Medvirkende: 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medvirkende: 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2"

Transkript

1

2 Medvirkende: Forside layout: Ide, tekst, layout og foto: Tilretning, korrektur og tryk Jens Kragelund Christensen Biologisk Central/Peter Askjær-Friis MødeCenter Frederiksberg 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2

3 Lindevangskolen indvies i 1929 Starten på skolehaverne i 1932 Få år efter Lindevangskolens indvielse i august 1929 ansøgte viceskoledirektør Sofus Franck, Frederiksberg Kommunalbestyrelse gennem skolekommissionen om at inddrage det areal, der lå øst for Lindevangskolen til skolehave. Arealet havde gennem mange år været brugt som kolonihaver af beboerne i det tæt bebyggede indre Frederiksberg. Der var i midten af attenhundrede og begyndelsen af det nittende århundrede drevet en pædagogisk tanke op gennem Europa om at benytte skolehavearbejdet som en vigtig undervisningsdisciplin i folkeskolen. Denne pædagogiske tanke nåede også Frederiksberg. Den første skolehave blev anlagt ved Skolen på Duevej i 1909, hvor undervisningen i skolehavegerning blev varetaget af lærer Jørgen Pedersen. I udlandet blev der vist stor interesse for skolehavearbejdet, her skal nævnes at i Sverige har 38% af skolerne skolehavearbejde, og i Oslo (Kristiania) findes skolehaver ved alle byens folkeskoler. Se hvad viceskoledirektør Sofus Franck skriver om anlæggelse af skolehaverne. Sofus Johan Christian Franck ( ) lærer ved Frederiksberg kommunale skolevæsen, viceskoledirektør 1919 og skoledirektør I betragtning af voksende Erkendelse af Skolehavearbejdets store Pædagogiske og Sociale Betydning og i Forbindelse med den af Kommunalbestyrelsen nytrufne Beslutning om Indretning af Parkanlæg paa den Reebergske Grund (nu Lindevangsparken) skal jeg derfor tillade mig at forespørge, om der var Mulighed for, at Skolevæsnet kunne faa overladt det Areal Øst for Lindevangsskolen, som f.t. optages af Forsømte Kolonihaver til en Skolehave. Skolevæsnet ville hermed ikke alene faa en Værdifuld og særdeles Ønskelig Udvidelse af sit Skolehaveomraade, men der vil inden for disse Omgivelser kunne Skabes et Liv og et Arbejde, der vil kunne danne et smukt Sidestykke til Parkanlæggets, og Lindevangsskolen ville hermed faa en saa smuk Indramning, som en Skole kan ønske sig. Ærbødigst Sofus Franck Skolehaven l side 3

4 Skolehaverne Forslaget til anlæggelse af skolehaver bliver udført af Teknisk forvaltning og tiltrådt af Kommunalbestyrelsen d. 9. maj Ewaldsens Vej Havehus Dalgas Boulevard Skolehaverne ligger på matr. nr. 30 b mellem P.G. Ramms Allé Dalgas Boulevard Ewaldsensvej. Selve grundens størrelse er på km 2 og var dengang Lindevangskolen blev planlagt, tænkt udlagt til høj bebyggelse. Salget af grunden blev imidlertid sat i bero, da Kommunalbestyrelsen ønskede en samlet plan for Dalgas Boulevard med hensyn til det planlagte store parkanlæg (Lindevangsparken) på modsatte side. Skolehaverne ved Lindevangskolen Lindevangskolen blev indviet d. 14. august Siden 1932 har der været dyrket grøntsager og blomster i skolehaverne. I de første mange år var skolehaverne åbne for elevernes havearbejde 2 gange om ugen i tidsrummet kl kl En af skolens lærere havde i dette tidsrum åbnet for redskabsskuret og kunne hjælpe og vejlede. I 30 erne og 40 erne gav de dyrkede grøntsager fra skolehaverne et tilskud til familiens husholdning. Senere blev arbejdet i skolehaverne en aktivitet, som skolens elever mere eller mindre frivilligt kunne passe efter skoletid. De sidste skolehaver for elever sluttede omkring 1965, hvorefter lokale pensionister overtog arbejdet og fornøjelserne med haverne. Pensionisterne dyrkede både grøntsager og prydplanter og hyggede sig i haverne med fællesskab og kaffe. Disse pensionister havde nyttehaver frem til midten af 80`erne. P.G. Ramms Allé Som det ses på plantegningen var der påtænkt et havehus på 30 kvt.m. ud mod Ewaldsensvej, men dette bliver sparet væk i den endelige plan med den begrundelse, at der burde kunne findes et kælderrum på skolen til haveredskaberne. Sammenlagt blev de samlede udgifter i forbindelse med anlæggelsen af skolehaverne på kr. 5900,00. Omkring 1990 eksperimenterede Jytte Abildstrøm med økologisk dyrkning af forskellige kornsorter og blomster. Der ud over havde indvandrerkvinder som en del af deres danskundervisning små haver, hvor der blev dyrket forskellige grøntsager. Samtidig havde lærere og elever små jordstykker, hvor de dyrkede forskellige afgrøder, som en del af undervisningen i natur/teknik. Skolehaven l side 4

5 Viktor Pedersen erindrer sin skoletid Viktor Pedersen fortæller: Jeg gik på Lindevangskolen i perioden I 1. klasse startede jeg med at have frk. Borgstrøm og senere frk. Buch og fra 6. klasse (1. fri mellem) N.O. Nielsen og af andre lærere igennem min skoletid kan jeg nævne hr. Rønne, hr. Eichorn, Cowboy Jensen, hr. Knudsen og hr. Ranbøll m. fl. Jeg mener, at det var i 5. klasse, at man kunne blive tildelt en skolehave, og sådan én måtte jeg da eje. Men det varede ikke længe, før den igen blev taget fra mig, grunden var, at mine gulerødder visnede inden de var høstmodne, og at radiserne aldrig kom op i dagens lys. Mine interesser var mere til fodbold, og jeg glemte grøntsagerne, men jeg meddelte dog læreren, at jeg da syntes, at det der med skolehaver var en god ide! Hvorpå jeg fik besked på at fise af. Siden denne oplevelse har jeg måttet indrømme, at jeg absolut ikke har og aldrig har haft grønne fingrer, det gælder udover grøntsagerne også for blomster i alle afskygninger (selv kaktusser og tidsler). Det kunne have været i Viktor s skoletid - En ungersvend falder næsten i staver i samtale med en sød pige - Lugearbejdet er midlertidigt indstillet. At falde i staver betyder: at miste orienteringen om det oprindelige arbejde. Skolehaven l side 5

6 Inge Nyeland Inge Nyeland tænker tilbage til sin skoletid: Året er Vi er i april. Et nyt skoleår er lige begyndt. 4. Bb skal have en ny lærer i geografi og naturhistorie: hr. Toft. Vi er meget forventningsfulde. Det er nemlig ham, der har skolehaverne. Vi er mange, der melder os for at få de attråværdige jordstykker, og møder talstærkt op en af de første eftermiddage i april. Kommunens gartnere har været der i forvejen og pløjet og harvet området, og nu skal vi til. Træpinde sættes i jorden langs den lange midtergang og i yderkanterne langs skolen og Dalgas Boulevard, og snore trækkes fra pind til pind mellem dem. Så stiller vi op på række og går i gåsegang med små skridt langs snorene og får derved trampet stier, der løber langs jordlodderne på deres lange led. Nu er det enkelte haveareal afgrænset. Så går det løs med kultivator og rive. Hr.. Toft er meget striks. Det varer længe, før han er tilfreds. Men endelig oprinder dagen, hvor såningen begynder: Snore trækkes nu på arealets lange led, dvs. på tværs af de enkelte lodder. Vi udstyres alle med en plantepind. Langs den spændte snor ridses en rille. Hver elev får omhyggeligt tildelt lidt frø, der fordeles jævnt i rillen. Med to fingre dækker vi frøene i rillen, banker let derover med knoerne og skjuler derpå rillen med løs jord. Så er den række færdig og vi er klar til næste. Til slut vandes det tilsåede område. På samme måde går det med 3 rækker gulerødder, 2 rækker rødbeder, snitbønner, voksbønner, salat, kål, græskar og 2 slags blomster. Enkelte områder tilsås ikke. Her skal plantes tomater og udplantes salat. Alt sås og plantes kollektivt i snorlige rækker. Det ses tydeligt og nydeligt, når de grønne rækker dukker op. Æstetikeren hr. Toft bliver tilfreds, eleverne pavestolte, naboerne nyder fra deres vinduer det flotte ensartede syn. Elevdemokrati er der ikke meget af, og dog på området nærmest Ewaldsensvej får de store, III og IV mellem, lov til at vise deres individualitet og selv bestemme, hvor rødbederne skal sås. Hver eftermiddag er der åbent et par timer i skolehaverne. I sommerferien skubbes åbningstiden et par gange om ugen til om aftenen, så forældrene efter arbejdstid kan tage over, mens børnene er på feriekoloni. Tiden går med at luge, vande, tynde ud, fjerne ukrudt, nippe tomater og få en hyggesnak med hr. Toft på bænken. Ellers er det kun at vente, til grønsagerne er modne og kan tages med hjem. Jeg mindes, at der altid hele vinteren var syltede græskar og grønne tomater på middagsbordet. Inge Nyeland Tidl. skolehavedyrker The Flower-power-man Carl von Linné levede fra 1707 til Han var Sveriges og en af verdens største naturforskere og er især kendt som botaniker. Carl von Linné var en meget alsidig forsker. Hele naturen var hans forskningsfelt og alle planter, dyr og mineraler skulle beskrives og systematiseres. I 1700-tallet kaldtes Linnés arbejdsfelt for naturalhistoria. Heri indgik det, vi i dag kalder botanik, zoologi og mineralogi. Altså videnskaberne om planterne, dyrene og bjergarterne. Efter skolegang i Växjö i det centrale Småland, begav Carl von Linné sig til Lund i Skåne, hvor han læste ved universitetet, og senere til Uppsala, hvor han studerede medicin. I 1741 blev han professor i medicin og naturalhistoria ved Uppsala Universitet. Carl von Linné blev adlet i Indtil da havde han heddet Carl Linnaeus. Navnet Linnaeus er den latinske navneform for ordet lind og tyder på at han har tilhørt de lærdes rækker, ellers skulle Carl von Linné have heddet Carl Nilsson efter sin far. Hvert svensk landskab har sin egen blomst og Smålands landskabsblomst, linnean, er opkaldt efter områdets store søn. Skolehaven l side 6

7 Vi har en skolehave Vi ved, at jo tidligere børn får positive oplevelser med naturen, jo større bliver grundlaget for, at de udvikler en grundlæggende kærlighed til naturen og alt liv. Det er børnenes egen hverdag og naturen i nærmiljøet, der danner udgangspunkt for de direkte sansemæssige erfaringer. Det er i skolen, at direkte og konkrete sanseoplevelser står deres prøve med den teoretiske undervisning. Uden konkrete sanseoplevelser ingen læring. Børn skal have let adgang til at opleve den natur vi har i byen. De skal ikke nødvendigvis tage med bus og tog ud til der hvor, vi tror naturen befinder sig. Der er masser af natur i byen til at gå på opdagelse i. Vi har vore parker, Lindevangsparken, Frederiksberg Have, Søndermarken og så er der sprækkerne mellem fliserne i fortovet, hvor mælkebøtter stikker deres gule hoveder frem om foråret. Selv en fuglekasse på cykelskuret i baggården kan give en stor naturoplevelse. På Lindevangskolen har vi en skolehave Hvert forår modtager alle klasser et tilbud om et stykke jord i skolehaverne. Hvert jordstykke har en størrelse på mellem km 2. Klasserne har i gennemsnit haver 2 3 år, hvorefter de bliver interesserede i andre ting. Der er aldrig forbundet tvang med arbejdet i skolehaverne. De fleste elever er interesserede, og de elever som finder det helt ude i hampen at stikke fingrene i jorden, kan sætte sig på en bænk i solen og se på. Som regel sidder de ikke længe, deres interesse og nysgerrighed vækkes, når de oplever kammerater og lærere i aktivitet. Et stort engagement er uvurderlig for barnet og læreren bliver et eksempel til efterlevelse. Skolehaven l side 7

8 Jytte Abildstrøm fortæller Økologisk bevidsthed og dyrkningsmetoder vinder frem. Jytte Abildstrøm eksperimenterede med økologiske dyrkningsmetoder i skolehaverne omkring 1990, forøvrigt vejledt og inspireret af svenskeren Staffan Bjørklund fra Pegasus Trädgård i Høg (www.sbteater.se). Naturen er mit livsfundament. Jeg var 6 år, da krigen kom, og jeg husker endnu, hvordan naturen forblev mit og min families holdepunkt i en svær tid. Naturen var der, uforanderlig på trods af krigen, og jeg kunne forholde mig til erantis, der blomstrede og græsplænen, vi gravede op, så vi kunne få flere kartofler. Naturen er min store trøster og min store glæde. Min mor og far har på fornem vis vist mig, hvor stor en gave naturen er og har givet mig respekten for naturen gennem min opvækst. Jeg tror, at forældrene kan spille en stor rolle og give deres børn naturforståelse, lige fra det spæde frø, der sås, til maden på bordet. Voksnes store opgave er, at fortælle børn om den uberørte side af naturen og samtidig fortælle, hvordan vi også bruger naturen at der kan komme mad fra den. Vi skal passe på vores jord. Økologi er at holde hus med jorden. Det nytter ikke kun at tage fra naturen, vi skal også give noget tilbage. I stedet for at ignorere og være skræmte over, at naturen er ude af balance, bør vi tale om det. Hvad kan vi selv gøre? Vi kan alle gøre os mere umage med at passe på naturen. Det kan jeg også. Jeg har taget initiativ til at bygge Det økologiske Inspirationshus, som ligger lige ved mit teater Riddersalen i Allégade 7-9, på Frederiksberg. Her kan alle komme forbi og få inspiration til, hvordan man selv kan leve mere miljørigtigt. Jytte Abildstrøm eksperimenterede med økologiske dyrkningsmetoder i skolehaven omkring Jytte Abildstrøms råd til familier der vil leve mere miljørigtigt: Få en lille nyttehave - om det så er en kartoffel i en urtepotte, så er det bedre end ingenting Komposter - hvis I har have Lav regnvandsopsamling Vis bevågenhed og glæde over, hvad der kommer op af jorden, alene det giver børn forståelse for naturen Lær børnene at så, luge og høste Økologi fra skolehaverne Kort om økologi Betegnelsen økologisk benyttes i dag som en betegnelse for, at der produceres i samspil med naturen og at der passes på miljøet. Der udstedes nogle minimumskrav fra EU om, hvordan og hvorledes produktionen skal foregå, for at varerne kan godkendes som økologiske. Økologiske produkter er som udgangspunkt uden sprøjtegifte. Der bruges færre eller ingen sprøjtemidler i planteproduktionen. Det er kun lovligt at bruge 38 ud af de 350 forskellige tilsætningsstoffer, der er tilladt i andre fødevarer. Dyrene i økologisk avl har også gode vilkår. De kan gå frit omkring i et miljø med frisk luft og leve så naturligt som muligt. Skolehaven l side 8

9 Kompostbeholder i den økologiske skolehave Vores kompostbeholder er snart klar til fornyelse, men kan lidt endnu før siderne falder sammen. Det er vigtigt i en økologisk skolehave at have en god kompostbeholder. Fra denne får vi fin kompostjord til jordstykkerne. Børnene oplever naturens kredsløb de lærer at forstå hvor vigtigt det er, at vi ikke kun tager fra jorden (høster), men også giver tilbage. Muldindholdet og jordens struktur forbedres ved brugen af kompost. Kompostorm Der er aktivitet af hvirvelløse småkravl i kompostbeholderen. Her ses en mængde brandorm, som har navn efter deres stærke røde farve. Brandorm også kaldet kompostorm er 8 12 cm lang. Furerne mellem leddene er gullige. Denne art findes i enorme mængder i kompostbeholdere og andre bunker af vissent plantemateriale. De er specielt gode som de første nedbrydere til findeling af det grønne materiale, herefter tager bakterier m.m. over. Skolehaven l side 9

10 Mens vi venter på foråret, rengøres skolehaverne Sidste års planter har dækket jorden og beskyttet mod vinterens frost - nu køres de visne planterester til kompostbeholderen, så gartner Mogens kan komme til jordlodderne med sin fræser. Mogens er overgartner hos Vej og Parkafdelingen i Frederiksberg Kommune. Mogens kommer hvert år, når jorden i skolehaverne er ved at nå den rette temperatur, så elevernes arbejde med at så og lægge kartofter kan begynde. Uden Mogens og hans store fræser ville vi have store problemer med at få gjort skolehaverne arbejdsklare. Skolehavernes første blomster byder foråret velkommen - vi kalder dem forårsbebudere. Skolehaven l side 10

11 Dan Arnoldi om tiden i skolehaverne Det var i slutningen af krigen, helt nøjagtig d. 1.april 1944 om morgenen, hvor jeg for første gang stod i aulaen på Lindevangskolen og sang morgensang med den daværende inspektør Kaj Handberg som forsanger. Det jeg oplevede var helt nyt for mig. Det var jeg ikke vant til fra Skolen på La Cours Vej, som jeg kom fra og hvor jeg havde tilbragt de første fem år af min skolegang. Efter morgensangen forsvandt alle eleverne ud i alle fire verdenshjørner til deres respektive klasselokaler kun Evy, Alex og jeg stod alene tilbage. Evy blev hentet af Axel Hansen og Alex og jeg blev hentet af frk. Sørensen. De to lærere var klasselærere for os de næste 4 år, for henholdsvis Aa og Bb klassen som så herefter blev slået sammen til en realklasse, hvor vi tog vores realeksamen i I slutningen af krigen blev skolen lukket fordi tyskerne overtog skolen til deres flygtninge. Det betød, for min klasse, at undervisningen blev flyttet til Solbjerg kirke på Howitzvej, hvor der var et menighedslokale, som ikke blev benyttet af spejderne til møder. Her fik vi undervisning et par timer om dagen. Det var let for mig, idet jeg boede på Howitzvej og kun havde få hundrede meter til skolen. En af de ting, som vi kunne beskæftige os med på Lindevangskolen, udover undervisningen var, at vi kunne få et stykke jord ud mod Dalgas Boulevard, som var udlagt til skolehaver. Havernes størrelse var 2 x 3 meter, og hver have skulle udstyres med et skilt med navn og klasse. Det var hr. Toft som styrede skolehaverne med fast hånd, d.v.s. at haverne skulle passes punktligt, og hvis de ikke blev det, blev de taget fra en og man blev smidt ud selv i sommerferien eller ferier skulle der være orden, så måtte man finde en eller anden, der kunne passe dem, mens vi var på ferie. Værktøjet som vi skulle bruge kunne vi låne af hr. Toft, og det skulle være rengjort ved afleveringen. Vi skulle selv anlægge haven, d.v.s. vi plantede som regel blomster hele vejen rundt i kanten af haven, så det meste af sæsonen kunne vi plukke blomster og tage med hjem. Det største udbytte vi fik ud af jorden var purløg, persille, løg og gulerødder. Men det der tog den største plads var græskar, og det var en sport, at få dem så store som muligt, og de kunne blive enorme. Vi fik megen tid til at gå i skolehaverne, vi passede haven hver dag og vi var stolte af den. Sådan oplevede vi skolehaverne i slutningen af fyrrene. Dan Arnoldi Årgang 33. Skolehaven l side 11

12 Bo W. Andreasen Skolenhaverne er et grønt læringscenter I de 9 år jeg har været ansat på Lindevangskolen, har skolehaverne altid været fristedet, værestedet - et stykke natur..og ja, helt sikkert også et stykke kultur - skabt og ændret af elever og lærere i fællesskab forår, sommer, efterår og vinter. Stadig er det den perfekte og behagelige ramme for læring, for opdagelse og udforskning, og for stimulering af alle sanserne - selvom det ofte har krævet slid, sved og vabler. År efter år har det samme scenarie sig gentaget sig: Klargøring af jorden og dermed elevernes indædte kamp mod ukrudtet. Kroppen bruges, der luges, der rives, der kultiveres, så jorden er som støvsuget for alt andet end lige netop jord. Skolehaverne er et økologisk arbejdsintensivt agerbrug i mikroformat! Vi eksperimenterer med forskellige kornsorter Skolehaven l side 12

13 Man fornemmer hurtigt, at eleverne føler et stort ansvar for deres jord. Bevares - bølgerne kan gå højt, når der i grupperne skal planlægges og arbejdet fordeles, men det er jo fordi, det hele skal være så godt. Skolehaverne er samarbejde alvor på en god måde. Skolehaverne en synonym med børneglæde. Det er glæden ved at se, at gulerødderne, solsikkerne og majsen er på vej op. Denne børneglæde er en umiddelbar hyldest til livet. Efteråret er hektisk, hvor vi graver kartofler op. Der tælles og tælles, og knap bliver greben fjernet, før kartoffelplanten overfaldes af små børnehænder. Eleverne ser, at deres arbejder giver afkast bare kartoflerne bliver til pomfritter (pommesfrites) Men eleverne oplever også også, at høsten kan slå fejl at naturen driller. Pokkers også, at ringduerne igen trak ærteplanterne op øv! De 4 kornarter, dem kan vi ikke komme udenom og skal vi ikke tage den gode gamle spelt med hvem har spist speltbrød? Mange børn har sjældent eller aldrig været tæt på en kornmark ja det skulle da lige være med skolen på tur. Bl.a. derfor er skolehaverne af stor værdi. Skolenhaverne er et grønt læringscenter! Langsomt, men sikkert er skolehaverne krympet først blev SFO en bygget, og så kom det overdækkede bålsted. Nu skal der stoppes, så denne enestående oase bevares til gavn og glæde for mange fremtidige generationer. Skolehaverne er et væld af indtryk, der konstant afløser hinanden. Det kan være en bænkebider, en jordskolopender eller en kålsommerfuglelarve, der nyder sit liv i det økologiske kålhoved. Pludselig flyver det hvide c forbi eller er det nældens takvinge? Her er bare Børnene har fremstillet et fugleskræmsel for at holde kvarterets duer væk. De ynder at holde fællesspisning i vores skolehave efter vi har sået. så mange dyr dyr man aldrig nogensinde har lagt mærke til. Skolehaverne bliver indgangsporten til en helt ny verden, og børnene fascineres og vil lære. Med lærerens hjælp afløses fordomme og angst med viden. Vh. Bo W. Andreasen Skolehaven l side 13

14 Lærer Andersen i skolehaverne Jon Andersen, der er klasselærer i vores 3x fortæller: 2x fik skolehave sidste år! Der var virkelig gang i de grønne fingre i skolehaverne, da alle vores forspirede planter fra klasseværelset skulle udplantes på rækker i vores jordlod. Det lille område blev delt i fire lige store lodder, og det var op til de enkelte grupper, hvordan de ville arrangere planter i netop deres have. Det blev til fire helt forskellige haver. Børnene havde lært at planter behøver jord, vand og luft for at kunne spire og gro. Det skulle også være varmt nok, så de små planter kunne klare at komme ud af klasseværelset. Det blev til en meget spændende proces, lige fra frøsåningen, til planterne blev plantet ud, og vi kunne se dem vokse og sætte frugt. Børnene arbejder godt ude i det fri, og får her en større fornemmelse for plantelivet, end de ville få ved at studere en bog. De mange blomsterpinde inddeler de enkelte små bede, kun børnene selv ved, hvilket jordstykke der tilhører hver især. Skolehaven l side 14

15 Forårsaktiviteter i skolehaverne Børnene holder af at forberede jorden til såning og udplantning. Der graves, rives og der fjernes sten og småpinde. Utålmodigheden efter at lægge frøene i jorden er stor. Det er tidligt forår og det kan give falske forventninger om at varmen er kommet for at blive. Selv om luften er lun kan jorden stadig være for kold til at frøene kan spire. u Ganske få bybørn har prøvet at arbejde med haveredskaber før. Hvordan og til hvad haveredskaberne benyttes kan være ganske ukendt for børnene - for ikke at tale om redskabernes navne. Der arbejdes med riven så ivrigt, at der opstår store fordybninger i den ellers plane jord, men læreren skal ikke fortvivle, til slut er det hele ganske flot. Skolehaven l side 15

16 Jesper Clausen informerer om A-gruppens arbejde i skolehaverne A-gruppen på Lindevangskolen har gennem de sidste 3-4 år arbejdet meget i vores skolehave. Den er gennem tiden blevet ændret/ udviklet/forvandlet til den oase, den er i dag. Hele grundideen bag det meget arbejde i skolehaverne, bunder i en pædagogisk tanke om at meget aktive elever, vil kunne få afløb for meget af deres indre uro, ved at bruge deres hænder. Siden er elementer som stolthed over resultatet, glæden ved at være i frisk luft udenfor, tværfagligt arbejde og ansvarsbevidsthed blevet tilføjet, som naturlige dele, af det at være nede i skolehaverne. Når vi går i skolehaven, er der naturligvis en del lærerstyring, men eleverne har også selv meget indflydelse på, hvad der skal ske. Betydningen af dette er meget stor. Eleverne må gerne medbringe egne planter, komme med idéer til forbedringer i skolehaverne (så som opsætning af en bænk og lign.) og denne medindflydelse giver eleverne en stor ansvarsfølelse overfor haverne. En af de bedste ting, der er blevet lavet i skolehaven, er lægningen af flisegangene. Dette har haft den betydning, at man nemt kan komme til planterne og at gæster kan nyde haverne uden at få beskidte sko. At arbejde i og med en have, er en kontinuerlig proces. Selvom det bliver efterår og vinter, er der arbejde at gøre. Naturligvis er hoveddelen af arbejdsbyrden, placeret om foråret og sommeren, og det er da også her vi lægger flest timer. Om efteråret høster vi frugterne af arbejdet, samt forbereder haverne til vinterens komme og næste års vækst. Det gør vi blandt andet ved at plante kvælstofberigende planter, såsom sennep. Plan over planternes placering på jordstykket En elev beskriver arbejdet i skolehaverne således: Vi planter planter og vi fjerner ukrudt. Vi henter kartofler og vi bruger dem til hjemkundskab. Vi laver mad med dem og vi laver også kartoffelsuppe. Vi har også taget grønkål og de andre spiste det. Jeg synes, at det er sjovt at være i skolehaven fordi, det er sjovt når jeg fjerner r ukrudt. Skolehaven l side 16

17 En svensk studerende ved det biovidenskabelige fakultet udarbejder kandidatafhandling om skolehaver. Her interviewes lærer Jesper Clausen om arbejdet Skolehaverne er et pædagogisk værksted. Skolehaverne har et stort pædagogisk potentiale til undervisningen i klasseværelset. I skolehaverne er læringen konkret og elevens arbejde og aktivitet simpel, men fremadrettet. Eleverne får en oplevelse af jordens beskaffenhed, temperatur og fugtighed. Skolehaven l side 17

18 Krydderurter & lægeurter I 1998 blev skolehavernes krydder-og lægeurteafdeling indviet, med støtte fra Folkeoplysningslovens pulje til nye initiativer (5% puljen). Der blev indkøbt 21 betonringe hos Kalk og Mørtelværket hvor de forskellige urter blev udplantet. Her kan børnene se og smage på de krydderurter live de kender fra pizzaen og spaghettisovsen. Vi fortæller om middelalderens brug af lægeurter, om kloge koner og hvilke planter de tilrejsende munke indførte. Morgenfrue De fleste af os kender de glade gul-røde blomster, som blomstrer flittigt hele sommeren. De friskplukkede kronblade tager sig godt ud i salat og smager som mild peber. Vigtigst er dog urtens anvendelse i cremer og lotion. Den virker rensende og lindrende på huden. Tropaeolum Tallerkensmækker, fattigmandskarse, landløber og sikkert flere navne har denne storblomstrede urt. Den smager kraftigt af karse og kan bruges som tilbehør i salater. Dronning Ingrid kunne godt lide at pynte med de smukke blomster på toppen af salater. En frisk og flotblomstrende urt, som holder frem til frosten kommer. Skolehaven l side 18

19 Salvie Salvie er lovprist gennem historien. I mange lande er den især kendt for sin evne til at forlænge livet. Koges sammen med fedtholdigt kød gris gås og pølser. Den findeles og blandes i maden. Medicinsk gavner den fordøjelsen og er antiseptisk. Rosengeranium Rosengeranium var i vores bedsteforældres tid en meget populær stueplante. Den blev bl.a. kaldt ørepineplante og her kommer forklaringen: Når en person havde ørepine blev et blad presset og rullet til en lille kugle og puttet i det smertefulde øre og ørepinen forsvandt. Videnskaben har i dag fundet ud af at der er dulmende og bedøvende olier i geraniumbladene, så derfor! Oregano Oregano bruges i forskellige saucer og er specielt elsket af børn i kødsaucen til spaghetti samt i pizzaer. Børnene smager på de friske blade og kan så fornemme smagen fra pizzaen. Kan drikkes som te og skulle være god mod hoste og hovedpine Rosmarin betyder oprindelig duggen fra havet og har en speciel plads i manges hjerter. Den har fundet anvendelse i køkkenet og i medicinen siden tidernes morgen. Den bruges især til lam, gris og bagte kartofler, og det siges at den styrker fordøjelsen ved fede spiser. Som te hævdes den at løse op for nervøse spændinger og uro. Rosmarin Skolehaven l side 19

20 På krible-krable-jagt i kompostbeholderen Hvad kompostbeholderen gemmer Det giver altid gevinst at gå på krible-krable-jagt i kompostbeholderen. Det er vigtigt at give børnene mulighed for at udvikle deres nysgerrighed så tidligt som muligt. Nysgerrigheden befordrer ønsket om yderligere viden, om det der er interessant lige nu. Vi siger, at den viden børnene får tidligt, bliver til de knager, som fremtidige nye informationer kan hænges på. Skolopender Skolopendere skelnes fra tusindben ved at have flade kroppe. De kan presse sig ind gennem den mindste sprække for at skjule sig eller finde føde. Tusindben Tusindben æder af døde blade, svampe og rådnende træ. De ruller sig sammen, hvis man rører ved dem. Bænkebider Bænkebidere æder rådnende blade og træstykker. I modsætning til insekter skal de leve fugtigt. Ørentvist Ørentviste er lette at kende på deres lange klosakse. De lever af blade og andre insekter. Skolehaven l side 20

21 En arbejdsplads i det fri Aktiviteter i naturen (her i skolehaverne) medfører, at eleverne skal samarbejde. Herved lærer børnene at tage et medansvar for undervisningens indhold. Samtidig lærer de vigtige sociale samværsregler og værdinormer i fællesskabet. På de to store plankeborde under carporttaget ved Biologisk Central kan der arbejdes med jord, potter og planter uanset vejret. Her må der gerne grises, fordi det her er let at feje op med en gårdkost. Med mobiltelefonens kamera fotografer vi forårsblomster Digitale billeder kan som data bearbejdes hjemme i klasseværelset og måske indgå i mindre rapporter om forårets blomster i natur/teknik undervisningen. Krokus er en af vore tidligste forårsbebudere, der allerede bloms trer i februar mar t s. Der findes ca. 75 arter, hvor nogle blomstrer om efteråret, bl.a. den hvorfra vi får safran (støvdragerne). Krokus kan fint lægges i græsplænen, hvor man kan lave helt tætte blomstertæpper, som kendes fra Kongens Have i København og fra vores egen Frederiksberg Have. Milebrænding et eksperiment med historiske rødder I 5000 år er der blevet brændt lertøj i Danmark. Man graver en fordybning i jorden og den bliver fyldt med halm og det lertøj, der skal brændes. Der bliver stablet brænde omkring lertøjet, og det hele dækkes med græstørv. Der bliver sat ild til milen og efter 3 4 timer bliver milen dækket tæt til og står til næste dag, hvor den åbnes og det færdige lertøj tages ud. Skolehaven l side 21

22 Stiklinger plantes ud i potter Stykker af pil blev skåret tidligere på året, og har stået i et glas med vand i en periode, til pilestykkerne dannede rødder. Så er det tid til at plante de små pilestykker om i små potter, så de kan vokse op til små piletræer. Det er en god oplevelse for eleverne, at kunne hjembringe et lille træ til udplantning og kunne følge det, mens det vokser sig stort. Eleverne lærer her den ene af plantelivets formeringsform - den vegetative. De får faktisk eksamensviden forærende og glemmer den ikke. Blomsterfrø udsås til forspiring i minidrivhuse Skolehaven l side 22

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011 Grillet svinelårtunge på urtekål Grillet svinelårtunge 3 tsk fennikelfrø 3 tsk fint salt 3 tsk fint rørsukker 3 svinelårtunger (1125 g) Urtekål 1200 g spidskål 1 bundt brøndkarse (150 g) eller 2 potter

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern. Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Kogebog Sommerlejr 2015

Kogebog Sommerlejr 2015 Kogebog Sommerlejr 2015 Lørdag Der er fællesspisning: medbring spisegrej og viskestykke Kyllingelår, Bønnesalat og Pandebrød Pandebrød: Lav evt. dejen til frokost. Bland tørgær, salt, rugmel og hvedemel.

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk

Læs mere

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 41-48 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ FITNESS MED GRANATÆBLE Ingredienser 1 granatæble 1 glas cultura med hindbærsmag 2 spsk FITNESS Adskil frøene fra granatæblet og put en håndfuld i et glas. Overhæld

Læs mere

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner

Kartoffelsuppe. Kartoffelsuppe. 8 portioner kartofler KARTOFLER På Krogerup findes der 10 typer kartofler. De er runde og smager super godt både som suppe og kogt til dine frikadeller. I Jylland vil de have store melede kartofler som kan suge noget

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole En heldig kartoffel Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole Fortælling om kartoflen Kartoflen hører til natskyggefamilien og den stammer fra Sydamerika, hvor den har været

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Rose. Forside. Opskrifter med dansk kylling

Rose. Forside. Opskrifter med dansk kylling Rose Forside Opskrifter med dansk kylling Kylling med muligheder Kylling med muligheder Rose Poultry er en af Nordeuropas førende leverandører af dansk fjerkræ. En position vi har gjort os fortjent til

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tosset. med tomater. Plant ud nu, og høst til sommer

Tosset. med tomater. Plant ud nu, og høst til sommer Af stylist Anna Riborg Hedegaard/annahedegaard.dk. Foto: Jakob Valling/valling.com og getty images Plant ud nu, og høst til sommer Tosset med tomater Uanset om du er til stegte grønne tomater eller den

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 NYHED SIGNATURE 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 OKSEHALECHIPS MED LØGMOUSSE 2 dl OSCAR Oksehale Jus, Signature 50 g oksehale kød, kogt 1 dl vand 100 g havregryn 20 g tapioka mel 4 stilke citrontimian

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Æblekage med rugbrød.

Æblekage med rugbrød. Æblekage med rugbrød. Ingredienser: 150 g rugbrød 75 g smør 75 g farin 1 æg 75 g mel 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 3/4 dl mælk 2-3 æbler 1 spsk kanelsukker Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200 grader.

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer Stegt laks m/birkes, ingefær og paprika Kyllingebryst til de, som ikke tåler fisk tilbehør: Blomkålssalat m/avocados og saltmandler Kartofler stegt

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille.

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartoffel/sellerimos 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartofler og sellerien skrælles, ternes og koges i i usaltet vand til alt er helt

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Så blev det lige til en lille forårstur til Fanø.

Så blev det lige til en lille forårstur til Fanø. Ø-hop til Fanø Så blev det lige til en lille forårstur til Fanø. En (meget) kold og let blæsende dag, hvor solen langsom viste sig hen på eftermiddagen, blev brug på Fanø. Jeg har ikke været på Fanø siden

Læs mere

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C. Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,

Læs mere

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s. Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.

Læs mere