Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet"

Transkript

1 Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre i et skolesystem, man ikke selv er vokset op med? Har man en god forståelse af, hvad der foregår i skolen? Kan man hjælpe sit barn med skolearbejdet? Føler man sig anerkendt som kompetent forælder? Har man en god dialog med pædagoger, lærere og skoleledelse? Hvordan kan vi agere som professionelle for at inddrage alle forældre i elevernes skolegang og læring? Dette spørgsmål vil denne artikel give et bud på. Det er velkendt, at lærere og skoleledere i den danske folkeskole ofte vurderer skole-hjem-samarbejdet med forældre med minoritetsbaggrund som en udfordring. Dels oplever skolens professionelle sproglige barrierer i kommunikationen, dels oplever mange en ubalance i de forventninger, man gensidigt har til hinanden (Gitz Johansen, 2006) 1. Jeg behøver næppe tilføje det faktum, at den danske folkeskole endnu ikke har knækket koden ift. at få minoritetssprogede elever op på højde med de majoritetssprogede elever (altså dem, der taler dansk som modersmål) 2 rent fagligt. Forældrene på deres side oplever, at de ikke bliver inddraget i skolens praksis, og at de ofte ikke bliver taget med på råd om deres børns læring og trivsel 3. Vi ved, at forældres betydning for deres børns skoleresultater er ganske stor. Ifølge professor Charles Desforges (2003) har forældre til 7-årige børn seks gange så stor indflydelse på deres børns udvikling og læring, som skolen har. Denne indflydelse er aftagende i løbet af skoletiden. Der ligger altså formodentlig et udviklingspotentiale i skolens kommunikation og samarbejde med minoritetssprogede forældre, et samarbejde, som kan være medvirkende til den tiltrængte forbedring af læringsudbyttet for deres børn. I artiklen her vil jeg præsentere resultater fra udviklingsprojektet Forældre som ressource, hvis formål netop har været at inddrage alle forældre, også de minoritetssprogede, i deres børns læreprocesser i skolen. Sigtet med projektet var at udvikle en didaktik, som alle lærere i alle fag kunne bruge over for alle børn. Projekt Forældre som Ressource Projekt Forældre som Ressource ( ) er et samarbejde mellem Professionshøjskolerne UCC og UCL, Skole og Forældre samt de to projektskoler Blågård Skole i København og Seden Skole i Odense. Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en didaktik for skole-hjem-samarbejde, som inddrager alle forældre, også de minoritetssprogede. Læs mere om projektet og se film fra undervisningen og skolebestyrelsens arbejde på Ydre rammer for projektet Seden skole i Odense og Blågård skole i København ønskede begge at udvikle skole-hjem-samarbejdet med minoritetsforældrene, som på begge skoler udgør en stor del af forældregruppen. Skolerne oplevede, at

2 kommunikationen med minoritetsforældre var svær, og at man endnu ikke var lykkedes med at få forældrene motiveret til at deltage i skolens arrangementer, selvom man havde prøvet mange integrationsfremmende tiltag. Man var således klar til at prøve noget nyt. En gruppe konsulenter fra Skole og Forældre, Professionshøjskolerne UC Lillebælt og UCC havde i en årrække arbejdet med minoritetsforældres rolle i skolen 4. Denne gang ønskede man sammen med skolerne at udvikle en didaktisk tilgang til forældresamarbejdet, hvor lærerne fik konkrete redskaber til at inddrage forældrene i elevernes læring. Flersproget læring Det bliver nødvendigt her at fordybe sig en smule i en grundlæggende præmis for flersprogede elevers læring i den danske folkeskole, nemlig den læringssituation, de befinder sig i, når de går i skole på et sprog, der ikke er deres modersmål. I en etsproget skole som den danske folkeskole adskiller denne læringssituation sig naturligvis fra majoritetselevernes, hvis læring bygger ovenpå den sprogligt forankrede viden, de har tilegnet sig, fra de var helt små. Når børnene i skolen lærer om brøker, så kan læreren fx henvise til, at børnene derhjemme nok har talt om hele og halve kager eller bananer og måske en kvart liter piskefløde. For de majoritetssprogede elever betyder det, at de uden videre kan forbinde skolens sprog med deres sproglige erfaringer hjemmefra. Hvis sproget i hjemmet er arabisk, så har børnene jo de tilsvarende arabiske udtryk for halve og kvarte at bygge videre på, men disse udtryk tages sjældent op i undervisningen. Der ligger et potentiale i at knytte det, man arbejder med i skolen, til det eller de sprog, eleverne taler i hjemmet som en del af elevernes sproglige udvikling fx ved at bede eleverne tage sprog med hjemmefra. Systematisk inddragelse af elevernes sproglige kompetencer er omdrejningspunktet i forskningsprojektet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive (2008 ff.), som undersøger flersprogede børns læringsmuligheder i den danske folkeskole, herunder muligheder for didaktisk udnyttelse af flersprogede børns sproglige ressourcer i literacy-udviklingen. Nyeste forskning viser, at sociolingvistiske profiler af minoritetsbørn i storbyer i Danmark er meget komplekse; børnene har ikke blot et sprog ude, et sprog hjemme, men har næsten alle meget sammensatte sproglige profiler, der afspejler deres kommunikative behov på forskellige sprog, hvilket igen afspejler familiernes levevilkår i en globaliseret verden (Tegn på sprog, 2008 ff.). Det giver altså ikke meget mening at fastholde billedet af barnet, der taler eksempelvis farsi hjemme og dansk ude. Børnene møder og har brug for en mangfoldighed af sprog i deres hverdag, og deres sproglige repertoirer består ofte af elementer fra flere sprog. Det er således ikke altid realistisk at fastholde den dikotomiske skelnen mellem første- og andetsprog, der ligger til grund for betegnelsen tosproget mange bruger da også nu begrebet flersproget, som forekommer mere dækkende. I et læringsperspektiv er det altså vigtigt, at undervisningen i skolen giver eleverne mulighed for at aktivere deres sproglige repertoirer i forbindelse med de faglige læreprocesser i skolen. I forskningsprojektet Tegn på sprog har børnene i interviews givet udtryk for deres holdninger til sprog. De udtrykker behov for en grundtriade af sprog: Dansk opfattes af børnene som en selvfølgelighed ift. faglige og sociale fællesskaber, samtidig har de behov for et velfungerende hjemmesprog, og så udtrykker de behov for et eller flere fremmedsprog, fx engelsk (som et lingua franca, altså et sprog, der kan forbinde mennesker, der ikke deler sprog) eller andre sprog som svensk, tysk, canadisk, russisk, spansk 5. I et læringsperspektiv er det altså vigtigt, at undervisningen i skolen giver eleverne mulighed for at aktivere deres sproglige repertoirer i forbindelse med de faglige læreprocesser i skolen, idet det giver dem mulighed for at knytte fagordene til den sproglige viden og de erfaringer, som de har i forvejen. Det styrker bredden og dybden af forståelsen af det matematikfaglige ord søjle, hvis Ahmed får mulighed for at få det forklaret samt at forklare det selv på det/ de sprog, som han bruger derhjemme, eller på andre sprog som han kender og interesserer sig for som fx engelsk. Flersprogede elever har altså behov for en undervisning, der via stilladsering, eksplicit fagligt og sprogligt fokus, tydelig feedback og inddragelse af deres sproglige ressourcer viser dem vejen fra hverdagssprog til fagsprog. Vi har i Danmark et didaktisk grundprincip om at bygge videre på den viden, børnene har. Der er dog ikke en udbredt praksis med at tage princippet i anvendelse i forbindelse med flersprogede børns fler- Nummer 17 marts

3 sprogede erfaringer. Mange lærere kan faktisk godt se formålet med at inddrage børnenes sproglige ressourcer, men føler sig usikre og udfordrede i forhold til, hvordan de skal gribe det an en lærer taler jo ikke selv alverdens sprog. Det er vores erfaring, at lærerne savner redskaber til at inddrage elevernes flersprogede erfaringer i undervisningen, og det var netop det, vi søgte at hjælpe dem med. Et redskab til didaktisk planlægning I undervisningen skal man arbejde med elevernes faglige og sproglige udvikling, der går hånd i hånd. Dette tydeliggøres ved at konkretisere faglige og sproglige mål for elevernes læring. Med disse tydelige mål for øje kan læreren planlægge, dels hvordan han /hun vil inddrage elevernes erfaringer i undervisningsforløbet, og dels hvordan eleverne stilles i situationer, hvor de skal være sprogligt aktive omkring det, de er i gang med at lære. Vi husker at både elevernes erfaringer og deres sproglige aktivitet omkring det, de er i gang med at lære, bæres af flere sprog, og ikke nødvendigvis behøver at foregå på dansk for at være fagligt og sprogligt udviklende for eleven. I projektet Forældre som ressource arbejdede lærerne med et planlægningsskema, som ekspliciterer faglige og sproglige mål, samt hvordan man kan inddrage alle, også de flersprogede, elevers hjemmesprog i deres læring (kolonne fire) som en del af undervisningen Nummer 17 marts 2015

4 Skemaet ser sådan ud: Undervisningens indhold Faglige mål Sproglige mål Tiltag /handling Hvordan kan forældrene inddrages og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Fag og tema Hvilke læringsmål skal eleverne nå? Hvilke sproglige krav stilles der til eleverne for at nå læringsmålene? Skal de referere, beskrive, argumentere? Fagligt og førfagligt ordforråd Hvordan kan forældrene inddrages i elevernes læring? Fx en konkret opgave til hjemmet Hvordan samles der op på elevernes kommunikation med forældrene? Hvordan bruges det fortsat i undervisningen? Har eleverne nået de faglige og sproglige læringsmål? Nummer 17 marts

5 Første udfordring viste sig at være at beskrive de sproglige mål for ens undervisning. Her kan Fælles Mål hjælpe, nedenfor ses et eksempel fra Forenklede Fælles Mål i matematik, geometri, kl. (www.ffm. emu.dk): Færdighedsmål: Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog/ Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden Mine understregninger skulle gerne tydeliggøre det sproglige i de faglige mål: eleverne skal beskrive ved brug af geometrisk sprog og forholdsord. Ser man som lærer på sine faglige mål med sproglige briller, kan man således identificere de sproglige færdigheder, som eleverne skal udvikle gennem undervisningen. Sprog og fag er indbyrdes afhængige størrelser, og ved at opstille sproglige mål for sin undervisning husker man sig selv som lærer på at stilladsere eleven også sprogligt til at kunne nå de pågældende læringsmål. Skemaets fjerde kolonne arbejder også med elevernes sproglige udvikling. Formålet med at inddrage hjemmet i kommunikationen om det faglige er ens for alle: dels at eleverne får mulighed for at aktivere deres erfaringer fra hjemmet i forbindelse med det, de er i gang med at lære, dels at de får mulighed for at udvide den radius, hvor de bruger fagsproget (også kaldet det førfaglige sprog). Der er altså ikke kun tale om en praksis, der er velegnet for flersprogede elever, men en praksis, der kan bruges over for alle elever og forældre. Når læreren opfordrer til at inddrage hjemmet i den (før)faglige samtale, får også flersprogede elever de ovenstående muligheder på det /de sprog, de er vant til at bruge i hjemmet, det sprog, der bærer deres erfaringer. Således får eleverne mulighed for at knytte deres sproglige erfaringer fra hjemmet til det, de lærer i skolen. Det solide arbejde med (fag)sproglig udvikling foregår naturligvis i undervisningen, men samtaleopgaverne i hjemmet kan bruges som det led, der knytter elevernes sprogligt bårne erfaringer til det faglige stof, og skal derfor bruges efterfølgende i klassen. Det er vigtigt at gøre sig tanke om, hvordan man vil anvende elevernes tilbagemeldinger videre i undervisningen (skemaets kolonne fem). Hvordan kan sådan en samtaleopgave til hjemmet så se ud? Formålet med opgaven er at aktivere elevernes hverdagsviden om et givet emne eller fænomen, som der så skal arbejdes videre med i undervisningen ikke at forældrene skal undervise deres børn! Opgaverne til hjemmet skal have form af samtaleopgaver, og det er helt essentielt at holde sig for øje, at alle familier skal kunne deltage. Vi har opstillet følgende kriterier for samtaleopgaverne: Enhver forælder skal kunne lave opgaven med barnet. Det kan være små simple observationer eller livets store spørgsmål men opgaverne til hjemmet må ikke på nogen måde være akademiske eller kræve specifik viden Samtalen foregår på det /de sprog, der tales i hjemmet. Dette skal ofte ekspliciteres over for eleverne (og deres forældre, idet ikke alle tænker over, at læring foregår på tværs af sprog) Eksempel på opgaver kan være: Måle ting i hjemmet med decimaltal Tælle antal hængende lamper vs antal stående Tale om hvorfor krig opstår Fortælle en historie fra egen barndom. Nedenfor følger et par eksempler fra undervisningen, planlagt ud fra skemaet. 3.klasse skulle lære om decimaltal. De faglige mål for undervisningen var, at eleverne skulle kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer, samt kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje. De sproglige mål var, dels at eleverne skulle kende og bruge fagordene decimaltal og hele tal, dels at de skulle kunne give eksempler på hvornår og hvorfor, der bruges decimaltal. Efter at læreren havde introduceret decimaltal, og de havde arbejdet med emnet i klassen, fik eleverne en opgave med hjem. Opgaven gik ud på, at eleverne sammen med deres forældre skulle måle tre ting i hjemmet med decimaltal, skrive de tre tal i rækkefølge, samt tale om, hvornår familien bruger decimaltal. Næsten alle elever i den etnisk meget sammensatte klasse havde lavet opgaven med forældrene, og tilbage i klassen dannede elevernes tilbagemeldinger baggrund for videre undervisning. Der var stor aktivitet i klassen, og alle elever indgik i samtale om, hvilke tal der var størst og mindst. I særdeleshed gav opgaven, hvor eleverne skulle stå på række med deres decimaltal, anledning til store diskussioner. Flere gange måtte eleverne visualisere og konkretisere, fx ved at skrive 42 Nummer 17 marts 2015

6 Nummer 17 marts

7 tallet ned, for på den måde at få hjælp til at stille sig på den rigtige plads. Eleverne var synligt interesserede i de efterfølgende beretninger, hvor de hver især fortalte om, hvorfra et af deres decimaltal stammede. En elev fortalte, at han havde fået hjælp af sundhedsplejersken, som netop var på besøg, til at måle sin nyfødte lillesøster. En anden elev fortalte, at han sammen med sin far havde målt dæktrykket på deres bil. En tredje elev havde sammen med sin mor målt køkkenbordet. Alle sammen fortællinger, der var med til at gøre decimaltal nærværende og meningsfulde for eleverne. Næste eksempel er fra udskolingen: En 8. klasse arbejdede med emnet det gode og det onde i religion. De faglige mål var, at eleverne skulle have en viden om det gode og det onde som religionsfaglige begreber og reflektere over begreberne i forhold til forskellige religioner og i forhold til sig selv. De sproglige mål var blandt andet, at eleverne skulle kunne læse fagtekster om forskellige religioners syn på begreberne samt samtale om dette. Jeg forstod det bedre, når jeg talte med min far om det, meget bedre end når de taler om det ovre i skolen på det der integrerede sprog. Dreng, 8. klasse. I forberedelsesfasen bad læreren eleverne tale med forældre eller andre personer derhjemme om forståelser af det gode og det onde, gerne relateret til en religion de kendte til ud fra følgende spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Giv så mange bud, som I kan Hvad er det onde? Hvad er det gode? Handler det gode om at have forståelse for andre? Med samtalen i hjemmet, som foregik på det sprog, der faldt naturligt, fik eleverne aktiveret deres forforståelse om emnet. Pointen er, at forforståelsen også er et sprogligt anliggende; har man været vant til at tale om disse begreber på fx spansk, så vil el bien y el mal ( det gode og det onde ) aktivere de mange semantiske (= betydningsmæssige) koblinger, man har gjort sig med disse begreber fra tidligere erfaringer, og således vil man have mange flere semantiske tråde at trække på, når man skal læse om og arbejde med begreberne i en faglig kontekst. Læreren forsøger på denne måde at øge de faglige begrebers semantiske tyngde for eleverne, idet hun sørger for at koble begreberne til fænomener eller samtaler, de kender fra kontekster uden for skolen. Hjemmets bud på svarene på ovenstående spørgsmål skulle efterfølgende præsenteres for resten af klassen, hvorefter eleverne skulle arbejde med de religionsfaglige tekster. En af eleverne siger således om sin oplevelse med talelektierne: Jeg forstod det bedre, når jeg talte med min far om det, meget bedre end når de taler om det ovre i skolen på det der integrerede sprog. Dreng, 8. klasse. Eksemplet illustrerer, at denne type forældreinddragelse også er relevant i de større klasser. Og metoden er effektiv for alle elever, idet også majoritetselever har glæde af at få aktiveret deres hverdagssprog og erfaringer som forberedelse til et fagligt emne. Når forældrene er med Planlægningsskemaet er blot et simpelt greb i planlægningen af undervisningen, men et greb, som kan have en stor virkning. Lærerne på de to projektskoler har været glade for at bruge det som redskab til deres planlægning og udtrykte begejstring over, at det var en overskuelig metode, der var lige til at bruge i deres praksis. Respektfuld inklusion af minoritetsforældre i skolens arbejde handler ikke om baklava, couscous og mavedans til den årlige fælles fest, men om den kontinuerlige, daglige inddragelse i deres børns læring. På begge projektskoler har man iværksat tiltag, både i undervisningen, til forældremøder /-arrangementer og skole-hjem-samtaler, hvor forældrene blev inddraget i deres børns læring. Erfaringerne er overvældende positive; lærere og skoleledelser har oplevet, at forældrene engagerer sig mere i deres barns skolegang, og mange forældre har meldt positivt tilbage på det, de kalder talelektier til hjemmet. På den ene projektskole har man udviklet principper for skolehjem-samarbejdet, der blandt andet indebærer at alle forældrearrangementer skal have et fagligt indhold, og at skole-hjem-samtalerne er blevet mere konkrete ift. det faglige. 44 Nummer 17 marts 2015

8 Som afslutning på projektet har vi interviewet forældre, der har deltaget i projektet, og de udtrykte stor tilfredshed med at blive inddraget i deres børns faglige og sproglige udvikling. Nogle forældre havde i det indledende interview i første fase af projektet givet udtryk for, at de følte sig underinformeret om deres børns faglige ståsted; de havde med ældre børn oplevet at få at vide, at det hele gik fint i indskolingen og på mellemtrinnet og var først i udskolingen blevet gjort opmærksomme på, at deres barn ikke levede op til de faglige krav. Dette havde fået flere forældre til at overveje at flytte deres yngre børn til en anden skole. Men den grad af inddragelse, de nu oplevede, gjorde dem mere trygge ift. deres barns faglige ståsted og udvikling. Respektfuld inklusion af minoritetsforældre i skolens arbejde handler ikke om baklava, couscous og mavedans til den årlige fælles fest, men om den kontinuerlige, daglige inddragelse i deres børns læring. De to projektskoler i projekt Forældre som Ressource har vist, hvordan det kan lade sig gøre. Litteratur Kofoed, U. (2009). Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. Gitz Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag. Achievement and Adjustment: A literature Review. Department for Education and Skills (http://www. thelizlibrary.org/liz/parenting and educational achievement.pdf) Timm, L., og Krístjansdottir, B. (2011). Uhørte Stemmer sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen. ViaSystime. 1 En undersøgelse fra Scharling Research viser fx, at 52 pct. af lærerne i folkeskolen oplever kulturelle vanskeligheder i skolehjem-samarbejdet, mens 70 pct. oplever sproglige udfordringer (Scharling Research, 2008, for magasinet Folkeskolen). 2 Jeg bruger begreberne (sproglig) majoritet /minoritet, fordi de fortæller om gruppers magtrelationer /positioner i samfundet. Dansk er en national kategori, som i princippet dækker begge grupper, forstået som borgere i Danmark. 3 Se fx Timm og Krístjansdottir (2011) eller filmen: Fra Hamids mor (Nordstjernen Film og tv, 2009), hvor minoritetsforældre udtaler sig om deres oplevelse af skole-hjem-samarbejdet. 4 For mere information om dette arbejde, se: id inschools.eu, samt for-di -projektet: dk/videnbank/temaer/for-di.aspx) 5 Helle Pia Laursen m.fl.: Tegn på sprog, Statusrapporter Planlægningsskemaet er udviklet på baggrund af mange års arbejde med temaet, beskrevet i Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag Desforges, C. (2003). The Impact of Parental Involvement Parental Support and Family Education on Pupil Nummer 17 marts

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk Multikulturelle Skoler 2014 Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole ucc.dk 1 Multikulturelle Skoler 2014 UCC, Skolelederforeningen og foreningen Tosprogede børn og unges vilkår inviterer til den 19.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet

Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Publiceret i: Liv i skolen, nr. 4, 2009. VIA Århus. Tema: Forældre og skolen. Manchet:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere