Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark"

Transkript

1 Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E T I T H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 6 / H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F I N T E G R A T I O N S L O V E N, D A N S K U D D A N N E L S E S L O V E N, L O V O M A L M E N E B O L I G E R M. V. O G F O R S K E L L I G E A N D R E L O V E ( B E D R E R A M M E R F O R A T M O D T A G E O G I N T E G R E R E F L Y G T N I N G E, S T Y R K E T V I R K S O M H E D S R E T T E T I N T E G R A T I O N S P R O G R A M ) 1 5. A P R I L Udlændinge-, Integrations,- og Boligministeriet har ved af 5. april 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram). Institut for Menneskerettigheder har indledningsvist nogle generelle bemærkninger til det styrkede arbejdsmarkedsfokus og muligheden for at benytte sig af positive særforanstaltninger (høringssvarets pkt. 1) samt om at evaluere store reformer af stor betydning for mange mennesker forhold (høringssvarets pkt. 2). Institut for Menneskerettigheder har endvidere bemærkninger til ét af de specifikke forslag til ændringer, som udkastet til lovforslag indeholder. Det vedrører forslaget om målretning af tilbud om helbredsmæssig vurdering (høringssvarets pkt. 3). 1. BEDRE ARBEJDSMARKEDSINTEGRATION OGSÅ EFTER UDLØB AF INTEGRATIONSPROGRAMMET Instituttet finder det positivt, at regeringen ønsker at fremme flygtninge og familiesammenførtes adgang til det danske arbejdsmarked. Instituttet mener imidlertid, at regeringens fokus på bedre arbejdsmarkedsintegration også bør omfatte flygtninge,

2 familiesammenførte og andre udlændinge, som ikke længere er eller aldrig har været omfattet af integrationsprogrammet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på henholdsvis 53 procent for mændene og 43 procent for kvinderne, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk etnisk oprindelse på henholdsvis 75 procent for mændene og 72 procent for kvinderne. Etniske minoriteter har således en svagere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den øvrige befolkning. Menneskeretten giver i bl.a. Racediskriminationskonventionen mulighed for at foretage særlige foranstaltninger, der har det ene formål at sikre tilfredsstillende fremgang for visse racemæssige eller etniske grupper eller enkeltpersoner, og som er nødvendige for at sikre, at disse grupper kan nyde en lige adgang til konventionens rettigheder blandt andet inden for arbejdsmarkedet. Sådanne særlige foranstaltninger må dog kun opretholdes, indtil deres formål er opfyldt, og de må ikke medføre opretholdelse af særskilte rettigheder for forskellige etniske grupper. EU s direktiv om etnisk ligebehandling giver medlemslandene mulighed for at vedtage særforanstaltninger (også kaldet specifikke foranstaltninger eller positiv særbehandling), når disse har til formål at opveje ulemper knyttet til for eksempel visse etniske gruppers forhold på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne er imidlertid ikke forpligtede til at iværksætte sådanne foranstaltninger. Efter dansk ret har arbejdsgivere som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage positiv særbehandling af etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførte. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven) forbyder således både direkte og indirekte diskrimination på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse mv. I de tilfælde hvor et tiltag giver en fortrinsstilling til en bestemt gruppe, vil tiltaget derfor også som udgangspunkt være i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination. Forskelsbehandlingsloven indeholder dog enkelte undtagelser til det generelle forbud mod forskelsbehandling. Lovens 9, stk. 2, giver eksempelvis mulighed for at iværksætte tiltag, når disse har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for eksempelvis etniske minoriteter. For at tiltagene er lovlige, skal der imidlertid være lovhjemmel, eller det skal ske ved offentlig foranstaltning. Dette medfører omvendt, at det private arbejdsmarked og det offentlige som arbejdsgiver ikke uden lovhjemmel selv kan iværksætte tiltag særligt til fordel for etniske minoriteter. 2/7

3 Det kan imidlertid være vanskeligt at skelne mellem det offentlige som myndighed og det offentlige som arbejdsgiver, og det kan give anledning til tvivl, om en offentlig instans umiddelbart kan iværksætte konkrete offentlige foranstaltninger til fordel for eksempelvis flygtninge efter myndighedshjemlen i 9, stk. 2, om eller det offentlige som arbejdsgiver skal have hjemmel i lov eller ved en anden offentlig foranstaltning. I praksis er det således vanskeligt for danske arbejdsgivere at iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninges adgang til arbejdsmarkedet. I vejledningen til lov om forbud mod forskelsbehandling fra Beskæftigelsesministeriet er alene nævnt et enkelt eksempel på et lovligt tiltag omfattet af forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. Vejledningen bør derfor gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførtes adgang til arbejdsmarkedet. Herunder skal det tydeliggøres, hvilke tiltag, der er lovlige og mulige at iværksætte efter forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. I lovudkastet er foreslået en bonusordning, der kontant belønner de virksomheder, som ansætter flygtninge og familiesammenførte, der er kommet inden for de sidste par år. En sådan ordning må antages at være et tiltag omfattet af forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2. Dette fremgår dog ikke af bemærkningerne til lovforslaget. En ny vejledning til forskelsbehandlingsloven burde således henvise til dette som et eksempel på et tiltag omfattet af 9, stk. 2. Såvel offentlige og private arbejdsgivere bør efter instituttets opfattelse have mulighed for selv at iværksætte positiv særbehandling, når den positive særbehandling har til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter. Dette ville medvirke til bedre arbejdsmarkedsintegration for bl.a. flygtninge og familiesammenførte, der ikke længere var omfattet af integrationsprogrammet. En sådan adgang findes da også allerede i forskelsbehandlingslovens 9, stk. 3, for så vidt angår ældre og handicappede lønmodtagere. Bestemmelsen i 9, stk. 3, åbner op for at arbejdsgivere i en rekrutteringssituation kan beslutte at alle ældre ansøgere og alle ansøgere med handicap skal indkaldes til en jobsamtale. En arbejdsgiver kan også i en ansættelsessituation vælge at lægge vægt på en ansøgers alder eller handicap i valget mellem to lige kvalificerede ansøgere. Men alderskriteriet eller handicapkriteriet kan ikke legitimere 3/7

4 ansættelse af ældre eller handicappede frem for mere kvalificerede kandidater. Instituttet anbefaler derfor, at offentlige og private arbejdsgivere får samme adgang til at fremme beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførte, som arbejdsgivere allerede har for så vidt angår ældre lønmodtagere og personer med handicap. Instituttet anbefaler således, at etniske minoriteter indsættes i forskelsbehandlingslovens 9, stk. 3 sammen med ældre lønmodtagere og personer med handicap. Instituttet anbefaler endvidere, at der udarbejdes en ny vejledning til forskelsbehandlingsloven, hvori Beskæftigelsesministeriet gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte tiltag for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførtes adgang til arbejdsmarkedet. Herunder skal det tydeliggøres, hvilke tiltag, der er lovlige og mulige at iværksætte efter forskelsbehandlingslovens 9, stk. 2, og 9, stk EVALUERING Ved store reformer i lovgivningen, er det væsentligt at evaluere effekten af reformerne efter en vis periode, således at eventuelle utilsigtede konsekvenser for de berørte persongrupper kan håndteres inden for et kortere tidsrum. Instituttet anbefaler, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttræden, for eksempel to år, foretages en evaluering af lovens konsekvenser, herunder om flere flygtninge og familiesammenførte er kommet i ordinær beskæftigelse, og om færre gennemfører danskuddannelserne og består prøve i dansk. 3. MÅLRETNING AF TILBUD OM HELBREDSMÆSSIG VURDERING 3.1 RETTEN TIL SUNDHED En række menneskeretskonventioner regulerer retten til sundhed. Retten til sundhed fremgår således både af FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonvention), FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination 4/7

5 (Racediskriminationskonventionen), FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen) og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handikapkonventionen). Mest centralt står FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR), der fastslår, at staterne skal anerkende ethvert menneskes ret til at nyde den højest opnåelige fysiske og psykiske sundhed. Det indebærer, at staterne skal træffe foranstaltninger for at opnå den fulde virkeliggørelse af retten til sundhed, herunder for at forebygge, behandle og bekæmpe sygdomme samt at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt behandling og pleje under sygdom. Racediskriminationskonventionen forbyder racediskrimination med hensyn til blandt andet retten til offentlige sundhedsforanstaltninger, lægebehandling, social tryghed og sociale ydelser. Desuden indeholder ØSKR et diskriminationsforbud, hvorefter staterne skal sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen, uden diskrimination på grund af blandt andet race og national oprindelse. FN s komité om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har udtalt, at sundhedsydelser skal være tilgængelige for alle især de mest sårbare og marginaliserede grupper i befolkningen både i lov og praksis uden diskrimination på grund af blandt andet race og national oprindelse. Tilgængelige sundhedsydelser omfatter fysisk og økonomisk tilgængelighed samt retten til at søge, modtage og give information vedrørende sundhed. Staterne er generelt overladt en bred skønsmargin og implementeringsfrihed ved vurderingen af, hvilke tiltag der bør tages for sikre opfyldelsen af økonomiske og sociale rettigheder, som retten til sundhed. 3.2 LOVFORSLAGETS KONSEK VENSER FOR NYTILKOMNE FLYGTNINGE OG FAMILI ESAMMENFØRTE I dansk ret beskytter lov om etnisk ligebehandling mod diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse i forhold til sundhedspleje. Det betyder, at der skal sikres lige adgang til sundhed uanset race eller etnisk oprindelse.!f bemærkningerne til loven fremgår det, at begrebet sundhedspleje generelt omfatter adgang til og gennemførelse af sygepleje og patientbehandling, herunder medicinsk diagnose, hjemmesygepleje, ydelser ved moderskab og forebyggende sundhedsordninger. Omfattet er også tandpleje og ydelser såsom ergo- og fysioterapi, kiropraktisk 5/7

6 behandling med videre. Lov om etnisk ligebehandling giver endvidere mulighed for, at der foretages specifikke foranstaltninger, der sigter på at afhjælpe eller mindske de faktiske uligheder, der måtte findes i relation til race og etnisk oprindelse. Adgang til sundhedsydelser er især relevant i forhold til nyankomne ikke-vestlige indvandrere, som kan være særligt sårbare, hvad angår sundhedsmæssige forhold. En relativt stor andel af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har alvorlige sundhedsmæssige problemer. Det drejer sig om både fysiske og psykiske lidelser. Endvidere har børn af asylansøgere ikke gennemført det danske vaccinationsprogram. Det fremgår af lovforslaget, at den helbredsvurdering, som i dag tilbydes alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, målrettes, så det med undtagelse af kvoteflygtninge bliver op til kommunen at beslutte, om der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Forslaget omfatter alle flygtninge, herunder mindreårige og mindreårige uledsagede samt familiesammenførte til flygtninge. Dette er ikke uproblematisk. Ifølge fagfolk vil en del flygtninge fremstå forholdsvis raske - dog uden at være det. Således bliver forskellige alvorlige, behandlingskrævende infektionssygdomme ofte identificeres, når man vælger at screene/tage blodprøver. i Også børnene kan være syge. Obligatoriske screeninger kan være nødvendige, så syge mennesker kan komme i behandling og man undgår, at smitsomme sygdomme breder sig i befolkningen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede i november 2015 om, at det store antal flygtninge i Europa kan få sygdomme såsom mæslinger og røde hunde, som man sjældent ser i vestlige lande, til at bryde ud igen. Mange flygtninge kommer fra områder med en høj forekomst af især infektionssygdomme, og en del vil have psykiske traumer. Ingen eller dårlig adgang til sundhedsydelser i oprindelseslandet kan betyde, at de ved ankomsten til Danmark har sygdomme, som ikke er diagnosticeret. Dertil kommer, at migrationen/flugten i sig selv kan have forårsaget problemer af helbredsmæssig karakter. En af de få eksisterende danske undersøgelser af nyankomne indvandreres sundhedstilstand peger på en høj forekomst af kroniske, somatiske lidelser. Således viser undersøgelsen, at 64 procent havde en eller flere somatiske sygdomme, som krævede behandling eller videre udredning. En stor andel led af hjertekarsygdomme eller maveinfektioner, og langt de fleste børn fra undersøgelsen havde ikke gennemført vaccinationsprogrammer. ii Generelt ses en tendens til en højere forekomst af infektioner (tuberkulose, viral hepatitis, HIV og 6/7

7 parasitter) og mave-tarmsygdomme samt psykiatriske lidelser. Det er desuden fundet, at 19 procent af asylansøgere ved afrejse fra asylcentrene havde behov for yderligere behandlinger pga. dårlig fysisk helbredstilstand. Heraf vurderedes halvdelen at have et behov for behandling, som hastede. WHO anslår, at cirka 20 procent af en befolkningsgruppe, som har været udsat for humanitære kriser, vil lide af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Psykiske problemer hos flygtninge vil ofte komme til udtryk som fysiske gener, eksempelvis i form af smerter. Symptomerne er ofte langvarige og kan dukke op flere år efter, at traumet har fundet sted. Instituttet anbefaler derfor, at det fastholdes, at kommunerne fortsat skal tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering, således at det ikke beror på en kommunal sagsbehandlers vurdering, om en flygtning har behov for en helbredsvurdering. Der henvises til sagsnr.: Med venlig hilsen Tine Birkelund Thomsen S P E C I A L K ONSULENT i Det fremgik af seminaret Fra grænsen til kommunen: hvordan forbedres den sundhedsmæssige modtagelse af flygtninge i Danmark? arrangeret af SIS (Dansk Selskab for Indvandrersundhed) afholdt d. 26. oktober 2015 på Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. ii H. W. Frederiksen og M. Nørredam, Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere. Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns Universitet, 2013, s. 25. Der henvises til Kristensen, L.D. og Mandrup, G.H ): Flygtninge fejler de noget?, Ugeskrift for Læger, 2005; 167: /7

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte

Læs mere

RACE OG ETNISK OPRINDELSE STATUS 2012

RACE OG ETNISK OPRINDELSE STATUS 2012 RACE OG ETNISK OPRINDELSE STATUS 2012 RACE OG ETNISK OPRINDELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

ETNISK OPRINDELSE STATUS

ETNISK OPRINDELSE STATUS ETNISK OPRINDELSE STATUS 2015-16 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler

Læs mere

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til ændring af Lov om social pensions.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til ændring af Lov om social pensions. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ydelser@sm.dk epi@sm.dk Høring vedrørende udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.

Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights. Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L

Læs mere

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-99

ÆNDRINGSFORSLAG 1-99 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 11.11.2010 2010/2089(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-99 Sylvie Guillaume (PE448.914v01-00) Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

Høring over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23.

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse

Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Referat af netværksmøde d. 20. november 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tema: Den gode modtagelse Tid og sted: Torsdag den 20. november 2014 fra kl. 10:00-15:00 i

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Side 1 af 11 LBK nr 1349 af 16/12/2008 Gældende (Forskelsbehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 20-12-2008 Beskæftigelsesministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1,

- der henviser til andragende 842/2001 af Louise McVay, - der henviser til forretningsordenens artikel 175, stk. 1, P5_TA(2003)0601 Forskelsbehandling af personer med multipel sklerose Europa-Parlamentets beslutning om andragende 842/2001 om virkningerne af forskelsbehandling af personer med multipel sklerose inden

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Ved Mette Hingebjerg / socialrådgiver og koordinator for modtagelse af flygtningebørn i Frederiksberg kommune Landstal

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte

Læs mere

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område

Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2007 på Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets og Undervisningsministeriets område Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016 Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv

Læs mere

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (sab@uibm.dk og sox@uibm.dk) DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 140 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 140 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 140 - Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 3. marts 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5100-12 Sagsbeh.: JEL Fil-navn: Høringsnotat, L 140 Notat om

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 260 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed

Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Udarbejdet af: Hanne Winther Frederiksen,

Læs mere

Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder.

Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder. Bilag. Til KB [Entreprise] April 2014 Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder. Banedanmark arbejder for at sikre fremtidens jernbane til gavn for samfund, mennesker og miljø. Vi lægger vægt

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse This page intentionally left blank Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked,

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere