Puritanernes apokalyptiske verdensbillede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Puritanernes apokalyptiske verdensbillede"

Transkript

1 Puritanernes apokalyptiske verdensbillede Den engelske religiøse bevægelse, puritanerne havde sit udspring i England i 1570'erne. De var baseret på den protestantiske tolkning af biblen og levede efter en ganske streng fortolkning af samme. De mente at den reformation der var foregået af den engelske kirke ikke havde været radikal nok, og deres bevægelse arbejdede for at fjerne, hvad de mente var de sidste dele af den tidligere forbindelse til den katolske kirke. På grund af denne konflikt var der flere grupperinger inden for bevægelsen, der mente at det var bedre hvis de forlod England helt og rejse væk for at leve efter deres egen overbevisning, om hvordan den rigtige puritanske kirke skulle være. I udvandrede mere end puritanere fra England og rejste til Nordamerika for at søge deres lykke der. Deres motiver varierede, men fælles for dem alle var, deres stærke tro på Guds plan for menneskeheden. Hvad fik denne gruppe af stærkt troende mennesker til at rive hele tilværelsen op med roden og begive sig ud på en farefuld færd over Atlanterhavet, for at slå sig ned i et land de ikke kendte? Hvad var deres motiver for dette? Hvilken rolle spiller deres forestilling om den kommende apokalypse i hele deres tilværelse? Eksamensspørgsmålet lyder: Der ønskes en redegørelse for puritanernes apokalyptiske verdensbillede - det vil jeg besvare efter bedste formåen i den følgende opgave. Jeg vil bruge forskelligt litteratur for at belyse de forskellige dele af opgaven. Af primære kilder som jeg har brugt, er selvfølgelig biblen 1. For at kunne besvare et spørgsmål om en gruppe, hvor hele deres tilværelse er baseret på tolkning af biblen, er den nødvendig. Jeg har brugt Richard Bauckhams bog The Theology of the book of Revelation til at give en grundig indførelse i hvordan det sidste kapitel af menneskehedens historie, Johannes Åbenbaring skal tolkes. Den giver ikke puritanernes tolkning, men en gennemgang af den Lutheranske tolkning som er tæt nok på. Min anden primære kilde, er John Winthrops prædiken A Modell of Christian Charity, som han afholdt om bord på skibet Arrabella i 1630 undervejs til New England. Avihu Zakais Exile and Kingdom giver en udførlig introduktion af den puritanske tankegang. Perry Millers Errand into the Wilderness og The Puritans giver ligeledes en god gennemgang af det puritanske samfund. (Fuld liste findes på sidste side af opgaven) 1 Jeg har brugt den version, der findes på biblen.dk, som er den seneste danske oversættelse. Autoriseret af Det Danske Bibelselskab. Bibelske citater kommer alle derfra. Side 1 af 12

2 Ved at bruge disse kilder, monografier og artikler og holde oplysningerne op imod hinanden, har jeg fundet de informationer jeg skulle bruge for at kunne besvare spørgsmålet. Jeg har bevist sorteret meget i informationerne. Store dele af bøgerne og informationerne om puritanerne er ikke kommet med i opgaven, da mit fokus ikke ligger på andet end deres apokalyptiske tankegang. Jeg har ikke brugt nogle fancy teorier udover almindelig sund fornuft i min tilgang. Jeg har sammenholdt deres udtalelser med citater fra biblen og prøvet at sætte mig ind i deres tankegang med det formål at nå frem til en forståelse af hvilken rolle apokalypsen har haft i deres livsindstilling. For at kunne forstå deres radikalt anderledes tankegang i forhold til vores nuværende sekulariserede verdensbillede, vil jeg først forklare deres måde at tolke biblen og de resultater det giver. Resultatet af det bliver, at vi er nødt til at forstå hvad der får puritanerne til at forlade England til fordel for New England. Overvejelserne bag, hvad de skulle lave i den nye verden og hvorfor deres nyskabte samfund er radikalt anderledes forklares. Alt sammen bindes op på tolkning af biblen og flere citater vil understrege deres apokalyptiske tankegang. God læselyst Side 2 af 12

3 Den protestantiske religiøse bevægelse puritanerne, havde et verdensbillede der var domineret af deres forventning om den nært forestående apokalypse. Deres liv var indrettet i forhold til dette og deres måde at opfatte verden på, var baseret primært på en radikal tolkning af Johannes Åbenbaring. For at forstå deres måde at tænke på, er det vigtigt at man hele tiden husker, at de var af den overbevisning, at verdens ende var nært forestående. Denne frygt/forventning om, at de levede på lånt tid, dominerede hele deres samfund og den måde de tænkte på og opfattede verdenen. Fra allegorisk tolkning til bogstavelig tolkning Med reformationen som den primære drivkraft, skete der en revolution inden for læsning af biblen. I stedet for at bruge den katolske tolkning, hvor menneskets historie (profan) og den guddommelige historie (sakral) er to fuldstændigt adskilte ting, begyndte protestanterne nu at læse biblen bogstaveligt og de begyndte at inddrage den menneskelige historie i tolkningen af biblen. I begyndelsen var reformationens angreb på den katolske kirke baseret på argumenter ud fra læsning af biblen. Med tiden, blev både Luther og Calvin overbevist om, at menneskehedens historie gav dem ret i deres argumenter 2. Den menneskelige historie blev inddraget i kampen, og tolkningen af biblen kom til at indeholde mange elementer, fra den profane historie. Dette var den store revolutionære del af reformationen, for tidligere blev den sakrale og profane historie aldrig blandet. Dette resulterede i, at den profane historie nu var blevet skueplads i kampen mellem Gud og djævelen og med et, kunne de protestantiske historieskrivere projektere profan historie op på sakral historie. Det var blevet muligt at tolke de to historiere i forhold til hinanden 3. Denne tolkning blev revolutionerende, for på den måde havde menneskeheden en rolle at spille, vi mennesker var ikke kun marionetter der ventede på at den himmelske kamp skulle overstås og verdens ende ville komme. Vi kunne påvirke det og vi havde en pligt til at deltage i kampen, med det formål at sikre at historien kom til at udspille sig på den måde, der var blevet bestemt via det guddommelige forsyn. Protestantiske teologer var af den overbevisning, at i én del af kampen kom menneskeheden ikke til at spille en rolle, men i en anden del af kampen havde vi hovedrollen, nemlig at bekæmpe satans rige på jorden hvor vi kunne. 2 Zakai, side 17 nederst. 3 Ibid, side 19 midt. Side 3 af 12

4 Denne model kan bruges til at beskrive lidt af hvordan tankegangen var hos puritanerne. Der er to planer hvorpå historien udspiller sig. Det profane plan hvor mennesket befinder sig og hvor vores historie udspiller sig, følgende vores normale tidsopfattelse. Der er det sakrale plan, hvor kampen mellem Gud og Satan udspiller sig. Denne kamp følger vores lineære tidsopfattelse, men opererer med en anden målestok. Hvad der i bibelsk/sakral historie udspiller sig på relativ kort tid, som i Johannes Åbenbaring, kan sagtens tage flere hundrede år i menneskelig tid. Kampen der beskrives i Johannes Åbenbaring udspiller sig samtidig på det profane plan, men det er ikke en spejling der foregår. Hvad der kan være en direkte kamp i himlen, kan udspille sig i symbolform på det profane niveau. Det to forskellige tidslinjer arbejder hen imod det samme mål, apokalypsen. Tanken er, at jo tættere man kommer mod den sidste tid, jo mere vil Guds plan åbenbare sig for de involverede parter. Puritanernes tolkning af deres tid som værende den sidste periode inden apokalypsen, gjorde at deres mål var at sikre at alt kom til at slutte som planlagt. Denne dobbelte tolkning af historiske begivenheder og begivenheder i Johannes Åbenbaring, gør at den engelske teolog John Bale overførte kampen mellem Gud og Satan til en direkte kamp på jorden. Han brugte i stedet de to kirker, den i hans øjne sande protestantiske kirke mod den falske katolske kirke, Satans kirke. Ved på denne måde at tolke kampen mellem Gud og Satan som en kamp på jorden, gjorde Bale det muligt for protestanter at tolke virkelig begivenheder som en del af kampen. Den ellers tidligere symbolske Johannes Åbenbaring, var nu blevet konkret. For at sikre sig at man havde tolket Johannes Åbenbaring korrekt, ledte man efter beviser på, at den engelske kirke var den sande kirke. Simpel model af puritansk apokalyptisk tolkning af historiens gang By identifying the Sack of Rome by the armies of Charles V in 1527 with the destruction of Babylon the Great (Rev ), the Turk's invasion of Europe with Gog and Magog (rev. 20) and the Papacy with Antichrist, Luther unmistakably was able to place the Reformation in the final years of history 5 Det uundgåelige resultat var, at både den profane og sakrale historie havde en ende, nemlig den slutning, som var blevet vist af Gud til mennesket og nedskrevet som Johannes Åbenbaring. 4 (rev. 18 / 20 ) er den engelske oversættelse af Johannes Åbenbaring, så der henvises til Åbenbaring kapitel 18 og 20 5 Zakai, side 21 midt Side 4 af 12

5 Historien blev apokalyptisk, da det endelige mål var opgøret mellem Gud og djævelen. Med denne nye tolkning af sakral og profan historie, skete der et kraftigt opsving i de reformerte lande. Den protestantiske tolkning af de to historier fik en meget mere nationalistisk dimension, så det blev tydeligt inden for hvert af de reformerte lande, hvilken rolle de havde spillet i kampen mod den katolske kirke, satans kirke. Inden for den engelske kirke blev dette fokus meget intenst og der voksede en forventning frem om, at tolkning af kilder, biblen og historiske begivenheder ville afsløre betydningen af England i henhold til det guddommelige forsyns historie. Igennem en meget sofistikeret tolkning af den engelske historie 6, blev det slået fast af engelske reformatorer og protestantiske historikere, at den engelske protestantiske kirke faktisk var den kirke som Jesus havde indstiftet. De engelske protestantiske historikere og teologer, John Bale, John Foxe og Thomas Brightman var hovedeksponenterne af denne nye tolkning af den engelske kirkes historie. Igennem deres tolkning og beskrivelser, byggede puritanerne og protestanterne den opfattelse at den engelske kirke var den sande. Puritanerne gik dog endnu videre og mente, at den puritanske retningen inden for den engelske kirke var den helt rigtige. Derfor blev de bestyrket i deres tro på, at deres mission og kamp mod resten af både den protestantiske-, calvinske- og katolske kirke var den sande kamp. Den katolske kirke derfor virkelig var en stor løgn, baseret på Satans værk. Denne tolkning skulle blive en hovedbestanddel i den puritanske bevægelse. 7 Thomas Brightman satte for alvor skub i den puritanske bevægelse, ved igennem sit arbejde, at prøve at identificere de 7 kirker i apokalypsen 8, med faktiske kirker i datidens verden. Et arbejde der var fint indtil han skulle beskrive den 6. kirke, Filadelfia 9, som er den sande kirke, den ædruelige kirke. Denne kirke forbandt Brightman ikke med den engelske kirke. I stedet koblede Brightman den engelske kirke til den 7. kirke Laodikea, der er lunken, som ikke var stærk i sin tro. Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 10 Denne trussel fra Guds side, om at udspy kirken og yderligere formaninger om at kirken skulle omvende sig og iføre sig hvide klæder, blev taget meget alvorligt af den puritanske bevægelse. Den engelske kirke blev af Brightman desakraliseret og puritanerne blev bedt om at gøre store ofre. De 6 Ibid side 26 7 Ibid side Johannes Åbenbaring kap 1, vers 20 9 Jeg bruger den danske oversættelse af de bibelske navne i henhold til den autoriserede oversættelse af biblen fra Johannes Åbenbaring, kap 3: vers Side 5 af 12

6 ofre som kirken, Laodikea, bliver bedt om at foretage, er ganske voldsomme. Kirken bliver bedt om at iføre sig hvide klæder, en handling der er forbundet med martyrdom. 11 Brightman sørger med et for, at dømme puritanerne til at handle drastisk for at kunne håbe at opnå frelse og en plads ved Guds trone 12. Den puritanske bevægelse befandt sig nu i et dilemma, for ved Brightmans tolkning, var de nu gået fra at befinde sig i landet med den sande kirke, til at befinde sig i en situation, hvor de befandt sig i landet hvor kirken fra Laodikea var den dominerende og kunne se frem til Guds vrede. Denne tankegang var medvirkende til, at puritanerne begyndte at se efter andre steder at opholde sig. Holland blev i starten brugt som et refugium for en lille gruppe men puritanerne befandt sig ikke godt der. Tanken om migration til Amerika blev mere dominerende hos puritanerne. Genesis & Exodus migration Der er to forskellige begrundelser hvorfor puritanerne skulle forlade England og Holland, og begive sig ud på færden til Amerika. Begrundelsen er baseret på første- (eng: Genesis) og anden- (eng: Exodus) Mosebog. Første Mosebog er en fredelig migration baseret på Gud løfte til det udvalgte folk, at han vil udpege et land til dem, og forventningen om at sprede det gode budskab. Anden Mosebog er historien om Israels løsladelse fra Egyptisk tilfangetagelse og vandringen igennem ørkenen, for til sidst at nå til det udvalgte land. Denne migration er baseret på et syndefuldt liv og et opgør med korrupt tankegang 13. Den religiøse begrundelse for puritanerne spiller en afgørende rolle for alt hvad de foretog sig. Beslutningen om at rykke alt op med rod og iværksætte en migration til Terra Incocnita 14, krævede nogle stærke argumenter. At flytte hele tilværelsen over et ocean, via en meget farlig sørejse, og derefter slå sig ned i et område der stort set intet vides om, kræver overbevisning. Puritanerne kiggede i biblen og mod deres præster for at finde de argumenter der kunne overbevise dem. Den første protestantiske migration til Virginia i årene omkring 1607 var baseret på en Genesis type, med det formål at sprede det gode budskab og samtidig tjene penge. Virginia migrationen havde ikke det samme religiøse mål som den senere, og større, migration til New England. Virginiaprotestanterne havde ikke de samme mål og forhåbninger til fremtiden og derfor ikke samme apokalyptiske verdensbillede som den senere migration til New England 15. Den puritanske migration til New England var baseret på Exodus migration, samtidig var den også en migration baseret på dele af Johannes Åbenbaring. 11 Ibid, kap 7: Richard Bauckham, side 77 midt 13 Zakai, side 9 14 Ukendt land, Zakai side The Puritans, side Side 6 af 12

7 Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage Men kvinden fik givet den store ørns to vinger, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted; dér fik hun sin føde én tid og to tider og en halv tid i sikkerhed for slangen. 17 Den puritanske bevægelse så sig selv foretage en Exodus migration, ud af det fangeskab som de befandt sig i under den katolske kirke og den lunke engelske kirke. Hvor det har været mere svært at finde folk til den første bølge af immigration, tror jeg at det var lettere, at overtale folk til den anden bølge. Det var stadigvæk en yderst farlig rejse, og der var ingen der rejste med det formål, at forvente en let tid når de ankom til New England. Puritanerne så, at den første bølge til Virginia var lykkedes, derfor forstiller jeg mig at argumentet: at det er lykkedes før, er blevet brugt selvom det ikke nævnes i kilderne. New England migrationen der primært skete i årene omkring 1630 var baseret på tankegangen om, at det puritanske trossamfund var Guds udvalgte folk. Denne overbevisning gjorde at deres rolle i historien var yderst vigtig. De skulle spille en hovedrolle i forarbejdet og udførslen af Guds sidste vilje, nemlig skabelsen af 1000Årsriget og Jesus anden genkomst. For at undgå at blive straffet sammen med den engelske kirke, var det bydende nødvendigt at puritanerne forlod England. De skulle dels undgå straf og dels skulle de opbygge et mønstersamfund baseret på kirkelige love. Dette samfund skulle fungere som et refugium for puritanerne og ligeledes som et lysende eksempel på hvordan fremtiden kom til at se ud, når Gud lod sin vilje ske. Citty vpon a Hill Under rejsen fra England til New England i 1630, om bord på det prægtige skib Arrabella, blev dette samfund beskrevet i en prædiken af John Winthrop. Winthrop gjorde meget ud af at understrege at de folk om bord ikke var taget over havet med det formål at blive velhavende eller for at leve et behageligt tilbagetrukket liv. De havde en mission og det var hans store ønske, at omverdenen ville bruge New England kolonien 18 som inspiration for hvordan et mønstersamfund skulle startes og eksekveres. Den måde hvorpå Winthrop havde tænkt sig at samfundet skulle indrettes, er radikalt anderledes i forhold til i dag. 16 Johannes Åbenbaring, kap 12: vers 6 17 Ibid, kap 12: vers Det gamle engelske ord Plantacion, her oversat som koloni, men kan også betyde bosættelse. Det skal ikke forstås som en plantage i dansk forstand. Side 7 af 12

8 Man havde en forpligtelse overfor sine medborgere, til at hjælpe dem hvis de havde brug for det og være selvopofrende, for dermed sætte fællesskabet over det enkelte individ. Det var vigtigere at missionen lykkedes end at den enkelte lykkedes. Fællesskabet kom før alt. For at understrege dette indgik man en pagt med den kirke man tilhørte og denne pagt var mindst ligeså ubrydelig og vigtig som ægteskabet man indgik med sin ægtefælle. Pagten man indgik var ikke blot med kirken men var også en pagt indstiftet mellem den enkelte borger og Gud. Derfor hvis man brød pagten og ikke arbejdede for fællesskabets bedste, så var det ikke kun en selv der blev udsat for straf, men alle personer. Truslen om guddommelig straf har været en ordentlig motivationsfaktor. I sin prædiken brugte Winthrop en beskrivelse af hvordan dette samfund skulle være, som blev kendetegnende for hele den puritanske mission i New England. Winthrop fortalte om hvordan samfundet skulle ende op med at blive en Citty vpon a Hill 19 Denne betegnelse er utroligt rammende for deres tankegang, for betegnelsen bruges også om Jerusalem i Israel, der er geografisk placeret på en bakke. Den religiøse sammenligning af deres nye samfund og referencen til det nye testamente var noget som alle puritanerne ville forstå med det samme. Den tydelige reference til det faktiske Jerusalem er ikke det eneste. Jesus gav en bjergprædiken og der i beskrev han ganske tydeligt et mønstersamfund. Det var dette som puritanerne skulle stræbe efter: I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. 20 Deres mission var meget hellig og belønningen for succes var stor, men muligheden for at fejle endnu større. At de var overbevist om at de ikke ville fejle, var der en god grund til, som jeg kommer ind på senere. Deres mission i New England var at grundlægge et mønstersamfund, som skulle være et nyt Jerusalem, en ny ledestjerne for alle protestanter. Deres mission var altså baseret på et stærkt religiøst grundlag, et grundlag med rødder i både profan historie, baseret på den historiske by Jerusalem og alle beretningerne fra da Jesus gik på jorden. Samtidig er deres beretning bygget på det gamle testamente og fortællingen om hvordan Israel blev sat fri og ved hjælp af guddommelig forsyn og hjælp blev ledt igennem deres ørkenvandring, for til sidst at ende op med et perfekt samfund i nationen Israel (Exodus udvandring). Samtidig var denne beretning om et nyt 19 The Puritans, side A modell of Christian Charity 20 Matthæusevangeliet, kap 5:13-16 Side 8 af 12

9 Jerusalem baseret på den sidste del af Johannes Åbenbaring, hvor efter kampen mellem det gode og det onde er overstået og Gud har sejret. Med den sejr ville himmerriget blive etableret på jorden og Gud ville bo samme med menneskeheden, i den nye guddommelige stad, det nye Jerusalem. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem 21 Grunden til at puritanerne var overbeviste om, at deres mission ikke kunne slå fejl, var en urokkelig tro på, at de var guds udvalgte folk. De mente at deres mission på jorden var, at udleve Guds vilje. Med Thomas Brightmans desakralisering af England, så tolkede puritanerne sig som værende Guds udvalgte folk og de havde en mission. De var nødt til at forlade det syndige, korrumperede og desakraliserede England. Igennem historien er både det hellige udvalgte folk og det hellige land, skiftet fra folkeslag til folkeslag og fra område til område. Fra at være startet i mellemøsten og med jøderne som udvalgt, så skiftede det til det romerske imperium og den katolske kirke og pavedømmet som det udvalgte folk. Videre til England/Tyskland med Luther og protestanterne og med puritanernes tolkning var det nu skiftet fra Europa til Amerika. De baserede blandt andet, denne tolkning på læsningen af Johannes Åbenbaring kap 12 vers 6 og 14 (tidligere citeret). De så dem selv som beretningen om kvindens flugt ud i ørkenen, hvor hun skulle gemme sig mens kampen om jorden og himlen rasede. Der skulle hun forberede det nye Jerusalem og forberede det til at Gud kunne tage bolig der, samt de velsignede og frelse kunne søge tilflugt i deres refugium. Den puritanske mission var altså af yderste vigtighed, den var beskrevet i guddommelig forsyn igennem biblen og deres del var den vigtigste af alle, for de skulle forberede resten af historiens sidste hvilested. Denne overbevisning passer fint med den model tidligere beskrevet, for puritanerne mente, at alt arbejdede henimod den kommende apokalypse og, at deres rolle var beskrevet og var den sidste og vigtigste 22. Med deres mission ville de to tidslinjer endelig mødes og den guddommelige, sakrale historie ville blive et med den profane. Dermed sagt, der var ingen der sagde at deres mission ville være nem. Ifølge biblen ville kvinden flygte ud i ørkenen og det kunne puritanerne også se frem til. De ville skulle igennem en ørkenvandring magen til, eller værre, end den som Israel havde været igennem. Det kan godt være, at der stod i teksten at Gud ville sørge for mad til puritanerne mens de gemte sig, men det betyder 21 Johannes Åbenbaring, kap: 21, vers Zakai, side 145 Side 9 af 12

10 ikke at de ikke skulle arbejde for det. Deres mentale ørkenvandring ville byde dem på mange udfordringer og det var ikke sikkert, at alle ville komme sikkert frem, eller at dem som tog afsted som de første ville komme til at se enden. Som sagt, så foregår den sakrale tidslinje ikke med samme interval som den profane. De 1260 dage som beskrives i Johannes Åbenbaring kap 12:6, skulle ikke tages bogstaveligt. Dette kan ses tydeligt i anden del af citatet tidligere, hvor der beskrives én tid og to tider og en halv tid 23 hvilket er en temmelig vag beskrivelse af hvor lang tid de skulle være der. Det var altså vigtigt, at deres samfund var velfunderet og at alle var med på deres mission. En ordentlig etablering af New England kolonien var essentiel, og ligeså vigtigt var det, at de levede op til alle deres forpligtelser over for hinanden og Gud. Deres samfund var baseret på en klassisk filosofi, nemlig Aristoteles tanke om samfundet som en organisme. For at den kan eksistere og forblive rask, så er det vigtigt at alle dele af organismen deltager og holder sig til dydens sti. Der ligger også ideen om, at visse dele af organismen er vigtigere end andre og at folk skal holde deres plads i samfundet. Dette brugte John Winthrop også, når han som det første i sin tale, skriver: God almightie in his most holy and wise providence hath soe disposed of the Condicion of mankinde, as in all times some must be rich some poore, some highe and eminent in power and dignitie; others meane and in subieccion. 24 Det samfund som puritanerne tog over for at skabe, var ikke et demokratisk samfund, med respekt for menneskerettigheder eller religionsfrihed. Det var det stik modsatte, idet det var et teokratisk samfund, der brugte alle midler for at holde folk i skak. Puritanerne gik ikke af vejen for at hænge folk med anden religiøs overbevisning end dem selv. Deres indstilling til livet og til hvordan man skulle forholde sig i forhold til hinanden, har været ganske nødvendigt. Det var ikke muligt at hente hjælp, der var ikke nogen stat til at hjælpe hvis et samfund havde problemer med fødevareforsyningen. Derfor var det af yderste vigtighed at folk forstod alvoren i situationen og arbejdede alt hvad de kunne. Det puritanske samfund var det modsatte af hvad Thomas Jefferson senere skulle mene, at den stat der regerer mindst, regerer bedst. Det puritanske samfund blandede sig i alt hvad der foregik, for alt var af vigtighed for samfundet. Hvis ikke nogen ville arbejde eller indordne sig under de regler der var, så blev de tvunget. Ville de stadigvæk ikke, så var de frit stillet og kunne rejse med det samme. Samfundet var et diktatur, et 23 Johannes Åbenbaring, kap 12:14 24 The Puritans, side A modell of Christian Charity Side 10 af 12

11 diktatur baseret på Guds indstiftede vilje og et samfund regeret af en lille gruppe religiøse ledere. 25 Da puritanerne mente at, hver enkelt stod til ansvar over for Gud på Dommens dag, var der stadigvæk en forventning om sammenhold. Dem der rejse over atlanten havde svoret en ed, på at de ville arbejde og indordne sig i det samfund. Den Ed havde de svoret overfor samfundet men i endnu højere grad havde de svoret den over for Gud. Så et brud på det løfte, var en direkte løgn overfor Gud. Når Winthrop prædiker at de er på vej til...of the good land whether wee are goeing 26 så bygger det på en forventning, om at det land de er på vej til, the good land faktisk er det land som de er blevet lovet, canaans land. Sammenligningen med Israel har helt sikkert resulteret i en forventning om, at det er et bedre land end det de forlod. Det land de kom over til, det var ikke canaans land, det flød ikke med mælk og honning 27. Selvfølgelig var puritanerne klar over, at de skulle arbejde meget hårdt, men de efterfølgende generationer kom til at tvivle på missionen og rykkede længere ind på det amerikanske kontinent og fortsatte deres arbejde der. Konklusion Puritanernes indstilling til livet og hvordan verdenen skulle indrettes blev i den grad influeret af deres tolkning af biblen. Deres konstante fokus på deres mission og tanken om, at de befandt sig i den allersidste tid inden apokalypsen gjorde, at deres livssyn var totalt domineret af apokalypsen. Tolkningsmodellen om, at det sakrale plan ville blive forenet med det profane plan inden for ganske kort tid, beviser at de mente apokalypsen var nær. Deres tankegang om at de var det sidste udvalgte folk, at de var udvalgt til at føre Guds sidste vilje ud på jorden, viser den apokalyptiske tankegang. Deres udvandring for at undgå den straf de mente ville ramme Laodikea, var baseret på Johannes Åbenbaring. Deres mission, om at tage til New England for at skabe et mønstersamfund baseret på både det gamle og ny testamente, med et fokus på at skabe et nyt Jerusalem bestyrker ideen om, at deres tankegang var gennemsyret af apokalypsen. Mens vi danser i nutidens flammer, skal vi skue mod fremtidens horisont. 25 Errand into the Wilderness, side 142f 26 The Puritans, side A modell of Christian Charity 27 Anden Mosebog, kap 3:8 Side 11 af 12

12 Litteraturliste Avihu Zakai, Exile and Kingdom History and apocalypse in the Puritan migration to America Cambridge University Press, 2002 Richard Bauckham, The theology of the book of revelation, Cambridge University Press, 1993 Alan Heimert, Puritanism, the Wilderness, and the Frontier, The New England Quarterly, Vol. 26, No. 3, side , September 1953 Perry Miller, Errand into the Wilderness, Harvard University Press, 1956 Perry Miller & Thomas H. Johnson, The Puritans, Harper Torchbooks, 1963 Biblen, Udgivet af Dansk bibelselskab, citater er kopieret fra Side 12 af 12

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lærdomme fra Jeremias Bog

Lærdomme fra Jeremias Bog 13 Lærdomme fra Jeremias Bog TIL SABBATTEN 26. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere