Jesus og lokalsamfundet

Transkript

1 5 Jesus og lokalsamfundet TIL SABBATTEN 30. JULI 2016 Ugens vers Indledning Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket (Matt 4,23). Robert Louis Stevenson, som er bedst kendt for sin bog Skatteøen, var som barn meget syg og kom derfor ikke regelmæssigt i skole. Til sidst ansatte hans forældre en lærer, som kunne undervise ham hjemme, og en barnepige, der kunne tage sig af hans personlige behov. En aften, da barnepigen kom for at se til ham, inden han skulle sove, var han ikke i sengen, men stod i stedet med hænder og næse presset mod vinduet. Barnepigen bad ham strengt om at gå tilbage i sengen, før han blev kold. Kom hen til vinduet, sagde Robert til hende, og se, hvad jeg ser. Barnepigen kom hen for at se. Nede på gaden gik en vægter og tændte lys i gadelamperne. Se, sagde Robert, der er en mand, der stikker huller i mørket! (Margaret Davis, Fear Not! Is There Anything Too Hard for God? Aspect Books, s. 332). Vi har set lidt på, hvad Det Gamle Testamente siger om at hjælpe mennesker, der trænger til hjælp. Vi vil nu se på, hvad Det Nye Testamente siger, og hvilken bedre begyndelse er der end at starte med Jesus? En af Jesu meget kendte udtalelser er, at vi skal være verdens lys (Matt 5,14). Ved at være det, genspejler vi Jesus, som er denne verdens sande lys (Joh 8,12). Jesu lære, som han viste i praksis i sit eget liv, giver os en effektiv undervisning om, hvordan vi gennem ham kan stikke huller i mørket. Ugens tekster Luk 4,16-19; 10,25-37 Matt 5,13 Es 2,8 Joh 4,35-38 Matt 13,3-9 48

2 SØNDAG 24. JULI 2016 Jesu missionserklæring Jesus, den unge rabbi fra Nazaret, var blevet meget populær i Galilæa (Luk 4,15). Når han talte, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge (Matt 7,28-29). En sabbat, da Jesus fik skriftrullen med Esajas Bog, læste han de første to vers fra kapitel 61, men standsede midt i en sætning, lige før udtrykket en hævndag fra vor Gud (Es 61,2). Luk 4,16-19 Hvor har vi tidligere hørt disse ord? (Se Es 61,1-2.) Hvad hævdede Jesus ved at læse denne tekst? Som vi allerede har set, bliver udtrykket et nådeår fra Herren identificeret som jubelåret (se 3 Mos 25). Ved dette besøg i Nazaret citerer Jesu et messiansk afsnit fra Skriften og forsikrer sine tilhører om, at i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse (Luk 4,21). I denne tale åbenbarer han, at han er den salvede, som forkynder et godt budskab til fattige, frigivelse for fanger, syn til blinde, frihed for de undertrykte og jubelårs-genoprettelse. Denne liste er en god beskrivelse af hans jordiske gerning, som fokuserede på undervisning, helbredelse og tjeneste, især over for dem, der var i nød. Hvorfor standsede Jesus sin oplæsning uden at fuldføre sætningen i Es 61,2? Måske standsede han før udtrykket en hævndag fra vor Gud, fordi han ikke ønskede, at hans tjeneste skulle sammenkædes med den gængse opfattelse, at Messias skulle komme som hærfører og besejre landets undertrykkere og lægge dem under Israels herredømme. Denne opfattelse forhindrede mange af Jesu landsmænd i at se ham og hans tjeneste i det rette lys. Jesus fokuserede på, hvad han ville gøre for dem, der havde brug for det, uanset hvordan den politiske situation var. Til at tænke over Hvad bør det sige os, at Jesus på denne måde forkyndte, hvad hans opgave var? Hvad bør vi tage til os fra hans understregning mht. den praktiske side af vores opgave som kirke? 49

3 MANDAG 25. JULI 2016 Elsk din næste Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv (Luk 10,27). Luk 10,25-37 Hvilket budskab gives her med hensyn til spørgsmålet om at hjælpe mennesker i nød? Den lovkyndige forstod, at alle budene var centreret omkring det at elske Gud med alt, man har, og at elske sin næste som sig selv. Det spørgsmål, der stod tilbage, var: Hvem er min næste? Den herskende opfattelse på Jesu tid var, at man skulle favorisere sine egne som sin næste og betragte alle andre som outsidere. Den lovkyndige forsøgte at få Jesus til at præcisere, hvad der var ment. Den lignelse, Jesus fortæller, giver en fuldstændig anderledes opfattelse. Vores næste er enhver, vi møder, som har brug for hjælp. At være en næste er at møde sin næstes behov. Præsten og levitten var mere optaget af ikke at blive urene og at bevare deres gudgivne opgaver fra besmittelse. Hvilken nem måde at bruge religion som en undskyldning til ikke at dø fra selvet for at hjælpe nogen, som sandsynligvis aldrig ville være i stand til at betale dem tilbage. Som en modsætning ser samaritaneren denne sårede outsider og fjende som sin næste og sørger barmhjertigt for hans behov frem for sine egne. Pointen er, at i stedet for at spørge: Hvem er min næste? har vi brug for at spørge: Hvem vil være en næste for de svage og undertrykte? Det gør ingen forskel, hvem en person er. Den, der har brug for hjælp, er den, vi bør hjælpe. Punktum. Hos Gud er der ingen forskel med hensyn til nationalitet, race eller kaste. Han er alle menneskers skaber. Alle mennesker hører til én familie, for han har skab dem alle, og han har forløst dem alle. Kristus kom for at nedbryde alle skranker, at åbne alle afdelinger af templet, for at hvert eneste menneske kan have fri adgang til Gud. Hans kærlighed er så vid, så dyb, så omfattende, at den når ud til alle. (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s ). Til at tænke over Hvilke fordomme forhindrer dig i at være en næste på den måde, du bør være? 50

4 TIRSDAG 26. JULI 2016 Hele opskriften Matt 5,13 Matt 5,13 I denne tekst kalder Jesus sine efterfølgere til at være salt, som har en forvandlende virkning. Kirken er en saltbøsse, som indeholder jordens salt. Hvem og hvad skal vi, saltet, blandes med? Kun med os selv eller med ingredienser, der er anderledes end os? Hvis du fylder en bageform med salt og en anden form med brøddej. I den første form udgør salt hele opskriften. Det er faktisk ganske uspiseligt. I den anden form bliver saltet blandet med ingredienser, der er anderledes. Saltet forvandler brødet fra at være kedeligt og smagløst til at blive velsmagende. Salt gør mere gavn, når det blandes med ting, der er anderledes. Det samme er tilfældet med de kristne. Men det vil ikke ske, hvis vi i bekvemmelighed bliver i saltbøssen. Der er altså en pointe her, som vi ikke må overse. Vi kan være meget moralske ved ikke at ryge, drikke, svire, spille hasard eller tage del i kriminelle handlinger. Alt dette er vigtigt. Men spørgsmålet handler ikke kun om, hvad vi ikke gør. Spørgsmålet er snarere: Hvad gør vi? Det vil sige, hvad gør vi for at hjælpe vores lokalsamfund og dem, der har brug for det? Læs teksten igen, og koncentrer dig om resten af verset. Hvordan kan saltet miste sin kraft? Men hvis saltet har mistet sin kraft, hvis der kun findes en tilsyneladende fromhed uden Kristi kærlighed, så er der ingen kraft til det gode. Livet kan ikke udøve nogen frelsende indflydelse på verden. (Ellen White, Jesu liv, s. 319). Lad os vende tilbage til opskriften. Det er ikke godt, hvis vi kun har salt. Faktisk kan for meget salt i kosten være giftigt. Salt må blandes med noget, der er anderledes. Hvis vi er for meget ligesom verden, vil vi ikke være i stand til at gøre en forskel. Vi vil ikke have noget at tilbyde. Saltet bliver udueligt. Og hvad siger Jesus, at der sker med salt, der har mistet sin kraft? Men når vi er gennemsyret med smagen af Kristi kærlighed, vil vi ønske at være insidere med outsiderne og blande os med andre for at være et forvandlende middel, der kan blive en positiv forskel i deres liv. Dette kan igen føre til, at andre bliver ledt til det, der virkelig betyder noget i livet, nemlig frelsen i Jesus Kristus. 5 Mos 12,30; 31,20; Es 2,8 Hvad taler disse vers om? Ligger der en advarsel til os i dagens Danmark? 51

5 ONSDAG 27. JULI 2016 En landmand Joh 4,35-38 Hvad fortæller Jesus her om de forskellige skridt, der er nødvendige for at nå andre mennesker? En landmands arbejde har mange sider. Han er nødt til at udføre mange forskellige typer arbejde, før han kan få en rig høst (Matt 9,35-38). Der er ikke kun brug for høstfolk i Guds høst. Kan du forestille dig en bonde, der i høsttiden siger til sine karle: Nu er høsten rede, så vi må i gang med at så? Det er bedst at høste, efter at man har udført alt det andet landarbejde, der kræves. Matt 13,3-9 Landbrug indbefatter, at man forbereder jorden; for ikke al jord er fra starten god jord. Hvad kan din menighed gøre i jeres lokalområde for at forvandle den hårde jord og fjerne sten og tidsler? Nogle arbejdere har slidt hårdt før høsten, og andre arbejdere høster fordele af deres arbejde. Nogle gange har evangeliske kampagner lagte mere vægt på at høste end på at foretage forberedende arbejde. Men det er ikke sådan, det bør gøres. Jorden skal forberedes, længe før evangelisten kommer og begynder at prædike, i håb om at få en stor høst. Vi bør betragte høstarbejdet som en proces: vi må undersøge jorden, gøde, bekæmpe ukrudt og sygdomme, vente, høste og opbevare høsten. At høste er kun en del af processen. I kirken kan landbrug indbefatte aktiviteter, der undersøger jorden, som fx at skaffe sig et overblik over lokalområdets behov, befolkningssammensætning samt interviews med lokale ledere. Der kan foregå forberedende aktiviteter som fx møder nogle af de behov, man har set gennem bedømmelsen af lokalområdet; så-aktiviteter, som fx forskellige seminarer, bibelstudier og smågrupper; og bøn om regn Helligånden. Meget få mennesker vindes for Kristus gennem kun en enkelt kontakt. Det er nødvendigt at pleje dem gennem en proces af mange kontakter, der øger sandsynligheden for, at de vil blive rede til indhøstningen. Hvis vi kun sætter vores lid til tilfældige begivenheder, er det usandsynligt, at de nye planter vil overleve til høsten. 52 Til at tænke over Hvilen rolle bør du have i processen med at vinde mennesker for Kristus? Står den i modsætning til den rolle, du har i øjeblikket (hvis du i det hele taget har en)?

6 TORSDAG 28. JULI 2016 Menighedsplantning Matt 10,5-10 Hvorfor sendte Jesus sine disciple ud i de omkringliggende byer og landsbyer uden nogen resurser? Jesus satte tilsyneladende sine disciple i denne situation for at lære dem at være afhængige af Gud og også forstå betydningen af at oprette venskaber ved at hjælpe de lokale indbyggere. Disse lokale indbyggere ville dermed komme til at sætte så stor pris på deres hjælp, at de ville sørge for nok støtte til disciplenes arbejde. Pastor Frank blev bedt om at plante en menighed i en bydel, hvor der ikke var nogen adventister i forvejen. Han kiggede på et kort og fandt ud af, hvor grænserne for dette område af byen gik. Han undersøgte befolkningssammensætningen. Han begyndte at gå fra forretning til forretning og stillede dagligdags spørgsmål. Han arrangerede samtaler med lokalpolitikere, forretningsfolk og sociale myndigheder for at finde ud af, hvilke behov der var i dette område. Han blev ven med nogle af de lokale beboere, som inviterede ham til at blive medlem af en medborgerklub. Her mødte han andre ledere, som hjalp ham med at leje et anneks af den presbyterianske kirke i området. Medborgerklubbens medlemmer skaffede penge til at købe maling og rengøringsmidler til at istandsætte af annekset, så det kunne bruges til forskellige sociale formål. Samtaler med de lokale ledere gjorde det klart, at sundhed var et vigtigt behov. Pastor Frank sammensatte derfor et team af frivillige, som arrangerede forskellige sundhedsprogrammer og opfølgende møder. Folk, som kom til sundhedsundersøgelser og de forskellige programmer, betalte et beskedent kontingent, som var med til at dække udgifterne. Inden længe startede man en sabbatsskolegruppe. Pastor Frank fandt ud af, at en af de bedste måder at plante en menighed på er at møde lokalområdets behov, og lade en menighed vokse fra dette initiativ. Franks arbejde, som var baseret på lokalt hjælpearbejde, blev grundlaget for en adventistkirke med over 140 medlemmer. Pastor Franks historie viser, hvad der kan ske, når vi følger Jesu undervisning om at nå vores lokalområde. Hvordan omsatte Jesus sin egen undervisning i praksis? I næste uge vil vi begynde at studere Kristi fremgangsmåde, som hjælper os til at lykkes med at nå andre mennesker. (Se Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 84). 53

7 FREDAG 29. JULI 2016 Til videre studium Læs mere om Jesu undervisning, der fortæller om din og menighedens rolle i samfundet: Matt 7,12; 23,23; 25,31-46; Mark 4,1-34; 6,1-13; Luk 6,36; 11,42; 12,13-21; 14,16-24; 16,13; 18,18-27; 19,10-10; Joh 10,10; 12,8; 17, Læs også kapitlet En af disse mine mindste brødre i Jesu liv af Ellen White s Hvis menigheden ikke er verdens lys, er den mørke (Ellen White i Signs of the Times, 11. september 1893). Dette er en alvorlig tanke. Det minder os om Jesu ord: Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder (Matt 12,30). Jesus gør det helt klart, at der ikke findes noget neutralt område vi er enten på Kristi side eller på djævelens. At have fået stort lys, men ikke gøre noget med det, er i virkeligheden at modarbejde det. Vi er kaldt til at være verdens lys; hvis vi ikke er lys, er vi mørke. Selv om den umiddelbare sammenhæng i følgende tekst er anderledes, er princippet det samme: Hvis nu lyset i dig er mørke hvilket mørke! (Matt 6,23). Måske kan alt dette sammenfattes i ordene: Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af (Luk 12,48). Spørgsmål til drøftelse 1. Drøft, hvordan vi skal blande os med verden for at nå andre mennesker. Hvordan blander vi os med verden på en måde, så vi kan gøre noget godt for andre uden selv at blive så optaget af verden, at vi bliver en del af problemet i stedet for løsningen? 2. Ofte, når vi er involveret i lokalsamfundet, møder vi spørgsmål om politik. Mange af de ting, vi ønsker at hjælpe med fattigdom, uddannelse, sundhed, etc. er en del af den politiske debat. Hvordan kan vi sikre os, at den uundgåelige polarisering i politik ikke ødelægger det, vi ønsker at gøre? En vis form for politisk engagement kan synes uundgåelig, men hvordan kan vi stille os uden for de politiske kampe så meget som muligt? 3. Er der situationer, hvor det er nødvendigt, at vi går ind i den politiske debat for at hjælpe vores lokalsamfund? Hvilke situationer kan der være tale om, og hvordan kan vi bedst handle, så vi ikke går på kompromis med missionsbefalingen? 54

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. JULI 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Jesu prædiken i Lukas 4,18-19 er de første ord, evangelisten Lukas gengiver af Jesu forkyndelse. De er derfor af stor betydning for de træk ved Jesu virke, som netop Lukas understreger. Læs oversigten over dette evangeliums beretninger igennem og find eksempler, hvor Lukas fremhæver Jesu budskab til de fattige og hvordan fangne sættes fri af Jesus Tag Lukas 13,10-17 som et eksempel. På hvilken måde oplever du, at sabbatten giver dig mere frihed? Er det altid sådan, vi oplever helligholdelsen/fejringen af denne dag? Uddybende spørgsmål Hvordan skal vi opfatte udtrykket hævn eller gengæld, når en sådan vending anvendes om Gud? - Er Gud som os? Gør det en forskel, at det er Gud, der skal gengælde og ikke os? Betyder næstekærlighed også, at jeg skal elske de fremmede? Eller er de ikke mine nærmeste, kun mine fjerneste? Blev den barmhjertige samaritaner af jøderne normalt opfattet som en næste? - Hvorfor vender Jesus begreberne på hovedet og siger, at jeg skal være en næste for andre? Hvad betyder det, at jeg skal være det? Lokalsamfundet og menighedens aktiviteter Inviter evt. en person med erfaring fra menighedsplantning fra en anden adventistkirke til at fortælle om deres oplevelser. Hvad kan du i din menighed lære af andre, som kan bruges i jeres sammenhæng? I enhver menigheds arbejde er der både såtid og høsttid. I planlægningen af arbejdet for andre er det vigtigt, at en menighed til stadighed udbygger vennekredsen og møder mennesker, hvor de er, også selv om de mennesker, vi møder, slet ikke endnu er åbne for at høre Guds Ord eller besøge kirken. - Hvilke aktiviteter kan du og din menighed foretage, som er kontaktskabende, men ikke forudsætter direkte forkyndelse, eller at mennesker er klar til bibelstudium? 55

9 DIALOG TIL SABBATTEN 30. JULI 2016 Forstå det bedre Baggrund Jesu henvisning i Matt 22,34-40 til lovens bud om kærlighed har sin baggrund i Guds bud om, at vi skal elske alle. To gange i den lille lovsamling i 3 Mos 19 gentages buddet om at elske som sig selv, først i forholdet til den umiddelbare nabo (vers 18), derefter i forholdet til den fremmede (vers 34). Disse yderpunkter udgør, det der kaldes en merismus, det vil sige, at man ved at nævne yderlighederne indbefatter alle, ligesom Esajas i 1,2, ved at kalde på himmel og jord til vidner, taler til alle. At elske sin næste som sig selv betyder ikke, at man skal elske sig selv først, men at man skal sætte sig selv i medmenneskets situation for at forstå, hvad det andet menneske virkelig behøver. Når Jesus kalder os til at være andre menneskers næste, opfordrer han os til at behandle andre som vores nærmeste familie. Jesus selv gjorde netop det ved at blive vores løser (jf. Job 19,25, Ruth 4,1-6). Ved at forløse os har Jesus gjort sig til vores nærmeste familiemedlem. Udover at give smag eller være præserverende blev salt i antikken også set som rensende. Det blev derfor tilføjet nogle af ofringerne (jf. 3 Mos 2,13) og kunne omtales i forbindelse med en saltpagt (4 Mos 18,19). Det blev også anvendt til at gøre lamper mere klartlysende og måske til at gøre bageovne mere effektive. NOTER 56

10 NOTER TIL SABBATTEN 30. JULI