Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet"

Transkript

1 Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre i et skolesystem, man ikke selv er vokset op med? Har man en god forståelse af, hvad der foregår i skolen? Kan man hjælpe sit barn med skolearbejdet? Føler man sig anerkendt som kompetent forælder? Har man en god dialog med pædagoger, lærere og skoleledelse? Hvordan kan vi agere som professionelle for at inddrage alle forældre i elevernes skolegang og læring? Dette spørgsmål vil denne artikel give et bud på. Det er velkendt, at lærere og skoleledere i den danske folkeskole ofte vurderer skole-hjem-samarbejdet med forældre med minoritetsbaggrund som en udfordring. Dels oplever skolens professionelle sproglige barrierer i kommunikationen, dels oplever mange en ubalance i de forventninger, man gensidigt har til hinanden (Gitz Johansen, 2006) 1. Jeg behøver næppe tilføje det faktum, at den danske folkeskole endnu ikke har knækket koden ift. at få minoritetssprogede elever op på højde med de majoritetssprogede elever (altså dem, der taler dansk som modersmål) 2 rent fagligt. Forældrene på deres side oplever, at de ikke bliver inddraget i skolens praksis, og at de ofte ikke bliver taget med på råd om deres børns læring og trivsel 3. Vi ved, at forældres betydning for deres børns skoleresultater er ganske stor. Ifølge professor Charles Desforges (2003) har forældre til 7-årige børn seks gange så stor indflydelse på deres børns udvikling og læring, som skolen har. Denne indflydelse er aftagende i løbet af skoletiden. Der ligger altså formodentlig et udviklingspotentiale i skolens kommunikation og samarbejde med minoritetssprogede forældre, et samarbejde, som kan være medvirkende til den tiltrængte forbedring af læringsudbyttet for deres børn. I artiklen her vil jeg præsentere resultater fra udviklingsprojektet Forældre som ressource, hvis formål netop har været at inddrage alle forældre, også de minoritetssprogede, i deres børns læreprocesser i skolen. Sigtet med projektet var at udvikle en didaktik, som alle lærere i alle fag kunne bruge over for alle børn. Projekt Forældre som Ressource Projekt Forældre som Ressource ( ) er et samarbejde mellem Professionshøjskolerne UCC og UCL, Skole og Forældre samt de to projektskoler Blågård Skole i København og Seden Skole i Odense. Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en didaktik for skole-hjem-samarbejde, som inddrager alle forældre, også de minoritetssprogede. Læs mere om projektet og se film fra undervisningen og skolebestyrelsens arbejde på Ydre rammer for projektet Seden skole i Odense og Blågård skole i København ønskede begge at udvikle skole-hjem-samarbejdet med minoritetsforældrene, som på begge skoler udgør en stor del af forældregruppen. Skolerne oplevede, at

2 kommunikationen med minoritetsforældre var svær, og at man endnu ikke var lykkedes med at få forældrene motiveret til at deltage i skolens arrangementer, selvom man havde prøvet mange integrationsfremmende tiltag. Man var således klar til at prøve noget nyt. En gruppe konsulenter fra Skole og Forældre, Professionshøjskolerne UC Lillebælt og UCC havde i en årrække arbejdet med minoritetsforældres rolle i skolen 4. Denne gang ønskede man sammen med skolerne at udvikle en didaktisk tilgang til forældresamarbejdet, hvor lærerne fik konkrete redskaber til at inddrage forældrene i elevernes læring. Flersproget læring Det bliver nødvendigt her at fordybe sig en smule i en grundlæggende præmis for flersprogede elevers læring i den danske folkeskole, nemlig den læringssituation, de befinder sig i, når de går i skole på et sprog, der ikke er deres modersmål. I en etsproget skole som den danske folkeskole adskiller denne læringssituation sig naturligvis fra majoritetselevernes, hvis læring bygger ovenpå den sprogligt forankrede viden, de har tilegnet sig, fra de var helt små. Når børnene i skolen lærer om brøker, så kan læreren fx henvise til, at børnene derhjemme nok har talt om hele og halve kager eller bananer og måske en kvart liter piskefløde. For de majoritetssprogede elever betyder det, at de uden videre kan forbinde skolens sprog med deres sproglige erfaringer hjemmefra. Hvis sproget i hjemmet er arabisk, så har børnene jo de tilsvarende arabiske udtryk for halve og kvarte at bygge videre på, men disse udtryk tages sjældent op i undervisningen. Der ligger et potentiale i at knytte det, man arbejder med i skolen, til det eller de sprog, eleverne taler i hjemmet som en del af elevernes sproglige udvikling fx ved at bede eleverne tage sprog med hjemmefra. Systematisk inddragelse af elevernes sproglige kompetencer er omdrejningspunktet i forskningsprojektet Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive (2008 ff.), som undersøger flersprogede børns læringsmuligheder i den danske folkeskole, herunder muligheder for didaktisk udnyttelse af flersprogede børns sproglige ressourcer i literacy-udviklingen. Nyeste forskning viser, at sociolingvistiske profiler af minoritetsbørn i storbyer i Danmark er meget komplekse; børnene har ikke blot et sprog ude, et sprog hjemme, men har næsten alle meget sammensatte sproglige profiler, der afspejler deres kommunikative behov på forskellige sprog, hvilket igen afspejler familiernes levevilkår i en globaliseret verden (Tegn på sprog, 2008 ff.). Det giver altså ikke meget mening at fastholde billedet af barnet, der taler eksempelvis farsi hjemme og dansk ude. Børnene møder og har brug for en mangfoldighed af sprog i deres hverdag, og deres sproglige repertoirer består ofte af elementer fra flere sprog. Det er således ikke altid realistisk at fastholde den dikotomiske skelnen mellem første- og andetsprog, der ligger til grund for betegnelsen tosproget mange bruger da også nu begrebet flersproget, som forekommer mere dækkende. I et læringsperspektiv er det altså vigtigt, at undervisningen i skolen giver eleverne mulighed for at aktivere deres sproglige repertoirer i forbindelse med de faglige læreprocesser i skolen. I forskningsprojektet Tegn på sprog har børnene i interviews givet udtryk for deres holdninger til sprog. De udtrykker behov for en grundtriade af sprog: Dansk opfattes af børnene som en selvfølgelighed ift. faglige og sociale fællesskaber, samtidig har de behov for et velfungerende hjemmesprog, og så udtrykker de behov for et eller flere fremmedsprog, fx engelsk (som et lingua franca, altså et sprog, der kan forbinde mennesker, der ikke deler sprog) eller andre sprog som svensk, tysk, canadisk, russisk, spansk 5. I et læringsperspektiv er det altså vigtigt, at undervisningen i skolen giver eleverne mulighed for at aktivere deres sproglige repertoirer i forbindelse med de faglige læreprocesser i skolen, idet det giver dem mulighed for at knytte fagordene til den sproglige viden og de erfaringer, som de har i forvejen. Det styrker bredden og dybden af forståelsen af det matematikfaglige ord søjle, hvis Ahmed får mulighed for at få det forklaret samt at forklare det selv på det/ de sprog, som han bruger derhjemme, eller på andre sprog som han kender og interesserer sig for som fx engelsk. Flersprogede elever har altså behov for en undervisning, der via stilladsering, eksplicit fagligt og sprogligt fokus, tydelig feedback og inddragelse af deres sproglige ressourcer viser dem vejen fra hverdagssprog til fagsprog. Vi har i Danmark et didaktisk grundprincip om at bygge videre på den viden, børnene har. Der er dog ikke en udbredt praksis med at tage princippet i anvendelse i forbindelse med flersprogede børns fler- Nummer 17 marts

3 sprogede erfaringer. Mange lærere kan faktisk godt se formålet med at inddrage børnenes sproglige ressourcer, men føler sig usikre og udfordrede i forhold til, hvordan de skal gribe det an en lærer taler jo ikke selv alverdens sprog. Det er vores erfaring, at lærerne savner redskaber til at inddrage elevernes flersprogede erfaringer i undervisningen, og det var netop det, vi søgte at hjælpe dem med. Et redskab til didaktisk planlægning I undervisningen skal man arbejde med elevernes faglige og sproglige udvikling, der går hånd i hånd. Dette tydeliggøres ved at konkretisere faglige og sproglige mål for elevernes læring. Med disse tydelige mål for øje kan læreren planlægge, dels hvordan han /hun vil inddrage elevernes erfaringer i undervisningsforløbet, og dels hvordan eleverne stilles i situationer, hvor de skal være sprogligt aktive omkring det, de er i gang med at lære. Vi husker at både elevernes erfaringer og deres sproglige aktivitet omkring det, de er i gang med at lære, bæres af flere sprog, og ikke nødvendigvis behøver at foregå på dansk for at være fagligt og sprogligt udviklende for eleven. I projektet Forældre som ressource arbejdede lærerne med et planlægningsskema, som ekspliciterer faglige og sproglige mål, samt hvordan man kan inddrage alle, også de flersprogede, elevers hjemmesprog i deres læring (kolonne fire) som en del af undervisningen Nummer 17 marts 2015

4 Skemaet ser sådan ud: Undervisningens indhold Faglige mål Sproglige mål Tiltag /handling Hvordan kan forældrene inddrages og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Fag og tema Hvilke læringsmål skal eleverne nå? Hvilke sproglige krav stilles der til eleverne for at nå læringsmålene? Skal de referere, beskrive, argumentere? Fagligt og førfagligt ordforråd Hvordan kan forældrene inddrages i elevernes læring? Fx en konkret opgave til hjemmet Hvordan samles der op på elevernes kommunikation med forældrene? Hvordan bruges det fortsat i undervisningen? Har eleverne nået de faglige og sproglige læringsmål? Nummer 17 marts

5 Første udfordring viste sig at være at beskrive de sproglige mål for ens undervisning. Her kan Fælles Mål hjælpe, nedenfor ses et eksempel fra Forenklede Fælles Mål i matematik, geometri, kl. (www.ffm. emu.dk): Færdighedsmål: Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog/ Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden Mine understregninger skulle gerne tydeliggøre det sproglige i de faglige mål: eleverne skal beskrive ved brug af geometrisk sprog og forholdsord. Ser man som lærer på sine faglige mål med sproglige briller, kan man således identificere de sproglige færdigheder, som eleverne skal udvikle gennem undervisningen. Sprog og fag er indbyrdes afhængige størrelser, og ved at opstille sproglige mål for sin undervisning husker man sig selv som lærer på at stilladsere eleven også sprogligt til at kunne nå de pågældende læringsmål. Skemaets fjerde kolonne arbejder også med elevernes sproglige udvikling. Formålet med at inddrage hjemmet i kommunikationen om det faglige er ens for alle: dels at eleverne får mulighed for at aktivere deres erfaringer fra hjemmet i forbindelse med det, de er i gang med at lære, dels at de får mulighed for at udvide den radius, hvor de bruger fagsproget (også kaldet det førfaglige sprog). Der er altså ikke kun tale om en praksis, der er velegnet for flersprogede elever, men en praksis, der kan bruges over for alle elever og forældre. Når læreren opfordrer til at inddrage hjemmet i den (før)faglige samtale, får også flersprogede elever de ovenstående muligheder på det /de sprog, de er vant til at bruge i hjemmet, det sprog, der bærer deres erfaringer. Således får eleverne mulighed for at knytte deres sproglige erfaringer fra hjemmet til det, de lærer i skolen. Det solide arbejde med (fag)sproglig udvikling foregår naturligvis i undervisningen, men samtaleopgaverne i hjemmet kan bruges som det led, der knytter elevernes sprogligt bårne erfaringer til det faglige stof, og skal derfor bruges efterfølgende i klassen. Det er vigtigt at gøre sig tanke om, hvordan man vil anvende elevernes tilbagemeldinger videre i undervisningen (skemaets kolonne fem). Hvordan kan sådan en samtaleopgave til hjemmet så se ud? Formålet med opgaven er at aktivere elevernes hverdagsviden om et givet emne eller fænomen, som der så skal arbejdes videre med i undervisningen ikke at forældrene skal undervise deres børn! Opgaverne til hjemmet skal have form af samtaleopgaver, og det er helt essentielt at holde sig for øje, at alle familier skal kunne deltage. Vi har opstillet følgende kriterier for samtaleopgaverne: Enhver forælder skal kunne lave opgaven med barnet. Det kan være små simple observationer eller livets store spørgsmål men opgaverne til hjemmet må ikke på nogen måde være akademiske eller kræve specifik viden Samtalen foregår på det /de sprog, der tales i hjemmet. Dette skal ofte ekspliciteres over for eleverne (og deres forældre, idet ikke alle tænker over, at læring foregår på tværs af sprog) Eksempel på opgaver kan være: Måle ting i hjemmet med decimaltal Tælle antal hængende lamper vs antal stående Tale om hvorfor krig opstår Fortælle en historie fra egen barndom. Nedenfor følger et par eksempler fra undervisningen, planlagt ud fra skemaet. 3.klasse skulle lære om decimaltal. De faglige mål for undervisningen var, at eleverne skulle kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer, samt kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje. De sproglige mål var, dels at eleverne skulle kende og bruge fagordene decimaltal og hele tal, dels at de skulle kunne give eksempler på hvornår og hvorfor, der bruges decimaltal. Efter at læreren havde introduceret decimaltal, og de havde arbejdet med emnet i klassen, fik eleverne en opgave med hjem. Opgaven gik ud på, at eleverne sammen med deres forældre skulle måle tre ting i hjemmet med decimaltal, skrive de tre tal i rækkefølge, samt tale om, hvornår familien bruger decimaltal. Næsten alle elever i den etnisk meget sammensatte klasse havde lavet opgaven med forældrene, og tilbage i klassen dannede elevernes tilbagemeldinger baggrund for videre undervisning. Der var stor aktivitet i klassen, og alle elever indgik i samtale om, hvilke tal der var størst og mindst. I særdeleshed gav opgaven, hvor eleverne skulle stå på række med deres decimaltal, anledning til store diskussioner. Flere gange måtte eleverne visualisere og konkretisere, fx ved at skrive 42 Nummer 17 marts 2015

6 Nummer 17 marts

7 tallet ned, for på den måde at få hjælp til at stille sig på den rigtige plads. Eleverne var synligt interesserede i de efterfølgende beretninger, hvor de hver især fortalte om, hvorfra et af deres decimaltal stammede. En elev fortalte, at han havde fået hjælp af sundhedsplejersken, som netop var på besøg, til at måle sin nyfødte lillesøster. En anden elev fortalte, at han sammen med sin far havde målt dæktrykket på deres bil. En tredje elev havde sammen med sin mor målt køkkenbordet. Alle sammen fortællinger, der var med til at gøre decimaltal nærværende og meningsfulde for eleverne. Næste eksempel er fra udskolingen: En 8. klasse arbejdede med emnet det gode og det onde i religion. De faglige mål var, at eleverne skulle have en viden om det gode og det onde som religionsfaglige begreber og reflektere over begreberne i forhold til forskellige religioner og i forhold til sig selv. De sproglige mål var blandt andet, at eleverne skulle kunne læse fagtekster om forskellige religioners syn på begreberne samt samtale om dette. Jeg forstod det bedre, når jeg talte med min far om det, meget bedre end når de taler om det ovre i skolen på det der integrerede sprog. Dreng, 8. klasse. I forberedelsesfasen bad læreren eleverne tale med forældre eller andre personer derhjemme om forståelser af det gode og det onde, gerne relateret til en religion de kendte til ud fra følgende spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Giv så mange bud, som I kan Hvad er det onde? Hvad er det gode? Handler det gode om at have forståelse for andre? Med samtalen i hjemmet, som foregik på det sprog, der faldt naturligt, fik eleverne aktiveret deres forforståelse om emnet. Pointen er, at forforståelsen også er et sprogligt anliggende; har man været vant til at tale om disse begreber på fx spansk, så vil el bien y el mal ( det gode og det onde ) aktivere de mange semantiske (= betydningsmæssige) koblinger, man har gjort sig med disse begreber fra tidligere erfaringer, og således vil man have mange flere semantiske tråde at trække på, når man skal læse om og arbejde med begreberne i en faglig kontekst. Læreren forsøger på denne måde at øge de faglige begrebers semantiske tyngde for eleverne, idet hun sørger for at koble begreberne til fænomener eller samtaler, de kender fra kontekster uden for skolen. Hjemmets bud på svarene på ovenstående spørgsmål skulle efterfølgende præsenteres for resten af klassen, hvorefter eleverne skulle arbejde med de religionsfaglige tekster. En af eleverne siger således om sin oplevelse med talelektierne: Jeg forstod det bedre, når jeg talte med min far om det, meget bedre end når de taler om det ovre i skolen på det der integrerede sprog. Dreng, 8. klasse. Eksemplet illustrerer, at denne type forældreinddragelse også er relevant i de større klasser. Og metoden er effektiv for alle elever, idet også majoritetselever har glæde af at få aktiveret deres hverdagssprog og erfaringer som forberedelse til et fagligt emne. Når forældrene er med Planlægningsskemaet er blot et simpelt greb i planlægningen af undervisningen, men et greb, som kan have en stor virkning. Lærerne på de to projektskoler har været glade for at bruge det som redskab til deres planlægning og udtrykte begejstring over, at det var en overskuelig metode, der var lige til at bruge i deres praksis. Respektfuld inklusion af minoritetsforældre i skolens arbejde handler ikke om baklava, couscous og mavedans til den årlige fælles fest, men om den kontinuerlige, daglige inddragelse i deres børns læring. På begge projektskoler har man iværksat tiltag, både i undervisningen, til forældremøder /-arrangementer og skole-hjem-samtaler, hvor forældrene blev inddraget i deres børns læring. Erfaringerne er overvældende positive; lærere og skoleledelser har oplevet, at forældrene engagerer sig mere i deres barns skolegang, og mange forældre har meldt positivt tilbage på det, de kalder talelektier til hjemmet. På den ene projektskole har man udviklet principper for skolehjem-samarbejdet, der blandt andet indebærer at alle forældrearrangementer skal have et fagligt indhold, og at skole-hjem-samtalerne er blevet mere konkrete ift. det faglige. 44 Nummer 17 marts 2015

8 Som afslutning på projektet har vi interviewet forældre, der har deltaget i projektet, og de udtrykte stor tilfredshed med at blive inddraget i deres børns faglige og sproglige udvikling. Nogle forældre havde i det indledende interview i første fase af projektet givet udtryk for, at de følte sig underinformeret om deres børns faglige ståsted; de havde med ældre børn oplevet at få at vide, at det hele gik fint i indskolingen og på mellemtrinnet og var først i udskolingen blevet gjort opmærksomme på, at deres barn ikke levede op til de faglige krav. Dette havde fået flere forældre til at overveje at flytte deres yngre børn til en anden skole. Men den grad af inddragelse, de nu oplevede, gjorde dem mere trygge ift. deres barns faglige ståsted og udvikling. Respektfuld inklusion af minoritetsforældre i skolens arbejde handler ikke om baklava, couscous og mavedans til den årlige fælles fest, men om den kontinuerlige, daglige inddragelse i deres børns læring. De to projektskoler i projekt Forældre som Ressource har vist, hvordan det kan lade sig gøre. Litteratur Kofoed, U. (2009). Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag. Gitz Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag. Achievement and Adjustment: A literature Review. Department for Education and Skills (http://www. thelizlibrary.org/liz/parenting and educational achievement.pdf) Timm, L., og Krístjansdottir, B. (2011). Uhørte Stemmer sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen. ViaSystime. 1 En undersøgelse fra Scharling Research viser fx, at 52 pct. af lærerne i folkeskolen oplever kulturelle vanskeligheder i skolehjem-samarbejdet, mens 70 pct. oplever sproglige udfordringer (Scharling Research, 2008, for magasinet Folkeskolen). 2 Jeg bruger begreberne (sproglig) majoritet /minoritet, fordi de fortæller om gruppers magtrelationer /positioner i samfundet. Dansk er en national kategori, som i princippet dækker begge grupper, forstået som borgere i Danmark. 3 Se fx Timm og Krístjansdottir (2011) eller filmen: Fra Hamids mor (Nordstjernen Film og tv, 2009), hvor minoritetsforældre udtaler sig om deres oplevelse af skole-hjem-samarbejdet. 4 For mere information om dette arbejde, se: id inschools.eu, samt for-di -projektet: dk/videnbank/temaer/for-di.aspx) 5 Helle Pia Laursen m.fl.: Tegn på sprog, Statusrapporter Planlægningsskemaet er udviklet på baggrund af mange års arbejde med temaet, beskrevet i Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag Desforges, C. (2003). The Impact of Parental Involvement Parental Support and Family Education on Pupil Nummer 17 marts

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Flersproget læring i skolen

Flersproget læring i skolen Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning

Læs mere

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC

Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes

Læs mere

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent Kulturel og sproglig mangfoldighed er en ressource i klassen Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent 46 At undervise elever med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:

Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail: Uk@ucc.dk Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse!

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forældreinklusion i skolen

Forældreinklusion i skolen Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset

Læs mere

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? METTE GINMAN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC OG MARIA NEUMANN LARSEN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC. BEGGE SKRIBENTER ARBEJDER

Læs mere

Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater

Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater Skoleudviklingsprojekt: udvikling af skole/hjem-samarbejdet med henblik på at forbedre tosprogede elevers læringsresultater Projektbeskrivelse Det er et af folkeskolens formål at samarbejde med forældrene,

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!

Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen

Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

3 værktøjskasser til skole-hjem

3 værktøjskasser til skole-hjem 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen Læreruddannelseskonference, nov. 2016 Lone Wulff UCC Kort præsentation af forskningsprojektet Tegn på sprog Tegn på sprog tosprogede børn lærer at

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere