Vejledning og rådgivning i sager om seksuelle overgreb

Transkript

1 Vejledning og rådgivning i sager om seksuelle overgreb Nuup Kommunea Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2006 Nuup Kommunea Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1

2 Indledning Ved PPR Nuuk bliver vi ofte spurgt om seksuelle overgreb mod børn. Det er et emne der afstedkommer meget tvivl og giver anledning til mange følelser, der kan være svære at tackle. Vi har forsøgt at svare på nogle af de spørgsmål vi får, i denne håndbog. 2

3 Emne side Indledning 24 Emne 25 Procedure ved mistanke om seksuelt misbrug 26 Lovgivning på området 29 Definition 30 Børns seksuelle udvikling 31 Signaler på mistrivsel 32 Hvordan opstår misbrug? 33 Børn der misbruger andre 34 Observationer af børn 35 Krisereaktioner 36 Samtaler med forældrene 37 Samtalen med barnet 39 Om undervisning og pasning af seksuelt misbrugte børn 41 Forebyggelse 42 Forslag til læsning 43 3

4 Procedure når mistanken om seksuelt misbrug opstår Der tages forbehold for at procedure kan være ændret. Hvis din afdeling ændrer procedure vil vi meget gerne have disse nye procedurer tilsendt, så vi kan rette i håndbogen. Daginstitutioner Skal underrette de sociale myndigheder når mistanken opstår. Der sendes kopi af underretningen til Daginstitutionsafdelingen. Inden underretningen sendes kan daginstitutionen søge rådgivning, bl.a. hos den pædagogiske konsulent i Daginstitutionsafdelingen, men der er ingen fast procedure. Daginstitutionsafdelingen Afdelingen kopiorienteres af daginstitutionerne ved mistanke om seksuelt misbrug. Der er ingen fast procedure. Hver sag behandles for sig ved henvendelse til den pædagogiske konsulent. Der er ingen særlige formularer eller blanketter til emnet. Afdelingen har en række pjecer og artikler om seksuelt misbrug der kan rekvireres af daginstitutionerne. PPR Når PPR får en henvendelse om et barn, der mistænkes for at være udsat for seksuelle overgreb, vil vi forsøge at få beskrevet barnets adfærd så godt som muligt. Barnets adfærd kan også være udtryk for andre vanskeligheder end seksuelle overgreb, derfor opfordrer vi til at der i en periode foretages observationer af børnenes adfærd, og at disse observationer skrives ned. Ofte vil vi rådgive om at der laves en underretning til socialforvaltningen. Hvis der opstår mistanke om at et barn - der kommer på PPR - udsættes for seksuelle overgreb, vil vi midlertidigt stoppe vores samtaler/undersøgelse af barnet. Vi vil først genoptage sagen når politiet har afhørt barnet færdigt. Grunden til dette er at vi ikke må kunne beskyldes for at påvirke barnets udtalelser overfor politiet. Mens en sag kører, kan vi godt tale med forældre og professionelle i sagen, og rådgive dem om at håndtere seksuelt misbrug. Socialforvaltningen Socialafdelingen (børn og unge) har følgende procedure: 1. Når en anmeldelse modtages - skriftligt eller mundtligt vurderer afdelingen om underretningen har et reelt indhold, altså om mistanken synes begrundet. 2. Herefter foretages der en anmeldelse til politiet, og der indgås aftale om handling med politiet. 3. Hvis der ikke kan aftales øjeblikkelig handling, sikrer afdelingen at overgreb ikke længere kan finde sted, ved at barnet får et betryggende opholdssted. 4. Efter dette aftales det med politiet, hvornår samtaler med sagsbehandler og/eller psykolog kan finde sted. 5. Hvis politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at undersøge videre/rejse tiltale, vurderer afdelingen hvilken indsats der kan sættes i værk overfor barnet/familien, med eller uden samtykke. 4

5 Lægeklinikken Lægeklinikken handler når: - de selv får en mistanke - de får en henvendelse fra Politiet om mistanke om overgreb - ved akutte overgreb Når mistanken opstår på Lægeklinikken Når en mistanke opstår, vil det ofte være i en situation, hvor barnet kommer med den ene forælder. Den pågældende læge tager en samtale med forælderen, primært uden at barnet er til stede. Hvis lægen mener at der er hold i mistanken, henvises forælderen til Politiet, for at få optaget en rapport, og til socialforvaltningen, for at få hjælp til den videre håndtering. Såfremt lægen mistænker forældrene, vurderer lægen om der er grundlag for at lave en underretning til socialforvaltningen. I andre tilfælde er det Politiet eller socialforvaltningen der henvender sig til Lægeklinikken med en mistanke. Henvendelsen kan enten vedr. en akut opstået situation, eller en mere generel mistanke. Ved akut henvendelse til lægeklinikken Politiet udleverer et PersonUndersøgelses-kit (PU-kit) til lægen, der skal undersøge patienten. PU-kittet skal hjælpe til at sikre spor af blod, sæd og lignende. Lægeklinikken registrerer herefter fundene i en politiattest eller i deres egne papirer. Undersøgelsen følger Embedslægens vejledning af 8. marts, 2002, vedr. Retsmedicinske Personundersøgelser. Ved en mere generel mistanke (ikke akut) For at Lægeklinikken kan foretage en undersøgelse kræves det, at barnet er afhørt af Politiet, og at der foreligger en politirapport. Politirapporten hjælper lægen der skal undersøge barnet, til at danne sig et billede af det pågåede. Dette er meget vigtigt, idet selv skader efter en fuldbyrdet voldtægt efter et stykke tid er svære at registrere. De skader der opstår, vil efter et stykke tid være vanskelige at skelne fra normale fund/normale variationer. Det er kun Politiet der kan foranstalte en undersøgelse. Dette skyldes at undersøgelsen er meget voldsom for et barn at gennemgå, og kan være et overgreb i sig selv. Der skal derfor foreligge en bestyrket mistanke før en undersøgelse gennemføres. Lægeklinikken må ikke udspørge barnet om selve mistanken/overgrebet, da dette er en politimæssig opgave. Psykiatrisk afdeling A1 Seksuelle overgreb er ikke en psykiatrisk problemstilling. A1 tager derfor ikke imod den slags sager, jo mindre at der også er tale om en psykiatrisk problemstilling. Af samme grund har afdelingen ingen procedure for mistanke om, eller håndtering af sager om seksuelt misbrug. Døgninstitutionskontoret Denne afdeling er rådgivningskontor for døgninstitutioner og deres personale. Afdelingen har ikke den direkte kontakt med de anbragte børn, og har derfor ingen fast procedure omkring mistanke eller håndtering af seksuelle overgreb. Hvis en døgninstitution får en mistanke om overgreb, underretter de til socialforvaltningen, jf. den skærpede underretningspligt. 5

6 Politiet Alle kan anmelde til Politiet. En anmeldelse kan enten være mundtlig eller skriftlig. Når Politiet modtager en anmeldelse skal de efterforske sagen. Når Politiet har efterforsket sagen, sender de deres akter videre til Politimesterembedet. Her er der ansat jurister, der skal vurderer det bevisemateriale som Politiet har fremskaffet. Ud fra bevismaterialet beslutter Politimesterembedet om der er grundlag for at rejse sigtelse. Det skal foreligge en begrundet mistanke før man anmelder til Politiet. Der kan ikke opstilles faste rammer for hvad en begrundet mistanke er, men: - Informationerne skal for så vidt muligt komme fra kilder tæt på barnet/familien. - Informationerne skal være objektive og baseret på konkrete oplevelser med barnet/familien. Det skal fremgå meget klart hvad der er blevet sagt i forbindelse med at mistanken er opstået. - Der lægges vægt på observationer af barnet over tid: har barnet ændret adfærd? Såfremt Politiet vurderer, at barnet skal afhøres som et led i efterforskningen, skal socialforvaltningen sikre at der er en person til stede, der er godkendt af dem. Det kan eksempelvis være en socialrådgiver, en pædagog, en lærer eller en psykolog. Personen udpeges af afdelingsleder i socialafdelingen. Politiet benytter sig af videoafhøringer når det drejer sig om børn. Det er specialuddannede politifolk der står for videoafhøringer af børn. Det er vigtigt at omstændighederne omkring afhøringen er optimale, da Politiet kun ønsker at afhøre barnet én gang, for at skåne barnet mest muligt. Den enkelte borger Vi har alle pligt til at underrette kommunalbestyrelsen når vi er vidne til, eller har en mistanke om, at et barn ikke trives. Hvis man har en sådan bekymring skal man kontakte socialforvaltningen og fortælle det. En underretning kan både være skriftlig og mundtlig, og kan også foretages anonymt. Fritidsafdelingen Når en medarbejder får mistanke om at et barn udsættes for seksuelle overgreb, skal medarbejderen straks kontakte sin daglige leder. Lederen kontakter forældrene, og forældrene orienteres om at der vil komme en underretning til socialforvaltningen. Lederen kopiorienterer Fritidsinspektøren og PPR. Skolen Der er ikke modtaget en procedure fra skoleområdet. Den enkelte skole opfordres derfor til at diskutere emnet, hvis der ikke allerede eksisterer en klar procedure. 6

7 Lovgivning på området Den grønlandske børnelov bygger på FNs konvention om barnets rettigheder. Dermed har Hjemmestyret tilsluttet sig at det grønlandske samfund er forpligtet til at beskytte barnet mod seksuel udnyttelse, misbrug eller anden form for udnyttelse. Den grønlandske børneforordning sætter barnet i centrum, og alle tiltag skal ske med udgangspunkt i barnets behov, således at barnet udvikler sig så normalt som muligt. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Der er tale om seksuelle overgreb når en voksen bruger et barn til at tilfredsstille egne seksuelle behov. Den voksne lokker, overtaler eller tvinger barnet til at deltage i en handling som det ikke er udviklingsmæssigt moden til at håndtere (hverken fysisk eller mentalt). 5 Alle og enhver har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen hvis man bliver bekendt med eller har mistanke om at barn lever under forhold hvor forældre/voksne omkring barnet ikke lever op til deres forpligtelser. Hvis man undlader at underrette de sociale myndigheder kan man risikerer straf i forhold til kriminalloven. 5, stk. 2 Pædagoger, lærere, sundhedspersonale og andre der arbejder med mennesker har en skærpet underretningspligt. Hvis personer med skærpet underretningspligt undlader at underrette de sociale myndigheder kan man sigtes for tjenesteforsømmelse og straffes i forhold til kriminalloven. Underretninger stiles til socialforvaltningen. I akutte tilfælde kan politiet kontaktes. Underretningen kan være mundtlig eller skriftlig og kan også foretages anonymt. Der henvises til den røde pjece i denne håndbog for flere oplysninger. Straf og retssag Anklagemyndighed og politi skal vurdere enhver omstændighed i sagen. De skal være objektive i deres undersøgelse. Tvivlen skal komme den sigtede til gode. Derfor bliver bevisførelse meget vigtigt i sager med seksuelt misbrug, og det kan være svært at fremskaffe tekniske beviser for at misbrug har fundet sted (f.eks. sædrester eller skader i endetarm eller vagina). Derfor ses det ofte at det kan være svært at få den formodede krænker dømt i sådanne sager. En del af politiets efterforskning er at afhøre barnet. Børn under 12 år vil typisk blive videoafhørt, så de ikke skal sidde foran dommeren i retten. 7

8 Definition Seksuelt misbrug omfatter både fysisk og ikke-fysisk kontakt. Nedenstående er ikke en udtømmende liste over seksuelt misbrug, men er eksempler på grænseoverskridende seksuel adfærd. Fysisk kontakt kan være: - berøre barnets kønsorganer - kysse eller kæle på en grænseoverskridende og upassende måde - tvinge barnet til at røre den voksnes kønsorganer - gennemføre samleje med barnet - oralsex ikke-fysisk kontakt kan være: - vise barnet pornografisk materiale - blotte sig for barnet - opmuntre barnet til at overvære seksuelle handlinger - fotografere/filme barnet i seksuelle stillinger - belure barnet 8

9 Børns seksuelle udvikling Børn har også en seksualitet, der udvikler sig. Men børns seksualitet kan ikke sammenlignes med voksnes. Børn kan f.eks. være: - Optaget af det modsatte køn (drillelege, kæresteri, generthed overfor hinanden) - Optaget af sit eget køn (undersøge hvad det er at være pige/dreng, fysisk og psykisk) - Prøve grænser af med ord (se hvordan de voksne reagerer på frække ord) - Doktorlege/seksuelle lege (kysse og kælelege) Det er normalt at børn kender seksuelle/frække ord. De børn der bruger ordene meget og ikke er generte over det, er ofte mere uhæmmede I deres adfærd. F.eks. er det almindeligt at høre disse ord i specialklasser og lign. Det er almindeligt at børn er nysgerrige omkring nøgenhed, deres egen krop, og fornemmelser I kroppen, og det er også normalt at børn onanerer. Bliv bekymret hvis: - barnet onanerer åbenlyst og ofte (hyper-onani), og ikke kan holde op - barnet giver udtryk for stor viden om sex; kønsorganer, stillinger, sæd osv. - barnet er seksualiserende overfor andre, f.eks. rager meget på andre. - barnet har ondt i numsen eller skeden Ovenstående er ikke sikre tegn på seksuelt misbrug. Sådan nogen findes ikke. Men hvis barnet skiller sig ud fra sine jævnaldrene på det seksuelle område, bør I være ekstra opmærksomme. Generelt bør børn ikke have adgang til pornografisk materiale. De kan ikke håndtere den voksenseksualitet som porno er et udtryk for. Hvis et barn ser pornofilm eller ser på pornoblade, kan barnet udvise den ovenstående adfærd. I så fald bør forældrene opfordres til at gemme deres pornografiske materiale bedre! 9

10 Signaler på mistrivsel Vi voksne kan ikke regne med at børn vil fortælle os hvis de har det skidt eller bliver udsat for misbrug, vold eller lignende. Men én af de måder voksne kan drage omsorg for børn på, er ved at være opmærksom på børnenes adfærd. Børn kan ikke udtrykke sig som voksne, og bruger bl.a. deres adfærd til at fortælle andre hvordan de har det. Man skal altid være opmærksom hvis et barn ændre adfærd. En voksen skal begynde at observere et barn nærmere, hvis barnet ændrer sig uden synlig grund: er der ting barnet pludseligt ikke vil længere, siger barnet ting det ikke plejer, er det glade barn pludselig mut eller det stille barn pludseligt aggressiv? Læg mærke til: - barnet fortæller at det har en hemmelighed, men nægter at fortælle den - aggressiv adfærd - mareridt - tisser i sengen/bukserne - manglende lyst til at gå hjem eller i skole/daginstitution/være sammen med bestemte - virker deprimeret eller tilbagetrukket - frygter bestemte personer/steder - svært ved at koncentrere sig - svært ved at skabe sociale kontakter - uforklarlige skrammer på kroppen, særligt kønsdele og mundregionen - smerter i kønsdele og i mundregionen - sår, blod eller væske fra kønsdele - øget seksuel adfærd og et seksualiseret sprog - selvskamfering - psykosomatiske symptomer: mavepine, hovedpine, kvalme, ondt i underlivet/numsen Dette er nogle af de signaler et barn kan udvise hvis det udsættes for overgreb. Men husk at ovenstående signaler også kan udvises hvis barnet mistrives af anden årsag, eller at barnet måske slet ikke ændrer adfærd. 10

11 Hvordan opstår misbrug? Seksuelle overgreb kan opstå når der er en krænker, et muligt offer og nogle omgivelser der ikke ser overgrebene. Krænkeren Fælles for alle krænkere er, at de har problemer med at kende og respektere andres grænser. Men derudover er det svært at tegne et billede af den typiske krænker. Krænkeren kan godt være en person der kender barnet godt og yder det omsorg i en eller anden forstand, ved siden af misbruget. Krænkeren kan godt være en kvinde. Krænkeren kan godt virke velfungerende udadtil. Undersøgelser peger på, at krænkeren kan have følgende vilkår med i bagagen: - Ustabile opvækstvilkår - Selv seksuelt misbrugt - Udsat for vold i barndommen - Ringe uddannelse - Psykisk afvigende - Kontaktsvag - Kriseramt - Seksuelt afvigende Offeret Det er åbenlyst, at det er lettere at misbruge børn der er overladt meget til sig selv, og som ikke har et netværk af velfungerende voksne. Disse børn er typisk også vant til at der ikke bliver lyttet til dem, og at de bliver udsat for ubehagelige situationer og indtryk. Men det er vigtigt at notere, at misbrug også finder sted i pæne familier. Omgivelserne Misbrug finder lettere sted i familier med flydende grænser. Det er f.eks. familier hvor forældrene søger følelsesmæssige behov opfyldt af børnene, hvor børnene har for meget ansvar i forhold til deres alder, hvor der er andet misbrug (f.eks. alkohol, hash) eller optræder vold. Familierne er ofte uden væsentligt socialt netværk. Man bør også være opmærksom på familier hvor alt seksualiseres; hvor man taler om sex, laver seksuelle kommentarer, har pornografisk materiale frit tilgængeligt etc. I det omgivende samfund er den største fare at vi voksne lukker øjnene når børn mistrives, undlader at underrette de sociale myndigheder, ikke tør blande os i familieanliggender, eller lader tvivlen komme den voksne til gode, frem for barnet. Vær opmærksom hvis en person: - Nægter at respektere barnets grænser - Insistere på at kysse, kramme kilde eller holde, selvom barnet ikke vil - Udviser overdreven interesse i barnets seksuelle udvikling - Tilbringer meget af sin fritid med børn frem for voksne 11

12 Børn der misbruger andre Det er ikke kun voksne der krænker børn seksuelt. Nogle overgreb begås af andre børn/unge. Men det kan være svært at afgøre om der er tale om leg eller om misbrug. Der er grund til bekymring hvis magtforholdet mellem de to børn er præget af ulighed. For eksempel hvis der er aldersforskel mellem de to, hvis det ene barn har en højere social status i gruppen end den anden, eller det ene barn er meget seksualiserende i sin adfærd. Børn der krænker andre, er børn der mistrives. Enten fordi de selv bliver udsat for seksuelt misbrug, vokser op under ringe vilkår, eller er afvigende på en eller flere områder. Det er derfor vigtigt at man som voksen reagerer overfor seksuelle forhold mellem børn/unge, der er præget af ulighed. Ikke kun for at beskytte den krænkede part, men også for at sætte ind overfor krænkeren, så tidligt som muligt. 12

13 Observationer af børn Der er flere anledninger til at observere et barn, f.eks. - hvis barnet ikke udvikler sig alderssvarende, eller - hvis barnet ændrer adfærd I alle tilfælde kan nedenstående benyttes som fremgangsmåde: - Barnet observeres over en periode, minimum en måned - I bør være flere om at lave observationerne - Observationerne skrives ned husk dato og tidspunkt - Hvad ved I om barnets livsvilkår? Beskriv de ting I ved. - Diskuter de observationer med andre fagpersoner, f.eks. den pædagogiske konsulent på daginstitutionsområdet eller din skoleleder på skoleområdet. - Hvis bekymringen består indkaldes forældrene til en samtale, der baserer sig på de konkrete observationer I har gjort Jer. Der indledes en dialog med hjemmet. Læg mærke til: Barnets udviklingstrin Er det alderssvarende: motorisk, kognitivt, sprogligt, socialt, fysisk? Hvis I mener at barnet ikke er alderssvarende skal I uddybe med eksempler. Koncentrationsevne I strukturerede og ustrukturerede situationer Dårlige perioder Er det særligt op til eller efter weekender at barnet reagerer, er det overfor bestemte personer eller stillet overfor bestemte krav? Leg Tager barnet selv initiativ eller hopper det med på andres lege? Leger barnet selvstændigt eller skal det sættes i gang? Foretrækker barnet bestemte lege? Interesseområder Hvad kan barnet lide at lave, hvilke personer kan barnet lide at være sammen med? Sociale relationer Har barnet venner eller bare bekendte? Er barnet sammen med jævnaldrene eller mest med yngre/ældre børn, omtaler barnet sin familie, og hvordan? Hvordan opfatter de andre børn barnet? Har barnet tillid til voksne? Søger det trøst? Deler det sine oplevelser med andre? Trivsel Er barnet mæt? Ordentligt påklædt? Glad når det skal hjem? Glad for daginstitutionen/skolen? Rask? Mest glad/i godt humør? Nysgerrig og åben? 13

14 Krisereaktioner I forbindelse med kriser er det normalt at gennemleve forskellige stadier og følelser. Men man kan ikke forvente at alle gennemlever samme forløb. Det afhænger af personen og episoden der udløser krisen. Børn og voksne har forskellige kriseforløb. Børn er kriseprægede i perioder. De kan ikke rumme at være kede af det hele tiden, og vil derfor veksle mellem almindelig adfærd og krisereaktioner. Dette kan virke mærkeligt på voksne, men er helt almindeligt. Den kriseprægede har behov for at blive lyttet til - uden at få kommentarer eller gode råd. Man kan evt. stille spørgsmål hvis han/hun går i stå. Endvidere har den kriseprægede brug for at man er sammen med dem, og ikke lades alene. At man har god tid og er rolig, taler almindeligt og ikke udviser overdreven medlidenhed. At vide sig i sikkerhed nu, og vide hvor vedkommende kan hente yderligere hjælp og støtte, hvis der er brug for det. Chokfasen/benægtelse Man flygter fra virkeligheden, og vil/kan ikke forstå det der er sket. Man kan være forvirret, forstenet eller apatisk/overaktiv. Reaktionsfasen/følelsesudbruddenes tid Situationen gennemgås igen og igen, man har søvnproblemer, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, angst, tomhedsfølelse, øget stressniveau, appetitløshed m.m. Bearbejdningsfasen/tilknytning Man er mere på afstand af hændelsen. Man arbejder på at leve med den nye situation. Man kan igen forholde sig til sin omverden. Nyorienteringsfasen/den ny begyndelse Smerten/sorgen er under kontrol eller helt væk. Man er blevet fortrolig med sin nye situation, og vender sjældent tilbage til traumet. Alle oplever kriser i deres liv. Den kriseprægede har behov for at blive lyttet til, at man er sammen med dem, og støtter dem. Det er derfor kun nødvendigt med professionel hjælp hvis man intet netværk har til at støtte sig, eller hvis traumet ikke kommer på afstand men vedbliver at gøre lige ondt. Man skal aldrig begynde at sagsbehandle eller analysere en kriseramt person. Vent med den slags indtil vedkommende er mere samlet mentalt. Hvis der er tale om seksuelt misbrug er det vigtigt at man respektere barnets krop, og ikke giver knus eller kram uden at spørge. 14

15 Samtaler med forældrene Der kan være forskellige indgange til samtalen med forældrene, afhængig af om samtalen omhandler: 1. en ubekræftet mistanke 2. konkrete udtalelser fra barnet 3. mistanke rettet mod forældre/nære familie 4. mistanke rettet mod en ukendt person Hvis mistanken er rettet mod forældrene eller den nære familie bør der udvises ekstra forsigtighed, da man ved at ytre sin mistanke risikerer at forældre sletter beviser eller skader barnet mere. Her bør alt det indledende arbejde med at indsamle observationer og orientere socialforvaltningen foregå uden familiens vidende. Fælles for samtalerne - Forbered dig godt: lav observationer af barnet, og hav dem på skrift. - Lav en dagsorden for mødet, som forældrene får sammen med indkaldelsen. - Sørg for at I sidder et roligt sted, hvor I undgår forstyrrelser. - I bør være to til stede, gerne én ledelsesrepræsentant. - Gør det klart, at mødet skyldes en bekymring for barnets trivsel (fokus på barnet) - Uddyb bekymringen, giv konkrete eksempler, undgå fortolkninger hold Jer til fakta. - Lad forældrene svare, og komme med deres beskrivelse uden afbrydelser. - Herefter kan I have en dialog/samtale om der fortsat er grund til bekymring. - Lav konkrete aftaler for hvad der sker fra Jeres side og i hjemmet. - Aftal en opfølgningssamtale. - I kan gøre forældrene opmærksomme på at I har skærpet underretningspligt. Hvis Jeres bekymring for barnets trivsel fortsætter, er i bundet af lovgivning til at underrette til de sociale myndigheder. Efter samtalen - Lav en evaluering af mødet. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Er I fortsat bekymrede? - Følg op på de ting I har aftalt på mødet. - Diskuter eventuelt Jeres bekymring med fagfolk udefra, f.eks. socialforvaltningen, PPR eller sundhedsplejersken. I overtræder ikke Jeres tavshedspligt hvis fokus er på barnets trivsel, og Jeres samtalepartner er en professionel. - Fortsat Jeres observationer et stykke tid endnu Ved bestyrket mistanke Det er meget vigtigt at underrette de sociale myndigheder hvis mistanken bliver bestyrket. Kontakt socialforvaltningen og lav evt. aftaler med dem om hvad der skal ske. F.eks. kan det pludseligt blive nødvendigt for socialforvaltningen at tage barnet ned på Lægeklinikken til en undersøgelse, eller til afhøring ved Politiet. Det er derfor vigtigt at man i systemet kender barnet og Jeres bekymring. I behøver ikke orientere forældrene hvis I laver en underretning til de sociale myndigheder, men nogle gange er ærligheden og åbenheden mellem hjemmet og institutionen/skolen sådan, at det er naturligt at fortælle dem at man har skrevet en underretning. Andre gange er der tvivl om hvorvidt det vil gå ud over barnet, der måske bliver straffet, og så bør man lade være. 15

16 Forslag til dagsorden: - Gennemgang af daginstitutionens/skolens observationer og bekymringer - Gennemgang af forældrenes oplevelser med barnet hjemme - Samtale: er der grund til bekymring? - Hvordan kommer vi videre? Hvad gør daginstitutionen/skolen og hvad gør hjemmet? - Aftale at følge op med enten møde, eller telefonisk henvendelse. 16

17 Samtalen med barnet Der kan være to anledninger til at tage en samtale med barnet: 1. hvis barnet fortæller dig at det bliver seksuelt misbrugt 2. hvis du har en mistanke om at barnet udsættes for overgreb Fælles for de to typer samtaler - Find et roligt sted, hvor du kan tale uforstyrret med barnet. Det kan både være på kontoret, eller I kan tage en gåtur til et roligt og rart sted. - Du skal turde tale med barnet, selvom det er grimt at høre på og du helst vil være fri. - Kontroller dine følelser. Du må gerne blive ked af det og vise det, men undgå panik, voldsom gråd og værdiladede ord som ad!, ulækker, dumme svin eller andet der vil skræmme barnet eller få det til at føle skyld/skam. - Læg ikke ord i munden på barnet. Det er i orden at bede barnet fortælle sin historie, og stille spørgsmål undervejs. Men det skal være i barnets fortælle-tempo, og hvis barnet tier stille, må du ikke presse. - Tag ikke noter undervejs. Det må ikke ligne et forhør eller et interview. Hvis et barn fortæller dig, at det bliver misbrugt - Samtalen skal tages hurtigt, allerhelst samme dag. - Brug et alderssvarende sprog når du taler med barnet. - Få barnet til, med egne ord, at fortælle hvad der er sket. - Pres ikke barnet, men så længe, at barnet selv fortæller, kan du spørge med hvad, hvor og hvornår. Spørg aldrig med hvorfor. Eks. hvad skete der, hvad sagde han, hvad gjorde du, hvor var I henne?, hvor var mor?. - Fortæl barnet at det var rigtigt at fortælle det til dig. - Gør det klart at misbruget ikke er barnets skyld. - Fortæl barnet at du stoler på det. - Lad evt. barnet tegne sine oplevelser Hvis du har en mistanke om overgreb - Forbered samtalen godt forinden. Hvad er din mistanke baseret på? Gennemgå inden samtalen de ting der bekymrer dig. Har barnet f.eks. haft ondt i numsen? Er han bange for en bestemt voksen/et bestemt sted? Har han været ked af det i et stykke tid? - Brug et alderssvarende sprog når du taler med barnet. - Fortæl barnet at du er bekymret for det. - Forklar hvorfor du er bekymret, undgå egne fortolkninger. Sig f.eks. du har virket ked af det siden jul, du har haft meget ondt i maven, du vil ikke længere lege ude - Spørg barnet om der er sket/sker noget som det er ked af eller forvirret over. - Hvis barnet benægter, så sig at du altid er klar til at lytte hvis der er noget barnet vil fortælle. Følg op på dit tilbud om at tale, f.eks. næste gang barnet har ondt i maven, eller ikke vil ud. - Hvis barnet fortæller hvad der trykker det, så lyt. - Pres ikke barnet, men så længe, at barnet selv fortæller, kan du spørge med hvad, hvor og hvornår. Spørg aldrig med hvorfor. Eks. hvad skete der, hvad sagde han, hvad gjorde du, hvor var I henne?, hvor var mor?. - Fortæl barnet at det var rigtigt at fortælle det til dig. - Gør det klart at misbruget ikke er barnets skyld. - Fortæl barnet at du stoler på det. - Lad evt. barnet tegne sine oplevelser 17

18 Efter samtalen - Skriv et notat fra din samtale med barnet. - Tal med din overordnede. - Kontakt de sociale myndigheder. - Vurder sammen med socialforvaltningen familiens evne til at støtte barnet. Skal barnet fjernes hjemmefra, eller er der nogen i familien der kan træde til? - Indkald forældrene til en samtale. NB: Det er meget vigtigt at forløbet efter samtalen gøres korrekt og med omtanke, da det kan have stor betydning for barnets senere bearbejdning af oplevelserne, og for det retslige efterspil. Undgå derfor panikhandlinger. Bevar roen, og tag fat i de fagpersoner der kan hjælpe Jer. 18

19 Om undervisning og pasning af seksuelt misbrugte børn Der er i kommunens institutioner og skoler en del børn som vi er bekendt med er tidligere seksuelt misbrugte. Det kan være en svær viden at sidde med. Det er vigtigt at du som professionel holder dig din opgave for øje. Det vil sige at du skal forholde dig til den opgave du skal løse, som lærer eller pædagog. Som lærer eller pædagog er det ikke din opgave at behandle barnet for dets traumer. I stedet er det vigtigt at du giver barnet en god og sammenhængende dag i skolen/daginstitutionen. 95 % af tiden skal barnet betragtes som ethvert andet barn i din institution/klasse. Men selvfølgeligt er der tidspunkter, hvor du skal være ekstra opmærksom på barnets situation, f.eks.: - når der gives seksualvejledning - når der tales om overgreb i klassen - hvis de andre børn i en periode er meget optaget af hinandens køn - når barnet er væk hjemmefra, f.eks. på lejrtur - I de tilfælde kan det være en god idé at være ekstra opmærksom på barnets signaler, og evt. tage en samtale med barnet om hvordan situationerne kan tackles. Der henvises til afsnittet om forebyggelse. Dette kan også tages i brug overfor børn der har været udsat for overgreb. Er du bekymret for barnets trivsel/udvikling skal du tage kontakt til din leder, og sammen kan I kontakte andre fagpersoner for at søge rådgivning/hjælp, og evt. få barnet henvist til behandling for dets traumer. F.eks. den pædagogiske konsulent på daginstitutionsområdet, PPR, sundhedsplejen eller Socialforvaltningen. På skoleområdet kan følgende fora være en hjælp: træfgrupperne eller TFU (via rådgivningslæreren for specialundervisning). På daginstitutionsområdet kan Meeqqerisoqatigiit/Børnegruppen være et sted at søge rådgivning. 19

20 Forebyggelse Den største faktor i forebyggelse er os voksne. Det er os der kan hjælpe barnet, og os der har ansvaret. Her er nævnt nogle områder man kan arbejde med i hjemmet, daginstitutionen eller på skolen. Det retter sig ikke kun mod forebyggelse af seksuelt misbrug, men mod en udvikling og modning af barnet generelt, og kan derfor indarbejdes i en almindelig hverdag. Tillid Barnet har brug for voksne de har tillid til, og som tager dem alvorligt. Hjælp barnet til et netværk af voksne både i og udenfor familien. Brug tid med barnet tal med det. Vis interesse for barnets verden. Det er vigtigt at lytte til de ting som barnet fortæller og spørge ind til det. Hvis barnet oplever, at du kan lytte til selv små ting der gør barnet utryg eller forvirret, uden at du slår det hen som pjat vil sandsynligheden stige, for at barnet kommer til dig med større vanskeligheder. Selvstændighed Barnet skal lære at det har ret til en mening, og at det er i orden at sige nej til noget der gør en utryg eller bange. Rigtigt og forkert Tal med børnene om rigtigt og forkert. F.eks. at det er rigtigt at voksne bestemmer mest, men at det er forkert hvis voksne bestemmer, at man skal gøre noget der er ubehageligt eller gør ondt. Tal om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder: at nogle hemmeligheder kan være rare at dele, mens andre kan være så store at de skal fortælles. Nogle seksuelt misbrugte børn betror sig til deres kammerater. Det er derfor vigtigt at børnene ved hvilke hemmeligheder de skal sige videre til voksne de stoler på. Tal generelt med børnene om deres rettigheder. Åbenhed Skab en atmosfære hvor det er naturligt at tale om følelser. Barnet skal lære at nuancere sine følelser, så der skal ikke kun fokuseres på de gode. Barnet skal lære at man kan blive vred, glad, ked af det eller trist. Og at man ikke behøver at føle det samme som andre, heller ikke selvom det er nogen man er meget glad for. Kroppen Udvis respekt for barnets krop og lær barnet at gøre det samme. Det er vigtigt ikke at være genert. Hvis barnet oplever at du bliver flov over at benævne kønsdele, vil de ikke komme og gøre dig mere flov ved at fortælle dig om seksuelle overgreb. Barnets skal kende forskel på berøring: hvad er et godt kram, og hvad er et dårligt kram, eller et dejligt kys og et dumt kys? Barnet skal have at vide, at hvis nogen berører dem på en ubehagelig måde, skal de sige det til en voksen, også selvom det er en hemmelighed. Er barnet trist så giv anledning til en snak 20

21 Forslag til læsning Red Barnet-ip quppersagaa om seksuelt misbrug af børn (2002). Red Barnet, Rantzausgade 60, 2200 København N allagaqarluni piniarneqarsinnaavoq. Pjece fra Red barnet om seksuelt misbrug af børn (2002). Kan rekvireres ved at skrive til Red Barnet, Rantzausgade 60, 2200 København N. Quppersakkat meeqqanut sammititat, tamarmik Paarisamit/Red Barnet-imit saqqummersitat: isertugaateqarpunga, Illit aalajangiisussaatitaavutit, ini isertugaq. Pjecer rettet mod børn, alle udgivet af Paarisa/Red Barnet: jeg har en hemmelighed, Det er dig der bestemmer, det hemmelige rum. Kalaallit Nunaanni kinguaassiuutitigut atornerluineq pillugu ilisimasanik allattuiffik (1999) Saqqummersitsisoq: Paarisa Hvidbog om seksuelt misbrug i Grønland (1999) Udgivet af: Paarisa At tale med børn. Atuakkiortoq: Haldor Øvreeide (1995). Saqqummersitsivik: Hans Reitzel. ISBN Familier med seksuel misbrug af børn. Atuakkiortut: Hildebrandt, E. og Christensen, E. (1986). Saqqummersitsivik: Hans Reitzel. ISBN Atuagaq taanna kalaallisuunngorlugu pigineqarpoq. Det bliver sagt. Atuakkiortoq: Kristian Ditlev Jensen (2001). Kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimaneq pillugu allaaserisaq. Saqqummersitsisoq: Gyldendal. Ikke en engel. Atuakkiortoq: Tine Bryld Nittartakkani quppersakkat: Internetadresser: