Frivillig organisering: Aktuelle tendenser og fremtidige perspektiver
|
|
- Clara Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Review-essay af Lars Skov Henriksen Frivillig organisering: Aktuelle tendenser og fremtidige perspektiver 1 for forskningen Dagbladet Politiken bragte d. 29/ en artikel om det stigende antal danskere, der vælger at testamentere deres formue til humanitære og velgørende formål. Flere organisationer og fonde havde oplevet fordoblinger af deres indtægter fra arv på bare få år. Skyldes denne ændring, at danskerne er blevet mere barmhjertige og altruistiske? Eller måske de stadig mere komplicerede familieforhold, der gør det svært at afgøre hvem der egentlig er de nærmeste? Eller er det skattetrykket, der er den egentlige årsag? Med til historien hører nemlig, at danskerne er blevet rigere det sidste tiår. Det kunne derfor tænkes, at flere vælger at testamentere deres privatformue til humanitære organisationer for at undgå den høje beskatning, der træder i kraft, når formuen for eksempel testamenteres til familien. I alle tilfælde vil ændringen imidlertid være bemærkelsesværdig, eftersom det traditionelt har været god latin, at velfærdssystemer som det danske med en høj grad af skattefinansierede ydelser reducerer incitamenterne til at støtte humanitære formål. Eksemplet er bare et blandt flere, der burde påkalde sig forskningsmæssig interesse. Et andet kunne være den nyligt gennemførte Lov om social service, i hvilken 115 fastlægger kommuner og amters forpligtelse til at samarbejde med frivillige organisationer om de lokale socialpolitiske opgaver. Lokale frivillige organisationer har naturligvis også tidligere udført væsentlige funktioner, men det har aldrig været en offentlig forpligtelse at samarbejde med dem. Hvilke konsekvenser får dette for den lokale opgavevaretagelse og for det lokale foreningsliv? Fra at have befundet sig i periferien af diskussionen om den fremtidige organisering af social service har spørgsmålet om privat og frivilligt organiserede velfærdsydelser fået en langt højere status (Selle 1998b). En sådan ændring i den velfærdspolitiske diskurs kræver, at forskningen følger med. Dette er til dels også sket - men nok mere i de andre nordiske lande end i Danmark. Et eksempel på en virkelig forskningsmæssig satsning er det stort anlagte komparative Johns Hopkins projekt, hvis mål er en 43
2 kortlægning af frivillig-sektoren i forskellige lande. Indtil videre er næsten 30 lande med, heriblandt Sverige, Finland og Norge. Et andet eksempel er en nylig udkommet rapport fra en arbejdsgruppe under Nordisk Råd, der fastslår behovet for udvidet kundskab om den nordiske frivillig-sektor, og foreslår ganske betragtelige midler afsat til dette formål i de kommende år (Håndslag til det frivillige Norden, 1999). Der kan derfor være grund til at kaste et blik på den aktuelle forsknings temaer - især for at kunne se fremad. Jeg skal i det følgende prøve at give et overblik over de skandinaviske udgivelser (bøger, rapporter, debatter i tidsskrifter og konference-papers), der inden for de seneste par år har rejst centrale spørgsmål for den fremtidige forskning. Men først et lille tilbageblik. Distinktionen offentlig/ frivillig I begyndelsen af 1980 erne blev det mere almindeligt - og mere legitimt - at tale om, at frivillige organisationer burde have en mere fremtrædede position. Ikke mindst inden for socialpolitikken lå der bag denne fornyede interesse en mere eller mindre udtalt forestilling om, at den frivilligt organiserede indsats var blevet kvalt af den fremvoksende velfærdsstat, hvis professionelle hjælpesystem havde koloniseret det moderne menneskes liv fra vugge til grav. Det blev imidlertid hurtigt klart, at der her var tale om en myte. Der kunne ganske simpelt ikke findes belæg for, at væksten i de offentlige foranstaltninger havde medført, at der var blevet færre frivillige organisationer eller mindre frivillig indsats. Når man således ikke kunne dokumentere, at den frivillige sektor var blevet mindre, så blev det centrale spørgsmål de processer, der over tid havde ændret frivilligheden kvalitativt. Også her var forholdet mellem velfærdsstaten og frivillig-sektoren det centrale udgangspunkt. Tre positioner var - og er fortsat - dominerende. En position lægger vægt på, at en oprindelig uafhængig frivillig sektor gradvis er blevet underordnet det offentlige. Efterhånden som det statslige ansvar er blevet udvidet, har de frivillige organisationer måttet indordne sig under de betingelser, som myndighederne sætter som vilkår for ikke mindst økonomisk støtte. Et godt eksempel er driften af hjem og institutioner, som på forskellige områder blev taget op af frivillige organisationer omkring århundredeskiftet (for eksempel vedrørende omsorgssvigtede børn eller alkoholikere), men hvor staten efterhånden gennem overenskomst-systemet helt har defineret disse frivilligt drevne institutioners mål og rammer. De værdier eller den egenart, der oprindeligt karakteriserede de frivillige organisationer, er således blevet fortrængt. Håkon Lorentzen (1996; 1998a) har i en række arbejder hæftet sig ved denne proces. En anden position har omvendt hæftet sig ved, at et stigende samarbejde mellem det offentlige og de frivillige organisationer ikke kun har medført, at organisationerne er blevet underlagt de offentlige rammevilkår. Ofte lykkes det for organisationerne at få det offentlige til at overtage opgaver, arbejdsmetoder og værdigrundlag. Mens der således oprindeligt var tale om en særegen frivillig sektor, så er situationen i dag, at forskellene er blevet udvisket. Der er ikke længere den store forskel mellem den indsats, der er offentligt organiseret, og den indsats, der er frivilligt organiseret. Et godt eksempel er, når sygehusene overtager ideen om selvhjælpsgrupper fra frivillige organisationer og etablerer sådanne i sygehusregi. Eller når der i kommunalt regi etableres væresteder eller frivillighedsformidlinger efter frivilligt forbillede. I Danmark 44
3 har Kurt Klaudi Klausen (1991) fremdraget en række eksempler på disse processer. Mens de to første positioner således opererer med en forestilling om en oprindelig særegen og uafhængig frivillig sektor, så har Per Selle (se for eksempel Selle & Øymyr 1995) argumenteret for, at et sådant udgangspunkt ikke er frugtbart. De frivillige organisationer var helt tilbage i forrige århundrede tæt knyttet sammen med det offentlige via organisatorisk samarbejde og netværk. I det lange perspektiv er det misvisende at tegne et billede af visionære og forandringsivrige frivillige organisationer, som har stået over for et reaktionært offentlig bureaukrati. Staten var noget andet omkring århundredeskiftet end den er i dag, men det var de frivillige organisationer også. Man må derfor inddrage den samfundsmæssige kontekst - altså se på, hvordan en given samtid generelt har forstået statens opgave, hvordan man generelt har set på forsørgelsesproblemet, eller hvilken status filantropien generelt har haft etc. - for at forstå forholdet mellem den offentligt og den frivilligt organiserede indsats. Hvis man anlægger dette perspektiv vil man se, at de frivillige organisationer - snarere end at repræsentere en afsondret, unik virkelighedsforståelse - afspejler samfundets dominerede tænkemåder og praksisformer. Et godt eksempel er her, at der faktisk var en udbredt enighed i slutningen af sidste århundrede (1870 erne, 1880 erne) om, hvem der skulle tage sig af hvilke grupper i samfundet: Det offentlige skulle nemlig tage sig af de såkaldt uværdigt trængende, mens det var op til de frivillige (eller filantropiske som de hed på den tid) organisationer at tage sig af de værdigt trængende. Arbejdsdelingen afspejlede med andre ord den tids generelt accepterede inddeling af befolkningen i værdige og uværdige. På tværs af offentlig og frivillig var der enighed om, at staten ikke burde blande sig i de opgaver, som den gryende filantropi tog på sig. Tidens liberalisme fornægtede sig med andre ord ikke (Bundesen, Henriksen & Jørgensen 1999). Man kan også finde mere nutidige eksempler på dette. I deres meget omdiskuterede bog Socialpolitiske strategier har Kaspar Villadsen, Thomas Gruber og Steen Bengtson (1998) således vist, hvorledes forståelsen af ungdomsnarkomanien i 1960 erne og 70 erne var båret af ideer, der gik på tværs af offentlige og frivillige organisationer. Man forstod årsagen til narkoproblemet på samme måde, og den konkrete behandlingsindsats var ikke stort forskellig. Det samme kan siges med hensyn til forståelsen af alkoholisme, der fra 1950 erne og fremefter generelt blev opfattet som en sygdomslignende tilstand, uanset om det var afholdsfolk eller læger, der udtalte sig. Det der var sket var, at man havde opdaget antabus, og som følge heraf var lægevidenskaben pludselig blevet interesseret i problemet. Dermed kom den lægelige forståelse af problemet til efterhånden helt at dominere. Og såvel den offentligt som den frivilligt organiserede indsats kom i perioden herefter i stort omfang til at blive tilrettelagt efter denne forståelse (Bundesen, Henriksen & Jørgensen 1999). Denne type af forskning, der tager udgangspunkt i, hvordan man på givne tidspunkter har forstået et socialt problem, og hvordan man praktisk har forsøgt at løse problemet, er uden tvivl vigtig for den fremtidige forskning. Diskussionen om, hvorvidt frivilligheden historisk har bygget på et sæt af helt særlige værdier, udspringer af en optagethed af at se det frivillige i modsætning til det offentlige. Det er den lededifference, som forskere såvel som politikere og praktikere hovedsageligt har set frivilligheden igennem. Der har givetvis været gode grunde til dette. Først og fremmest at vel- 45
4 færdsstaten og de professionelle faggrupper har været og fortsat er en dominerende - nok dén dominerende - ramme for frivilligheden, såvel lovgivningsmæssigt som med hensyn til udviklingen af normer og standarder for frivillig indsats (Lorentzen 1998a). Men dette udgangspunkt har givetvis også været med til at gøre forskningen blind for de tværgående diskurser. Markedstænkningens indflydelse Distinktionen offentlig/frivillig har også hindret forskningen i at diskutere frivillig-sektorens relationer til markedet. Dette har for nylig i det norske Tidsskrift for velferdsforskning (vol. 1, nr. 2, 1998) fået Pål Repstad til at kritisere den nuværende forskning for ikke at være på højde med et af de væsentligste træk ved det moderne samfund, nemlig den almene kommercialisering af samfundslivet. Her tænkes der ikke kun på, om pengene fordærver foreningerne (se Bjarne Ibsens artikel i Politicas temanummer om frivillige organisationer, nr. 1, 1997) - finansiering har altid været et problem for de frivillige organisationer, og offentlig støtte har altid stillet foreningerne i et dilemma - der tænkes snarere på, om målestokken kan dette betale sig for mig bliver mere og mere udbredt og accepteret. Er det sådan, at de frivillige medarbejdere i højere grad - og stadig mere bevidst - er styret af individuelle nyttebetragtninger (med andre ord deltager for deres egen skyld )? Og er det sådan, at foreningerne i højere grad må fungere på markedspræmisser for at overleve? For at tage det sidste først. De senere års nyliberale tendenser i offentlig politik, hvor idealer om moderne ledelse, som er direkte kopieret fra private virksomheder, vinder frem (såkaldt new public management), og hvor ideer om udlicitering af offentlige kerneydelser ikke længere er så fjern en tanke, har klart nok også indflydelse på den frivillige sektor. Nogle taler her om, at der i disse år udvikles en ny kontraktskultur, hvor det offentlige i stigende grad benytter sig af frivillige organisationer til at udføre politisk bestemte opgaver. Finansielt medfører dette en overgang fra en fri grundstøtte til en kontrolleret og styret projektstøtte (Selle 1996; 1998a). Et godt eksempel er, når kulturministeren ønsker, at øget støtte til idrætsforeningerne skal modsvares af en forpligtelse for disse til at påtage sig sociale opgaver. Andre taler om, at frivillige organisationer i stigende grad ser på sine medlemmer som et marked (Lorentzen 1999). Det sker for eksempel, når organisationer rekrutterer medlemmer ved at knytte økonomiske fordele for den enkelte til medlemsskabet, for eksempel rabatter på briller, olie og forsikringer (som i tilfældet med Ældre Sagen). Hvorvidt vi her har at gøre med tendenser, der gennemgribende vil ændre det frivillige organisationssamfund, kan man dog kun gisne om. Men en forskning herom burde absolut nyde fremme. Men hvad så med de frivillige medarbejdere. Tænker de mere på sig selv og hvad de får ud af at arbejde frivilligt, end de tænker på at støtte den gode sag? I følge de undersøgelser, der indtil videre er lavet, så tyder meget lidt på, at de egennyttige motiver er blevet mere fremherskende. I en nordisk komparativ undersøgelse, som Ulla Habermann har lavet den danske del af, angiver langt de fleste respondenter, at den væsentligste begrundelse for at arbejde frivilligt er, at man ønsker at hjælpe andre, som er i en mindre privilegeret situation end én selv, og som man føler medlidenhed med. Disse motiver scorer meget højt i forhold til andre mere egoistiske motiver, som for eksempel at man kan lære noget af at arbejde frivilligt, eller at man føler, man styr- 46
5 ker sin sociale status eller position derved (Habermann 1999). Naturligvis kombineres eller mixes disse motiver hos den enkelte. Men sammenlignet med tidligere undersøgelser er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at ideologi eller værdier spiller en mindre rolle for de frivillige medarbejdere i dag, heller ikke de unsge. Nu kunne det jo være, at man også på dette område kunne vælge en anden lededifference end altruisme/egoisme. Man kunne for eksempel spørge, hvordan den enkelte er koblet til den frivillige organisation. Måske var det sådan tidligere, at medlemskab af en frivillig organisation udgjorde en betydelig del af en persons identitetsgrundlag? Medlemskabet var livslangt, man identificerede sig med organisationens ideologi, og man udviklede derfor en stærk følelsesmæssig tilknytning. Man kunne sige, at man var fast koblet eller fast forankret. I dag forekommer tilknytningen for mange at være mere løs. Per Selle (se for eksempel Selle & Øymyr 1995) har argumenteret for en sådan ændring i medlemsrollen. Måske er dette et resultat af, at det moderne samfund er organiseret på en anden måde? Det moderne samfund kræver, at man selv motiverer og begrunder sine valg. Man kan ikke nøjes med at følge i fars fodspor. Uddannelse, arbejde, familieliv, politisk engagement, fritidsliv er ikke givet på forhånd. Og med mindre man ønsker ikke at være en del af samfundet, må man vælge og motivere sin deltagelse på alle disse forskellige samfundsområder. Den enkeltes identitet er dermed i stigende grad et resultat af den enkeltes egen indsats, som Niklas Luhmann (se for eksempel 1995; 1997) har formuleret det. Man må selv skabe sammenhæng - få hverdagen til at hænge sammen, få den til at give mening. Selv frivillige medarbejdere må altså tage en uddannelse, passe et lønarbejde, finde tid til familien osv. - man kan ikke bare vælge dette fra. Set i det lys er det måske ikke så underligt, hvis engagementet er mere midlertidigt, mere flygtigt, mindre dybt osv. Årsagen er imidlertid ikke, at den enkelte i højere grad anlægger nyttebetragtninger eller er mindre idealistisk - men derimod at samfundet kræver stadig mere af sine medlemmer: mere uddannelse, mere fleksibel indstilling til arbejdet, mere engagement i børnenes skole osv. Og i dag gælder dette selvsagt alle samfundsmedlemmer, også kvinderne, der tidligere var en meget væsentlig rekrutteringsbase for visse typer af frivillige organsiationer. Begreber er ikke neutrale Et tredje punkt vedrører de begreber vi bruger. Som Håkon Lorentzen (1998b) har vist i en vigtig artikel i det svenske Socialvetenskaplig Tidsskrift, der viede et dobbeltnummer (2-3) til social frivillighet, så er begreber eller betegnelser ikke neutrale - de betegner netop et bestemt aspekt eller en grundlæggende egenskab ved det fænomen, vi studerer. Og når noget bestemt bliver trukket frem i lyset, så forbliver andre aspekter eller egenskaber i mørket. Det er noget, som er blevet stadig mere klart, efterhånden som forskningen har udvidet sin horisont såvel historisk som geografisk - og noget som derfor bør animere til såvel historisk dybde som sammenlignende studier i forskningen. Begrundelsen for en bestemt betegnelse - ideel, frivillig, non-profit, non-governmental - er aldrig neutral, men altid udtryk for bagvedliggende værdier, idealer og i nogle tilfælde også politiske hensigter. Når medierne i forbindelse med FN s verdenstopmøde om social udvikling i 1995 i København pludselig svømmede over med reportager om de såkaldte NGO er (altså non-governmental organisations), så var denne betegnelse netop 47
6 et udtryk for, at der til disse organisationer var knyttet et demokratisk ideal om, at de som frie og uafhængige græsrodsorganisationer kunne repræsentere en stemme fra neden. Her blev altså deres politiske rolle betonet, samtidig med at deres mulighed for at spille denne rolle blev styrket gennem mediernes omtale og det officielle topmødes anerkendelse af disse alternative organisationer. Et andet eksempel: omkring århundredeskiftet i Danmark talte man ikke om frivillige organisationer. Man talte om filantropi og velgørenhed. Ved dette forstod man en individuel tilskyndelse til at gøre en barmhjertig gerning over for den, der var værre stillet end én selv. Og denne handling var forankret i et bestemt etisk og religiøst sindelag. Filantropiens primære funktion var altså redning af den enkelte nødlidende - på dette tidspunkt forstod filantropien med andre ord ikke sin egen rolle som et samfundsanliggende. Filantropien kunne - for at være effektiv - naturligvis organiseres, men der var ikke tale om en virksomhed, der var rettet mod samfundets forbedring. Først senere - ikke mindst under indflydelse fra de socialdemokratiske tanker - dukker den forestilling op, at det offentlige har et særligt ansvar for at løse samfundets sociale problemer (Bundesen, Henriksen & Jørgensen 1999). Dermed svækkes distinktionen religiøs/verdslig som udgangspunkt for politikfastlæggelse, hvorimod forskellen mellem det offentlige og det private bliver vigtigere (Lorentzen 1998b). Det kan man blandt andet se i den socialpolitiske lovgivning, der vinder frem i 1920 erne og 1930 erne. I følge en af datiden store socialpolitiske arkitekter, K. K. Steincke, skulle det offentlige være skelettet i Forsorgens Bygning. Bag denne formulering lå en forestilling om, at det offentlige dels var den hovedansvarlige aktør, dels skulle koordinere og planlægge den sociale indsats, fordi den private og frivillige indsats var karakteriseret ved, at den venstre Haand ikke ved hvad den højre gør, som Steincke formulerede det. Det private og frivillige stod altså for det spontane, ukontrollerede, og ulighedsskabende, som det var det offentliges rolle at regulere, styre og ordne. Muligvis er det her, vi skal finde oprindelsen til den betegnelse, vi i dag foretrækker i Danmark, nemlig frivillig. At være frivillig står i kontrast til det tvungne - til de tvangspålæg som først og fremmest bliver givet af staten og andre myndigheder (Lorentzen 1998b). Retligt afspejler dette sig i det forhold, at frivillige organisationer er frie til at gøre alt det som ikke er forbudt, mens offentlige myndigheder kun kan gøre det som er eksplicit tilladt. Vi finder i dag, at termen frivillig er den mest naturlige i de nordiske lande, og også den mest neutrale - men bag den gemmer sig et ideal om, at borgerens frie vilje må kunne komme til udtryk. Til forskel fra efterkrigstidens socialpolitiske planlægningsiver, der på det nærmeste forsøgte at ekskludere den frivillige indsats, så har der siden érnes opgør med autoriteterne udviklet sig et omfattende politisk ønske om at revitalisere de folkelige kræfter. Vi skal være opmærksomme på, at det først er på dette tidspunkt, vi begynder at tale om en frivillig sektor som en samlebetegnelse for alle de sammenslutninger, der organiseres af borgerne selv, og som omfatter alt lige fra beboersammenslutninger, idrætsforeninger og patientforeninger til lokalarkiver, selvhjælpsgrupper, væresteder, og modeljernbaneforeninger. En sådan sektorbetegnelse er altså ikke blot en neutral angivelse af en samling organisationer med visse fællestræk - det er også - og måske især - en socialt konstrueret tilkendegivelse af, hvad samfundet finder ønskværdigt. Et lignende eksempel finder man i pu- 48
7 blikationerne fra det af socialministeren nedsatte Udvalg om frivilligt socialt arbejde (Socialministeriet 1997). Fremfor at tale om velfærdsstat vælger man konsekvent at tale om fremtidens velfærdssamfund. Med denne brede term angives det, at der vil være brug for alle gode frivillige og offentlige såvel som kommercielle kræfter (jævnfør virksomhedernes sociale ansvar ), hvis fremtidens udfordringer skal imødegås. Overblik over sektoren Jeg har i dette indlæg trukket nogle temaer frem, som jeg mener forskningen omkring den frivillige sektor bør udvikle og arbejde kritisk med. Selvsagt kunne - og burde - andre temaer have været berørt. Jeg vil dog til slut gerne vende tilbage til det store internationale projekt, der udspringer fra Johns Hopkins University, Baltimore, USA. Som nævnt i indledningen drejer det sig om et komparativt studie af frivillig-sektoren - eller i deres sprog non-profit-sektoren - i indtil nu næsten 30 lande. Det drejer sig her om at sammenligne, hvordan forskellige landes frivillig-sektor ser ud: Hvor kommer pengene fra? Hvor stor er omsætningen? Hvor mange organisationer er der? Hvordan er de fordelt på forskellige områder som sundhed, sport, kultur, undervisning, miljø, socialhjælp etc.? Hvor mange ansatte og frivillige er der i sektoren? Vokser sektoren eller indskrænkes den? Hvordan er forholdet til det offentlige? Hvordan er tilknytningen til markedet? Osv. osv. Af de nordiske lande har Sverige lavet sin afrapportering (Lundström & Wijkström 1997), og Finland og Norge er i gang nu og forventes at afslutte om et år eller to. Og hvad med Danmark? Ja, indtil videre har ingen ytret videre interesse for projektet. Man kan naturligvis også stille spørgsmålstegn ved værdien af et sådant projekt, der forsøger at sammenligne noget, der dybest set forekommer usammenligneligt. Giver det overhovedet mening at sammenligne frivillige sammenslutninger i Japan med dem i Ungarn og USA? Det er dog heller ikke her den egentlige værdi ligger. Snarere burde man, som man eksempelvis har gjort det i Norge, se projektet som en mulighed for at indrette den nationale statistik på en sådan måde, at det i fremtiden bliver nemmere at synliggøre sektorens aktiviteter og værdi. I dag har vi ingen systematisk og kontinuerligt opdateret viden om forhold som for eksempel, hvor meget de frivillige organisationer ejer af institutioner og lignende. Hvor stor deres samlede omsætning er. Hvor mange ansatte og frivillige de har. Hvor mange organisationer centralt og lokalt der findes, og hvordan antal og typer af organisationer er fordelt og udvikler sig etc. etc. Sådanne oplysninger kan naturligvis aldrig stå alene. Men det ville give os et overblik over en sektor, som vi i dag ikke har, men som politisk ser ud til at få stadig mere betydning. At få et sådant overblik ville ikke kun komme forskerne til gavn, men også praktikere og politikere. Note 1. Essayet bygger på et indlæg til Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejdes årsmøde, Odense, d. 7/ Litteratur Bundesen, Peter, Lars Skov Henriksen & Anja Jørgensen 1999: Dansk socialpolitik: Mellem statsligt ansvar og frivillig organisering. Perioden 1850 erne erne. Udkast til manus. Håndslag til det frivillige Norden 1999: Rapport fra nordenutvalgets arbeidsgruppe for frivillig sektor. Habermann, Ulla 1999: Motiver til frivillighed - præsentation af den danske del af undersøgelsen: Frivillighed i Norden. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. 49
8 Ibsen, Bjarne 1997: Fordærver pengene foreningerne? Politica, 29 (1): Klausen, Kurt Klaudi 1991: Private welfare provision. In: Knudsen, Tim (Ed.): Welfare Administration in Denmark. Copenhagen: Ministry of Finance. pp Lorentzen, Håkon 1996: Stat og organisasjoner fra et historisk perspektiv. I Rasmussen & Koch-Nielsen (red.): Den tredje sektor under forandring. København: Socialforskningsinstituttet 96:15. pp Lorentzen, Håkon 1998a: Forskerne og frivilligheten - et svar til Pål Repstad. Tidsskrift for Velferdsforskning, 1 (2): Lorentzen, Håkon 1998b: Normative forståelser av sivile sammenslutninger. Socialvetenskaplig Tidskrift, 5 (2-3): Lorentzen, Håkon 1999: Civil associations and social integration. Paper fremlagt på konferencen Welfare state and civil society in the Nordic countries, Stockholm. Luhmann, Niklas 1995: Samfund og individ. Personlige og upersonlige relationer. I Jacobsen, Jens Christian (red.): Autopoiesis II. Viborg: Forlaget politisk revy. pp Luhmann, Niklas 1997: Iagttagelse og paradoks. København: Gyldendal. (Særligt essayet Individets individualitet, pp ). Lundström, Tommy & Filip Wijkström 1997: The Nonprofit Sector in Sweden. Manchester: Manchester University Press. Repstad, Pål 1998: Forholdet mellem det offentlige og de frivillige - et for nærsynet forskningstema i Norge? Tidsskrift for Velferdsforskning, 1 (2): Selle, Per 1996: Frivillige organisasjoner i nye omgjevnader. Bergen: Alma Mater. Selle, Per 1998a: Frivilligdom mellom stat og marknad. Tidsskrift for Velferdsforskning, 1 (2): Selle, Per 1998b: Møtet med amerikansk frivilligdomsforsking. Indlæg på konferencen Den frivillige sektor i Norden - demokrati, integration og velfærd, Reykjavik. Selle, Per & Bjarne Øymyr 1995: Frivillig organisering og demokrati. Oslo: Samlaget. Socialministeriet 1997: Bet. Nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Udvalget om frivilligt socialt arbejde. Villadsen, Kaspar, Thomas Gruber & Steen Bengtsson 1998: Socialpolitiske strategier. Socialforskningsinstituttet 98:16. 50
En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereFrivillige i rollen som fortalere
Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereUdvidet litteratur- og kildeliste
Udvidet litteratur- og kildeliste I forbindelse med udviklingsprojekt for sam mellem frivillige foreninger og kommuner har vi udt en udvidet litteraturliste omkring emnet: Frivilligt-offentligt sam Denne
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereNordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID
Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereKOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereEmergensen af den tredje sektor i Danmark
Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKerneopgaver Henrik Stevnsborg
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 59 Offentligt Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det siger Politiloven. Loven siger
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mere17, stk. 4 udvalg. Velfærd og Frivillighed. Anbefalinger og afrapportering til byrådet
17, stk. 4 udvalg Velfærd og Frivillighed Anbefalinger og afrapportering til byrådet Senest revideret: 11. december 2012 2 Afrapportering Forord 17, stk. 4-udvalget Velfærd og Frivillighed har i hele 2012
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereDe bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar
De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereNordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016
Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereKommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark
28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi
Læs mereSamarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs merePorters nye budskab til erhvervslederne
Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereHøringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator
Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mereNyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde
Juni 2006 Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt projekt om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Nyt netværk for brugerorganisationer
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mere