2. TEORI JAPANS RELIGIONER SHINTO ANDRE RELIGIONER I JAPAN... 5

Transkript

1 INDHOLD 1. INDLEDNING/PROBLEMFORMULERING TEORI JAPANS RELIGIONER SHINTO ANDRE RELIGIONER I JAPAN DEN JAPANSKE STATS FORUDSÆTNINGER SHOGUNATET DET NYE JAPAN: STIGENDE MILITARISERING OG KRIG: Analyse af forfatningen NATIONALISME OG SHINTO I UDDANNELSESSYSTEMET JAPAN EFTER 2. VERDENSKRIG MODERNE KONFLIKTER - YASUKUNI TEMPLET TEORI - FORTSAT KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG NOTER... 22

2 1. INDLEDNING/PROBLEMFORMULERING Med Japans voksende vækst er landet kommet i internationalt søgelys, men det er ikke meget mere end 150 år siden, at Japan var lukket land for vesten. Meiji- restaurationen i 1868, der væltede det feudale militærstyre, der indtil da havde styret Japan, og som indsatte kejseren som overhoved, skulle vise sig at have afgørende betydning for Japans udvikling og ikke mindst for deres deltagelse i Anden Verdenskrig. I Japan har religioner i mange hundrede år fungeret i et synkretistisk forhold. Men Meiji- restaurationen bragte den oprindelige japanske religion, shinto, i centrum. Kombineret med kejserdyrkelse udgjorde den det ideologiske grundlag for Japan indtil Selvom 2. Verdenskrig for længst er slut, og shinto er adskilt fra den japanske stat, fortsætter mindet om Japans fortid med at skabe splittelse, ikke kun internt i Japan, men også i forhold til deres nabolande, primært Kina og Korea. En af de begivenheder, der er særlig kontroversiel, er stiftende japanske premierministres besøg til shintohelligdommen Yasukuni, der ud over at skulle huse ånder ( kami ) fra over 2 millioner japanere, der er døde i krig for kejseren, også huser kami fra 14 krigsforbrydere. 1 Denne opgave har til formål at undersøge den japanske stats brug af shinto, både i forhold til nationalisme og ikke mindst i forhold til deres omverden. For at forstå den religiøse udvikling, der skete i Japan fra 1868 og frem, og den betydning, som den har i dag, er det nødvendigt at kende den historiske kontekst, og jeg har derfor valgt at analysere den historiske udvikling med særligt henblik på statens forhold til shinto indtil i dag. Problemformulering bliver dermed: En undersøgelse af samspillet mellem shinto og den japanske stats brug af shinto, eksemplificeret ved stridighederne omkring premierministerens besøg i Yasukuni- helligdommen. Jeg vil analysere følgende kilder: Myter fra Kojiki Forfatning, 1889 Kejserlige Reskript angående uddannelse, 1890 Direktiv om afskaffelse af statsshinto, 1945 Kejserens afsigelse af guddommelig status Forfatning, 1947 Udtalelser vedrørende statsbesøg i Yasukuni 1

3 2. TEORI En af de væsentligste forskere inden for nationalismeforskningen er englænderen Ernest Gellner, der i 1983 udgav værket Nations and Nationalism. I den linker han nationalismens opblomstring i tallet sammen med den stigende industrialisering i samme periode. Gellner definerer nationalisme på følgende måde: Nationalism is primarily a political principle, which holds that the political and national unit should be congruent 2 Nationalisterne vil ofte se deres nationalisme som gammel, men Gellner mener netop det modsatte. Han siger: Nationalism is not the awakening of an old, latent, dormant force, though that is how it does indeed present itself. It is in reality the consequence of a new form of social organization, based on deeply internalized, education- dependent high cultures, each protected by its own state. 3 Men ved at bruge, omfortolke og redigere et lands historie og kultur forsøger nationalismen at fremstå som oprindeligt og naturlig: Nationalism uses the pre- existing historically inherited proliferation of cultures or cultural wealth, though it uses them very selectively and it most often transform them radically. 4 Religionens betydning og rolle er en af de ting, som Gellner er blevet kritiseret for ikke at forholde sig til, og han nævner det stort set ikke i sin bog. Men Gellner argumenterer for, at nationalismen vil indtage den rolle, som religion tidligere besad. Som han siger: In the nationalist age, societies worship themselves brazenly and openly. 5 Nu er det altså dyrkelsen af staten/samfundet, der er i fokus. En af Gellners kritikere er Peter van der Veer. Han har specialiseret sig i religiøs nationalisme i særligt Sydøstasien. Han beskylder Gellner for at have et eurocentrisk syn på nationalisme og for at Gellner gør sin teori, der bygger på udvikling i Europa, til en universel ting og for udelukkende at se nationalisme som en sekulær ting. Han argumenterer for, at nationalisme i Indien hænger dybt sammen med religion, og at de to ting ikke skal skilles ad, som Gellner gør. 6 Et andet vinkel på nationalisme diskuteres af Eric Hobsbawm. Ved at undersøge traditioner konkluderer han, at de fleste er opfundet for at styrke nationalismens sag. På baggrund af Gellner og van der Veers teorier vil jeg analysere forholdet mellem stat og shinto i Japan. Endvidere vil jeg undersøge hvordan Hobsbawms teori om opfundne tradtioner passer på Japan. 3. JAPANS RELIGIONER 2

4 3.1. SHINTO Ordet shinto betyder Gudernes vej og er den vej, mennesket skal følge for at leve i overensstemmelse med guderne. 7 Guderne skal ikke forstås i en vestlig- kristen forståelse, men betyder i denne sammenhæng en hellig kraft (på japansk kaldet kami 8 ) på linje med mana. Kami i sig selv har ingen fast form og kan antage mange forskellige former. Det kan fx være en person, men også natur kan have kami alt, hvad der er ekstraordinært, kan siges at havde kami. Shinto er en stærkt ritualiseret religion, der primært fokuserer på livet i denne verden. I templerne ofres der til guderne og udføres diverse renselsesritualer. Hjemme har folk gerne deres eget alter, hvor der ofres til guderne og forfædrene. Shinto har haft skiftende status i Japan. Indtil buddhismens ankomst i år 500 blev shinto dyrket som lokale kulte uden nogen form for central styring. Efter år 500 blev shinto dyrket i samspil med buddhismen. Under Shongunatet ( ) stod shinto i baggrunden i forhold til kongfuzianismen og kinesisk moral. Efter Meiji- restaurationen i 1868 vendte Japan tilbage til kejserdømme, og shinto blev statsreligion. Shinto fortsætter med at være statsreligion indtil 1945, hvor Japan kapitulerer og amerikanerne gennemtvinger en opdeling af stat og shinto. 9 Nationalister i Japan forsøger ihærdigt at fremstille shinto som en oprindelig mytisk religion med rødder i urtid og som noget unikt japansk, men shinto, som den ser ud i dag, er primært et resultat af nationalisternes konsolidering af shinto som statsreligion i Meiji- perioden ( ). 10 De myter, der er forbundet med shinto, fortæller bl.a. om Japans mytiske fortid, hvor landet blev skabt af guderne, og den første kejser blev indsat til at herske over Japan. Japans mytiske fortid ses især i Kojiki. Det er en samling af mundtligt overleverede myter. Kojiki betyder Optegnelse af gamle begivenheder og nedskrevet i år 712 e.v.t. 11 Kojiki indeholder bl.a. tekster om skabelsen af de vigtigste guddomme, de japanske øer og kejserslægten. Shinto adskiller sig på mange punkter fra andre religioner bl.a. ved at den ikke har noget helligt skrift. Myterne i Kojiki er ikke guddommeligt inspirerede, men bruges som grundlag for shinto praksis og ritualer. I Kojiki s 1. kap. foregår begivenhederne I himlen og jordens allertidligste tid. 12 Her skabes de ældste guder. Efterfølgende skabes syv generationer af guder de sidste guder, der skabes, er parret Izanagi og Izanami. I kap. 3 af Kojiki får parret ordre fra de ældre guder om at gøre den drivende landjord fast og hård. 13 Da det er gjort, sænker de et spyd ned i vandet og rører rundt, hvorefter en ø skabes. 3

5 I de efterfølgende kapitler beskrives det, hvordan de stiger ned på den ø, de lige har skabt. Her bygger de sig et stort palads og bliver viet. De får børn, men de er deforme. Efter at have konsulteret de ældre guder finder de ud af, at det skyldes, at Izanami talte først ved vielsen, da en kvinde ikke bør tale først. De gentager ritualet, og manden taler først. Efterfølgende giver de sig til at avle, og Izanami føder mange af de japanske øer og flere guddomme. Da Izanami dør, ender hun i dødsverdenen, Yomi. Izanagi er ude af sig selv og rejser til dødsverdenen for at se hende. Ved at gøre det bryder han tabureglerne for død og urenhed. Han flygter fra dødsriget, efter at Izanami raser mod ham, fordi han har set hendes lig. Som straf vil Izanami hver dag dræbe 1000 mennesker. Izanagi lover derefter at sørge for, at der bliver født 1500 nye mennesker. Derefter opstår der guddomme fra Izanagi, bl.a. solgudinden Amaterasu. Kapitlerne illustrerer tydeligt forholdet mellem shinto guddommene og Japan. Guderne har skabt det og hersker over det. Ud over at vise den guddommelige skabelse af de japanske øer, fastsætter teksterne også visse forskrifter, bl.a. kønsroller (manden skal tale først ellers går det galt) samt vigtigheden af at overholde tabuer (fx dødstabu og at rense sig efter at havde været i kontakt med urenhed). I kap. 38 beordrer Amaterasu sit barnebarn, Ninigi, at stige ned til jorden fra himmelsletten med ordene: Landet med de frugtbare sivsletter og de friske riskorn er blevet dig givet til at herske over. 14 I kap. 39 stiger Ninigi ned til Jorden. Inden han stiger ned, giver Amaterasu ham nogle perler, et spejl og et sværd. Hun fortæller ham, Dette spejl skal du beholde som min ånd og du skal tilbede det nøjagtigt som du ville tilbede mig. 15 Han stiger nu ned, og han beskriver landet på følgende måde et land hvor morgensolen skinner uhindret, et land hvor aftensolens stråler funkler 16 Han bygger først et palads, hvis grundpiller han borer ned i klippen, og hvis tagbjælker rager ind i himlen. Ninigis efterkommer, Jimmu Tenno, er ifølge traditionen den første kejser. Disse to kapitler har afgørende betydning for den japanske selvforståelse og for deres forståelse af forholdet mellem guderne, kejserslægten og det japanske land. Ved at Amaterasu giver Ninigi sit spejl (og dermed hendes ånd, altså kami) viser hun, at hun velsigner ham, og alene det, at det er hendes land at give, viser den guddommelige magt over Japan. Beskrivelse af Japan med fokus på solen er igen en henvisning til Amaterasu, der netop er solgudinden, og som lader sit guddommelige lys stråle ud over landet. At paladset er boret ned i jorden samtidig med at taget rager ind i himlen er en tydelig en måde at illustrere på, at kejserslægten forbinder himlen og jorden, og at kejserslægten har en helt særlig forbindelse til guderne, idet de nedstammer fra Amaterasu. 17 4

6 Shintonationalismen har brugt myterne til at vise, at ikke nok med at Japan har et guddommeligt fundament, så nedstammer kejserslægten også fra guderne, hvilket giver dem en særstatus til at regere over landet ANDRE RELIGIONER I JAPAN Indtil 1868 havde forskellige religioner levet side om side. Særligt buddhismen, der kom til Japan i år 500, spillede godt sammen med shinto. Kongfuzianisme, der er en kinesisk religiøs morallære, der går tilbage til år 500 f.v.t.,havde også en vigtig rolle i Japan. Kongfuzianismen lægger vægt på etik og på forholdet mellem forskellige samfundsklasser. Alle er født til en plads i samfundet, og alle skal opfylde den plads, som de er født til. Kongfuzianismen fokuserer også på ærbødighed og loyalitet. Fra 1868 og frem til 1945 spillede konfuzianismen sammen med shinto, da den netop støttede op om det hierarkiske samfund og lagde vægt på loyalitet og ærbødighed overfor kejseren DEN JAPANSKE STATS FORUDSÆTNINGER 4.1. SHOGUNATET Indtil 1867 havde Japan været et feudalt militærdiktatur under ledelse af en shogun. Shogunatet var stærkt hierarkisk uden rettigheder for det enkelte individ og uden mulighed for social mobilitet. I 1635 blev Sakoku- politikken indført. 20 Den medførte en stigende isolering fra omverdenen og indførte streng kontrol med udenlandsk handel, forbud mod kristendommen samt et forbud mod at forlade Japan. 21 Isolationspolitikken gjorde, at Japan teknologisk og videnskabeligt haltede efter særligt Vesten, hvilket japanere måtte sande, da amerikanerne i 1853 gennemtvang en åbning af de japanske havne DET NYE JAPAN: Afskaffelsen af shogunatet i 1868 og indsættelsen af den kun 15- årige Kejser Meiji (der under shogunatet havde været uden nogen form for politisk magt), skulle vise sig at få afgørende betydning for Japans efterfølgende udvikling. Den omvæltning, der fandt sted med Meiji- restaurationen i 1868, adskilte sig på mange punkter fra de europæiske revolutioner. I Japan var det ikke underklassen, der rejste sig mod magthaverne, men derimod en top- down revolution. Det var krigsherrer, højtrangerede embedsmænd og lavere rangerede krigere, som væltede den klasse, som mange af dem selv tilhørte, ud fra et ønske om at modernisere samfundet og forbedre Japans internationale placering. 23 Måske netop fordi det var en top- down revolution, var der ikke tale om en så gennemgribende social revolution med folkelige krav om medbestemmelse og lige rettigheder for arbejderne, som de europæiske revolutioner. 5

7 Fra indsættelsen af kejseren i 1868 og op gennem 1870 erne skete der en kraftigt åbning af Japan og en fascination af alt vestligt. Fra fandt Iwakura- missionen sted. Det var en mission af japanske statsmænd, der blev sendt rundt i verden for at studere udenlandsk teknologi, kultur, uddannelse, militær, økonomisk struktur osv. og undersøge, hvilke af de tiltag der kunne implementeres i Japan. Delegationen besøgte blandt andet USA, England, Preussen og Danmark. 24 Fra slut 70 erne og frem begyndte flere at vende sig mod den vestlige indflydelse. Det er svært at give en entydig forklaring på, hvorfor det skete, men resultatet blev, at de konservative og nationalistiske stemmer fik større indflydelse kombineret med et japansk ønske om at stå på egne ben og vise sig som en supermagt på linje med de vestlige lande og ikke blot som en kopi af dem. 25 I stedet begynder man at fokusere på mere traditionelle japanske værdier kombineret med det bedste fra vesten (militær, teknologi osv.) og ikke mindst i samspil med kongfuzianistiske ideer STIGENDE MILITARISERING OG KRIG: I 1889 bekendtgjorde regeringen den første japanske forfatning, kaldet Meiji- forfatningen, og den trådte i kraft samtidig med det første parlament (Diet) i Med indførelsen af forfatningen var Japan (i hvert fald på papiret) et demokratisk konstitutionelt monarki, selvom retten til at stemme var forbeholdt de udvalgte få. For Japan var det afgørende at opbygge en stat, der kunne modstå de vestlige kolonimagter. I fandt den første kinesisk- japanske krig sted, der endte med en overvældende japanske sejr, der bl.a. gav Japan stigende indflydelse i Korea. 26 Udover at stå territoriemæssigt stærkere efter krigen, havde sejren stor symbolsk betydning. Sejren gav den japanske nationalbevidsthed et boost, og den var med til at sikre en genforhandling af de ulige handelsaftaler, der var blevet påtvunget Japan efter åbningen af landet. Krigen førte til en stigende international respekt for Japan som ligeværdig partner ANALYSE AF FORFATNINGEN Min analyse af forfatningen har til formål at påvise den stigende nationalisme og den udvikling som Japan gennemgår, og ikke mindst påvise regeringens brug af shinto til at opbygge den nye stat. Præamblen indeholder to tekster. Den første er The Imperial Oath som underskriverne af forfatningen svor, bl.a.: We, the Successor to the prosperous Throne of Our Predecessors, do humbly and solemnly swear to the Imperial Founder of Our House and to Our other Imperial Ancestors that, in pursuance of a great policy co- extensive with the Heavens and with the Earth, We shall 6

8 maintain and secure from decline the ancient form of government. [ ] We owe to the glorious Spirits of the Imperial Founder of Our House [ ] We now reverently make Our prayer to Them and to Our Illustrious Father, and implore the help of Their Sacred Spirits. 28 Inden de underskrev forfatningen, var regeringen altså nødt til at sværge ed til kejseren og hans familie. Selvom ordet shinto eller religion ikke nævnes, er der mange henvisninger til det. Bl.a. er brugen af ordene The Heavens en klar henvisning til guderne og shintomyterne. Ud over at henvise til shinto som legitimationsgrund, bruger de også henvisninger til tidligere generationer af kejsere og ikke mindst kaldes styreformen en ancient form of government. Eden blev efterfulgt af Imperial Speech on the Promulgation of the Constitution. Den indeholder bl.a. følgende: The Imperial Founder of Our House and Our other Imperial Ancestors, [ ] laid the foundation of Our Empire upon a basis, which is to last forever. That this brilliant achievement embellishes the annals of Our country, is due to the glorious virtues of Our Sacred Imperial Ancestors, and to the loyalty and bravery of Our subjects, their love of their country and their public spirit. 29 Igen er der fokus på imperiet som guddommeligt grundlagt og som evigt, og ikke på mindst på den kejserlige linje. Her nævnes også det japanske folk (omtalt som undersåtter). Det er også på grund af dem og deres loyalitet, at landet har bestået. Shinto (selvom det ikke nævnes ved navn) er altså stærkt til stede allerede i præamblen. Det samme er kejseren, der er central for den ny forfatning og landet. Selve forfatningsteksten indledes på følgende måde med artikel 1, der erklærer at: The Empire of Japan shall be reigned over and governed by a line of Emperors unbroken for ages eternal 30 og forsætter i samme linje med artikel 3, der siger at: The Emperor is sacred and inviolable. 31 Igen er det altså kejseren, der er i centrum. Han er imperiets overhoved, hellig og ukrænkelig. Her nævnes det igen, at linjen af kejserfamilien har været den samme siden tidernes morgen (hvilket er endnu en legitimitetsgrund). Det er svært at sige noget om, præcis hvilket rolle regeringsmedlemmerne og forfatteren til forfatningen havde tiltænkt kejseren. Skulle han være aktivt statsoverhoved eller var hans magt blot symbolsk? I 1889 er gået mere end tyve år fra shogunatets fald til proklameringen af forfatningen. Kejseren er ikke længere en ung mand indsat som marionetdukke. Resultatet bliver under alle omstændigheder en voksende magt til kejseren. Det er endvidere svært at sige noget om præcist, hvor demokratisk Meiji- restaurationen og forfatningen var. Men som nævnt var det netop ikke en folkelig revolution. Der blev mere lagt vægt på the duties of the subjects 32 end på individets rettigheder. 7

9 Spørgsmålet om religion og religionsfrihed bliver også nævnt i forfatningen. I artikel 28 proklameres følgende: Japanese subjects shall, within limits not prejudicial to peace and order, and not antagonistic to their duties as subjects, enjoy freedom of religious belief. 33 Spørgsmålet er i midlertidigt, hvor stor betydning denne artikel har haft. Shinto var stadigvæk den dominerende religion, og en af de måder, hvorpå staten forsøgte at forhindre kritik for favorisering af shinto, var ved at proklamere den som ikke- religiøs og som noget, der hæver sig over andre religioner (der er opfundet af mennesker). Buddhismen, der tidligere havde fungeret synkretistisk med shinto, blev mange steder renset ud af shintotempler (selv om der er mange eksempler på at den senere bliver geninkorporeret kort tid efter), og buddhistiske templer blev omdannet til shintotempler. 34 Efter at være blevet statsreligion gennemgik shinto også andre forandringer, der bl.a. involverede en centralisering af guddommene. Solgudinden Amaterasu kom i forreste række efter kun at være blevet dyrket sporadisk rundt omkring i landet Med hende havde nationalisterne den ypperste legitimationsgrund til at begrunde kejserstyret, da kejseren jo netop er efterkommer af hende. 35 Endvidere skete der en hierarkisering af shintotemplerne med Ise- templet som det mest hellige, da det er der, Amaterasus kami skulle været opbevaret NATIONALISME OG SHINTO I UDDANNELSESSYSTEMET Den stigende nationalisme og militarisering af det japanske samfund gennemtrængte alle dele af samfundet. Heller ikke uddannelsessystemet gik fri. Det ses tydelige af det dokument, som den japanske regering udstedte i 1890 kaldet Det kejserlige reskript angående uddannelse. Uddannelsessystemet ændrede sig drastisk efter Meiji- restaurationen. Hvor uddannelse tidligere havde været forbeholdt elitens børn, var der efter Meiji- restaurationen oprettet skoler efter vestligt forbillede og indført almen skolepligt. Dokumentet, der blev udsendt til samtlige skoler i Japan sammen med et portræt af kejseren, blev læst op med skoleforsamlinger, og skolebørnene lærte det udenad. Dokumentet indledes på følgende måde: Vid, I undersåtter: Vore kejserlige forfædre har grundlagt vort kejserrige på et bredt og evigt grundlag 36. Dokumentet forsætter med at understrege vigtigheden af ærbødighed overfor sine forældre, kærlighed mod sine søskende og at leve i harmoni. Derefter kommer følgende paragraf: Ydereligere skal I [ ] vise forfatningen respekt og overholde lovene; skulle der opstå faretruende situationer skal I modigt ofre jer selv for staten, og således beskytte og bevare vor kejserlige trones fremgang, vor trone som er lige så gammel som himmel og jord. 37 Dokumentet afsluttes med: Den her fremsatte vej er i sandhed den lære som er os testementeret af vore kejserlige forfædre, som skal adlydes af deres efterkommere og undersåtter og som er ufejlbarlig i alle tidsaldre og sand overalt. 38 8

10 Det kejselige reskript angående uddannelse illustrerer tydeligt det skift, der er sket i Japan. Dokumentet havde til formål at fostre national identitet blandt den yngre japanske generationen. At sproget er ladet, er der ingen tvivl om. At læseren bliver omtalt som undersåt, er med til at støtte op om det hierarkiske samfund og fremstille befolkningen som underordnet kejserens uindskrænkede magt. Selvom hverken ordet shinto eller guder optræder, er dokumentet ladet med henvisningerne til shintomyter. Blandt andet formuleringen med, at tronen er lige så gammel som himmel og jorden, er en klar henvisning til skabelsesmyterne i de første kapitler af Kojiki. At det er de kejserlige forfædre (som jo netop nedstammer fra guderne), som refereres til, er en anden henvisning til Kojiki og er med til at legitimere det nye styre, da det jo netop er en genopretning af det sande og evigt guddommelige styre. Ved at henvise til Japans guddommelige og evige fundament er det endnu en (om end indirekte) måde at adskille sig fra Kina på. Hvor Kina har haft mange skiftende dynastier, viser Japan her, at de har haft én ubrydelig linje, der går helt tilbage de til tidligste tider. Dokumentet symboliserer også overgangen fra den pro- vestlige indstilling, der havde præget 1860 erne og 1870 erne til en mere nationalistisk og militaristisk indstilling med fokus på kejsedyrkelsen. Eleverne skal være 100 % loyale overfor kejseren, og de skal være parat til at ofre sig for ham. 5. JAPAN EFTER 2. VERDENSKRIG Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig var landet besat af amerikanske styrker (indtil 1952), der påbegyndte en demokratiseringsproces i landet. Et af de første tiltag var en afskaffelse af statsshinto. I Direktiv om afskaffelse af stats- shinto står: Befri det japanske folk fra direkte eller indirekte tvang til at tro eller foregive at tro på en religion eller kult som er officielt eller udpeget af staten, og for at lette det japanske folk for den byrde som består i tvungen finansiel støtte til en ideologi som har bidraget til skyld i krigen, nederlag, afsavn og nuværende beklagelige situation, og for at hindre en tilbagevenden af shinto- teoriens og shinto- troens fordærvede lære som medfører militaristisk og ultra- nationalistisk propaganda beregnet til at føre det japanske folk bag lyset og føre det ind i aggressionskrige 39 Endvidere blev det specificeret at: Al finansiel støtte fra offentlige fonde og al offentlig tilknytning til shinto og shinto- helligdomme er forbudt 40 samt at Ingen embedsmand i den nationale, præfekturale eller lokale regering må i embeds medfør besøge en helligdom for at aflægge beretning om hans embedsindsættelse, regeringsforhold eller deltage som regeringsrepræsentant i nogen ceremoni eller religiøs skik 41 9

11 Shinto beskrives som en fordærvet lære og som noget, der har ført til militarisme og ekstrem nationalisme. Der er ikke det, som shinto ikke er skyld i, ifølge direktivet. Det har bl.a. bidraget til krigen og dermed den nuværende situation, som Japan befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at direktivet om afskaffelse af stats- shinto har haft afgørende konsekvenser for den måde, som shinto kommer til udtryk på i nutidens Japan. Særligt paragrafferne om, at embedsmænd ikke må besøge templer i embeds medfør har jævnligt været til debat, hvilket tydeliggøres i debatten om Yasakuni- templet (se nedenfor). Næste skridt i afskaffelsen af statssanktioneret shinto var kejseren selv. Efter nederlaget var det åbent spørgsmål, hvilken rolle kejseren skulle spille i et moderne demokratisk Japan. Hvor russerne og briterne hældede til at få kejseren anklaget som krigsforbryder, var særligt general MacArthur 42 stærk modstander af det og mente, at kejseren var afgørende for at få gennemført den demokratiske proces i Japan. Det sidste skridt til en total afskaffelse af statsstøttet shinto kom den 1. januar 1946, da Kejser Hirohito udsendte et kejserligt reskript. Talen på lidt over en side omtaler den situation, landet står i på daværende tidspunkt, og hvor vigtigt det er, at folket står sammen. Efter en nytårshilsen indledes talen på følgende måde: We call the mind that the Emperor Meiji proclaimed as the basis of our national policy the five clauses of the Charter 43 at the beginning of the Meiji era (se bilag). 44 Ved at henvise til Charter Oath påviser Kejser Hirohito, at de demokratiske ideer ikke er noget nyt, der kommer fra okkupationsmagten, men derimod er noget, hvis rødder går tilbage til Meiji- restaurationen. 45 Den vigtigste del af talen kommer næsten til sidst og lyder som følger: The ties between us and our people have always stood upon mutual trust and affection. They do not depend upon mere legends and myths. They are not predicated on the false conception that the emperor is divine and that the Japanese people are superior to other races and fated to rule the world. 46 Ved første øjekast ser det ud som om, at kejseren helt afsiger sig sin guddommelige status, men sådan forholder det sig ikke helt. Her er det vigtigt at have for øje, hvad der ikke bliver sagt. Bl.a. bliver ordet shinto eller religion ikke nævnt en eneste gang, selvom de myths and legends der indirekte henvises til, er fra Kojiki. Endvidere er det vigtigt at bemærke de ord, som kejseren bruger, når han afviser sin guddommelighed. Selvom kejseren afviser at være en gud i menneskelig form, afviser han på intet tidspunkt at nedstamme fra guderne. Det plus at hele talen blev holdt på arkaisk japansk, hvilket var svært for den almindelige japaner at forstå, førte til, at der var stor forvirring internt i Japan om, hvad det egentlig var, at kejseren havde sagt. 47 En anden udtalelse, der støtter, at kejseren aldrig havde tænkt sig at nægte at nedstamme fra guderne, er følgende: "It is permissible to say that the idea that the Japanese are descendants of the gods is a false conception; but it is absolutely impermissible to call chimerical the idea that the emperor is a descendant of the gods." 48 10

12 Deklarationen blev vel modtaget i udlandet, særligt af MacArthur, der så kejseren som afgørende for den demokratiske proces i Japan og som et symbol for folket. Deklarationen var et skridt i den rigtige retning for Japan, mente han, og på grund af den kaldte MacArthur Hirohito for one of the great reformers in Japanese history 49 Overgangen til demokrati og demilitariseringen af det japanske samfund skete i flere trin, og et stort skridt på vejen var indførelsen af en ny forfatning i 1947, der skulle afskaffes Meiji- forfatningen fra Forfatningen indledes på følgende måde: We, the Japanese people [ ] determined that we shall secure for ourselves and our posterity the fruits of peaceful cooperation with all nations and the blessings of liberty throughout this land, and resolved that never again shall we be visited with the horrors of war through the action of government, do proclaim that sovereign power resides with the people and do firmly establish this Constitution. 50 Allerede i indledningen er det tydeligt at se det enorme skift, der er sket fra forfatningen fra 1889 til den fra Nu skal der ikke længere sværges ed til kejseren, og det er først og fremmest folkets forfatning, hvilket bliver gentaget utallige gange i den efterfølgende forfatningstekst. Forfatningen bliver ikke længere betragtet som en gave fra kejseren til folket, men derimod som folkets egen. 51 Selve forfatningsteksten indledes med artikel 1, der fastlægger kejserens rolle: The Emperor shall be the symbol of the State and of the unity of the people, deriving his position from the will of the people with whom resides sovereign power. 52 og den fortsætter i artikel 4 The Emperor shall perform only such acts in matters of state as are provided for in this Constitution and he shall not have powers related to government. 53 Kejserens rolle er nu rent symbolsk,og der står specifikt, at han ikke har nogen reel politisk magt. Magten ligger hos folket, og det er kun gennem folkets vilje, at kejseren har en placering. I kapitel 3 af forfatningen kommer tankerne om religionsfrihed i det nye Japan til udtryk. Bl.a. står der i artikel 19 at Freedom of thought and conscience shall not be violated, 54 og i den efterfølgende artikel står der følgende: Freedom of religion is guaranteed to all. No religious organization shall receive any privileges from the State, nor exercise any political authority. (2) No person shall be compelled to take part in any religious act, celebration, rite or practice. (3) The State and its organs shall refrain from religious education or any other religious activity

13 Artikel 20 lover altså fuld religionsfrihed. Ingen skal tvinges til at deltage i ceremonier, ingen religiøse organisationer må modtage økonomisk støtte fra staten og ingen religiøs organisation må havde politisk indflydelse. Endvidere må der ikke undervises i religioner i statsstøttede skoler. Efter 1945 kommer religionsundervisningen til at ligne den, der finder sted på danske gymnasier. Her undervises om religioner på en ikke- missionerende måde, hvilket er tilladt ifølge undervisningsloven MODERNE KONFLIKTER - YASUKUNI TEMPLET Et af de steder, hvor den japanske stats ambivalente forhold til shinto og ikke mindst landets fortid, er tydeligt, er det kontroversielle Yasukuni templet i Tokyo. Bygget i 1869 adskiller templet sig fra andre tidligere shintotempler. Templet er bygget af staten til brug for staten. I tidligere shinto templer dyrkede man kami fra de guder, der er nævnt i Kojiki, naturkami eller kami fra kejserfamilien. Men de kami, der bliver dyrket i Yasukuni, er primært kami fra almindelige mennesker. Templet blev bygget med det formål at huse kami fra de soldater, der faldt i krig for Japan. I dag er der næsten sjæle hædret i Yasukuni. 57 Yasukuni er et sted for de faldne, og Kejser Meiji udtalte: I assure those of you who fought and died for your country that your names will live forever at this shrine. 58 Da templet blev bygget på samme tidspunkt som Meiji- restaurationen, er selve templet og de riter, der bliver udført, totalt renset for buddhistisk indflydelse. Men det, der gør Yasukuni til en kontroversiel problemstilling, er ikke kun alle de soldater, der mindes, men det at ledende regeringsmedlemmer, bl.a. tidligere statsminister under krigen, Hideki Tojo, og generaler fra Anden Verdenskrig, som blev kendt skyldige og henrettet ved militærtribunalet efter krigen, også hædres, selvom de er blevet dømt som krigsforbrydere. 59 Besøg i Yasukuni- templet af statsmænd er meget kontroversielt i Japan. Statsbesøgene begyndte i midten af 1970 erne og har fundet sted siden da, men meget uregelmæssigt, og det er op til den enkelte premierminister, om han ønsker at besøge templet. En af dem, der har været særligt aktiv i forbindelse med templet, er den nuværende premierminister Shinzo Abe. 60 Den 26. december 2013 besøgte Shinzo Abe templet for første gang (selvom han tidligere havde sendt offergaver til templet, men ikke mødt op personligt). Besøget blev mødt med billigelse fra højrefløjen og fordømmelse fra venstrefløjen, og besøget mødte ikke mindst international fordømmelse fra Kina, Sydkorea og USA. I forbindelse med besøget udstedte Abe en erklæring ved navn Pledge for everlasting peace. Han starter bl.a. med at sige: Today, I paid a visit to Yasukuni Shrine and expressed my sincere condolences, paid my respects and prayed for the souls of all those who had fought for the country and made ultimate sacrifices.[ ] Japan must never wage a war again. This is my conviction based on 12

14 the severe remorse for the past. I have renewed my determination before the souls of the war dead to firmly uphold the pledge never to wage a war again. 61 Abe siger altså, at han er der for at ære dem, der faldt for landet, og ikke mindst, at han ønsker at opretholde den del af forfatningen, der siger, at Japan ikke må føre krig (hvilket er noget specielt,når man tænker på at han er medlem af Nippon Kaigi se note 70). Abe fortsætter sin udtalelse med følgende: Regrettably, it is a reality that the visit to Yasukuni Shrine has become a political and diplomatic issue. Some people criticize the visit to Yasukuni as paying homage to war criminals, but the purpose of my visit today, on the anniversary of my administration s taking office, is to report before the souls of the war dead how my administration has worked for one year and to renew the pledge that Japan must never wage a war again. 62 Her afviser Abe altså, at han er der for at ære krigsforbrydere, men at han er der for at rapportere om hans administrations arbejde. Efterfølgende understreger han igen, at Japan aldrig skal gå i krig. Argumentet om at han er der for at rapportere om sin administration er specielt, fordi der netop står i direktivet om afskaffelse af statsshinto at Ingen embedsmand i den nationale, præfekturale eller lokale regering må i embeds medfør besøge en helligdom for at aflægge beretning om hans embedsindsættelse [eller] regeringsforhold 63 Abe erkender, at det vil vække opsigt internationalt, og i sin udtalelse siger han følgende med hensyn til Kina og Sydkorea: It is not my intension at all to hurt the feelings of the Chinese and Korean people. It is my wish to respect each other s character, protect freedom and democracy, and build friendship with China and Korea. 64 Man kan dog spekulere på, hvor meget han mener ønsket om venskab, når han ved, at et besøg til netop Yasukuni bringer sindede i kog hos Japans nabolande. Kina og Korea var da heller ikke begejstrede over Abes besøg i Yasukuni eller hans udtalelser. Kinas udenrigsminister sagde følgende: "[China] expresses strongest indignation for this act, which heavily offends the Chinese people and people of other Asian countries that were victims of WWII. Honoring the shrine is, in its essence, embellishing and falsely beautifying Japan's military invasion and colonization." 65 Også Sydkorea blev stødt over premierministerens besøg og ofringer til templet. I forbindelse med premierministerens offergave, som han sendte til templet i 2014, udtalte Sydkoreas udenrigsministerium: [Yasukuni is] the symbol of glorification of Japan's colonization and invasive war 66 og at Japan should move forward to a bright future based on serious reflection on the past, not locking itself in the dark past. 67 Abe undgik heller ikke kritik fra USA. I en pressemeddelelse siges det at: Japan is a valued ally and friend. Nevertheless, the United States is disappointed that Japan's leadership has taken an action that will exacerbate tensions with Japan's neighbors

15 Til trods for premierministerens gentagelser om, at han ikke ærer krigsforbrydere eller ønsker at gå i krig igen, er det dog ikke sådan, hans handlinger bliver tolket internationalt. Man ser det som et tegn på, at Japan ikke angrer deres fortid, og netop Japans forhold til dets fortid er noget, der har skabt store problemer både internt og eksternt. 6. TEORI - FORTSAT Hvilket belæg er der for Gellners nationalisme teori? Passer den på Japan? At nationalismen i Japan primært er opblomstret i tallet og linket med industrialisering, passer perfekt på den udvikling, der finder sted i Japan. Fra midten af tallet og frem sker der en voldsom industrialisering og modernisering af landet og samtidig en stigende nationalistisk følelse. Også den selvdyrkelse, som Gellner argumenterer for, finder sted i Japan. Japan bliver set som et helt særligt og unikt land i kraft af deres guddommelige skabelse og kejser. At ofre sig selv for nationen og kejseren blev set som det ypperste, og ligeledes passer den del af Gellners teori, der omhandler den selektering af historie og værdier, som finder sted i forbindelse med Meiji- restaurationen. Det nye styre omdefinerer og udvælger dele af shinto (fx Amaterasu og dennes forbindelse til kejseren) og fravælger bl.a. den lange buddhistiske tradition, og ikke mindst sker der en fravælgelse af alt kinesisk. Så langt passer Gellners teori altså godt. Men det er netop spørgsmålet vedrørende religion, hvor hans teori kommer til kort. For hvis nationalisme skulle erstatte religion, hvordan skal man så forklare den opblomstring af shinto og den måde, hvorpå nationalisterne kombinerer shinto og nationalisme på? Her ville Peter van der Veer netop sige, at der er en fejl i Gellner teori. Hvor religion var uadskilleligt fra nationalisme i hans analyse af Indien, på samme måde kan man sige, at det er det i Japan. Her var shinto var en uadskillelig del af den japanske nationalisme. Gellners teori holder altså langt hen ad vejen, men bygger som sagt primært på observationer af Europa. Van der Veer påpeger netop de fejl, der kan opstå, når man forsøger at gøre en teori universel uden at havde de nødvendige belæg for det. En anden toneangivende nationalismeforsker er den engelske historiker Eric Hobsbawm med værket The Invention of Tradition. I den argumenterer han for at: Traditions which appear or claim to be old are often quite recent in origin and sometimes invented. 69 Gennem eksempler (bl.a. analyse af skotsk kilttradition) konkluderer han at traditioner oftest er opfundet i århundrede med et formål in mente. 14

16 Hobsbawm definerer opfundne traditioner på følgende måde: A set of practices, normally governed by overtly or tacitly rules of a ritual or symbolic nature, which seek to inculcate certain values and norms of behaviour by repetition, which automatically implies continuity with the past. 70 Han opstiller tre (overlappende) formål for at opfinde nye traditioner: 1. Those establishing or symbolizing social cohesion or the membership of groups, real or artificial community. 2. Those establishing or legitimizing institutions, status or relations of authority 3. Those whose main purpose was socialization, the inculcation of beliefs, value systems and conventions of behaviour. 71 Hobsbawms teori passer fint på udviklingen i Japan og især den udvikling, der finder sted i forbindelse med Meiji- restaurationen. Ved Meiji- restaurationen i 1868 har det nye styre haft brug for at legitimere sig selv, og en af de måder, som de gør det på, er ved at se tilbage og omfortolke fortiden. Hvis man skulle sammenligne med Hobsbawms kategorier, ville den første kategori, der har til formål at etablere eller symbolisere sammenhængskraft mellem grupper, for eksempel kunne være genopfindelsen af myterne fra Kojiki om landets guddommelige oprindelse og dermed ideen om et særligt tilhørsforhold til den japanske nation. Ved at genopfinde myterne, lykkedes det det nye styre at fremstille Japan (og dermed japanerne) som noget helt unikt. Endvidere er den stigende afstandstagen fra Kina og diskrimination af et store antal koreanere, der boede i Japan endnu en måde, hvorpå det unikke ved at være japaner vs. enhver anden etnicitet kommer frem i lyset. Fremstillingen af Japan som et homogent samfund er afgørende (og finder stadigvæk sted i stor stil i hvor dages Japan). I den anden kategori, der har til formål at etablere eller legitimere bl.a. institutioner, kunne et japansk eksempel være hvorledes det nye styre ændrer måden, hvorpå guderne dyrkes. Bl.a. rykker de Amaterasu i centrum og gør hende til den centrale guddom, netop for at legitimere kejseren og dermed hele det nye styre. Også den måde, som Meiji- restaurationen bliver fremstillet på, som en på en gang værende en modernisering og samtidig en tilbagevenden til det traditionelle japanske (om en med et noget ambivalent forhold til vesten) er et eksempel herpå. Den tredje kategori er formålet med opfindelsen af traditioner, bl.a. socialisering og indprentning af tro. Her kan man bl.a. bruge Yasukuni som eksempel. Det er som tidligere nævnt et shintotempel helt uden buddhistiske elementer, bygget i Yasukuni er bygget af og for staten med det formål at fostre nationalisme og en vilje til at ofre sig selv ved til gengæld at love, at de ville blive ophøjet som kami. Ved at omdefinere og genopfinde kami lykkedes det Yasukuni (og dermed staten, da det indtil 1945 var en statslig organisation) at 15

17 fostre nationalistiske ideer og vilje til ofre sig selv. Dette er særligt tydeliggjort ved kamikaze (jap. for guddommelig vind ) piloter, der begik selvmordsaktioner og senere blev ophøjet til kami i Yasukuni. Selvom Hobsbawm på mange punkter passer på Japan, er hans generelle præmis (opfundne vs. gamle traditioner) netop problemet med hans teori (uanset hvilket land eller kultur, man bruger den på). Problemet er, at alle traditioner er opfundet på et eller andet tidspunkt. Traditionerne er ikke naturprincipper, som vi er født med. De gamle traditioner er ikke mere virkelige eller rigtige end de nye opfundne. Når man undersøger Japan og deres nationalisme, er det også vigtigt at have for øje den måde, hvorpå Japan ser på etnicitet og tilhørsforhold til en gruppe. Traditionelt set er der to syn på en nation og medlemskab af denne; hhv. den tyske og franske tradition. Den tyske tradition, der kaldes Jus sanguinis ( Blodets ret ), er et princip, der henviser til, at ens statsborgerskab er afhængig af ens afstamning. Nationen bliver her en etnisk nation bundet sammen af fælles sprog, kultur og afstamning. Det kaldes også kulturprincippet. Jus sanguinis står i modsætning til den franske tradition, kaldet Juis soli ( Jordens ret ), der henviser til, at statsborgerskab tildeles pr. fødested. Her bliver nationen en politisk nation, der er bundet sammen af folkets vilje til fx at identificere sig som fransk. Det kaldes også viljesprincippet. I Japan er det et klart jus sanguinis. Man er japaner på baggrund af sin afstamning og delt kulturarv. Efter Meiji- restaurationen gjorde man i Japan meget for at adskille sig fra sine nabolande rent kulturelt. Den kinesiske kultur var ikke længere noget, man så op til. For at legitimere sig selv, trak man et skarp skel mellem dem, der var japanere vs. dem, der ikke var japanere. Hvis man skulle sammenligne en lignende situation med Danmark, kunne man tage vores forhold til Tyskland. Et land, som vi på mange punkter ligner både kulturelt og religiøst, men som vi også har været meget i konflikt med. Når vi ikke kan adskille os tydeligt hverken kulturelt eller religiøst, bliver vores sprog den største adskillelse. I forhold til tyskerne adskiller vi os ved, at vi taler dansk. I Japan fandt en anderledes adskillelse sted. Efter at havde været under stærk kinesisk indflydelse i mange hundrede år, var en sproglig adskillelse ikke nok. Her kom, i modsætning til Danmark/Tyskland, en religion i spil. Og her spillede shinto en afgørende rolle. Det blev fremhævet som en unik oprindelig japansk religion (i modsætning til fx buddhisme) og blev gjort til et tydeligt skel mellem Japan og Kina. 7. KONKLUSION Den udvikling, både historisk og religiøs, som har fundet sted siden 1868, har været enorm. I løbet af et par årtier fra 1868 og frem forandrer Japan sig fundamentalt fra et feudalt diktatur til en moderne (om end noget udemokratisk stat). I den periode gennemgår shinto også en 16

18 fundamental udvikling. Religionen bliver centraliseret, genfortolket og underlagt statskontrol indtil Den måde, hvorpå den japanske stat har brugt shinto, har også forandret sig. Under Shogunatet stod shinto i baggrunden eller var kombineret med buddhismen. Her havde lederne ingen reel brug for shinto til at legitimere sin magt. Det ændrede sig dog i Ved hjælp af shinto kunne det nye styre legitimere kejseren (og dermed deres egen) position i samfundet. Shinto og kejseren blev også brugt som legitimering i forbindelse med den japanske ekspansion i Kina og Stillehavet. Efter 1945 måtte der en nytænkning til i forbindelse med forholdet mellem den japanske stat og shinto. Den amerikanske okkupationsmagt går ind og forbyder alle former for statsstøttet shinto. Som illustreret i eksemplet med kontroverserne omkring premierministerens besøg Yasukuni, er statsshinto (eller i hvert fald beskyldninger herom) noget, der forsvandt i Korea og særligt Kina beskylder Japan for ikke at stå til ansvar for sine handlinger under krigen, og premierministerens besøg er med til at destabilisere et i forvejen køligt forhold. Med en opgave som denne er der mange andre vinkler, man også kunne havde taget fat på. Særligt det synkretistiske forhold, der eksisterer mellem religioner i Japan, er et studie værd. En anden interessant vinkel kunne have været forholdet til den oprindelige Ainu- religion, og hvordan den blev påvirket efter indførelsen af statsshinto. 17

19 8. LITTERATURLISTE Andreasen, 1986 Andreasen, Esben, Japans religioner i fortid og nutid, Gyldendal, 1986 Andreasen, 2004 Andreasen, Esben, Religioner i Japan traditionelt og omkring årtusindskiftet, Systime, 2004 Benson, 2001 Benson, John og Takao Matsumura, Japan, From Isolation to Occupation, Pearson Education, 2001 s Bjøl et al., 1986 Bjøl, Erling, & Lidin, Olof & Malmqvist, Göran, Imperialismens tidsalder, Politikens Verdenshistorie bind 16, Politikens Forlag, 1986 Breen, 2004 Breen, John, The dead and the living in the land of peace: a sociology of the Yasukuni shrine, Mortality: Promoting the interdisciplinary study of death and dying, Volume 9, Issue 1, 2004 Constitution, 1889 The Constitution of the Empire of Japan, translated by Ito Miyoji, Text of the constitution and other important documents Constitution, 1947 The Constitution of Japan, based on the English Edition by Government Printing Bureau, Text of the constitution and other important documents Dower, 1999 Dower, John, Embracing Defeat Japan in the Aftermath of World War II, The Penguin Press, 1999 Gellner, 1983 Gellner, Ernest, Nations and Nationalism, Blackwell, 1983 Hobsbawm & Ranger, 1983 Hobsbawm, Eric & Ranger, Terrence, The Invention of Tradition, Cambridge University Press, 1983 Holtom, 1995 [1938] Holtom, D.C., The National Faith of Japan, The Kegan Paul Japan Library, 1995 [1938] 18

20 Inuzuka, 2014 Inuzuka, Ako, Memories of Japanese militarism: The Yasukuni Shrine as a commemorative site, Journal of International Communication, 20:1, 2014 Kazuhiro 2007 Kazuhiro, Takii The Meiji Constitution The Japanese Experience of the West and the Shaping of the Modern State, International House of Japan, 2007 Kitasawa, 1915 Kitasawa, Shinjiro, Shintoism and the Japanese Nation, The Sewanee Review, Vol. 23, No. 4 (Oct., 1915), s Lu, 1997 Lu, David J., Japan: A Documentary History, An East Gate Book, 1997 Malmqvist & Lidin, 1986 Malmqvist, Göran & Lidin, Olof, Østens storriger, Politikens Verdenshistorie bind 6, Politikens Forlag, 1986 Mathur, 2001 Mathur, Arpita, Koizumi's visit to the Yasukuni shrine, Strategic Analysis The Institute for Defense Studies and Analyses, Vol. XXV, No.6, 2001 Nobutaka, 2007 Nobutaka, Inoue, The Possibility of Education about Religious Culture in Public Schools, Politics and Religion, vol. II, 2007 Payne, Ed & Wakatsuki, Yoko, Japanese Prime Minister Abe visits controversial Yasukuni war shrine, CNN, pm- war- shrine/ Pledge for everlasting peace, 2013 Ministry of Foreign Affairs of Japan Shinto History, 2009 Shinto History, BBC Homepage, Shinto & Nationalism, 2009 Shinto & Nationalism, BBC Homepage,

21 Sieg, 2014 Sieg, Linda, Japan PM sends offering to war dead shrine, angering China, Reuters Fri Oct 17, abe- yasukuni- iduskcn0i52vf Statement on Prime Minister Abe's December 26 Visit to Yasukuni Shrine, 2013 Embassy of the United States of America, Tokyo, Japan, hjemmeside html Susumu, 2009 Susumu, Shimazono, State Shinto in the Lives of the People: The Establishment of Emperor Worship, Modern Nationalism, and Shrine Shinto in Late Meiji, Japanese Journal of Religious Studies, Vol. 36, No. 1, 2009 s Sørensen, Jørgen Podemann, Konfucianisme, Vargö, 2009 Vargö, Lars, Japan Kultur og Historie, Askholms Forlag, 2009 Veer, Peter van der 1994 Veer, Peter van der, Religious Nationalism Hindus and Muslims in India, University of California Press, 1994 Wetzler, 1998 Wetzler, Peter, Hirohito and War Imperial Tradition and Military Decision making in Prewar Japan, University of Hawai'i Press, 1998 Yasukuni hjemmeside 20