Medvirkende: 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medvirkende: 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2"

Transkript

1

2 Medvirkende: Forside layout: Ide, tekst, layout og foto: Tilretning, korrektur og tryk Jens Kragelund Christensen Biologisk Central/Peter Askjær-Friis MødeCenter Frederiksberg 1. oplag 50 stk. Skolehaven l side 2

3 Lindevangskolen indvies i 1929 Starten på skolehaverne i 1932 Få år efter Lindevangskolens indvielse i august 1929 ansøgte viceskoledirektør Sofus Franck, Frederiksberg Kommunalbestyrelse gennem skolekommissionen om at inddrage det areal, der lå øst for Lindevangskolen til skolehave. Arealet havde gennem mange år været brugt som kolonihaver af beboerne i det tæt bebyggede indre Frederiksberg. Der var i midten af attenhundrede og begyndelsen af det nittende århundrede drevet en pædagogisk tanke op gennem Europa om at benytte skolehavearbejdet som en vigtig undervisningsdisciplin i folkeskolen. Denne pædagogiske tanke nåede også Frederiksberg. Den første skolehave blev anlagt ved Skolen på Duevej i 1909, hvor undervisningen i skolehavegerning blev varetaget af lærer Jørgen Pedersen. I udlandet blev der vist stor interesse for skolehavearbejdet, her skal nævnes at i Sverige har 38% af skolerne skolehavearbejde, og i Oslo (Kristiania) findes skolehaver ved alle byens folkeskoler. Se hvad viceskoledirektør Sofus Franck skriver om anlæggelse af skolehaverne. Sofus Johan Christian Franck ( ) lærer ved Frederiksberg kommunale skolevæsen, viceskoledirektør 1919 og skoledirektør I betragtning af voksende Erkendelse af Skolehavearbejdets store Pædagogiske og Sociale Betydning og i Forbindelse med den af Kommunalbestyrelsen nytrufne Beslutning om Indretning af Parkanlæg paa den Reebergske Grund (nu Lindevangsparken) skal jeg derfor tillade mig at forespørge, om der var Mulighed for, at Skolevæsnet kunne faa overladt det Areal Øst for Lindevangsskolen, som f.t. optages af Forsømte Kolonihaver til en Skolehave. Skolevæsnet ville hermed ikke alene faa en Værdifuld og særdeles Ønskelig Udvidelse af sit Skolehaveomraade, men der vil inden for disse Omgivelser kunne Skabes et Liv og et Arbejde, der vil kunne danne et smukt Sidestykke til Parkanlæggets, og Lindevangsskolen ville hermed faa en saa smuk Indramning, som en Skole kan ønske sig. Ærbødigst Sofus Franck Skolehaven l side 3

4 Skolehaverne Forslaget til anlæggelse af skolehaver bliver udført af Teknisk forvaltning og tiltrådt af Kommunalbestyrelsen d. 9. maj Ewaldsens Vej Havehus Dalgas Boulevard Skolehaverne ligger på matr. nr. 30 b mellem P.G. Ramms Allé Dalgas Boulevard Ewaldsensvej. Selve grundens størrelse er på km 2 og var dengang Lindevangskolen blev planlagt, tænkt udlagt til høj bebyggelse. Salget af grunden blev imidlertid sat i bero, da Kommunalbestyrelsen ønskede en samlet plan for Dalgas Boulevard med hensyn til det planlagte store parkanlæg (Lindevangsparken) på modsatte side. Skolehaverne ved Lindevangskolen Lindevangskolen blev indviet d. 14. august Siden 1932 har der været dyrket grøntsager og blomster i skolehaverne. I de første mange år var skolehaverne åbne for elevernes havearbejde 2 gange om ugen i tidsrummet kl kl En af skolens lærere havde i dette tidsrum åbnet for redskabsskuret og kunne hjælpe og vejlede. I 30 erne og 40 erne gav de dyrkede grøntsager fra skolehaverne et tilskud til familiens husholdning. Senere blev arbejdet i skolehaverne en aktivitet, som skolens elever mere eller mindre frivilligt kunne passe efter skoletid. De sidste skolehaver for elever sluttede omkring 1965, hvorefter lokale pensionister overtog arbejdet og fornøjelserne med haverne. Pensionisterne dyrkede både grøntsager og prydplanter og hyggede sig i haverne med fællesskab og kaffe. Disse pensionister havde nyttehaver frem til midten af 80`erne. P.G. Ramms Allé Som det ses på plantegningen var der påtænkt et havehus på 30 kvt.m. ud mod Ewaldsensvej, men dette bliver sparet væk i den endelige plan med den begrundelse, at der burde kunne findes et kælderrum på skolen til haveredskaberne. Sammenlagt blev de samlede udgifter i forbindelse med anlæggelsen af skolehaverne på kr. 5900,00. Omkring 1990 eksperimenterede Jytte Abildstrøm med økologisk dyrkning af forskellige kornsorter og blomster. Der ud over havde indvandrerkvinder som en del af deres danskundervisning små haver, hvor der blev dyrket forskellige grøntsager. Samtidig havde lærere og elever små jordstykker, hvor de dyrkede forskellige afgrøder, som en del af undervisningen i natur/teknik. Skolehaven l side 4

5 Viktor Pedersen erindrer sin skoletid Viktor Pedersen fortæller: Jeg gik på Lindevangskolen i perioden I 1. klasse startede jeg med at have frk. Borgstrøm og senere frk. Buch og fra 6. klasse (1. fri mellem) N.O. Nielsen og af andre lærere igennem min skoletid kan jeg nævne hr. Rønne, hr. Eichorn, Cowboy Jensen, hr. Knudsen og hr. Ranbøll m. fl. Jeg mener, at det var i 5. klasse, at man kunne blive tildelt en skolehave, og sådan én måtte jeg da eje. Men det varede ikke længe, før den igen blev taget fra mig, grunden var, at mine gulerødder visnede inden de var høstmodne, og at radiserne aldrig kom op i dagens lys. Mine interesser var mere til fodbold, og jeg glemte grøntsagerne, men jeg meddelte dog læreren, at jeg da syntes, at det der med skolehaver var en god ide! Hvorpå jeg fik besked på at fise af. Siden denne oplevelse har jeg måttet indrømme, at jeg absolut ikke har og aldrig har haft grønne fingrer, det gælder udover grøntsagerne også for blomster i alle afskygninger (selv kaktusser og tidsler). Det kunne have været i Viktor s skoletid - En ungersvend falder næsten i staver i samtale med en sød pige - Lugearbejdet er midlertidigt indstillet. At falde i staver betyder: at miste orienteringen om det oprindelige arbejde. Skolehaven l side 5

6 Inge Nyeland Inge Nyeland tænker tilbage til sin skoletid: Året er Vi er i april. Et nyt skoleår er lige begyndt. 4. Bb skal have en ny lærer i geografi og naturhistorie: hr. Toft. Vi er meget forventningsfulde. Det er nemlig ham, der har skolehaverne. Vi er mange, der melder os for at få de attråværdige jordstykker, og møder talstærkt op en af de første eftermiddage i april. Kommunens gartnere har været der i forvejen og pløjet og harvet området, og nu skal vi til. Træpinde sættes i jorden langs den lange midtergang og i yderkanterne langs skolen og Dalgas Boulevard, og snore trækkes fra pind til pind mellem dem. Så stiller vi op på række og går i gåsegang med små skridt langs snorene og får derved trampet stier, der løber langs jordlodderne på deres lange led. Nu er det enkelte haveareal afgrænset. Så går det løs med kultivator og rive. Hr.. Toft er meget striks. Det varer længe, før han er tilfreds. Men endelig oprinder dagen, hvor såningen begynder: Snore trækkes nu på arealets lange led, dvs. på tværs af de enkelte lodder. Vi udstyres alle med en plantepind. Langs den spændte snor ridses en rille. Hver elev får omhyggeligt tildelt lidt frø, der fordeles jævnt i rillen. Med to fingre dækker vi frøene i rillen, banker let derover med knoerne og skjuler derpå rillen med løs jord. Så er den række færdig og vi er klar til næste. Til slut vandes det tilsåede område. På samme måde går det med 3 rækker gulerødder, 2 rækker rødbeder, snitbønner, voksbønner, salat, kål, græskar og 2 slags blomster. Enkelte områder tilsås ikke. Her skal plantes tomater og udplantes salat. Alt sås og plantes kollektivt i snorlige rækker. Det ses tydeligt og nydeligt, når de grønne rækker dukker op. Æstetikeren hr. Toft bliver tilfreds, eleverne pavestolte, naboerne nyder fra deres vinduer det flotte ensartede syn. Elevdemokrati er der ikke meget af, og dog på området nærmest Ewaldsensvej får de store, III og IV mellem, lov til at vise deres individualitet og selv bestemme, hvor rødbederne skal sås. Hver eftermiddag er der åbent et par timer i skolehaverne. I sommerferien skubbes åbningstiden et par gange om ugen til om aftenen, så forældrene efter arbejdstid kan tage over, mens børnene er på feriekoloni. Tiden går med at luge, vande, tynde ud, fjerne ukrudt, nippe tomater og få en hyggesnak med hr. Toft på bænken. Ellers er det kun at vente, til grønsagerne er modne og kan tages med hjem. Jeg mindes, at der altid hele vinteren var syltede græskar og grønne tomater på middagsbordet. Inge Nyeland Tidl. skolehavedyrker The Flower-power-man Carl von Linné levede fra 1707 til Han var Sveriges og en af verdens største naturforskere og er især kendt som botaniker. Carl von Linné var en meget alsidig forsker. Hele naturen var hans forskningsfelt og alle planter, dyr og mineraler skulle beskrives og systematiseres. I 1700-tallet kaldtes Linnés arbejdsfelt for naturalhistoria. Heri indgik det, vi i dag kalder botanik, zoologi og mineralogi. Altså videnskaberne om planterne, dyrene og bjergarterne. Efter skolegang i Växjö i det centrale Småland, begav Carl von Linné sig til Lund i Skåne, hvor han læste ved universitetet, og senere til Uppsala, hvor han studerede medicin. I 1741 blev han professor i medicin og naturalhistoria ved Uppsala Universitet. Carl von Linné blev adlet i Indtil da havde han heddet Carl Linnaeus. Navnet Linnaeus er den latinske navneform for ordet lind og tyder på at han har tilhørt de lærdes rækker, ellers skulle Carl von Linné have heddet Carl Nilsson efter sin far. Hvert svensk landskab har sin egen blomst og Smålands landskabsblomst, linnean, er opkaldt efter områdets store søn. Skolehaven l side 6

7 Vi har en skolehave Vi ved, at jo tidligere børn får positive oplevelser med naturen, jo større bliver grundlaget for, at de udvikler en grundlæggende kærlighed til naturen og alt liv. Det er børnenes egen hverdag og naturen i nærmiljøet, der danner udgangspunkt for de direkte sansemæssige erfaringer. Det er i skolen, at direkte og konkrete sanseoplevelser står deres prøve med den teoretiske undervisning. Uden konkrete sanseoplevelser ingen læring. Børn skal have let adgang til at opleve den natur vi har i byen. De skal ikke nødvendigvis tage med bus og tog ud til der hvor, vi tror naturen befinder sig. Der er masser af natur i byen til at gå på opdagelse i. Vi har vore parker, Lindevangsparken, Frederiksberg Have, Søndermarken og så er der sprækkerne mellem fliserne i fortovet, hvor mælkebøtter stikker deres gule hoveder frem om foråret. Selv en fuglekasse på cykelskuret i baggården kan give en stor naturoplevelse. På Lindevangskolen har vi en skolehave Hvert forår modtager alle klasser et tilbud om et stykke jord i skolehaverne. Hvert jordstykke har en størrelse på mellem km 2. Klasserne har i gennemsnit haver 2 3 år, hvorefter de bliver interesserede i andre ting. Der er aldrig forbundet tvang med arbejdet i skolehaverne. De fleste elever er interesserede, og de elever som finder det helt ude i hampen at stikke fingrene i jorden, kan sætte sig på en bænk i solen og se på. Som regel sidder de ikke længe, deres interesse og nysgerrighed vækkes, når de oplever kammerater og lærere i aktivitet. Et stort engagement er uvurderlig for barnet og læreren bliver et eksempel til efterlevelse. Skolehaven l side 7

8 Jytte Abildstrøm fortæller Økologisk bevidsthed og dyrkningsmetoder vinder frem. Jytte Abildstrøm eksperimenterede med økologiske dyrkningsmetoder i skolehaverne omkring 1990, forøvrigt vejledt og inspireret af svenskeren Staffan Bjørklund fra Pegasus Trädgård i Høg (www.sbteater.se). Naturen er mit livsfundament. Jeg var 6 år, da krigen kom, og jeg husker endnu, hvordan naturen forblev mit og min families holdepunkt i en svær tid. Naturen var der, uforanderlig på trods af krigen, og jeg kunne forholde mig til erantis, der blomstrede og græsplænen, vi gravede op, så vi kunne få flere kartofler. Naturen er min store trøster og min store glæde. Min mor og far har på fornem vis vist mig, hvor stor en gave naturen er og har givet mig respekten for naturen gennem min opvækst. Jeg tror, at forældrene kan spille en stor rolle og give deres børn naturforståelse, lige fra det spæde frø, der sås, til maden på bordet. Voksnes store opgave er, at fortælle børn om den uberørte side af naturen og samtidig fortælle, hvordan vi også bruger naturen at der kan komme mad fra den. Vi skal passe på vores jord. Økologi er at holde hus med jorden. Det nytter ikke kun at tage fra naturen, vi skal også give noget tilbage. I stedet for at ignorere og være skræmte over, at naturen er ude af balance, bør vi tale om det. Hvad kan vi selv gøre? Vi kan alle gøre os mere umage med at passe på naturen. Det kan jeg også. Jeg har taget initiativ til at bygge Det økologiske Inspirationshus, som ligger lige ved mit teater Riddersalen i Allégade 7-9, på Frederiksberg. Her kan alle komme forbi og få inspiration til, hvordan man selv kan leve mere miljørigtigt. Jytte Abildstrøm eksperimenterede med økologiske dyrkningsmetoder i skolehaven omkring Jytte Abildstrøms råd til familier der vil leve mere miljørigtigt: Få en lille nyttehave - om det så er en kartoffel i en urtepotte, så er det bedre end ingenting Komposter - hvis I har have Lav regnvandsopsamling Vis bevågenhed og glæde over, hvad der kommer op af jorden, alene det giver børn forståelse for naturen Lær børnene at så, luge og høste Økologi fra skolehaverne Kort om økologi Betegnelsen økologisk benyttes i dag som en betegnelse for, at der produceres i samspil med naturen og at der passes på miljøet. Der udstedes nogle minimumskrav fra EU om, hvordan og hvorledes produktionen skal foregå, for at varerne kan godkendes som økologiske. Økologiske produkter er som udgangspunkt uden sprøjtegifte. Der bruges færre eller ingen sprøjtemidler i planteproduktionen. Det er kun lovligt at bruge 38 ud af de 350 forskellige tilsætningsstoffer, der er tilladt i andre fødevarer. Dyrene i økologisk avl har også gode vilkår. De kan gå frit omkring i et miljø med frisk luft og leve så naturligt som muligt. Skolehaven l side 8

9 Kompostbeholder i den økologiske skolehave Vores kompostbeholder er snart klar til fornyelse, men kan lidt endnu før siderne falder sammen. Det er vigtigt i en økologisk skolehave at have en god kompostbeholder. Fra denne får vi fin kompostjord til jordstykkerne. Børnene oplever naturens kredsløb de lærer at forstå hvor vigtigt det er, at vi ikke kun tager fra jorden (høster), men også giver tilbage. Muldindholdet og jordens struktur forbedres ved brugen af kompost. Kompostorm Der er aktivitet af hvirvelløse småkravl i kompostbeholderen. Her ses en mængde brandorm, som har navn efter deres stærke røde farve. Brandorm også kaldet kompostorm er 8 12 cm lang. Furerne mellem leddene er gullige. Denne art findes i enorme mængder i kompostbeholdere og andre bunker af vissent plantemateriale. De er specielt gode som de første nedbrydere til findeling af det grønne materiale, herefter tager bakterier m.m. over. Skolehaven l side 9

10 Mens vi venter på foråret, rengøres skolehaverne Sidste års planter har dækket jorden og beskyttet mod vinterens frost - nu køres de visne planterester til kompostbeholderen, så gartner Mogens kan komme til jordlodderne med sin fræser. Mogens er overgartner hos Vej og Parkafdelingen i Frederiksberg Kommune. Mogens kommer hvert år, når jorden i skolehaverne er ved at nå den rette temperatur, så elevernes arbejde med at så og lægge kartofter kan begynde. Uden Mogens og hans store fræser ville vi have store problemer med at få gjort skolehaverne arbejdsklare. Skolehavernes første blomster byder foråret velkommen - vi kalder dem forårsbebudere. Skolehaven l side 10

11 Dan Arnoldi om tiden i skolehaverne Det var i slutningen af krigen, helt nøjagtig d. 1.april 1944 om morgenen, hvor jeg for første gang stod i aulaen på Lindevangskolen og sang morgensang med den daværende inspektør Kaj Handberg som forsanger. Det jeg oplevede var helt nyt for mig. Det var jeg ikke vant til fra Skolen på La Cours Vej, som jeg kom fra og hvor jeg havde tilbragt de første fem år af min skolegang. Efter morgensangen forsvandt alle eleverne ud i alle fire verdenshjørner til deres respektive klasselokaler kun Evy, Alex og jeg stod alene tilbage. Evy blev hentet af Axel Hansen og Alex og jeg blev hentet af frk. Sørensen. De to lærere var klasselærere for os de næste 4 år, for henholdsvis Aa og Bb klassen som så herefter blev slået sammen til en realklasse, hvor vi tog vores realeksamen i I slutningen af krigen blev skolen lukket fordi tyskerne overtog skolen til deres flygtninge. Det betød, for min klasse, at undervisningen blev flyttet til Solbjerg kirke på Howitzvej, hvor der var et menighedslokale, som ikke blev benyttet af spejderne til møder. Her fik vi undervisning et par timer om dagen. Det var let for mig, idet jeg boede på Howitzvej og kun havde få hundrede meter til skolen. En af de ting, som vi kunne beskæftige os med på Lindevangskolen, udover undervisningen var, at vi kunne få et stykke jord ud mod Dalgas Boulevard, som var udlagt til skolehaver. Havernes størrelse var 2 x 3 meter, og hver have skulle udstyres med et skilt med navn og klasse. Det var hr. Toft som styrede skolehaverne med fast hånd, d.v.s. at haverne skulle passes punktligt, og hvis de ikke blev det, blev de taget fra en og man blev smidt ud selv i sommerferien eller ferier skulle der være orden, så måtte man finde en eller anden, der kunne passe dem, mens vi var på ferie. Værktøjet som vi skulle bruge kunne vi låne af hr. Toft, og det skulle være rengjort ved afleveringen. Vi skulle selv anlægge haven, d.v.s. vi plantede som regel blomster hele vejen rundt i kanten af haven, så det meste af sæsonen kunne vi plukke blomster og tage med hjem. Det største udbytte vi fik ud af jorden var purløg, persille, løg og gulerødder. Men det der tog den største plads var græskar, og det var en sport, at få dem så store som muligt, og de kunne blive enorme. Vi fik megen tid til at gå i skolehaverne, vi passede haven hver dag og vi var stolte af den. Sådan oplevede vi skolehaverne i slutningen af fyrrene. Dan Arnoldi Årgang 33. Skolehaven l side 11

12 Bo W. Andreasen Skolenhaverne er et grønt læringscenter I de 9 år jeg har været ansat på Lindevangskolen, har skolehaverne altid været fristedet, værestedet - et stykke natur..og ja, helt sikkert også et stykke kultur - skabt og ændret af elever og lærere i fællesskab forår, sommer, efterår og vinter. Stadig er det den perfekte og behagelige ramme for læring, for opdagelse og udforskning, og for stimulering af alle sanserne - selvom det ofte har krævet slid, sved og vabler. År efter år har det samme scenarie sig gentaget sig: Klargøring af jorden og dermed elevernes indædte kamp mod ukrudtet. Kroppen bruges, der luges, der rives, der kultiveres, så jorden er som støvsuget for alt andet end lige netop jord. Skolehaverne er et økologisk arbejdsintensivt agerbrug i mikroformat! Vi eksperimenterer med forskellige kornsorter Skolehaven l side 12

13 Man fornemmer hurtigt, at eleverne føler et stort ansvar for deres jord. Bevares - bølgerne kan gå højt, når der i grupperne skal planlægges og arbejdet fordeles, men det er jo fordi, det hele skal være så godt. Skolehaverne er samarbejde alvor på en god måde. Skolehaverne en synonym med børneglæde. Det er glæden ved at se, at gulerødderne, solsikkerne og majsen er på vej op. Denne børneglæde er en umiddelbar hyldest til livet. Efteråret er hektisk, hvor vi graver kartofler op. Der tælles og tælles, og knap bliver greben fjernet, før kartoffelplanten overfaldes af små børnehænder. Eleverne ser, at deres arbejder giver afkast bare kartoflerne bliver til pomfritter (pommesfrites) Men eleverne oplever også også, at høsten kan slå fejl at naturen driller. Pokkers også, at ringduerne igen trak ærteplanterne op øv! De 4 kornarter, dem kan vi ikke komme udenom og skal vi ikke tage den gode gamle spelt med hvem har spist speltbrød? Mange børn har sjældent eller aldrig været tæt på en kornmark ja det skulle da lige være med skolen på tur. Bl.a. derfor er skolehaverne af stor værdi. Skolenhaverne er et grønt læringscenter! Langsomt, men sikkert er skolehaverne krympet først blev SFO en bygget, og så kom det overdækkede bålsted. Nu skal der stoppes, så denne enestående oase bevares til gavn og glæde for mange fremtidige generationer. Skolehaverne er et væld af indtryk, der konstant afløser hinanden. Det kan være en bænkebider, en jordskolopender eller en kålsommerfuglelarve, der nyder sit liv i det økologiske kålhoved. Pludselig flyver det hvide c forbi eller er det nældens takvinge? Her er bare Børnene har fremstillet et fugleskræmsel for at holde kvarterets duer væk. De ynder at holde fællesspisning i vores skolehave efter vi har sået. så mange dyr dyr man aldrig nogensinde har lagt mærke til. Skolehaverne bliver indgangsporten til en helt ny verden, og børnene fascineres og vil lære. Med lærerens hjælp afløses fordomme og angst med viden. Vh. Bo W. Andreasen Skolehaven l side 13

14 Lærer Andersen i skolehaverne Jon Andersen, der er klasselærer i vores 3x fortæller: 2x fik skolehave sidste år! Der var virkelig gang i de grønne fingre i skolehaverne, da alle vores forspirede planter fra klasseværelset skulle udplantes på rækker i vores jordlod. Det lille område blev delt i fire lige store lodder, og det var op til de enkelte grupper, hvordan de ville arrangere planter i netop deres have. Det blev til fire helt forskellige haver. Børnene havde lært at planter behøver jord, vand og luft for at kunne spire og gro. Det skulle også være varmt nok, så de små planter kunne klare at komme ud af klasseværelset. Det blev til en meget spændende proces, lige fra frøsåningen, til planterne blev plantet ud, og vi kunne se dem vokse og sætte frugt. Børnene arbejder godt ude i det fri, og får her en større fornemmelse for plantelivet, end de ville få ved at studere en bog. De mange blomsterpinde inddeler de enkelte små bede, kun børnene selv ved, hvilket jordstykke der tilhører hver især. Skolehaven l side 14

15 Forårsaktiviteter i skolehaverne Børnene holder af at forberede jorden til såning og udplantning. Der graves, rives og der fjernes sten og småpinde. Utålmodigheden efter at lægge frøene i jorden er stor. Det er tidligt forår og det kan give falske forventninger om at varmen er kommet for at blive. Selv om luften er lun kan jorden stadig være for kold til at frøene kan spire. u Ganske få bybørn har prøvet at arbejde med haveredskaber før. Hvordan og til hvad haveredskaberne benyttes kan være ganske ukendt for børnene - for ikke at tale om redskabernes navne. Der arbejdes med riven så ivrigt, at der opstår store fordybninger i den ellers plane jord, men læreren skal ikke fortvivle, til slut er det hele ganske flot. Skolehaven l side 15

16 Jesper Clausen informerer om A-gruppens arbejde i skolehaverne A-gruppen på Lindevangskolen har gennem de sidste 3-4 år arbejdet meget i vores skolehave. Den er gennem tiden blevet ændret/ udviklet/forvandlet til den oase, den er i dag. Hele grundideen bag det meget arbejde i skolehaverne, bunder i en pædagogisk tanke om at meget aktive elever, vil kunne få afløb for meget af deres indre uro, ved at bruge deres hænder. Siden er elementer som stolthed over resultatet, glæden ved at være i frisk luft udenfor, tværfagligt arbejde og ansvarsbevidsthed blevet tilføjet, som naturlige dele, af det at være nede i skolehaverne. Når vi går i skolehaven, er der naturligvis en del lærerstyring, men eleverne har også selv meget indflydelse på, hvad der skal ske. Betydningen af dette er meget stor. Eleverne må gerne medbringe egne planter, komme med idéer til forbedringer i skolehaverne (så som opsætning af en bænk og lign.) og denne medindflydelse giver eleverne en stor ansvarsfølelse overfor haverne. En af de bedste ting, der er blevet lavet i skolehaven, er lægningen af flisegangene. Dette har haft den betydning, at man nemt kan komme til planterne og at gæster kan nyde haverne uden at få beskidte sko. At arbejde i og med en have, er en kontinuerlig proces. Selvom det bliver efterår og vinter, er der arbejde at gøre. Naturligvis er hoveddelen af arbejdsbyrden, placeret om foråret og sommeren, og det er da også her vi lægger flest timer. Om efteråret høster vi frugterne af arbejdet, samt forbereder haverne til vinterens komme og næste års vækst. Det gør vi blandt andet ved at plante kvælstofberigende planter, såsom sennep. Plan over planternes placering på jordstykket En elev beskriver arbejdet i skolehaverne således: Vi planter planter og vi fjerner ukrudt. Vi henter kartofler og vi bruger dem til hjemkundskab. Vi laver mad med dem og vi laver også kartoffelsuppe. Vi har også taget grønkål og de andre spiste det. Jeg synes, at det er sjovt at være i skolehaven fordi, det er sjovt når jeg fjerner r ukrudt. Skolehaven l side 16

17 En svensk studerende ved det biovidenskabelige fakultet udarbejder kandidatafhandling om skolehaver. Her interviewes lærer Jesper Clausen om arbejdet Skolehaverne er et pædagogisk værksted. Skolehaverne har et stort pædagogisk potentiale til undervisningen i klasseværelset. I skolehaverne er læringen konkret og elevens arbejde og aktivitet simpel, men fremadrettet. Eleverne får en oplevelse af jordens beskaffenhed, temperatur og fugtighed. Skolehaven l side 17

18 Krydderurter & lægeurter I 1998 blev skolehavernes krydder-og lægeurteafdeling indviet, med støtte fra Folkeoplysningslovens pulje til nye initiativer (5% puljen). Der blev indkøbt 21 betonringe hos Kalk og Mørtelværket hvor de forskellige urter blev udplantet. Her kan børnene se og smage på de krydderurter live de kender fra pizzaen og spaghettisovsen. Vi fortæller om middelalderens brug af lægeurter, om kloge koner og hvilke planter de tilrejsende munke indførte. Morgenfrue De fleste af os kender de glade gul-røde blomster, som blomstrer flittigt hele sommeren. De friskplukkede kronblade tager sig godt ud i salat og smager som mild peber. Vigtigst er dog urtens anvendelse i cremer og lotion. Den virker rensende og lindrende på huden. Tropaeolum Tallerkensmækker, fattigmandskarse, landløber og sikkert flere navne har denne storblomstrede urt. Den smager kraftigt af karse og kan bruges som tilbehør i salater. Dronning Ingrid kunne godt lide at pynte med de smukke blomster på toppen af salater. En frisk og flotblomstrende urt, som holder frem til frosten kommer. Skolehaven l side 18

19 Salvie Salvie er lovprist gennem historien. I mange lande er den især kendt for sin evne til at forlænge livet. Koges sammen med fedtholdigt kød gris gås og pølser. Den findeles og blandes i maden. Medicinsk gavner den fordøjelsen og er antiseptisk. Rosengeranium Rosengeranium var i vores bedsteforældres tid en meget populær stueplante. Den blev bl.a. kaldt ørepineplante og her kommer forklaringen: Når en person havde ørepine blev et blad presset og rullet til en lille kugle og puttet i det smertefulde øre og ørepinen forsvandt. Videnskaben har i dag fundet ud af at der er dulmende og bedøvende olier i geraniumbladene, så derfor! Oregano Oregano bruges i forskellige saucer og er specielt elsket af børn i kødsaucen til spaghetti samt i pizzaer. Børnene smager på de friske blade og kan så fornemme smagen fra pizzaen. Kan drikkes som te og skulle være god mod hoste og hovedpine Rosmarin betyder oprindelig duggen fra havet og har en speciel plads i manges hjerter. Den har fundet anvendelse i køkkenet og i medicinen siden tidernes morgen. Den bruges især til lam, gris og bagte kartofler, og det siges at den styrker fordøjelsen ved fede spiser. Som te hævdes den at løse op for nervøse spændinger og uro. Rosmarin Skolehaven l side 19

20 På krible-krable-jagt i kompostbeholderen Hvad kompostbeholderen gemmer Det giver altid gevinst at gå på krible-krable-jagt i kompostbeholderen. Det er vigtigt at give børnene mulighed for at udvikle deres nysgerrighed så tidligt som muligt. Nysgerrigheden befordrer ønsket om yderligere viden, om det der er interessant lige nu. Vi siger, at den viden børnene får tidligt, bliver til de knager, som fremtidige nye informationer kan hænges på. Skolopender Skolopendere skelnes fra tusindben ved at have flade kroppe. De kan presse sig ind gennem den mindste sprække for at skjule sig eller finde føde. Tusindben Tusindben æder af døde blade, svampe og rådnende træ. De ruller sig sammen, hvis man rører ved dem. Bænkebider Bænkebidere æder rådnende blade og træstykker. I modsætning til insekter skal de leve fugtigt. Ørentvist Ørentviste er lette at kende på deres lange klosakse. De lever af blade og andre insekter. Skolehaven l side 20

21 En arbejdsplads i det fri Aktiviteter i naturen (her i skolehaverne) medfører, at eleverne skal samarbejde. Herved lærer børnene at tage et medansvar for undervisningens indhold. Samtidig lærer de vigtige sociale samværsregler og værdinormer i fællesskabet. På de to store plankeborde under carporttaget ved Biologisk Central kan der arbejdes med jord, potter og planter uanset vejret. Her må der gerne grises, fordi det her er let at feje op med en gårdkost. Med mobiltelefonens kamera fotografer vi forårsblomster Digitale billeder kan som data bearbejdes hjemme i klasseværelset og måske indgå i mindre rapporter om forårets blomster i natur/teknik undervisningen. Krokus er en af vore tidligste forårsbebudere, der allerede bloms trer i februar mar t s. Der findes ca. 75 arter, hvor nogle blomstrer om efteråret, bl.a. den hvorfra vi får safran (støvdragerne). Krokus kan fint lægges i græsplænen, hvor man kan lave helt tætte blomstertæpper, som kendes fra Kongens Have i København og fra vores egen Frederiksberg Have. Milebrænding et eksperiment med historiske rødder I 5000 år er der blevet brændt lertøj i Danmark. Man graver en fordybning i jorden og den bliver fyldt med halm og det lertøj, der skal brændes. Der bliver stablet brænde omkring lertøjet, og det hele dækkes med græstørv. Der bliver sat ild til milen og efter 3 4 timer bliver milen dækket tæt til og står til næste dag, hvor den åbnes og det færdige lertøj tages ud. Skolehaven l side 21

22 Stiklinger plantes ud i potter Stykker af pil blev skåret tidligere på året, og har stået i et glas med vand i en periode, til pilestykkerne dannede rødder. Så er det tid til at plante de små pilestykker om i små potter, så de kan vokse op til små piletræer. Det er en god oplevelse for eleverne, at kunne hjembringe et lille træ til udplantning og kunne følge det, mens det vokser sig stort. Eleverne lærer her den ene af plantelivets formeringsform - den vegetative. De får faktisk eksamensviden forærende og glemmer den ikke. Blomsterfrø udsås til forspiring i minidrivhuse Skolehaven l side 22

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

sunde muffins der smager magisk!

sunde muffins der smager magisk! Magic Muffin - sunde muffins der smager magisk! Hvem elsker ikke lækre hjemmebagte muffins? Nu kan nyde dem med virkelig god samvittighed - for de er uden kornprodukter, mælk og sukker. Til gengæld er

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Velkommen til endnu en kokkeskole

Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole Januar er måneden hvor vi kigger på en klar himmel, en lavt stående sol og en temperatur efter disse forhold. Vi må hige efter friske råvarer men realisere at sylteglas

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr.

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr. Supper Se så om muslingesupper på siden Fisk Skaldyr. Afrikansk suppe 2 fed hvidløg hakkes fint 2 bladselleristængler skæres i tykke skiver 2 løg hakkes groft klares i en gryde på medium varme i 1 spsk

Læs mere

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Økologisk indmad. Tunge Sprængt oksetunge 1 kg tunge lage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Sprængning af kød er en mild saltning, som tilfører kødet saftighed og smag. Kog saltlagen sammen, køl ned og læg

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Jävla godt. svensk totaloplevelse

Jävla godt. svensk totaloplevelse Jävla godt Råvarer sanket i de skånske haver og friskfangede fisk hentet fra havet lige uden for hoveddøren. Maden på spahotel Ystad Saltsjöbad er dybt inspireret af den omkringliggende natur og bliver

Læs mere