Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed"

Transkript

1 Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor, Københavns Universitet Billund, Dias 1 Billund, Dias 2 Program Ernæringsmæssige behov gennem den reproduktive cyklus Fodring og reproduktion- gamle studier Nye Fokus i farestalden Konklusion/anbefalinger Soens behov gennem cyklus Vigtigt at vide hvad soen skal bruge energi og næringsstoffer til hvornår Løbestald Vigtigt at vide hvordan soens behov ændrer sig gennem cyklus For at: Vigtigt Undgå med over- eller fokus underforsyning på hele af cyklus foder og ikke kun Sikre dele fravænning af denaf store grise Undgå negativ effekt på reproduktion Sikre soens holdbarhed / undgå for stor udsætning af søer Farestald Drægtighedsstald Billund, Dias 3 Dias 4 Hvad skal soen bruge energi og næringsstoffer til? Drægtighed Diegivning Goldperiode Vedligehold Vedligehold Vedligehold Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Eksempel: proteinaflejring (g/dag) gennem drægtighed Implantation Fostervækst Mælkeproduktion Ægløsning Placenta + bør + fostervæske Yvervækst Vækst unge søer Reetablering af huld Yvervækst Placenta + Bør Fostre + Yver Ægløsning Vedligehold Dias Billund, Dias 6 1

2 Soens behov gennem den reproduktive cyklus - diegivning Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - løbning Soens mælkeydelse afhænger af kuldstørrelse og grisenes størrelse Formål: at sikre at så mange æg som muligt løsnes Mælkeydelse, kg/d 17 Top: 14,9 kg 1 13 Top: 12,6 kg 11 9 Top: 11,2 kg grise, 2, kg/d 12 grise, 2,8 kg/d 14 grise, 3,1 kg/d Vi ønsker: LH og FSH-pulseringer -> ægløsning Dette kræver: høj insulin/igf-1 i blodet (2-3 fodringer) Påvirkes af fodringen Dias 7 Hansen et al. 12 Dias 8 Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Canadisk studie: Effekt af fodring under diegivning på næste cyklus Dag -21 Ad lib. Ad lib. 8% af ad Lib. Dag Ad lib. % af ad Ad lib. lib. Vægttab, kg 11, a 21,1 b 24,8 b Løsnede æg 19,9 a 1,4 b 1,4 b Fosteroverlevelse, % 87, a 64,4 b 86, a Dage indtil løbning 3,7,1,6 Fodring under diegivning: SA: 7,2 kg/dag AL:,1 kg/dag R: 2,8 kg/dag ab: forskellige bogstaver = signifikant forskel Dias 9 Zak et al. (1997) Dias Tid på dagen Zak et al Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - drægtighed Formål med fodringen: 1) tidlig drægtighed: så mange befrugtede æg som muligt (kræver højt niveau af hormonet progesteron) Foderindtag, mobilisering og reproduktion Soens krop Studie 1: Højt foderindtag -> lav progesteron -> færre embryoner overlevede (Jindal et al. 1996) Studie 2: Fandt ingen effekt af fodring på antal overlevende embryoner (Quesnel et al. ) 2) resten af drægtighed: vækst og udvikling af fostre Fostervækst er prioriteret (gennemgået tidligere) grise Mælk Foder Dias 11 Dias 12 2

3 Forsøg: karakterisering af den moderne højtydende danske so Udført i dansk besætning med SpotMix foderanlæg 6 søer (1. til 4. læg) Forsøgsperiode: fra indsættelse i farestald til fravænning Fodring Foder i farestalden: Sammensætning : Indhold Energi, FEso/kg 1,8 Stand. ford. råprotein, g/feso 1 Stand. ford. lysin, g/feso 6,7 Foderkurver i farestalden: Dag efter faring Foderkurve (søer), FEso pr. dag 1 2, 2, 2 3, 3, 7,, 14 8, 7, 17 9, 8, Foderkurve (gylte), FEso pr. dag Dias 13 Dias 14 Målinger på alle søer (6 søer) Målinger på 72 anden lægs søer Indsættelse Dag 2 Dag 2 Dag Dag 17 Dag 26 Vægt so Kuldudjævning 14 grise pr. so Kuldvægt Vægt so Kuldvægt Vægt so Kuldvægt Mælkeprøve Kuldvægt Sovægt Dias 1 Dias 16 Gennemsnit for forsøgsdyr Måling Gennemsnit Standard afvigelse Kuldnummer 2, 1, Kuldstørrelse fravænning 13, 1,1 6,6,8 ag 2,9, Mælkeydelse, kg/dag 11,3 1,4 Vægttab, kg -22,1 12,7 Rygspæktab, mm -2,9 1,7 Vægttab, % af vægt efter faring 9,1,1 Rygspæk Rygspæk, mm Rygspæktab 16faring:,9 mm Rygspæktab 1d2 til d17: 2,6 mm (,2 mm/dag) Rygspæktab 14d17 til d26:,7 mm (,1 mm/ dag) Dias 17 Herning 21/-14 Dias 18 3

4 Institut for produktionsdyr og Heste Sovægt Foderindtag og vægttab Vægt, kg 3 Vægttab 28 faring: 32,7 kg Vægttab 26 d2 til d17: 17,9 kg (1,2 kg/dag) Vægttab 24 d17 til d26: 7,9 kg (,9 kg/dag) 2-3 Vægttab, kg P<.1 r=-, Herning 21/-14 Dias 19 Dias Kuldtilvækst og foderindtag P<,1 r=, Kuldtilvækst og vægttab P<.1 r= Vægttab, BW loss, kg kg Dias 21 Dias 22 Kuldtilvækst og rygspæktab Sammenhæng mellem foderindtag, vægttab og kuldtilvækst P<.1 r= Rygspæktab, Back fat loss, mm mm Vægttab, kg Dias 23 Dias 24 4

5 Mål for fedt- og muskelmobilisering i søernes blod Kuldtilvækst og muskelmobilisering NEFA,mmol/L Plasma kreatinin, µmol/l Størst,3 mobilisering fra Kreatinin = produkt 18 fra nedbrydning af muskel,2 kropsfedt Muskel i første 17 Kreatinin i plasma -> søernes mobiliserer fra deres muskelprotein 16 del af,2 1 diegivningen NEFA = frie fedtsyrer i plasma,1 14 Bør,1 NEFA i plasma 13 -> søernes mobilisere fedt fra kroppen 1, Søer med høj kuldtilvækst mobiliserer både fedt OG protein fra kroppen Plasma kreatinin, µmol/l P<.1 r =.34 Dias 2 Dias læg vs. ældre søer Forskelle mellem søernes kuldnumre 14 Lavere mælkeydelse -> 12 lavere kuldtilvækst Lavere foderindtag Lavere vægttab (kg) Samme rygspæktab Dias 27 Parity Kuldnummer Mælkeydelse, kg/d 8 Parity Kuldnummer 1. lægs søer skal også bruge næringsstoffer til vækst Forskelle mellem søernes kuldnumre Vægttab, % af vægt efter faring Kuldnummer Sted og dato Dias 28 Den højtydende danske so: Livet efter farestalden Har en høj mælkeydelse Forudsætning for dette er: Har et højt vægttab OG Har et højt foderindtag Mobiliserer både fedt og protein fra kroppen Har kuldnummer 2 eller 3 En høj mælkeydelse i farestalden er ikke nok Vi vil gerne have en høj holdbarhed på søerne Vi vil gerne have gode i den efterfølgende cyklus Hvordan påvirker soens foderindtag og kropsmobilisering i farestalden: Antal dage indtil løbning Antal totalfødte ved næste faring Dias 29 Dias 3

6 Data for efterfølgende reproduktion Effekt af foderindtag i farestald på antal dage indtil løbning Måling Gennemsnit Standard afvigelse Dage indtil løbning 7,1 11, Længde drægtighed 117,4 1,6 næste faring 18,2 3,8 Levendefødte næste faring 16,4 3, Dødfødte næste faring 1,7 2, Dage indtil løbning 4 Højere foderindtag -> færre dage indtil 3 løbning Dias 31 Dias 32 Effekt af vægttab under diegivning på totalfødte ved næste faring Effekt af rygspæktab under diegivning på totalfødte ved næste faring 2 For højt vægttab kan give færre totalfødte 1 2 For højt rygspæktab kan give færre totalfødte Vægttab, kg Rygspæktab, mm Dias 33 Dias 34 Effekt af foderindtag under diegivning på totalfødte ved næste faring Foderindtag og vægttab 2 Højt foderindtag giver flere totalfødte Foderindtag Over, kg/dag Under, kg/dag Vægttab, kg Under 1 Over 1 Under 1 Over 1 Antal søer Dage indtil løbning 6, 6,8 9,4 8,3 18,7 18, 17,6 17,6 Dias 3 Dias 36 6

7 Vi kan ikke få det hele! Fokus på fodertildeling i farestalden Farestalden: Høj mobilisering OG højt foderindtag -> høj kuldtilvækst Løbestalden: Højt foderindtag i farestalden -> færre dage indtil løbning Farestalden (næste faring): Høj mobilisering i forrige diegivning -> færre totalfødte Højt foderindtag i forrige diegivning -> flere totalfødte Fokus Søernes i farestalden: fodertildeling i farestalden er vigtig: Sikrer mælkeydelse Sikre at de højtydende søer (mange og store Hindrer overdreven mobilisering grise) får Sikrer nok hurtig foder. brunst efter fravænning Sikrer mange totalfødte i næste kuld Mælkeydelse Dias 37 Dias 38 Konklusion Højt foderindtag og mobilisering er nødvendig for høj mælkeydelse Høj mobilisering kan give færre totalfødte Foderindtag har positiv effekt på næste cyklus Der skal fokus på fodertildeling og huld i farestalden Take home message Drægtighedsstald: Fodring efter huld Farestald: Sikre højt foderindtag Vægttab er ok (ca. -3 kg) Stort vægttab giver problemer i efterfølgende cyklus Løbestald: Grundlaget er højt foderindtag i farestalden Fodring flere gange dagligt Dias 39 Sted og dato Dias 4 Hvad mangler vi viden om? Hvor er grænsen for hvornår mobilisering går fra god til dårlig? Hvor meget foder skal søerne præcis have for at det har en effekt?? Spørgsmål? Betyder det noget hvornår fodring og mobilisering kontrolleres under diegivningen?? Dias 41 Dias 42 7

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder

2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder 2 Velfærds- og sundhedsproblemer i økologisk sohold: forekomst, risikofaktorer og kontrolmuligheder Marianne Kjær Bonde og Jan Tind Sørensen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Team Soliv trivsel i fokus

Team Soliv trivsel i fokus Trivsel Vækst Balance Team Soliv trivsel i fokus Trivsel hos personale er grundlaget for et langt soliv Læs hvordan vi gjorde i Team Soliv og bliv inspireret Team Landbrug Soliv & Fødevarer 1 INDHOLD SIDE

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

PATTEGRISDØDELIGHED I DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG SUNDHED PATTEGRISDØDELIGHED I DK MULIGHEDER FOR

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...

Læs mere

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer

Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Sammenhæng mellem rektaltemperatur og ovulationsstidspunkt hos søer Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme. FDS 2006 Afleveret 15/2-2009 Charlotte Johannessen Dyrlæge Landbrugets Veterinære

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland

Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland FAREMARKSMANUAL FAREMARKSMANUAL Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland Faremarksmanual, august 2014 Heidi M. Andersen, Merete Studnitz og Tove Serup

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 RAPPORT NR. 44 I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER.

LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. & European Agricultural Fund for Rural Development LØBEAFDELING TIL LØSGÅENDE SØER. RAPPORT 39 Når søer opstaldes i grupper i løbestalden, belastes nogle af søerne, ved at andre søer springer på dem. Opspringene

Læs mere

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene: Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg

Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Beskrivelse af undervisningsforløb på Bygholm Landbrugsskole i Grøn omsorg Målgruppen er de unge, som ikke kan følge et ordinært grundforløb eller en sammenhængende grundforløbspakke. Målet med undervisningen

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012

Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Rapport fra studietur til Catalonien, Spanien September 2012 Videncenter for Svineproduktions studietur for svinerådgivere og -dyrlæger 1 Indholdsfortegnelse Struktur, udvikling og national lovgivning...

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere