Det nye danske plansystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye danske plansystem"

Transkript

1 21. februar 2007 Det nye danske plansystem Den fysiske planlægning lægger rammerne for natur- og miljøbeskyttelsen. Efter kommunalreformen sker det gennem landsplandirektiver, kommuneplaner og lokalplaner. Planerne er et møde mellem politikere, myndigheder, erhvervsliv og det folkelige engagement - bl.a. DN. På hver eneste kvadratmeter af Danmarks areal er der interesser. Den fysiske planlægning skal sikre, at interesserne identificeres og tilgodeses gennem fastlæggelse af arealanvendelsen, så der opstår færrest mulige konflikter. Den danske planmodel bygger på debat, dialog og deltagelse. Men som altid gælder det, at den fysiske planlægning til enhver tid er udtryk for den aktuelle politiske vilje. Det er gennem planlægningen af arealressourcerne, at vi skaber gode og bæredygtige byer, fastholder en grænse imellem byen og landet og sikrer en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Gennem planlovgivningen fastlægges arealanvendelsen i Danmark i den statslige planlægning via landsplandirektiver, i den regionale planlægning via den regionale udviklingsplan, men langt overvejende i den kommunale planlægning via kommuneplanen og de lokalplaner der udmønter den. Derved bliver planlægningen rammen om en sammenhængende og målrettet daglig administration af en lang række love. Den 1. januar trådte kommunalreformen i kraft. Det nye Danmarkskort består af 98 kommuner fordelt på 5 regioner. Ca. to tredjedele af befolkningen kommer til at bo i en større kommune, og alle kommuner får flere opgaver end tidligere, herunder størstedelen af amternes natur-, miljø og planopgaver. Men reformen betyder ikke nye krav til indholdet af planlægningen. I stedet er der tale om en massiv flytning af plankompetencen fra amterne til kommunerne. Amterne er nedlagt, og i stedet er det kommunerne, der fremover skal løfte den samlede planlægningen for både byen og landet. Samtidigt er der kommet 7 regioner, der bl.a. skal lave regionale udviklingsplaner, og 5 decentrale statslige miljøcentre der skal lave statslige miljø-, vand-, skov- og råstofplaner. Disse statslige planer har dog ikke rod i den fysiske planlægning, og vil som sådan ikke blive yderligere behandlet her.

2 Landsplanområdet er statens faglige enhed for fysisk planlægning. Organisatorisk hører den under Skov- og Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen har en hjemmeside med mange gode oplysninger om fysisk planlægning og med links til relevante love, bekendtgørelser og vejledninger. På hjemmesiden findes også amternes regionplaner. Klik ind på Danmarks miljøportal er en ny hjemmeside der fra 1. januar 2007 på adressen har samlet amternes arealinformationer på kort. Amternes digitale kort, naturbeskyttelsesudpegninger, regionplanudpegninger, beskyttelseslinjer, fredninger m.v. er samlet her. På Miljøportalen kan man søge oplysninger på matrikler, stednavne og adresser Landsplanlægning m.m. Der findes ikke nogen overordnet landsplan for Danmark. Men hvert 4. år kommer regeringen med en landsplanredegørelse, der er en overordnet politisk udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af Danmark. Den retter sig primært mod kommunalbestyrelser og de nye regionsråd. Som opfølgning på landsplanredegørelsen følger der også hvert fjerde år en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, der nærmere beskriver de statslige krav til og mål for kommunernes planer, som kommunerne er forpligtet til at tage hensyn til i deres planlægning. Planloven, er den lov der beskriver det danske plansystem og som foreskriver krav til form, indhold og tilblivelsen af planer. Ud over lejlighedsvise ændringer af planlovgivningen, så kan staten også planlægge via så kaldte landsplandirektiver. Et landsplandirektiv udarbejdes af staten f.eks. for konkrete emner eller lokalområder. Et landsplandirektiv kan f.eks. omhandle udpegningen af areal til lossepladser eller asylcentre, i det omfang kommunerne ikke af sig selv kan finde ud af hvor disse ting skal ligge. Det kan handel om linjeforløbet for et nyt naturgasnet i Danmark. Eller det kan fastlægge beliggenheden af nye sommerhuse i kystnærhedszonen, sådan som det skete i Da amterne er nedlagt, forventes det, at staten fremover vil gøre øget brug af landsplandirektiver. Regional planlægning De gamle amters 12 regionplaner afløses af 5 regionale udviklingsplaner. De regionale udviklingsplaner er dog noget helt nyt og andet end de gamle regionplaner. De skal kun på visionsniveau forholde sig til udviklingen i regionen i et tæt samarbejde med kommunerne. Der er tale om overordnede planer, der på grundlag af en helhedsvurdering skal beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, rekreative formål, erhverv, turisme m.m. Visionerne skal illustreres med ikke-præcise udpegninger på kortbilag. Det er uvist, hvor stor en betydning planerne får for den faktiske fysiske udvikling og for natur og miljø. Men da der primært er tale om visioner for regionens udvikling, bliver indflydelsen formodentlig relativt begrænset sammenhold med kommunernes omfattende og konkrete planlægning. Regionplanerne har fra 1. januar 2007 fået virkning som landsplandirektiv. Det betyder, at regionplanerne stadigt gælder, og at kommunerne når de planlægger eller giver tilladelser og dispensationer stadigt skal overholde regionplanerne. Det er de statslige miljøcentre i Roskilde, Århus og Odense/Fåborg, der skal påse, at kommunerne overholder regionplanerne. Hvor nidkært de gør dette, må tiden vise. Men overholder kommunerne ikke regionplanerne, kan DN stadigt klage til naturklagenævnet ind til planerne 2

3 ikke længere gælder. Det holder de op med, når kommunerne som et led i de nye kommuneplan, har lavet deres egen planlægning for hvert af regionplanens emner. Når den nye kommuneplanlægning senest med udgangen af 2009 er godkendt af miljøcentret, så ophæver miljøcentret regionplanen, og det er fremover kommunens egen planlægning der gælder. Præcist hvordan dette vil ske, er der endnu ingen der ved. Visse kommuner laver måske løbende planlægning for enkelte af regionplanens emner, mens andre kommuner venter og laver en stor samlet kommuneplan til sidst. Det betyder, at vi måske kommer til at se en overgangsperiode, hvor visse dele af regionplanerne stadigt gælder for en kommune og andre dele ikke gør. Ligesom det måske ser helt anderledes ud i nabokommunen. De kommuner der ikke når at lave en egen planlægning for regionplanens emner vil formodentlig blot kopiere regionplanerne ind i kommuneplanerne. Under alle omstændigheder skal de nye kommuneplaner være vedtaget senest med udgangen af 2009, og herefter findes regionplanerne ikke længere. Kommunal planlægning et overblik Regeringen skriver i sin landsplanredegørelse, at kommunerne fremover bliver krumtappen i den fysiske planlægning med kommuneplanen som det centrale dokument. Kommuneplanen fastlægger - for en periode på 12 år - de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, inden for de overordnede rammer fastlagt af staten. Ind til 1. januar 2007 var kommuneplanens fokus planlægning for byer og landsbyer. Med kommunalreformen har kommuneplanen desuden overtagets amternes opgaver for planlægning i det åbne land. Planlovens samlede krav til kommuneplanlægningen fremgår af lovens kapitel 4 ( 11a til 11i og 12). Den samlede liste over de emner kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for fremgår af Planlovens 11a: 1. Byzoner og sommerhusområder 2. Forskellige byforhold boliger, erhverv, offentlige institutioner, service mv. 3. detailhandelsstruktur 4. trafikanlæg 5. Tekniske anlæg 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 7. VVM - anlæg 8. Støjbelastede arealer 9. Fritidsformål 10. Jordbrugsmæssige interesser 11. Skovrejsningsområder 12. Lavbundsarealer 13. Naturbeskyttelsesinteresserne 14. Kulturhistoriske bevaringsværdier 15. Landskabelige bevaringsværdier 16. Geologiske bevaringsværdier 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 18. Arealanvendelse i kystnærhedszonen 19. Realisering af beslutninger efter 3. Kommuneplanen revideres i større eller mindre omfang hvert 4. år. Ud over planlovens krav til kommuneplanens retningslinjer, gælder en række øvrige krav til planerne. Bl.a. skal kommunalbestyrelsen ved revision af kommuneplanen gennemgå allerede vedtagne men endnu ikke udnyttede arealreservationer, og ophæve dem der ikke er aktuelle. Kommunalbestyrelsen skal desuden for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder. 3

4 Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem på den ene side landsplanlægningen på den anden side de bestemmelser om anvendelse m.v. af den enkelte faste ejendom, der fastlægges i lokalplaner. Kommuneplanen må ikke stride mod de statslige interesser som de er beskrevet i landets love, i landsplandirektiver, eller i de statslige vandplaner, natura2000- planer, natura2000-skovplaner, råstofplaner og mod den statslige udmelding til kommuneplanlægningen. Kommuneplanen må heller ikke stride mod visionerne i den regionale udviklingsplan. Det er de decentrale statslige miljøcentre i Roskilde, Odense/Fåborg og Århus. der skal påse, at kommuneplanen overholder de statslige interesser. Miljøministeren har gjort meget ud af at sikre, at kommunerne har deres område og staten sit. Derfor vil de statslige miljøcentre ikke overvåge kommunerne på samme måde og i samme omfang som amterne gjorde tidligere. Strider den kommunale planlægning mod de statslige interesser, har ministeren pligt til at nedlægge veto mod planen og kommunerne må forvente en indsigelse fra Miljøministeren. Indsigelsen betyder, at den kommunale planlægning ikke kan vedtages. Ofte finder der efterfølgende en forhandling sted mellem kommunen og miljøcentrene på vegne af ministeren, der fører til at planen tilrettes de statslige interesser, hvorefter ministeren ophæver indsigelsen. Derfor kan det måske til den tid være en idé også at få en dialog med miljøcentret, hvis kommuneplanen er mangelfuld eller decideret katastrofal. Kun miljøcentret vil kunne gøre indsigelse og stille indholdsmæssige og kvalitetsmæssige krav til planen. Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen består af 4 del-elementer: Redegørelsen beskriver udviklingen i kommunen siden sidste kommuneplanrevision og forudsætningerne for planens gennemførelse, herunder også hvordan planen forholder sig til de øvrige statslige planer. Hovedstrukturen indeholder mål for kommunens udvikling og et oversigtskort over kommunens arealanvendelse. Men selv om det kan være spændende læsning, så er det ikke her sømmene slås i for naturen og miljøet. Rigtig vigtig er til gengæld Retningslinjerne. Deres præcise afgræsning og ordlyd er meget vigtig for DN. De kan sidestilles med de retningslinjer vi kender fra regionplanerne. Det er altså den tekst der inden for hvert emneområde f.eks. værdifulde landskaber eller naturområder - beskriver hvad man må og ikke må, hvilke områder der er omfattet af retningslinjerne og hvilke hensyn man skal tage, når man planlægger noget her inden for. Det er formodentlig også under denne del af kommuneplanen, vi fremover vil finde kommunens retningslinjer for landzoneadministration. Rammer for lokalplanlægning er meget vigtige for DN. Rammerne underinddeler kommunen i mindre områder rammeområder. Det er her det helt præcist fastlægges, hvordan et område afgrænses, og hvad der særligt gælder her. F.eks. hvor et nyt byområde skal ligge, hvor grænsen til det åbne land går samt hvor tæt og hvor højt man må bygge i området. Rammerne udgør således et supplement til og en uddybning af hovedstrukturens bestemmelser og planlægningsovervejelser. Samtidig giver rammerne offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke det enkelte områdes bygge- og anvendelsesmuligheder. Rammerne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, om indholdet i en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammerne skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang m.v. samt enkeltområdernes geografiske afgrænsning, at denne vurdering kan finde sted. Præcise rammer er endvidere en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod bebyggelse m.v. 4

5 Kommuneplanens og naturbeskyttelsesloven Fredninger og emner inden for naturbeskyttelsesloven knytter sig ikke juridisk tæt til plansystemet, og indgår dermed ikke som sådan i kommuneplanen. Men kommunerne får nu kompetencen over hele kommunen (byen og landet) og det er derfor oplagt, at de også i kommuneplanen i langt højere grad ser på naturbeskyttelsen, fredninger og miljøbeskyttelsen i sammenhæng med kommunens øvrige udvikling. Det hænger selvfølgelig sådan sammen, at man ikke planlægger for fremtidig byvækst mod øst, hvis der ligger et fredet område, eller hvis der er mange naturbeskyttelsesinteresser. Ligesom kommunens grønne struktur selvfølgelig hænger tæt sammen med de eksisterende og potentielle naturværdier, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven eller som er fredet. Kommuneplantillæg Kommunen kan til en hver tid vælge at ændre rammen for et område. Det kan i teorien ske ved at lave en helt ny kommuneplan men det gøres kun hvert 4 år. Oftest ændres ramme med et kommuneplantillæg. Et kommuneplantillæg bliver stort set til på samme måde som en lokalplan, med udarbejdelse af et forslag og høring i 8 uger inden endelig vedtagelse. Et kommuneplantillæg vil typisk kun være på 1-2 sider, og vil blot ændre ordlyden af en ramme for et enkelt eller ganske få rammeområder. Men ændringerne kan være meget store. F.eks. ændring fra landbrugsområde eller værdifuldt landskab til boligområde eller ændring fra rekreativt område til erhvervsområde. Nogle kommuner har gjort denne form for planlægning til en uheldig vane, og lader således rigtigt mange lokalplaner følge af et kommuneplantillæg. Det kan være et udtryk for, at kommunen i højere grad lader sig styre af indskydelser og pludseligt opståede muligheder end egentlig samlende og gedigen langsigtet planlægning. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom, hver gang et nyt kommuneplantillæg er under opsejling. Er rammen for området først ændret så er det for sent at komme på banen, når lokalplanen blot efterfølgende udmønter rammen. Vær opmærksom på, at mange kommuneplantillæg offentliggøres som en del af et lokalplandokument, og derfor let kan overses i en stor lokalplan. Kommuneplanstrategi Før kommunen går i gang med at skrive på kommuneplanen, udarbejdes en såkaldt strategi for kommuneplanen. Strategien er kommunalbestyrelsens dokument. Det er her politikerne lover hvordan de vil revidere kommuneplanen, og vigtigst hvilke emner de særligt vil arbejde med i kommuneplanen. Kan man derfor få kommunalbestyrelsen til at skrive i kommuneplanstrategien, at de vil sætte fokus på natur i kommuneplanen så er man allerede kommet langt i forhold til at sætte natur på kommunens dagsorden i de kommende år. Kommuneplanstrategi 2007 skal endeligt vedtages inden udgangen af Kommuneplanens muligheder og trusler Det er oplagt, at der er fordele såvel som ulemper ved den nye kommuneplan. Den primære opgave i afdelingernes arbejde med den nye kommuneplan bliver at komme med gode idéer til indholdet af kommuneplanen, og arbejde aktivt for at de bliver til noget. Men den nye kommuneplan kan også udgøre en trussel mod natur, miljø og landskab. Derfor er det også en vigtig opgave for afdelingen, når et kommuneplanforslag er sendt i høring, at 5

6 opdage og påpege truslerne i et høringssvar. I sidste ende kan det overvejes, om der er grundlag for at sende en retlig klage til naturklagenævnet. Med forslaget til kommuneplan følger også en miljøvurdering af planen, som DN kan være med til at påvirke (se afsnit 6.5). Kommuneplanens muligheder for naturen og miljøet: Den nye kommuneplan kan sammentænke udviklingen i byen med udviklingen på landet. Det kan f.eks. sikre, at byerne vokser i de rigtige retninger under hensyn til det åbne land, eller at byens stisystemer sammentænkes med stier og markveje i det åbne land. Kommuneplanen bør udpege en sammenhængende grøn struktur - et sammenhængende naturnetværk med spredningskorridorer og vigtige naturområder. Her spiller afdelingens Fremtidens Natur i Jeres Kommune en afgørende rolle som idéindspark og igangsætter. Kommuneplanen bør indeholde en friluftsstrategi der kan sammentænkes med den grønne struktur. Det betyder sammenhæng ikke kun i naturområder men også i stiforløb, adgang til naturattraktioner m.m. Kommuneplanen kan sørge for sammenhæng til nabokommunen, så spredningskorridorer og stiforløb ikke stopper ved kommunegrænsen og vigtige markveje til naturperler ikke nedlægges. Kommuneplanen kan allerede fra starten også indtænke natur og miljø i planlægningen for byområder og forhindre at rekreative arealer i byerne inddrages til boliger og erhverv. Kommuneplanen kan indeholde rammer for landsbyernes vækst, så det sikres at der fortsat er liv på landet, men at væksten sker de rigtige steder og inden for landsbyafgrænsningerne i stedet for i det åbne land. Kommuneplanen skal indeholde grundlaget for kommunens landzoneadministration. Et godt grundlag i kommuneplanen er afgørende for hvordan kommunen må forholde sig til kommende landzonesager. Kommuneplanen skal udpege beskyttelsesområder for landskab, natur, kulturmiljø, lavbundsarealer og geologi. Den skal også indeholde retningslinjer der fastlægger benyttelsen og beskyttelse af områderne. En ambitiøs kommune kan derfor forbedre udpegningerne og stramme op på retningslinjerne, så beskyttelsesområderne ikke kun fastholdes men også forbedres. Planlægning for landbrugsbyggeri i særligt værdifulde landbrugsområder er en ny mulighed i kommuneplanerne. Det kan være en spændende opgave at hjælpe kommunerne i gang med, så det sikres at landbrugsbyggeriet reduceres til det nødvendige og placeres de steder hvor det mindst påvirker natur og landskab. Kommuneplanens trusler mod naturen og miljøet: Man kan generelt frygte at kommunerne inddrager for meget af det åbne land til nye bolig og erhvervsområder, på bekostning af natur, miljø og landskab. Man kan frygte, at kommunerne vil reducere udpegningerne af beskyttelsesområder eller slække på de retningslinjer der beskytter dem for at åbne for mere udvikling i det åbne land. Det kan være en trussel mod natur og miljø hvis kommunen udarbejder en slap landzoneadministration. Det kan betyde ekstra arbejde for afdelingerne i form af klagesager over uheldige landzonetilladelser. Det kan være en trussel, at kommunen slet ikke får sat de nye natur-, miljø- og landskabsopgaver på dagsordenen og ikke får en naturpolitik - der gør dem i stand til at prioritere mellem natur og øvrig udvikling. Generelt er det vigtigt, at de nye kommuneplaner fra starten udgør et stramt plan- og administrationsgrundlag der er ambitiøs på natur- og miljøområdet. Det er ofte meget vanskelligt at stramme op på en slap kommuneplan mens det desværre er meget lette- 6

7 re at slække på krav og ambitioner. Derfor er det en god idé hvis DN s afdelinger i de kommende år indgår aktivt i arbejdet med den nye kommuneplan. Sådan opdager man truslerne: For at opdage eventuelle trusler mod natur og miljø i et nyt forslag til kommuneplan, er den bedste men også noget langsommelige - metode, at sammenligne forslaget til ny kommuneplan med den gamle kommuneplan og med regionplanens retningslinjer og udpegninger for kommunens areal. For det åbne land drejer det sig primært om at sammenligne kommuneplanens retningslinjetekst med regionplanens retningslinjetekst for de forskellige beskyttelsesområder. Sådan opdager man om der slækkes på beskyttelsen, om f.eks. en skal retningslinje er blevet til en bør retningslinje. Det er de små detaljer, der er afgørende for om en retningslinje skal følges eller blot bør efterkommes, og som kan gøre udslaget mellem en tabt og en vundet sag i naturklagenævnet. Ligeledes er det en rigtig god idé, at sammenligne amternes kortudpegninger med de arealer der er udpeget i den nye kommuneplan. På den måde vil det fremgå om visse områder ikke længere er udpegede og beskyttede men også hvilke områder der måske er nyudpegede. Den samme metode anvendes for at opdage ændringer i kommuneplanens planlægning for byer og landsbyer. Her sammenlignes rammeområdernes afgræsning og tekst fra den gamle kommuneplan med den nye område for område. På den måde opdager man hvilke områder der inddrages til ny by eller ny landsby, og om bygningshøjder øges eller bebyggelsesprocenter stiger, samt om rekreative områder inddrages til boligområder osv. Særligt om Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen afgrænses efter kommunalreformen af alle kommuner i Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm), samt Greve og Solrød Kommuner og de nye storkommuner Roskilde, Lejre, Køge og Stevns. Kommuneplanlægningen i Hovedstadsregionen skal ifølge Planloven udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerby-struktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlige hensyn til den kollektive trafikbetjening. På den baggrund opdeler Planloven regionen i 4 delområder: 1. det indre storbyområde (håndfladen) 2. det ydre storbyområde (fingrene) 3. de grønne kiler (mellem fingrene) 4. det øvrige hovedstadsområde (resten) Kommuneplanlægningen i regionen skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lignende. I "håndfladen" skal kommuneplanlægningen sikre, at byudviklingen sker inden for eksisterende byzone under hensyn til styrkelse af den kollektive trafik. I "fingrene" skal byudvikling også ske under hensyn til styrkelse af den kollektive trafik og infrastrukturen. De grønne kiler mellem fingrene må ikke inddrages til byzone eller til bymæssige fritidsanlæg. Endelig skal byudviklingen i den øvrige del af regionen være af lokal karakter og skal ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. I et nyt landsplandirektiv - "Forslag til Fingerplan 2007 for Hovedstadsregionen" - vil staten fastsætte yderligere en lang række retningslinjer som den fremtidige kommuneplanlægning i 7

8 regionen skal overholde. Direktivet udgør et fremadrettet overordnet plangrundlag for kommunerne og erstatter ca. 60 af regionplanens 250 retningslinjer. I landsplandirektivet fastlægges bl.a. hvor den fremtidige byvækst i regionen kan finde sted, primært som forlængelse af byfingrene, ligesom stationsnærhedsprincippet, der bl.a. regulerer placeringen af større kontorarbejdspladser m.m. nærmere fastlægges. Landsplandirektivet er i skrivende stund endnu ikke endeligt vedtaget. Fingerplanen Hovedstadsregionens fysiske og funktionelle udtryk er et resultat af en målrettet og fremsynet planlægningsindsats, nemlig Fingerplanen fra 1947, som har sikret at byudvikling foregår i de såkaldte byfingre mens de grønne kiler imellem fingrene er blevet friholdt til rekreative formål. I og omkring København findes der derfor i dag, storbyen til trods, masser af muligheder for varierede naturoplevelser; Vestskoven, Køge Bugt Strandpark, Jægersborg Dyrehave, Utterslev Mose, Vestamager, Vestvolden, Saltholm, kysterne, parkerne, Søerne, de gamle voldanlæg. Mange andre områder er med til at understøtte de grønne kiler, alle med stor betydning for byens miljø, klima, borgernes velfærd og byens udvikling. Lokalplanlægning Kommunalreformen ændrer ikke ved de overordnede rammer for lokalplanlægning. Lokalplanen indeholder - i det omfang, der er hjemmel til planens bestemmelser - en regulering af udstykning, bebyggelse, anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer med mere, der er direkte bindende for grundejerne. Den bindende virkning betyder, at planens bestemmelser skal overholdes ved fremtidige udstykninger, bebyggelse osv. Planen har derimod som hovedregel ikke nogen betydning for en lovligt eksisterende bebyggelse eller anvendelse, der således kan fortsætte som hidtil uanset lokalplanen. Blot må man ikke lave ændringer der strider mod planen, med mindre der kan opnås en dispensation fra lokalplanen. Der er heller ikke knyttet nogen handlepligt til en lokalplan. En virkeliggørelse af planen, f.eks. opførelse af et ved lokalplanen tilladt byggeri forudsætter derfor, at vedkommende grundejer(e) kan og vil opføre bebyggelsen. Skal en virkeliggørelse gennemtvinges, må det ske ved ekspropriation. Lokalplan-ret omfatter kommunalbestyrelsen ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Det betyder ikke, at kommunalbestyrelsen også har sikkerhed for, at lokalplanen kan vedtages endeligt og derefter virkeliggøres. Vedtagelsen af planen forudsætter nemlig, at den er i overensstemmelse med kommuneplanen, at der ikke er nedlagt veto af staten og at lokalplanen heller ikke er i strid med regler eller beslutninger (landsplandirektiver) efter Planlovens 3. Disse betingelser udgør rammerne for kommunalbestyrelsens lokalplanret. Vær opmærksom på, at mange lokalplaner følges af et kommuneplantillæg. Et kommuneplantillæg er som navnet antyder et mindre tillæg til den gældende kommuneplan. Tillægget ændrer kommuneplanen for et mindre geografisk område, der ofte er identisk med det område som lokalplanen dækker. Så længe lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplantillægget er det i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Det betyder at der er kommet ny kommuneplan for netop dette område (se afsnittet om kommuneplantillæg). Herudover er det en betingelse, som ikke er angivet i loven, men som følger af almindelige regler, at lokalplanen - ikke uden særlig hjemmel - må være i strid med anden lovgivning. De enkelte bestemmelser i lokalplanen skal have hjemmel i lovens 15, stk. 2 (nedennævnte liste) som helhed og de enkelte bestemmelser skal have en planmæssig begrundelse. 8

9 Lokalplan-pligt omfatter kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en lokalplan når et anlæg eller byggeprojekt falder indenfor Planlovens definition af hvad der er lokalplanpligtigt. Planlovens 15 indeholder en fuldstændig liste over hvad en lokalplan kan optage bestemmelser om. Det drejer sig om: 1. Overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer som planen omfatter 2. Områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål 3. Ejendommes størrelse og afgrænsning 4. Vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer med henblik på adskillelse af trafikarterne 5. Beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning 6. Bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres 7. Bebyggelsers omfang og udformning, herunder med henblik på regulering af boligtætheden 8. Anvendelse af de enkelte bygninger 9. Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer 10. Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse 11. Tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse 12. Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lign. som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af ubebygget areal 13. Oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg 14. Bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres 15. Friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom 16. Ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af lovens Sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse 18. Isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og 19. Forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen og 20. Oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og haveafståelser. Et lovforslag til udvidelse af lokalplankataloget er undervejs, som skal give kommunerne mulighed for at stille krav om miljørigtigt byggeri. Lovændringen er dog i skrivende stund endnu ikke vedtaget. Bonusvirkning Det kræver generelt en landzonetilladelse at ændre arealanvendelse i landzone det gælder også selv om aktiviteten er planlagt i en lokalplan. Men en lokalplan kan tildeles bonusvirkning. Det betyder, at lokalplanen erstatter eventuelle nødvendige landzonetilladelser, der er nød- 9

10 vendige for planens virkeliggørelse. Har en lokalplan bonusvirkning, skal det fremgår af lokalplanens bestemmelser. Klagemulighed Når regionplanerne bortfalder i 2009, kan DN ikke længere klage over kommuneplaner eller lokalplaner som er i strid med regionplanen. Det bliver i høj grad kommunerne selv, der fremover beslutter hvordan de vil planlægge, og kommuneplanerne bliver fremover det store samlende dokument for den fysiske udvikling også inden for natur, miljø og landskab. Derfor bliver dialog med kommunerne endnu vigtigere, end det har været før. Løbende personlige kontakter, lokalt samarbejde og lobbyisme i forhold til kommunalbestyrelsen og embedsmændene er mere afgørende for naturen og miljøet end nogen sinde. Nogen vil måske spørge, om vi ikke bare kan klage til naturklagenævnet når f.eks. kommuneplanen er endeligt vedtaget i kommunalbestyrelsen. Svar vil oftest være NEJ. Der kan kun klages over planer til Naturklagenævnet får så vidt angår retlige forhold ikke indholdsmæssige forhold. Det er et retligt forhold, om planen er lovligt vedtaget, om dens tilblivelse har fulgt procedurerne i planloven, og om planen overholder øvrige love. Men det er ikke et retligt forhold, om planen er fornuftigt eller helt håbløs. I forhold til kommuneplanerne så overtager kommunerne amternes opgaver hvordan de gør det bliver i stor udstrækning deres egen sag, og det kan ikke påklages. Lokalplaner i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer: Virkeliggørelsen af en lokalplan kan være afhængig af tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, f.eks. miljøbeskyttelses-, landbrugs-, naturfrednings-, skov-, kirke- eller kystbeskyttelseslovgivning m.v. En lokalplan kan kun med særlig hjemmel erstatte tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. De tilladelser og dispensationer m.v. som er nødvendige for planens virkeliggørelse skal derfor fremgå af lokalplanens redegørelse. Lokalplaner har rod i planloven - og f.eks. har bygge- og beskyttelseslinjer rod i naturbeskyttelsesloven. Denne og andre love har deres egne klageregler med beskrivelser af hvad der kan klages over. Det betyder, at der godt kan lokalplanlægges for ny by på arealer der også omfatter beskyttede områder efter naturbeskyttelseslovens 3 eller områder der ligger inden for naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinjer. Det skal blot fremgå af lokalplanens redegørelse, at planens virkeliggørelse forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det er juridisk ligegyldigt for lokalplanens vedtagelse og lovlighed, om den eller de nødvendige dispensationen rent faktisk kan opnås. Man kan derfor ikke klage over en lokalplan med den begrundelse, at der forudsættes dispensation fra f.eks. en skovbyggelinje, som DN er imod. Det er ikke et retligt spørgsmål i forhold til lokalplanen, uanset at en sådan dispensation måske ikke vil kunne opnås, og planen derfor aldrig vil kunne føres ud i livet. Først når der i henhold til naturbeskyttelsesloven gives en dispensation fra en bygge eller beskyttelseslinje kan denne påklages, i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det har i konkrete sager betydet, at lovlige regionplantillæg, kommuneplantillæg og lokalplaner ikke er blevet til noget, fordi DN i sidste ende har vundet en klagesag over en nødvendig dispensation fra en byggelinie i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det betyder også, at det er vigtigt, at være opmærksom på at overholde klagefristerne for eventuelle uheldige dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, også selvom afdelingen måtte have tabt en forudgående klage over selve lokalplanen. 10

11 Hvad mener DN? Da den fysiske planlægning er rammen om natur- og miljøbeskyttelsen, mener DN en hel masse om de konkrete planer. På det generelle niveau mener DN bl.a. følgende: Kommunerne skal lave en naturpolitik, der gør det muligt såvel politisk som administrativt at prioritere natur og miljø, på linje med by- og erhvervsudvikling. Vi skal have en fremsynet kommunal planlægning, hvor naturen tænkes ind i planlægningen fra starten. De nye kommuneplaner skal indarbejde regionplanernes beskyttelsesområder (biologi, landskab, kulturmiljø, lavbund og geologi) på en sådan måde, at områdernes udbredelse og beskyttelsesniveau som minimum opretholdes og gerne forbedres. Inddragelse af det åbne land til ny by skal begrænses til det nødvendige, og det skal finde sted i tilknytning til eksisterende by og uden for områder med natur og landskabsinteresser. Kommuneplanerne skal have et detaljeringsniveau som gør dem egnede til at være grundlag for den kommunale landzoneadministration. Vi skal have mere natur i hverdagen - genskabelse og nyskabelse af naturkvaliteter i såvel det åbne land som i nye og eksisterende boligområder. Vi skal have bedre adgang til naturoplevelser i tilgængelige bynære landskaber uforstyrrede af tekniske anlæg, veje og byggeri. Vi skal have lokalplaner og dialog som udgangspunkt for udviklingen i landsbyer og andre afgrænsede områder i det åbne land. Vores kystnære områder udenfor eksisterende byzone friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg. Hvad kan afdelingen gøre? Der er gode muligheder for at få indflydelse på planlægningen. Med kommunalreformen finder den primære del af planlægningen for natur og miljø sted i kommunerne, og en mindre del i staten. Især den kommunale planlægning er i høj grad lagt an på offentlig debat, mens den statslige planlægning kan være sværere at påvirke. Det kræver ofte samarbejde mellem flere afdelinger og/eller DN's administration. Planlægningen er udtryk for den til enhver tid værende politiske vilje. Særligt lokalt er det en udfordring for afdelingerne at "rykke" denne vilje så meget i retning af natur- og miljøbeskyttelsen, som muligt. Der er mange andre, som trækker i den modsatte retning. DN står med sin store lokale forankring stærkt i debatten - også selv om DN ikke har særlige rettigheder i forhold til planlovgivningen. Det handler langt overvejende om "overbevisningens kunst" - at være god til afdelingernes lobbyarbejde (afsnit 2.3) og at være god til afdelingernes eksterne kommunikation (afsnit 2.4). Generelt er det oplagt at gøre følgende: 1. Oparbejd en løbende konstruktiv kontakt med kommunen. Her igennem kan afdelingen altid tages med på råd inden væsentlige beslutninger tages. 2. Natur og miljø er nye opgaver for kommunen som afdelingen har erfaring med og som afdelingen derfor kan vejlede og hjælpe kommunen med. 3. Deltagelse i dialogfora som f.eks. grønne råd og agenda 21 udvalg kan være en mulighed for at opnå løbende indflydelse på planlægningen. 4. Kortlæg fra starten i en konkret sag hvordan afdelingen vil samarbejde med kommunen, og hvem man får mest ud af at samarbejde med, politikerne og/eller forvaltningen. Få et møde en god personlig kontakt er altid effektiv. Det er muligt det ikke giver resultat i denne sag, men måske kontakten er skabt eller tillid opbygget for kommende sager. 5. Vær målrettet og vid helt konkret hvad afdelingen gerne vil opnå. 11

12 6. Vær konstruktiv og fremadrettet. Præsenter målet som løsningen på et problem. Idéer om at modarbejde, forhindre eller protestere imod sælger dårligt. Bedst er det at redegøre for hvor alternativet er, og hvorfor det kan betale sig for kommunen/ politikeren at vælge den løsning. 7. Brug alliancer med andre organisationer, politikere m.m. Man står altid stærkere, hvis flere mener det samme. 8. Det virker meget stærkt, hvis idéer og holdninger kan dokumenteres, f.eks. gennem helt simple spørgeskemaundersøgelser bland involverede borgere, en underskriftindsamling, reference til erfaringer fra andre kommuner, rapporter eller udtalelser fra centrale personer osv. 9. Være aktiv så tidligt som muligt i planprocesserne, dvs. allerede når der indkaldes forslag og idéer til planlægningen, så er chancen for indflydelse størst. Når først forslaget til plan er i høring ændres kun småting. Konkret er det oplagt at gøre følgende: 10. Samarbejde med andre afdelinger og DN s administration om at forhindrer eller minimere indflydelsen på natur og landskab af større anlæg, f.eks. anlæg af uheldige motorveje, opstilling af elmaster o.l. 11. Deltag i offentlighedsperioderne, og skriv høringssvar inden fristen udløber til planforslag, der af naturmæssige, miljømæssige, landskabelige eller kulturhistoriske grunde er uacceptable, eller som forringer mulighederne for friluftslivet, såvel det organiserede som det uorganiserede. 12. Før tilsyn med at kommunalbestyrelsen respekterer de overordnede retningslinier i regionplanen og kommuneplanen i deres afgørelser - f.x. i landzonetilladelser. 13. Før tilsyn med at kommunerne følger planlovens bestemmelser for planlægning og administration i kystområderne. 14. Send en såkaldt retlig klage til Naturklagenævnet, såfremt kommunerne ikke overholder bestemmelserne i planloven (og regionplanen indtil disse ophæves med den nye kommuneplan). 15. Foreslå kommunalbestyrelsen at udarbejde bevarende lokalplaner for landsbyer eller værdifulde byområder for at forhindre skæmmende byggeri m.m. 12

Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger

Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger v/helle Schou Weile Teknisk Forvaltning Plan og Trafik Lokalplankataloget - Kun få mindstekrav til lokalplanens indhold - Loven overlader til den planlæggende

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09 Retningslinjer Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet,

Læs mere

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse 1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet)

Planlægning tager tid. Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet) Planlægning tager tid Lovgivning og myndighedsgodkendelser af minimøller og husstandsvindmøller (vindmøllesekretariatet) Opdeling ift. planlægning Over 25 m (eller fritstående) - Kun opstilling i lokalplanlagte

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 25.4. Daghaver i Egelundparken. Daghaver med fællesbygning og redskabsskure. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 25.4. Daghaver i Egelundparken. Daghaver med fællesbygning og redskabsskure. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 25.4 Daghaver i Egelundparken Daghaver med fællesbygning og redskabsskure 1990 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver 2013 9 Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2013 9 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

13. juni Sagsnr Bæredygtighed. Dokumentnr

13. juni Sagsnr Bæredygtighed. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 13. juni 2018 Bæredygtighed Københavns Kommune har længe haft fokus på en bæredygtig udvikling af byen, og det er blevet en del af

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg

Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg Brian Jessen Lyøvej 9 6440 Augustenborg Landzonetilladelse til at opføre en shelter på ejendommen matr.nr. 25 Nørreskov, Notmark, der ligger på Stenkobbel 3, 6440 Augustenborg Sønderborg Kommune har den

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals

TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals TELCON A/S Sarupvej 38 6470 Sydals Landzonetilladelse til at etablere en TDC A/S fiberstation for mobiltelefoni på ejendommen matr.nr. 65 Sarup, Lysabild, der ligger på Sarupvej 38, 6470 Sydals Sønderborg

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP.

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. HVAD ER EN LOKALPLAN? Ifølge Lov om planlægning har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres

Læs mere

René Sass Jepsen Skovvej 35 Havnbj Skov 6430 Nordborg

René Sass Jepsen Skovvej 35 Havnbj Skov 6430 Nordborg René Sass Jepsen Skovvej 35 Havnbj Skov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en shelter på ejendommen matr.nr. 98 Havnbjerg Ejerlav, Havnbjerg, der ligger på Skovvej 35, 6430 Nordborg Sønderborg

Læs mere

Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg

Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere et nyt stuehus, samt lade på ejendommen matr.nr. 94 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Fiskbækvej 14, 6300 Gråsten

Læs mere

www.ikast-brande.dk Anders Skræddergaard Møller og Malene Møller Skræddergaard Skovbrynet 86 7330 Brande 20. april 2016

www.ikast-brande.dk Anders Skræddergaard Møller og Malene Møller Skræddergaard Skovbrynet 86 7330 Brande 20. april 2016 Anders Skræddergaard Møller og Malene Møller Skræddergaard Skovbrynet 86 7330 Brande 20. april 2016 Landzonetilladelse til etablering af et nyt enfamiliehus og garage med redskabsrum på matr. nr. 6s, Brandlund

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Solcelleanlægget fjernes, når anlægget ikke længere benyttes til produktion af strøm

Solcelleanlægget fjernes, når anlægget ikke længere benyttes til produktion af strøm Kirsten Lorenzen Snogbækskov 4 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere solcelleanlæg på tag på ejendommen matr.nr. 59 Snogbæk, Sottrup, der ligger på Snogbækskov 6, 6400 Sønderborg Sønderborg

Læs mere

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30.

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30. Lokalplanforslag 1.37.1 Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej Tillæg til lokalplan 1.37 Forslag 30. oktober 2007 Ishøj Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: LOKALPLANOMRÅDET...3 BAGGRUND FOR

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3 Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3 September 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

Landzonetilladelse til tilbyning til B & B på Ryethøjvej 9, 3500 Værløse

Landzonetilladelse til tilbyning til B & B på Ryethøjvej 9, 3500 Værløse Landzonetilladelse Landzonetilladelse til tilbyning til B & B på Ryethøjvej 9, 3500 Værløse Furesø Kommune har den 5. august 2015 modtaget ansøgning om tilbygning til udvidelse af Bed & Breakfast-virksomhed

Læs mere

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Administrationsgrundlag for opsætning af mobilantennemaster i Kalundborg Kommune Godkendt Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2009 Side 1 af 5 Administrationsgrundlag

Læs mere

Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj. 6430 Nordborg

Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj. 6430 Nordborg Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en carport og et redskabsrum på ejendommen matr.nr. 130 Mjels, Oksbøl, der ligger på Færgevej 61 6430 Nordborg Sønderborg Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

HusCompagniet Sverigesvej 1B 6100 Haderslev

HusCompagniet Sverigesvej 1B 6100 Haderslev HusCompagniet Sverigesvej 1B 6100 Haderslev Landzonetilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus på ejendommen matr.nr.29 Skodsbøl, Broager, der ligger på Nejs Møllevej 22, 6310 Broager Sønderborg Kommune

Læs mere

www.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014

www.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Landzonetilladelse til lovliggørelse af skur - Skyggevej 21 A, 7441 Bording Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje Peter Bachmann Tøndervej 43 Vedsted 6500 Vojens Mail: pb@spartelpeder.dk 1. oktober 2013 Sagsident: 13/28205 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Haderslev Kommune Erhverv og borgerservice Teknik og Miljø

Læs mere

www.ikast-brande.dk IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016

www.ikast-brande.dk IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016 IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016 Landzonetilladelse til etablering af et skur på matr. nr. 2l, Stensbjerg, Ikast, beliggende ved Hagelskærvej 42B, 7430

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015 Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm 8. september 2015 Landzonetilladelse til udskiftning af en cryotank til oxygen på matr. nr. 10ba, Hallundbæk Gde., Ejstrup, beliggende

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 07-330 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 07-330 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 07-330 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Offentlig og Privat service - Øster Højst Børnecenter Skolegade, Øster Højst 330.71.1 330.71.2 330.11.4 TØNDER KOMMUNE Teknisk

Læs mere

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue Lokalplan 48 For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue i Thorsø Januar 2002 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

AFGØRELSE i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af sommerhus på Lerbjergstien, Birkerød

AFGØRELSE i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af sommerhus på Lerbjergstien, Birkerød 10. november 2017 Sagsnr. NMK-31-01963 KlageID:100430 MAS-NH AFGØRELSE i klagesag om Allerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af sommerhus på Lerbjergstien, Birkerød Allerød Kommune

Læs mere

Indretning af dyrepension i eksisterende maskinhusbygning opført i 2009.

Indretning af dyrepension i eksisterende maskinhusbygning opført i 2009. Povl-Erik Frisk Ribe Landevej 22 6510 Gram Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Byg og Bolig Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 5. november

Læs mere

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal  ~ ' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse HVIDEBÆK KOMMUNE o o o og, Q ~,,, /, V' km ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' \" Ugertøse " Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse Indholdsfortegnelse Redegørelse Planens forhold til anden planlægning:

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud SØNDERSØ KOMMUNE for SØNDERSØ KOMMUNE område B.2.9, B.2.10 og C.2.1 Boligområde ved Frugthaven i Morud Januar 2004 Side 1 af 14 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanforslaget

Læs mere

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019

Kommuneplantillæg nr. 019 Kommuneplantillæg nr. 019 Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 for Frederikssund Kommune. For nyt rammeområde LE 6.2. Ridecenter i Over Dråby. Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget af Frederikssund byråd

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring [Skriv tekst] Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner i Køng.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner i Køng. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v. LBK nr 949 af 03/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 86 af 28/01/2014

Læs mere

BHC A/S Anlæg & Miljø Att: Turid Foder Clausen Foldager 5 6400 Sønderborg

BHC A/S Anlæg & Miljø Att: Turid Foder Clausen Foldager 5 6400 Sønderborg BHC A/S Anlæg & Miljø Att: Turid Foder Clausen Foldager 5 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at ændre anvendelsen af areal på ejendommen matr.nr. 161 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Felstedvej

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 03-231 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 03-231 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 03-231 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til blandet bolig og erhverv Daler 231.21.1 TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning November 2011 Kommuneplantillæg nr. 03-231

Læs mere

Lokalplan nr. 1013. Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Lokalplan nr. 1013. Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter Lokalplan nr. 1013 Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter August 2010 Indholdsfortegnelse Redegørelse... 2 Vejledning...2 Offentlig høring...2 Klageadgang...2 Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning...3

Læs mere

Kommuneplantillæg 6. Kommuneplan Ryslinge 2004-2012 - Døgninstitution Børnehuset Ahornvænget i Fjellerup. Forslag

Kommuneplantillæg 6. Kommuneplan Ryslinge 2004-2012 - Døgninstitution Børnehuset Ahornvænget i Fjellerup. Forslag Kommuneplantillæg 6 Kommuneplan Ryslinge 2004-2012 - Døgninstitution Børnehuset Ahornvænget i Fjellerup Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk. 15. august 2014

BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk. 15. august 2014 BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk 15. august 2014 Lovliggørende landzonetilladelse til opdeling af et enfamiliehus til to lejligheder (med to lejemål)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2 Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde syd for Torrild Rammeområde 1.V.2 Marts 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 OFFENTLIG HØRING DIN MULIGHED... 2 FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere