Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014"

Aage Brodersen
7 år siden
Visninger:

1 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden; Lars Mathiassen, Jysk Landbrug; Peter Kragsig Kristensen, Jysk Landbrug; Per Vinther, Jysk Landbrugsrådgivning; Martin Alstrup Jensen, Familielandbruget VEST-Jylland; Uffe Bie, Østjysk Landboforening; Dannie Feldbak, Herning-Ikast Landboforening; Flemming Merrild Hansen, Familielandbruget VEST-Jylland; Karsten Willumsen, Herning-Ikast Landboforening og Jens Christian Laursen, Familielandbruget VEST-Jylland Fra Ikast-Brande Kommune: Henrik Engedahl, Formand for Teknik- og Miljøudvalget; Jesper Hahn-Pedersen, Bygge- og Miljøchef; Lars Linneberg (til og med punkt 5), Naturgruppen; Lis Paakjær, Landbrugsgruppen; Asger Jensen, Landbrugsgruppen; Eva Meyer Rokkjær, Landbrugsgruppen og Anne Jul Kristensen (ref.), Landbrugsgruppen. 1. Velkomst og præsentationsrunde Henrik Engedahl bød velkommen og alle præsenterede sig. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande Tlf.: Fax: ajkri@ikast-brande.dk Sagsbehandler: Anne Jul Kristensen Direkte telefon: Sags ID: 2014/ Eventuel opfølgning fra seneste møde Naturstyrelsen har inviteret til evaluering af planlægningen for store husdyrbrug d. 12. juni 2014, som opfølgning på Kommuneplan En medarbejder fra planafdelingen i Ikast-Brande Kommune deltager. 3. Uoverensstemmelser vedrørende naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 omfang og håndtering af disse? Lars Linneberg fortalte om status og håndteringen at de uoverensstemmelser, som er Naturstyrelsen har fundet ved gennemgang af Ikast- Brande Kommune. Der i alt fundet 462 uoverensstemmelser. Heraf er 242 sager afsluttet. Af de resterende sager er 35 under behandling og 185 afventer. Af de 185 vurderes det, at 37 sager er alvorlige, 54 er middel og 94 er endnu ikke kategoriseret.

Jensen, Familielandbruget VEST-Jylland; Uffe Bie, Østjysk Landboforening; Dannie Feldbak, Herning-Ikast Landboforening; Flemming Merrild Hansen, Familielandbruget VEST-Jylland; Karsten Willumsen,

2 De berørte lodsejere orienteres med brev om uoverensstemmelsen. I brevet er der forslag til løsninger, som de skal melde tilbage på. I løbet af efteråret 2014 forventes lodsejere med store registreringer at blive orienteret. Det vejledende kort med 3-registreringer forventes at være opdateret i foråret Der var ønske om, at eventuelle konsekvenser af de nye udpegninger blev forklaret på en letforståelig måde i materialet, der blev sendt lodsejerne. Landboforeningerne ville gerne være med til et samarbejde om at lave materialet. Lars dias til punkt 3, 4 og 5 er vedlagt. 4. Status for udmøntning af Natura 2000-handleplanerne Lars Linneberg fortalte om Natura2000-handleplanerne. Handleplanerne er baseret på frivillige aftaler og udføres i samarbejde med nabokommuner og staten. Finansieringen er gennem støtteordninger administreret af NaturErhvervstyrelsen og EU. Ved Rørbæk Sø - Øvre Holtum Ådal er der udlagt 4 ha ny natur. Der var diskussion af, hvorvidt det havde været i høring hos omliggende landmænd. En ændring til Natura 2000 areal kan have stor betydning for en bedrifts udvidelsesmuligheder. Efter mødet har Lars tjekket op: I kommunens handleplaner - og i de forslag der var i høring - fremgår arealerne der er udpeget til mulig ny natur. Link til handleplaner: miljoe/planer-og-projekter/vand-og-natura-2000-planer/natura handleplaner Der var forslag om, at man i forbindelse med næste generation af Natura 2000 handleplaner samarbejdede med landbruget om udpegningen af nye naturarealer. 5. Potentielt ammoniakfølsomme skove - hvordan håndterer kommunen disse? Lars Linneberg fortalte, hvordan man håndterer ammoniakfølsomme skove i forbindelse med godkendelser. Ikast-Brande Kommune tager udgangspunkt i det kort med potentielle ammoniakfølsomme skove, der ligger på Miljøportalen. Hvis beregninger til disse områder ligger på under 1 kg N/ha, så sker der ikke mere. Hvis beregninger viser, at der tilføres mere end 1 kg N/ha, så kigges der på områdets driftshistorie og laves evt. besigtigelse.

Der var ønske om, at eventuelle konsekvenser af de nye udpegninger blev forklaret på en letforståelig måde i materialet, der blev sendt lodsejerne.

3 Der var diskussion af, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at lave beregninger til et naturpunkt, som ikke er 7-natur. Helle Borum var bange for, at det ville skabe problemer ved en revurdering, hvis ikke man umiddelbart kunne huske, hvorfor der var lavet beregninger til den potentielle ammoniakfølsomme skov, selv om den ikke havde betydning for godkendelsen. Lars Linneberg mente, at det var den mest effektive måde at sortere irrelevante sager fra, så der ikke blev brugt tid og kræfter på ikke-sager. 6. Status vedrørende vandindvindingstilladelser Jesper Hahn-Pedersen fortalte, at de vandindvindingstilladelser, der udløb i perioden , blev forlænget. I 2014 er der ca. 170 tilladelser, der skal forlænges. Ansøgerne får den mængde vand, de søger om op til m 3. De fleste forlængelser bliver givet for 15 år, men i nogle få tilfælde er varigheden kortere, ned til fem år. Det skyldes, at man gerne vil følge de boringer, hvor der måske er problemer med indvindingerne i forhold til vandløb eller natur. 7. Flere kommuner udskyder angiveligt kravene om forbedrede spildevandsløsninger i det åbne land Jesper Hahn-Pedersen fortalte, at der stadig bliver fulgt op på amternes planer. I Ikast-Brande Kommune drejer det sig om tre områder: Mattrup Å, Funder Å og Pytmose Bæk ved Blåhøj. Der er omkring 10 ejendomme ved Mattrup Å og 3 ejendomme ved Funder Å, hvor spildevandsløsningerne skal forbedres. Området ved Blåhøj er forbedret. 8. Status vedrørende vandplanlægningen? Jesper Hahn-Pedersen fortalte, at Henrik Engedahl og Ib Lauritsen sidder i vandrådene for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, hvor kommunen har valgt at lægge hovedparten af sin energi. Ved siden af vandrådene sidder der også tekniker-grupper, hvor kommunen sidder med i alle oplande (Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Skive Fjord og Randers Fjord). Der blev opfordret til at både politikere og landbruget holdt sig vågne i vandrådene. 9. Nye vandløbsregulativer i forbindelse med vandplanerne Jesper Hahn-Pedersen fortalte, at vandplanerne ikke nødvendigvis udløser et nyt regulativ, da de mindre indsatser kan klares med en reguleringssag. Reguleringssager kan eks. være rørlægning og udlæg af gydebanker. En reguleringssag foregår ved, at kommunen laver et forslag til projekt, der sendes i høring. Hvis der ikke kommer kommentarer i høringsperioden, så gennemføres projektet og bliver en del af regulativet. Sagsbe-

den ikke havde betydning for godkendelsen. Lars Linneberg mente, at det var den mest effektive måde at sortere irrelevante sager fra, så der ikke blev brugt tid og kræfter på ikke-sager. 6.

4 handlingstiden på en reguleringssag er ca. 3-6 måneder afhængig af indhold og omfang. Ved rørlægninger kan der være længere sagsbehandling afhængig af årstiden, da der først skal tages en DVFI-prøve, inden sagsbehandlingen kan begyndes. DVFI-prøverne kan kun tages i de tidlige forår. Større ændringer, som ændringer i vedligehold, kræver en revision af regulativet. Sagsbehandlingstiden på et nyt regulativ er ca måneder. Mange af regulativerne i Ikast-Brande Kommune står dog over for revision, da de er over ti år gamle. Revision af et regulativ tager udgangspunkt i det eksisterende regulativ. Jesper fortalte, at man overvejer om man kan pulje nogle af regulativerne, så antallet kommer ned. Der bliver holdt møde med nabokommuner og organisationer ved opstart af revision af regulativer. Der var stort ønske fra landbruget om at blive inddraget i forbindelse med nye regulativer. I forbindelse med anden generation af vandplanerne skal der også ske målopfyldelse for planter. Det betyder, at der skal ske en ny afvejning af afledning og naturinteresser. Revision af regulativerne sker i samarbejde med kommunerne nedstrøms, så der eksempelvis bliver skåret grøde synkront. 10. Generel information og status vedrørende miljøgodkendelser, tilsyn, nye regler m.v. Asger Jensen fortalte, at antallet af ansøgninger de sidste par år har ligget på omkring 20 inklusive arealgodkendelser. Der er fire revurderinger i år, men antallet stiger kraftigt i de kommende år. Man har blandt andet af den grund valgt at holde på de medarbejdere, der er, selvom der lige nu ikke er pres på landbrugsområdet. (De pågældende medarbejdere løser andre opgavetyper sideløbende med varetagelsen af landbrugsområdet). Tidligere har man på grund af lang sagsbehandlingstid været relativt large i forhold til mindre overproduktioner. Da sagsbehandlingstiden nu er forholdsvis kort, så opfordres alle til få søgt godkendelser og tillæg, hvis vedkommendes faktiske husdyrproduktion ligger i overkanten af det tilladte. Asger understregede vigtigheden af, at konsulent og landmand er afklarede fra start, så der ikke bliver brugt tid på at genbehandle ansøgninger, der bliver ændret betydeligt i løbet af processen. Asger fortalte om regeringens vækstplan, der angiveligt skal implementeres fra Den lægger op til, at godkendelserne bliver emissionsbase-

Større ændringer, som ændringer i vedligehold, kræver en revision af regulativet. Sagsbehandlingstiden på et nyt regulativ er ca. 6-12 måneder.

5 rede. Godkendelsesprocessen bliver forsimplet, sikkert med standardvilkår, og kommunernes fokus flyttes formentlig fra godkendelser til tilsyn. Krydsoverensstemmelseskontrollen overtages helt af NaturErhvervstyrelsen fra 1. januar Asger fortalte, at årets tilsynskampagne er markvandingsboringer. En del af de bedrifter, der skal have tilsyn i år, vil få tjekket samtlige markvandingsboringer. Hvis det viser sig, at der for eksempel generelt er problemer med fredningsbæltet rundt om boringerne, så forventes tilsynskampagnen fulgt op af en informationskampagne. 11. Eventuelt Der var spørgsmål om, hvor mange kilometer vandløb, der var blevet taget ud af vandplanerne. Ikast-Brande Kommune har ikke lavet en opgørelse over, hvor mange kilometer vandløb, der blevet taget. Der var et spørgsmål om Tyvkærvej. Vores entreprenørafdeling har udlagt grus langs kanten af vejen, så der ikke er en fordybning mellem vejen og rabatten. Rabatten er også blevet høvlet for at skubbe noget af det tidligere udlagte grus tilbage langs asfalten. I den forbindelse kommer der muld med. Umiddelbart har vores vandløbsfolk ikke kendskab til, at der ligger træer i en grøft ved Toftlundvej, Isenvad. Hvis det stadig er et problem, så kontakt vandløbsafdelingen på tlf Næste møde foreslås afholdt torsdag d. 27. november fra kl Med venlig hilsen Anne Jul Kristensen

En del af de bedrifter, der skal have tilsyn i år, vil få tjekket samtlige markvandingsboringer.

Relaterede dokumenter

Se mailliste 17. juni 2015 Referat af møde i Grønt Forum, torsdag den 4. juni 2015

Se mailliste 17. juni 2015 Referat af møde i Grønt Forum, torsdag den 4. juni 2015 Fra landbruget: Lars Mathiassen, Jysk Landbrug; Per Vinther, Jysk Landbrugsrådgivning; Dannie Feldbak, Herning-Ikast Landboforening;