Fremtidens patientstue

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens patientstue"

Transkript

1 Fremtidens patientstue Anbefalinger til patientstuens form og funktion så den understøtter behandling, lindrer og fremmer helbredelse. Omslag: Uddrag af Niels Winkels glasudsmykning på Rigshospitalet

2 Indhold Forord l Forord... 3 l Baggrund for projektet... 4 l Anbefalinger... 5 Anbefalinger til fremtidens patientstue på det lokale niveau... 6 Anbefalinger til fremtidens patientstue på det regionale niveau... 8 Anbefalinger til fremtidens patientstue på det nationale niveau... 8 l Sammenfatning fra delprojekterne... 9 Litteraturgennemgang... 9 Web-spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterview med patienter Enkeltinterview med ambulant patient Workshop med sundhedsprofessionelle l Afrunding/ perspektivering l Litteraturhenvisninger l Litteraturanalyse Rigshospitalet fejrede sit 250-års jubilæum i Jubilæet var samtidig en fejring af det moderne danske hospitalsvæsens historie og udvikling. Det er sket en kolossal udvikling fra Frederiks V s Hospital og til i dag. Et væsentligt element ved jubilæet har været ikke alene at kigge tilbage på historien, men i lige så høj grad at fokusere på fremtiden. Rigshospitalets jubilæumsudvalg har derfor ønsket at fokusere på omgivelsernes indflydelse på patienternes oplevelse af deres ophold på hospitalet. Det ville imidlertid blive alt for omfattende at fokusere på hele hospitalet og vi begrænsede os derfor alene til at sætte fokus på fremtidens patientstue: Hvad ved vi har indflydelse på patientens oplevelse af sit hospitalsophold og hvilke anbefalinger kan der opstilles for den optimale patientstue? Projektets anbefalinger er udformet uden hensyntagen til økonomiske, tekniske eller øvrige begrænsninger. Projektet fokuserer på almindelige sengestuer for voksne patienter, hvorfor projektets anbefalinger skal tilpasses i forhold til konkrete byggerier/ombygninger og evt. specifikke patientgrupper. Projektet blev igangsat i 2006, før regionsdannelsen og planerne om hospitalsbyggerie for 100 milliarder. Vi fremlægger projektets anbefalinger for offentligheden, idet vi håber, at de vil blive inddraget som et element i planlægningen. Tak til Realdania, der har ydet økonomisk støtte til gennemførelse af projektet og tak til Arkitema Sundhed, der har stået for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektets moduler. Projektetstyregruppe: Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen, Hospitalspræst Christian Busch, Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, Innovationsleder Pernille Weiss Terkildsen, Arkitema, Sundhedsfaglig konsulent Paw Skøtt, projektleder. Juli 2008 Indledning Omgivelsernes betydning Helbredende hospitalsarkitektur Sengestuen Lyd, lys og farves indflydelse på patientens oplevelser Nærvær og distence på sengestuen set sociale rum Betydning af kommunikation med omverdenen Afslutning... 39

3 Baggrund for projektet Anbefalinger Rigshospitalet har i 2007 gennemført et tværfagligt og evidensbaseret projekt som har til formål, på baggrund af viden fra flere forskellige procesmoduler, at komme med anbefalinger til hvad fremtidens sengestue skal kunne. Projektet tager udgangspunkt i patientens perspektiv og den evidensbaseret viden, der findes på området. Anbefalingerne er udformet på baggrund af de fire procesmoduler, og de er godkendt af projektets styregruppe på Rigshospitalet. Anbefalingerne har til formål, at fremhæve hvad hospitalsarkitekturen skal kunne, for at den understøtter behandlingen, lindre og fremmer helbredelsen. Projekts baggrundsviden er fremkommet gennem 4 procesmoduler. En litteraturgennemgang af allerede eksisterende forskningsresultater og litteratur relateret til sengestuens arkitektoniske udtryk og design. En web-spørgeskemaundersøgelse gennemført på Rigshospitalets hjemmeside blandt Rigshospitalets medarbejdere og brugere. Fokusgruppe- og enkeltinterviews med indlagte og ambulante patienter på Rigshospitalet og workshop med deltagelse af sundhedsprofessionelle indenfor forskning, arkitektur, indretning og IT teknik. Hvert enkelt procesmodul er udførligt beskrevet i afsnittet Delprocesmodulernes opbygning og de anvendte metoder. Litteraturhenvisningerne bagerst i denne rapport referere både til den litteratur der er indsamlet i litteraturgennemgangen og den litteratur der er anvendt til at analyserer og perspektiverer de udsagn der er fremkommet gennem web spørgeskema- undersøgelsen og fokusgruppeinterviewene. Anbefalingerne er formuleret udfra den genererede viden om helbredende hospitalsarkitektur, som er samlet i litteraturundersøgelsen, og analyse af de aktuelle brugeroplevelser af Rigshospitalets patientstuer, som er afdækket i fokusgruppe- og enkeltinterviews samt web-spørgeskemaundersøgelsen. De tager udgangspunkt i, at patienten er i centrum på patientstuen, og at patientstuen er i centrum på det lokale, regionale og nationale niveau (se skitse). Anbefalingerne indeholder forslag både til patientstuens form og funktion. Anbefalingerne til patientstuens form forholder sig til patientstuens materialitet, størrelse og relation til hospitalets andre rum. Anbefalingerne til patientstuens funktion forholder sig til de processer som foregår på patientstuen og har dermed mere fokus på den fleksibilitet som patientstuen skal have. Denne opdeling i patientstuens form og funktion er kun en teoretisk opdeling. Patientstuens form og funktion kan i princippet ikke anskues adskilt, men alligevel anvendes denne kategorisering i rapporten. Det gøres i et forsøg på at skabe mere overskuelighed og anvendelighed i anbefalingernes indhold og fokus. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Realdania, konsulent- og rådgivningsbestand fra tegnestuen Arkitema ved chef for Arkitema Sundhed Pernille Weiss Terkildsen og cand. scient. san. Jeanet Lemche og godkendelse af styregruppens medlemmer: Fra sengestue til patientstue Gennem udformning af anbefalingerne har styregruppen besluttet, at anvende begrebet patientstue i stedet for sengestue. Udfra en opmærksom på den diskursive og dermed tolkningsmæssige forskel på begreberne, vælges patientstuen, da dette begreb i højere grad refererer til et udgangspunkt, hvor patienten er i centrum. Projektets overordnede titel er fortsat Fremtidens sengestue på Rigshospitalet, og i sammenfatningerne af procesmodulerne refereres til sengestuen, men i anbefalingerne anvendes i stedet begrebet patientstuen. Anbefalingerne er desuden opdelt i tre områder, svarende til at patientstuen både er placeret i et lokalt, regionalt og nationalt regi. Anbefalingerne kan anvendes enkeltvis som konkrete lokale anvisninger til hvordan fremtidens patientstue bør udformes på det enkelte hospital. De kan dermed indgå i et byggeprogram og således sikre at det enkelte hospitals profil og tilgang til patienten og øvrige brugere af hospitalet afspejles i arkitekturen. Anbefalingerne kan også anvendes som inspiration til lokale, mindre arkitektoniske og designmæssige forandringer og endelig kan de enkelte anbefalinger anvendes som konkrete formuleringer af områder der kræver videre forskning og undersøgelse. Anbefalingerne kan i sammenhæng med hinanden anvendes til at strukturere større forskningsprojekter eller undersøgelser, eller indgå i de fortløbende refleksioner om fremtidens hospitaler, der foregår på de lokale, regionale og nationale politiske niveauer. Endelig kan anbefalingerne bruges som grundlag for en byggeherreopgave på lokalt, regionalt eller nationalt plan. 4 5

4 Anbefalinger til fremtidens patientstue på det lokale niveau Patientstuen skal arkitektonisk udformes, så den kan sikre patientens privatliv, opretholdelse af diskretion og overholdelse af tavshedspligten - også for de patienter der ønsker at ligge på en flersengsstue. Indeholdt i patienter, pårørende og personalets definition af privatliv er oplevelsen af ro, frihed til at opsøge eller fravælge social kontakt med andre patienter, pårørende eller personale. Patientstuen skal indeholde funktioner der understøtter de dele af patientens hverdagsliv der er meningsfulde for patienten under indlæggelsen. Patientstuen skal således indeholde en seng og et sengebord, der er funktionelle og nemme at betjene, en god fleksibel lænestol, hvor patienten oplever at sidde godt, en stol og et bord hvor måltiderne kan indtages i en god siddestilling og med plads til de pårørende eller medpatienter. Patientstuen skal udformes med en arkitektonisk genkendelighed, som skaber tryghed hos patienten. Dette gøres ved, at sengestuen fremstår ufarlig, imødekommende, forståelig og ærlig i sit udtryk. Især er det vigtigt, at sengestuens funktioner til behandling/pleje og genoptræning er synlige og forståelige, f.eks. gennem skiltning med symboler og/eller farver. Patientstuen skal arkitektonisk udformes, så den giver patienten en fornemmelse af at have plads nok - både til de pårørende og evt. hjælpemidler. Patienten skal opleve, at have kontrol over patientstuen. Dette kan tilstræbes ved, at patienten nemt og fleksibelt kan styre sengestuens farver, lys, lyd, luft og kommunikation. Patientstuen skal arkitektonisk udformes, så der kommer mest muligt dagslys ind i rummet. Patientstuens form og funktion skal sikre, at patienten ikke udsættes for unødig larm og uro fra f.eks. medpatienter, eget behandlingsudstyr og afdelingens tekniske rum og funktioner. Der bør konkret være overskuelig, logisk og nem adgang for patienten til de patientnære områder som f.eks. dagligstue, spise - og træningsområder og til, at få kontakt med personalet. Patientstuens funktioner skal understøtte og stimulere patienten til rehabilitering. Patientstuen skal indeholde funktioner der sikrer, at patienten har mulighed for kommunikation med omverdenen og således understøtte patientens behov for kontakt med f.eks. personlige netværk, arbejdspladsen eller virtuelle patient og diagnosegrupper. Der bør overvejende være patientstuer med én seng på afdelingerne da det sikrer patienten privatliv, ro og søvn. Patientstuen funktion bør sikre plads nok til, at pårørende har mulighed for at overnatte på stuen. Ensengs patientstuer øger risikoen for, at patienter kan opleve ensomhed, isolation og angst for at blive glemt. Der bør derfor være patientstuer med flere senge på afdelingerne. Dette sikrer, at afdelingerne kan imødekomme ønsket fra de patienter, der efterspørger social kontakt og videndeling med medpatienterne. Man bør i den sammenhæng overveje patientstuer med tre senge. Patientstuen skal understøtte personalets arbejdsfunktioner, hygiejnekrav og sikkerhed. De behandlings- og plejeremedier, der er behov for, bør så vidt muligt placeres på sengestuen. Patientstuen bør udformes så den sikrer og understøtter størst mulig patientsikkerhed. Dette bør især ske ud fra en målrettet opmærksomhed på øget hygiejne, både i forhold til personalets pleje- og behandlingsprocedurer, men også egne hygiejne- og plejebehov. Det bør desuden sikres, at der er plads nok til at personalet kan udføre behandlings- og plejeopgaver forsvarligt. Patienternes faldricisiko er størst på patientstuen, især i området mellem seng og stol, og seng og toilet. Dette skyldes, at det er i de områder, hvor alle patienter, også de dårligst gående, primært bevæger sig. Men det er også ofte de områder på patientstuen, hvor der er placeret mest pleje- og behandlingsudstyr, og hvor pladsen derfor er minimal. Fald kan have store konsekvenser for patienterne, både i form af smerter, evt. behandling og længere indlæggelsestid. Dette skaber desuden øgede økonomiske udgifter for hospitalet/samfundet. Det er derfor oplagt at overveje hvilke materialer, udstyr, farver og belysning der anvendes på patientstuen og hvordan disse anvendes i samspil - for at mindske patienternes faldrisiko. Ved at udforme patientstuen så den kan tilpasses den enkelte patient og pårørendes behov og ønsker, kan man imødekomme et af medarbejdernes væsentligste faglige krav til sengestuen, nemlig muligheden for at kunne tilbyde individuel pleje og behandling, med patienten i centrum. Patientstuen kan ikke arkitektonisk anskues solitært. Patientstuen skal ses i sammenhæng med resten af hospitalet. Patientstuens placering i forhold til hospitalets andre funktioner som f.eks. fysioterapi, dagligstue, forhal og grønne områder bør nøje gennemtænkes for at sikre, at de understøtter behandling, rehabilitering og helbredelse. Udsigten fra Patientstuen skal give adgang til at se både himmelen, jorden og træer. Dette vil sikre at patienten i løbet af dagen har en klar fornemmelse af årstiden, tiden på dagen og vejret og dermed en velfunderet orientering i rum, tid og sted. Udsigten skal desuden have en kvalitet, og den skal skabe et sceneri, der sikrer, at patienten finder den forståelig, og at der er en aktivitet i udsigten. Patienten skal gives muligheden for at dvæle ved udsigten, det liv der foregår udenfor vinduet. Patientstuen bør inkludere eget bad og toilet. I det hele taget bør patientstuen opfattes som altid sammenhængende med et privat bad og toilet. 6 7

5 Anbefalinger til fremtidens patientstue på det regionale niveau Fremtidens patientstue skal rumme nye patientgrupper, som vil være karakteriseret ved multifaktorielle indlæggelsesårsager. Nogle patientgrupper vil være pleje og behandlingsmæssigt tungere og dermed være indlagt i længere tid, og andre patientgrupper vil være indlagt i meget kort tid på grund af optimerede behandlingsformer. De vil have en større medicinsk viden om deres sygdom, og de vil stille større krav til individuelle behand- lingsmuligheder, information og personlig pleje og rehabilitering. Patientstuens arkitektur opleves forskelligt afhængig af, hvordan patientens sygdom påvirker synet, hørelsen og lugtesansen. Der bør derfor igangsættes undersøgelser af de forskellige patientgruppers fysiologiske oplevelser af patientstuens form og funktion. Dermed kan der stilles klare krav til fremtidige hospitalsbyggerier om, at de skal udformes specifikt til de patientgrupper, man planlægger at behandle på det givne hospital. Her kunne der f.eks. være fokus på cancerpatienter, geriatriske patienter eller patienter med sen hjerneskader. Patientstuens fleksible funktioner skal sikre, at fremtidige krav til nye specialeopdelinger, diagnosegrupper, patientkrav og organisering af nye arbejdsprocedurer i afdelingerne kan imødekommes uden ombygninger eller renovering. I den forbindelse bør fremtidige akkrediteringsprojekter og - procedurer indtænkes i patientstuens fysiske rammer. Patientstuens form og funktion kan lindre og fremme helbredelse, men arkitekturens påvirkning af patienterne er i høj grad kulturelt bestemt. Erfaringer med udenlandske hospitalsbyggerier og evidensbaseret viden fra disse erfaringer viser, at der er belæg for disse to påstande. Der bør derfor igangsættes dansk forskning, der perspektiverer den internationale viden til den danske hospitalsarkitektur og dansk kultur for dermed at skabe national evidens på området. Kun på denne måde kan Danmark i fremtiden bygge hospitaler, hvor hospitalernes patientstuer i sig selv understøtter behandlingen gennem dens lindrende og helbredsfremmende kvaliteter. Sammenfatning af delprojekterne Patientstuens form og funktion bør udformes så den reducerer antallet af utilsigtede fejl og øger patientsikkerheden generelt. Fremtidens patientstue og patientbehandlingsprocesser bør designes således, at patienten flyttes så lidt rundt på hospitalet som muligt, hvormed risikoen for forveksling af patienter minimeres. Dette kan sikres ved, at patientstuen har integreret så mange patientrelaterede funktioner som muligt f.eks. elektronisk journal, IT kommunikation, pleje- og behandlingsudstyr. Patientsikkerheden på patientstuen bør sikres gennem et bevidst valg af skridsikre materialer, farver der understøtter belysningen, udsmykning og indretning, der sikre plads nok til, at personalet kan udføre pleje- og behandlingsopgaverne på forsvarlig vis og patienternes faldrisici mindskes. Anbefalinger til fremtidens patientstue på det nationale niveau Danmark har nationalt mulighed for, at forme en overordnet plan for Fremtidens patient stue, således at der på alle sygehuse er patientstuer, hvor form og funktionalitet er så fleksibel, at de kan ændres fra standard patientstuer til specialerelaterende intensiv og isolationsstuer. Planen skal sikre videndeling, evidensudvikling og praktisk vejledning i processer, brugerinddragelse og udformning. Der bør forskes i implikationerne ved patientstuer med flere senge især udfra et patientperspektiv, men også med fokus på patientsikkerheden og de sundhedsøkonomiske aspekter. Der bør forskes i implikationerne for og forskellen mellem diagnosegrupper og patientgrupper i relation til den fremtidige hospitalsarkitektur. Litteraturgennemgang ( se endvidere side 26 ) Litteraturgennemgangen har som hovedformål, at skabe en fælles basisviden om betydningen af arkitektur og indretning af sygehuse med særlig fokus på sengestuen og patienten. Den udvalgte litteratur er et udpluk af den foreliggende viden om arkitekturens indflydelse på patienten, og den viden der er på området omkring helbredende arkitektur. Litteraturgennemgangen tager udgangspunkt i videnskabelig viden om omgivelsernes påvirkning af mennesker, og hvorledes de sociale interaktioner skabes af arkitekturen på et overordnet teoretisk, filosofisk plan. Derefter præsenteres analyser og forskningsresultater, der på et mere konkret plan belyser relationen mellem hospitalet, sengestuen og patienten. I den forbindelse fremhæves viden om hvordan lys, lyd, farver, plads og IT kommunikation kan hæmme eller fremme patientens helbredelse. Litteraturen er gennemgået, og udvalgte referencer er blevet grundigt analyseret. Litteraturen er herefter inddelt i temaer, der logisk skaber indsigt i både teoretiske, arkitekturfaglige og patientrelaterede aspekter. I hvert afsnit gennemgås viden på området, og til sidst i hvert afsnit præsenteres litteraturhenvisningerne. Denne opbygning er valgt, for at skabe de bedst mulige forudsætninger for videre fordybelse i den enkelte reference. Gennemgangen er primært foretaget i nyere nordisk litteratur. Men der er også medtaget internationale videnskabelige analyser, som er vurderet til at kunne bidrage med væsentlig viden på området. Referencerne består af både bøger og videnskabelige artikler. Der er foretaget artikelsøgning i følgende databaser: Google scholar, Forskningsdatabasen, KASB-artikeldatabasen og Avery-index to periodicals og pub.med. Søgningerne er gennemført med søgekriterierne: architecture/design/health/healing. Der bør forskes i hvordan patientstuens materialer, indeklima (lys, luft og lyd), farver, udsmykning og udformning af udstyr, påvirker patientens oplevelse af patientstuen, behandlingen og indlæggelsen. Der bør forskes i hvordan patientstuens udformning kan sættes i relation til det samlede patientforløb også på tværs af sektorer. 8 9

6 Web-spørgeskemaundersøgelse maj - juni Baggrund Web-spørgeskemaundersøgelsen består af en større spørgeskemaundersøgelse som er gennemført på Rigshospitalets hjemmeside. Udformning af spørgsmålene og denne efterfølgende bearbejdning og formulering af rapporten er lavet af Arkitema Sundhed. Opsætning af spørgeskemaet på Rigshospitalets hjemmeside, layout og printning af denne rapport er fortaget af Rigshospitalets tekniske afdeling. Undersøgelsens udformning er bevidst valgt for at få kontakt med nogle af alle de mange mennesker som enten har opholdt sig på Rigshospitalet midlertidigt, som patient eller pårørende, eller som arbejder på Rigshospitalet. Baggrunden for spørgeskemaet har været et ønske om at få de daglige brugere af sengestuen til at beskrive den som den aktuelt ser ud og opleves, men også at komme med ideer til hvad fremtidens sengestue skal kunne. Fra medio maj til medio juni blev alle der gik ind på Rigshospitalets hjemmeside, automatisk spurgt om de ville deltage i undersøgelsen. Sådan en udvælgelsesform er ikke repræsentativ. Alle der ikke har været inde på hjemmesiden i den periode er automatisk blevet sorteret fra, og dem der ikke har Internet adgang har overhovedet ikke haft mulighed for at deltage. Men metoden blev vurderet velegnet til at opsamle nogle af alle de ideer, holdninger og vurderinger som vi ved der er hos brugerne af Rigshospitalets sengestuer. For at sikre så mange svar fra patienterne som muligt har spørgeskemaet derfor også været udleveret i papirform til patienter på hospitalet. Svarprocenten har her været meget lav, hvilket ifølge personalet primært skyldes, at patienterne følte sig for syge og afkræftede til at besvare de omfangsrige spørgsmål. I alt har 1085 besvaret de første spørgsmål, og 329 har besvaret hele spørgeskemaet. En del stoppede efter de første fem spørgsmål. Frafaldet kan umiddelbart synes meget stort, men set i lyset af at de fleste spørgsmål opfordrer til lange besvarelser og ikke kun et ja eller nej, er det en ganske høj svarprocent. Deltagerne er opdelt i seks kategorier: patienter ; pårørende til patient ; studerende ; borger i øvrigt ; journalist/ medier og medarbejdere ved Rigshospitalet. Både indlagte og ambulante patienter har deltaget i undersøgelsen. Ca. 20 % af gruppen patienter er indlagte. Der er kun få procentvise ændringer i antallet af deltagere fra hver gruppe, når de sammenlignes ved spørgeskemaets start og slut. Det store frafald på ca. 70 % er således jævnt fordelt i alle grupperne. Data om køn, alder, beskæftigelse og bopælskommune refererer til de 329 personer, der har svaret på hele spørgeskemaet da registrering af disse fire parametre blev udført til sidst i spørge-skemaet. Ca. 77% af deltagerne er kvinder og ca. 21% er mænd (2 % har ikke svaret på spørgsmålet). Der er ingen signifikant forskel i kønsfordelingen, når man ser på grupperingen af deltagerne. Ud af de 61 patienter der svarende på hele spørgeskemaet er der en aldersspredning fra under 18 til over 70 år. De fleste deltagere ligger i alderen år. Størst er gruppen af patienter i alderen år. De fleste af deltagerne i kategorien medarbejdere på Rigshospitalet er i alderen år. Dette svarer til aldersfordelingen blandt de ansatte på Rigshospitalet. Der er i dette undersøgelsesdesign ikke søgt efter en specifik udvælgelse af deltagere. Men når Internettet anvendes som kommunikationsform, vil der uundgåeligt ske en frasortering af borgere der ikke har, eller kun sjældent bruger, Internettet. Aldersfordelingen i denne undersøgelse kan forklares udfra at det er Internettet der bruges som dataindsamlingsmetode 1. Således kan det hævdes at undersøgelsen ikke er repræsentativ for patientgruppen i Danmark i dag. Aldersfordelingen i kategorien patienter er noget lavere i denne undersøgelse end aldersfordelingen for gruppen af danske patienter generelt. Til gengæld kan man hævde, at den procentvise aldersfordeling i denne undersøgelse, svarer til den procentvise aldersfordeling i befolkningen 2. Man kan desuden hævde, at de patienter der deltager i denne undersøgelse repræsenterer fremtidens patient. Idet de årige, som er den største gruppe i denne undersøgelse, vil blive mulige patienter om år. 1 Ca.9 ud af 10 danskere i alderen år har Internet adgang hjemmefra. I gruppen af danskere i alderen år gælder det for ca. 57%. Danmarks Statistik (2007): Befolkningens brug af Internettet (20 Juli 2007) 2 Danmarks Statistik. For gruppen af patienter er det kendetegnende, at kun meget få personer har svaret på spørgsmålet om deres beskæftigelsessituation. Derfor er det ikke muligt at beskrive noget generelt om denne kategorisering. Det samme gælder for gruppen af medarbejdere ved Rigshospitalet. Af de som har besvaret spørgsmålet har ca. en tredjedel kategoriseret sig som faglærte/ufaglærte. Halvdelen som lavere eller højere funktionær/tjenestemænd og nogle enkelte har en lang videregående uddannelse eller er pensionister. Ca. 40% af medarbejderne er ansat i plejen, 25 % er behandlere og 35% arbejder med andet. De fleste af deltagere i spørgeskemaundersøgelsen bor i Region Hovedstaden og Region Ørestaden. Dette hænger sammen med, at den største gruppe af deltagere har Rigshospitalet som deres arbejdsplads. Hospitalet fungerer desuden som lokalhospital for Københavns kommunes borgere og kun i mindre grad som landshospital. I analysen er der kun fokus på data fra patienterne og medarbejderne på Rigshospitalet. Det skyldes primært, at patienterne og medarbejderne er de to grupper af brugere der har den mest indgående og aktuelle oplevelse og erfaring med sengestuen. Den indledende analyse viste tilmed, at både patienterne og medarbejderne oplever hinanden som en væsentlig og uadskillelig del af sengestuen. Desuden repræsenterer patienterne og medarbejderne ca. 60% af deltagerne i undersøgelsen og er henholdsvis den største og tredjestørste kategorigruppe. Yderligere viste den indledende analyse af de andre kategorigruppers svar ikke en umiddelbart iøjefaldende forskel i svarenes indhold i forhold til patienterne og medarbejderne. Sammenfatning Den første overordnede analyse af deltagernes svar viste meget enslydende svar, uafhængig af om deltagerne kategoriserer sig selv som: patienter, pårørende, medarbejdere eller f.eks. borgere i øvrigt. Dette kan umiddelbart synes lidt overraskende. En årsag kan være, at brugernes oplevelser med og holdninger til sengestuen er af mere generel karakter og at det enkelte menneskes rolle og situation, træder i baggrunden i mødet med hospitalet og sengestuens arkitektur. Måske har man nogle af de samme oplevelser med sengestuen, uanset om man er patient eller pårørende. Det kan også være fordi de deltagere der kategoriserer sig selv som studerende, Borger i øvrigt eller Journalist/ medier tidligere har været patienter på Rigshospitalet og dermed har erfaringer med sengestuen. Det kan også skyldes spørgsmålenes udformning. Selvom det er tilstræbt at gøre spørgsmålene så åbne og brede som muligt, så er alle spørgsmål, i større eller mindre grad styrende for svarene. Sengestuen påvirker patienters og medarbejderes adfærd, og den afspejler den sociale orden, de som brugere af sengestuen indgår i. De er ikke kun fysisk til stede på sengestuen og dermed passive aktører i den sociale orden. De fortolker, oplever, påvirkes af og påvirker også sengestuen med udgangspunkt i deres egne erkendelser og deres aktuelle livssituation. Sengestuen, hvad enten det er en enkelt- eller flersengsstue, er desuden ikke en isoleret arkitektonisk enhed, men en sammenhængende del af hele hospitalet. Sengestuens fire vægge er kun en symbolsk afgrænsning af stuen. En symbolik der dog er meget forskellig, afhængig af om brugeren er patient eller medarbejder. For både patienterne og medarbejderne er udsigten fra vinduet en væsentlig og påskønnet del af sengestuen, fordi det kan tilbyde et kig ud af rummet, og dagslyset kan strømme ind i rummet. Både vinduet og døren opfattes som symbolske afgrænsninger af sengestuen og benævnes kun i relation til den seng på flersengsstuen, som er nærmest døren eller vinduet - d.v.s. dørpladsen eller vinduespladsen. Patienterne og medarbejderne nævner begge opholdsrummet, som et rum der er tæt knyttet til sengestuen. Medarbejderne nævner desuden deres kontorer og depoter, mens patienterne nævner fysioterapien, som rum der er så tæt knyttet til sengestuen, at de nærmest opfattes som en del af sengestuen. Patienterne oplever sengestuen set fra sengen. Dette er uafhængig af, om det er en enestue eller en flersengsstue. Med udgangspunkt i sengens placering på flersengsstuen får hver enkelt patient tildelt et lille område af rummet. Området afgrænses af et eller flere gardiner, og for både patienter og medarbejdere 10 11

7 indikerer disse skillevægge nogle præopdelte domæner. I hvert domæne er der foruden sengen placeret et sengebord, og i de fleste domæner er der desuden tekniske remedier til pleje og behandling, et fjernsyn og evt. en stol. Til domænet hører også et skab og en vask, men ofte er disse placeret i en anden patients domæne. For både patienter og medarbejdere opfattes toilettet kun som en del af sengestuen, hvis det er arkitektonisk tilknyttet rummet. En del patienter oplever tryghed og positive følelser ved at være indlagt, blive behandlet og plejet i relation til sengestuens hospitalsarkitektoniske udtryk. Andre patienter oplever at denne type arkitektoniske udtryk skaber følelser af angst og utryghed. Udover sengestuens fysiske udtryk er der også nogle sociale interaktioner som definerer sengestuen. Både patienterne og medarbejderne nævner den sociale kontakt med hinanden som en væsentlig del af rummet, og denne sociale interaktion kan til dels være afgørende for, om sengestuens arkitektur opfattes som positiv eller negativ. Medpatienterne er desuden en værdsat del af flersengsstuen, fordi de er et værn mod isolation og ensomhed, og de sikrer at de kan dele viden, vejlede hinanden og give hinanden omsorg. Patienterne bruger hinanden som pejlemærker i vurderingen af egen situation og sygdomsforløb, og dette opfattes som værdifuldt for både patienter og medarbejdere. Den største kritik af flersengsstuen, fra både patienter og medarbejdere, omhandler den manglende plads. Sengestuens arkitektur og indretning gør, at patienterne tilpasser deres pleje og behandlingsbehov, sociale liv og adfærd til, at der er andre i rummet. De påtvinges en bestemt væremåde, en patientrolle, som er indlejret i hospitalets arkitektur generelt, men som især er defineret udfra flersengsstuens indretning. Derfor er det især sengestuens manglende plads og præopdelte domæner, som jo ikke er lys, lyd og lugtisolerede, der medvirker til at patienterne negativt påvirker hinandens humør, behov for søvn, kommunikation med personalet, ønske om valgfrihed og behov for privatliv. For patienterne handler friheden til at vælge om muligheden for, at have indflydelse på hvem man vil være i samme rum med, hvilket også betegnes som retten til et privatliv. Patienternes privatliv beskrives bl.a. med muligheden for uforstyrret samvær med de pårørende, og at de pårørende kan være hos patienten, når begge parter gerne vil. Men mange patienter oplever, at deres domæne på flersengsstuen ikke er stort nok og f.eks. ikke har stole til, at deres pårørende kan opholde sig hos dem, og igen er den manglende lydisolering et problem. Men patienternes privatliv handler også om, at blive skånet for andres lidelser når man selv er syg. Patienternes behov for et privatliv tilsidesættes af et usagt, men forventet hensyn til de andre patienter på flersengsstuen. Der er en usagt forståelse hos patienterne om, at man skal forsøge at tage så meget hensyn til medpatienterne som muligt. Man kan hævde at det er en social adfærd, som er formuleret ind i rummets arkitektur og indretning, og som ikke er mulig at undslippe for patienten, når denne er placeret på en flersengsstue. Patienterne er klare og vedholdende i deres ønsker til, hvordan den fremtidige optimale sengestue skal se ud, og hvad den skal kunne. Der efterspørges primært enestuer, men også flersengsstuer, og i den forbindelse fremhæves behovet for mere plads. Fremtidens sengestue skal kunne tilbyde en god og fleksibel seng, en lænestol, et velfungerende og fleksibelt sengebord og et bord og flere stole, hvor man kan indtage sin mad m.m. Desuden skal sengestuen kunne tilbyde Internet -adgang og fjernsyn. Derudover efterspørges der nogle reelle rum som toilet, bad og træningsfaciliteter, og imaginære rum, som spisepladsen og pladsen til de pårørende på sengestuen. Sengestuen skal være ren og ikke se slidt ud. Sengestuen skal kunne give patienterne en oplevelse af at have kontrol over rummet, ved at lys, lyd og luft kan styres og tilpasses deres aktuelle behov. Sengestuens arkitektur skal afspejle hospitalets funktion, men også rumme noget der er genkendeligt og hjemligt. Patienterne ønsker at sengestuen skal kunne tilbyde individuel pleje og behandling, ro, privatliv og tryghed. Medarbejderne ønsker at sengestuen kan efterkomme patienternes behov og ønsker. Det der er nævnt ovenfor, er dermed også medarbejdernes ønsker for fremtidens optimale sengestue. Medarbejderne ønsker plads til at kunne udføre deres arbejde ergonomisk korrekt, og plads til at kunne anvende de hjælpemidler, som patienterne har behov for. Medarbejderne ønsker kortere afstande mellem sengestuen, kontor og depoter, og de ønsker at sengestuen kan rumme opmagasinering af pleje og behandlingsremedier i selve rummet. Medarbejderne ønsker, at fremtidens kaldesystem kan imødekomme problemet med de lange afstande mellem afdelingernes rum. Medarbejderne ønsker, at sengestuens interiør og hjælpemidler skal signalere moderne hospitalskvalitet med udgangspunkt i den nyeste viden om behandling, pleje og genoptræning. De krav, behov og ønsker, som deltagerne i denne web-undersøgelse er kommet med, er på ingen måde arkitektonisk umuligt eller ekstravagant. Hvorfor nu ikke det, når deltagerne har haft mulighed for uhæmmet at beskrive deres ønsker og drømme for fremtidens sengestue. Måske skyldes det, at de egentlig ikke finder det nødvendigt at bruge af landets ressourcer til at ombygge og renovere Rigshospitalet. Det kan også skyldes, at de fleste ikke har kendskab og ord til at beskrive den arkitektur og de funktioner, som de rent faktisk ønsker sig af fremtidens sengestue og hospital. Deres ønsker og behov kræver ombygninger, som de måske ikke tør tro eller håbe på kan lade sig gøre. Flere af deltagerne har forholdt sig til det grundvilkår, at Rigshospitalet som alle andre offentlige hospitaler i landet, er økonomisk bundet op på de politiske forhold. Måske derfor bliver kravene og ønskerne til fremtidens sengestue umiddelbart mulige og uden de store forandringer i hospitalets arkitektoniske udtryk. Analysen viser, at der kun er meget få forskelle i patienternes og medarbejdernes oplevelser med de nuværende ene - og flersengsstuer, og dermed deres krav til fremtidens sengestue. For medarbejderne gælder det i store træk, at ene - og flersengsstuernes fordele og ulemper er relateret til patienternes behov. Således opfattes sengestuens indretning som funktionel, hvis den matcher patienternes krav og behov. Udfra de svar der er givet, viser medarbejderne en stor indsigt i, hvad der er patienternes behov. Der er ingen tvivl om, at både patienterne og medarbejderne på Rigshospitalet ønsker at fremtidens sengestue skal være en enestue. Det er der flere nuancerede begrundelser for, men overordnet er det udfra et ønske om plads, ro og privatliv

8 Fokusgruppeinterview med patienter Baggrund: Interviewet blev gennemført som et fokusgruppeinterview som er en interaktiv interviewform hvor en gruppe af mennesker deltager i en nøje planlagt diskussion om et udvalgt emne. Formålet med denne metode er at skabe muligheden for en diskussion i dybden, hvor selve interaktionen mellem deltagerne er det der skaber data og dermed indsigt. Løbende gennem hele fokusgruppeinterviewet blev informanternes udsagn reintroduceret til gruppen for derigennem at afdække, hvorvidt der var enighed i gruppen om udsagnenes gyldighed. To åbne spørgsmål blev anvendt som let styrende for diskussionen mellem informanterne. Vil I prøve at beskrive jeres oplevelser med og opfattelser af sengestuen? Hvad er det fremtidens sengestue skal kunne? Der blev anvendt deltagerobservation og taget notater under interviewet. Informanterne: Informanterne er i alderen fra 34 til ca. 60 år. Alle tilknyttet eller indlagt på Rigshospitalet. 4 mænd: 2 indlagte, 2 ambulante. 4 kvinder: 2indlagte, 2 ambulante De ambulante kom alle fra nefrologisk ambulatorium, og de havde alle været indlagt flere gange. 2 af de indlagte havde været indlagt i 3 dage og 2 havde været indlagt i længere tid. Sammenfatning Der blev indledt med en kort gennemgang af projekt Fremtidens Sengestue, og en kort præsentation fra hver af informanterne. Angsten for at blive glemt af personalet, når man ligger på enestue, er et dybtfølt forbehold mod enestuen hos de fleste af informanterne. Informanterne giver i den forbindelse udtryk for en dyb skuffelse og ubehag ved at have oplevet at blive glemt, men tager samtidig plejepersonalet i forsvar. De mener ikke, at det er personalets skyld de har jo så travlt og de er søde, siger en af informanterne, og de andre støtter dette udsagn ved at nikke og mumle bekræftende. På spørgsmålet om hvad fremtidens sengestue skal kunne, er der konsensus om følgende: Sengestuen skal have lyse farver og kunst på væggene. Kunsten på væggene må gerne være både figurativ - og nonfigurativ. Sengestuen skal have en god udsigt, og vinduerne skal kunne åbnes, så patienterne selv kan styre mængden af frisk luft på sengestuen. Der skal være Internetopkobling og mulighed for at høre radio. Sengestuen skal have plads til alt ekstraudstyret såsom dropstativ, kørestol og gangredskaber. Sengestuen skal være møbleret med en god stol til patienten, når denne ikke orker eller tåler at ligge i sengen, og til den pårørende som indimellem sidder lang tid ved sengen. Et godt læselys ved stolen er et krav fra informanterne. Sengestuen skal have plads til stole og bord, som man kan sidde og spise ved, og som medpatienter eller pårørende og patienten kan samles omkring. Fremtidens sengestue skal ifølge informanterne have nogle funktioner der kan kontrolleres af patienterne selv, og som gør det lidt hyggeligt. At sengestuen i fremtiden skal være mere hyggelig, er der konsensus om i gruppen af informanter, men en egentlig definition af ordet fremkommer ikke under interviewet. Ud af de 8 informanter havde 7 prøvet at ligge på enestue, og alle undtagen én ønskede at ligge på enestue. Enestuer er ifølge informanterne forbeholdt de som er meget syge eller som skal dø. Desuden er der blandt informanterne en konsensus om, at flersengsstuer er et grundvilkår, når man er indlagt på sygehuset. Ønsket om enestue og forbehold mod flersengsstuer er at egen situation, medpatienterne, de lyde og lugte som følger med det, at dele rum med en eller flere syge, er meget anstrengende i længere tid. Informanterne er enige om, at man ikke laver aftaler med medpatienten om, hvordan man skal tage hensyn til hinandens behov. At skulle forhandle om de sociale spilleregler på sengestuen, synes at kræve en del personligt overskud. Flere informanter angiver manglende overskud, hensynet til de andre patienter og et ønske om ikke at skabe konflikt som begrundelse for ikke at lave disse aftaler. Ifølge informanterne bliver samværet med medpatienterne mere og mere anstrengende jo længere tid man er indlagt, især fordi man ikke får sovet. Ønsket om enestue gælder for alle informanterne på nær en af de yngre kvindelige informanter, som ofte er indlagt i længere tid af gangen og som giver udtryk for, at hun ikke vil ligge på enestue fordi hun ville kede sig. Begrundelser for flersengsstuer og forbeholdene overfor enestue kan deles op i tre overordnede områder: Ensomhed, patientrollen og angsten for at blive glemt af personalet. Alle informanterne er enige om, at man på enestuen kan føle sig alene og ensom. Alle informanterne giver desuden udtryk for et behov for social kontakt i større eller mindre grad. Informanterne efterspørger rum, der sikrer nogle fælles faciliteter, hvor man kan mødes og spise sammen, træne og motionere sammen, og rum hvor man kan være sammen med sin familie i fred for medpatienterne og personalet. Informanterne beskriver dem selv og deres medpatienter som en garant for, at man ikke bliver glemt. Medpatienterne fungerer altså som patientsikkerhedssystem, noget som en del af informanterne synes at have mistet troen på, at personalet kan sikre

9 Enkelt interview med ambulant patient d. 6 november 2007 Baggrund: Et planlagt fokusgruppeinterview med patienter og sundhedsprofessionelle blev ikke gennemført p.g.a. manglende tilmelding. Et derefter planlagt fokusgruppeinterview med patienter og pårørende blev heller ikke gennemført, da der kun kom én informant. Informanten havde forberedt sig på at skulle interviewes sammen med andre og virkede derfor lidt beklemt ved situationen. Hun deltog i det tidligere fokusgruppeinterview med patienter. Hun virkede derfor bevidst om undersøgelsens formål og hendes rolle som informant. Der blev i stedet udført et semistruktureret interview med udgangspunkt i informantens oplevelse med sengestuen og ønsker og krav til fremtidens sengestue. Informantens fortællinger blev det primært styrende for interviewet, men der blev stillet nogle få spørgsmål. Der blev taget notater under interviewet. Hun beskriver, hvordan hun i stedet gik ud på gangen eller ned i forhallen for at være i fred og se på mennesker. Jeg gider ikke tale om sygdom - derfor gik jeg ikke ned i opholdsstuen. På spørgsmålet om: Hvilke andre ord synes du der kan bruges om sengestuen? nævner hun værelset og i stedet for sygehus - et sted hvor man opbevarer syge mennesker. Hun beskriver perioden med de mange lange indlæggelser med ordene hospitalskuller og rædsomt. Hun vender flere gange under interviewet tilbage til samme beretning om sygeplejersken, der blandede sig i hvornår hun skulle tage bad, og hvornår hun ikke måtte spise på stuen. Informanten beskriver hendes bevidsthed om den generationskløft, der var mellem hende og de unge sygeplejersker, som hun mener er med til at fordreje magtforholdene. Informanten: En kvinde sidst i 60érne. Hun beskriver, hvordan hun det sidste halve år stort set har været indlagt hele tiden kun afbrudt af nogle få korte ophold i eget hjem. Hun beretter, at hun har ligget på mange forskellige stuer, men altid på tosengsstuer. Hun har dog ligget på en sekssengsstue (intensivstue) på en kirurgisk afdeling og prøvet at ligge alene på en tosengsstue. Hun fortæller, at en sygeplejerske har bekræftet hendes oplevelse af og formodning om, at jo raskere man er, jo tættere på afdelingens udgang kommer man til at ligge. På spørgsmålet om at prøve at beskrive en af de sengestuer hun har ligget på, svarer hun med det samme - Rædsom og kedelig. Sengens placering på stuen beskrives med reference til vinduet eller vasken og gardinet. Lofterne er ofte med firkanter, 3 brandalarmer og 3 vågeblus. Der er et fjernsyn til hver seng. Hun har talt alle firkanterne i loftet. Der er 183 siger hun. Hun beskriver vasken/ vinduet (afhængig hvilken plads hun har fået), sengebordet, hylden for enden af væggen som plejepersonalet har remedier og apparatur på. Når hun har ligget ved vinduet har hun ikke brugt vasken - når hun har ligget ved vasken, har hun ikke brugt vinduet. Det er ligesom, at det er den andens plads. Hun er svær at fastholde i en beskrivelse af sengestuens arkitektur. Hun flytter meget hurtigt fokus over på de processer og de interaktioner, der foregår på stuen. Hun siger, at der ikke er noget på sengestuen, som kan fange hendes opmærksomhed. Hun oplever, at sengestuerne er snavsede og beskidte. Hun finder, at det er dårligt. Hun siger at dagens højdepunkt er måltiderne. Hun havde ikke taget nogen personlige ting med, da hun ikke troede, at hun skulle være indlagt ret længe. Besøgene var anstrengende, især fordi hun følte, at der ikke var noget privatliv. Hun siger: Du har sjælden en stol kun sengen og sengebordet, så mine gæster skulle stå op. Hun har aldrig styret gardinet, det har enten medpatienten eller plejepersonalet. Hun bruger flere gange ordet fastlåst. Hun er ikke sikker på, hvorfor hun bruger det ord, men hun kobler det til følelsen af sengestuens indretning og den manglende plads, som gjorde, at hun følte, at hendes gøremål i løbet af dagen var meget begrænsede. Hun siger: Hele mit liv skal jeg leve i det sengebord jeg kan ikke holde det ud. Det er kedeligt du har kun din seng og du har ikke noget privatliv. Hun fortæller, at hun har haft en bog med, men hun har kun læst 4 sider i løbet af det halve år. Hun siger: Jeg kunne ikke koncentrere mig. Du er tvangsindlagt til at snakke på en tosengsstue. På flersengsstuen (6) er der flere, man har noget til fælles med, men der er så meget larm. Jeg fik ikke sovet. Hun beskriver, hvorledes hun ikke har kunnet afvise medpatienten, når denne har henvendt sig. Selv om hun bevidst har siddet med sin bog og signaleret, at hun ville læse og dermed har villet være i fred, har hun ikke kunnet afvise henvendelserne. Hun bliver bedt om at forestille sig en fremtidig sengestue, præcis som hun gerne vil have, at den skal være. Der skal være nogle malerier, og de må gerne kunne skiftes ud. Hun vil gerne selv vælge malerierne. Der skal være farver på væggene. Det behøver ikke at være hvidt det hele. Det skal være rengøringsvenligt. Hun synes at det værste ved farverne på væggene nu er, at de ser beskidte ud. Gerne tosengsstuer - Det kan også blive kedeligt at ligge alene. En god stol til at læse i og med en lampe der fungerer. Et bord til lænestolen, så man kan sidde og spise der og ikke i sengen. Der må gerne være vindue ud til gangen. Hun vil bruge det til at ligge og se på, hvad der foregår på gangen. Flere stole til de besøgende. Som det er nu, skal de stå op under besøgene. Hun efterspørger et mere funktionelt og spændende sengebord, hvor der er plads til at stille ting på. Opholdsstuerne skal præges af farver, ophæng på væggene, sofaer, stole, mulighed for at tage kaffe, the og saft. Ikke skriftlige beskeder sat op med tape og skrevet kluntet. Gerne to opholdsstuer så kan man måske undgå at tale om sygdom i den ene stue. Stedet hvor man skal sidde og spise udenfor stuen skal være som en god restaurant gode stole at sidde i og en indbydende buffet, hvor der serveres fra. Hun siger, at det skal være lidt som en god restaurant

10 Workshop med sundhedsprofessionelle Fokusgruppeinterview og illustrationsopgave. Baggrund: Fokusgruppeinterview. Interviewet blev gennemført som et 2 timers fokusgruppeinterview. Gruppen af informanter deltog i en nøje planlagt diskussion om fremtidens sengestue. Formålet med denne metode er at skabe muligheden for en diskussion i dybden, hvor selve interaktionen mellem deltagerne er det der skaber data og dermed indsigt. Løbende gennem hele fokusgruppeinterviewet blev informanternes udsagn reintroduceret til gruppen for derigennem af afdække, hvorvidt der var enighed i gruppen om udsagnenes gyldighed. Tre åbne spørgsmål blev anvendt som let styrende for diskussionen mellem informanterne. Hvad kan I som eksperter sige om sengestuen? En - og/eller flersengsstuer hvad mener I om den diskussion? Hvad skal fremtidens sengestue kunne? Illustrationsopgave. Informanterne blev bedt om at beskrive fremtidens sengestue i detaljer. Der blev dannet tre grupper, der hver især arbejdede med deres forestilling om fremtidens optimale sengestue, og hvad den skal kunne. Grupperne arbejdede selvstændigt i 45 min. De præsenterede derefter mundtligt deres illustrative oplæg, og de blev diskuteret i plenum. Der blev anvendt deltagerobservation og taget notater under præsentationerne. Hver gruppe havde udformet en præsentation på A3 papir. Informanterne: Karina Mose. Arkitekt, Lektor. Kunstakademiets Arkitektskole/ Center for designforskning, Kbh. Mathilde Petri. Arkitekt Lektor, Kunstakademiets Arkitektskole, København. Har egen tegnestue, Beth Elverdam. Mag. scient., Lektor, SDU, Institut for sundhedstjenesteforskning, Odense. Ib Hessov. Overlæge, kirurg Århus. Finn Kensing. IT- Universitetet, København. Lars Heslet. Overlæge, Rigshospitalet Niels Eje. Musiker, Virum. Sammenfatning af informanternes diskussion om hvad de som eksperter kan sige om sengestuen: Kendetegnende for eksperternes udsagn er, at de tænker abstrakt og refleksivt om sengestuen og hospitalet. Ingen af informanterne beskriver aktuelle kropslige erfaringer med patientrollen. Der er konsensus om, at målet må være at få patienterne ud af den sengestue sengestuen beskrives som værende passé. Ifølge informanterne skal patientrummet ses i en kontekst af de sociale rum på hospitalet. Sengestuen er et komplekst rum som arkitektonisk og funktionelt skal rumme det komplekse og ses i kontekst med det resterende hospital. Gruppen er enig om, at sengestuen ikke bør hedde sengestuen mere. Sengestuen bør hedde noget andet. Måske patientstuen. Møderum, mødested, tilbagetrækningsrum kan være andre ord for sengestuen. Der kan tænkes i fælles mindre fælles personligt, en graddeling af rummet, som sikrer værdighed. Pårørende skal tænkes som en ressource. Sengestuen beskrives som det intime møderum, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på at sikre, at patienterne oplever en følelse af kontrol. Informanternes forslag og kommentarer havde især fokus på at sikre patienternes kontrol, men også at skabe nogle moderne fleksible og teknisk funktionelle rammer for medarbejderne. Der skal være fokus på den enkelte patient, den differentierede sengestue, men også på den komplekse arbejdsplads. Patienternes oplevelse af kontrol og anerkendelse af deres brugergrænser kan sikres ved at skabe en sengestue, hvor lyde, lugte og lys kan styres af patenterne selv. Sengestuens arkitektur og funktion handler om følelserne sanserne omsorgen. Det bør overvejes, hvorvidt de fysiske omgivelser kan udtrykke den samme omsorg, som sygeplejersken kan tilbyde ved at holde patienten i hånden under indsovningen til en operation. Informanterne er enige om, at personalet er en del af sengestuen og en del af trygheden for patienterne. Sengestuens arkitektoniske udtryk og funktion skal skabe genkendelighed. Der skal især være opmærksomhed på lugtene på sengestuen. Der skal tænkes i lugtdesign. En informant beskriver udfra egen empirisk forskning, at patienterne giver udtryk for, at de føler, at de bor på et toilet. Der opfordres til at tænke i håndvaskdesign. Sengestuen skal kobles til intelligente alarmer. Der gøres opmærksom på, at larmen på sengestuen ofte kommer fra alarmer, som ikke er relevante for patienterne. Der bør tænkes i lyddesign på sengestuerne. Musik kan anvendes, som noget der kan skabe en tilstand i rummet, og dermed kan musik give patienten en bevidst valgt mulighed for at skabe en individuel lydramme. Kunst i det fælles rum skal være udfordrende, og i patientrummet skal patienterne have mulighed for at vælge selv en kunstbank kunne være en mulighed. Der bør forskes mere i patientrollen, rum og relationer på hospitalet. En af informanterne opfordrede til at tage udgangspunkt i spørgsmål som: Er rummet deres? I en hospitalssammenhæng og kontekst giver det da mening at tale om, at patienterne kan have kontrol over sengestuen? Hvilke kategorier tænker vi om stuen og patienterne? Hvilke diskurser italesættes? Der bør forskes i, hvordan fremtidens forskellige patient og sygdomskategorier vil stille forskellige krav til sengestuens arkitektur og funktion. Fremtidens patienter vil være meget syge - med lange indlæggelser og mange genindlæggelser til følge. Der opfordres til at være opmærksom på de nye patienttyper, og hvordan de kommer til at bevæge sig i hospitalssystemet

11 Der bør forskes og tænkes i strategiske mål for patientkontrol og sammenhængende patientforløb. Ifølge en anden informant bør det overvejes, hvilken teknik der skal være på sengestuen, hvilket er et empirisk spørgsmål. Man kan kun afklare de nye teknikker til design af lys, lyd og lugt gennem empiriske undersøgelser, da der ikke forligger empirisk viden på området endnu. Det bør desuden undersøges, hvilke IT systemer der kan understøtte kommunikationen mellem patienterne, de pårørende og personalet. Der opfordres til at se på sammenhængen mellem sengestuen og hjemmet. Der bør fokuseres på, hvordan rummet på hospitalet kan skabe en sammenhæng eller overgang til patientens hjem. Sammenfatning af informanternes diskussion om ene - og/eller flersengsstuer, og hvad de mener i den diskussion. Informanterne giver udtryk for, at diskussionens indhold er komplekst, og at der er brug for mange flere typer af fleksible rum udover sengestuen på hospitalerne. En informant oplyser udfra egen undersøgelsesdata blandt brystkræft ramte patienter, at der både efterspørges en - og tresengsstuer. Der bør være et system, der er fleksibelt i forhold til sengestuen og medpatienterne. Patienterne bør være medbestemmende omkring, hvem de skal dele sengestue med, og dette kræver fleksibilitet i afdelingen. Der opfordres til at sikre en organisatorisk funktion der kan sikre at patienter kan flytte fra ensengsstue til tresengsstue eller omvendt. Dette kan anvendes som en form for udslusning eller pejlemærkning af patienternes forløb. Sammenfatning af illustrationsopgaven. Illustration og beskrivelser af hvad fremtidens sengestue skal kunne. Opgaven blev udført i tre grupper af to deltagere. De fik udleveret papir og tuschpen. Gruppearbejde i en time. Hvert oplæg blev præsenteret og diskuteret i plenum. Gruppe 1. Hotelværelset. Hotelværelset med IT installationer, der fortsætter det hjemlige niveau: Man skal bydes velkommen, og der skal være servicefaciliteter og selvbestemmelse, menneskelig velvære og gæsteadfærd. Patientens ret til at vælge skal understreges gennem arkitekturen. Det skal være en behovbestemt sengestue med fleksible løsninger. I udformningen af fremtidens sengestuer skal man se mennesket før patienten - det indlagte menneskes rolle og være opmærksom på, at gæsterollen ikke er forpligtigende. Fremtidens hospital skal være et åbent hospital med medicinsk pluralisme tiltag. Den vigtigste ressource er mennesket i centrum kald det ikke patient men i stedet den syge eller den lidende. Rummet skal bringe mennesket frem i den syge. Rummet skal være funktionelt kommunikation gennem lys og farver og minimere støjgenerne. Sengen skal kunne tilbyde sidde og liggestillinger samt massage og eget sengetøj. Spilleregler skal afløses af rumlige funktioner og muligheder. Gruppe 2. Det differentierende rum. Fremtidens sengestue og hospital består af differentierende rum med forskellige behov for private rum afhængig af kroniske sygdomme og kronisk recidiverende sygdomme, som sikrer, at man kommer hurtigt ud af sengen og rehabiliteres. Nøgleord: kvalitet, stoflighed og samvær. Rummet skal kunne bedre kropsfornemmelsen. Bl.a. gennem lys og lyd. Arkitekturen skal understøtte helbredelsesmulighed i form af aktivering, væk fra sengen. Rum til samtale, oplevelser, sansning. Gangarealer skal være oplevelsesrum, og der hvor kunsten kommer ind. Gruppe 3. Fremtidens tekniske muligheder på sengestuen Det er vigtigt med design af rum men også design af de arbejdsopgaver der skal foregå i og omkring rummet. Rummene skal være fleksible, så de kan tages i brug af forskellige typer af patienter i forskellige stadier i deres forløb. Afklare IT s rolle på stuen, i de umiddelbare omgivelser og i hjemmet. Dette skal gøres i forhold til de strategiske mål om, at patienter skal tage mere aktivt del i egen behandling, pleje og genoptræning. Fremtiden skaber muligheder for interaktion mellem kliniske og parakliniske IT systemer. F.eks. mobil fladskærm til kommunikation med personalet, patientens overblik over eget behandlingsforløb, bestille mad, kunst ( lys, lyd, billede) og som arbejdsredskab for personalet, patienter og pårørende. Der bør tænkes i æstetiske og kulturelle stimuli gennem behandling og underholdning. Der bør være speciel musik indlagt på SD kort, som følger patienten på og udenfor hospitalet. Afslutningsvis blev hver informant bedt om, at skrive et godt råd til projektet. Der er brug for systematisk erfaringsopsamling og eksperimenter med patient, rum, behandling, teknologi. Alle fire dele er i tæt relation til hinanden

12 Sygehusets rum skal udtrykke kvalitet i rum, farver, lys og kunst. De ekstra udgifter kommer mangefold igen for samfundet. Skriv ikke sengestue, men patientrum der opfylder de basale behov styret af patienten selv i hospitalets kontekst. Se hospitalet som en helhed en organisme. Sengestuen skal ses i sammenhæng med hospitalets øvrige rum. Kunst og rum skal berolige/aktivere. I indretningen af den syges rum skal der indtænkes: Fleksibilitet overfor den syge både i indretningen, i kommunikationen, i samarbejdet samt systematisk refleksion. At skabe en livsbekræftende livline tilbage til livet for den alvorligt syge patient, gennem udnyttelsen af kunst og musik, samt andre menneskevenlige indretninger i symbiose med hospitalsudstyret. Litteraturhenvisninger Alalouch, Chaham & Aspinall, Peter (2007): Spatial attributes of hospital multi bed wards and preferences for privacy. Facilities Vol. 25 no. 9/10 pp Album, Dag (1996): Nære Fremmede pasientkulturen i sykehus. Otta, Tano. Andersen, Per Arnold: Videnskab og lidenskab. I: Arkitekten 2002, nr. 9. Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. København Hans Reitzels forlag. Bjerregaard, Lene (2005): Den nye helhedsfarvelære en syntese af naturvidenskab og filosofi. Byggecentrum. Bourdieu, P (1996): Symbolsk makt. Norway, Pax Forlag. Workshoppen blev afsluttet med positive tilkendegivelser fra informanterne om, at det havde været et spændende og vigtigt fokusområde for dagen. Afrunding/ perspektivering Udfra undersøgelsernes resultater tegner der sig et billede af et komplekst område, hvor der er brug for meget mere forskning og indsamling af viden specifikt rettet mod danske forhold. Der foreligger en del evidens, som viser at hospitalsarkitekturen både kan have en helende og helbredende effekt på patienterne, kan understøtte en større patientsikkerhed og skabe en positiv påvirkning af medarbejdernes arbejdsmiljø. Dermed er der også en erkendelse af, at man, ved at være bevidst om arkitekturens indvirkning på brugerne, kan give ny betydning til hospitalers totaløkonomiske værdier både i forhold til patienterne og de ansatte. Det er dog ikke muligt at vide på forhånd, hvordan patienten, den pårørende eller hospitalsmedarbejderen oplever og påvirkes af sengestuen. Derfor skal arkitekturen vælges med omhu og tanke for, at den skal skabe det størst mulige velbefindende for brugerne af sengestuen. Oplevelsen af at være patient og dermed syg er meget individuel. Derfor er udfordringen i valget af fremtidig hospitalsarkitektur, at det arkitektoniske udtryk både skal kunne rumme patienter med alle former for sygdomme, altså et mere generelt hospitalsudtryk, men også kunne tilpasses de enkelte patienters behov og opfattelser af, hvad der er helbredende arkitektur. Ligeledes skal hospitalsarkitekturen understøtte medarbejdernes arbejdsfunktioner, således at de opleves som håndterbare og meningsfulde for hver enkelt medarbejder i sammenhæng med den organisationskultur, der er på afdelingen og på hospitalet generelt. Bruun - Jensen, Kjeld (2007): Patientperspektivet i det postmoderne. Strategier og udvekslinger af erfaringer i en online-support gruppe. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Ph.d. afhandling. Busch, Hanne Jessen (1997): Kampen om kontrol i samspillet mellem patienter og professionelle. Komplekst og varieret. En antologi om svensk-dansk psykosocial onkologi. pp Christensen, Anne-Lise m.fl. (2003): Mennesket først arkitektur og rehabilitering. Fra udstillingen om Sarah network, Kunstakademiets Arkitektskole. Christoffersen, Jens (2002): Lys, sundhed og velvære. I: Arkitekten nr. 9. Cold, B; Kolstad, A; Larssæther, S. (eds.) (1998). Aesthetics, Well-being and Health, - Abstracts on Theoretical and Empirical Research within Environmental Aesthetics. Norsk Form, Oslo. ISBN Cold, B. (ed.) (2001): Aesthetics, Well-being and Health essays on architecture and environmental aesthetics. London, Ashgate Pub. Lim. UK. ISBN Cold, B. (2003): Skoleanlegget som lesebok - en studie av skoleanlegget som estetisk ramme for læring og velvære. Synteserapport 2003 og fem delrapporter. Fakultet for arkitektur og billedkunst, NTNU Trondheim. ISBN Devlin, Ann Sloan; Arneill, Allison B. (2003): Health care environments and patient outcomes: A review of the Literature. Environment and behaviour. Vol. 35, pp , Sept. DST (2006):Danmarks Statistik. Befolkningens brug af internettet pdf. (14. juni 2007) Finch, Paul (2005): Doctors orders: Healthcare architecture, too often a functionalist response to short-term budgeting, should increasingly be based on the wealth of evidence about how patients respond to different physical environments. I: Architectural review, vol. 217, no. 1299, pp , May

13 Foucault (2002): Forbrydelse og straf. Frederiksberg, Det lille forlag.på originalsprog første gang i Grubb, I (2001): Bygningsanvendelse på ni sygehuse. AKF memo. AKF Nyt, nr. 1. Gubrium, J.F et al (2003): Benchmarking as Everyday Functional Assessment in Stroke Recovery. I: Journal of Gerontology: SOCIAL SCIENCE. Vol. 58B, no. 4, pp Gulløv & Højlund: Materialitetens pædagogiske kraft. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Hall, Edvard (1973): Den skjulte dimension. Viborg, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk. Marcus, Clare Cooper (2006): The garden as a treatment milieu: Two Swedish gardens counteract the effects of stress. Landscape architecture, vol. 96, no. 5, pp. 26,28-37, May. Martinsen, Kari (2001): Huset og sangen, gråten og skammen. I: Wyller, Trygve et al.(red.): Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Bergen, Fagbokforlaget. Martinsen, Kari (2005): At bo på hospital og at erfare arkitektur. I; Larsen, Kristian: Arkitektur, krop og læring. København, Hans Reitzels forlag. Musicahumana (2007): Effekten af et nyt audiovisuelt koncept på patienters velbefindende. (10. juni 2007) Hastrup, K (1986): Tillidskløften mellem læger og befolkningen. I: Månedsskrift for praktisk lægegerning 7/ årgang Nobel, Philip (1999): The architecture of madness: Buildings can drive you crazy, but can they help restore mental health? I: Metropolis, vol. 19, no. 2, pp ,161, Oct. Heslet, Lars (2007): Vores musikalske hjerne. www. Musicahumana.org (15. juni 2007) Norberg- Schulz, C (1992): Mellom jord og himmel. Oslo, Pax forlag. Hessov, Ib (2005): Kunst giver liv om kunst på sygehuse. Aarhus Universitetsforlag. Hillier, B & Hanson, J (1989): The social logic of space. Cambridge University Press. Innovationlab (2007): Den nære fremtid. Fremtidens IT rykker både mennesker og maskiner tættere på hinanden. (14. juni 2007) Jong, Marianna de (2005): Rummets magt og magten over rummet. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Pallasma, Juhani (2001): The Mind of the Environment. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing. Phiri, Michael (2003): One patient One Room Theory Practice: An evaluation of the Leeds Nuffield Hospital. University of Sheffield, School of Architecture. Stokols, Daniel (2001): Enviromental Aesthetics and Well-being: Implications for a Digital World. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing. Joseph, Anjali (2006): The Impact of Light on Outcome in Healthcare Settings. Issue paper 2 August. The Center for Health Design. Concorde, Canada. Strumse, Einar (2001): Reasonable Persons and Their Aesthetic Preferences. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing. Kirkeby, I.M; Gitz-Johansen, T; Kampmann, J (2005): Samspillet mellem fysiske rum og hverdagslivet i skolen. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Terkildsen, Mette (2003): Lys og farver og deres betydning for livskvaliteten hos ældre mennesker og mennesker med demens. Styrelsen for Social Service. Kitzinger, Jenny (1994): The methodology of Focus Groups: the importance of interaction between research participants. Sociology of Health & Illness. Vol. 16 no. 1. Ladefoged, Sofie: Farvernes Hospital. I: De Farver 2005, nr. 46. Therkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag. Ulrich, R.S. (1984): View through a window may influence recovery from surgery. I: Science, April; 224 (4647), pp Larsen, Kristian (2001): Med arkitektur som læremester. Om praktikuddannelse af sygeplejestuderende. I: Petersen (ed): Praktikker i erhverv og uddannelse. Om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker. København, Akademisk forlag. Ulrich, R.S; Simon, R. F; M.A. Miles (2003): Effects of environmental simulations and television on blood donor stress. I: Journal of Architectural and Planning Research, Vol. 20, no. 1, Spring, pp Larsen, Kristian (ed.) (2005): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Lawson, Bryan (2002): Healing architecture. For a long time, we have supposed that good design will improve patient well-being. Now we have figures to prove it. Bryan Lawson reports on how patient treatment and behaviour improved with new architecture. Architectural Review, March Nr.1261 pp Veitch, Jennifer, A; Gifford, Robert (1996): Assessing beliefs about lighting effects on health, performance, mood and social behaviour. I: Environment and behaviour, 1996 vol. 28, no. 4, pp , July. Wiklund, Åke (2001): Hospitalsarkitektur under forvandling. I: Arkitekten nr

14 1. Indledning Denne litteraturgennemgang har som hovedformål, at skabe en fælles basisviden om betydningen af arkitektur og indretning af sygehuse med særlig fokus på sengestuen og patienten. Den udvalgte litteratur er et udpluk af viden om arkitekturens indflydelse på patienten, og den viden der er på området omkring helbredende arkitektur. Litteraturgennemgangen tager udgangspunkt i videnskabelig viden om omgivelsernes påvirkning af mennesker, og hvorledes de sociale interaktioner skabes af arkitekturen på et overordnet teoretisk, filosofisk plan. Derefter præsenteres analyser og forskningsresultater, der på et mere konkret plan belyser relationen mellem hospitalet, sengestuen og patienten. I den forbindelse fremhæves viden om hvordan lys, lyd, farver, plads og IT kommunikation kan hæmme eller fremme patientens helbredelse. Fremtidens patientstue Litteraturanalyse Litteraturgennemgangen giver: et hurtigt og nuanceret overblik en kort indføring i de enkelte temaer forhåbentlig lyst til at dykke ned i de enkelte temaers litteraturliste for videre fordybelse. Litteraturen er gennemgået, og udvalgte referencer er blevet grundigt analyseret. Litteraturen er herefter inddelt i temaer, der logisk skaber indsigt i både teoretiske, arkitekturfaglige og patientrelaterede aspekter. I hvert afsnit gennemgås viden på området, og til sidst i hvert afsnit præsenteres litteraturhenvisningerne. Denne opbygning er valgt, for at skabe de bedst mulige forudsætninger for videre fordybelse i den enkelte reference. Gennemgangen er primært begrænset til nyere nordisk litteratur. Men der er også medtaget internationale videnskabelige analyser, som er vurderet til at kunne bidrage med væsentlig viden på området. Referencerne består af både bøger og videnskabelige artikler. Der er foretaget artikelsøgning i følgende databaser: Google scholar, Forskningsdatabasen, KASB-artikeldatabasen og Avery-index to periodicals og pub.med. Søgningerne er gennemført med søgekriterierne: architecture/design/health/healing 26 27

15 2. Omgivelsernes betydning Litteraturhenvisninger Udfra en filosofisk tilgang kan det at bo ses som en måde at forstå især den fysiske verden på (Norberg-Schulz 1992). Undersøgelser peger på, at der er en signifikant sammenhæng mellem de fysiske omgivelser, og den måde mennesker opfatter og opdeler verden på. Mennesker bygger for at bo. Det at bo skaber tryghed, fordi det grundlæggende handler om at få fodfæste i tilværelsen. Vi skaber en forståelse af verden og dennes sammenhæng gennem vores sanselighed, genkendelse af rummene, og de vaner der er og skabes i rummene. I de genkendelige rum har mennesket fred og føler sig beskyttet (Martinsen 2001). De fysiske omgivelser og hermed også rummet påvirker den menneskelige adfærd, og afspejler de sociale ordener mennesker indgår i. Men mennesker er ikke blot til stede i de fysiske omgivelser og dermed passive aktører i den sociale orden. Vi fortolker, oplever og påvirker de fysiske omgivelser og rummene med udgangspunkt i vores egne erkendelser og vores aktuelle livssituation. Derfor kan man ikke blot kigge på et plandiagram af en bygning eller et rum og deraf udlede hvordan bygningernes rum bliver brugt, og livet udfolder sig i dem (Bourdieu 1996). Bygninger og rums symbolske betydning har en betydelig indflydelse på brugernes opfattelse af, hvad man må og ikke må. Denne magtrelation mellem brugerne og rummenes symbolske kraft er med til at forstærke eller mindske den mere eller mindre bevidste adfærd, som de fysiske omgivelser har på det enkelte menneske (ibid; Norberg-Schulz 1992). De fysiske rum og omgivelser kan altså siges at have en socialiserende indflydelse på mennesker alene og i grupper. Med denne socialisering bliver arkitekturens elementer nærmest en naturlig del af den måde man opfører sig på, hvorfor man som bruger af rummene ikke bemærker rummene på en eksplicit måde, men vænner sig til dem og tager dem for givet (Pallasma 2001). De egenskaber vi oftest lægger mærke til i en bygnings indre, er rummenes størrelse og dimensioner, materialer og symboler samt bygningens funktion dvs. de aktiviteter rummene er beregnet til. Denne sammenhæng mellem anvendelse og rum understreges af, at rum benævnes efter deres funktion, fx soveværelse, omklædningsrum, spisesal, sløjdlokale eller legerum. Den indre udformning af bygningen kan endvidere beskrives som mønstre af rum, der er afgrænset fra hinanden med vægge. Bevægelse mellem rummene muliggøres af åbninger og forhindres af lukkede eller låste døre. Formålet med disse afgrænsninger og åbninger er at tilrettelægge sociale relationer. Individer og grupper skilles ad på bestemte måder, som er kulturelt defineret. Tilgængeligheden er forskellig for forskellige individer. De mønstre, der opstår i de rumlige relationer i organisationer og samfund, har altså en social betydning. De har en social oprindelse og et bestemt socialt indhold. (Kirkeby; Gitz-Johansen & Kampmann 2005). Bourdieu, P (1996): Symbolsk makt. Norway, Pax Forlag. Cold, B. (2003): Skoleanlegget som lesebok - en studie av skoleanlegget som estetisk ramme for læring og velvære. Synteserapport 2003 og fem delrapporter. Fakultet for arkitektur og billedkunst, NTNU Trondheim. ISBN Kirkeby, I.M; Gitz-Johansen, T; Kampmann, J (2005): Samspillet mellem fysiske rum og hverdagslivet i skolen. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Larsen, Kristian (2001): Med arkitektur som læremester. Om praktikuddannelse af sygeplejestuderende. I: Petersen (ed): Praktikker i erhverv og uddannelse. Om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker. København, Akademisk forlag. Martinsen, Kari (2001): Huset og sangen, gråten og skammen. I: Wyller, Trygve et al.(red.): Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Bergen, Fagbokforlaget. Norberg- Schulz, C (1992): Mellom jord og himmel. Oslo, Pax forlag. Pallasma, Juhani (2001): The Mind of the Environment. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing. Strumse, Einar (2001): Reasonable Persons and Their Aesthetic Preferences. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: Essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing Omgivelserne er med til at socialisere mennesket. Bygninger og rum indeholder budskaber om den rette måde at agere på, og mennesket lader sig forme af disse budskaber (Larsen 2001; Cold 2003). Ved at bo og opholde sig i bygninger og rum i længere tid, bliver måderne at agere på til tilværelsens ureflekterede vaner. Rummenes placering i forhold til hinanden i bygningerne, og indretningen af de forskellige rum er en besked til menneskene, der bruger rummene, om hvordan de skal agere i rummene og bygningerne. Man kan sige at brugerne dermed overtales til en bestemt væremåde (ibid; Strumse 2001)

16 3. Helbredende hospitalsarkitektur Der er en stigende erkendelse af, at de fysiske omgivelser - arkitektur, indretning og hvad der foregår i og omkring de rum individer befinder sig i - har en betydelig indflydelse på menneskers sundhed og helbredelse (Cold et al. 1998; Cold 2001; Martinsen 2005; Terkildsen 2004; Christensen 2003; Devlin et al. 2003; Wiklund, 2001). Der foreligger adskillige forskningsresultater som anerkender hospitalsarkitekturens helende og helbredende effekt. Dermed kommer også en erkendelse af, at man ved at bruge arkitekturens helbredende effekt bevidst, kan give ny betydning til hospitalers totaløkonomiske værdier (Lawson 2002). Denne erkendelse bevæger sig i disse år fra at begrunde sig i en ren humanistisk kvalitativ teori og argumentation, til i højere grad at kunne suppleres og kombineres med naturvidenskabelige og kvantitative videnskabelige teorier og argumenter. Cold, B. (ed.) (2001): Aesthetics, Well-being and Health essays on architecture and environmental aesthetics. London, Ashgate Pub. Lim. UK. ISBN Devlin, Ann Sloan; Arneill, Allison B. (2003): Health care environments and patient outcomes: A review of the Literature. Environment and behaviour. Vol. 35, pp , Sept. Finch, Paul (2005): Doctors orders: Healthcare architecture, too often a functionalist response to short-term budgeting, should increasingly be based on the wealth of evidence about how patients respond to different physical environments. I: Architectural review, vol. 217, no. 1299, pp , May. Foucault (2002): Forbrydelse og straf. Frederiksberg, Det lille forlag. På originalsprog første gang i Siden Roger Ulrich for 30 år siden første gang koblede intensivpatienters mulighed for at se ud på landskabet fra en patientseng til deres indlæggelseslængde og rehabilitering (Ulrich 1984), har den amerikanske og engelske sundhedsforskning haft fokus på de relationer, der er mellem arkitekturen i sundhedsvæsnet og de mange forskellige behandlings- og plejeparametres succeskriterier (Delvin 2003; Lawson 2002; Marcus 2006; Nobel 1999; Ulrich 2003). Undersøgelser viser, at hospitalets fysiske omgivelser og rum opleves og påvirker forskelligt afhængig af, om man er patienter, pårørende eller personale. Hospitalets fysiske rammer påvirker kommunikationen mellem de der opholder sig på hospitalet (Finch 2005). De fysiske rammer påvirker patienternes rehabilitering og compliance (Veitch & Gifford 1996), og de påvirker effektiviteten af både behandlinger og personalets arbejde. Hospitalets fysiske rammer skaber og understøtter de definerede roller der er mellem faggrupperne, og kan fastholde eventuelle magtrelationer mellem grupperne (Foucault 2002). Dermed kan de fysiske rammer på hospitalet skabe eller fastholde kulturelle og faglige dominanser, og måske endda fremme eller hæmme faglige sammenstød. Men hospitalets fysiske rammer skaber også ejerskab af rummene, og dermed kan der skabes gode fysiske oplevelser af rummet, som påvirker i en positiv retning ikke bare psykologisk og gennem en god mavefornemmelse, men også fysiologisk, f.eks. kardiologisk ved at sænke blodtrykket og dermed dæmpe stress (Phiri 2003). International forskning antyder at arkitekturens helende og helbredende effekt kan påvirke hospitalernes anlæg og drift (Lawson 2002). Nye engelske og amerikanske undersøgelser viser en reduktion i indlæggelsestid og genindlæggelse på hospitaler, der er bygget med fokus på helbredende hospitalsarkitektur. Her er der tale om enestuer, der er udstyret til at fungere som intensivstue eller alm. sengestue afhængig af patienten på stuen (Phiri 2003). Helbredende hospitalsarkitektur handler både om patienternes og de pårørendes muligheder for privatliv og kontrol over de nærmeste omgivelser (Martinsen 2005). Men det handler i lige så høj grad om personalets arbejdstilfredshed, og om deres muligheder for praktisk arbejdstilrettelæggelse, vidensdeling og udvikling (Phiri 2003). Litteraturhenvisninger Christensen, Anne-Lise m.fl. (2003): Mennesket først arkitektur og rehabilitering. Fra udstillingen om Sarah network, Kunstakademiets Arkitektskole. Cold, B; Kolstad, A; Larssæther, S. (eds.) (1998). Aesthetics, Well-being and Health, - Abstracts on Theoretical and Empirical Research within Environmental Aesthetics. Norsk Form, Oslo. ISBN Gulløv & Højlund: Materialitetens pædagogiske kraft. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Lawson, Bryan (2002): Healing architecture. For a long time, we have supposed that good design will improve patient well-being. Now we have figures to prove it. Bryan Lawson reports on how patient treatment and behaviour improved with new architecture. Architectural Review, March Nr.1261 pp Marcus, Clare Cooper (2006): The garden as a treatment milieu: Two Swedish gardens counteract the effects of stress. Landscape architecture, vol. 96, no. 5, pp. 26,28-37, May. Martinsen, Kari (2005): At bo på hospital og at erfare arkitektur. I; Larsen, Kristian: Arkitektur, krop og læring. København, Hans Reitzels forlag. Nobel, Philip (1999): The architecture of madness: Buildings can drive you crazy, but can they help restore mental health? I: Metropolis, vol. 19, no. 2, pp ,161, Oct. Phiri, Michael (2003): One patient One Room Theory Practice: An evaluation of the Leeds Nuffield Hospital. University of Sheffield, School of Architecture. Therkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag. Ulrich, R.S. (1984): View through a window may influence recovery from surgery. I: Science, April; 224 (4647), pp Ulrich, R.S; Simon, R. F; M.A. Miles (2003): Effects of environmental simulations and television on blood donor stress. I: Journal of Architectural and Planning Research, Vol. 20, no. 1, Spring, pp Veitch, Jennifer, A; Gifford, Robert (1996): Assessing beliefs about lighting effects on health, performance, mood and social behaviour. I: Environment and behaviour, 1996 vol. 28, no. 4, pp , July. Wiklund, Åke (2001): Hospitalsarkitektur under forvandling. I: Arkitekten nr

17 4. Sengestuen Sengestuen, hvad enten det er en enkelt eller flersengsstue, er ikke en isoleret enhed. Sengestuen er en sammenhængende del af hele hospitalet, og kan arkitektonisk ikke ses isoleret (Phiri 2003; Jong 2005). De danske krav til den fysiske udformning af sengestuen er ikke fastlagt i form af regler og krav. Danske enestuer er bygget på ca.16 m 2 netto og 53 m 2 brutto, hvor brutto indeholder gang, skyllerum, kontorer, toiletter m.m. Engelske krav om enestuer på 11.5 m 2 netto og amerikanske krav på 15 m 2 netto er begge blevet vurderet til at være for små i forhold til nutidens aktivitet fra både patienter, pårørende og personale. I England bygges nu enestuer på ca. 20m 2 netto (Phiri 2003). Sengens størrelse og kravene til seng, bord, stol, bad og toilet skal både vurderes isoleret og i forhold til hinanden. Der er i Danmark ikke nogle specifikke krav til sengestuens størrelse eller krav til minimumsplads for patienterne. Sengestuen er ikke kun rummet med de fire vægge. Sengestuen er især vinduet, fordi det kan tilbyde en udsigt, og hvor dagslys kan strømme ind i rummet. En udsigt som, hvis man er heldig, kan fortælle lidt om tidspunktet på dagen og vejret, og som er en kontakt til verden udenfor (Ulrich 1984; Veitch & Gifford 1996). Men sengestuen er også døren og det patienten ser, når vedkommende kigger ud af den åbne dør. Således bliver gangen også en del af sengestuen (Terkildsen 2004). Sengestuen omfatter også de mennesker, som opholder sig på sengestuen. Sengestuen kan anskues som en midlertidig bolig for patienter og evt. indlagte pårørende; Som et midlertidigt opholdsrum for besøgende til patienter og som arbejdsplads for pleje-, behandlings- og servicepersonale (Martinsen 2005). Sengestuen kan også anskues som en sammenhængende del af resten af hospitalet, fordi rummene i en bygning altid er socialt forbundne gennem det, som sker i rummene, og de mennesker der bevæger sig mellem rummene (Jong 2005). Der er således mange og meget forskellige krav og forventninger til, hvad sengestuen skal bruges til, og hvad den skal tilbyde. Veitch, Jennifer, A; Gifford, Robert (1996): Assessing beliefs about lighting effects on health, performance, mood and social behavior. I: Environment and behaviour, vol. 28, no. 4, pp , July. Wiklund, Åke (2001): Hospitalsarkitektur under forvandling. I: Arkitekten 22 Litteraturhenvisninger Grubb, I (2001): Bygningsanvendelse på ni sygehuse. AKF memo. AKF Nyt, nr. 1. Hillier, B & Hanson, J (1989): The social logic of space. Cambridge University Press. Jong, Marianna de (2005): Rummets magt og magten over rummet. I: Larsen, Kristian (ed.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Martinsen, Kari (2005): At bo på hospital og at erfare arkitektur. I: Larsen, Kristian: Arkitektur, krop og læring. København, Hans Reitzels forlag. Larsen, Kristian (ed.) (2005): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels forlag. Phiri, Michael(2003): One patient One Room Theory Practice: An evaluation of the Leeds Nuffield Hospital. University of Sheffield, School of Architecture. Terkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag. Ulrich, R.S. (1984): View through a window may influence recovery from surgery. I: Science, April21, 224 (4647), pp

18 5. Lys, lyd og farvers indflydelse på patientens oplevelser Ladefoged, Sofie: Farvernes Hospital. I: De Farver 2005, nr. 46. Lys, lyd, farver og plads er væsentlige arkitektoniske faktorer, der påvirker patientens oplevelse af indlæggelsen, behandlingen og kontakten med personalet. At blive udsat for tilstrækkeligt og naturligt lys, er meget vigtigt for helbredet og oplevelsen af velbefindende både for patienter og hospitalsmedarbejderne (Joseph 2006; Terkildsen 2003). En kombination af dagslys og elektrisk lys kan tilsammen skabe det nødvendige velbefindende. Undersøgelser har vist, at lys har en væsentlig indflydelse på helbredet, fordi lys skaber en øget oplevelse af fysisk formåen og visuelle udfordringer, som en simpel og naturlig konsekvens af at man kan se. Derfor øges behovet for lys med alderen. Lys sænker blodtrykket, hæver humøret, øger evnen til at opfatte og indlære ting, og skaber biokemiske reaktioner i kroppen, der fremmer helbredelse (Joseph 2006; Veitch & Gifford 1996; Christoffersen 2002; Ulrich 1984). Lyd er en vigtig faktor i oplevelsen og forståelsen af rum og bygninger. Det menes, at lyde er sværere at tolke end syns- eller føleindtryk (Hall 1973), hvilket måske er en årsag til at lyde påvirker patienterne negativt. Lydindtryk er desuden meget sværere at lukke ude, end f.eks. synsindtryk. Patienterne kan således opleve, at de er tvunget til at lytte til lyde, f.eks. samtaler som de ikke har lyst til at overhøre (Album 1996). De lydindtryk, der er på sengestuen og afdelingen, er ofte fremmede for patienten og kan derfor skabe uro og angst (Terkildsen 2004). Det er især lydene fra medpatienterne og personalet der virker forstyrrende. Patienter beskriver, hvorledes støjniveauet er med til at forstyrre deres søvn, især om natten. Derfor holder mange patienter sig vågne hele dagen, på trods af træthed, for at være så trætte om aftenen, at de kan sove fra støjen (ibid). Rummets lyde er dog også med til at skabe en fortolkningskontekst, hvor lydene får betydning for hvordan rummet tolkes og dermed opleves (Martinsen 2001). Martinsen, Kari (2001): Huset og sangen, gråten og skammen. I: Wyller, Trygve et al. (red.): Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Bergen, Fagbokforlaget. Terkildsen, Mette (2003): Lys og farver og deres betydning for livskvaliteten hos ældre mennesker og mennesker med demens. Styrelsen for Social Service. Terkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag. Ulrich, R.S. (1984): View through a window may influence recovery from surgery. I: Science, April 21 (4647), pp Veitch, Jennifer A.; Gifford, Robert (1996): Assessing beliefs about lighting effects on health, performance, mood and social behaviour. I: Environment and behaviour, vol. 28, no. 4, pp , July. Farver tolkes gennem det visuelle (Ladefoged 2005; Hessov 2005). Farver kan dæmpe eller øge menneskelig aktivitet. På en sengestue er det derfor relevant, at udvælge nogle farver og kombinationer af farver der skaber ro og velvære. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at farver tolkes individuelt. Der er derfor en stor mulighed for at sengestuens farver vil nydes af nogle patienter og vække ubehag hos andre (Terkildsen 2004; Terkildsen 2003). Det samme gælder for den kunst som pryder hospitalerne og især sengestuerne. Når der skal udvælges og placeres udsmykning på hospitalet, er det vigtigt at skelne mellem figurativt og nonfigurativt. Der er en tendens til at det nonfigurative og abstrakte motiv kan virke stressende for patienterne, fordi de ikke kan gætte hvad det forestiller, hvorimod det klart figurative motiv kan forstås og tolkes (Terkildsen 2004). Litteraturhenvisninger Album, Dag (1996): Nære Fremmede pasientkulturen i sykehus. Otta, Tano. Andersen, Per Arnold: Videnskab og lidenskab. I: Arkitekten 2002, nr. 9. Christoffersen, Jens (2002): Lys, sundhed og velvære. I: Arkitekten nr. 9. Hall, Edvard (1973): Den skjulte dimension. Viborg, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk. Hessov, Ib (2005): Kunst giver liv om kunst på sygehuse. Aarhus Universitetsforlag. Joseph, Anjali (2006): The Impact of Light on Outcome in Healthcare Settings. Issue paper 2 August. The Center for Health Design. Concorde, Canada

19 6. Nærvær og distance på sengestuen - det sociale rum Det sociale rum er en betegnelse, for det der foregår mellem mennesker i et rum (Bourdieu 1996). Mennesket er en krop, som kun kan være et sted ad gangen. Dermed er mennesket, når det er placeret i rummet, tilstede i det rum og ikke andre steder. Mennesket lever og agerer i netop det rum, som vedkommende befinder sig i, og stedet er således det punkt i det fysiske rum hvor mennesket befinder sig i det øjeblik (Martinsen 2005). Mennesker er sociale væsener og derfor kun sjældent alene i rummene. Når flere individer er i det samme rum, sker der en forhandling eller nogle sociale kampe om retten til at definere domæner, territorier og dermed position, autoritet og legitime aktiviteter i rummet. Rummet er således ikke en passiv ramme, men en aktiv del af det sociale. Hastrup, K (1986): Tillidskløften mellem læger og befolkningen. I: Månedsskrift for praktisk lægegerning 7/ årgang Larsen, Kristian (2005): Hospitalsarkitektur og social arkitektur. I: Larsen, Kristian: Arkitektur, krop og læring. København, Hans Reitzels forlag. Martinsen, Kari (2005): At bo på hospital og at erfare arkitektur. I: Larsen, Kristian: Arkitektur, krop og læring. København, Hans Reitzels forlag. Terkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag. For de fleste patienter indlagt på et hospital gælder det grundvilkår, at de er placeret på en flersengsstue. Dette betyder, at den enkelte patient er tvunget til at dele rum med fremmede (Larsen 2005). Hver enkelt patient får tildelt en del af rummet. En seng, et bord og et skab. Sengestuen er således præopdelt i domæner og territorier, og patienterne behøves således ikke umiddelbart at indlede forhandling eller kamp for at være på sengestuen (Album 1996). For de fleste patienter gælder dog, at de oplever, at deres behov for privatliv ikke kan forhandles med medpatienterne og dermed ikke bliver respekteret. Lys, lyde og lugte fylder sengestuen, og selv om medpatienterne ikke fysisk flytter sig fra deres prædefinerede domæner, så opleves privatsfæren som overskredet, uden at det er muligt at forhandle sig til et større domæne eller territorium. Behovet for privathed kan dog imødegås ved at tilbyde hver enkelt patient enestue. Men for en del patienter er det ikke kun positivt at ligge på enestue; for dem er det bl.a. forbundet med en oplevelse af ensomhed og isolation (Terkildsen 2004). Opholdet på hospitalet og mødet med de andre patienter kan ses som meget vigtig. Ikke kun fordi behandlingen igangsættes, men også fordi symptomerne og årsagerne til problemerne bliver sat ind i en meningsfuld oplevelse af sammenhæng (Antonovsky 2000). Dette gøres bl.a. ved at snakke med medpatienterne. Gennem sammenligning af sygdomsforløb og oplevelser, skaber patienterne nogle pejlemærker som bruges til at forstå og vurdere egen situation (Gubrium 2003; Album 1996; Terkildsen 2004). Fordi sengestuens prædefinerede domæner ikke kan lyd-, lys- eller lugtisoleres, oplever sundhedspersonalet ofte, at de ikke kan imødekomme patienternes behov for lindring (Hastrup 1986). Litteraturhenvisninger: Album, Dag (1996): Nære Fremmede pasientkulturen i sykehus. Otta, Tano. Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. København Hans Reitzels forlag. Bourdieu, P (1996): Symbolsk makt. Norway, Pax Forlag. Busch, Hanne Jessen (1997): Kampen om kontrol i samspillet mellem patienter og professionelle. Komplekst og varieret. En antologi om svensk-dansk psykosocial onkologi. pp Gubrium, J.F et al (2003): Benchmarking as Everyday Functional Assessment in Stroke Recovery. I: Journal of Gerontology: SOCIAL SCIENCE. Vol. 58B, no. 4, pp

20 7. Betydning af kommunikation med omverdenen under indlæggelsen 8. Afslutning I fremtidige hospitalsbyggerier vil muligheden for digital kommunikation for patienterne under indlæggelsen være et uundgåeligt krav. I dag er de fleste menneskers hverdagsliv sammenkoblet med de digitale muligheder, især indenfor Internet- og telekommunikation (InnovationLab 2007). Hvis man i fremtiden ønsker at skabe et helbredende hverdagsliv for patienten, medens denne er indlagt, vil der blive stillet krav om Internet og mobiltelefoni adgang fra sengestuen. Danskerne bruger i stigende grad Internettet til at finde viden om sygdomme og behandling (DST 2006). En aktuel Ph.d. afhandling viser, at nogle patienter opfatter online supportgrupper som en vigtig støtte både følelsesmæssigt og i relation til vidensdeling. Patienternes erfaringsudveksling online kan således give dem en større patient- og sygdomsforståelse. De kommunikerer mere frit, fordi de selv bestemmer, hvornår de vil skrive til online supportgruppen og er mere anonyme, end hvis de sad ansigt til ansigt med en behandler eller patientgruppe ( Bruun-Jensen 2007). Hvis fremtidens patient skal tilbydes helbredende arkitektur, kan man ikke undgå at indtænke It systemer i sengestuens indretning. Efterspørgsel på netværksopkobling, individuelle TV kanaler, og tilbud om billede-og lydterapi (Musicahumana 2007; Stokols 2001; Heslet 2007) vil kræve denne type teknologi, og patienterne efterspørger det allerede (Terkildsen 2004). I relation til sengestuens arkitektur og patientens helbred er det centralt at respektere både patientens faktiske brug af sengestuen og den subjektive fortolkning, som patienten har af sengestuen. Sengestuen er en kontekst for patienten, men ikke en determinerende kontekst. Det er således ikke muligt at bestemme på forhånd, hvordan patienten oplever og påvirkes af sengestuen, men arkitekturen bør vælges med omhu og tanke for, at den kan være helbredende for patienten. Oplevelsen af at være patient og syg er meget individuel, og i valget af fremtidig hospitalsarkitektur er udfordringen derfor, at det arkitektoniske udtryk både skal rumme alle former for sygdomme og de enkelte patienters behov og oplevelser af helbredende arkitektur. For personalet handler helbredende hospitalsarkitektur om at kunne tilbyde patienterne de bedste muligheder for helbredelse og/eller lindring. At kunne respektere patienternes privatliv og sociale behov ved hjælp af hospitalets arkitektur og indretning, og tilbyde og anvende den mest velfungerende behandlingsteknik er grundlæggende for personalets oplevelse af at give en god pleje og behandling. Vi håber at denne litteraturgennemgang har inspireret til at søge noget af den fremlagte litteratur og derigennem søge videre i mængden af både nordisk og især international litteratur og undersøgelser Litteraturhenvisninger Bruun - Jensen, Kjeld (2007): Patientperspektivet i det postmoderne. Strategier og udvekslinger af erfaringer i en online-support gruppe. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Ph.d. afhandling. DST (2006):Danmarks Statistik. Befolkningens brug af internettet pdf. (14. juni 2007) Heslet, Lars (2007): Vores musikalske hjerne. www. Musicahumana.org (15. juni 2007) Innovationlab (2007): Den nære fremtid. Fremtidens IT rykker både mennesker og maskiner tættere på hinanden. (14. juni 2007) Musicahumana (2007): Effekten af et nyt audiovisuelt koncept på patienters velbefindende. (10. juni 2007) Stokols, Daniel (2001): Enviromental Aesthetics and Well-being: Implications for a Digital World. In: Cold, Birgit (ed.): Aesthetics, well-being and health: essays within architecture and environmental aesthetics. Burlington, Ashgate Publishing. Therkildsen, Pernille Weiss (2004): På Herrens Mark patienten i sygehusarkitekturen. Arkitema Forlag

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Patienters oplevelse af sygehuset

Patienters oplevelse af sygehuset Patienters oplevelse af sygehuset Pernille Weiss Terkildsen Leder af Arkitemas Sundhedsafdeling pwt@arkitema.dk +45 2148 2909 Hvorfor kan jeg sige noget om emnet Citat eller statement Sygeplejerske Empati

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen Vi byder dig og dine pårørende velkommen i Nyremedicinsk Afdeling 8 Øst. Nyremedicinsk afdeling 8 Øst varetager udredning, behandling og pleje af patienter

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Hvordan bygger man et nyt hospital...?

Hvordan bygger man et nyt hospital...? - til over 300.000 indbyggere... Herning Oplandsforening december 2007 Hvem er jeg, at jeg kan sige noget om emnet? - sygeplejerske - leder med et stramt budget - sundhedspolitiker - cand. scient. i sundhedsvidenskab

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: 1. Vurderes det, at børnehuset har plads nok?, indendørs har vi mange rum og pænt med plads

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Lovgrundlag : Lov nr. 166 af 14. marts 2001 : Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Den aktuelle undervisnings/børnemiljøvurdering er foretaget lige inden sommerferien

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafsnit V08 Karkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden. 18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af

Læs mere

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker 21-04-2010 Henrik Harder 1 Hvem er jeg Jeg er blevet bedt om at holde et oplæg her i dag fordi nogle af jer gerne vil

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ansøgningsskema til pulje til demensboliger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Demensvenlig indretning af fælles inde- og udearealer i fremtidig skærmet enhed

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium, Herning Medicinsk Afdeling (Herning/Ringkøbing) Hospitalsenheden

Læs mere

MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat

MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat MIT HOSPITAL HVIDOVRE Referat Patientværelset Møde d. 8. januar 2015 kl. 17.00-20.00 1) Velkomst og introduktion v/hospitalsdirektør Torben Ø Pedersen og Arkitekt Naja McNair Torben Ø Pedersen og Naja

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI KLINIK 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings-

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 En undersøgelse af patienternes oplevelser af ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013. Patienternes oplevelser

Læs mere

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Reel brugerinddragelse Hvordan? Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter

Læs mere

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål? Undervisningsmiljøet på Thisted Gymnasium og hf. Inden du besvarer et spørgsmål, bedes du læse både spørgsmålet og svarmulighederne igennem. Hvis der ikke er andet anført, bedes du sætte èt kryds (bogstavet

Læs mere

Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005

Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005 Danmarks Statistik 29. november 2005 Annegrete Wulff, Databanker awu@dst.dk Mini brugerundersøgelse af Statistikbanken 2005 Som et led i at vurdere om vi lever op til brugernes behov om let adgang til

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Den gode arbejdsplads? Program Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad har I af forventninger til oplægget

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Baggrund for projektet Når du er til ambulant besøg, kan det være svært at nå at få talt om alle de ting, der er vigtige.

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere