Forblad. Lydisolering i beboelseshuse. Hans Holbek. Tidsskrifter. Arkitekten 1931, Ugehæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forblad. Lydisolering i beboelseshuse. Hans Holbek. Tidsskrifter. Arkitekten 1931, Ugehæfte"

Transkript

1 Forblad Lydisolering i beboelseshuse Hans Holbek Tidsskrifter Arkitekten 1931, Ugehæfte 1931

2 LYDSOLERNG BEBOELSESHUSE AF NGENØR, CAND. POLYT. HANS HOLBEK Spørger man Beboerne af de moderne Huse, hvad de synes om deres Lejlighed., faar man som oftest det Svar, at de er umaadelig tilfredse med alle de Goder og Bekvemmeligheder, Huset byder dem, men een stor Fejl er der: Der er voldsomt lydt! Naar der spilles i de nederste Etager; kan der danses til det i de øverste, og det lyder, som Musiken kom fra Stuen ved Siden af; til Tider er der en sand Torden i V and- og Varmeledninger; særlig slemt er det i Badeværelset, vil nogen have sit Morgenbad KL 6, saa er den Del af Huset vækket med det samme; og overordentlig ubehagelig er ogsaa :tvlaskinstøjen fra de smaa elektriske Anlæg. Nogle Steder er man derfor gaaet saa vidt, at Lejerne ligefrem i deres Kontrakt maa skrive under paa, at de vil afholde sig fra alt, hvad der kan gøre Støj: Højttalere er selvfølgelig forbudt,_ Klaverspil taales kun paa bestemte Tider af Døgnet o. s. v. Alle disse generende Lyde kunde i alt Fald have været betydeligt dæmpet med forholdsvis smaa Omkostninger, naar blot der var blevet taget Hensyn dertil under Bygningens Opførelse; det er betydeligt billigere at forebygge Fejl end siden at rette dem. LYDENS NATUR Naar det nu gælder at dæmpe Lydindtrængning og Lydforplantning i Husene, bliver man stillet overfor det nyeste, men tillige det vanskeligste Problem paa Bygningsteknikens Omraade. Hvorledes da værge sig mod al gener ende Støj? For i det Hele taget at søge Midler til Bekæmpelse af denne, maa man naturligvis først være klar over "Støjens" Natur. Medens man for V armens Vedkommende har en ganske eksakt Teori at holde sig til - man kan jo nøje bestemme V armetabet gennem en Konstruktion - staar man endnu paa en mindre fast Grund i Lydisolationsteorien. Beregningerne her er allerede for ganske enkle Konstruktioner meget indviklede, hvorfor man da hidtil hovedsageligt har henholdt sig til de praktiske Forsøg. Jeg skal ikke her hverken komme ind paa Lydens Teori eller paa solationsberegningerne, men blot nøjes med at opfriske de Definitioner paa fysiske Data, som vi i det følgende vil faa Brug for. Lyd er elastiske Partikelsvingninger, som.skyldes en Lydgiver. Lyden er altsaa en Form for Energi. Begrebet Elasticitet i denne Forbindelse maa forstaas i ret udvide~ Forstand, da Svingningerne praktisk talt kan forplante sig gennem alle Stoffer : Luft, Vand, Træ, Metaller o. s. v., men ikke gennem plastiske Stoffer og ikke gennem det tomme Rum. Svingningerne kan enten foregaa i Lydens Forplantelsesretning og kaldes da Længdesvingniriger (eller Longitudinalbølger), eller de kan foregaa vinkelret paa Forplantelsesretningen og kaldes da Tværsvingninger (eller Transversalbølger). Ved Svingningsamplituden forstaas Partildens største Afstand fra sin Hvilestilling. Ved Svingningstiden forstaas den Tid, det tager for Partiklen at udføre en hel Svingning, det vil f. Eks~ sige fra den ene Yderstilling til den anden og tilbage til den første igen. Ved Svingningstallet (Frekvensen, Periodetallet) forstaas det Antal hele Svingninger, Lydgiveren udsender i Sekundet. Svingningerne fremkalder Fortætninger og Fortyndinger i det Medium, i hvilket de er opstaaet, og Afstanden mellem saadanne to Fortætnings- eller Fortyndingspunkter kaldes Bølgebredden eller Bølgelængden. Fremstilles en fremadskridende Bølgebevægelse for udæmpede simple Svingninger i Luft grafisk, vil man faa en Sinusoide. Lyden vil saaledes kunne sammenlignes med den Bølgebevægelse, der opstaar, naar man lader en Sten fald.e i roligt V and: V andet stuver sig op i concentriske kugleformede Flader med en indbyrdes Afstand lig Bølgebredden og med en Forplantningshastighed svarende til Lydens Hastighed i vedkommende Medium. Den Lyd, vort Øre opfanger, er mangeartet, alt efter Lydens varierende fysiske Data: En Stemmegaffels regelmæssige, med Tilnærmelse harmoniske (simple) Svingninger opfatter vi saaledes sorri en Tone; jo højere Tone, des kortere Svingningstid, des større Svingningstal. De fleste Tonegivere, f. Eks. Strenge eller Menneskets Stemmebaand, udfører ikke regelmæssige Svingninger; der opstaar foruden Grundtonen, der er den stærkeste og dybeste, tillige Uvertoner, og det er disses Styrke og Højde. i Forhold til Grundtonen, der giver den forskellige Klangfarve; en Stemmegaffels og en. Strengs Tone af samme Højde vil altsaa have forskellig Kla.ng. Hastige og uregelmæssige Svingninger opfatter vi som Stoj; kommer disse Svingninger pludseligt, og er de kortvarige, virker de som et Knald. Lyd er, som nævnt, en Form for Energi; hvis man altsaa ikke stadig tilfører Lydkilden Energi, vil Svingningerne dæmpes og Tonen efterhaanden dø bort, d. v. s. at Svingningsamplituderne aftager grundet paa Friktion og Tab af Svingningsenergi. V ed Lydens Styrlre i et givet Punkt forstaas den Energimængde, der pr. Sekund træffer en gennem Punktet og vinkelret paa Lydstrømmen liggende Flade af 1 cm 2 Størrelse. For et givet Stof og for en given Tonhøjde er Lydens Styrke proportional med Kvadratet paa Amplituden. Dette gælder for den Lydstyrke, man kan maale med fysiske Apparater: den fysislce eller objektive Lyd-

3 styrke. Denne falder imidlertid ikke helt sammen med den Lydstyrke, man fornemmer gennem Øret: den fysiologiske eller subiektive Lydstyrke. Der er et Par Ejendommeligheder, der særligt karakteriserer denne sidste: Vor Høreevne er saaledes i højere Grad afhængig af Tonens Svingningstal end af Svingningsenergien. følge Professor M. Wien varierer den fysiske Lydstyrke, der kræves, for at Øret netop skal opfatte Lyden, paa følgende Maade med Svingningstallet:. Frckv.: so lsool1.6oo;s.200;1j.40o;12.soo Lydst.: 1s20.ooo.000Juoo.000;12.oool rno s s 90 d. v. s.: er Svingningstallet lavt, kræves en meget stor Lydstyrke, for at Svingningerne skal kunne opfattes som en Lyd. Høje Toner opfattes altsaa langt lettere end dybe, og Opfattelsesevnen er særlig stor, naar Svingningstallet ligger mellem For Menneskets Stemmebaand ligger Svingningstallet sjældent udenfor Grænserne 80 til 1400 (hvilket i Luft svarer til Bølgebredder fra 41/, 1 til lf, 1 m). Det menneskelige Øres Opfattelsesevne omfatter omtrent 10 Oktaver, d. v. s. Toner med Svingningstal paa 16 til Amerikanerne inddeler dette Omraade i 108 "decibels", idet de som Maaleenhed for Lydstyrken anvender "the sensation unit" eller "decibel"; en kraftig Højttaler maaler de til omkring 90 decib., almindelig Samtale til ca. 60 deeib. og hviskende Samtale til ca. 20 decib. Der er ikke en Gang for samme Frekvens nogen direkte Proportionalitet mellem den fysiske og den fysiologiske Lydstyrke, men denne er proportional med Logaritmen til den fysiske, d.. v. s. at hvis en Lyd fysisk set f. Eks. er Gange stærkere end en anden knap hørlig Lyd af samme Frekvens, saa vil den i den fysiologiske Skala kun være 6 Gange stærkere end den knap hørlige Lyd, saafremt man da lægger 10-Tals Logaritmen til Basis for sine Beregninger. Øret opfatter altsaa lettere en ringe Styrkeforskel, naar Lydstyrken i sig selv er ringe, end en stor Styrkeforskel, naar Lydstyrken i sig selv er stor. Den fysiologiske Lydstyrke adskiller sig endvidere fra den fysiske derved, at Lyde af lang Varighed forøger Ørets Følsomhed; dette som Følge af den Smerte, det konstante Lydbølgetryk øver paa Hørenerven. Den Hastighed, hvormed Lyden udbreder sig i forskellige Stoffer, er i høj Grad afhængig af Stoffernes fysiske Egenskaber, men uafhængig af Lydens Styrke og Tonens Højde. Lydhastigheden er saaledes i Luft ca. 340 m pr. Sek., i Vand ca m pr. Sek. og i Jern ca m pr. Sek. Det er jo.ikke særlig impo~ nerende Hastigheder i Sammenligning med en anden Slags Svingningsenergis Hastighed, nemlig Lysets, der er ca km pr. Sek., d. v. s. ca. 1 Million Gange større end Lydens Hastighed i Luft. Lyd og Lys udviser iøvrigt en hel Række Analogier: de kan begge - som alle Arter Energi - omdannes til Varme; begge kaster Skygge, kah fotograferes, filmes (Talefilmen); begge tilbagekastes fra Flader og brydes ved Overgang fra et Stof til et andet efter samme geometriske Love. Der er dog her en lille Afvigelse, idet nemlig Lyden ogsaa kan tilbagekastes fra en aaben Munding (Orgelpiben); dette skyldes Dannelsen af "staaende Svingninger". Naar Lyden i Modsætning til Lyset bøjer om Hjørner, ligger det i, at dens Bølgebredde er ca. 1 Million Gange større end Lysets; en Døraabning er saaledes for en Lydbølge det samme som en Spalte paa 1 / 1000 mm er for en Lysstraale; ved at passere en saadan vilde Lysstraalen ogsaa spredes. kke blot Lydhastigheden, men ogsaa selve Lydens Natur er afhængig af, hvilket Medium Lyden bevæger sig i; saaledes er Lyden i Luft karakteriseret ved Længdesvingninger, medens Lyden i faste Stoffer - ubegrænsede Masser - væsentligt er karakteriseret ved Tværsvingninger. LUFTLYD OG LEDNNGSLYD Man kan i Praksis - for saa vidt det berører os her - henføre al Slags Lyd til to Kategorier: Luftlyd og Ledningslyd, og jeg vil i det følgende skarpt skelne mellem disse to Sorter Lyd. Ved "Luftlyd" forstaar vi al Lyd, der forplanter sig gennem Luft, og ved "Ledningslyd" forstaar vi al Lyd, der forplanter sig gennem alle andre Stoffer. Eksempler paa ren Luftlyd har vi i: Menneskets Stemme, Strengeinstrumenter, Membransvingninger som Grammofon og Højttalere, Explosioner, Torden, og Eksempler paa ren Ledningslyd har vi i: Rystelser hidrørende fra Trafikmidler og Maskiner. Men saa godt som aldrig har vi kun med den ene eller med den anden af disse simple Lydformer at gøre; i Reglen optræder de samtidigt og ofte i yderst komplicerede Kombinationer; Skridt paa Gulvet, Flytten med Møbler, Hammerslag og Vandets Susen i Ledninger er saaledes Eksempler paa baade Luft- og Ledningslyd samtidigt; den ene kan være Aarsag til den anden - og omvendt; saaledes ved vi, at et Kanonslag eller en Eksplosiori kan slaa Ruder ud, og at knalde en Dør i kan have en ganske virkningsfuld "Lyd-Effekt". De to Lydarter er altsaa i Stand til at omsætte sig med hinanden, og det er denne stadige gensidige Vekselvirkning, der foraarsager saa mange Vanskeligheder ved solationen. Men ogsaa en relativ svag Luftlyd kan i visse Tilfælde frembringe en endog ret stærk Ledningslyd - og omvendt. Og endelig kan en svag Luft- eller Ledningslyd under særlige Omstændigheder forstærke sig selv. Eksempler herpaa er Vinduers Klirren, det syngende Vinglas, Strengeinstrumenters Sangbund o. s. v. Forklaringen er, at de Svingninger, den relativt svage Lyd har fremkaldt i Stoffet, Stoffets Egensvingningstal, falder sammen med den svage Lyds Svingningstal; der opstaar, hvad man kalder, Resonans. Da al Lyd, vi opfatter, i Almindelighed nødvendigvis maa være Luftlyd, - Ledningslyd maa altsaa først

4 træde ud af Mediet og omsætte sig til Luftlyd for at indvirke paa vore Sanser -, er det ganske naturligt, at man i Praksis ofte støder paa en forkert Opfattelse af Lyd. Da vi jo, som sagt, har to forskellige Arter Lyd, kan det meget naturligt heraf følge, at hver af dem kræver sin specielle solationsmetode, hvad der ogsaa i Reglen er Tilfældet. Et Stof, der isolerer mod Luftlyd, behøver saaledes i Almindelighed ikke ogsaa at isolere mod Ledningslyd - og omvendt. Naar man altsaa skal isolerer mod Lyd, er det selvfølgelig klart, at man først og fremmest bestemmer Lydens Art, og principielt vil da Bestræbelserne for solationen rettes mod Ondets Rod; det gælder om ikke at forveksle Virkning med Aarsag. LYD-SOLATONSSTOFFER Ved Bedømmelsen af Lydisolationsmaterialer vil det være praktisk at indføre Begrebet "Lydhaardhed", ved hvilket vi forstaar Produktet af Lydhastigheden og Vægtfylden; begge Faktorer kan let maales eller beregnes. nejenstaaende Tabel er den omtrentlige Værdi af Lydhaardheden for nogle Stoffer opført: Vægtfylde Luft ,0013 Raakork ,3 Vulk. Kautsjuk ,0 Vand... 1,0 Fyrretræ ,5 Teglstensmur ,6 Beton... 2,2 Glas ,5 Bly... 11,3 Jern ,7 Lydhastighed Lydhaardhed m/sek , Vi faar da ganske simpelt: at Materialer med størst Lydhaardhed, hvilket i Reglen falder sammen med tunge og tætte Materialer, principielt bør anvendes for Luftlydisolation~ og at Materialer med mindst Lydhaardhed, hvilket som oftest falder sammen med fjedrende (lette og porøse) Materialer, principielt bør anvendes for Ledningslydisolation. Men der er jo ingen Regel uden Undtagelse. Af Tabellen fremgaar det, at Jern er næsten 3 Gange bedre luftlydisolerende end Bly; dette stemmer dog ikke overens med de praktiske Forsøg, der viser, at Bly dæmper omtrent dobbelt saa godt som Jern. Forklaringen herpaa er, at Bly indtager en Særstilling derved, at det nærmer sig' de plastiske Materialer. V ed plastiske Stoffer - egentlig "absolut plastiske" - forstaas som bekendt Stoffer, der selv ved en ganske ske ringe Kraftpaavirlming deformeres blivende. Lydsvingninger, der rammer saadanne Materialer, vil følgelig ikke kunne forplantes videre, men helt omdannes til Varme. En blivende Formforandring er altsaa et Maal for Materialets lyddæmpende Egenskaber. Absolut plastiske Stoffer er derfor ganske fortrinlige solatorer for Ledningslyd og, under Forudsætning af at de er lufttætte, ogsaa for Luftlyd. Praksis vil saadanne Stoffer almindeligvis ikke kunne benyttes, i alt Fald ikke paa Steder hvor de er udsat for Tryk, der vil deformere dem, men man tilstræber da at anvende Stoffer, der nærmer sig saa meget som muligt de absolut plastiske, og som vi passende vil kalde "halvplastiske" Stoffer, som f. Eks. Asfaltpræparater og Bly. Modsætning til de plastiske Stoffer har vi de "højelastiske" Stoffer, hvorved vi altsaa forstaar Stoffer, der selv overfor en relativ stor Kraftpaavirkning ikke deformeres blivende, f. Eks. hærdet Staal og Glas. Saadanne Stoffer er meget daarlige solatorer for Ledningslyd, men under Forudsætning af, at de er lufttætte og tillige er hindrede i at kunne svinge, udmærkede solatorer for Luftlyd. Midt imellem disse to Grupper har vi de saakaldte "ufuldkomment elastiske" Stoffer, som f. Eks. Luft, Beton, Teglsten, Træ, Kork og Gummi. Af disse udmærker Kork sig ved sin store Elasticitet overfor Trykspændinger, medens Gummi udmærker sig ved sin store Elasticitet overfor Trækspændinger, og hvor vi ved Elasticitet - eller Fjederkraft - jo forstaar et Maal for Materialets Evne til fjedrende Formforandring. Saadanne Stoffers lydisolerende Egenskaber er - forøvrigt ligesom de højelastiske Stoffers - karakteriseret ved deres Lydhaardhed og "Absorptionsevne", og hvor vi ved Absorptionsevnen forstaar Forholdet mellem Dæmpning Dæmpning og Elasticitet (Absorption =.. ), Elasticitet eller med andre Ord Forholdet mellem den blivende og den fjedrende Formforandring. Hertil maa dog bemærkes: For Ledningslyd indses det, at jo mere Tryk, Materialet underkastes, jo bedre ledes Lyden, hvorfor det Materiale, der ved det forekommende Tryk udviser størst Elasticitet, vil være det fordelagtigste. V ed store Tryk er det hensigtsmæssigt at anbringe trykfordelende Plader over solationsmaterialet. Det er en Selvfølge, at der maa stilles det Krav til solatoren, at det ikke med Tiden mister sin Elasticitet, hvilket f. Eks. kan være Tilfældet med Filt, der gennem Aar har været udsat for stort Tryk, og med almindelig vulkaniseret Gummi, der med Tiden kan afvulkaniseres eller polymeriseres. Endvidere er det ogsaa klart, at solatoren ikke maa kunne ændre sine Egenskaber, f. Eks. ve.d at suge Fugtighed, da Vand jo er en god Ledningslydleder, eller ved at hensmuldre eller raadne; i saadanne Tilfælde maa solatoren beskyttes ved mprægnering. Hvad Luftlyd angaar, vil jeg i det følgende skarpt skelne mellem lufttætte og porøse Materialer. VÆGGENES LYDSOLERNGSEVNE : VÆGGE AF RET MATERALE Naar en Luftlyd rammer en fast indespændt, elastisk eller ufuldkommen elastisk V æg vil følgende. ske: Luftmolekylernes Stød vil virke som Hammerslag paa denne og vil som Følge af det "Lyd-

5 tryk", de derved udøver, fremkalde en Svingningsenergi i V æggen; denne vii nu enten forblive i Ro eller komme i Svingning som en Membran (se Figur 1) Fig. 1. Luftlydens Gennemgang gennem en lttfltæt, fast indspændt Væg. Er V æggen lufttæt, vil Lydgennemgangen være afhængig af Væg-Udsvingets Størrelse (Vægamplituden), men da dette er omvendt proportionalt med Produktet af Elasticitetsmodulen og Tykkelsen i 3die Potens, 1 ---, ses det, at V æggens solationsevne for samme (E.a 3 ) V ægtykkelse stiger liniært med voksende Modul og for samme Modul stiger med 3die Potens af Vægtykkelsen. V æggens Udsving behøver kun at være en Milliontedel mm for at sætte Luften i hørlige Svingninger. Er Væggen derimod opbygget af et porøst Materiale, som f. Eks. Mursten eller Beton, vil dens luftlydisolerende Evne, idet vi et Øjeblik helt ser bort fra den Luftlyd, der - som Følge af Porøsiteten - kan passere lige igennem, ifølge Professor Kreiiger stige med V ægten, indtil denne er naaet 175 kg/m 2 - altsaa f. Eks. 1 / 2 -Stens Mur eller 8-9 cm Beton; herudover vil en Forøgelse af 111urtykkelsen ingen nævneværdig Rolle spille m. H. t. solationsevnen. V ægtens ndflydelse paa V æggens luftlydisolerende Evne er grafisk fremstillet i nedenstaaende Kurve, hvor Vægten pr. m 2 er afsat som Abscisse og solationsevnen som Ordinat; dennes Betydning skal jeg straks komme tilbage til. 10' 1 10' to' - 10 s.- 10 ',/ 10 / 10 ' 10 t Fig. 2. Vægtens ndflydelse paa en poros Vægs luftlydisolerende Evne. En lufttæt Væg eller en porøs Væg (der vejer indtil 175 kg/m 2 ) af Tykkelse a er derfor bedre isolerende end en hul Væg af Tykkelse ( 1 / 2 a +Luft+ 1 / 2 a), idet den enkelte V æghalvdels Udsving kan blive større end den massive V ægs og endog frembyde Fare for Resonansvirkning i Luftmellemrummet. Tværforbindelse eller Udfyldning af Luftmellemrummet med et tungt Materiale, f. Eks. faststampet Grus, der enten dæmper V æghalvdelens Udsving eller helt hindrer denne i at svinge og altsaa gør V æggen saa stiv som mulig, vil under disse Forhold forøge Luftlydisolationsevnen. Er derimod Tykkelsen af en lufttæt V æghalvdel tilstrækkelig til at hindre Udsving, eller vejer en porøs Væghalvdel over 175 kg/m 2, vil et Luftlag mellem to saadanne V æghalvdele virke mere gavnligt end Tværforbindelse eller Udfyldning. Er endelig V æggen tilfældigvis af en saadan Tykkelse, at den kan komme til at svinge i Takt med en Lydkilde, f. Eks. en Maskine, vil den virke forstærkende paa Lyden - fremkalde Resonans; i et saadant Tilfælde vil ikke blot en tykkere, men ogsaa en tyndere V æg isolere bedre. Tager vi nu ogsaa Hensyn til Væggens Porøsitet, vil, som nedenstaaende Figur skematisk viser det, følgende ske: Luftlyden vil brydes: noget reflekteres, noget absorberes, og Resten passerer V æggen. Fig. 3. Luftlydens Gennemgang gennem en poros Væg. Naar Lydstraalen (J) rammer Væggen, vil en Del (t) direkte tilbagekastes; en anden Del (p) finder V ej gennem Huller, Revner, Sprækker eller Porer og gaar igennem som saadan uden at brydes, dog vil den paa Grund af Modstand og Gnidning miste noget af sin Energi, der da omsættes til Varme (v). Den resterende Del af den indfaldende Lydenergi fremkalder i H. t. det tidligere nævnte en Svingningsenergi ( S)" i V æggen. Den svingende V æg udstraaler nu: 1. en Del (ts) af sin Svingningsenergi samme Vej tilbage, hvorfra den oprindelige Lydstraale kom, 2. en Del (Ps) sendes ud til den modsatte Side af V æggen, 3. en Del (vs) omsætter sig paa Grund af indre Friktion til V arme, og endelig 4. forplanter en Del (L) sig - i Form af Ledningslyd - til V æggens Rande og videre til Gulv og Loft.

6 Den tilbagekastede Lyd (T) sammensætter sig følgelig af t og t" den absorberede Lyd af V og L og den passerede Lyd (P) af p og Ps En Luftlydisolation vil da i første nstans gaa ud paa at gøre (P) saa lille som mulig, dernæst bør ogsaa L søges bragt ned paa et Minimum, og endelig vil det ogsaa ofte være ønskeligt at forringe T's Størrelse, men dette sidste er et Spørgsmaal om Akustik, som jeg ikke naar at komme nærmere ind paa her. Principielt vil da Bestræbelserne rettes mod at faa V til at antage den størst mulige Værdi, altsaa hvor det er muligt f. Eks. ved at indføre et plastisk Materiale i Væggen; hvor stor V end bliver., kan dens Størrelsesorden i denne Forbindelse aldrig frembyde nogen praktisk Gene. Hvad den direkte gennemgaaende Lyd (p) angaar, har vi her en klar Teori at holde os til, nemlig den: at Lydgennemtrængeligheden vokser med Luftgennemtrængeligheden. Jo tættere en Væg altsaa er, des mindre Luftlyd kan der slippe igennem. Tæpper og andre groft porøse Stoffer - alene anvendt som V æg - er derfor meget daarlige Luftlydisolatorer. Murværk og Beton isolerer des bedre, jo mere lufttæt Massen er. Luftgennemtrængeligheden vokser med Porernes Diameter og er iøvrigt meget.afhængig af Porernes Struktur; Beton med lukkede Celler er saaledes bedre isolerende end Beton med gennemgaaende Kanaler. Løse Fyldstoffers solationsevne vokser med Lejringstætheden; jo mere Stoffet komprimeres, des bedre isolerer det. En V ægs solationsevne forringes følgelig stærkt, naar den gennembrydes af Døre, Ventiler, Rørledninger og lign., og hvis disse da ikke særligt isoleres, vil alle Forholdsregler, der iøvrigt tages, være spildte. Derfor bør Døre helst være dobbelte,'i hvert Fald slutte godt i Falsen og være saa lufttætte, tunge og stive som muligt. Nøglehuller uden Dæksler bør ikke forekomme. For (t), den direkte tilbagekastede Lyd, stiller Sagen sig ogsaa forholdsvis simpel, idet det nemlig her i første Række er V æggens Overflade, det kommer an paa, men da. dette Spørgsmaal jo maa henføres til Akustik, vil jeg nøjes med at nævne, at en her glat og haard Overflade vil give stor Tilbagekastning, medens en ru og plastisk Overflade vil medføre ringere Tilbagekastning og større Absorption. Er altsaa en V æg porøs, vil en lufttæt Overflade være at foretrække, men er V æggen lufttæt, vil en ru Overflade være den fordelagtigste. Pudsmørtlers Tilbagekastningsevne vokser i Ordenen Cement, Gibs og Kalk og aftager efterhaanden, som Mørtlerne tørrer og hærdner. Luftgennemtrængeligheden af V ægbeklædninger vokser i Ordenen Oliefarve (der kun i nystrøget Tilstand er hel tæt), Limfarve, Kalkfarve og alm. Tapet. En Beklædning med Blyplader er meget virkningsfuld, da Bly baade er lufttæt, plastisk og tungt. Telefonceller anvendes ofte Filt som lydabsorberende Beklædning, skønt det i hygiejnisk Henseende er lidet tiltalende. Af Figur 3 fremgaar det, at man vilde slaa 3 Fluer med eet Smæk ved at reducere Svingningsenergien (S) til et Minimum, idet p" t 8 og L derved vilde formindskes. Det er derfor af overordentlig stor Betydning at hæmme eller bedre helt at hindre S's Dannelse, men hvorledes dette opnaas, har jeg allerede omtalt. VÆGGENES LYDSOLERNGSEVNE : VÆGGE SAMMENSAT AF FLERE MATERALER Hvad jeg hidtil har nævnt gælder for V ægge opført af kun eet Materiale; bygger man derimod V ægge af flere Materialer i Forbindelse med lydisolerende Stoffer, faar man baade tyndere og bedre og - i Forhold til solationsevnen - billigere V ægge. Der er i den senere Tid experimenteret med de for- skelligste Kombinationer. Professor Kreiiger offentliggør i det svenske "ngeniors Vetenskaps Akademien, Handlingar No. 74" Resultatet af en af ham foretaget Række Undersøgelser paa 36 udførte V ægkonstruktioner i forskellige Bygninger i Stockholm. 14 af disse V ægge var massive, med eller uden Puds, dem benævner Professoren "enkelte V ægge"; de øvrige 22 var derimod bygget op af forskellige Materialer (Træ, Pap, Beton, Mursten, Puds m.m.), og betegnedes "sammensatte V ægge". Professorens Fremgangsmaade ved Forsøgene skal jeg ikke nærmere komme ind paa her, men blot pointere, at Lydgennemgangen for hver Ko.nstruktion blev maalt for et stort Antal tæt liggende Periodetal, da nemlig en relativ lille Forskel i Periodetallet, bl. a. grundet paa V æggens Egensvingning og akustiske Forhold, kan foraarsage en meget stor Forskel af Lydisolationsevnen for eet og samme Materiale i een og samme Konstruktion, d. v. s. man kan komme til at staa overfor det mærkelige Fænomen, at en V æg, der ellers er udmærket lydisolerende, kan lade een ganske bestemt Tone (eller muligvis flere enkelte Toner) slippe lige igennem. Almindeligvis vil dette ikke betyde saa meget i Praksis, men man maa være klar over, at et saa uheldigt Forhold kan indtræffe, at en Maskine netop udsender den Tone, Væggen lader passere, hvorfor man da i saa Tilfælde maa gardere sig paa anden Maade. Middeltallet af den passerede fysiske Lydstyrke udregnede Professoren følgelig paa en særlig Maade, og paa Grundlag heraf inddeltes nu alle V æggene efter deres solationsevne i 7 Klasser efter nedenstaaende Tabel, hvor µ er Middeltallet for et fysisk Maal og log µ følgelig Middeltallet for et fysiologisk Maal for V æggens solationsevne. Klasse µ logµ Stemme hores 1. over stærk ikke ,0-7,0 m. Anstrengelse ,0-6,0 svagt ,0-5,7 utydeligt ,7-5,3 tydeligt ,3-5 alm. næsten tyde!. 7. under fuldk. tydeligt Det ses heraf, at den tidligere omtalte porøse V æg paa 175 kg/m 2 maa henføres til Klasse 3.

7 Professor Kreuger beskriver i nævnte Hefte en saakaldt "dobbelt Cloisonvæg med Luftmellemrum", som. kun vejer 145 kg/m 2 og er 18,9 cm tyk, denne henføres til Klasse 1 og er altsaa fortrinlig isolerende, men den vil sikkert ikke her til Lands have Udsigt til at blive anvendt, da den er for dyr; der er hovedsageligt anvendt Træ. Det karakteristiske ved de sammensatte Vægge er, at de alle bestaar af mange forskellige Materialer, af forskellig Tykkelse, med forskellig Lydhaardhed og af forskellig Elasticitet. For hvert saadant Lag brydes Lyden, som tidligere beskrevet, hvorved Lydtransmissionen nedsættes. Hertil bemærkes: 1) jo større Forskel i Lydhaardhed mellem to paa hinanden følgende Lag, des bedre lyddæmpende bliver Konstruktionen. 2) to eller flere Lag af samme Materiale eller to eller flere Luftmellemrum formindsker kun ubetydeligt Lydgennemgangen, altsaa ikke som forventet proportionalt med Antallet af Lag. 3) et Materiale eller et Fyldstof, som viser sig udmærket i Forbindelse med en vis Konstruktion, er ikke altid lige anvendeligt i For>bindelse med en anden Konstruktion. Det vil heraf fremgaa, at man ved Valget af sine solationsmaterialer og Konstruktioner bør vurdere Reklamer og Laboratorieprøver og -undersøgelser med en behørig Kritik, hvorfor man som oftest vil staa sig ved at benytte sig af de Erfaringer, uddannede Lydteknikere sidder inde med. // //~ /// / ~// /// /// /// 3 /" Stens Mur Asfalt, 2 mm tæl, halvp/as/isk Lag, 6 mm Puds, 6 mm Fig. 4. Bærende Skillerum. Slaggebe/on, 70 mm Asfafl, 2 mm fjedrende lag, 6 mm As(all, 2 mm tæl, halvplasrisk Lag, 6 mm Puds, 6 mm Fig. 5. kke-bærende Skillerum. ovenstaaende Tegninger er skitseret et bærende og et ikke bærende Skillerum. Jeg vil dog her forudskikke den Bemærkning, at i denne og i de følgende Tegninger er det blot Princippet for solationen i de enkelte Tilfælde, der er draget frem, under Hensyntagen til baade Pris og praktisk Udførelse. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt, at Væggen kun hindrer Lydens Gennemgang fra det ene Rum til det andet; hverken den af Luftlyden eller den f. Eks. ved Bankning opstaaede Ledningslyd maa naturligvis ikke kunne forplante sig videre omkring i Huset. Dette kan man for et ikke bærende Skillerum afskære den fra ved ligefrem at indramme hele V æggen i et ledningslydisolerende Materiale, dog paa en saadan Maade at V æggen derved ikke mister sin Stivhed. For bærende Skillerum kan man af Hensyn til Forbindelsen med Ydermuren ikke indføre en lodret lydisolerende Adskillelse; man er da for saadanne V ægge henvist til at isolere deres Overflade og iøvrigt tage særlige Hensyn ved Etageadskillelsen, men det skal jeg straks komme tilbage til. SOLATON AF ETAGEADSKLLELSER Medens V ægisolationen væsentligt tager Sigte paa Luftlyd kommende fra den ene eller den anden Side af V æggen, maa Etageadskillelsesisolationen rettes ligesaavel mod Luft- som Ledningslyd, dog med særlig Henblik paa den oppefra kommende Lyd. Naar man i en fleretages Bygning almindeligvis er mere plaget af Støjen fra den overliggende end fra den underliggende Etage, ligger det for en stor Del i, at Ledningslyden, som hovedsagelig skyldes Færdsel paa Gulvet og Maskiner, der staar paa Gulvet, overføres direkte til Etagen nedenunder, medens den nedefra kommende Ledningslyd først maa passere gennem Murene, hvorved den svækkes, inden den som Luftlyd træder ud i de overliggende Etager. Mod denne Ledningslyd isolerer man naturligst ved at sørge for, at den i sin Opstaaen bliver saa svag som mulig, hvilket bedst sker ved at belægge Gulvet med Tæpper, Kork eller lign. elastisk Materiale. Det kendte Bjælkelagsgulv med lndskudsfyld, som jo her til Lands er langt det almindeligste, er - set fra et lydteknisk Standpunkt - egentlig ganske godt, men det kunde dog forbedres betydeligt: mod Luftlyden ved at stampe Fyldmassen fast i Fagene i Stedet for at lægge den løst deri (dette sidste er rigtigt, naar det kun gælder Varmeisolation), og ved herover at lægge et Stykke Asfaltpap samt sørge for, at det hele kommer til at staa i Spænd op under Gulvbrædderne, saaledes at Luftmellemrum undgaas; mod Ledningslyden isoleres ved paa Bjælkernes Underside at fæste f. Eks. Korkstrimler, derpaa et Lag Asfaltpap el. lign., som klæbes sammen i Overlægene, og derpaa igen Forskallingsbrædder, Rør og Puds. Det er en Selvfølge, at en saadan rationel Forbedring af et Træbjælkelags Lydisolationsevne vil fordyre dette betydeligt, og da den væsentligste Grund til at benytte dette, er dets Prisbillighed, vil man formentlig foretrække i Stedet for at ofre Penge paa Træbjælkelagets Forbedring at gaa over til brandsikre Etageadskillelser, saaledes som man gør det næsten overalt Udlandet, selv om det bliver noget dyrere. Man faar. da som oftest at gøre med Materialer, der

8 er langt mere lydforplantende end Træ, og en Lydisolation er derfor her ganske nødvendig. Dette har man ogsaa været klar over længe, og der gøres som Regel en Del mod Lydforplantning i saadanne Etageadskillelser. Der findes jo en saadan Mængde brandsikre Konstruktioner, at det vilde være uoverkommeligt her at gaa dem alle igennem med Henblik paa Lydisolation; jeg skal derfor kun nævne et Par Eksempler. derfor det fjedrende Gulvbelægningsmateriale paa en tæt (haard) Asfaltplade, der er i Stand til at fordele Trykket ud over et fjedrende Lag. Tilbage er endnu at hindre Ledningslyden i at forplante sig fra Etageadskillelserne ud i Muren. Da Lyden ledes des bedre, jo større Belastningen er, er det Bjælkerne - og hovedsageligt de gennemgaaende Bjælker - der bør isoleres; dette udføres bedst ved helt at beklæde Bjælkeenderne med et ledningslydisolerende Materiale, der er egnet til de store Trykspændinger, altsaa bedst Kork; man kan dog paa Siderne, hvor der ikke er Tryk, i Stedet for nøjes med en Luftfuge. / Fig. 6. Lydisoleret Etageadsldllelse. ovenstauende Figur er skitseret en Etageadskillelse udført af Beton og Jernbjælker: Naar Betonen er støbt lige med Bjælkernes Overside i Stedet for med Undersiden, er det dels for ikke at gøre Betonen tykkere end nødvendigt, - her forudsættes dog en Minimumsvægt af 175 kg/m 2 -, dels fordi det er uheldigt at pudse paa Beton direkte under Jernbjælkerne (dette giver nemlig Anledning til Revner og sorte Striber i Loftet langs disse, fordi Støvet sætter sig fast i den Bedugning, de fremkalder), og endelig fordi man herigennem ved under Støbningen at indlægge en Lægte, som Figuren viser, faar dannet et Luftmellemrum altsaa en udmærket Ledningslydisolation (og Varmeisolation) i Etageadskillelsen. Loftet udføres iøvrigt paa samme Maade som beskrevet under Bjælkelagsgulv. Over Jernbjælkerne er lagt en halvplastisk Plade i Asfalt og herover igen et fjedrende Gulvbelægningsmateriale ogsaa i Asfalt. Herved dæmpes Skridt og Stød paa Gulvet, og af de to Asfaltlag hindres Luftlyden i at trænge igennem..;,,.,,,.,,,;,~,;;.,.,,;;,,,_~,,,,=;,~"*~~- fjedrende Gulvbelægning, 8 mm Asfafr, 2mm ræt (haard) Asfaltplade, 6 mm Asfalt, 2 mm fjedrende Lag, 6 mm Asfalt, 2 mm Jernbeton, 90 mm Fig. 'l. Lydisoleret Etageadskillelse. Paa Fig. 7 er vist en Jernbetonetageadskillelse. Da det her er mest praktisk at anbringe Pudslaget direkte paa Undersiden, er hele Lydisolationen lagt oven paa Betonen; solationen maa derfor her være noget stærkere end ved den forrige Konstruktion. Man lægger Fig. 8. Lydisolering af Jernbjællteender. fjedrende Lag, 10 mm Luflmellemrum, 10 mm Underlagsplade, 10 mm fjtdrende Lag 10 mm Endvidere bør Betonpladen, hvor den hviler paa Skillerummene, isoleres, og endelig bør ogsaa Ankrene isoleres. Paa Fig. 8 er angivet, hvorledes dette kan gøres. Boltisolationen udføres paa den Maade; at Bolthullet gøres større, hvorpaa Møtriken fastskrues over et ledningslydisolerende Materiale. Endelig er det indlysende, at solationen i Etageadskillelserne i Lighed med Væggenes maa være gennemført, da den ellers vil være spildt. Der maa altsaa intet Sted kunne dannes Lydbroer, hvorved forstaas: selv den mindste Utæthed i det luftlydisolerende Lag, eller selv den mindste uelastiske Forbindelse i d~t ledningslydisolerende Lag. Rørledninger, der skærer Gulvet, maa derfor absolut isoleres omhyggeligt, hvad jeg senere skal komme til. MASKNSOLATON En meget generende Støj i Beboelseshuse er den, der hidrører fra Maskiner; da Betingelserne for Resonansvirkning tillige særlig er til Stede her, er det af stor.vigtighed at udføre solationen med megen Omhu. Ogsaa her maa der isoleres for begge Lydarter,

9 fjedrende!-ag Luftmellemrum Beton fjedrende l.ng Fortov Fig. 11. Lydisoleret Mas/dnfundament. Fig. 9. Maskinstoj fra Motor i Kælderetage. Figur 9 viser et Snit gennem en Bygning, hvor der i Kælderen er opstillet en Motor. En saadan Maskine er en Lydkilde og er altsaa Udgangspunkt for baade Luft- og Ledningslyd. Luftlyden udstraales radiært og rammer Rummets fire Vægge, Loft og Gulv og forplanter sig, hvis der ikke er truffet Foranstaltninger derimod,. videre, som tidligere omtalt.-ledningslyden, som opstaar, ved at Maskinen sætter Fundamentet i Svingninger, forplanter sig i Modsætning til Luftlyden gennem hele Bygningen, følger Rørledninger, stiger op i Murværket, gaar gennem Etageadskillelser o. s. v. og træder saa overalt ud som Luftlyd. Fundamentsvingningerne forplanter sig ogsaa gennem Terrænet og vil paa deres Vej muligvis træffe paa Fundamenter fra andre Bygninger, sætte disse i Svingninger og høres i Nabogaarden. Omvendt er man altsaa i.egen Bygning udsat for Maskinlyd fra Nabobebyggelse, saaledes at Lydisolationsproblemet ogsaa bliver et Naboforhold. En Maskinisolation for Lyd maa derfor omfatte: En særlig effektiv Luftlydisolation af Rummet, i hvilket Maskinen befinder sig, og tillige vil det være hensigtsmæssigt yderligere at isolere V æggene for Ledningslyd, dels fremkaldt af Luftlyden og dels forplantet fra Maskinen, ved en saakaldt Tværfugeisolation (Fig.10). / Fig. 10. Vægge isoleret for Ledningslyd. Hvis Rumisolationen ikke er nok, maa selve Maskinen helt indkapsles i en lydabsorberende Kasse. Endvidere maa Maskinen ledningslydisoleres, hvilket. udføres ved at isolere Fundamentet, hvorpaa Maskinen staar. / Der findes naturligvis mange forskellige Maader at udføre dette paa. Ligger Maskinfundamentet i Jorden, se Fig. 11, gør man bedst i at adskille dette helt fra Bygningen ved at indskyde et ledningslydisolerende Lag f. Eks. Kork saa langt nede, at Ankerboltene ikke gennembryder dette. Den stive Forbindelse mellem Fundamentet og.. Maskinen vil dæmpe dennes Svingninger, og Korken vil hindre Svingningerne i at forplante sig til Bygningens Fundament. En Luftfuge eller en Korkplade omgiver Fundamentets Sider; i Slidlaget anbringes en Korkstrimmel, eller der lægges en løs Træplade over. Skal Maskinen fastboltes til en Etageadskillelse, i hvilken Boltene kan indstøbes, men som ikke tillader, at de isoleres fra denne, maa hele solationssystemet anbringes over Gulvet. Det kan enten købes færdigt i Form af saakaldte "Svingningsdæmpere", der bestaar Fig. 12. Lydisoleret Lejebuk. fjedrende Materiale af Staalfjedre indkapslet i et Hylster, eller ogsaa kan Maskinen monteres paa et Træunderlag, der hviler paa et ledningslydisolerende Materiale, og ~om isoleres paa samme Maade fra Boltene, som tidligere nævnt. Ved Maskiner, der er løst opstillede paa et Gulv eller et andet Fundament, indlægges simpelt hen en E:.orkplade mellem dette og Maskinen. Naturligvis maa alle de Dele, der er direkte forbundne med Maskinen eller har Tilknytning til denne, ogsaa isoleres. F. Eks. kan man isolere Lejebukke ved at indlægge Kork mellem alle de Jernflader, der ellers vilde komme i Berøring med Bygningen, se Fig. 12. SOLERNG MOD STØJ FRA VAND LEDNNGER 0. LGN. Paa samme Maade, som ved den her omtalte Maskinisolation, maa alle de i Huset forekommende Lydkilder af denne Art isoleres. Meget vigtigt er dette især for de sanitære Anlægs Vedkommende. W.C.-Cisterner maa

10 isoleres fra Muren, W.C.-Kummer og Badekar maa monteres paa fjedrende Underlag, og selve Rummene bør isoleres for baade Luft- og Ledningslyd. Til- og Afløbsrørene for Vand kan - som iøvrigt andre Vandledninger i Huset - isoleres fra Muren - for Ledningslyd - ved at fastgøre Rørhagerne i indmurede Korkklodser. Egentlig burde selve Rørene isoleres for saavel Luft- som Ledningslyd, men at gennemføre dette er praktisk talt umuligt; der kan højst være Tale om at isolere Hovedstammen saaledes. Gennem en Etageadskillelse kan Rørene isoleres ved at gøre Hullet større og deri omkring Røret stampe en lydisolerende Fyldmasse, af f. Eks. Asfalt iblandet Korksmuld. Hovedaarsagen til Støj fra Vandledninger skyldes Vandets Udvidelse i Hanen ved Overgangen fra Vandledningstryk til Atmosfæretryk; der findes forskellige Maader at dæmpe denne Støj paa; den simpleste er at isolere Hanen fra den øvrige Ledning, f. Eks. ved i Nærheden af Hanen at erstatte et lille Stykke (10-15 cm) af Jernledningen med en Blyledning. Da megen Lyd fra Vandledninger ogsaa skyldes de skarpe Knæk paa disse, er det hensigtmæssigt at undgaa Knækkene, hvor de kan undgaas, og - om muligt i Stedet enten at føre Ledningerne i en Bue eller at anvende Bøjninger. Meget virkningsfuldt er det, som nævnt, paa enkelte Steder at erstatte et lille Stykke af Jernledningen med en Blyledning eller at isolere enkelte Samlingssteder med specielt lydisolerende Muffer. Hvad Ventilationsrør angaar, maa fordres, at hvert Rum har sit Rør, som ikke staar i Forbindelse med andre, og at Røret lydisoleres. Jeg skal blot i denne Forbindelse nævne, at man kan luftlydisolere Ventilationsrør ved i dette at anbringe et dobbelt konkavt Spejl. SOLERNG MOD STØJ UDEFRA En virkelig Lydisolation af Beboelseshuse omfatter ikke blot Bekæmpelse af den Lyd, der opstaar i selve Huset, men den maa ogsaa i høj Grad rettes mod Lydindtrængning udefra. Lyd kan trænge ind i Huset ad to Veje: enten gennem Luften eller, som nævnt, gennem Grunden; altsaa maa man ogsaa her isolere for begge Lydarter. Luftlyden hindres bedst i at trænge ind af tætte Mure med lufttætte Vinduer. En sædvanlig Ydermur er, i H. t. det tidligere nævnte, en nogenlunde god solator, i al Fald opnaar man ikke meget ved yderligere at forøge Tykkelsen; vil man gøre noget, maa man paa en eller anden Maade tætne dens Overflade. Derimod er den sædvanlige Vindueskonstruktion en slem Luftlydleder. moderne Huse fordres netop mange og store Vinduer; saa meget des mere er en lydisolerende Konstruktion her paakrævet. Der maa, som altid naar det gælder Luftlydisolation, sørges for, at Konstruktionen bliver saa stiv og tæt som mulig. Derfor maa der fyldes omhyggeligt ud mellem Mur og Vindueskarm, og Vinduesrammerne maa slutte tæt i Falsene, f. Eks. ved en Pakning, og Vinduerne bør være dobbelte. Professor Kreiiger har paavist, at solationsevnen kun forøges lidt i Forhold til Afstanden mellem Ruderne, naar denne overskrider et Par Centimeter, og at flere Luftmellemrum kun hjælper ubetydeligt. Hvad Ledningslyden i Jorden angaar, tillægges denne i Almindelighed for lidt Betydning; men har dog maalt Lydoverføring gennem Terræn paa Afstande indtil 1 km, og mærkelig nok har det ofte vist sig, at Lyden høres tydeligere længere fra end nær ved Lydkilden. Bekæmpelsen af de Rystelser, som Færdslen paa Gaden fremkalder, er en Opgave, som Arkitekter og ngeniører ikke kan skyde fra sig, da disse Rystelser, foruden den Gene de er for Beboerne, i Tidens Løb kan volde Bygningerne alvorlig Skade; ja, Bygninger har endog af den Grund maattet rives ned, da de truede med at falde sammen. Man kan paa en forholdsvis simpel Maade isolere Huset for denne Jordledningslyd; undertiden kan denne afbrydes eller dæmpes i Nærheden af Lydgiveren, f. Eks. ved at asfaltere Gaderne, i Stedet for at stenbrolægge dem. Fortovsbelægninger, der jo er gode Lydledere, bør ikke berøre Huset; dette kan hindres ved f. Eks. at indskyde en Korkplade mellem Mur og Fortov, men bedre endnu vilde det være at isolere Kældermuren helt ved at beklæde den udvendigt med Kork, se Fig. 13. Fortov fjedrende Materiale Fig. 13. solering af Kælderrum. Da Fundamentet udøver et betydeligt Tryk mod Jorden, er dette en fortrinlig Leder og bør derfor isoleres fra Huset ved gennem hele_ Bygningens Plan at indlægge et ledningslydisolerende Materiale, d. v. s. tværfugeisolere, altsaa i Principet det samme som ved Maskinisolationen. Lydindtrængning ad andre Veje end de to nævnte er mindre almindelig; nævnes skal dog, at Bæretraadene for de elektriske Sporvejes Luft-Ledninger bør isoleres fra Muren. Sammenfattes til Slut alt, hvad der i det foregaaende er nævnt, fremgaar det, at vil man lydisolere et Hus, bør man rette sine Bestræbelser mod saavidt muligt at hindre 1. Lyddannelse i Huset, 2. Lydforplantning i dette, baade gennem Luften og gennem dets faste Dele, og 3. Lydindtrængning udefra.

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler

Mjølner Verk. - Moduler. Endeprofiler Endeprofiler bestaar at 4 moduler, og det er kun de 2 yderste ende profiler der skal være kompatibel med FREMO. De 6 interne ende profiler fremstilles saa de passer til sporforløbet og landskabet paa Mjölner

Læs mere

Forblad. Bedre lydisolation ved hensigtsmæssig planløsning. Fritz Ingerslev og Jørgen Petersen. Tidsskrifter. Arkitekten 1952, Ugehæfte

Forblad. Bedre lydisolation ved hensigtsmæssig planløsning. Fritz Ingerslev og Jørgen Petersen. Tidsskrifter. Arkitekten 1952, Ugehæfte Forblad Bedre lydisolation ved hensigtsmæssig planløsning Fritz Ingerslev og Jørgen Petersen Tidsskrifter Arkitekten 1952, Ugehæfte 1952 BEDRE LYDISOLATION 699.011 VED HENSIGTSMÆSSIG PLANLØSNING Af civilingeniørerne

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKAL VI BYGGE AF MURSTEN ELLER STAAL?

SKAL VI BYGGE AF MURSTEN ELLER STAAL? D SKAL VI BYGGE AF MURSTEN ELLER STAAL? Af Peder Bruun, Raadgivende Ingeniør, M; Ing. F. e fleste byggeinteresserede herhjemme har sikkert en Fornemmelse af, at der i de senere Aar har fundet et Fremskridt

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Forblad. Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering. Hans Hansen, Alvar Lauritzen. Tidsskrifter. Arkitekten 1936, Månedshæfte

Forblad. Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering. Hans Hansen, Alvar Lauritzen. Tidsskrifter. Arkitekten 1936, Månedshæfte Forblad Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering Hans Hansen, Alvar Lauritzen Tidsskrifter Arkitekten 1936, Månedshæfte 1936 Godthaabsvængel". Etageplan 1: 800 ( L""ff) JCJL~HG) e _ygge!i @f G Af Arkitekterne

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19 isoleri"... ~ STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT KØBENHAVN. 1954. ANVSNNG NR.19 Hvor meget Alle traditionelle konstruktioner såsom mure af tunge teglsten, etageadskillelser med lerindskud og dobbelte bræddevægge

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk Monteringsanvisning Jackon vådrum V Å D R U M Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering 10-2013 erstatter 02-2012 Jackon vådrum Produktbeskrivelse Væg Gulv Godkendelse MK 7.32/1651

Læs mere

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte Forblad Malerarbejde i Dag Robert Rasmussen Tidsskrifter Arkitekten 1942, Ugehæfte 1942 Malerarbejde i Dag Af F01 manden foi De danske Maleres Forsøgsstation, Malermester Robe1 t Rasmussen Malerfaget er

Læs mere

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Sociale Forskydninger og tekniske Fremskridt leder os stadig ad

Sociale Forskydninger og tekniske Fremskridt leder os stadig ad MØBLERING Af Arkitekterne Fritz ScllZegel og Magnus Stepi1fmsen. Sociale Forskydninger og tekniske Fremskridt leder os stadig ad. nye Veje. Boligen afspejler den menneskelige Livsførelse, og dens Udformning

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser Forberedelser bygges efter FREMO HO-RE, men med meget skelen til FREMO HOFine. Der er anvendt Peco code 75 spor, og i hovedsporet er brugt large sporskifte, og i sidesporene medium. Det sidste er aarsag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Tilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757

Tilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Udgivet Dato: 02.11.2011 Underskrift:

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Forblad. Det horisontale tag. Ib S. Kløcker Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1957

Forblad. Det horisontale tag. Ib S. Kløcker Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1957 Forblad Det horisontale tag Ib S. Kløcker Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1957 1957 et: lhloriisontale "tag Af ingenim Ib S. Kløcker Nielsen M. af I. I Arkitekten nr. 1/1957 skrev civilingeniør Bent Rasmussen

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Vibrationsdæmpere til industrien

Vibrationsdæmpere til industrien Vibrationsdæmpere til industrien Ellegaard Teknik ApS lagerfører et bredt sortiment af viberationsdæmpere 8020 8020 - Buffere - Taljebuffer - Sugefod - Maskinsko - Ringbuffer - Skinner - Krananslagsbuffer

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Forblad. Lydisolering i boligbyggeriet. Vilhelm Lassen Jordan. Tidsskrifter. Arkitekten 1951, Ugehæfte

Forblad. Lydisolering i boligbyggeriet. Vilhelm Lassen Jordan. Tidsskrifter. Arkitekten 1951, Ugehæfte Forblad Lydisolering i boligbyggeriet Vilhelm Lassen Jordan Tidsskrifter Arkitekten 1951, Ugehæfte 1951 LYDSOLERNG BOLGBYGGERET Af dr. techn. Vilhelm Lassen J ordan Uclviklingen i efterkrigstiden 69.9.844

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FORSTÅ LYDENS VEJE. Når vi i DANSK LYDISOLERING udfører lydisoleringer er det derfor med detaljen i højsædet.

FORSTÅ LYDENS VEJE. Når vi i DANSK LYDISOLERING udfører lydisoleringer er det derfor med detaljen i højsædet. FORSTÅ LYDENS VEJE KORTFATTET OG VISUEL FORKLARING Denne guide vil hjælpe dig til at forstå, hvordan lyden arbejder mellem vægge, lofter og gulve. Der findes flere forskellige former for lyde. De problematikker

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Forblad. Husbygningstekniske problemer. E. Suenson. Tidsskrifter. Særtryk af Ingeniøren nr. 30 af 30. April 1938

Forblad. Husbygningstekniske problemer. E. Suenson. Tidsskrifter. Særtryk af Ingeniøren nr. 30 af 30. April 1938 Forblad Husbygningstekniske problemer E. Suenson Tidsskrifter Særtryk af Ingeniøren nr. 30 af 30. April 1938 1938 'Y ~ lji 0 F~ E f~ _ '"' INSTITUT FOR BYGNINGER OC:.ENt.RI..A: DANMARKS TEKNISKE UNIVi::RSITE

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Lydisolering mod nabostøj

Lydisolering mod nabostøj forside > publikationer > 1998 > her Lydisolering mod nabostøj - hvad kan man gøre? Pjecen kan fås på biblioteket. "Lydisolering mod nabostøj hvad kan man gøre?" er udarbejdet for Boligministeriet af DELTA

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT Trykskrift Nr 5072/DK/1204 Elektriske udligningsforbindelser i landbrug LEVERANDØR AF SIKKERHED... Udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Århus RAPPORT Formålet med rapporten

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ca.22 ) Naturskifertag. Blikkenslagerarbeidet. --- --- --- T agvinduer af Støbejern eller Zink leveres og henlægges i det forlangte Antal. Konstruktioner Tage Tagdækning Skifer og Kunstskifertage i 3 34 348 348.2 348.2 Blad l \ \ -\\ --- \ --- ---

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere