Puritanernes apokalyptiske verdensbillede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Puritanernes apokalyptiske verdensbillede"

Transkript

1 Puritanernes apokalyptiske verdensbillede Den engelske religiøse bevægelse, puritanerne havde sit udspring i England i 1570'erne. De var baseret på den protestantiske tolkning af biblen og levede efter en ganske streng fortolkning af samme. De mente at den reformation der var foregået af den engelske kirke ikke havde været radikal nok, og deres bevægelse arbejdede for at fjerne, hvad de mente var de sidste dele af den tidligere forbindelse til den katolske kirke. På grund af denne konflikt var der flere grupperinger inden for bevægelsen, der mente at det var bedre hvis de forlod England helt og rejse væk for at leve efter deres egen overbevisning, om hvordan den rigtige puritanske kirke skulle være. I udvandrede mere end puritanere fra England og rejste til Nordamerika for at søge deres lykke der. Deres motiver varierede, men fælles for dem alle var, deres stærke tro på Guds plan for menneskeheden. Hvad fik denne gruppe af stærkt troende mennesker til at rive hele tilværelsen op med roden og begive sig ud på en farefuld færd over Atlanterhavet, for at slå sig ned i et land de ikke kendte? Hvad var deres motiver for dette? Hvilken rolle spiller deres forestilling om den kommende apokalypse i hele deres tilværelse? Eksamensspørgsmålet lyder: Der ønskes en redegørelse for puritanernes apokalyptiske verdensbillede - det vil jeg besvare efter bedste formåen i den følgende opgave. Jeg vil bruge forskelligt litteratur for at belyse de forskellige dele af opgaven. Af primære kilder som jeg har brugt, er selvfølgelig biblen 1. For at kunne besvare et spørgsmål om en gruppe, hvor hele deres tilværelse er baseret på tolkning af biblen, er den nødvendig. Jeg har brugt Richard Bauckhams bog The Theology of the book of Revelation til at give en grundig indførelse i hvordan det sidste kapitel af menneskehedens historie, Johannes Åbenbaring skal tolkes. Den giver ikke puritanernes tolkning, men en gennemgang af den Lutheranske tolkning som er tæt nok på. Min anden primære kilde, er John Winthrops prædiken A Modell of Christian Charity, som han afholdt om bord på skibet Arrabella i 1630 undervejs til New England. Avihu Zakais Exile and Kingdom giver en udførlig introduktion af den puritanske tankegang. Perry Millers Errand into the Wilderness og The Puritans giver ligeledes en god gennemgang af det puritanske samfund. (Fuld liste findes på sidste side af opgaven) 1 Jeg har brugt den version, der findes på biblen.dk, som er den seneste danske oversættelse. Autoriseret af Det Danske Bibelselskab. Bibelske citater kommer alle derfra. Side 1 af 12

2 Ved at bruge disse kilder, monografier og artikler og holde oplysningerne op imod hinanden, har jeg fundet de informationer jeg skulle bruge for at kunne besvare spørgsmålet. Jeg har bevist sorteret meget i informationerne. Store dele af bøgerne og informationerne om puritanerne er ikke kommet med i opgaven, da mit fokus ikke ligger på andet end deres apokalyptiske tankegang. Jeg har ikke brugt nogle fancy teorier udover almindelig sund fornuft i min tilgang. Jeg har sammenholdt deres udtalelser med citater fra biblen og prøvet at sætte mig ind i deres tankegang med det formål at nå frem til en forståelse af hvilken rolle apokalypsen har haft i deres livsindstilling. For at kunne forstå deres radikalt anderledes tankegang i forhold til vores nuværende sekulariserede verdensbillede, vil jeg først forklare deres måde at tolke biblen og de resultater det giver. Resultatet af det bliver, at vi er nødt til at forstå hvad der får puritanerne til at forlade England til fordel for New England. Overvejelserne bag, hvad de skulle lave i den nye verden og hvorfor deres nyskabte samfund er radikalt anderledes forklares. Alt sammen bindes op på tolkning af biblen og flere citater vil understrege deres apokalyptiske tankegang. God læselyst Side 2 af 12

3 Den protestantiske religiøse bevægelse puritanerne, havde et verdensbillede der var domineret af deres forventning om den nært forestående apokalypse. Deres liv var indrettet i forhold til dette og deres måde at opfatte verden på, var baseret primært på en radikal tolkning af Johannes Åbenbaring. For at forstå deres måde at tænke på, er det vigtigt at man hele tiden husker, at de var af den overbevisning, at verdens ende var nært forestående. Denne frygt/forventning om, at de levede på lånt tid, dominerede hele deres samfund og den måde de tænkte på og opfattede verdenen. Fra allegorisk tolkning til bogstavelig tolkning Med reformationen som den primære drivkraft, skete der en revolution inden for læsning af biblen. I stedet for at bruge den katolske tolkning, hvor menneskets historie (profan) og den guddommelige historie (sakral) er to fuldstændigt adskilte ting, begyndte protestanterne nu at læse biblen bogstaveligt og de begyndte at inddrage den menneskelige historie i tolkningen af biblen. I begyndelsen var reformationens angreb på den katolske kirke baseret på argumenter ud fra læsning af biblen. Med tiden, blev både Luther og Calvin overbevist om, at menneskehedens historie gav dem ret i deres argumenter 2. Den menneskelige historie blev inddraget i kampen, og tolkningen af biblen kom til at indeholde mange elementer, fra den profane historie. Dette var den store revolutionære del af reformationen, for tidligere blev den sakrale og profane historie aldrig blandet. Dette resulterede i, at den profane historie nu var blevet skueplads i kampen mellem Gud og djævelen og med et, kunne de protestantiske historieskrivere projektere profan historie op på sakral historie. Det var blevet muligt at tolke de to historiere i forhold til hinanden 3. Denne tolkning blev revolutionerende, for på den måde havde menneskeheden en rolle at spille, vi mennesker var ikke kun marionetter der ventede på at den himmelske kamp skulle overstås og verdens ende ville komme. Vi kunne påvirke det og vi havde en pligt til at deltage i kampen, med det formål at sikre at historien kom til at udspille sig på den måde, der var blevet bestemt via det guddommelige forsyn. Protestantiske teologer var af den overbevisning, at i én del af kampen kom menneskeheden ikke til at spille en rolle, men i en anden del af kampen havde vi hovedrollen, nemlig at bekæmpe satans rige på jorden hvor vi kunne. 2 Zakai, side 17 nederst. 3 Ibid, side 19 midt. Side 3 af 12

4 Denne model kan bruges til at beskrive lidt af hvordan tankegangen var hos puritanerne. Der er to planer hvorpå historien udspiller sig. Det profane plan hvor mennesket befinder sig og hvor vores historie udspiller sig, følgende vores normale tidsopfattelse. Der er det sakrale plan, hvor kampen mellem Gud og Satan udspiller sig. Denne kamp følger vores lineære tidsopfattelse, men opererer med en anden målestok. Hvad der i bibelsk/sakral historie udspiller sig på relativ kort tid, som i Johannes Åbenbaring, kan sagtens tage flere hundrede år i menneskelig tid. Kampen der beskrives i Johannes Åbenbaring udspiller sig samtidig på det profane plan, men det er ikke en spejling der foregår. Hvad der kan være en direkte kamp i himlen, kan udspille sig i symbolform på det profane niveau. Det to forskellige tidslinjer arbejder hen imod det samme mål, apokalypsen. Tanken er, at jo tættere man kommer mod den sidste tid, jo mere vil Guds plan åbenbare sig for de involverede parter. Puritanernes tolkning af deres tid som værende den sidste periode inden apokalypsen, gjorde at deres mål var at sikre at alt kom til at slutte som planlagt. Denne dobbelte tolkning af historiske begivenheder og begivenheder i Johannes Åbenbaring, gør at den engelske teolog John Bale overførte kampen mellem Gud og Satan til en direkte kamp på jorden. Han brugte i stedet de to kirker, den i hans øjne sande protestantiske kirke mod den falske katolske kirke, Satans kirke. Ved på denne måde at tolke kampen mellem Gud og Satan som en kamp på jorden, gjorde Bale det muligt for protestanter at tolke virkelig begivenheder som en del af kampen. Den ellers tidligere symbolske Johannes Åbenbaring, var nu blevet konkret. For at sikre sig at man havde tolket Johannes Åbenbaring korrekt, ledte man efter beviser på, at den engelske kirke var den sande kirke. Simpel model af puritansk apokalyptisk tolkning af historiens gang By identifying the Sack of Rome by the armies of Charles V in 1527 with the destruction of Babylon the Great (Rev ), the Turk's invasion of Europe with Gog and Magog (rev. 20) and the Papacy with Antichrist, Luther unmistakably was able to place the Reformation in the final years of history 5 Det uundgåelige resultat var, at både den profane og sakrale historie havde en ende, nemlig den slutning, som var blevet vist af Gud til mennesket og nedskrevet som Johannes Åbenbaring. 4 (rev. 18 / 20 ) er den engelske oversættelse af Johannes Åbenbaring, så der henvises til Åbenbaring kapitel 18 og 20 5 Zakai, side 21 midt Side 4 af 12

5 Historien blev apokalyptisk, da det endelige mål var opgøret mellem Gud og djævelen. Med denne nye tolkning af sakral og profan historie, skete der et kraftigt opsving i de reformerte lande. Den protestantiske tolkning af de to historier fik en meget mere nationalistisk dimension, så det blev tydeligt inden for hvert af de reformerte lande, hvilken rolle de havde spillet i kampen mod den katolske kirke, satans kirke. Inden for den engelske kirke blev dette fokus meget intenst og der voksede en forventning frem om, at tolkning af kilder, biblen og historiske begivenheder ville afsløre betydningen af England i henhold til det guddommelige forsyns historie. Igennem en meget sofistikeret tolkning af den engelske historie 6, blev det slået fast af engelske reformatorer og protestantiske historikere, at den engelske protestantiske kirke faktisk var den kirke som Jesus havde indstiftet. De engelske protestantiske historikere og teologer, John Bale, John Foxe og Thomas Brightman var hovedeksponenterne af denne nye tolkning af den engelske kirkes historie. Igennem deres tolkning og beskrivelser, byggede puritanerne og protestanterne den opfattelse at den engelske kirke var den sande. Puritanerne gik dog endnu videre og mente, at den puritanske retningen inden for den engelske kirke var den helt rigtige. Derfor blev de bestyrket i deres tro på, at deres mission og kamp mod resten af både den protestantiske-, calvinske- og katolske kirke var den sande kamp. Den katolske kirke derfor virkelig var en stor løgn, baseret på Satans værk. Denne tolkning skulle blive en hovedbestanddel i den puritanske bevægelse. 7 Thomas Brightman satte for alvor skub i den puritanske bevægelse, ved igennem sit arbejde, at prøve at identificere de 7 kirker i apokalypsen 8, med faktiske kirker i datidens verden. Et arbejde der var fint indtil han skulle beskrive den 6. kirke, Filadelfia 9, som er den sande kirke, den ædruelige kirke. Denne kirke forbandt Brightman ikke med den engelske kirke. I stedet koblede Brightman den engelske kirke til den 7. kirke Laodikea, der er lunken, som ikke var stærk i sin tro. Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 10 Denne trussel fra Guds side, om at udspy kirken og yderligere formaninger om at kirken skulle omvende sig og iføre sig hvide klæder, blev taget meget alvorligt af den puritanske bevægelse. Den engelske kirke blev af Brightman desakraliseret og puritanerne blev bedt om at gøre store ofre. De 6 Ibid side 26 7 Ibid side Johannes Åbenbaring kap 1, vers 20 9 Jeg bruger den danske oversættelse af de bibelske navne i henhold til den autoriserede oversættelse af biblen fra Johannes Åbenbaring, kap 3: vers Side 5 af 12

6 ofre som kirken, Laodikea, bliver bedt om at foretage, er ganske voldsomme. Kirken bliver bedt om at iføre sig hvide klæder, en handling der er forbundet med martyrdom. 11 Brightman sørger med et for, at dømme puritanerne til at handle drastisk for at kunne håbe at opnå frelse og en plads ved Guds trone 12. Den puritanske bevægelse befandt sig nu i et dilemma, for ved Brightmans tolkning, var de nu gået fra at befinde sig i landet med den sande kirke, til at befinde sig i en situation, hvor de befandt sig i landet hvor kirken fra Laodikea var den dominerende og kunne se frem til Guds vrede. Denne tankegang var medvirkende til, at puritanerne begyndte at se efter andre steder at opholde sig. Holland blev i starten brugt som et refugium for en lille gruppe men puritanerne befandt sig ikke godt der. Tanken om migration til Amerika blev mere dominerende hos puritanerne. Genesis & Exodus migration Der er to forskellige begrundelser hvorfor puritanerne skulle forlade England og Holland, og begive sig ud på færden til Amerika. Begrundelsen er baseret på første- (eng: Genesis) og anden- (eng: Exodus) Mosebog. Første Mosebog er en fredelig migration baseret på Gud løfte til det udvalgte folk, at han vil udpege et land til dem, og forventningen om at sprede det gode budskab. Anden Mosebog er historien om Israels løsladelse fra Egyptisk tilfangetagelse og vandringen igennem ørkenen, for til sidst at nå til det udvalgte land. Denne migration er baseret på et syndefuldt liv og et opgør med korrupt tankegang 13. Den religiøse begrundelse for puritanerne spiller en afgørende rolle for alt hvad de foretog sig. Beslutningen om at rykke alt op med rod og iværksætte en migration til Terra Incocnita 14, krævede nogle stærke argumenter. At flytte hele tilværelsen over et ocean, via en meget farlig sørejse, og derefter slå sig ned i et område der stort set intet vides om, kræver overbevisning. Puritanerne kiggede i biblen og mod deres præster for at finde de argumenter der kunne overbevise dem. Den første protestantiske migration til Virginia i årene omkring 1607 var baseret på en Genesis type, med det formål at sprede det gode budskab og samtidig tjene penge. Virginia migrationen havde ikke det samme religiøse mål som den senere, og større, migration til New England. Virginiaprotestanterne havde ikke de samme mål og forhåbninger til fremtiden og derfor ikke samme apokalyptiske verdensbillede som den senere migration til New England 15. Den puritanske migration til New England var baseret på Exodus migration, samtidig var den også en migration baseret på dele af Johannes Åbenbaring. 11 Ibid, kap 7: Richard Bauckham, side 77 midt 13 Zakai, side 9 14 Ukendt land, Zakai side The Puritans, side Side 6 af 12

7 Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage Men kvinden fik givet den store ørns to vinger, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted; dér fik hun sin føde én tid og to tider og en halv tid i sikkerhed for slangen. 17 Den puritanske bevægelse så sig selv foretage en Exodus migration, ud af det fangeskab som de befandt sig i under den katolske kirke og den lunke engelske kirke. Hvor det har været mere svært at finde folk til den første bølge af immigration, tror jeg at det var lettere, at overtale folk til den anden bølge. Det var stadigvæk en yderst farlig rejse, og der var ingen der rejste med det formål, at forvente en let tid når de ankom til New England. Puritanerne så, at den første bølge til Virginia var lykkedes, derfor forstiller jeg mig at argumentet: at det er lykkedes før, er blevet brugt selvom det ikke nævnes i kilderne. New England migrationen der primært skete i årene omkring 1630 var baseret på tankegangen om, at det puritanske trossamfund var Guds udvalgte folk. Denne overbevisning gjorde at deres rolle i historien var yderst vigtig. De skulle spille en hovedrolle i forarbejdet og udførslen af Guds sidste vilje, nemlig skabelsen af 1000Årsriget og Jesus anden genkomst. For at undgå at blive straffet sammen med den engelske kirke, var det bydende nødvendigt at puritanerne forlod England. De skulle dels undgå straf og dels skulle de opbygge et mønstersamfund baseret på kirkelige love. Dette samfund skulle fungere som et refugium for puritanerne og ligeledes som et lysende eksempel på hvordan fremtiden kom til at se ud, når Gud lod sin vilje ske. Citty vpon a Hill Under rejsen fra England til New England i 1630, om bord på det prægtige skib Arrabella, blev dette samfund beskrevet i en prædiken af John Winthrop. Winthrop gjorde meget ud af at understrege at de folk om bord ikke var taget over havet med det formål at blive velhavende eller for at leve et behageligt tilbagetrukket liv. De havde en mission og det var hans store ønske, at omverdenen ville bruge New England kolonien 18 som inspiration for hvordan et mønstersamfund skulle startes og eksekveres. Den måde hvorpå Winthrop havde tænkt sig at samfundet skulle indrettes, er radikalt anderledes i forhold til i dag. 16 Johannes Åbenbaring, kap 12: vers 6 17 Ibid, kap 12: vers Det gamle engelske ord Plantacion, her oversat som koloni, men kan også betyde bosættelse. Det skal ikke forstås som en plantage i dansk forstand. Side 7 af 12

8 Man havde en forpligtelse overfor sine medborgere, til at hjælpe dem hvis de havde brug for det og være selvopofrende, for dermed sætte fællesskabet over det enkelte individ. Det var vigtigere at missionen lykkedes end at den enkelte lykkedes. Fællesskabet kom før alt. For at understrege dette indgik man en pagt med den kirke man tilhørte og denne pagt var mindst ligeså ubrydelig og vigtig som ægteskabet man indgik med sin ægtefælle. Pagten man indgik var ikke blot med kirken men var også en pagt indstiftet mellem den enkelte borger og Gud. Derfor hvis man brød pagten og ikke arbejdede for fællesskabets bedste, så var det ikke kun en selv der blev udsat for straf, men alle personer. Truslen om guddommelig straf har været en ordentlig motivationsfaktor. I sin prædiken brugte Winthrop en beskrivelse af hvordan dette samfund skulle være, som blev kendetegnende for hele den puritanske mission i New England. Winthrop fortalte om hvordan samfundet skulle ende op med at blive en Citty vpon a Hill 19 Denne betegnelse er utroligt rammende for deres tankegang, for betegnelsen bruges også om Jerusalem i Israel, der er geografisk placeret på en bakke. Den religiøse sammenligning af deres nye samfund og referencen til det nye testamente var noget som alle puritanerne ville forstå med det samme. Den tydelige reference til det faktiske Jerusalem er ikke det eneste. Jesus gav en bjergprædiken og der i beskrev han ganske tydeligt et mønstersamfund. Det var dette som puritanerne skulle stræbe efter: I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. 20 Deres mission var meget hellig og belønningen for succes var stor, men muligheden for at fejle endnu større. At de var overbevist om at de ikke ville fejle, var der en god grund til, som jeg kommer ind på senere. Deres mission i New England var at grundlægge et mønstersamfund, som skulle være et nyt Jerusalem, en ny ledestjerne for alle protestanter. Deres mission var altså baseret på et stærkt religiøst grundlag, et grundlag med rødder i både profan historie, baseret på den historiske by Jerusalem og alle beretningerne fra da Jesus gik på jorden. Samtidig er deres beretning bygget på det gamle testamente og fortællingen om hvordan Israel blev sat fri og ved hjælp af guddommelig forsyn og hjælp blev ledt igennem deres ørkenvandring, for til sidst at ende op med et perfekt samfund i nationen Israel (Exodus udvandring). Samtidig var denne beretning om et nyt 19 The Puritans, side A modell of Christian Charity 20 Matthæusevangeliet, kap 5:13-16 Side 8 af 12

9 Jerusalem baseret på den sidste del af Johannes Åbenbaring, hvor efter kampen mellem det gode og det onde er overstået og Gud har sejret. Med den sejr ville himmerriget blive etableret på jorden og Gud ville bo samme med menneskeheden, i den nye guddommelige stad, det nye Jerusalem. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem 21 Grunden til at puritanerne var overbeviste om, at deres mission ikke kunne slå fejl, var en urokkelig tro på, at de var guds udvalgte folk. De mente at deres mission på jorden var, at udleve Guds vilje. Med Thomas Brightmans desakralisering af England, så tolkede puritanerne sig som værende Guds udvalgte folk og de havde en mission. De var nødt til at forlade det syndige, korrumperede og desakraliserede England. Igennem historien er både det hellige udvalgte folk og det hellige land, skiftet fra folkeslag til folkeslag og fra område til område. Fra at være startet i mellemøsten og med jøderne som udvalgt, så skiftede det til det romerske imperium og den katolske kirke og pavedømmet som det udvalgte folk. Videre til England/Tyskland med Luther og protestanterne og med puritanernes tolkning var det nu skiftet fra Europa til Amerika. De baserede blandt andet, denne tolkning på læsningen af Johannes Åbenbaring kap 12 vers 6 og 14 (tidligere citeret). De så dem selv som beretningen om kvindens flugt ud i ørkenen, hvor hun skulle gemme sig mens kampen om jorden og himlen rasede. Der skulle hun forberede det nye Jerusalem og forberede det til at Gud kunne tage bolig der, samt de velsignede og frelse kunne søge tilflugt i deres refugium. Den puritanske mission var altså af yderste vigtighed, den var beskrevet i guddommelig forsyn igennem biblen og deres del var den vigtigste af alle, for de skulle forberede resten af historiens sidste hvilested. Denne overbevisning passer fint med den model tidligere beskrevet, for puritanerne mente, at alt arbejdede henimod den kommende apokalypse og, at deres rolle var beskrevet og var den sidste og vigtigste 22. Med deres mission ville de to tidslinjer endelig mødes og den guddommelige, sakrale historie ville blive et med den profane. Dermed sagt, der var ingen der sagde at deres mission ville være nem. Ifølge biblen ville kvinden flygte ud i ørkenen og det kunne puritanerne også se frem til. De ville skulle igennem en ørkenvandring magen til, eller værre, end den som Israel havde været igennem. Det kan godt være, at der stod i teksten at Gud ville sørge for mad til puritanerne mens de gemte sig, men det betyder 21 Johannes Åbenbaring, kap: 21, vers Zakai, side 145 Side 9 af 12

10 ikke at de ikke skulle arbejde for det. Deres mentale ørkenvandring ville byde dem på mange udfordringer og det var ikke sikkert, at alle ville komme sikkert frem, eller at dem som tog afsted som de første ville komme til at se enden. Som sagt, så foregår den sakrale tidslinje ikke med samme interval som den profane. De 1260 dage som beskrives i Johannes Åbenbaring kap 12:6, skulle ikke tages bogstaveligt. Dette kan ses tydeligt i anden del af citatet tidligere, hvor der beskrives én tid og to tider og en halv tid 23 hvilket er en temmelig vag beskrivelse af hvor lang tid de skulle være der. Det var altså vigtigt, at deres samfund var velfunderet og at alle var med på deres mission. En ordentlig etablering af New England kolonien var essentiel, og ligeså vigtigt var det, at de levede op til alle deres forpligtelser over for hinanden og Gud. Deres samfund var baseret på en klassisk filosofi, nemlig Aristoteles tanke om samfundet som en organisme. For at den kan eksistere og forblive rask, så er det vigtigt at alle dele af organismen deltager og holder sig til dydens sti. Der ligger også ideen om, at visse dele af organismen er vigtigere end andre og at folk skal holde deres plads i samfundet. Dette brugte John Winthrop også, når han som det første i sin tale, skriver: God almightie in his most holy and wise providence hath soe disposed of the Condicion of mankinde, as in all times some must be rich some poore, some highe and eminent in power and dignitie; others meane and in subieccion. 24 Det samfund som puritanerne tog over for at skabe, var ikke et demokratisk samfund, med respekt for menneskerettigheder eller religionsfrihed. Det var det stik modsatte, idet det var et teokratisk samfund, der brugte alle midler for at holde folk i skak. Puritanerne gik ikke af vejen for at hænge folk med anden religiøs overbevisning end dem selv. Deres indstilling til livet og til hvordan man skulle forholde sig i forhold til hinanden, har været ganske nødvendigt. Det var ikke muligt at hente hjælp, der var ikke nogen stat til at hjælpe hvis et samfund havde problemer med fødevareforsyningen. Derfor var det af yderste vigtighed at folk forstod alvoren i situationen og arbejdede alt hvad de kunne. Det puritanske samfund var det modsatte af hvad Thomas Jefferson senere skulle mene, at den stat der regerer mindst, regerer bedst. Det puritanske samfund blandede sig i alt hvad der foregik, for alt var af vigtighed for samfundet. Hvis ikke nogen ville arbejde eller indordne sig under de regler der var, så blev de tvunget. Ville de stadigvæk ikke, så var de frit stillet og kunne rejse med det samme. Samfundet var et diktatur, et 23 Johannes Åbenbaring, kap 12:14 24 The Puritans, side A modell of Christian Charity Side 10 af 12

11 diktatur baseret på Guds indstiftede vilje og et samfund regeret af en lille gruppe religiøse ledere. 25 Da puritanerne mente at, hver enkelt stod til ansvar over for Gud på Dommens dag, var der stadigvæk en forventning om sammenhold. Dem der rejse over atlanten havde svoret en ed, på at de ville arbejde og indordne sig i det samfund. Den Ed havde de svoret overfor samfundet men i endnu højere grad havde de svoret den over for Gud. Så et brud på det løfte, var en direkte løgn overfor Gud. Når Winthrop prædiker at de er på vej til...of the good land whether wee are goeing 26 så bygger det på en forventning, om at det land de er på vej til, the good land faktisk er det land som de er blevet lovet, canaans land. Sammenligningen med Israel har helt sikkert resulteret i en forventning om, at det er et bedre land end det de forlod. Det land de kom over til, det var ikke canaans land, det flød ikke med mælk og honning 27. Selvfølgelig var puritanerne klar over, at de skulle arbejde meget hårdt, men de efterfølgende generationer kom til at tvivle på missionen og rykkede længere ind på det amerikanske kontinent og fortsatte deres arbejde der. Konklusion Puritanernes indstilling til livet og hvordan verdenen skulle indrettes blev i den grad influeret af deres tolkning af biblen. Deres konstante fokus på deres mission og tanken om, at de befandt sig i den allersidste tid inden apokalypsen gjorde, at deres livssyn var totalt domineret af apokalypsen. Tolkningsmodellen om, at det sakrale plan ville blive forenet med det profane plan inden for ganske kort tid, beviser at de mente apokalypsen var nær. Deres tankegang om at de var det sidste udvalgte folk, at de var udvalgt til at føre Guds sidste vilje ud på jorden, viser den apokalyptiske tankegang. Deres udvandring for at undgå den straf de mente ville ramme Laodikea, var baseret på Johannes Åbenbaring. Deres mission, om at tage til New England for at skabe et mønstersamfund baseret på både det gamle og ny testamente, med et fokus på at skabe et nyt Jerusalem bestyrker ideen om, at deres tankegang var gennemsyret af apokalypsen. Mens vi danser i nutidens flammer, skal vi skue mod fremtidens horisont. 25 Errand into the Wilderness, side 142f 26 The Puritans, side A modell of Christian Charity 27 Anden Mosebog, kap 3:8 Side 11 af 12

12 Litteraturliste Avihu Zakai, Exile and Kingdom History and apocalypse in the Puritan migration to America Cambridge University Press, 2002 Richard Bauckham, The theology of the book of revelation, Cambridge University Press, 1993 Alan Heimert, Puritanism, the Wilderness, and the Frontier, The New England Quarterly, Vol. 26, No. 3, side , September 1953 Perry Miller, Errand into the Wilderness, Harvard University Press, 1956 Perry Miller & Thomas H. Johnson, The Puritans, Harper Torchbooks, 1963 Biblen, Udgivet af Dansk bibelselskab, citater er kopieret fra Side 12 af 12

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

ENDETIDENS FOLK. Endetidens folk hører hvad Ånden siger til menigheden. torsdag den 8. august 13

ENDETIDENS FOLK. Endetidens folk hører hvad Ånden siger til menigheden. torsdag den 8. august 13 ENDETIDENS FOLK Endetidens folk hører hvad Ånden siger til menigheden Endetidens folk hører hvad Ånden siger Endetidens folk hører hvad Ånden siger I Johannes Åbenbaring ser vi syv brev fra Jesus, som

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen søndag, Matt 5,13-16 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 2. november 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Alle Helgen søndag, Matt 5,13-16 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 2. november 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. november 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Alle Helgen søndag, Matt 5,13-16 2. tekstrække Salmer DDS 402: Den signede dag Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde DDS 571:

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion 8 Peter og klippen TIL SABBATTEN 21. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

I medgang og modgang

I medgang og modgang I medgang og modgang 1) Hvad er bortrykkelsen? 2) hvad er den store trængsel? Paulus om bortrykkelsen 1Thess 4:13-18; Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere