VEJE TIL INTEGRATION MULIGHEDER I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE GUNVOR CHRISTENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE TIL INTEGRATION MULIGHEDER I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE GUNVOR CHRISTENSEN"

Transkript

1 VEJE TIL INTEGRATION MULIGHEDER I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE GUNVOR CHRISTENSEN

2 VEJE TIL INTEGRATION MULIGHEDER I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE GUNVOR CHRISTENSEN KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 VEJE TIL INTEGRATION MULIGHEDER I FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Afdelingsleder: Ole Gregersen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser Projektet har været fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: Socialministeriet Integrationsministeriet Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Rådet for Etniske Minoriteter Frivilligforum Boligselskabernes Landsforening ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Fotos: Gunvor Christensen, Hadass Zmora Socialforskningsinstituttet 2006 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD VEJE TIL INTEGRATION ET DAGLIGT KLUBTILBUD TIL PIGER OG DRENGE EN PIGEKLUB ET VÆRESTED FOR DRENGE RÅDGIVNING TIL ETNISKE KVINDER TILBUD TIL FLYGTNINGE BESØGSORDNING TIL ISOLEREDE ETNISKE FAMILIER VÆRESTED FOR PSYKISK SYGE RÅDGIVNING OG AKTIVITETER TIL ETNISKE ÆLDRE COACHING AF FRIVILLIGE LØFT I FÆLLESSKAB PROJEKTERNE BAG DE TI IDÉER V E J E T I L I N T E G R A T I O N

5 4 FORORD Dette idékatalog beskriver ti forskellige indsatser, der kan være med til at øge etniske minoriteters integration i det danske samfund. Idékataloget er udviklet på baggrund af forskningsprojektet Frivilligt socialt arbejde på integrationsområdet, der er udført af forskningsassistent Gunvor Christensen og studentermedhjælp Stine Røn Christensen ved Socialforskningsinstituttet. Idékataloget bygger på erfaringer med frivilligt socialt arbejde for og med etniske minoriteter erfaringerne er gjort i en række små og store projekter i hovedstadsområdet, de større byer og provinsen. Formålet med dette idékatalog er at præsentere idéer og anbefalinger, der kan inspirere til frivillige sociale projekter rettet mod at øge integrationen af etniske minoriteter. Idékataloget henvender sig til frivillige sociale organisationer, etniske minoritetsforeninger, beboerrådgivere, opsøgende medarbejdere, frivillige og øvrige aktører med interesse for området. Undersøgelsens øvrige dokumentation foreligger i dokumentationsrapporten Etniske minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration, som kan downloades på Socialforskningsinstituttets hjemmeside

6 5 Afdækningen af frivilligt socialt arbejde er finansieret af Socialministeriet og er fulgt og diskuteret af en følgegruppe. Bjarne Ibsen, lektor ved Syddansk Universitet, har været referee på idékataloget og dokumentationsrapporten. V E J E T I L I N T E G R A T I O N København, oktober 2006 Jørgen Søndergaard

7 TI GODE IDÉER TIL INTEGRATIONSINDSATSER: Et dagligt klubtilbud til piger og drenge En pigeklub Et værested for drenge Rådgivning til etniske kvinder Tilbud til flygtninge Besøgsordning til isolerede etniske familier Værested for psykisk syge Rådgivning og aktiviteter til etniske ældre Coaching af frivillige Løft i fællesskab 6 VEJE TIL INTEGRATION Dette katalog præsenterer ti gode idéer til indsatser, der kan involvere etniske børn, unge og voksne i aktiviteter i frivilligt socialt regi. Disse indsatser kan således bidrage til øget integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Frivilligt socialt arbejde skal forstås som ulønnet arbejde, der er frivilligt at deltage i og udføre. Det er samtidig formelt organiseret, eksempelvis i en forening, privat virksomhed eller i tilknytning til et offentligt tilbud. Ved integration af etniske minoriteter forstås en proces, der leder frem til, at den enkelte borger besidder et fuldt medlemskab af samfundet med rettigheder og muligheder for at følge sine visioner om at leve det gode liv samt et aktivt medborgerskab. Integration kan opdeles i tre faser, der bygger oven på hinanden. Første fase er deltagelse, næste er interaktion, og tredje er integration. Deltagelse er en forudsætning for interaktion, og interaktion er en forudsætning for integration. Når en borger enten som frivillig eller bruger engagerer sig i aktiviteter i frivilligt socialt regi, kan denne deltagelse lede til uforpligtende møder med andre frivillige og brugere. Herigennem kan holdninger, idéer og forventninger udveksles imellem de forskellige parter. Denne udveksling eller interaktion kan medvirke til, at den enkelte borger bliver inddraget i gennemførelsen af aktiviteter, planlægningen og organiseringen. Det er næste skridt i at blive integreret.

8 7 Borgernes interaktion med hinanden kan lede til fællesskabsdannelse, der kan muliggøre, at de får indflydelse på samfundsmæssige og politiske processer. Herigennem kan borgerne integreres og opnå fuldt medlemskab og aktivt medborgerskab i samfundet. I takt med at flygtninge og indvandrere deltager i frivillige sociale tilbud og interagerer med andre, udvikler de deres sociale kompetencer og færdigheder, der kan forbedre mulighederne for, at de bliver lyttet til, bliver inddraget og opnår indflydelse. Det skaber muligheden for, at de kan blive integreret på lige fod med andre i fritids- og foreningslivet. Derudover kan de kompetencer og færdigheder, som de herigennem opnår, også anvendes i sammenhænge uden for frivilligt socialt regi. Det kan være i forbindelse med skolegang, uddannelse og arbejde. Dermed kan integrationen af etniske minoriteter i frivilligt socialt arbejde skabe en vej til integration i andre sfærer som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og det politiske system. For at frivillige sociale tilbud kan være med til at bidrage til integrationen af flygtninge og indvandrere, er det en forudsætning, at tilbuddet lytter til dem, inddrager dem og lader dem få indflydelse på tilbuddet. Derudover er anerkendelse og respekt af etniske minoriteter en væsentlig forudsætning for, at de kan handle og interagere med andre mennesker på måder, der kan skabe trivsel og samhørighed. V E J E T I L I N T E G R A T I O N

9 DE TI IDÉER De ti idéer til integrationsindsatser er udviklet med udgangspunkt i ti casestudier, der beskriver en indsats til en specifik målgruppe. Casestudierne er beskrevet i Etniske minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration (Christensen og Christensen, 2006). Fælles for de ti gode idéer er, at de gør en positiv forskel i forhold til at involvere etniske børn, unge og voksne og herigennem skaber mulighed for øget integration. Hver idé består i en indsats, der har en positiv betydning, men den er ikke det eneste svar på at løse en bestemt målgruppes behov. Den integrationsmæssige betydning og effekt af de ti gode idéer kan ikke opstilles entydigt, og der er ikke en direkte sammenhæng mellem indsats og effekt. Der er mange faktorer, der har indflydelse på integrationen af flygtninge og indvandrere. Gennemslagskraften af de ti idéer påvirkes blandt andet af den enkelte involverede persons historie, motivation og situation og af lokalsamfundets parathed og beredvillighed til at støtte integrationsmæssige initiativer. 8 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER De ti gode idéer er inspiration til og eksempler på indsatser, der har en særlig betydning for integration af de involverede flygtninge og indvandrere. Idéerne indeholder forslag til metoder, organisering, samarbejde, forankring og finansiering. For alt frivilligt socialt arbejde gælder det, at behov for støtte og hjælp, muligheder for etablering og betingelser for implementering er foranderlige. Det må udformningen af indsatserne tage højde for, og de må tilpasses den konkrete, lokale sammenhæng. Idéer til integration af børn og unge Et dagligt klubtilbud til etniske piger og drenge efter skoletid kan bidrage til, at de deltager i fritids- og foreningslivet på lige fod med danske børn og unge. Via tilbuddet kan pigerne og drengene støttes i at udvikle deres sociale færdigheder og kompetencer til at manøvrere mellem forskellige norm- og værdisæt og til at fastholde deres skolegang. En pigeklub kun til etniske og danske piger kan bidrage til, at etniske piger har mulighed for at deltage i fritidslivet og indgå i et fællesskab med jævnaldrende på lige fod med danske piger. En pigeklub kan støtte de etniske piger i at begå sig i sociale sammenhænge og i at udbrede deres kendskab til andre fritidsmuligheder og ungdomstilbud. Et værested for etniske drenge, der oplever, at det danske samfund har opgivet dem, kan bidrage til, at de får genskabt troen på, at de også har en plads i samfundet. Det kan ske ved, at værestedet tager udgangspunkt i den enkelte drengs behov og problemstillinger og

10 finder en individuel løsning sammen med drengen. Den løsning kan bestå i at færdiggøre folkeskolen, finde en læreplads, komme i gang med en ungdomsuddannelse eller finde et lommepengejob. Idéer til integration af voksne og ældre Et rådgivningstilbud til etniske kvinder og givet af kvinder kan bidrage til at vise de etniske kvinder, at de ikke behøver at være afhængige af andre, men at de har muligheder og rettigheder på lige fod med danske kvinder. De etniske kvinder stimuleres til at klare sig selv og til at hjælpe andre. Et tilbud, der kan bringe danskere og flygtninge sammen på baggrund af en fælles interesse. At dyrke grøntsager i en kolonihave, kan fx bidrage til, at flygtningene bliver inkluderet i et fællesskab uden for hjemmet. At mødes om en fælles interesse forudsætter ikke et fælles sprog, men erfaringer viser, at involveringen i den fælles interesse er en god sprogtræning. En besøgsordning mellem en etnisk frivillig og en etnisk familie, der er socialt isoleret, kan hjælpe familien med at komme videre. Besøgsvennen formår at få familien til at deltage i aktiviteter og i samvær med andre mennesker. Det er første skridt i retning af at blive integreret i samfundet. Der er lang vej for disse familier, men sammen med deres besøgsven får de lagt et fundament til at finde ud af, hvordan samfundet fungerer. For besøgsvennen har involvering i frivilligt socialt arbejde også en stor betydning. De erfaringer og kompetencer, man som besøgsven får i det frivillige arbejde, kan man bruge videre i sin uddannelse og sit arbejde. Dermed bidrager besøgsordningen både til bedre integration af familien og besøgsvennen. 9 V E J E T I L I N T E G R A T I O N Et værested til psykisk syge indvandrere og flygtninge kan bidrage til, at de deltager i et socialt samvær med andre, der er i samme situation som dem selv. Herigennem kan tabuet omkring psykisk sygdom fjernes. Det kan hjælpe brugerne til, at de bliver mindre tilbageholdende i forhold til at deltage i sociale aktiviteter både i og uden for værestedet. På den måde kan de psykisk syge hjælpes ud af deres dobbeltisolation. Et tilbud om aktiviteter og rådgivning til etniske ældre kan forberede de etniske ældre på alderdommen i Danmark. Fra at have set med ængstelse på at blive ældre i Danmark, kan de ældre med tilbuddet få et kendskab til muligheder og oplevelser, og et liv afsondret og i isolation kan blive erstattet med en aktiv alderdom med fx gymnastik og ture rundt i landet.

11 Idéer til fastholdelse, rekruttering og forankring Kurser for frivillige, der er forankret i et lokalområde, er en synlig måde at bidrage til udviklingen af de frivilliges kompetencer og færdigheder i forhold til netværk, beslutningsprocesser og indflydelsesmuligheder. Det kan de frivillige endvidere bruge i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge. Samtidig er kurserne en måde til at honorere de frivillige for deres indsats. Men frivilligkurserne kan også bidrage til sammenhængskraften i lokalområdet. En effekt af frivilligkurserne kan være, at flere frivillige via kurserne opbygger sociale relationer og netværk til andre samarbejdspartnere. Det kan give en bedre lokal organisering, der kan have en positiv betydning for, at brugere og frivillige og andre aktører kan handle lokalt og opnå indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag i bolig- og lokalområdet. 10 Netværksfrokoster og fælles oplysningsarrangementer er en måde at facilitere og udbrede de frivilliges og det offentliges kendskab til hinandens tilbud og services. Kendskabet giver mulighed for at samarbejde og forankre de frivillige tilbud, og herigennem øges muligheder for at samle og koordinere tilbud og projekter i en bred tilbudsvifte, så muligheden for at give de etniske borgere den rette hjælp er størst mulig. Anbefalinger På tværs af de gode idéer til integrationsindsatser er det muligt at give anbefalinger, der knytter sig til etablering, iværksættelse og fastholdelse af projekter i frivilligt socialt regi. Køn og familie Køn og familie er forhold, der kan have indflydelse på etniske minoriteters deltagelse i aktiviteter, der foregår i frivilligt socialt regi. Kvinders og pigers deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet og uden for familien kan forudsætte, at aktiviteterne udelukkende er for kvinder/piger. Derfor er det vigtigt i tilrettelæggelsen af et tilbud at overveje, om tilbuddet skal være kønsspecifikt eller familierettet. Hvis tilbuddet kun skal målrettes kvinder, er det endvidere vigtigt at overveje forhold som: Kan kvinderne have deres børn med? Hvornår på dagen kan aktiviteten foregå, så kvindernes deltagelse ikke kolliderer med øvrige familieaktiviteter? I nden for hvilken afstand mellem bopæl og aktivitet er det realistisk for kvinderne at deltage?

12 Hvis det ikke er muligt for kvinderne at medbringe deres børn, hvis aktiviteten foregår, mens familien er samlet, eller hvis afstanden til aktiviteten er for stor, kan det afholde kvinderne fra at deltage. Trods etniske mænds generelt større deltagelse i fritidslivet sammenlignet med etniske kvinder, kan der være en tendens til, at tilbud kun til mænd i højere grad lukker sig om sig selv, og at de således ikke bidrager til at bringe de etniske mænd i tættere kontakt med det omgivende samfund. Der er derfor i tilbud kun til mænd behov for at overveje, hvordan der kan skabes kulturmøder mellem danskere og etniske mænd. Brugerinvolvering Med henblik på at involvere brugere i aktiviteter er det vigtigt, at der er lavet et forarbejde forud for igangsættelsen af et projekt. Dette forarbejde består i at få identificeret brugernes oplevede behov og præsentere dem for mulige løsninger på at få opfyldt deres behov samt måder at organisere løsningen på. Det handler således om at inddrage brugerne i selve tilrettelæggelsen. Spørg brugerne og lyt til, hvad de siger, og inddrag deres erfaringer i aktiviteterne. Det kan også lade sig gøre i forhold til de meget svage og socialt isolerede brugere. Ved at inddrage og lytte til brugerne, anerkendes de som mennesker med rettigheder og visioner for, hvordan de gerne vil leve deres liv. Anerkendelsen er en social værdsættelse af brugeren og en anerkendelse af, at brugeren har noget at bidrage med. De frivillige Der er mange måder at være frivillig på, og det er en vigtig lære i forbindelse med at rekruttere og involvere frivillige i aktiviteter. Det er vigtigt, at projektet tager udgangspunkt i de ressourcer og muligheder, som de frivillige har. Alle typer af frivillige er vigtige i de enkelte projekter, men projekterne kræver forskellige kvalifikationer og forskelligt engagement. I nogle tilbud er det vigtigt, at der er kontinuitet, fx i besøgsordninger og på væresteder, hvor en langvarig og hyppig kontakt er afgørende for, at brugeren bliver hjulpet. I andre tilbud, fx store fællesarrangementer, er det vigtigt, at der er mange frivillige, der i korte tidsrum hjælper med at arrangere. Derfor er en gensidig forventningsafstemning mellem projektet og den frivillige hensigtsmæssig. I rekrutteringen af frivillige er det endvidere en god idé at målrette rekrutteringen til de fora, hvor sandsynligheden for at finde frivillige til et givet projekt er størst. Det er ligeledes en god idé personligt at opfordre potentielle frivillige til at deltage i et projekt. 11 V E J E T I L I N T E G R A T I O N

13 Fra bruger til deltager og til frivillig Frem for at tænke, at hele brugergruppen skal involveres aktivt i projektet, er det en god idé at bruge tid på de mest interesserede. I udviklingen af at få en bruger til at blive deltager, er det vigtigt at starte i det små. Det kan være at få de ældre til at hjælpe med at forberede det fælles måltid mad, det kan være at bede nogen om at låse for caféen, når alle er gået, og det kan handle om at inddrage de unge i renoveringen af deres værested ved at give dem indflydelse på indretning og ved at give dem mulighed for at hjælpe med at rive ned, male osv. Omdrejningspunktet er at fylde mere og mere på, når brugeren viser sig klar til det. 12 Organisering Et unikum ved frivilligt socialt arbejde er, at hjælpen og omsorgen fastlægges i selve mødet mellem brugeren og den frivillige. Derfor kan en klub eller et værested, der er organiseret i frivilligt socialt regi, tilbyde en højere grad af fleksibilitet og individuel tilpasning af tilbuddet til brugerne end fx kommunale tilbud. I etableringen af et tilbud er det dog vigtigt at overveje, om tilbuddet skal organiseres som en forening eller som et værested, hvilket i høj grad bør afhænge af målgruppen. Foreninger forudsætter, at brugerne betaler et medlemskontingent, og brugerne har mulighed for at stille op til bestyrelsen i foreningen. En forening lægger således op til, at medlemmerne har en regelmæssig og fast tilknytning til foreningen. Det er ikke altid, at den regelmæssighed og tilknytning passer til en målgruppe. I de tilfælde kan et værested være en bedre organisering, hvor brugerne ikke betaler for at komme i værestedet eller for at benytte sig af aktiviteterne. Værestedet kan derfor rumme grupper, der ikke har ressourcer, overskud eller lyst til foreningslivet. I organiseringen af tilbud er det også vigtig at overveje, om tilbuddet udelukkende kan bæres af frivillige, eller om der er behov for lønnede medarbejdere. Sådanne overvejelser kan gøres ud fra kendskab til fx størrelsen af målgruppen, varigheden af tilbuddet og behovet for støtte og omsorg. Tænk strategisk Samarbejde, netværk og koordinering af projekter kan bidrage til, at hvert enkelt tilbud bliver en del af en større helhed, og at det giver mulighed for at løfte integrationsindsatsen i fællesskab. Et enkelt projekt kan gøre en forskel for de brugere, der er involveret i det. Men i samarbejde med andre projekter kan forskellen og udbyttet blive meget større. Derfor er strategiske samarbejdsrelationer vigtige. Det betyder bl.a., at lokale samarbejdspartnere skal involveres i projektet, og at man i projektet overvejer strategisk, hvordan der kan skabes win-win-situationer: Hvem kan bidrage med noget til projektet og samtidig få noget

14 igen? Kan man fx indgå et samarbejde med den lokale produktionsskole om at hjælpe med at istandsætte lokaler som et led i undervisningen, og som kommer brugerne af projektet til gavn? Kan de unge drenge få et lommepengejob på den lokale café, hvor noget af indtjeningen går til projektet? At skabe strategiske samarbejdsrelationer forudsætter, at et projekt har en klar målsætning for, hvad brugerne skal have ud af at benytte projektet. At få skabt en målsætning og bygge projektet op om denne er også en tidskrævende proces, der kræver refleksion, samtidig med, at brugerne også inddrages i denne proces. 13 V E J E T I L I N T E G R A T I O N

15 FEM GODE RÅD: Lad klubtilbuddet foregå der, hvor børnene og de unge bor Ha et separat rum kun til aktiviteter for pigerne Vær opsøgende reagér på selv det mindste symptom Udvis forudsigelighed og konsekvens over for børnene og de unge Vigtige samarbejdspartnere er skole, nærpoliti, beboerrådgiver og boligorganisation 14 ET DAGLIGT KLUBTILBUD TIL PIGER OG DRENGE Hvis der i en børne- og ungegruppe er tegn på konflikter og normbrydende adfærd som fx, at nogle børn og unge laver hærværk og graffiti, eller at dele af børne- og ungegruppen er overladt til dem selv uden voksne til at holde opsyn og drage omsorg for dem, er der behov for at tilbyde disse børn og unge interessante og vedvarende aktiviteter, der kan inkludere dem i et fællesskab. Herigennem kan børns og unges færdigheder til at begå sig i det danske samfund styrkes, og en eventuel kriminel løbebane kan forebygges. Aktiviteterne kan foregå i et dagligt klubtilbud, der er organiseret i et frivilligt socialt regi og med en fysisk forankring det sted, hvor børne- og ungegruppen bor. Det kan typisk være i et alment boligområde. Omdrejningspunktet i klubtilbuddet består i, at frivillige og lønnede medarbejdere støtter børne- og ungegruppen i at passe deres skolegang, i at vise dem forskelligheden og mulighederne i det danske samfund samt er opsøgende og forebygger enhver form for begyndende problematisk adfærd blandt børnene og de unge. ET TILBUD FOR BÅDE DRENGE OG PIGER Blandt etniske minoriteter kan der være forskellige holdninger til organiseringen af aktiviteter, som piger og drenge deltager i uden for hjemmet og uden for familien. Som følge heraf kan

16 15 der være behov for at have kønsopdelte tilbud, men der er også gode erfaringer i eksisterende klubtilbud med at tilrettelægge tilbuddet, så både drenge og piger kan benytte sig af det samme tilbud. I et klubtilbud til både drenge og piger har det vist sig at være en god idé at indrette et særligt rum kun til pigerne, hvor de kan lave aktiviteter for dem selv som fx at synge og danse, og hvor drengene ikke må komme. Det særlige rum til pigerne udelukker ikke, at de også kan benytte sig af de øvrige aktiviteter sammen med drengene. For at det kan lykkes at rumme både drenge og piger i samme klubtilbud, er det nødvendigt, at forældrene har tillid til, at de lønnede og frivillige medarbejdere varetager opgaven med at værne om pigernes ærbarhed. Det er dog ikke en forudsætning, at der skal være kvinder blandt de frivillige eller lønnede medarbejdere. Et klubtilbud organiseret i frivilligt socialt regi giver mulighed for at tilrettelægge tilbuddet, således at hjælpen, støtten og omsorgen defineres i medarbejdernes møde med det enkelte barn. På den måde kan der kan tages hånd om individuelle problemstillinger og findes individuelle løsninger, der tilgodeser det enkelte barns situation i forhold til skole, familie og venner. V E J E T I L I N T E G R A T I O N

17 KONSEKVENS Overholder de ikke reglerne, bliver de sendt hjem og får STYR PÅ NORMER OG VÆRDIER måske først lov til komme igen efter en uge. Det er en alvorlig Det bærende element i et klubtilbud til børn konsekvens for dem. De har jo ikke andre steder at være end og unge, der skal støttes i at fastholde en hjemme, i skole og i klubben. skolegang og i at begå sig inden for alment En frivillig accepterede regler og normer, er at give børnene og de unge viden om både danske normer og værdier samt de normer og værdier, som kendetegner den kultur, børnene og de unge kommer fra. Det kan gøres igennem tilbuddet ved at fortælle børnene og de unge om at begå sig i forskellige sociale sammenhænge. Hjemme vil børnene opleve andre regler end i klubben og igen andre regler i skolen. De frivillige og lønnede medarbejdere kan lære børnene at aflæse samværsreglerne og at manøvrere imellem de forskellige regelsæt ved at forklare om de forventninger, normer og værdier, der er i forskellige sammenhænge. Et dagligt klubtilbud kan bidrage til at bringe konsekvens og forudsigelighed ind i børnenes hverdag ved at have klare regler for, hvad de må, når de er i klubben, og hvad der ikke tolereres. 16 FOKUS PÅ SKOLE OG SPROG En rød tråd i et dagligt klubtilbud til børn og unge kan være, at de skal udvikle deres sociale kompetencer og deres viden om det danske samfund, hvordan det virker, og betydningen af at tage en uddannelse. De skal lære, at de må arbejde og bruge tid på at dygtiggøre sig, og at der ingen smutveje er. En daglig kontakt til gruppen i klubtilbuddet kan støtte dem i at følge med i skoletimerne, lave lektier og selv tage ansvar for at klare sig godt i skolen. Lektiehjælp med lærere fra den lokale skole, frivillige og lønnede medarbejdere kan være med til at fastholde børnene og de unge i deres skolegang. I kommuner, der ikke tilbyder modersmålsundervisning, er der i eksisterende klubtilbud med mange børn og unge med anden etnisk baggrund gode erfaringer med at tilbyde modersmålsundervisning som én af aktiviteterne. På den måde kan tilbuddet være med til at støtte børnene og de unge i at kunne tale det samme sprog som deres forældre og bedsteforældre, der måske kan have begrænset dansk sprogkundskab. Således kan et klubtilbud bidrage til, at sproget ikke bliver en barriere for børnenes relationer til de ældre familiemedlemmer eller den familie, der stadig bor i hjemlandet. DER ER OGSÅ ANDET END LIVET I BOLIGBLOKKEN At udvide børnenes og de unges horisont ved at vise dem, at der er mange måder at bo og indrette sit liv på, kan ligeledes være et omdrejningspunkt i et dagligt klubtilbud. Ture med

18 klubben kan bidrage til at vise børnene og de unge en anden side af Danmark en side uden for deres boligområde. Derudover styrker turene de indbyrdes relationer blandt børnene og de unge. De får fælles oplevelser, de lærer at knytte sig til hinanden, og de får nogle ferieoplevelser, som de ellers ikke nødvendigvis ville få. EN TIDLIG INDSATS I de eksisterende klubtilbud er der gode erfaringer med, at opsøgende arbejde er en del af tilbuddet. En konstant opmærksomhed fra de frivillige og lønnede medarbejdere på dynamikken i børne- og ungegruppen er med til at sikre en tidlig indgriben, hvis nogen viser tegn på en grænsesøgende adfærd. Ved at reagere på selv det mindste tegn på destruktiv adfærd kan problemer tages i opløbet, så chancerne for at komme de involverede til hjælp er størst. Den opsøgende og tidlige indsats afhænger dog af, at de frivillige og lønnede medarbejderne har opnået tillid og autoritet i børne- og ungegruppen. Den kontinuerlige kontakt mellem medarbejderne og børne- og ungegruppen er med til, at børnene og de unge får tillid til de voksne, og at de knytter sig til dem og PROMPTE REAKTION GØR EN FORSKEL lytter til deres råd. Det er den tillid, som de Da vi fik færten af, at der var nogle af vores unge, der røg frivillige og lønnede medarbejdere kan bruge, hash, var vi over dem med det samme. Vi holdt øje med når de skal hjælpe et barn eller en ung ud af dem hele tiden dag og nat vi gik efter dem og så, hvad opståede problemer. de lavede og de vidste, vi holdt øje med dem. Vi fik også Udover at de frivillige og lønnede medarbejdere kan inddrage forældrene i problem- involveret de opsøgende medarbejdere i kommunen og nærbetjenten. Efter nogen tid, så var problemet løst. løsningen, er der i de eksisterende klubtilbud En frivillig gode erfaringer med også at inddrage andre professionelle så som den lokale skole, nærpolitiet, de opsøgende ungemedarbejdere i kommunen, boligorganisationen, beboerrådgiveren og ungdomsskolen. Desuden er der i de eksisterende klubtilbud gode erfaringer med at tilbyde børnenes forældre at deltage i oplysning og information, der kan klæde dem bedre på i forhold til at hjælpe og drage omsorg for deres børn. Aftenarrangementer med forskellige oplæg kan være en god måde at inddrage forældrene i deres børns klubtilbud. Eksempelvis kan der være temaer om skole hjem-samarbejde, opdragelse, sundhed og rusmidler. Tilbud om sådanne arrangementer kan skabe en kontakt til forældrene og lede til et samarbejde og til, at forældrene hjælper med at afholde forskellige større arrangementer. 17 V E J E T I L I N T E G R A T I O N

19 18 HVORDAN KAN ANDRE TILRETTELÆGGE INDSATSEN? I et dagligt klubtilbud til ca. 50 børn og 30 unge, der kommer på forskellige tidspunkter, er der behov for mindst to til tre lønnede medarbejdere og mindst seks til syv frivillige medarbejdere. Erfaringer i de eksisterende klubtilbud er, at det er en god idé at have en fysisk forankring af klubben der, hvor børnene og de unge bor, og at de lønnede og frivillige medarbejdere selv bor samme sted eller har en tæt tilknytning til boligområdet. En klubs tilhørsforhold til et boligområde kan være med til at øge sammenhængskraften i boligområdet og bidrage til, at klubben er på forkant med børne- og ungdomsrelaterede problemstillinger i boligområdet. Ved opstart af et klubtilbud kan der være behov for at søge bistand i boligorganisationen og hos en eventuel beboerrådgiver. De kan ofte være behjælpelige med at finde egnede lokaler og ansøge om midler til opstart af en klub. Puljer under Socialministeriet kan være ét sted at søge midler til indkøb af materialer, forbedring og tilpasning af fysiske faciliteter til børnene og de unge. Derudover kan der søges midler i fonde og via 115 i Lov om Social Service. I forbindelse med at søge midler til ansættelse af lønnede medarbejdere kan det ofte være en god idé at søge råd og vejledning hos kommunen og boligorganisationen. Klubtilbuddet kan være organiseret i en forening med en valgt bestyrelse, hvor børnene og de unge er medlemmer. Der kan TILLID TAGER TID AT OPBYGGE. være et medlemskontingent eller brugerbetaling i forbindelse med ture og udflugter. Det I starten blev vi betragtet som stikkere, men de mange små eksempler på, at problemerne er taget i opløbet, og at vi er dog vigtigt at fastsætte kontingentet og har kunnet hjælpe forældrene, har gjort, at der er skabt tillid brugerbetalingen, så det ikke afholder nogen til os. Jeg tror, at vi har gjort rigtigt i at tage udgangspunkt fra at deltage, fordi det er for dyrt. i dem, der ville hjælpes. Siden er mere modstandsfyldte kommet på banen og vil også gerne have hjælp nu. En frivillig

20 19 V E J E T I L I N T E G R A T I O N

21 FEM GODE RÅD: Lav klare aftaler med forældrene Få pigerne til at føle sig hjemme i klubben Vær parat til, at antallet af piger kan variere fra gang til gang Byg flere aktiviteter på, når pigerne er klar til det Bestræb, at både danske og etniske piger kommer i klubben 20 EN PIGEKLUB Der er etniske piger, der er afskåret fra at deltage i almindelige fritidstilbud. Det kan skyldes, at forældrene ikke ønsker, at pigerne skal deltage i et tilbud sammen med drenge på grund af forældrenes syn på pigers ærbarhed, eller fordi forældrene mangler kendskab til fritidsmulighederne eller ikke har råd til betale for dem. Disse piger har derfor ofte ikke de samme muligheder som jævnaldrende piger for at have et teenageliv med veninder og fritidsinteresser. Der er derfor behov for at tilbyde etniske piger aktiviteter, der kun er for etniske og danske piger, og som tilgodeser og imødekommer forældrenes krav om et kønsopdelt tilbud. Herved kan de etniske piger få mulighed for at blive en del af et fællesskab med jævnaldrende piger, hvor de kan opbygge betydningsfulde relationer og få udviklet deres sociale færdigheder. Aktiviteterne kan foregå i en pigeklub i frivilligt socialt regi. Pigeklubben kan være organiseret af en gruppe frivillige kvinder og være et ugentligt tilbud til danske og etniske piger. Klubben kan også være organiseret som et dagligt tilbud, hvor der er både lønnede og frivillige medarbejdere.

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

ETNISKE MINORITETER, FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG INTEGRATION

ETNISKE MINORITETER, FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG INTEGRATION 06:16 Gunvor Christensen Stine Røn Christensen ETNISKE MINORITETER, FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG INTEGRATION AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG PERSPEKTIVER 06:16 ETNISKE MINORITETER, FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Politiske mål og delmål

Politiske mål og delmål UNGEPOLITIK 2013 Politiske mål og delmål Indhold FORORD... 3 POLITISKE MÅL... 4 1. UDDANNELSE... 5 2. TRANSPORT... 5 3. FRITID... 6 4. ARBEJDE... 6 5. SOCIALT... 7 6. DEMOKRATI... 7 SAMMENHÆNG... 8 Ungepolitik

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere