Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Transkript

1 Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi i samarbejde med forældrene skabe et varmt, trygt og omsorgsfuldt miljø for børnene, hvor de kan trives og udvikle sig. De værdier, vi arbejder med i Tappernøje Børnehus, er fælles. De er formuleret i fællesskab, og alle er ansvarlige for, at de efterleves i dagligdagen. Værdierne er ikke bare ord på et stykke papir men hele stemningen i Tappernøje Børnehus. Det er værdifuldt, at børnene er omgivet af nærværende, omsorgsfulde og engagerede voksne, da det bidrager til tryghed og trivsel. Dette gør vi blandt andet ved, at vi hver dag har fordybelsestid. I fordybelsestiden er en voksen sammen med en mindre gruppe børn. Vi aftaler hvem af os, der i de mindre grupper har fordybelsestiden uden afbrydelser. De andre voksne tager sig af det praktiske og er flyvere hele vejen rundt. Vi er opmærksomme på ikke at forstyrre hinanden unødigt. Vi arbejder ofte i mindre grupper og giver os god tid til det enkelte barn. Vi sikrer os, at alle børn bliver set, og bidrager med vores iagttagelser og hjælper hinanden til at forstå det enkelte barn. Dette kan f.eks. gøres ved at skiftes til at have en gruppe børn, som vi har særligt fokus på. Vi har en årsplan for grupperne, som vi planlægger hverdagen ud fra med udgangspunkt i Næstved kommunes læreplaner. Hver gruppe laver ugeplan for, hvad de vil lave med børnene, og på gruppemøde drøfter vi: Hvad vi vil, Hvorfor vi vil, Hvornår vil vi. Vi vil være tydelige voksne i forhold til børnene og er opmærksomme på, at der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør. Det er værdifuldt, at alle udviser ansvarlighed over for sig selv, hinanden og børnehuset. Derfor vil vi uddelegere opgaver både blandt børn og voksne. Dette gør vi ved f.eks. at gamle børn tager imod nye børn, er med til at vise dem rundt osv. Børnene deltager i praktiske opgaver som borddækning, afrydning m.m. Forældrene får eller påtager sig til tider opgaver, f.eks. ved at medbringe materialer, skrive i nissedagbog, læse højt hjemme. Vi støtter børnene i deres udvikling af indføling og lysten til at hjælpe hinanden. Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser, når de f.eks. er glade, vrede, ked af det. De opfordres til at hjælpe hinanden, f.eks. når madkassen driller, trøjen er svær at få på, og til at trøste hinanden og hente en voksen, hvis det er det, der skal til. Børnene lærer ansvarlighed overfor både egne og andres ting. Vi gør børnene opmærksom på at passe på legetøjet, bygningen, planter og dyr. Børnene gør også hinanden opmærksom på dette. Dette understøttes af f.eks. blomsterdag/bedsteforældredag. Børnene vander og plejer blomsterne efterfølgende.

2 Børnene hjælper med oprydningen og sætter tingene der, hvor de faktisk hører til. De lærer at holde orden i deres ting i garderoben. De opfordres til at spørge om lov, når de f.eks. vil låne de andres legetøj på legetøjsdag. Det er værdifuldt, at vi har et godt og gensidigt respektfuldt samarbejde med forældrene. Derfor vil vi have fokus på modtagelse af nye børn og deres forældre. Vi gør den første tid så tryg og forudsigelig som muligt. I vuggestuen holdes der et møde med forældrene inden barnet starter, hvor vi fortæller vi om dagens rytme og hvad vi har brug for de har med til barnet. Forældrene fortæller os om barnets vaner og ritualer og hvad barnet kan lide at lege med. Sammen med forældrene laver vi en individuelt tilpasset plan for barnets opstart. Det første stykke tid er barnet sammen med de kendte voksne fra barnets stue. Inden opstart i børnehaven forventer vi at forældre og barn har været på besøg. Ved dette besøg aftaler vi, hvordan opstart skal foregå og fortæller lidt om vores rytmer og hvad barnet skal have med. Sammen med forældrene laver vi en individuel plan for den første tid. I indkøringstiden hjælper vi barnet med at lære de faste rytmer og rutiner at kende. Når barnet har været her i ca. 3 måneder holder vi et møde med forældrene, hvor begge parter fortæller om deres oplevelse af opstarten og ønsker til det fremtidige samarbejde. Derudover er der altid mulighed for at bede om en samtale. Vi vil møde forældrene med respekt, åbenhed og oprigtig interesse, være tydelige i vores forventninger til forældrene og være nysgerrige på, hvad de forventer af os. Vi ved godt, at man som forælder kan have perioder, hvor man er bekymret eller undrende. Derfor er forældre altid velkomne til at aftale en tid til en samtale. Vi har erfaring med, at det er bedst at tale om følelsesladede emner, hvor der ikke er små barneører. Vi vil gerne vide fra forældrene, hvis/når der er sket noget, der har påvirket barnet og som er vigtigt for os at vide, så vi kan støtte barnet bedst muligt. Vi mødes med forældre i mange forskellige sammenhænge; i hverdagen i garderoben, i grupperummene og på legepladsen. Derudover holder vi forskellige arrangementer, som giver forældre mulighed for at møde børnenes venner og deres forældre. I børnehaven holder vi kaffedag ved afslutning af projekter. Forældrene kommer og ser det, deres børn har lavet. Forældre er velkomne til at være her, mens vi holder fastelavnsfest. På en fredag i foråret har vi fælles arbejdsdag. Det betyder rigtig meget for børnene, når de oplever, at deres forældre har lyst til at være her og hjælpe til. De får et ejerskab til tingene i børnehuset - den har min mor malet, lavet - og det får dem til at passe bedre på tingene. Den sidste fredag i august fejrer vi børnehusets fødselsdag med en sommerfest, hvor der er sjove aktiviteter, som børn og forældre er fælles om. Dagen afsluttes med en fælles medbragt buffet. En dag i foråret afholdes der bedsteforældredag. Bedsteforældrene kommer og har nogle hyggelige timer sammen med børnene. De har en plante med, som de planter sammen med børnene, og vi hygger og spiser sammen. Den sidste fredag inden første søndag i advent er der juleklip for forældre og børn. I hele december er nissen på skift på besøg hjemme hos børnehavebørnene. Forældrene skriver i nissedagbogen, hvad nissen har oplevet hjemme hos barnet. Den historie bliver fortalt næste dag i børnehaven. I børnehaven er forældrene altid velkomne til at deltage i fejringen af barnets fødselsdag. Hvis forældrene har lyst til at invitere os, og bor inden for gåafstand eller offentlig busrute, kommer vi gerne på besøg. I vuggestuen sker det efter aftale med de voksne, og er afhængig af, hvad der vurderes er bedst for barnet.

3 Vi holder forældremøde en gang om året, som er fælles for alle forældre. Mødet starter fælles med valg til den nye bestyrelse og herefter fortsætter møder i de enkelte grupper. Når et vuggestuebarn nærmer sig børnehavealderen, bliver forældrene indkaldt til en kombineret afslutnings/opstartssamtale, hvor de får lejlighed til at møde den/de pædagoger der er i barnets gruppe i børnehaven. Når barnet nærmer sig skolestart tilbydes alle forældre en samtale, hvor vi gennemgår barnets kompetencer. Det er værdifuldt, at børnene udvikler deres sociale kompetencer, så de har mulighed for at lære at begå sig hensynsfuldt og respektfuldt og oplever, at de er en del af fællesskabet. Børnene kan lære at aflæse, forstå, respektere og følge sociale spilleregler. De kan lære at respektere forskelligheder og lære at respektere egne og andres grænser. Børnene kan udvikle deres evne til at mærke og udvise indføling, yde omsorg og danne venskaber. De kan udvikle vedholdenhed og gå på mod. Børnene kan lære en acceptabel omgangstone. For at understøtte alt dette, sætter vi ord på de ting vi gør sammen med børnene, og på børnenes følelser og motiver. Vi hjælper børnene med at lære at aflæse hinanden ved bl.a. at se på ansigtsudtryk. Vi skaber rum og mulighed for at børnene kan lege forskellige rollelege, og vi viser dem, hvordan de kan gøre. Vi snakker meget med børnene om det at være venner og hvad det vil sige at være en god ven. Vi lærer børnene, hvordan de skal sidde ved bordet og hvordan vi spiser. Vi opfordrer børn med særlige kompetencer til at hjælpe andre børn. Vi lægger vægt på, at børnene taler ordentligt til hinanden og til de voksne. Hvis der opstår mere generelle problematikker i en børnegruppe, f.eks. omkring sprog tale dårligt til og om hinanden, inddrager vi forældrene. Vi opmuntrer børnene til at tro på sig selv og til at udvikle sig videre ved at give dem udfordringer, hvor de skal turde lidt mere end det, de plejer. Vi vil skabe et miljø, hvor børnene kan lære at samarbejde, løse konflikter på en socialt acceptabel måde og lære dem at indgå kompromisser. Vi har flere måder at hjælpe børnene med at lære at løse konflikter på. Ved mindre konflikter, som vi vurderer kan løses her og nu, sørger vi for, at hvert barn bliver hørt og forstået, og målet er, at børnene er med til at finde en løsning, som alle kan acceptere. Når det er lidt større konflikter, der ser ud til at være gået i hårdknude, er det den voksne, der bestemmer, hvad der skal være løsningen, og senere tager vi problemet op sammen og snakker om, hvad det var der skete. Vi opmuntrer børnene til at indgå kompromisser ved at de selv kommer med løsninger. Vi vil lære børnene at acceptere voksenkrav. Vi er de voksne rollemodeller, der siger hvad vi vil acceptere og ikke acceptere, at det enkelte barn gør eller ikke gør. Det er værdifuldt, at vi har et miljø, hvor børnene får lyst til at engagere sig og hvor de kan forundres over verden.

4 En forudsigelig hverdag med kendte rutiner skaber tryghed og giver dermed barnet mod til at udfordre egne grænser. Når børnene har en forudsigelig hverdag, giver det dem overskud til at forholde sig til nyt og til at lære nyt. Vi har derfor genkendelige rutiner og vi forbereder børnene på det, der skal ske. Vi har faste spisetider til morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsfrugt. Børnene har faste garderobepladser og faste siddepladser, og I børnehaven har de faste gåvenner. Der er fast rutiner omkring alle måltider og faste rutiner for de børn, der har behov for at sove. Vi har fordybelsestid, hvor børnene er med på skift. Når vi lever os ind i børnenes verden, føler de sig set, hørt og forstået og tør dermed engagere sig. Derfor gør vi os umage med at forstå barnets hensigter ved at iagttage, spørge og lytte. Når vi har indblik i barnets verden, bliver vi bedre i stand til at målrette aktiviteterne. Vi arbejder i mindre grupper, så vi kan være opmærksomme på det enkelte barn. I løbet af året arbejder børnene bl.a. med forskellige faste temaer (se herunder). Gennemgående for alle er den sociale og den personlige udvikling. Krop og bevægelse. Vi har dagligt aftalte fysiske aktiviteter. Derudover er der en gang om året en idrætsdag for børnehavebørnene, sammen med børn fra andre institutioner. Inden selve dagen maler børnene sig selv på en T-shirt, som de har på den dag. Sprog. Vi læser med og for børnene og snakker med dem om det vi læser. Vi arbejder med nye ord ved at smage på dem. Vi leger ordene, synger dem og bevæger os til dem. Det er også det, man kalder dialogisk læsning. Natur. Om sommeren går vi ud så tidligt som muligt. Vi gør det at være ude til noget spændende. F.eks. laver vi mad ved bålstederne sammen med børnene, går i skoven eller til naturbasen og spiser mad ved bålstedet, fanger og ser på insekter under forstørrelsesglas, finder ting i vand og bruger litteraturen når vi undersøger fænomener fra naturen. Vi bruger forskellige materialer fra naturen til kreative aktiviteter. Kultur. Vi markerer højtiderne. Vi har juleklip, fastelavn, hvor vi slår katten af tønden, Skt. Hans, bedsteforældredag, samt arbejdsdag og sommerfest sammen med børnene og deres familier. I løbet af børnehavetiden kommer alle en tur i teatret. Børnene bliver præsenteret for børnelitteratur, sange og sanglege. Hvert år slutter ældstegruppen af med at lave cirkus. Vi snakker om hvad cirkus er. Børnene finder ud af hvad de vil være i cirkus, og at alle har noget at bidrage med og de prøver at stå frem og vise noget for andre. Børnene er aldersopdelt i grupperum og legetøjet er aldersopdelt. Når vi har fælles projekter med samme tema, er aktiviteterne planlagte med sværhedsgrad efter barnets udviklingsniveau. Vi er også bevidste om, hvordan vi indretter os og hvad vi tilbyder børnene i forhold til legetøj og aktiviteter. De aktiviteter der foregår og det legetøj, som vi tilbyder børnene at lege med er noget de kan lære af at deltage i og lege med. Grupperummene bliver særligt indrettet i forhold til den børnegruppe, der skal bruge rummet. Det er værdifuldt, at hverdagen er præget af harmoni, glæde og humor og børnene synes at Tappernøje Børnehus er et rart sted at være. Vi vil gerne udstråle energi og glæde. Vi er opmærksomme på vores fysiske attitude overfor børnene. Når vi formidler noget, gør vi det med glæde og interesse.

5 Vi vil tage godt imod børnene, så de ved, at de er velkomne. Når barnet kommer om morgenen, tager vi mod barnet eller vi går barnet i møde, har øjenkontakt og siger godmorgen. Hvis det er svært at sige farvel, hjælper vi barn og forældre. Sammen med forældrene laver vi en plan for, hvordan de bedst kan tage afsked med deres barn. Forældrene er altid velkomne til at ringe senere for at høre, hvordan det går. Hvis det har været en rigtig svær afsked, kan vi aftale at ringe tilbage til forældrene. Hvis barnet har svært ved at komme i gang med at lege, efter det har sagt farvel, hjælper vi det i gang. Vi vil hjælpe det enkelte barn med at finde nogen at lege med. Vi bruger tid på, at børnene kan danne gode relationer mellem hinanden. Vi har normer for det at være en del af fællesskabet og være venner. Vi træder til, hvis vi ser et barn blive skubbet ud af en leg, og hjælper børnene med at komme videre, måske med at komme med en ny idé til legen. Vi er opmærksomme på, om et barn går rundt alene og ikke kan komme i gang med en leg. Vi bruger tid på at lære barnet at kende og finde ud af, hvad det interesserer sig for. Dette kan bruges ifm. at sætte en leg i gang, som barnet kan være en del af. Målet er, at alle børn har venner og vi italesætter, at alle skal være med i fællesskabet. Måden de voksne arbejder med børn og fællesskaber er forskelligt, afhængig af børnenes alder. Hos de yngste børn, er de voksne typisk mere styrende, sætter aktiviteter i gang, invitere andre ind i legen, sikrer at børnene bliver opmærksomme på hinanden og opfordrer dem til at lege med hinanden. Efterhånden som børnene bliver ældre, vil de voksne typisk trække sig mere og mere ud af legen, og være støttende, hvor der er behov for det. I alle aldersgrupper arbejder vi i små grupper en del af tiden, for at kunne skabe de nære relationer og have fokus på det enkelte barn. Dette gælder i forskellige aktiviteter, både inde og ude, samt på ture. For at styrke børnenes relationer finder vi nogle gange en særlig plads til legen, for at skabe ro om den. Vi vil skabe en hverdag, hvor barnet føler sig set, hørt og forstået. Vi sætter os ind i barnets situation og reaktioner. Vi beskriver for børnene, hvad det er vi ser og sætter ord på, hvad vi tror og tænker, der er deres bevæggrunde i en given situation.