Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!"

Transkript

1 Den tomme grav et indicium på Jesu opstandelse? Bachelorprojekt på Menighedsfakultetet af Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! - Mark 16,6 Seminar: Apologetik Vejleder: Kurt Christensen Afleverings dato: 23/ Antal ord: 8986

2 Indholdsfortegnelse Anvendte forkortelser...2 Problemformulering...2 Indledning...2 En helt central lære...2 Jesu opstandelse: historisk eller metaforisk?...4 Paulus' tavshed om den tomme grav...5 Mark 16,1-20 en senere tilføjelse...5 Opsummering...7 Indiciernes apologetiske brug...8 Forudsætninger...10 Forklaringerne på Jesu tomme grav...11 Tyveri...12 Jesus var slet ikke død...15 Den tomme grav var ikke Jesu grav...17 Konklusion: Jesus opstod fra de døde...18 Abstract...19 Litteraturliste...19 Alle værker alfabetisk...19 Fra fællespensum...20 Eget pensum...20 Supplerende litteratur...20 Anvendte forkortelser DO92 Dansk autoriseret oversættelse, 1992 DO31/48 Dansk autoriseret oversættelse, 1931/1948 Problemformulering Hvilke forklaringer gives der almindeligvis på, at Jesu grav er tom, og kan der gives argumenter, der gør Jesu opstandelse fra de døde til den mindst usandsynlige 1 grund til, at Jesu grav er tom? Indledning En helt central lære Jesu opstandelse er en helt central lære for kristendommen og har, ifølge mange teologer, været det siden de allerførste kristne. N. T. Wright skrev i 1998 en artikel med titlen Grave Matters Take away the resurrection and the center of 1 Jeg har valgt formuleringen mindst usandsynlige for at understrege, at en død, der genopstår, aldrig bliver sandsynligt ifølge et naturalistisk verdensbillede. Dog kan det i forbindelse med Jesu tomme grav blive den mindst usandsynlige eller den mest sandsynlige. 2

3 Christianity collapses (Wright 1998,51). Jesu opstandelse er, ifølge Wright, det bærende element i kristendommen - kristendommens centrum og kan ikke fjernes, uden at kristendommen kollapser. Det er den ene del af denne opgaves problem: Jesu opstandelse kan ikke fjernes, hvis kristendommen skal kunne bestå, som den kendes i dag. Den anden del, denne opgave bygger på, er, at døde forbliver døde. Man behøver ikke at være læge for at vide, at døde ikke bliver levende igen. Det ved selv børn, når de for eksempel er til en begravelse. Opstandelsen fra de døde strider simpelthen imod den virkelighedsopfattelse, mennesker i dag, også kristne, nu engang har, og som man ikke uden videre kan sætte sig ud over. Mennesker i dag er ikke i stand til at rumme tanken om en død, der opstår igen (Højlund 2007,246). Det samme gjorde sig, ifølge Stefan Gustavsson, gældende for mennesker på Ny Nytestamentlig tid. Mennesker var ikke, siger han, mere godtroende, end mennesker er i dag (Gustavsson 2000, ). På baggrund af den strid, der er mellem menneskers virkelighedsopfattelse og påstanden om, at Jesus er opstået fra de døde, giver det mening at se på de alternative forklaringer, der almindeligvis gives på den tomme grav. For kan der gives en forklaring på den tomme grav, der ikke strider mod vores virkelighedsopfattelse, må denne vel være at foretrække. Jeg har valgt at fokusere på den tomme grav, dels for at indsnævre problemet og derved opgavens omfang, og dels fordi den tomme gravs historicitet er svær at komme udenom: It is extremely difficult to object to the empty tomb on historical grounds; those who deny it do so on the basis of theological or philosophical assumptions (Craig 2008,370). Der er dog, ifølge både William Lane Craig og Wright, tale om to nøgleindicier for Jesu opstandelse: den tomme grav og disciplenes møder med Jesus efter hans død og opstandelse (Wright 2003,686 og Craig 2006, ). Jeg har som tidligere nævnt valgt i denne opgave at fokusere på den tomme grav med spørgsmålet: hvorfor er graven tom? Der er igennem tiden givet flere alternative forklaringer på, hvorfor denne grav er tom, eller hvorfor det blev påstået, at den var tom. Hvis blot én af disse forklaringer er mere holdbar end forklaringen, at Jesu grav var tom, fordi han var opstået, må den vel være at foretrække. Derved kommer kristendommens centrum et skridt nærmere sit kollaps. Er, derimod, den mest holdbare forklaring på Jesu tomme grav, at Jesus opstod fra de døde, må de andre forklaringer afvises, og det må fastholdes, at Jesus er den opstande Herre, der lever og regerer, ligesom de Nytestamentlige skrifter hævder. Jeg vil i det følgende se på, om det er en legitim tolkning af de Nytestamentlige skrifter at påstå, at disse selv ligger op til en metaforisk/symbolsk forståelse af Jesu opstandelse, og opstandelsen derved ikke er historisk/fysisk. Dernæst vil jeg se på, hvordan den tomme grav kan bruges i en apologetisk argumentation. Sidst vil jeg redegøre for de mest almindelige forklaringer på Jesu tomme grav, og derefter komme med indvendinger imod disse, for at sandsynliggøre at den tomme grav er et indicium på, at Jesus er opstået fra de døde. 3

4 Der har igennem tiderne været flere teologer og filosoffer, der har argumenteret for, at Jesu opstandelse ikke skal forstås historisk, men metaforisk. Hvis en sådan tolkning af de Nytestamentlige skrifter er holdbar, vil Wrights vægtlægning af graven slet ikke holde stik, og spørgsmålet om Jesu opstandelse vil ikke kunne finde nogen argumentation i noget historisk som for eksempel den tomme grav. En metaforisk tolkning af Jesu opstandelse er, ifølge fortalerne for denne tolkning, den rigtige måde at forstå kristendommens budskab. Kristendommens egen påstand bliver da, at graven ikke er tom, og Jesus vil stadig - på sin vis - være i graven. Dette er ingen hindring for kristendommen, men netop den rigtige forståelse af evangeliet. John D. Crossan argumenterer i sin artikel Bodilyresurrection Faith (Crossan 2006, , særligt ) for, at den største og mest brugbare tolkning er en metaforisk, symbolsk eller parabolisk tolkning af Jesu opstandelse (Crossan 2006,171). Jeg vil dog her tage udgangspunkt i Rudolf Bultmann, da han er den, der har sat størst aftryk i forståelsen af teologien, og den blandt andre Crossan bygger videre på. Jesu opstandelse: historisk eller metaforisk? Hvis afvisningen af den tomme grav skal have den betydning som Wright argumenterer for, skal Jesu opstandelse forstås historisk eller legemligt, som Wright kalder det (Wright 1998,52). Men der har været, og der er stadig, teologer, som for eksempel Rudolf Bultmann, der har argumenteret for, at beretningerne om Jesu opstandelse ikke skal tolkes historisk/legemligt, men metaforisk/åndeligt. Jesu grav var derved slet ikke tom, og det vigtige i beretningerne er, at Jesus opstår åndeligt i den kristne forkyndelse. Det, der ifølge Bultmann, sker påskemorgen, er, at troen opstår og ikke Jesu legeme. Denne tolkning er en del af hans afmytologisering af de Bibelske og særligt de Nytestamentlige tekster. Der er, ifølge Bultmann, ganske lidt der kan siges om den historiske Jesus. Det skyldes, at de tidlige kristne kilder ikke beskæftiger sig med den historiske Jesus (Abrahamson 2001,71). For Bultmann er det vigtige kun at Jesus levede og at han blev korsfæstet (Højlund 2007,121). Dette er imidlertid også vigtigt for ham at fastholde. Tvivlen på Jesu eksistens er, siger han, helt ubegrundet: Jesus är den historiske upphovsmannen bakom den äldsta palestinskt-kristna församlingen (Abrahamson 2001,71). Jesu liv og korsfæstelse er, ifølge Bultmann, virkelige historiske begivenheder, men derudover er det ganske lidt, der kan siges om den historiske Jesus. Dette er heller ikke som sådan relevant for Bultmann: Kunskapen om den historiske Jesus är emellertid inte intressant för Bultmann ur trossynpunkt (Abrahamson, 2001,71). Blandt andet er opstandelsen ikke historisk ifølge Bultmann: [...] und neben dem historischen Ereignis des Kreuzes steht die Auferstehung, die kein geschichtliches Ereignis ist (Bultmann 1954,41), men bygger udelukkende på legender: Uppståndelsen kan för Bultmann inte vara ett synligt faktum i den kronologiska historien. Han menar att det inte går att ge något närmare svar på frågan hur den kristna påsktron egentligen uppkom, eftersom berättelserna är övervuxna med legender (Abrahamson 2001,72). Bultmanns tolkning af Jesu opstandelse bygger især på to elementer: Paulus taler ikke om den tomme grav, og en forståelse af Mark 16,1-20 som en senere 4

5 tilføjelse, der ikke hørte til det oprindelige Markus evangelium. Paulus' tavshed om den tomme grav Bultmann bygger sin tolkning af Jesu opstandelse som metaforisk på, at Paulus ikke nævner den tomme grav. Dette er for Bultmann et argument for, at opstandelsesberetningerne er senere tilføjelser: So in den Legenden vom leeren Grabe und in den Ostergeschichten, die von Demonstrationen der Leiblichkeit des Auferstandenen berichten [ ]. Aber zweifellos sind das spätere Bildungen, von denen Paulus noch nichts weiß (Bultmann 1954,44). En historisk opstandelse er en legende, som Paulus tilsyneladende, ifølge Bultmann, ikke kender til 2. Paulus er en vigtig skikkelse for Bultmann: Bultmann menar att Paulus grundade den kristne teologin (Abrahamson 2001,72). Når Paulus, som den kristnes teologis grundlægger, ikke taler om en legemlig opstandelse, må dette betyde, ifølge Bultmann, at opstandelsen ikke hører til den oprindelige kristendom, men er en senere tilføjelse. Den historiske Jesus spiller, ifølge Bultmann, en lille rolle for Paulus, ikke forstået således at den historiske Jesus er uvæsentlig for troen: Korsfästelsen är en nödvändig historisk händelse (Abrahamson 2001,73), men det handler om, at Jesus levede som menneske på jorden og blev korsfæstet, ikke hvordan han levede: Hur han [Jesus] levde intresserar inte Paulus. (Abrahamson 2001,73). Ud fra Paulus kan vi, ifølge Bultmann, kun sige, at Jesus levede på jorden og blev korsfæstet. Det lader sig ikke gøre at sige noget om Jesu opstandelse, og fordi Paulus ikke nævner en historisk opstandelse, må dette være en senere tilføjelse. Mark 16,1-20 en senere tilføjelse Der er fra flere sider sået tvivl omkring slutningen på Markus evangeliet. Bultmann mener, at Mark 16,1-8 må ses som en senere tilføjelse: Enligt Bultmann är Mark 16:1-8 en sekundär berättelse son inte tillhört den ursprungliga texten utan fogats dit senare (Abrahamson 2001,79). Dette bygger Bultmann blandt andet på, at kvinderne, der nævnes i Mark 16,1, lige er blevet nævnt i Mark 15,47. Markus har ingen grund til at nævne dem igen. Dette tyder på, at Mark 16,1-8 er en senere tilføjelse (Abrahamson 2001,79). Der er, ifølge Bultmann, altså ingen opstandelsesberetning i Markus evangeliet, og da dette er det ældste evangelium, og da de andre evangelier har lånt eller kopieret deres opstandelsesberetninger derfra, findes der heller ikke i de andre evangelier en autentisk opstandelsesberetning. Andre har talt for tolkninger, hvor det ikke er hele perikopen, der er en senere tilføjelse, men blot dele af perikopen. Regin Prenter gengiver således Kirsopp Lakes forståelse: [...] kvinderne tog fejl og gik til en forkert grav, hvor de traf en ung mand, som sagde til dem: Han er ikke her, og, idet han pegede hen til den rigtige grav, forklarede: Se, dér er stedet, hvor de lagde ham. Sætningen: Han er opstanden, skulle da være en senere tilføjelse (Prenter 1998,465). 2 Angående Jesu tilsynekomster argumenterer Bultmann for, at særligt 1 Kor 15 ikke handler om, at vidnerne står inde for en historisk opstandelse, men de står inde for Paulus' forkyndelse (Bultmann 1954,45). 5

6 Lake forstår kun linjen han er opstået 3 (Mark 16,6) som en senere tilføjelse, og lader resten af perikopen stå som en original del af Markus evangeliet. Det, der står tilbage, er en beretning uden Jesu opstandelse. Ifølge Bultmann taler hverken Paulus eller evangelierne i deres oprindelige form, om Jesu legemlige/historiske opstandelse fra de døde, og de beretningerne, der påstår, at Jesus er opstået legemligt, bør betragtes som senere tilføjelser. Jesus Kristus er, ifølge Bultmanns tolkning af de Nytestamentlige tekster, ikke opstået legemligt/historisk fra de døde: I Bultmanns teologi finns inget utrymme för att man skall kunna tala om att Jesus som person levde vidare efter döden (Abrahamson 2001,78). Men er dette en troværdig plausibel tolkning/teologi? Prenter gør opmærksom på, at evangeliernes beretninger om Jesu opstandelse er meget detaljeret og knyttet til konkret virkelig historie: en konkret dag (tredjedagen efter korsfæstelsen) og et konkret sted (Josef fra Arimatæas grav i haven) (Prenter 1998,463). Wright gør det desuden klart, at de Nytestamentlige forfattere har kunnet adskille fakta fra fiktion: [...] 'early Christian writers' knew quite well the distinction between literal and metaphorical language [...] (Crossan 2006,171). Det skyldes ikke uvidenhed eller mangel på omtanke for ordvalget, at evangelisterne skrev, som de gjorde. De har, som Prenter tolker det, bevidst valgt en måde at formulere sig på, der indikerer en bogstavelig læsning: det er tydeligt nok, at opstandelsen i evangelierne også er opfattet som historisk virkelighed (Prenter 1998,464). Angående at Matthæus, Lukas og Johannes skulle have kopieret deres opstandelsesberetninger fra Markus, sådan som Bultmann hævder, skriver Højlund: En nærlæsning af de forskellige versioner af denne beretning bekræfter dette [forskellene på evangeliernes opstandelsesberetninger].alene en rent statistisk opgørelse viser, at af de 123 ord, som Lukas bruger til denne beretning, findes kun de 16 i Markus' udgave (som består af 138 ord). Og af de 136 ord, som Matthæus bruger, findes kun de 35 hos Markus (Højlund 2007,260). Forskellene er så store, at det er ren spekulation at sige, at de andre evangelister har kopieret fra Markus. Wright skriver humoristisk: [...] one could be forgiven for thinking that the evangelists had set out to see how different from one another they could possibly be (Wright 2003,589 original kursivering). Bultmanns tolkning bygger tilsyneladende kun på et ønske om, at opstandelsesberetningerne ikke skal være sande. For hvis Mark 16,1-8 er en senere tilføjelse, sådan som Bultmann mener at have påvist, så kan de andre opstandelsesberetninger også afskrives, da de er senere, og de kan klassificeres som apostolske legender (Abrahamson 2001,79). Angående Bultmanns forståelse af Paulus' tavshed omkring Jesu legemlige opstandelse, er det ifølge Højlund et: udtryk for en grundlæggende misforståelse af, hvad Paulus siger. (Højlund 2007,256). Det er tydeligt for Højlund, at Paulus 3 Prenter citerer fra DO31/48, og jeg har valgt at citere fra DO92, derfor denne forskel på Han er opstanden og Han er opstået. 6

7 har forstået både Jesu opstandelse og den kommende opstandelse som legemlig. Den samme tolkning af Paulus har også Prenter. Prenter medgiver Bultmann, at Paulus ikke udtrykkeligt nævner den tomme grav, men, skriver Prenter: den betonede omtale, som Jesu begravelse får hos Paulus er vanskelig forståelig, hvis den ikke netop indeholder en hentydning til forestillingen om den tomme grav (Prenter 1998,465), hvorved han henviser til 1 Kor 15,3b-4: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, (DO92, tilføjet kursivering). Gary Habermas deler Prenters forståelse af 1 Kor 15,3-4, og mener at Paulus' fremhævelse af begravelsen må vise, at der skete noget med Jesu lig (Habermas 2000,110). Jesu legemlige opstandelse som ord er ganske vist ikke til stede hos Paulus, men sagen er uden tvivl til stede ifølge Prenter. Han mener, at den forudsætning hvorpå man bygger eller konstruerer - som Prenter formulerer det (Prenter 1998,465) - tolkningen af de Nytestamentlige skrifter, er på fraværet af Paulus' brug af ordet Jesu legemlige opstandelse. Men da denne forudsætning er forkert, bliver også selve konstruktionen forkert. Netop Paulus' henvisning til, at Jesus blev begravet i 1 Kor 15,4 betyder, ifølge Prenter, at Paulus [ ] forestiller sig opstandelsen som legemlig opstandelse (Prenter 1998,465). Både Højlund og Prenter tolker altså, at Paulus har en klar forestilling om, at Jesus er opstået fra de døde legemligt, og finder ikke belæg for det, Bultmann bygger på: nemlig at grunden til, at Paulus ikke nævner ordet Jesu legemlige opstandelse, er fordi, han ikke kender til en sådan opstandelse. Det gjorde Paulus ifølge både Højlund og Prenter. Opsummering Bultmann bygger sin argumentation på to elementer: at Paulus ikke nævner den tomme grav eller Jesu legemlige opstandelse, og at Mark 16,1-8 er en senere tilføjelse. Begge disse elementer har, som vist ovenfor ikke meget hold i de Bibelske skrifter, og som Prenter skriver: En konstruktion af denne art [ ] er imidlertid alt for tydeligt præget af medbragte forudsætninger til at virke troværdig (Prenter 1998,466). På baggrund af ovenstående redegørelse for både Bultmanns argumenter og argumenterne imod Bultmanns tolkning kan det siges, at Bultmanns tolkning ikke bygger på et seriøst eksegetisk arbejde, men er en konstruktion med en forudsætning. Hvilken forudsætning er det så? Netop den som jeg citerede Højlund for i begyndelsen; opstandelsen fra de døde strider simpelthen imod den virkelighedsopfattelse, mennesker i dag, også kristne, nu engang har, og som man ikke uden videre kan sætte sig ud over. Mennesker i dag er ikke i stand til at rumme tanken om en død, der opstår igen. (Højlund 2007,246). Det handler ikke så meget om teologi eller Bibelsyn, men langt mere om verdenssyn. Gustavsson gør opmærksom på, at afvisning af opstandelsen næsten altid bunder i et naturalistisk verdensbillede (Gustavsson 2000,136), og det er vel netop det, Bultmanns afmytologiseringsprojekt handler om: at Gud ikke kan gribe ind i verden - eller i hvert fald ikke gør det - på overnaturlige, mystiske måder. Det drejer sig om forudsætninger, og ikke om kristendommen selv, at tolke Jesu opstandelse metaforisk. For som vist lægger kristendommen op til, at Jesus opstod historisk fra de døde. Sådan forstod både evangelisterne og Paulus det. 7

8 Ovenpå på denne gennemgang giver det mening at se på, hvordan den tomme grav skal forstås. Inden jeg vil kigge på de mest almindelige forklaringer på den tomme grav, vil jeg se på, hvad den tomme grav kan bruges til, hvis det altså kan fastslås, eller der i det mindste kan være indicier på, at Jesu grav er tom, fordi han opstod fra de døde. På hvilken apologetisk måde kan indicierne bruges? Indiciernes apologetiske brug Hvis det kan påvises, at grunden til, at Jesu grav er tom, er fordi, han er opstået fra de døde, er det nærliggende at mene, at dette også må være et bevis for, at Gud findes, og der behøves derfor ikke andre beviser for Guds eksistens. Det er denne forståelse, Gary Habermas lægger op til (Habermas 2000,92-121). Habermas redegør i Five views on Apologetics for det, han kalder Evidential Apologetics som én måde at se og drive apologetik. I korte træk kan hans gennemgang beskrives i syv punkter (Habermas 2000,94-98): 1) Evidential Apologetics er en specifik kristen apologetik, der forsøger at vise kristendommens sandhed, mere end teisme i det hele taget. Det gør den ud fra historiske beviser. 2) Dog må man samtidig være klar over, at den objektive historie (at det er sket) tolkes subjektivt, alt efter verdenssyn, personlighed, kontekst og de mange andre faktorer, der spiller ind i tolkningen af historien. 3) Evidential Apologetics er en defensiv apologetik, der forsvarer troen mod de, som søger at modbevise kristendommens sandhedskrav. 4) Man må være klar over, ifølge Habermas' redegørelse, at det er umuligt at tvinge nogen ind i Guds rige igennem logik og beviser (Habermas 2000,96). Det er kun Gud, der kan omvende mennesker. 5) Der er common ground (Habermas 2000,97) mellem den troende og den ikke-troende. Det er ikke to helt forskellige verdenssyn, der ikke kan snakke sammen. Der er enighed om flere ting - det gælder blandt andet den generelle skabelse, Gudsbilledligheden og historisk data -, men uenigheden er også til stede i blandt andet epistemologien. 6) Det er Helligånden, der virker igennem menneskers apologetik. Helligåndens opgaver i apologetikken er flere; det er Helligånden, der bringer den ikke-troende til sig, og det er Helligånden, der giver vished til den troende. 7) I det sidste punkt beskriver Habermas, at de fleste, der går ind for en evidential apologetik, ikke kun holder sig til denne måde at drive apologetik. De mener, at det er en god måde, men benytter sig også af andre metoder, for eksempel de naturvidenskabelige argumenter for Guds eksistens. Sådan er Habermas' beskrivelse af Evidential Apologetics, og derefter griber han direkte til Jesus. Det er, mener Habermas, ved Jesus, at apologetikken skal starte. Det handler om Jesu lære, død og opstandelse. Habermas' argumentation for kristendommens sandhed består derved af mere end argumenterne for Jesu opstandelse. Men her vil jeg fokusere specifikt på Jesu opstandelse som apologetisk middel. Evidential Apologetics er en såkaldt one-step eller singlestep metode (Feinberg 2000a,129). Deri adskiller Evidential Apologetics sig fra Classical Apologetics som William Lane Craig beskriver i samme bog (Craig 2000a,26-55). Her er der tale om en two-step, der først forsøger at bevise teismen - at der er en højere magt eller gud - og derefter forsøger at påvise, at 8

9 kristendommen er den sande religion. Craig giver da også Habermas ret i, at Evidential Apologetics er en gyldig metode, og betegner faktisk også sig selv som evidential (Craig 2000b,122). Det må da også, ret logisk, være nok at kunne bevise kristendommens sandhed, for er kristendommen sand, må Gud jo naturligt også være det. Kan det bevises, at Jesus er opstået fra de døde, så er kristendommen sand, og derfor må Gud også være det. Regin Prenter mener dog ikke, at den tomme grav kan bruges apologetisk: Den tomme grav er ikke i første række at opfatte som et apologetisk motiv, som et bevis, der skal kunne tvinge vantroen til kapitulation. Som sådant er den i øvrigt meget dårligt egnet. Den kan netop intet bevise, fordi man altid kan forklare sig den som en misforståelse. Derimod er den tomme grav et uundværligt led i troens opfattelse af opstandelsen som eskatologisk virkelighed (Prenter 1998,467). Den tomme grav kan, ifølge Prenter, ikke i første række bruges apologetisk, men handler om eskatologi. Højlund gengiver, at Bultmann er inde på noget i samme stil: At argumentere for troen ved hjælp af opstandelsen er at argumentere ved hjælp af noget, som i sig selv kræver tro, eller rettere: kræver en overmenneskelig præstation, nemlig af man ofrer sin fornuft (Højlund 2007,246). Hvis den tomme grav skal kunne bruges apologetisk kræver den altså en forudsætning, nemlig at Gud findes: Guds eksistens er [ ] en forudsætning for opstandelsen (Gustavsson 2000,139). Dette er en af de forudsætninger, jeg mener, en opgave som denne bør have, hvis den skal give nogen mening. Når det så er sagt, tror jeg, at det Prenter mener med bevis, i ovenstående citat, er det som Paul D. Feinberg kalder demonstrably sound arguments (Feinberg 2000b,148), som han beskriver således: coercive in the sense that anyone who wants to retain rationality must accept the argument (Feinberg 2000b,148). Feinberg mener, at det ikke kan lade sig gøre at komme med sådanne argumenter for kristendommen, så han er meget mere eksplicit end Craig og Habermas i sin beskrivelse af argumenterne som indicer: The argument for theism and Christianity is an informal one, not a formal one. There are neither premises nor derivations. It is more like the brief that a lawyer brings, or an explanation that a historian proposes, or an interpretation in literature (Feinberg 2000b,151). Netop sådan mener jeg, at argumentationen om den tomme grav skal bruges; det er ikke tvingende beviser, men det kan måske - sammen med andre argumenter - være et indicium på, at kristendommens lære om Jesus som opstanden er sand. Argumenterne for den tomme grav er ikke, som jeg ser det, demonstrably sound arguments, men indicier på Jesu opstandelse fra de døde. Hvis de indicier skal have nogen vægt, er der nogle forudsætninger, der må være til stede på forhånd. Blandt andet at Gud eksisterer. Denne opgave tager således sit udgangspunkt i trin to i en two-step apologetik, sådan som Craig lægger op til. Apologetikken, jeg lægger op til, er en blandingsapologetik, der består både af Classical, Evidential 9

10 og Cumulative Case Apologetics. Guds eksistens er ikke den eneste forudsætning, denne opgave har. Jeg vil i det følgende kort forklare, hvilke forudsætninger jeg mener, der bør haves, hvis en argumentation for den tomme grav skal kunne godtages. På grund af pladsen vil jeg blot nævne forudsætningerne, og ikke forsøge at argumentere nærmere for dem. For eksempel vil jeg ikke komme med argumenter for at Gud eksisterer, men blot forudsætte, at Gud eksisterer. Forudsætninger Argumentationen for Jesu opstandelse ved hjælp af den tomme grav bygger på to forudsætninger. Den første er, at der findes en transcendent Gud, og universet er derved ikke et lukket system af årsag-virkning, men et åbent system. Den anden forudsætning er tilgangen til de Bibelske tekster. Disse må læses som alle andre historiske tekster. Da, som tidligere nævnt, grunden til en skepsis eller afvisning af Jesu opstandelse næsten altid bunder i menneskers verdenssyn (Gustavsson 2000,137), er det først verdensbilledet, der skal ændres. Gustavsson skriver: De fleste mennesker er dog så fastlåste i deres verdensbillede, at historiske argumenter for Jesu opstandelse ikke umiddelbart har nogen vægt (Gustavsson 2000,139). Det vil altså, ifølge Gustavsson, ikke have meget vægt, at kunne give indicier for, at Jesus er opstået fra de døde, hvis mennesker ikke har en forudsætning, der tillader en overnaturlig magt, der kan oprejse Jesus fra de døde. Den første forudsætning må være, at der er en transcendent Gud, som har magten til at gøre det. Menneskers naturalistiske verdensbillede gør, at synet på universet bliver et lukket system af årsag og virkning (Gustavsson 2000,137). Ud fra en naturalistisk forudsætning giver opstandelsen ikke mening, for er der ikke en Gud, som kan gribe ind i verden og ændre de naturlove som vi kender til, vil de døde ikke opstå. Men - skriver Gustavsson: Kristendommen hævder ikke, at opstandelsen er en mærkværdighed, der er opstået inden for naturens egen ramme, eller en undtagelse, som vores ellers udmærkede naturlov har ladet passere (Gustavsson 2000,138). Nej, det, kristendommen hævder, er, at universet er et åbent system af årsag og virkning, og Gud kan gribe ind i verden og ændre på naturlovene, hvis han ønsker det, og kan derfor - for eksempel - oprejse Jesus fra de døde. Jesu opstandelse skal, som Gustavsson formulerer det: ikke forstås som et ejendommeligt naturfænomen, men som Guds radikale og overnaturlige indgreb i verden [...] (Gustavsson 2000,139 tilføjet kursivering). Dette er den første forudsætning, argumentationen for Jesu opstandelse ved hjælp af den tomme grav har. Den anden forudsætning handler om de Bibelske skrifter. Det handler ikke om at man skal have et bestemt bibelsyn, men blot om at de skal tages alvorligt som historiske kilder (Gustavsson 2000,143). Det betyder blandt andet, at der ikke kan klippes i teksterne, sådan som, blandt andre Bultmann gjorde sig kendt for, i sit afmytologiseringsprojekt. Her blev alt, der ikke lod sig forklare ved hjælp af 10

11 naturlovene, det vil sige alt, der er overnaturligt, skåret fra på forhånd. Hvis den første forudsætning, at der findes en transcendent Gud, der kan, hvis han vil, og når han vil, vælge at handle imod naturlovene eller tilføre noget nyt (Gustavsson 2000, ), så må mirakler og hændelser, der strider imod naturlovene også kunne finde sted. De Bibelske tekster kan og skal behandles som alle andre historiske kilder, og ikke blot afskrives, fordi teksterne for de kristne er helligskrift 4. De Bibelske teksters historicitet er for Michael Licona en af de helt store forudsætninger for, at kunne tale om Jesu opstandelse fra de døde: After all, if the Gospels are not historically reliable sources, then it would appear to be a difficult task to establish that historians could prove that Jesus had been raised from the dead (Licona 2012, ). Licona tager udgangspunkt i Bart Ehrman, der mener, at historikere ikke kan bruge de Nytestamentlige skrifter - og især evangelierne - til at sige noget om Jesu opstandelse. Dette afviser Licona og konkluderer, at Ehrman er meget selektiv i sin vurdering af hvilke Bibelske tekster, der er at regne for historiske og hvilke, der ikke har hold i historien. For Licona er evangelierne historiske og må behandles som sådan. Det gør de fleste forskere også, ifølge Licona: Most importantly, modern scholars, including Ehrman, mine the Gospels for historical nuggets and find numerous facts that can be known about Jesus. (Licona 2012,142). Evangelierne, og de Nytestamentlige skrifter i det hele taget, bør regnes for historisk troværdige, og de kan derfor hjælpe os til en forståelse af, hvad der faktisk skete med Jesu, nu, tomme grav. Efter disse drøftelser, om hvorvidt de Bibelske tekster forstår Jesu opstandelse historisk eller symbolsk og de forudsætninger, der bør haves inden argumentationen for Jesu opstandelse ved hjælp af den tomme grav, kan godtages, vil jeg nu se på de forklaringer, der almindeligvis gives på, hvorfor Jesu grav er tom. Hvilke er sandsynlige, og hvilke er ikke sandsynlige? Forklaringerne på Jesu tomme grav Der er givet mange forskellige forklaringer på, hvorfor Jesu grav var tom, og igennem tiden er der kommet mange modargumenter til de naturalistiske forklaringsmodeller, der hævder, at Jesus ikke er opstået. Forklaringsmodellerne er beskrevet hos mange forfattere; nogle fastslår blot, at der findes naturalistiske forklaringer på Jesu tomme grav, men forsøger ikke at give et svar på dem - således for eksempel Kai Kjær-Hansen (1995,213) -, mens andre forsøger at svare på nogle af forklaringsmodellerne, men ikke dem alle. Jeg vil her samle, redegøre for og svare på de mest almindelige naturalistiske forklaringsmodeller for Jesu tomme grav. De kan, så vidt jeg kan se, deles ind i fire kategorier: 1) Tyveri. 2) Jesus var slet ikke død. 4 Af plads hensyn vil jeg henvise til blandt andre Gustavsson, der har et afsnit om Bibelens troværdig i Med god grund (Gustavsson 2000, ) og Torben Kjærs kapitel i Skrift og Åbenbaring om evangeliernes troværdighed (Kjær 1997,79-101). 11

12 3) Den tomme grav var ikke Jesu grav. 4) Jesus blev gjort levende igen og opstod fra de døde. Disse fire kategorier kan inddeles i yderligere overskrifter, men jeg vil her forsøge at svare på dem hver kategori for sig. Selvfølgelig vil flere argumenter gå igen i kategorierne, men det er, efter min bedste overbevisning, den mest overskuelige måde at fremstille argumenterne og modargumenterne på. Tyveri Det har siden Nytestamentlig tid været påstået, at grunden til, at Jesu grav var tom, var på grund af tyveri (Matt 28,11-15). Der har været flere teorier om hvem, der skulle have taget Jesu lig: romerne, jøderne, gravrøvere eller Jesu egne disciple. Men hvor sandsynligt er det, at Jesu lig skulle være blevet stjålet? Bibelen fortæller, at de jødiske ledere, ypperstepræsterne og farisæerne, var nervøse for, at Jesu lig skulle forsvinde. Derfor bad de Pilatus om at sætte vagter ved Jesu grav, for at Jesu disciple ikke skulle komme og tage ham, og efterfølgende påstå, at han var opstået fra de døde (Matt 27,62-66). Bibelen fortæller også, at foran graven blev der væltet en stor sten (Matt 27,60), og at denne store sten blev forseglet (Matt 27,66). Romerne og de jødiske ledere gjorde, ifølge de Bibelske tekster, hvad der stod i deres magt for at bevogte Jesu lig. Men kunne det alligevel tænkes, at liget blev stjålet? For eksempel kunne romerne, som jo stod vagt, have taget liget. Ud over det faktum at det ikke giver ret meget mening, for hvorfor skulle de gøre det, så mener Gregory Boyd også, at de romerske soldater stod inde for Jesu legeme med deres eget liv 5 (Boyd 2002,110). Bibelen selv lægger også op til, at der har været en konsekvens for de romerske soldater. Ypperstepræsterne bestak i hvert fald de romerske soldater og bad dem om at lyve, og lovede dem at de nok skulle hjælpe dem, hvis de kom i problemer: I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor (Matt 28,13-14). Det er altså usandsynligt, at de romerske soldater skulle have taget Jesu lig, både på grund af den fare de satte sig selv i, og på grund af spørgsmålet om hvorfor de skulle gøre det hvad ville de vinde ved at gøre det? Der er da heller ikke mange, som bruger denne forklaring. Langt flere bruger forklaringen, at jøderne - altså Jesu fjender - fjernede Jesu lig, og at det er derfor, graven er tom. Men er denne forklaring sandsynlig? Bibelen fortæller sine læsere, hvorfor dette dårligt kan hænge sammen. Hvis ypperstepræsterne og farisæerne - som Bibelen fortæller - gik til Pilatus for at få graven bevogtet, hvorfor skulle de så selv stjæle Jesu lig? Matt 27,62 siger, at det var dagen efter forberedelsesdagen, det vil sige om lørdagen, hvor Jesus blev korsfæstet om fredagen 6, at jøderne gik 5 Boyd nævner dette i en parentes, og jeg har ikke kunnet finde andre skriftlige kilder på, at det har forholdt sig sådan, så måske skal denne påstand tages med et vist forbehold. 6 Der skal her gøres opmærksom på den tilsyneladende uenighed mellem de synoptiske evangelier og Johannes evangeliet. De synoptiske evangelier siger, at Jesus indstiftede nadveren, da påskelammet blev slagtet: Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham [...] (DO92 Mark 14,12a tilføjet kursiv) 12

13 til Pilatus for at få et vagtmandskab stillet ved Jesu grav. Der fortælles det også som sagt, at graven bliver forseglet. Jesus har altså med stor sandsynlighed været i graven lørdag morgen, og det indikerer, ifølge Gustavsson, at: inden de forseglede graven, har de givetvis sikret sig, at den døde krop stadig lå på sin plads ellers var der jo ingen mening i at lade graven bevogte (Gustavsson 2000,147). Når nu ypperstepræsterne vidste, at Jesus var i graven, og at denne grav nu blev bevogtet, hvorfor skulle de så fjerne liget: Jesu fjender havde allerede hans legeme under kontrol og havde dermed muligheden for effektivt at standse eventuelle rygter om opstandelse (Gustavsson 2000,148). Eventuelle rygter om Jesu opstandelse var netop grunden til, at jøderne ønskede at få et vagtmandskab: Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. 64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første. (DO92 Matt 27,63-64) Hvis ypperstepræsterne vidste, at Jesu lig stadig lå i graven, da de havde sikret sig dette lørdag morgen, ville det være den mindste sag at stoppe de efterfølgende rygter om Jesu opstandelse de kunne blot have vist Jesu døde legeme frem. Da ville rygterne være stoppet med det samme. Og det samme gør sig gældende, hvis Jesu fjender, ypperstepræsterne og farisæerne, selv havde taget Jesu lig de kunne have vist ham frem, da disciplene begyndte at prædike, at han var opstået (Gustavsson 2000,148) men det gjorde de ikke, og det er det bedste bevis på, at Jesu modstandere ikke vidste, hvor kroppen var (Gustavsson 2000,148). Jesu fjender vidste ikke, hvor Jesu lig var, hvilket kan indikere, at det var nogle andre, der havde taget liget hvis teorien om tyveri skal holde stik. En af de muligheder, der er tilbage, er, at det var gravrøvere, der havde taget Jesu lig. Wright skriver: Tombs were often robbed in the ancient world, adding to grief both insult and injury (Wright 2003,688). Det var ikke unormalt, at gravsteder blev udsat for røveri, så er dette ikke en plausibel forklaring på, hvorfor Jesu lig var væk? Flere elementer spiller ind i en afvisning af dette. For det første var der, som sagt, sat et vagtmandskab op ved graven, og liget må være blevet stjålet, mens dette vagtmandskab var til stede, ud fra antagelsen om at Jesus stadig var i graven lørdag morgen og var væk søndag morgen. Det var altså ikke nogen let grav at røve. Dertil kommer en lille detalje, Johannes oplyser sine læsere om. For den tomme grav var faktisk ikke helt tom: Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der 7 og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med og tilsvarene i Matt 26,17-20 og Luk 22,7. Jesus er altså ifølge de synoptiske evangelier i live, da påskelammet slagtes. Johannes evangeliet siger derimod, at Jesus blev korsfæstet, da påskelammet blev slagtet (Joh 13,1.27;18,28;19, ). Der er altså en forskel på, hvornår Jesus blev korsfæstet ifølge de synoptiske evangelier og Johannes evangeliet. Det er ikke emnet for denne opgave, men jeg vil henvise til D.A. Carson, der mener, at der er to forklaringsmodeller for denne tilsyneladende uenighed. (Carson 1991, ) 13

14 linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. (DO92 Joh 20,6-7). Jesu legeme var altså væk, men de klæder, Jesus var blevet svøbt og begravet i (Joh 19,40), var ladt tilbage. Gustavsson kommenterer på disse ligklæder: Hvilken gravrøver ville vel tage ligklæderne af liget og folde dem pænt sammen for derefter i direkte kontakt med blod og sår at slæbe kroppen væk gennem Jerusalems forstæder? (Gustavsson 2000,149). Teksten fra Johannes evangeliet kan også forstås som om, at linnedklæderne var blevet stive af al den myrra og aloe, som Nikodemus og Josef havde salvet liget med (Joh 19,39) (Gustavsson 2000,149). I så fald bliver et røveri endnu mindre sandsynligt, for så lå ligklæderne uberørt. Wright skriver: The fact that the grave-clothes were left behind showed that the body had not been carried off, whether by foes, friends or indeed a gardener (verse 15). Their positioning, carefully described in verse 7, suggests that they had not been unwrapped, but that the body had somehow passed through them, much as, later in, it would appear and disappear through locked doors (verse 19) (Wright 2003,689). Netop ligklædernes placering var det, der, ifølge Johannes evangeliet, overbeviste den anden discipel (Johannes) om opstandelsen, så han kom til tro (Joh 20,8). Et gravrøveri er, ifølge både Wright og Gustavsson, ikke sandsynligt. Derved mener de gravrøverier i alle henseender. Men alligevel kan det vel tænkes, at Jesu disciple på en eller anden måde er kommet forbi vagterne, har brudt forseglingen, rullet stenen fra graven og derefter fjernet liget, uden at det har kunnet ses på ligklæderne? Stjal Jesu disciple Jesu lig? Matthæus fortæller jo, at rygtet om, at disciplene stjal Jesu legeme om natten, var det, der var i omløb på den tid. Så er det sandsynligt? Udover de ovennævnte problemer ved at disciplene skulle stjæle liget: vagterne, forseglingen, stenen og ligklædernes placering, så er der yderligere to indicier, der usandsynliggør, at Jesu disciple skulle have taget Jesu lig, og derefter påstå, at han var opstået fra de døde. For det første er der den forvandling, der sker med disciplene. De Nytestamentlige skrifter er hudløst ærlige om disciplenes fejl og svigt, før Jesus blev korsfæstet. Vi læser blandt andet om at alle disciplene flygter i Getsemane have (Mark 14,50). Vi hører også om hvordan Peter tre gange fornægtede Jesus, da Jesus blev forhørt (Matt 26,69-75). Også Thomas - der har fået det lidet flatterende navn tvivleren, fordi han ikke kunne tro på Jesu opstandelse, inden han selv havde rørt ved Jesu sår (Joh 20,24-29) - beretter evangelierne om. Det er ikke just en forsamling af helte, men derimod en flok bange og svigtende mennesker. Der sker dog en radikal ændring efter Jesu påståede opstandelse. De går fra at flygte til at være glade for pisk på grund af Jesu navn (ApG. 5,40-41). Flere af apostlene lider martyrdøden, deriblandt Peter. Det var utænkeligt at de ville gøre det, hvis de ikke var overbevist om Jesu opstandelse. Gustavsson skriver, at det er vanskeligt at forstå: [...] hvordan mennesker først stjæler en mishandlet og livløs krop for bagefter at bekende sig af hele deres hjerte til en løgn. (Gustavsson 2000,149). Det er tydeligvis en sand glæde over og en oprigtig tro på, at Jesus var opstået fra de 14

15 døde. Man kan dertil spørge, hvad disciplene ville vinde, ved at påstå at Jesus var opstået? For det evangelium de prædiker, vinder de intet ved selv - hverken rigdom eller anseelse. Gustavsson konkluderer: Disciplene kan ikke have stjålet kroppen (Gustavsson 2000,149). Det andet argument, for at det er usandsynligt, at disciplene har taget Jesu legeme, er, at de ikke selv forventede, at Jesus skulle opstå. Dette fortæller blandt andet beretningen om Emmausvandrerne i Luk 24. De vidste ikke, hvad de skulle mene om kvindernes påstand om, at Jesus var opstået fra de døde. For selvom Jesus havde sagt, at han skulle opstå, var det svært for dem at tro på det, og først da han åbenbarede sig for dem, kom de til tro på, at han var opstået. Thomas er et andet eksempel på, at disciplene ikke forstod, at Jesus virkelig mente, at han fysisk ville stå op af graven. Disciplene havde, som tidligere nævnt, samme verdensbillede, som vi har i dag; døde forbliver døde, de står ikke op af graven. Johannes evangeliet skriver helt eksplicit, at disciplene ikke troede på en opstandelse, før det var sket: Indtil da [da de så ligklæderne i den tomme grav] havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde (DO92 Joh 20,9). De havde brug for noget håndgribeligt: For at tro på noget så utroligt som Jesu opstandelse krævede de lige så håndfaste beviser, som vi ville gøre det i dag (Gustavsson 2000,152). Disciplene havde altså ikke selv en tro på at Jesus skulle opstå fra de døde, så hvorfor skulle de opfinde en så, i deres egne øjne, ufattelig løgn? Det rejser altså nogle spørgsmål at sige, at Jesu lig blev stjålet, enten af romerne, jøderne, gravrøvere eller Jesu egne disciple. Flere elementer taler imod: vagtmandskabet, forseglingen af graven, stenen foran graven, ligklædernes placering, disciplenes forvandling og deres manglende tro på opstandelsen, før de havde set ham eller den tomme grav. For mange er et gravrøveri af den ene eller anden art usandsynligt. Højlund mener, at sådanne forklaringsmodeller fører til store forklaringsproblemer på andre områder (Højlund 2007,244). Men hvad hvis nu der ikke var nogen, der stjal Jesu lig, men at Jesus slet ikke var død og enten ikke blev lagt i en grav eller blev lagt i graven skindød, og selv gik ud af graven? Jesus var slet ikke død Den tomme grav er også forsøgt besvaret ved at hævde, at Jesus slet ikke døde på korset. Påstanden har, klassisk set, tre forklaringsmodeller: 1) det var slet ikke Jesus, der døde på korset, 2) det var Jesus, der blev korsfæstet, men han blev taget ned fra korset, før han døde og blev ikke lagt i graven, og 3) det var Jesus, der blev korsfæstet, men han blev taget ned fra korset, inden han døde og blev lagt skindød i graven. Det er, ifølge Kurt Christensen, den toneangivende muslimske forståelse, at de [jøderne] troede, at de havde korsfæstet Jesus, men at det i virkeligheden var en anden (Christensen 2013,162). Det var altså, ifølge muslimerne, slet ikke Jesus, der blev korsfæstet, men Judas, som Gud havde fået til at ligne Jesus, der blev korsfæstet (Christensen 2013,162). Dette bygger muslimerne på et enkelt vers i Koranen: [...] og fordi de sagde: 'Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds 15

16 udsending' men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. Nej, Gud løftede ham op til sig. Gud er mægtig og vis (Sura gengivet efter Christensen 2013,162). Dette vers tolker de fleste muslimer som sagt, som, at det ikke var Jesus, men en anden, nemlig Judas, der blev korsfæstet. Jesus blev taget legemligt op til Gud før korsfæstelsen (Christensen 2013,162). En teori som denne har meget lidt at støtte sig til, for der er kun det ene vers i Koranen, der afviser at Jesus blev korsfæstet. Der er intet andet historisk belæg for en påstand som denne 7. Tilgengæld er de fleste forskere enige om, at Jesus døde ved korsfæstelsen. Habermas citerer John D. Crossan for at have sagt: That he was crucified is as sure as anything historical can ever be (Habermas 2000,108). Jesu død på korset er, ifølge Habermas, det mest sikre, der kan siges om den historiske Jesus (Habermas 2000,108). Det er dermed sagt, at der ingen grund er til at sætte spørgsmålstegn ved om Jesus blev korsfæstet. Det er så historisk, som noget kan være. Spørgsmålet må da være, om han døde på korset, og om han opstod fra de døde. Det er en muslimsk bevægelse ved navn Ahmadiyya, der er kendt for at hævde, at Jesus blev korsfæstet, men blev taget ned fra korset, før han døde, og senere døde i Kashmir (Christensen 2013,61). Dette afviser Bibelen dog flere gange. Èn af de ting, der er overraskende veldokumenteret i evangelierne, er netop at Jesu døde på korset. Der nævnes flere beviser på, at Jesus var død, da han blev taget ned fra korset. Det nævnes for det første, at det undrer Pilatus, at Jesus allerede var død efter så kort tid, så han sendte en romersk soldat ud for at se, om han virkelig var død, og denne bekræftede, at Jesus var død (Mark 15,44-45). Men inden dette skete, havde de romerske soldater set, at Jesus var død (Joh 19,33) og for at være sikre, havde de stukket et spyd i siden på ham, og der kom vand og blod ud (Joh 19,34) og, skriver Gustavsson: Hvis Jesus havde været i live, ville blodet ikke have delt sig, så det så ud som både blod og vand (Gustavsson 2000,152). Det blev altså bekræftet tre gange af romerne, at Jesus virkelig var død. Det fortælles desuden, at det var Jesu venner, der tog ham ned fra korset, viklede linnedklæderne omkring ham, salvede ham og lagde ham i graven (Joh 19,38-42), og man kan næppe forestille sig, at vennerne ikke har kontrolleret en ekstra gang, om Jesus skulle være i live. Det har han nok ikke været, for de vælger jo at lægge ham i graven. Det blev af både fjender og venner fastslået, at Jesus var død, da han blev taget ned af korset. Denne Nytestamentlige påstand taler kraftigt imod både Ahmadiyya bevægelsen og de, som hævder, at Jesus blot var skindød og derefter senere går ud af graven selv. Der er også et andet indicium, som usandsynliggør, at Jesus blot var skindød og senere selv gik ud af graven. Der blev som sagt væltet en stor sten foran graven, og Gustavsson spørger: Hvordan skulle 7 Christensen nævner desuden, at der er flere mærkværdigheder i forbindelse med den nævnte tekst. (Christensen 2013,162), og han rejser spørgsmålet om, hvorfor jøderne skulle sige, at de havde dræbt Messias. De dræbte ham jo netop fordi, de ikke troede, han var Messias (Christensen 2013,162). 16

17 Jesus, såret og mishandlet som han var, have klaret helt alene at fjerne stenen, så han kunne komme ud? (Gustavsson 2000,153). Og hvis Jesus havde vist sig for sine disciple få dage efter, så ville han, ifølge Habermas, ikke have været et genopstået menneske i disciplenes øjne, men blot have været i live: He would have been alive (barely) but not raised! (Habermas, 2000,108). Der er ingen gode historiske grunde til at sige, at Jesus ikke var rigtigt død, og heller ingen grunde til at sige, at han ikke blev lagt i graven. Kunne man så tænke sig, at de, der kom til graven, tog fejl? Måske var de gået til en forkert grav? Den tomme grav var ikke Jesu grav Det er desuden blevet foreslået, som jeg har været inde på 8, at den grav kvinderne kom til, ikke var Jesu grav. Når de derfor går tilbage til disciplene og fortæller om en tom grav, er det ikke på grund af, at Jesus er opstået, men, hvis man kan udtrykke det sådan, på grund af dårlig stedsans. Der er flere Bibelske beretninger, der taler imod en sådan tolkning. For det første fortæller de synoptiske evangelier alle sammen, at kvinderne så graven, hvor Jesus blev lagt (Matt 27,61; Mark 15,47; Luk 23,55). Det skulle være mærkeligt hvis de på et par dage, eller kun en enkelt dag, skulle have glemt, hvor den mester, de havde fulgt, blev begravet. Det fortælles i Johannes evangeliet, at efter kvinderne havde set den tomme grav, løber de tilbage til disciplene, og to disciple (Simon Peter og Johannes) løber ud for at se graven. De finder den også tom og de kommer til tro (Joh 20,1-10). Den tomme grav bliver bevidnet ved to forskellige lejligheder af Jesus venner. Et andet argument for at det vitterlig var Jesu grav, der nu søndag morgen var tom, kommer Craig med. I Matt 28,11-15 berettes det, at jøderne bad de romerske soldater om at lyve og sige, at disciplene havde taget Jesu lig. Craig ræssonerer: Think about that. The disciples stole away his body. The Jewish polemic did not deny the empty tomb but instead entangled itself in a hopeless series of absurdities trying to explain it away. In other words, the Jewish claim that the disciples stole the body presupposes that the body was missing (Craig 2008,369). Det er svært at tænke sig, at de jødiske ledere ikke har fået bekræftet, at graven var tom, inden de begyndte på deres løgne. Kroppen var forsvundet fra graven både ifølge Jesu venner, fjender og de romerske soldater. De romerske soldater, der holdt vagt, må jo også have vidst, at graven var tom. Craig nævner en alternativ udgave af teorien om den forkerte grav (Craig 2008, ). Denne forklaring går ud på, at kvinderne ganske vist så, hvor Josef fra Arimatæa lagde Jesu lig, men gik derefter hjem. Josef flyttede efterfølgende Jesu lig fra sin egen grav, hvor Jesus var blevet lagt på grund af, at det var blevet sent om aftenen (Matt 27,57-60), til de kriminelles gravplads. Da kvinderne kom tilbage, var det rigtigt nok Josefs grav, de kom til, men Jesus var blevet flyttet. Mange ting taler imod denne teori, og ifølge Craig er der heller ikke 8 Blandet andet Kirsopp Lakes tolkning af Mark 16,1-8 17

18 nogen forskere, der forsvarer denne teori længere (Craig 2008,376). Et enkelt godt argument imod denne teori er, at Jesu lig med stor sandsynlighed var i graven lørdag morgen, da jøderne kom med vagtmandskabet. Hvis Jesu lig blev flyttet efter at vagtmandskabet var kommet til, ville både soldaterne og jøderne vide hvor han var blevet lagt, da de ville have holdt vagt ved Jesu nye grav og ikke ved Josefs grav. Argumentet er altså igen, at jøderne ikke vidste, hvad der var sket med Jesu lig. Kvinderne var kommet til den rigtige grav, og den grav var tom. Hvilke forklaringsmodeller er der tilbage på, at Jesu grav var tom? Dette var de mest almindelige naturalistiske forklaringer på, hvorfor Jesu grav var tom. Men der er én tilbage, der efter bedste skøn er den, der hænger bedst sammen: Jesus grav var tom, fordi Jesus var opstået fra de døde. Konklusion: Jesus opstod fra de døde. De tre ovenstående naturalistiske forklaringskategorier møder altså nye problemstillinger. Forklaringen på Jesu tomme grav er, ifølge Gustavsson, helt oplagt, når de ovenstående forklaringer ikke holder vand: Vi står så tilbage med disciplenes forklaring: Kroppen er væk, fordi Gud har oprejst Jesus fra de døde. Det stemmer med de oplysninger, vi har. Graven var tom, og kun ligklæderne var tilbage, selv om graven var forseglet og bevogtet. Ingen kunne fremvise den døde krop (Gustavsson 2000,149). Dog er Jesu tomme grav, ifølge Wright, ikke i sig selv tilstrækkelig til at sige, at Jesus var blevet oprejst fra de døde. Kun når den tomme grav lægges sammen med disciplenes møder med Jesus efter hans død, bliver det til et argument for, at Jesus er opstået fra de døde (Wright 2003,686). Den tomme grav er kun et indicium på, at Jesus er opstået, men Jesu opstandelse er den, ifølge Craig, bedste hypotese for, hvorfor Jesu legeme ikke længere var i graven. Når Craig gennemgår de forskellige forklaringsmuligheder for, hvorfor Jesu grav er tom, bruger han C. Behan McCullaghs kriterier/punkter til justifying historical hypotheses 9. Der er syv kriterier til at teste, om en historisk hypotese er holdbar. Ved hjælp af disse syv kriterier gennemgår Craig tanken om, at Jesu lig skulle være blevet stjålet (Craig 2008, ), at Jesus ikke var rigtig død, inden han blev taget ned fra korset (Craig 2008, ), og at kvinderne kom til den forkerte grav (Craig 2008, ). Efter at have gennemgået disse tre forklaringer, konkluderer Craig: We have seen that multiple lines of historical evidence indicate that Jesus' tomb was found empty on Sunday morning by a group of women followers. Furthermore, no convincing natural explanation is available to account for this fact. This alone might prompt us to believe that the resurrection of Jesus is the best explanation. (Craig 2008,377 tilføjet kursivering). Jesu opstandelse, som forklaring på den tomme grav, er altså bedst ifølge Craig, og hvis man hertil lægger de andre argumenter for, at Jesus er opstået, så kommer Jesu opstandelse som forklaring til at stå endnu bedre. Det gælder argumenter som møderne med den opstandne Jesus, forvandlingen hos Jesu disciple fra bange og tvivlende til at være rede til at ofre deres liv for troen 9 Craigs gennemgang af disse kriterier findes i Reasonable Faith (Craig 2008, ) 18

19 på, at Jesus var blevet gjort levende igen. Ydermere kan det indvendes, at det er usandsynligt, at evangeliernes beretninger om Jesu opstandelse skulle være fabrikeret af evangelisterne. N. T. Wright gør flere overraskende fund i de evangeliske beretninger om Jesu opstandelse, hvis disse skulle være opfundet af evangelisterne (Wright 2003, ). Det drejer sig både, om dele de inddrager, og fraværet af dele man kunne have forventet. For det første er der ingen eller ganske få referencer til Det Gamle Testamente i opstandelsesberetningerne, der jo ellers er en stor del af igennem evangelierne. For det andet finder Wright fraværet af håbet om liv efter døden besynderligt. Beretningerne er kun fokuseret på det dennesidige, slet ikke det hinsidige. For det tredje undrer det billede, der tegnes af Jesus i beretningerne, om hans møder med disciplene, Wright. Jesus skildres som menneske, ikke med en særlig glød, som i beretningerne om forklarelsen på bjerget (Mark 9,1-13 med paralleller), med glorie eller lignende. Jesus er et menneske. Wright forestiller sig, at der havde været mere synlig guddommelighed over Jesus, hvis disciplene havde opfundet historierne, om deres møder med Jesus. For det fjerde er der kvinderne, som i alle fire evangelier er dem, der finder den tomme grav. Det undrer også Craig, som konkluderer: The Fact that women, whose testimony was deemed worthless, are the chief witnesses to the fact of the empty tomb can only be plausibly explained if, like it or not, they actually were the discoveres of the empty tomb (Craig 2008,368). Hvis evangelisterne selv havde konstrueret Jesu opstandelse, havde de med stor sikkerhed ladet det være gode troværdige mænd, der havde fundet den tomme grav. For Craig er det yderligere et argument for, at evangelisterne ikke selv har digtet beretningerne om opstandelsen, men blot fortæller det, som det skete, at der ikke er nogen beretninger om opstandelsen. Selve opstandelsen er slet ikke bevidnet, som det senere er gjort i det falske Peters evangelium. Dette er et argument, ifølge Craig, for, at evangelisterne ikke selv har konstrueret beretningerne, men må tages som troværdige historiske tekster (Craig 2008,371). Oven på disse argumenter, vil det være god forskning, at konkludere, hvis vores naturalistiske verdensbillede kan lægges til side, at Jesus er opstået fra de døde, og at den tomme grav er et godt indicium herpå! 19

20 Abstract In this assignment I focus on Jesus' empty tomb as evidence for the resurrection of Jesus after his crucifixion. Many reasons have been given to why the tomb was found empty, and I seek to find the least unlikely. In the beginning of the paper, I give account for Rudolf Bultmanns understanding of a spiritual/metaphorical resurrection, and I state that an understanding like that is not plausible. Therefore the resurrection of Jesus has to be understood as a physical/historical resurrection. I argue then against the posture, that the empty tomb can be used as a demonstrably sound argument. It is not possible because of the premises, which has to be met before the argumentation of the empty tomb can be used as an apologetic argument. The argument is an informal argument, not a formal one. I give account for four frequent explanations to why the tomb of Jesus was found empty: 1) Theft: Some claim that Jesus' friends, enemy s or just grave robbers stole the dead body of Jesus while he was in the tomb for two days. 2) Jesus wasn't dead: Others give the explanation to the empty tomb that Jesus didn't die on the cross, either because it wasn't Jesus who was crucified or because he wasn't dead when he was taken down from the cross. 3) The empty tomb was not the tomb of Jesus: Others again finds that the empty tomb can't be the tomb of Jesus, and the reason why it was claimed was because the women went to the wrong grave or that the dead body of Jesus had been moved before the women came to the grave. I look at these explanations and argue for the conclusive explanation: Jesus' tomb was found empty because: Jesus died, was laid in the tomb but rose again on the third day, as the Bible teaches. When people give other reasons to the empty tomb, and denies the resurrection of Jesus it is not because of the historical facts, but because of their worldview. 20

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Er Hytten (The Shack) en kristen bog?

Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Bogen Hytten eller The Shack af William Paul Young er blevet en bestseller i særklasse, da den i dag er solgt i flere millioner eksemplarer. Jeg blev spurgt af oversætteren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere