Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
|
|
- Gregers Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E T I T H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 6 / H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F I N T E G R A T I O N S L O V E N, D A N S K U D D A N N E L S E S L O V E N, L O V O M A L M E N E B O L I G E R M. V. O G F O R S K E L L I G E A N D R E L O V E ( B E D R E R A M M E R F O R A T M O D T A G E O G I N T E G R E R E F L Y G T N I N G E, S T Y R K E T V I R K S O M H E D S R E T T E T I N T E G R A T I O N S P R O G R A M ) 1 5. A P R I L Udlændinge-, Integrations,- og Boligministeriet har ved af 5. april 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram). Institut for Menneskerettigheder har indledningsvist nogle generelle bemærkninger til det styrkede arbejdsmarkedsfokus og muligheden for at benytte sig af positive særforanstaltninger (høringssvarets pkt. 1) samt om at evaluere store reformer af stor betydning for mange mennesker forhold (høringssvarets pkt. 2). Institut for Menneskerettigheder har endvidere bemærkninger til ét af de specifikke forslag til ændringer, som udkastet til lovforslag indeholder. Det vedrører forslaget om målretning af tilbud om helbredsmæssig vurdering (høringssvarets pkt. 3). 1. BEDRE ARBEJDSMARKEDSINTEGRATION OGSÅ EFTER UDLØB AF INTEGRATIONSPROGRAMMET Instituttet finder det positivt, at regeringen ønsker at fremme flygtninge og familiesammenførtes adgang til det danske arbejdsmarked. Instituttet mener imidlertid, at regeringens fokus på bedre arbejdsmarkedsintegration også bør omfatte flygtninge,
2 familiesammenførte og andre udlændinge, som ikke længere er eller aldrig har været omfattet af integrationsprogrammet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på henholdsvis 53 procent for mændene og 43 procent for kvinderne, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk etnisk oprindelse på henholdsvis 75 procent for mændene og 72 procent for kvinderne. Etniske minoriteter har således en svagere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den øvrige befolkning. Menneskeretten giver i bl.a. Racediskriminationskonventionen mulighed for at foretage særlige foranstaltninger, der har det ene formål at sikre tilfredsstillende fremgang for visse racemæssige eller etniske grupper eller enkeltpersoner, og som er nødvendige for at sikre, at disse grupper kan nyde en lige adgang til konventionens rettigheder blandt andet inden for arbejdsmarkedet. Sådanne særlige foranstaltninger må dog kun opretholdes, indtil deres formål er opfyldt, og de må ikke medføre opretholdelse af særskilte rettigheder for forskellige etniske grupper. EU s direktiv om etnisk ligebehandling giver medlemslandene mulighed for at vedtage særforanstaltninger (også kaldet specifikke foranstaltninger eller positiv særbehandling), når disse har til formål at opveje ulemper knyttet til for eksempel visse etniske gruppers forhold på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne er imidlertid ikke forpligtede til at iværksætte sådanne foranstaltninger. Efter dansk ret har arbejdsgivere som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage positiv særbehandling af etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførte. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven) forbyder således både direkte og indirekte diskrimination på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse mv. I de tilfælde hvor et tiltag giver en fortrinsstilling til en bestemt gruppe, vil tiltaget derfor også som udgangspunkt være i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination. Forskelsbehandlingsloven indeholder dog enkelte undtagelser til det generelle forbud mod forskelsbehandling. Lovens 9, stk. 2, giver eksempelvis mulighed for at iværksætte tiltag, når disse har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for eksempelvis etniske minoriteter. For at tiltagene er lovlige, skal der imidlertid være lovhjemmel, eller det skal ske ved offentlig foranstaltning. Dette medfører omvendt, at det private arbejdsmarked og det offentlige som arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel selv kan iværksætte tiltag særligt til fordel for etniske minoriteter. 2/7
3 Det kan imidlertid være vanskeligt at skelne mellem det offentlige som myndighed og det offentlige som arbejdsgiver, og det kan give anledning til tvivl, om en offentlig instans umiddelbart kan iværksætte konkrete offentlige foranstaltninger til fordel for eksempelvis flygtninge efter myndighedshjemlen i 9, stk. 2, om eller det offentlige som arbejdsgiver skal have hjemmel i lov eller ved en anden offentlig foranstaltning. I praksis er det således vanskeligt for danske arbejdsgivere at iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninges adgang til arbejdsmarkedet. I vejledningen til lov om forbud mod forskelsbehandling fra Beskæftigelsesministeriet er alene nævnt et enkelt eksempel på et lovligt tiltag omfattet af forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. Vejledningen bør derfor gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførtes adgang til arbejdsmarkedet. Herunder skal det tydeliggøres, hvilke tiltag, der er lovlige og mulige at iværksætte efter forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. I lovudkastet er foreslået en bonusordning, der kontant belønner de virksomheder, som ansætter flygtninge og familiesammenførte, der er kommet inden for de sidste par år. En sådan ordning må antages at være et tiltag omfattet af forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. Dette fremgår dog ikke af bemærkningerne til lovforslaget. En ny vejledning til forskelsbehandlingsloven burde således henvise til dette som et eksempel på et tiltag omfattet af 9, stk. 2. Såvel offentlige og private arbejdsgivere bør efter instituttets opfattelse have mulighed for selv at iværksætte positiv særbehandling, når den positive særbehandling har til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter. Dette ville medvirke til bedre arbejdsmarkedsintegration for bl.a. flygtninge og familiesammenførte, der ikke længere var omfattet af integrationsprogrammet. En sådan adgang findes da også allerede i forskelsbehandlingslovens 9, stk. 3, for så vidt angår ældre og handicappede lønmodtagere. Bestemmelsen i 9, stk. 3, åbner op for at arbejdsgivere i en rekrutteringssituation kan beslutte at alle ældre ansøgere og alle ansøgere med handicap skal indkaldes til en jobsamtale. En arbejdsgiver kan også i en ansættelsessituation vælge at lægge vægt på en ansøgers alder eller handicap i valget mellem to lige kvalificerede ansøgere. Men alderskriteriet eller handicapkriteriet kan ikke legitimere 3/7
4 ansættelse af ældre eller handicappede frem for mere kvalificerede kandidater. Instituttet anbefaler derfor, at offentlige og private arbejdsgivere får samme adgang til at fremme beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførte, som arbejdsgivere allerede har for så vidt angår ældre lønmodtagere og personer med handicap. Instituttet anbefaler således, at etniske minoriteter indsættes i forskelsbehandlingslovens 9, stk. 3 sammen med ældre lønmodtagere og personer med handicap. Instituttet anbefaler endvidere, at der udarbejdes en ny vejledning til forskelsbehandlingsloven, hvori Beskæftigelsesministeriet gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførtes adgang til arbejdsmarkedet. Herunder skal det tydeliggøres, hvilke tiltag, der er lovlige og mulige at iværksætte efter forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2, og 9, stk EVALUERING Ved store reformer i lovgivningen, er det væsentligt at evaluere effekten af reformerne efter en vis periode, således at eventuelle utilsigtede konsekvenser for de berørte persongrupper kan håndteres inden for et kortere tidsrum. Instituttet anbefaler, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttræden, for eksempel to år, foretages en evaluering af lovens konsekvenser, herunder om flere flygtninge og familiesammenførte er kommet i ordinær beskæftigelse, og om færre gennemfører danskuddannelserne og består prøve i dansk. 3. MÅLRETNING AF TILBUD OM HELBREDSMÆSSIG VURDERING 3.1 RETTEN TIL SUNDHED En række menneskeretskonventioner regulerer retten til sundhed. Retten til sundhed fremgår således både af FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonvention), FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination 4/7
5 (Racediskriminationskonventionen), FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen) og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handikapkonventionen). Mest centralt står FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), der fastslår, at staterne skal anerkende ethvert menneskes ret til at nyde den højest opnåelige fysiske og psykiske sundhed. Det indebærer, at staterne skal træffe foranstaltninger for at opnå den fulde virkeliggørelse af retten til sundhed, herunder for at forebygge, behandle og bekæmpe sygdomme samt at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt behandling og pleje under sygdom. Racediskriminationskonventionen forbyder racediskrimination med hensyn til blandt andet retten til offentlige sundhedsforanstaltninger, lægebehandling, social tryghed og sociale ydelser. Desuden indeholder ØSKR et diskriminationsforbud, hvorefter staterne skal sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen, uden diskrimination på grund af blandt andet race og national oprindelse. FN s komité om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har udtalt, at sundhedsydelser skal være tilgængelige for alle især de mest sårbare og marginaliserede grupper i befolkningen både i lov og praksis uden diskrimination på grund af blandt andet race og national oprindelse. Tilgængelige sundhedsydelser omfatter fysisk og økonomisk tilgængelighed samt retten til at søge, modtage og give information vedrørende sundhed. Staterne er generelt overladt en bred skønsmargin og implementeringsfrihed ved vurderingen af, hvilke tiltag der bør tages for sikre opfyldelsen af økonomiske og sociale rettigheder, som retten til sundhed. 3.2 LOVFORSLAGETS KONSEK VENSER FOR NYTILKOMNE FLYGTNINGE OG FAMILI ESAMMENFØRTE I dansk ret beskytter lov om etnisk ligebehandling mod diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse i forhold til sundhedspleje. Det betyder, at der skal sikres lige adgang til sundhed uanset race eller etnisk oprindelse.!f bemærkningerne til loven fremgår det, at begrebet sundhedspleje generelt omfatter adgang til og gennemførelse af sygepleje og patientbehandling, herunder medicinsk diagnose, hjemmesygepleje, ydelser ved moderskab og forebyggende sundhedsordninger. Omfattet er også tandpleje og ydelser såsom ergo- og fysioterapi, kiropraktisk 5/7
6 behandling med videre. Lov om etnisk ligebehandling giver endvidere mulighed for, at der foretages specifikke foranstaltninger, der sigter på at afhjælpe eller mindske de faktiske uligheder, der måtte findes i relation til race og etnisk oprindelse. Adgang til sundhedsydelser er især relevant i forhold til nyankomne ikke-vestlige indvandrere, som kan være særligt sårbare, hvad angår sundhedsmæssige forhold. En relativt stor andel af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har alvorlige sundhedsmæssige problemer. Det drejer sig om både fysiske og psykiske lidelser. Endvidere har børn af asylansøgere ikke gennemført det danske vaccinationsprogram. Det fremgår af lovforslaget, at den helbredsvurdering, som i dag tilbydes alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, målrettes, så det med undtagelse af kvoteflygtninge bliver op til kommunen at beslutte, om der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Forslaget omfatter alle flygtninge, herunder mindreårige og mindreårige uledsagede samt familiesammenførte til flygtninge. Dette er ikke uproblematisk. Ifølge fagfolk vil en del flygtninge fremstå forholdsvis raske - dog uden at være det. Således bliver forskellige alvorlige, behandlingskrævende infektionssygdomme ofte identificeres, når man vælger at screene/tage blodprøver. i Også børnene kan være syge. Obligatoriske screeninger kan være nødvendige, så syge mennesker kan komme i behandling og man undgår, at smitsomme sygdomme breder sig i befolkningen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede i november 2015 om, at det store antal flygtninge i Europa kan få sygdomme såsom mæslinger og røde hunde, som man sjældent ser i vestlige lande, til at bryde ud igen. Mange flygtninge kommer fra områder med en høj forekomst af især infektionssygdomme, og en del vil have psykiske traumer. Ingen eller dårlig adgang til sundhedsydelser i oprindelseslandet kan betyde, at de ved ankomsten til Danmark har sygdomme, som ikke er diagnosticeret. Dertil kommer, at migrationen/flugten i sig selv kan have forårsaget problemer af helbredsmæssig karakter. En af de få eksisterende danske undersøgelser af nyankomne indvandreres sundhedstilstand peger på en høj forekomst af kroniske, somatiske lidelser. Således viser undersøgelsen, at 64 procent havde en eller flere somatiske sygdomme, som krævede behandling eller videre udredning. En stor andel led af hjertekarsygdomme eller maveinfektioner, og langt de fleste børn fra undersøgelsen havde ikke gennemført vaccinationsprogrammer. ii Generelt ses en tendens til en højere forekomst af infektioner (tuberkulose, viral hepatitis, HIV og 6/7
7 parasitter) og mave-tarmsygdomme samt psykiatriske lidelser. Det er desuden fundet, at 19 procent af asylansøgere ved afrejse fra asylcentrene havde behov for yderligere behandlinger pga. dårlig fysisk helbredstilstand. Heraf vurderedes halvdelen at have et behov for behandling, som hastede. WHO anslår, at cirka 20 procent af en befolkningsgruppe, som har været udsat for humanitære kriser, vil lide af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Psykiske problemer hos flygtninge vil ofte komme til udtryk som fysiske gener, eksempelvis i form af smerter. Symptomerne er ofte langvarige og kan dukke op flere år efter, at traumet har fundet sted. Instituttet anbefaler derfor, at det fastholdes, at kommunerne fortsat skal tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering, således at det ikke beror på en kommunal sagsbehandlers vurdering, om en flygtning har behov for en helbredsvurdering. Der henvises til sagsnr.: Med venlig hilsen Tine Birkelund Thomsen S P E C I A L K ONSULENT i Det fremgik af seminaret Fra grænsen til kommunen: hvordan forbedres den sundhedsmæssige modtagelse af flygtninge i Danmark? arrangeret af SIS (Dansk Selskab for Indvandrersundhed) afholdt d. 26. oktober 2015 på Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. ii H. W. Frederiksen og M. Nørredam, Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere. Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns Universitet, 2013, s. 25. Der henvises til Kristensen, L.D. og Mandrup, G.H ): Flygtninge fejler de noget?, Ugeskrift for Læger, 2005; 167: /7
H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5656 EMKI@ HUMANR IGHTS.
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereCPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse
CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved
Læs mereHøringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9
Læs mereJustitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk
Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereLægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret
Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereSKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN
SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereHandikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard
Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
Læs mereHøring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.
Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereOrientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereVisionen for strategien er, at den skal:
Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereTil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereGå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013
1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark Att.: lise.hjort.elmquist@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk
Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereInden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet
Til Justitsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 26.9.2017 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-99
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 11.11.2010 2010/2089(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-99 Sylvie Guillaume (PE448.914v01-00) Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereReferat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse
Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Tid og sted: Torsdag den 20. november 2014 fra kl. 10:00-15:00 i
Læs mereETNISK OPRINDELSE STATUS 2013
ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereAnkestyrelsen har ingen bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til ændring af Lov om social pensions.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ydelser@sm.dk epi@sm.dk Høring vedrørende udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark Kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark jurpsyk@sum.dk Kopi til pkh@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3
Læs mereUdmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område
Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mere2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereKompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse
Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer
Læs mereÆldre Borgere med anden baggrund end dansk.
Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 13. november 2003 PE 331.585/1-19 ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Udkast til udtalelse (PE 331.585) Marialiese Flemming Understøttelse
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereRACE OG ETNISK OPRINDELSE STATUS 2012
RACE OG ETNISK OPRINDELSE STATUS 2012 RACE OG ETNISK OPRINDELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereEpileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse
Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereDen 10. december 2013
29. nov. 13 Den 10. december 2013 1) Nyeste retspraksis vedr. 120 dages reglen i Funktionærloven 2) Forskelsbehandlingsloven med særligt henblik på alder og handicap 3) Ferieloven: sygdom under ferie 4)
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereFastholdelse og Rekruttering
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 70 Bilag 2 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G November 2013 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
Læs merepersonalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen
Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven
Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23.
Læs mereÅbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10
Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger
Læs mereTOPARTS OG TREPARTSAFTALER
TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereHøringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige
N O T A T Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige Sagsnr. 2015-3669 Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: AC, Advokatsamfundet,
Læs mereBekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1)
Side 1 af 11 LBK nr 1349 af 16/12/2008 Gældende (Forskelsbehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 20-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Læs mereETNISK OPRINDELSE STATUS
ETNISK OPRINDELSE STATUS 2015-16 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.
Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs merePARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mere- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1,
P5_TA(2003)0601 Forskelsbehandling af personer med multipel sklerose Europa-Parlamentets beslutning om andragende 842/2001 om virkningerne af forskelsbehandling af personer med multipel sklerose inden
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereInatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.
Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereH Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N
Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereSkatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse
Læs mere