modtaget udbytte 39 Udgangspunktet er, at udbytte deklareret såvel som maskeret fra et selskab beskattes hos alle aktionærer i forhold til deres udbytteret, jf. SKM Ø og SKM BR. I Østre Landsrets dom - SKM ØLR - er det fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, herunder beskatning af maskeret udlodning. I Landsskatterettens kendelse af , j.nr.: fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren (hovedaktionæren) af rådighed over et sommerhus ejet af klagerens selskab. Landsskatterettens flertal anførte bl.a. følgende: Uanset at det af Østre Landsrets dom af 3. december 2007, SKM ØLR, er fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, finder disse medlemmer ikke grundlag for at beskatte klageren. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det er tillagt betydning, at klageren ikke, ifølge det oplyste, på tidspunktet for beslutningen om opførelsen af sommerhuset og heller ikke siden, har været i stand til at deltage i selskabets ledelse eller holde sig orienteret herom, som følge af alvorlig psykisk sygdom Beskatning af ikke-modtaget udbytte Landsskatterettens afgørelse af 27. april 2015 i j.nr Hovedanpartshaveren blev ikke beskattet af et beløb svarende til den udeholdte omsætning i selskabet. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Ved den forudgående straffesag ved Retten i Næstved mod klageren og Teit Bo Dinesen afgjorde Byretten, at det alene var Teit Bo Dinesen, som havde ansvaret for den daglige ledelse og drift af selskabet. Klageren havde således egen lønindtægt og økonomi og havde intet at gøre med selskabets drift eller ledelse. Da klageren ikke ved at få regnskabet gennemgået hos revisor har kunnet eller burdet indse, at det ikke omfattede alle indtægter, var der ikke grundlag for at anse hende skyldig, og hun blev derfor frifundet i det hele for den rejste tiltale ved Byretten. De udeholdte midler i selskabet er således ikke tilgået klageren, men derimod Teit Bo Dinesen, og klageren beskattes derfor ikke af den udeholdte omsætning. Landsskatteretten nedsætter derfor de foretagne forhøjelser til 0 kr.. De personer, der havde disponeret over selskabet, og havde oppebåret de udeholdte indtægter, var ikke blevet beskattet heraf!

23 23 41 Beskatning af ikke-modtaget udbytte LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte følgende:.. Det følger af praksis, at udbytte deklareret såvel som maskeret fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Undtagelsen er eksempelvis tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Såfremt de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den formuefordel, som er opnået af klagerens bror, må anses for at have passeret klagerens økonomi jf. hertil Højesterets afgørelse i SKM HR.Derersåledes grundlag for beskatning af klageren jf. ligningslovens 16 A, stk. 1. Det er herefter uden betydning, at udlodningen alene tilgår klagerens bror. Klagerens indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse anses alene som en indsigelse mod SKATs opfattelse af de skatteretlige forhold. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Beskatning af ikke-modtaget udbytte særligt om tilfælde, hvor en bolig stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? 42 SKM BR Skatteyder ejede H1 ApS, som ejede 52% af H1.1 ApS. Sidstnævnte selskab (det, som skatteyderen indirekte ejede 52% af) købte en sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet. Lejeren var far til en anden anpartshaver i H1.1 ApS (men ikke far eller på anden måde i familie med skatteyder), og lejeren var i de to sidste indkomstår, som sagen omfattede, selv anpartshaver. Spørgsmålet var, om skatteyder skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig med en andel, der svarede til hans ejerandel i H1.1 ApS. (fortsættes)

24 24 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? 43 SKM BR (fortsat) BR: den omhandlede sommerhusejendom [er] anvendt som helårsbolig for ægteparret PH og PD. H1.1 ApS udlejning til PH må antages også at være sket i anpartshaverne i H1 ApS interesse. Retten kan tiltræde at sommerhusejendom har passeret A s rådighedssfære i kraft af, at han som direktør i og ejer af H1 ApS har været hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS. A skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans andel. Ifølge Retten var det altså ikke i selskabets egen interesse at købe ejendommen, og det var som udslag af anpartshavernes interesser, at selskabet købte og udlejede ejendommen til PH. Retten fremhævede, at skatteyder var bekendt med de anførte forhold om købet og udlejningen af ejendommen. Dette skyldes formentlig, at man vanskeligt kan påstå, at selskabet stiller et aktiv til rådighed for tredjemand som udslag af aktionærernes interesse, hvis ikke anpartshaverne har kendskab hertil. 44 Rette indkomstmodtager selskab eller hovedaktionær Hvis der reelt er tale om et vederlag oppebåret i et tjenesteforhold, så skal beskatningen ske hos hovedaktionæren. Om dette er tilfældet afhænger af en samlet helt konkret vurdering, der skal foretages med afsæt i de momenter, der er opregnet i cirkulære nr. 129 af 4/7-94, pkt Afgørende er relationen mellem den enkelte hvervgiver og hvervmodtager; af samme grund kan vedkommende person være lønmodtager i én relation og selvstændig erhvervsdrivende i en anden relation. Det er i praksis vanskeligt at få tilladelse til omgørelse i de tilfælde, hvor beløbet er indtægtsført og beskattet i selskabet, hvorfor der som udgangspunkt bliver tale om tripelbeskatning. Hvordan skal man i praksis håndtere tilfælde der er tvivlsomme? Personbeskatning evt. P/S.

25 25 Særligt om skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 (agterskrivelse frem til 1. maj i år 6 efter indkomstårets udløb) Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5: Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af 3 B i skattekontrolloven eller 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Tidligere gjaldt den forlængede frist kun for grænseoverskridende transaktioner, og hvor primærkorrektionen blev foretaget i Danmark. Ved lov nr. 408 fra 2005 blev SKL 3 B udvidet til også at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner (dermed var en EU-stridighed fjernet). Med afsigelsen af to højesteretsdomme i 2012 SKM H og SKM H er den forlængede ansættelsesfrist yderligere udvidet. Dommene er kritiseret af Jan Pedersen i RR.SM Skattekontrollovens 3 B, stk. 1 Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens 21, stk. 1 eller 4, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.