12 Miljøgodkendelse af Malkekvægbesætning på Kongenshusvej Karup J.

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af Malkekvægbesætning på Kongenshusvej Karup J. 2 af 13. september 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Datablad Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Afgørelse Ikke teknisk resumé Offentlighed Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge og beskyttelseslinier, fredninger, kulturværdier mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Gødningstyper og mængder Anden organisk gødning Ventilation Fodring Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Forurening og gener fra anlægget Ammoniakpåvirkning af naturen

3 4.2 Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Samlet konklusion Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen Bilag...42 BILAG 1 Situationsplan...42 BILAG 2 Transportruter i forhold til Anlægget og arealerne...43 BILAG 3 Anlægget i forhold til Natura 2000 områder og 3 natur...44 BILAG 4 Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning...45 BILAG 5 Beredskabsplan for bedriften

4 BILAG 6 Udbringningsarealerne...53 BILAG 7 Arealer med regulering af udspredning af fast gødning...54 BILAG 8 Udspredningsarealer i forhold til bufferzoner...55 BILAG 9 Herning Kommunes 21 udtalelse

5 DATABLAD Titel: 12 Miljøgodkendelse af malkekvægbesætning Kongenshusvej 2, 7470 Karup J Dato for godkendelse: 13. september 2010 Bedriftens navn: Grønvang CVR-nr. og P-nummer: , P nr CHR nr.: Ejendomsnummer: Til ejendommen hører følgende matrikler: Ejerlav Rabis, Karup Resen By, Resen Resen By, Resen Resen By, Resen Matrikelnummer 3b 5a 5m 14b Adresse: Kongenshusvej 2, 7470 Karup J. Bedrifts ejer og ansøger: Peter Sørensen, tlf / Konsulent: Klaus Hvas Sørensen, Landbo Limfjord Resenvej 85, 7800 Skive, tlf , khs@landbo-limfjord.dk Miljøgodkendelsen er udarbejdet af: Viborg Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Virksomhedsmiljø Søvej 2, 8800 Viborg Telefon miljoe@viborg.dk Viborg den 13. september 2010 Marianne Dyhrberg Miljøingeniør 4

6 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Peter Sørensen, Kongenshusvej 2, Resen, 7470 Karup J har ansøgt om en miljøgodkendelse for: Udvidelse af kvægbesætningen fra 149 malkekøer af stor race og 114 stk. hundyropdræt samt 35 småkalve 0-6 mdr til 175 malkekøer og 137 stk. hundyropdræt samt 38 småkalve, 0-6 mdr. og 85 tyrekalve til 75 kg årligt, svarende til en udvidelse fra 266,3 til 315,4 DE 1. I forbindelse med udvidelsen skal gulvtypen i kostalden og kviestalden ændres til fast gulv med dræn indenfor eksisterende bygninger. Der laves en mindre udvidelse af udendørs kalvehytter samt udvidelse af et siloareal til mineralsk tilskudsfoder. Miljøgodkendelsen omfatter ejendommen Kongenshusvej 2, Sdr. Resen, hvor malkekøer og opdrættet opstaldes. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 7. januar AFGØRELSE Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af mælkeproduktionen på Kongenshusvej 2, Sdr. Resen i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 stk. 2 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. maj 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: Den maksimale besætning må udgøre hvad der svarer til i alt 315,4 DE Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, Kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålet med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er, at sikre at husdyrbruget drives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen at kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes, at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes og at nedsætte risikoen for at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid generelle miljøregler overholdes herunder reglerne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold 5

7 for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt de nedenstående supplerende vilkår. 1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Produktion og arealer Kvægproduktionen på Grønvang udvider fra de nuværende 149 malkekøer af stor race og 114 stk. hundyropdræt samt 35 småkalve 0-6 mdr til 175 malkekøer og 137 stk. hundyropdræt samt 38 småkalve, 0-6 mdr. og 85 tyrekalve til 75 kg årligt. Der hører i alt 297,63 ha udbringningsarealer til produktionen, heraf er 162,29 ha aftalearealer. 38,2 ha af aftalearealerne er beliggende i Herning Kommune. Der bliver ikke udarbejdet 16 godkendelse på aftalearealerne, da de alle ligger uden for nitrat- og fosforklasser. Alle udbringningsarealerne ligger indenfor en radius af ca. 11 km fra Grønvang. Placering Der udvides primært indenfor eksisterende bygninger. I kostald og kviestald, bygning nr og 1.1.4, ændres gulvtype fra sengestald med spalter til sengestald med fast gulv, skrabning hver 2. time og med dræn i midten. Der laves en mindre udvidelse af udendørs kalvehytter, ca. 50 m 2 ved at forlænge disse mod sydvest så de sammenbygges med kviestalden, bygning nr Endvidere ansøges om en mindre udvidelse af siloarealet til mineralsk tilskudsfoder m.v. på ca. 175 m 2. Hele produktionsanlægget ligger samlet. (se bilag 1) Lugt Produktionen vil forsætte i den eksisterende kostald og kviestald, hvor der etableres fast gulv med 2% hældning med dræn i midten og skrabning hver 2. time. Lugtemissionen vil stige i forbindelse med udvidelsen. Nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 250 meter væk og den beregnede geneafstand fra staldanlægget til enkeltbolig er beregnet til 79 meter. Samlet bebyggelse, Sdr. Resen ligger ca. 560 meter væk, og geneafstanden er beregnet til 165 meter. Der ligger ingen byzone indenfor 6000 meter fra produktionen. Transporter til og fra ejendommen Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre en lille forøgelse i antal transporter på offentlig vej, fra ca. 708 til 778 årligt. Transporterne ad offentlig vej foregår gennem Sdr. Resen eller Grønhøj, men da antallet kun øges med ca. 10 % og der ikke tidligere har været gener ved transport for den nuværende produktion vurderes forøgelsen ikke at være væsentlig. (se bilag 2) Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Anlægget er beliggende ca. 600 meter syd for Kongenshus hede, der udover at være en 7 beskyttet hede også er en del af EF-habitat nr. 226 Kongenshus Hede. EF-habitat områder nr. 40 Karup Å ligger vest/sydvest for anlægget i en afstand på meter. Hele anlægget ligger i bufferzone 2 i forhold til overdrev/hedearelaer, der alle ligger i tilknytning til de før nævnte habitatområder. Ammoniakberegninger viser en merdeposition på nærmeste 7 areal (et overdrev) på 0,15 kgn/ha. Belastningen med ammoniak på overdrevsarealerne mod nord må ikke være større end 0,3 kgn/ha, da der er 2 øvrige ejendomme med mere end 75 DE indenfor 1000 meter fra anlægget og indenfor samme bufferzone. (se bilag 3) Beregninger inde på selve Kongenshus Hede viser, at der ikke sker en merbelastning. 6

8 Startende umiddelbart ved anlægget mod sydvest, syd over til sydøst ligger der flere mindre 3 beskyttet arealer (moser, vandhuller, engarealer og hede. I samme områder er der tidligere registreret flere sjældne planter, her i blandt en rødlisteart (Krybende Ranunkel). Det vurderes at merbelastningen i de på gældende områder ikke vil påvirke området (og herunder) planterne væsentligt. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Hvad angår fosfor viser beregningerne i ansøgningssystemet, at kravene til maksimalt fosforoverskud er overholdt. Hvilket ligeledes gør sig gældende for kravene til nitratudvaskning til overfladevand og grundvand. Udbringningsarealerne er placeret uden for områder der er sårbare for nitratudvaskning. Efter udvidelsen er udvaskningen til overfladevand beregnet til 62,2 kg N/ha. Ingen af udbringningsarealer er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde eller i nitrat- eller fosforklasse. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene om BAT, bedst tilgængelige teknik. Gulvene i 2 af staldbygningerne ændres til en type, der har samme kvaliteter som BAT-byggeblad for malkekøer (præfabrikerede, drænede gulve). For at sikre, at udvidelsen og den fremtidige drift er forenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet er der fastsat specielle vilkår. Det er Kommunens vurdering, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 1.4 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort den 9. juni Udkast til miljøgodkendelse blev den 30. juni 2010 udsendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen, ansøger selv og en række organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 12. august Der er fremsendt bemærkninger fra Bent Jensen, Bavnevej 8, 7470 Karup J. Bemærkningerne indeholder forslag til transportveje for bedriften Bækgården, Resenvej 2, og er ikke direkte relateret til denne godkendelse. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i miljøgodkendelsens indhold. 1.5 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget Grønvang, Kongenshusvej 2, 7470 Karup J. Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ovennævnte ejendom. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CHR nr Virksomheden har CVR nr

9 Peter Sørensen ønsker at udvide sin produktion fra 149 malkekøer af stor race med tilhørende opdræt til 175 malkekøer af stor race med tilhørende opdræt race samt produktion af tyrekalve op til 75 kg. Produktionsomfanget øges fra 266 DE til 315 DE. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres nyt gulvsystem i kostalden og kviestalden og der skal ske en mindre udvidelse af kalvehytterne. Siloarealet til oplag af mineralsk tilskudsfoder m.v. udvides i mindre omfang. Nærmeste nabo ligger 250 meter fra ejendommen. Udbringningsarealerne ligger indenfor en radius af ca. 11 km fra ejendommen, og ingen af disse ligger i nitrat- eller fosforklasser. Arealerne afvander til Karup Å, som afvander til Skive fjord. 1.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må der ikke foretages ændringer, hverken bygnings-, arealmæssigt eller driftsmæssigt, før ændringen/udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. For udskiftning af arealer indeholdt i denne godkendelse gælder, at ændringer forud skal anmeldes til kommunen, senest inden planårets start den 1. august, jf. 16 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede/tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i ovennævnte bekendtgørelse. 1.7 GYLDIGHED Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at staldene er ændrede i henhold til ansøgningen, og der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt. Hvis den meddelte miljøgodkendelse, efter de 2 års opstartsfase, ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud. Derved bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 1. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. 2. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på 315 dyreenheder, 8

10 - Besætningens/produktionens størrelse den 13. september RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er ikke længere krav om, at det skal oplyses i godkendelsen, hvornår retsbeskyttelsen udløber idet retsbeskyttelse er en ret, man har efter loven, og ikke en rettighed man får tildelt. 1.9 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. 2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 2.1 BYGGE OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER, KULTURVÆRDIER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 250 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydvest for staldbygningerne. Nærmeste område med betegnelsen samlet bebyggelse er Sdr. Resen, ca. 560 meter nordvest for bedriften. Der er ca meter til nærmeste byzone, Haderup. Haderup (byzone) Resen (samlet bebyggelse) Kongenshusvej 2 Nærmeste nabobeboelse (Torpvej 1) 9

11 Husdyrbrugets eksisterende og fremtidige anlæg ligger udenfor fredninger, kulturmiljøer, strand-, klit-, sø-, å- og kirkebyggelinier. Eksisterende og planlagte anlægsdele overholder de generelle afstandskrav nævnt i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 8, bortset fra afstanden til boring og til beboelse på samme ejendom. Afstande og afstandskrav er følgende: Ikke-almene vandforsyningsanlæg 0 m (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (Sdr. Resen Vandværk) 950 m (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer ca. 130 m (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej 65 m (15 m) Levnedsvirksomhed >2000 m (25 m) Beboelse på samme ejendom 10 m (15 m) Naboskel ca. 65 m (30 m) KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, kulturmiljøer, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Afstandskravet til egen beboelse og til egen boring er ikke overholdt, men da bygningerne er eksisterende og anvendelsen ikke ændres vurderes det, at dispensation ikke er nødvendig. Det forudsættes at drikkevandsboringen er indrettet forskriftsmæssigt. De øvrige afstandskrav til vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er overholdt. Kommunen vurderer på den baggrund, at udvidelsen der primært vil ske indenfor eksisterende bygninger, er i overensstemmelse med de hovedhensyn der ligger bag fastsættelse af afstandskravene. 2.2 PLACERING I LANDSKABET Bygningsmæssigt er der hovedsageligt tale om ændringer indenfor eksisterende bygninger. Der sker en mindre udvidelse af udendørs kalvehytter (ca. 50 m 2 ) og af en ensilagesilo (ca. 175 m 2 ). I forbindelse med opførelse af de synlige bygningsmæssige ændringer vil der fortrinsvis blive valgt samme type materialer som det eksisterende byggeri. Ejendommen ligger i et fladt landskab delvist afskærmet af læbælter samt et mindre område med træer mod sydøst. Nordøst for ejendommen ligger Kongenshus Hede i en afstand af ca. 830 meter og sydvest for ejendommen ligger Karup Å- dal i en afstand af ca. 900 meter. Ca. 60 m syd for ejendommens bygninger, er der jf. kommuneplanen udlagt et tværgående bælte som særligt beskyttelsesområde, der strækker sig fra naturområdet sydøst for ejendommen mod vest ud til Karup Å. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det vurderes, at de mindre tilbygninger der udføres ikke vil ændre ejendommens fysiske og visuelle udtryk. Tilbygningerne foretages udenfor områder, der har særlig interesse, hvad landskabelige værdier angår og vil visuelt smelte sammen med de øvrige driftsbygninger og produktionsanlægget vil fremstå som en sluttet helhed. Byggeriet vurderes derfor ikke at forringe de landskabelige og kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. De nye tilbygninger vil ikke fremtræde mere dominerende i landskabet end det tidligere. Kommunen vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstræk- 10

12 kelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 3. Valget af materialer til nybyggeri skal matche de farver, der er anvendt i det eksisterende 3 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 3.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Nudrift: Den godkendte produktion i nudrift er på 149 malkekøer, 114 kvier fra 6 mdr-kælvning og 35 småkalve fra 0-6 mdr. Dette svarer til 266 DE i alt. Ansøgt drift: Der ændres på gulvtypen i kostalden og kviestalden og der tilbygges 50 m 2 til kalvehytterne. Køer og godt 2/3 af kvierne kommer til at gå på fast gulv, med dræn i midten og skraberanlæg. Den anvendte gulvtype har samme emissionsniveau for ammoniak som præfabrikeret drænet gulv og lever op til kravene for BAT. De resterende kvier, småkalve og tyrekalve går på dybstrøelse. Tyrekalvene sælges fra ved 75 kg. Det ansøgte dyrehold er præciseret i nedenstående skema (se bilag 1 for placering af de enkelte staldafsnit). DYREHOLD OG STALDTYPE FOR ANSØGT DRIFT Staldafsnit nr. Antal årsdyr DE Renoveret kostald, sengestald med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten og skrabning hver 2. time Renoveret kviestald og stald for gold og kælvende køer, sengestald med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten og skrabning hver 2. time Mindre dybstrøelsesafsnit for kælvende køer køer 97 kvier (6 mdr kælvn.) 76 Kalve og kvieboksestald., dybstrøelse hele arealet og kvier (6 mdr kælvn.) 38 småkalve (0 6 mdr) 32,4 11

13 85 tyrekalve (0 75 kg) Dyreenheder i alt 315,4 Ansøgers valg af staldsystem er vægtet ud fra et ønske om en rationel drift der udnytter de eksisterende bygninger, uden at lave væsentlige omkostningstunge forandringer på bygningsdelene. Samtidig er der fokus på BAT, miljøpåvirkning og dyrevelfærd. Valget af gulvtype i kostalden og kviestalden er faldet på sengestald med fast gulv, 2% hældning mod dræn i midten og skrabning hver 2. time Dette system sikrer at der fra stalden er et lavt tab af ammoniak med en emission der er identisk med niveauet for præfabrikeret fast gulv jf. BAT byggeblad nr Den del af bygningsmassen som ikke projekteres ændret, skyldes, at de er nybyggede eller nyrenoverede. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det eksisterende dyrehold på Kongenshusvej 2 består af en kvægbesætning på 266 DE. Der er således tale om en udvidelse fra på 266 DE til 315,4 DE. Variationer i dyreholdets størrelse og sammensætning vil forekomme indenfor året og mellem årene. En produktion af ovennævnte størrelse kan ved sygdomme, produktionsomlægninger som følge af ændrede kontraktvilkår eller lignende være afhængig af muligheden for tilpasninger. Med baggrund i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 stk. 3 vurderes det, at kvægbesætningen kan tilpasses i beskedent omfang under forudsætning af, at ændringen ikke giver anledning til øget forurening (f.eks. mere lugt, mere fosfor m.m.), samt at antal dyreenheder forbliver det samme. Ændringen skal forinden meddeles til Viborg Kommune. Udnyttelsen af produktionstilladelsen forudsætter, at der til stadighed er det nødvendige harmoniareal til stede, hvorfor Viborg Kommune vurderer, at den tilladte fleksibilitet ikke vil give problemer i forhold til lovens krav. Indenfor kvægbrug findes der på Miljøstyrelsens hjemmeside et BAT-byggeblad omhandlende forsuring af gylle i malkekvægstalde (BAT-byggeblad nr ), derudover har videncenteret for landbrug et BAT-byggeblad for gulvtypen præfabrikerede drænede gulve (BAT-byggeblad nr ). Begge har en ammoniakreduktion på 50 % i forhold til referencesystemet. Den eksisterende kostald og kviestalden ændres i indretning til en gulvtype som har samme emissionsniveau som BAT-byggebladet for præfabrikerede drænede gulve. For småkalve og tyrekalve vurderes det ikke proportionalt at stille krav til staldsystemet, da de er nyrenoverede eller nybyggede. Kvier 0 6 mdr. samt tyrekalve indtil 75 kg opstaldes i eksisterende kalvehytter med dybstrøelse. Der er ikke fastlagt BAT krav for staldsystemer med dybstrøelse. På det foreliggende grundlag finder kommunen, at betragte de anvendte systemer som værende BAT. Viborg kommune vurderer at staldindretningen lever op til BAT-kravene. 12

14 VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 4. Bedriften tillades drevet med en årsproduktion på maksimalt 175 malkekøer, 35 småkalve (0-6 mdr.), 137 kvier (6-27 mdr.) og 85 tyrekalve indtil 75 kg alle tung race svarende til i alt 315,4 DE. I forbindelse med afholdelse af de regelmæssige tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion på bedriften, dækkende de sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. 5. Den eksisterende kostald og den eksisterende kviestald, bygning nr og 1.1.4, skal etableres som sengestald med fast gulv med 2% fald mod midten og med dræn i form af U-profil. 6. Der skal foretages skrabning hver 2. time i hhv. kostalden og kviestalden eller tilsvarende eksempelvis med robotskraber. Driftsherren er ansvarlig for at skrabningen foretages. 3.2 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Produktionen af husdyrgødning på ejendommen består af dybstrøelse og gylle. Den årlige mængde dybstrøelse er ca. 407 tons og mængden af gylle er ca tons. I nedenstående tabel gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Gylle GØDNINGSTYPE Tons gødning Kg kvælstof Kg fosfor DE Dybstrøelse I alt til rådighed ,4 Der produceres ca tons kvæggylle årligt på ejendommen og som det fremgår af nedenstående skema, er opbevaringskapaciteten for flydende gødning på 4700 m 3. Der tilføres regnvand og rengøringsvand til beholderne på i alt 1799 tons, dvs. opbevaringskapaciteten på ejendommen svarer til ca. 9,3 måneder. Der er indsendt en kapacitetserklæring med lagerregnskab for husdyrgødning opgjort i mængder af kvæggylle samt dybstrøelse produceret pr. år. Regnvand, rengøringsvand og drikkevandsspild er indberegnet. OPBEVARINGSANLÆG Beholder Nr. Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning Pumpe System fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder Fast Ikke fast 13

15 Gyllebeholder Flydelag Ikke fast Gyllebeholder Flydelag Ikke fast I alt 4700 Den ældste gyllebeholder er en nedgravet beholder med fast overdækning. De 2 nyeste gyllebeholdere har ikke fast overdækning, men naturligt flydelag. Ansøger har selv snitteudstyr og kan hurtigt reetablere flydelaget efter behov. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der er en minimal ammoniakemission. Der opbevares dybstrøelse i markstak i både nudrift og ansøgt drift. Der forventes at skulle opbevares ca. 407 tons dybstrøelse om året. Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og miljøstyrelsens vejledning for etablering og overdækning af kompost i markstakke overholdes. Udkørsel af gylle sker via gyllevogne med monteret sugetårn og returløb, således evt. overfyldning ledes direkte retur til lagertanken. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Dyretrykket bliver efter udvidelsen 2,3 DE/ha. Indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen er beregnet af IT-ansøgningssystemet og på den baggrund kan Viborg Kommune konstatere, at de generelle krav til produktion af næringsstoffer er overholdt. For at udnytte arealerne med 2,3 DE/ha er det en forudsætning at husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 opfyldes, bl.a. at sikre at min. 70% af arealerne er udlagt til græs, roer eller græsefterafgrøder. For at sikre at gyllen udbringes så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, såfremt der på selve ejendommen er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen rækker til ca. 9,3 måneder, så husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er opfyldt på ejendommen. For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering af gylle foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses. F.eks. at der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. Da der oplyses, at der anvendes gyllevogn med sugetårn og returløb er der formuleret et vilkår om dette. Dybstrøelse opbevares i marken eller i gyllebeholdere. Det forudsættes, at fast gødning fra småkalvene opbevares på møddingsplads eller tilføres gyllebeholder. Opbevaring af dybstrøelse skal ske i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen og efter Miljøstyrelsens vejledning for opbevaring i marken. Bedriftens udspredningsarealer er beliggende tæt ved Kongenshus Hede, som er meget ammoniakfølsom, og det vurderes, at der er behov for at stille vilkår om i hvilken afstand fra 7 områder der kan tillades dybstrøelsesstakke. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er 14

16 universelle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. Ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves de fleste BAT krav vedrørende lagring af flydende husdyrgødning, det er endvidere BAT at dække gyllebeholderne ved enten at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur, eller et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA) eller ekspanderet polystyren (EPS). Med henvisning til afsnit 6, s. 27 har Herning Kommune udtalt, at der ikke bør etableres dybstrøelsesstakke på arealer beliggende i Herning Kommune. Der er i den forbindelse stillet vilkår 12. Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold til opbevaring af husdyrgødning beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 7. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder på husdyrbruget. 8. Beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og om muligt udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 9. Påfyldning af gylle skal foregå med gyllevogne som har påmonteret sugetårn og returløb, for opsamling af spild. 10. Markstakke med dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 300 meter fra sårbar natur ( 7 områder mv.) 11. Opbevaring af dybstrøelse skal endvidere ske i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning (se bilag 4). 12. Der må ikke etableres dybstrøelsesstakke på aftalearealer beliggende i Herning Kommune (mark nr. A7-0, A41-42, A43-0, A73-0) 13. Fast gødning fra småkalvene skal opbevares på møddingsplads eller tilføres gyllebeholderen. 3.3 ANDEN ORGANISK GØDNING Der modtages ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. på bedriften. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Såfremt der ønskes tilladelse til udspredning af anden organisk gødning, skal der ske anmeldelse til tilsynsmyndigheden, som vurderer om der er behov for at stille yderligere vilkår. 15

17 3.4 VENTILATION Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Der er dermed intet eller et meget ringe energiforbrug til ventilation, og der er et godt og hyppigt luftskifte i staldene. Det anvendte ventilationssystem forventes at være på BAT-niveau, da det ikke støjer eller forbruger strøm, og samtidig sikrer det et godt og sundt indeklima. Et stort luftskifte betyder endvidere, at gulvene holdes tørre. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Naturlig ventilation er med til at sikre et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt inde i staldene. BAT for ventilation i kvægstalde er at reducere energiforbruget, ved at anvendelse naturlig ventilation, hvor dette er muligt. Det vurderes at det valgte system med naturligt ventilation lever op til kravet om BAT. Kommunen vurderer, at ventilationen i sig selv ikke giver anledning til gener for de omkringboende og der stilles derfor ikke specifikke vilkår til dette. 3.5 FODRING Der tages analyser af alt grovfoder og udarbejdes foderplaner i samarbejde med foderkonsulent efter de nyeste normer og viden på området. En stor del af foderet kan opbevares på fast bund i det eksisterende siloanlæg som udvides med 175 m 2. Dermed sker oplag/udtagning af foder i de våde vintermåneder primært uden brug af markstakke. Markstakke benyttes som supplement. Risikoen for forurening som følge af ensilagespild og utilsigtet saftafgivelse er således minimeret. Fremover vil 33 % af ensilagen blive opbevaret i markstakke. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ikke saftgivende ensilage kan placeres i markstak. Der gælder de samme afstandskrav som for kompost i marken, Der henvises til videncenter for landbrug, der har udarbejdet et notat om ikkesaftgivende og saftgivende ensilage. Viborg Kommune vurderer at såfremt ensilagestakke overholde gældende regler og der er opmærksomhed omkring ikke at placere stakkene samme sted hvert år, kan den nuværende og planlagte opbevaring og håndtering foregå uden væsentlige påvirkninger af omgivelserne. VILKÅR 14. Opbevaring af foder skal ske på en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 15. Opbevaring af ensilage i markstak skal ske under hensyn til naboer, våde naturområder og vandboringer. Tidsperiode for og kortbilag over markstakkenes placering skal indføjes i driftsjournalen. 16

18 16. Foderrester som spildes udenfor pladsen under udtagning skal opsamles og tilbagelægges eller opbevares på møddingsplads eller tilsvarende plads som er indrettet med afløb til beholder. 3.6 ENERGI OG VANDFORBRUG Ejendommens vandforbrug i nudrift kendes ikke, da der er egen vandforsyning uden vandmåler. Det estimeres at vandforbruget ca. vil ligge på m 3. Der er et beskedent vandforbrug til vask af stald og maskiner samt evt. påfyldning af marksprøjte. Der anvendes vandbesparende dyser på højtryksrenser. Drikkevandsinstallationerne rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. I tilfælde af lækager identificeres og repareres problemet hurtigst muligt. Der anvendes drikkekopper ved drikkeventiler eller flydere i staldanlægget. Energiforbruget forventes at stige med max. 5 % svarende til ca kwh årligt. Der vil blive brugt brændselsolie til markbruget og foderhåndteringen på ca l årligt Til maskinstationsdrift forventes derudover anvendt ca l diesel årligt. Af energisparende tiltag er nævnt, at køletank til mælk serviceres jævnligt i overensstemmelse med Arlagården. Produktionen af grovfoder vil primært ske i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, med et økonomisk energiforbrug til følge. Der anvendes i en vis udstrækning lavenergipærer og lysstofrør. Der er delvis natlysstyring eller bevægelsescensorer i staldene. Udendørs belysning er delvis dagslysstyret eller med bevægelsescensorer. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til opvarmning af brugsvand i stuehus/driftsbygning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er BAT således anvendelse af højtryksrenser, delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, samt temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. For at leve op til kravene om BAT skal der løbende være opmærksomhed på energiforbrug og management på ejendommen. Generelt bør virksomheden registrere forbrug af el, vand og andre ressourcer og være opmærksom på muligheden for besparelse. Der stilles derfor vilkår om løbende registrering af ressourceforbruget med henblik på, at have fokus på at reducere forbruget. Der skal i den forbindelse etableres en vandmåler i forbindelse med egen vandboring. Mælkekøleanlæg er interessant i energispareøjemed, da køleanlæg i gennemsnit bruger 15 % af det totale energiforbrug hos en mælkeproducent, og mulige driftsbesparelser er ofte betydelige. Der stilles derfor vilkår om at anlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma således at mælkekøling og drift af røreværket foregår på den mest energirigtige måde. Viborg Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold til vand- og energiforbrug beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli Kommunen vurderer samlet, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. Det vurderes endvidere, at der i forbindelse med bedriftens indretning er taget hensyn til muligheden for begrænsning af energi- og vandforbruget. 17

19 VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 17. Der skal etableres vandmåler på ejendommens vandboring til aflæsning af driftens vandforbrug. Måleren skal etableres senest ved påbegyndt udnyttelse af denne godkendelse 18. Ejendommen skal minimum en gang om året føre journal over forbrug af el og vand samt andre relevante ressourcer. Kopi af journalen skal gemmes i 5 år. 19. Mælkekøleanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes efter producentens anvisning eller minimum en gang om året af en kølemontør, så det altid kører energimæssigt optimalt. Registrering af eftersynene skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 3.7 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Rengøringsvand og drikkevandsspild beregnes og indregnes i mængden af gylle. Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde, vand fra ensilagesilo og vand fra vaskepladsen. Der er i lagerregnskabet angivet en ekstra mængde spildevand svarende til ca m 3. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Spildevandsmængden er indregnet i beregning om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Der må forventes en mindre mængde end angivet i lagerregnskabet, idet der er planer om udsprinkling af vand fra ensilagesiloerne. Opsamlingsbeholder til ensilagesaft vil blive dimensioneret efter landbrugets byggeblad nr Vandet vil blive udsprinklet jf. samme byggeblads forskrifter. Tagvand mv. afledes til nedsivningsanlæg for enden af rørledningen som er indtegnet på situationsplanen (bilag 1) KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderne er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand og rengøringsvand i ansøgt drift. Viborg Kommune vurderer at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for driften. 20. Al vask af maskiner og redskaber, skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af spildevandet sker til gylletank. (Sprøjteudstyr m.v. er undtaget for dette vilkår) 3.8 AFFALD Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug via kommunalt affaldsanlæg I/S REVAS. Det brændbare affald opbevares i container, som tømmes af professionel affaldsindsamler eller leveres personligt på I/S REVAS. I øjeblikket er der fast aftale med renovatør. Farligt affald som spildolie m.v. opbevares på fast gulv uden afløb med mulighed for opsamling i tilfælde af spild. Maskinstationen foretager sprøjtearbejde i marken, og bekæmpelsesmidler bliver pt. kun oplagret i mindre partier på liter, som opbevares aflåst på ejendommen. Døde dyr placeres tæt ved driftsbygningerne 18

20 tildækket og uden indsyn for naboer indtil de afhentes af DAKA. Der henvises til kortbilag 1 for lokalisering af afhentningssted. Affaldsart og mængde forventes at fordele sig på følgende måde: FORDELING AF AFFALD PÅ ART, MÆNGDE OG BORTSKAFFEL SESMETODE Mængde pr. år Bortskaffelse Plast ca. 200 kg Genbrug el. forbrænding Papir ca. 200 kg Genbrug el. forbrænding Pap ca. 200 kg Genbrug el. forbrænding Rengjorte plastdunke fra bekæmpelsesmidler ca. 200 kg Forbrænding Spildolie (EAK /130205) Ca. 50 l. Genbrug Døde dyr Destruktion KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen og følge de kommunale affaldsregulativers anvisninger. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen efter 19

21 gældende regler samt sikre korrekt bortskaffelse. Håndtering af døde dyr skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj Kommunen vurderer med de stillede vilkår, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra virksomheden. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 21. Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den største benyttede beholder. 3.9 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Dieseltank er placeret som angivet på situationsplanen (bilag 1). Dieseltanken er en 2500 l tank fra Der anvendes ca l. sprøjtemidler om året. Der er aftale med maskinstation om udførelse af sprøjtearbejde, hvorfor der ikke pt. oplagres sprøjtemidler på ejendommen. Tromler til smøreolie udskiftes kontinuert, således at de alle er relativt nye. Derved undgås rustangreb på disse. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det vurderes, at der med det stillede vilkår om opbevaring af olie- og kemikalier samt affald er taget nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet.. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift: 22. Olier og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplag af olie og kemikalier må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. 23. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 24. Tankning skal til enhver tid ske under opsyn på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 20

22 3.10 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel og ved pumpning af mælk. Bedriften har udarbejdet en beredskabsplan (bilag 5) som indeholder procedurebeskrivelse for håndtering af uheld, spild, brand, hærværk o. lign der kan have konsekvenser for det omgivende miljø. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Udover at være BAT, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Inden udnyttelse af produktionstilladelsen skal beredskabsplanen være kendt af gårdens ansatte mm. og andre, der har deres daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift: 25. Pumpning af gylle, spildevand, mælk mm., skal ske under opsyn. 26. Den udarbejdede beredskabsplan skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mfl. og udleveres til evt. indsatsleder / miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. 4 FORURENING OG GENER FRA ANLÆGGET 4.1 AMMONIAKPÅVIRKNING AF NATUREN Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 484 kg kvælstof pr. år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrmiljøloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 25 % for de stalde hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Det nærmeste Natura 2000-område, som er habitatområde nr. 226, Kongenshus hede, ligger ca. 450m nord for ejendommen. Cirka m mod vest/sydvest ligger EF-habitatområde nr. 40 Karup Å ( se bilag 3). Det ammoniakfølsomme udpegningsgrundlag for Kongenshus Hede er hedeområder og for Karup Å er det heder, overdrev og rigkær. 21

23 Nærmeste 7 beskyttet naturareal (et overdrev) ligger 450 m mod nord. Ammoniakberegningerne viser en merdeposition i det pågældende område på 0,15 kgn/ha. Det i godkendelsesbekendtgørelsen fastsatte krav til maks. belastningen på området er 0,3 kgn/ha, da der ligger 2 husdyrbrug med mere end 75 DE inden for 1.000m i samme bufferzone. 600 m nord for ejendommen ligger en 7 beskyttet hede, der ligeledes er en del af EF-habitatområde nr Her har beregninger efterfølgende vist en merbelastning på 0,04 kgn/ha. Inden for en afstand på m. fra staldanlæg (vægtet centrum) er der registreret over 50 3 registrerede naturarealer. De fleste af de 3 registrerede naturområder er besigtiget i sommeren Der er i 2002 funder 1 eksemplar af Krybende Ranunkel, der er en rødlisteart, ved en søbred 480m sydøst for nærmeste staldbygning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ejendommen er beliggende i et område tæt på værdifulde naturområder. Det fremgår af ansøgningsmaterialet at ammoniakdepositionen på nærmeste 7 beskyttet naturtype, som er et overdrev, ligger under standardkravet, der i dette tilfælde er 0,3 kg N/ha. Der er efterfølgende lavet beregninger på Hedeområdet i EF-habitat område nr. 226, Kongenshus Hede. Da hedearealet udgør så væsentlig en del af udpegningsgrundlaget, er det lagt til grund for denne godkendelse, at merbelastning på hedeområdet skal være nul eller meget tæt på nul. Alene baggrundsbelastningen på ca. 13 kg N/ha/år ligger over tålegrænsen for heden. Beregninger på heden nærmest staldanlægget dokumenterer at belastningen forøges marginalt, svarende til 0,04 kg N/ha. Da der anvendes markstakke til dybstrøelse fra produktionen, er det hensigtsmæssigt, at disse placeres længst væk i forhold til heden på Kongenshus Hede. Med vilkår 10 sikres det at ammoniakbidraget fra markstakke på hedeområdet, er marginal. Med baggrund i beregningen på Kongenshus Hede, der ligger ca. 600 meter fra bedriften og hvor der er beregnet en uændret påvirkning, vurderes det, at de ammoniakfølsomme områder i forbindelse med habitatområde Karup Å heller ikke vil blive påvirket, da afstanden der til er ca. 950 meter. To 3 arealer, et moseområde og et engareal, ligger inden for 100 m fra staldene. Begge arealer har tidligere været anvendt som græsningsareal, hvilket har været med til at forhindre tilgroning. Fortsat anvendelse af arealerne som græsning med et lavt græsningstryk vil være at fortrække, da tilgroning ellers hurtigt vil forekomme, og derved ændre tilstanden på arealerne til skade for den eksisterende flora og fauna. Pt. anvendes arealerne ikke til græsning, og det må forventes at arealerne langsomt vil blive tilgroet med træer og buske. Merbelastningen på arealet med ammoniak, forårsaget at udvidelsen vil betyde en marginal fremskyndet ændring af arealet. Begyndende i en afstand på ca. 200 m syd/sydøst for anlægget ligger der flere mindre vandhuller. De fleste vandhuller ligger inde i et skovområde. Skoven har en stor ruhed, og vil bevirke at en del af ammoniakken fra staldene opfanges i træerne og kun en mindre del vil kunne havne i eller omkring vandhullerne. Selv om der ligger mange mindre 3 registrerede naturområder i nærområdet til staldanlægget vurderes det, at disse ikke påvirkes væsentlig af produktionsudvidelsen. Dette skyldes primært at såvel merbelastningen samt totalbelastningen af ammoniak er relativ lille, men også fordi ruhed i terrænet bevirker en vis beskyttelse af nogle af de registrerede naturarealer. Der stilles ingen vilkår til ammoniakbelastningen udover, hvad der fremgår under tidligere afsnit. 22

24 4.2 LUGT Husdyrgodkendelse.dk har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. På kortet nedenfor ses bl.a. hvilke konkrete beboelser, det drejer sig om. OMRÅDETYPE Lovens krav minimum afstand (m) (geneafstanden) Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Byzone / Sommerhusområde 250 ca Samlet bebyggelse 165 ca. 560 Enkelt bolig 79 ca. 250 Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle stalde indgår i beregningen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Lovens krav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt og det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme, da nærmeste nabobeboelse, ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten uden for ejendommen formindskes. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 27. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, kan kommunen påbyde at der foretages nærmere undersøgelser til at identificere lugtkilderne, og at undersøgelsen skal følges op med en handlingsplan for nedbringelse af generne. En evt. handlingsplan skal indeholde forslag til lugtreducerende tiltag som skal kunne godkendes af kommunen. Bedriften er forpligtet til at gennemføre de nødvendige tiltag til nedbringelse af lugtgenerne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 4.3 FLUER OG SKADEDYR Rottebekæmpelse foregår via den kommunale ordning, hvor der opstilles rottekasser omkring bygningerne. Øvrige skadedyr via abonnementsordning, og der udlægges gift efter behov. Til bekæmpelse af fluegener udsættes rovfluer eller der udlægges hyppigt bekæmpelsesmidler i overensstemmelse med vejledninger herom. Alternativt udmuges der hyppigt. 23