Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Transkript

1 CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog Udvikling af ordforråd og evnen til at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. At kommunikere og anvende sprog i forskellige situationer. Dialog. At børnene sætter ord og begreber på oplevelser. flg. trinmål: efter børnehaveklassen: Fortælling og oplæsning lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse Tidlig skrivning og læsning lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer flg. trinmål efter 2. klasse: Det talte sprog: udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder Sprog, litteratur og kommunikation udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form UCN Center for Undervisningsmidler - Mylius Erichsens Vej 139, 9210 Aalborg SØ, Skolevangen 45, 9800 Hjørring, cfu@ucn.dk

2 Det skrevne sprog læse genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Det skrevne sprog - skrive skrive enkle fiktive tekster disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst OM OPLÆSNING Skab ritualer omkring oplæsningen: Skab hyggelige rammer: et smukt tæppe på gulvet, dæmpet belysning, stearinlys. Skab en stemning, som lægger op til fortællingens univers Signaler overfor børnene, at der er fortællestund: brug vindspil, spilledåse. Indled og slut evt. med en remse: Start: Let som en fjer og højt på tå Danser der alfer på engen. Trolde og nisser, tunge og grå, sover endnu i sengen. Men alle i børn, som kom i en fart, I skal ha en historie det er soleklart Slut: Snip, snap, snude. Nu er historien ude Eller: Hej, hop og galop Men her sir vi stop! Fortæl for børn af Helen Dejke (Dafolo) Reserver her Under oplæsningen er dialogen i centrum, og der lægges op til samtale og tid til refleksion, så alle elever bliver aktive medfortællere. Andre udtryksformer som fx drama, billeder og musik kan inddrages. Find inspiration til arbejdet med dialogisk oplæsning på Fagenes idesider Dansk indskoling

3 Tre rum er grundlæggende i fortælleforløbet Her arbejdes med elevernes forforståelse, så eleverne føres ind i fortællingens univers. Mål: At skabe et stemningsfyldt rum, hvor elevernes nysgerrighed vækkes, så de får lyst til at bruge fantasien og gå med på opdagelse i fortællingens univers. IDEER TIL AKTIVITETER Samtale om forside, billeder, fokusord og bogens tema Samtale om børnenes egne erfaringer med emnet Samtale om ord hent inspiration under Sprogkort og Strategikort på Dansk indskoling Undervisningsideer. Skab en stemning, der passer til historien ud fra: o Sansepåvirkninger: Lyde, musik, lys/mørke, dufte o Udklædning: Fortælleren klæder sig ud som forfatteren eller en af personerne i fortællingen o Ting, som igangsætter og ting til forundring o Film o Fælles oplevelse o Oplæsning

4 Her arbejdes med analyse og fortolkning Mål: at eleverne får rum og mulighed for at leve sig ind i, genskabe, digte med på og fordybe sig i fortællingen at eleverne tilegner sig redskaber til analyse og fortolkning SÆT ORD PÅ HANDLINGEN BRUG HANDLINGSBROEN Der findes et eksempel på en handlingsbro i materialet Slip eventyrene løs, som kan lånes på CFU. Book her. Tegn en stor handlingsbro på tavlen/ opslagstavlen/væggen. Tegn eller form med tape en handlingsbro på gulvet/ asfalten Se eventyrbro på IDEER TIL AKTIVITETER 1. Mundtlig fortælling: Lad eleverne parvis fortælle eventyret for hinanden fx med udgangspunkt i handlingsbroen 2. Skriftlig fortælling: efter den mundtlige fortælling kan eleverne parvis eller i små grupper tegne og skrive eventyret opdelt i indledning, midte, slutning. Sættes fx på handlingsbroen 3. Lad børnene spille /genfortælle historien, mens de går på broen eventuelt med enkle rekvisitter: kongekrone, rød kyse, sværd. 4. Eleverne tegner personerne/figurerne i eventyret i A4 størrelse. De lamineres og klippes ud. Kan sættes på handlingsbroen eller bruges til stangdukketeater. 5. Find yndlingsord i fortællingen og tegn til. Hæng tegningerne op i en frise. 6. Lav en tegneserie over historien: a. Børnene tegner billeder, som scannes og sætter ind i Power Point eller Photo Story. Lad børnene fortælle historien, skrive til billederne eller sætte talebobler på. b. Fotografer figurerne i forskellige opstillinger og brug billederne i f.eks. Power Point eller Photo Story. Lad børnene fortælle historien, skrive til billederne eller sætte talebobler på. 7. Tegn det bedste/dårligste/sjoveste/mest triste sted i historien 8. Find ord, der begynder med: G ligesom Guldlok, R som Rødhætte..

5 PERSONKARAKTERISTIK 9. Gruppearbejde: Hver gruppe tegner en person fra fortællingen. a. Ønskes figuren i legemsstørrelse, kan børnene tegne omridset af en af kammeraterne, som så efterfølgende bruges som en af historiens figurer. Figurerne kan bruges som udsmykning, sætte op og sætte beskrivende ord og måske billeder omkring. b. Tegn en figur fra historien i stor størrelse på en planche og skriv eller tegn rundt om personen. 10. Ydre og indre personkarakteristik: Tegn en figur i A4 størrelse og klip den ud. Skriv på bagsiden, hvordan personen er. Laminer figuren og hæng den op i klassen 11. Et A4 ark inddeles i fire lige store stykker. De to yderste foldes mod midten. Uden på tegnes eller limes en af figurerne. Her beskrives figurens ydre. Indeni figurens indre karakteristika: Ideen er hentet fra systemet: Fandango 1. klasse 12. Den varme stol. Et af børnene er en figur fra historien. Samtal eventuelt først om personen i fællesskab. Derefter stiller de øvrige elever spørgsmål til personen: Hvorfor gjorde du? Hvorfor vil du ikke.? Er du ked af?

6 MILJØKARAKTERISTIK 13. Lav et miljø til figurerne: f.eks. i en skoæske 14. Tegn og mal fortællingens miljø på en stor planche, brug den som baggrund for en storyline, dukketeater, til ophængning af fortællingens figurer med beskrivelse af disse. 15. TEATER: Lad eleverne øve fortællingen, tegne kulisser og lave dukketeater fx bag et bord. Forestillingen kan opføres med en dukkefører og en eller flere fortæller(ere). Stangdukker: Tegn figurerne, laminer dem og sæt dem på en blomsterpind. Lav en kulisse og spil historien, eller leg med dukkerne Lav en baggrund til stangdukkerne af et af billederne i bogen. Brug overheadprojektor eller projektor. Lad børnene dramatisere eventyret/historien. Brug få rekvisitter Læseteater. Skriv historien om til læseteater. Find evt. inspiration på Skolekom På linket finder du strategikort til brug i arbejdet med fortællingen eer/strategikort.aspx

7 MÅL: at eleverne løbende får mulighed for at reflektere over det, de lærer, så de bliver aktive og medbestemmende i forløbet. IDEER TIL AKTIVITETER Boganmeldelse se eksempler på boganmeldelser i idekataloget til Slip eventyrene løs Bogquiz: lav spørgsmål til fortællingen se Undervisningsforløb til dialogisk læsning på Dansk indskoling Scan et billede og læg det ind på IWB-tavlen. Lad to elever fortælle om billedet ud fra lærerens spørgsmål og gennemgå det efterfølgende med hele klassen Lad eleverne notere i tankekortet, hvad de har lært: Pædagogisk litteratur fra Informationssamlingen Styrk sproget med sprogposer og emnekasser: Lis Klausen og Gry Hodal Lad barnet komme til orde, ideer til sproglige aktiviteter i dagplejen af Fleischmann, Jytte Styrk dit barns sprog 3 6 år af Lis Klausen og Gry Hodal Styrk dit barns sprog 6 9 år af Lis Klausen og Gry Hodal Fortæl for børn af Helen Dejke Reserver bøgerne her

8 Det vil være oplagt at anvende CL strukturer i alle både forundrings-, fordybelses- og forvandlingsrummet. Brug bøgernes illustrationer og lad eleverne arbejde med fx:. Eksempler på spørgsmål: Eleverne får et billede, og der stilles spørgsmål hertil Fortæl hvad du ved om bedstemor. Hvorfor skulle Rødhætte ud til bedstemor? Hvad ved du om Rødhætte? Hvad ved du om ulven? Hvilke steder i fortællingen var mest spændende?

9

10

11 Forslag til spørgsmål: Fortæl om en af figurerne på billedet Fortæl om et dyr på billedet Find sjove ting på billedet Find røde, grønne ting på billedet Find ting, du kan lide på billedet Find ting, du ikke kan lide på billedet Find ting, man kan sætte en et foran Find mærkelige ting på billedet Vælg en figur, og fortæl alt du ved om den Fortæl om stedet, hvor fortællingen foregår Hvad er foregået før billedet, du kigger på? Hvad er foregået efter?

12 Pædagogisk litteratur kan lånes i Informationssamlingen: Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen (Dafolo) Cooperative learning : undervisning med samarbejdsstrukturer (Kagan & Stenlev, 2006) Kooperativ læring i klasseværelset af Wendy Jolliffe (Dafolo) Kooperativ læring i undervisningen Margit Weidner (Dafolo) Reserver bøgerne her Hent også inspiration i CL - konferencen på Skolekom