Flemming Madsen Poulsen Overtro mere end tro?

Transkript

1 Flemming Madsen Poulsen Overtro mere end tro? Om fælles træk ved overtro og tro

2

3 Flemming Madsen Poulsen Overtro mere end tro? Om fælles træk ved overtro og tro

4 Overtro mere end tro? Om fælles træk ved overtro og tro Flemming Madsen Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Irene Schwarz Poulsen Forlagsredaktion: Jens-Emil Nielsen Tryk: AKA-PRINT A/S ISBN udgave, 1. oplag, 2009 Bogforlaget HER&NU Stockflethsvej Frederiksberg Tlf. og fax Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Billedfortegnelse Claus Deleuran/Billedkunst.dk: 76 Cervin, Bo: 26 Eising, Allan: 19 Grinblo, Evgenia Jenny: 7th. Horton, Ned: 7tv. Minnaar, Pauli: 59, omslags bagside Okur, Gokhan: 8 Poulsen, Flemming Madsen: 9, øv., 18øv., 18ned., 21, 25, 30, 55tv., 55th., 63, 67, 77tv, 77m., 77th., 91, 92 Poulsen, Irene Schwarz: 13, 30 Schwarz, Kristine: 20tv., 20th. World of Wisdom / 50 Bibelen, autoriseret oversættelse 1993: 8, 33, 46, 74, 90 Koranen, oversat af Ellen Wulff 2006: 90

5 Indhold Overtro mere end tro?... 4 Kontrol med dagligdagen... 6 Den lille overtro Magt og kontrol...35 Fremtiden...49 Før livet...55 Efter døden Skabelse altings begyndelse Jordens undergang Dommedag...73 Højere magter? Uddannelse frihed...86 Mission respekt...89 Forslag til videre læsning...95 Ordforklaring...97 Stikordsregister...99

6 Overtro mere end tro? om fælles træk ved tro og overtro 4

7 En hestesko er symbol på held og lykke, og den skal hænges op med buen nedad; ellers falder lykken ud. Tror vi på det? Hm. Det er ikke helt godt, hvis en sort kat løber over vejen. Betyder det nu også uheld? Tja. Bringer en firkløver held? Hm. Er det mere stærkt at aflægge ed med hånden på Bibelen end uden den? Måske. Bringer det ulykke at få tildelt værelse nr. 13 på et hotel? Øh. Og hvad med fredag den 13. i en måned? Eller det dér med at sidde 13 til bords? Uha, uha! Måske er det bare noget gammelt pjat. Måske betyder det slet ikke noget. Men hvorfor er disse ting så sejlivede? Er der noget om det? Man kan ikke læse om firkløver og sorte katte i hverken Bibelen, Koranen eller andre religiøse skrifter. Men sådanne og masser af lignende ting har faktisk spillet er stor rolle for mange mennesker gennem århundreder over hele verden. Og gør det stadigvæk. Er det religion? Det er det ikke. Men hvad er det så? Måske er der alligevel tale om en form for elementer, som kan genfindes i de fleste religioner. Måske har vi bare vænnet os til, at der f.eks. står en masse forskellige ting i Bibelen, Koranen eller andre skrifter, som vi er vokset op med. Så er det noget særligt. Det er jo vores religion. Men de små ting, vi går og gør eller siger ved helt bestemte anledninger og i helt særlige situationer har måske en lighed med elementer fra de etablerede religioner. Mange af de ting, vi gør i særlige situationer, er bevidste eller ubevidste forsøg på at få styr på vores tilværelse. Fra de mindste ting til de største forhold. Vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå det onde. Og vi vil gøre, hvad vi kan for at sikre, at lykken smiler til os. Nogle bruger deres religion for at have styr på deres liv, undgå det onde og holde på lykken. Andre siger og gør noget, som mange mennesker kalder overtro. Og mange gør både det ene og det andet. For en sikkerheds skyld. Det kan jo aldrig skade, vel? Det er formålet med denne bog at undersøge, hvordan elementer fra det, vi kalder overtro, hænger sammen med det, som vi kalder religion. En god begyndelse på udforskningen af overtro kan være at søge på overtro på Google og billedsøgning. Her findes mange af de symboler, som forbindes med overtro. 5

8 Kontrol med dagligdagen Hvis vi til daglig oplever, at vi lever i utrygge rammer, bliver tilværelsen præget af usikkerhed, tvivl og angst. Rammerne for hvert eneste menneske lægges meget tidligt. Allerede i tiden mens moren venter sit barn. Det hele begynder så at sige i familien. Hvad er et menneske? Der er forskellige meninger om, hvad det vil sige at være et menneske. Én opfattelse går ud på, at ethvert menneske har nogle medfødte egenskaber eller en slags viden, som på en måde er nedlagt i sjælen, og som senere i livet bestemmer, hvordan vi udvikler os. En anden opfattelse går ud på, at ethvert menneske fødes med en helt blank bevidsthed, en tabula rasa (latin: en ubeskrevet tavle), og at bevidstheden først dannes af de mange forskellige påvirkninger af de omgivende miljøer, vi udsættes for efter fødslen. Den første opfattelse går helt tilbage til den græske oldtid, hvor Platon ( f.kr.) mente, at vi alle har en slags viden, som stammer fra vores erfaringer fra før vores jordeliv. I nutiden bruges udtrykket arv om de medfødte egenskaber, og det kan være både biologisk og social arv, der menes. Der er også religiøse opfattelser f.eks. i hinduistisk religion, hvor det hævdes, at alle levende væsener fødes med en lille gnist af det universelt guddommelige, og at al stræben i livet går ud på at skabe en sammensmeltning mellem sin egen gnist og den universelle kraft. Det sker gennem en række genfødsler, reinkarnationer (se side 55f), hvor hver ny genfødsel ifølge loven om Karma (se side 56) er bestemt af de moralske gerninger, man har gjort i det aktuelle liv. Den anden opfattelse har også rødder tilbage til oldtiden, men i nutiden er det især psykologer og naturvidenskabsfolk, som hævder, at viden og erfaring udelukkende kommer fra de påvirkninger, vi modtager efter fødslen fra de miljøer, der omgiver os. Her skal miljø forstås meget vidt. Inden for psykoanalysen har Sigmund Freud ( ) således peget på, at den enkeltes viden og erfaringer stammer fra de påvirkninger, vi får under opvæksten i familien og andre relationer til andre mennesker. Og så er der en række synspunkter derimellem, hvor man mener, at både arv og miljø spiller en rolle. 6

9 Alle børn begynder livet med en vis mængde bagage. Der er egenskaber fra morens og farens gener. Efterhånden som børnene vokser op, får de forskellige muligheder for at udfolde sig. Men hvad betyder mest, den genetiske arv eller det omgivende miljø? Familien Når et barn kommer til verden, fødes det altid ind i en eller anden større eller mindre sammenhæng. I første omgang er det naturligvis den nære familie med en mor og far og eventuelt søskende. I lidt større perspektiv kan man tale om en slægt, som udover de levende familiemedlemmer også rummer alle de afdøde familiemedlemmer i generationer bagud i tiden. I særlige tilfælde kan man tale om, at slægten eller ætten udgør en særlig klan. Det kan f.eks. ses i samfund, hvor netop slægtstilhørsforholdet er af særlig betydning, f.eks. de skotske klaner. Opdragelse I barnets første leveår spiller familien og daginstitution den helt afgørende rolle for, hvordan barnet udvikler sig, hvad det lærer om, hvad der er tilladt og forbudt, hvad der er godt og dårligt. Det man kort sagt kalder opdragelse. Her føres familiens eller samfundets grundlæggende værdier videre til barnet, som forventes at overtage dem. I de første leveår giver det tryghed at vide, hvad der er op og ned. Barnet bliver forberedt til et liv i stadig større cirkler. 7

10 Samfundet I de første leveår får barnet ideelt set får opfyldt de helt grundlæggende behov som f.eks. at få mad og drikke og tryghed, at kunne vide sig i sikkerhed. Denne første og grundlæggende opdragelse suppleres for det meste med den opdragelse, som det omgivende samfund giver i form af skolegang. Her føres de grundlæggende principper videre, og der føjes stadig mere nyt til. Om forskellige dele af omverdenen og om nogle af de store spørgsmål i tilværelsen. Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Hvordan hænger det hele sammen? Osv., osv. Skole I de fleste lande i dag har skolen en selvstændig rolle med at formidle viden og opdragelse i samarbejde med hjemmet. Men der er alligevel nogle rester af den tilknytning, som skolen tidligere havde til kirken. Med mellemrum dukker spørgsmålet op, om det er i orden, at skoleelever i fællesskab synger salmer og beder Fadervor ved skoledagens begyndelse. Nogle forældre synes, det er ok, mens andre mener, at bønnen ikke er en skolesag, men hører til i kirken. I de fleste skoler er konfirmandundervisningen helt praktisk lagt, så den passer ind i elevernes skema. Fadervor Ifølge Matthæus-evangeliets 6. kapitel, vers 9-13 fortæller Jesus sine disciple, hvordan de skal bede: Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. I skolen sker der en stor påvirkning af børn, ikke kun fordi de lærer forskellige fag, men også fordi samfundet og staten gennem skolen i høj grad påvirker de børn, som går der. 8

11 I løbet af ca. 200 år fra ca til blev der bygget ca stenkirker rundt omkring i Danmark. De fleste af disse bygninger findes endnu og bruges stadig til gudstjenester og andre kirkelige handlinger ligesom dengang, da de var nybyggede, og kristendommen var enerådende; her er det Sahl kirke i Vestjylland. Er disse forhold bare udtryk for, at det er sådan, man plejer at gøre? Eller er der tale om, at man nogle steder bevidst arbejder for at styrke religionens og dermed den officielle tros stilling, mens man andre steder modarbejder dette? Og hvad så med overtroen? Kirke For nogle hundrede år siden var det ikke noget problem, om man sang samler eller bad Fadervor i skolerne. Det gjorde man bare i alle skoler. Skolegangen var i flere århundreder knyttet til kirken og den funktion, den havde i samfundet. Det var ofte degn og præst, der stod for undervisningen, og indholdet var det kirkelige, dvs. Bibelens historier og Luthers lille Katekismus. Hertil kom indlæring af salmer. Hvis man tilhørte den samme religion, og der ikke var andre alternativer, opfattede ingen det som et problem, at salmer og Fadervor også indgik i skolens hverdag. Sygdom og helbredelse Hvis man må lægge sig med en slem forkølelse, kan det være let nok at finde en årsag. Der er nok en eller anden, der har smittet én. For et par 9

12 Eder eller bønner I Urban kunne man den 3/ læse om en norsk jordemoder, som blev så gal over, at en fødende kvinde bandede over sine slemme veer, at hun sagde, at kvinden fortjente en hård fødsel, fordi hun havde påkaldt djævelen. Hun opfordrede også kvinden til at bede om, at fødslen forløb godt. - Jordemoderen blev senere af de norske myndigheder anklaget for magtmisbrug. Omkring 1450 blev kalkmalerierne i Tuse kirke i Nordvestsjælland til, og her er mange bibelske motiver på hvælvingerne. Her ses Jesusbarnet, som følges i skole af sin mor. Skolemesteren med strafferedskaberne ris og ferle tager imod barnet. Bagerst ses skolehuset, og i forgrunden sidder nogle elever. Billedet svarer sikkert til, hvordan tingene så ud på den tid. generationer siden så man lidt anderledes på det. Hvis man blev syg, kunne det lige så godt være, at det var Guds straf, fordi man ikke havde levet et ordentligt liv. Og så var der kun én virksom medicin: ydmyge sig over for Gud og bede om tilgivelse. Den type årsag er for de fleste i dag ikke helt tilstrækkelig. Det er som om, at Gud er blevet trængt lidt i baggrunden her. Blandt mange mennesker har der i årevis været forskellig praksis med hensyn til at opnå helbredelse ved at anvende særlig kraftfulde ting, f.eks. ting, som stammede fra en kirke, kirkegård eller dele af inventaret. Fra Bibelens beretninger om Jesus er der også en historie om en syg kvinde, som kæmper sig frem gennem folkemængden for at komme til at røre ved den kjortel eller kappe, som Jesus bar. Hun troede, at hun ville blive rask, hvis hun bare rørte ved noget, som havde at gøre med denne Jesus, som var så fuld af guddommelig kraft. Andre eksempler kan findes i forbindelse med dåb og bryllup, hvor der stadig er helt faste regler for, hvad man kan og ikke kan, hvis det vel at mærke skal gå barnet eller bruden godt. F.eks. syr man stadig en firkløver ind i dåbskjolen, og en brudekjole skal bestå af både noget gammel og noget nyt, noget lånt og noget blåt. Hvis det senere skulle vise sig, at det gik dårligt for barnet eller bruden, så kan det være, at man ikke har gjort forberedelser- 10

13 ne godt nok, eller også har andre og stærkere kræfter spillet ind. Nogle tror faktisk, at man skal gøre sig umage her, mens andre vil kalde det overtro. Kan troen flytte bjerge? Et gammelt udtryk siger, at troen kan flytte bjerge. Det betyder, at bare man tror tilstrækkeligt eller er fuldt og fast overbevist om noget, så kan det have en positiv indflydelse på noget udenfor én, f.eks. sygdom. Måske er det også det, der ligger bag, når nogle er overbeviste om, at man gennem bøn kan påvirke omverdenen, og hvad der sker i den. Der har faktisk været gennemført en del forsøg, interviews og undersøgelser over, om man kan blive helbredt ved tro, og det ser ud til, at troende mennesker generelt er mindre syge og kommer hurtigere over sygdomme. Men det kan også være, at, at forklaringen skal findes i det faktum, at de fleste troende mennesker generelt har en sundere livsstil end ikke troende. F.eks. er det i flere trosretninger enten ikke tilladt at nyde alkohol eller at ryge. Der findes mange eksempler både historisk og aktuelt på, at syge mennesker har oplevet pludselig og uforklarlig helbredelse af lidelser, som har været opgivet af læger. Nogle har udlagt dette som mirakler eller undere, men det vil altid være umuligt at efterprøve rent videnskabeligt. Det I 2004 udkom bogen Kan tro flytte bjerge. Her undersøger teologen Niels Christian Hvidt og lægen Christoffer Johansen, om der kunne være en sammenhæng mellem menneskers tro og deres helbred. Et par år tidligere havde Hvidt i bogen Mirakler beskrevet en række tilsyneladende undere, som f.eks. billeder der græder blod, syge som helbredes, og mennesker som udvikler stigmata, dvs. sårmærker i håndflader og på fødderne ligesom Jesu sår. er nok sandsynligt, at troende mennesker reagerer anderledes på sygdomme end ikke-troende mennesker. Man kan have større tilbøjelighed til at acceptere tingenes tilstand som vilkår, der er fastlagt af Gud. 11

14 Den lille overtro Når vi vil have tjek på vores tilværelse, kan vi gøre mange forskellige ting. Mange af os siger eller gør ting, som vi egentlig ikke rigtig kan give en god grund til. Et kig på den smukke sommerdag kan f.eks. betyde, at man er mere optimistisk mht. det, der skal foregå i løbet af dagen. Omvendt hvis det er en grå dag med regn og rusk. Nogle har måske en særlig lykkemønt i deres pung. En presset firkløver i salmebogen fra Meteorer og kometer har altid fascineret mennesker. Ofte har man taget varsler af disse astronomiske fænomener. Alt efter omstændighederne og måske andre fænomener har man ment, at der blev varslet lykke eller ulykke. 12

15 konfirmationen kan måske også være noget, man tillægger en særlig værdi, en særlig kraft. Hvis man skal sige, hvorfor man gør sådanne ting, vil de fleste måske sige, at det bare er noget man gør, og at det ikke betyder noget. Men hvorfor gør man det så? Varsler Hvis der sker noget uforudset, er mange tilbøjelige til at ville finde ud af, hvorfor det skete. Man søger en årsag. Hvis et træ i haven vælter i stormen, kan årsagen være, at det er blevet skævt og begyndt at rådne. Man har bare ikke været opmærksom på det. Så er der orden i sagerne. Man ved, hvorfor træet væltede. Hvis man går til eksamen og får en dårlig karakter, er man nok også tilbøjelig til at ville finde en acceptabel forklaring. Hvorfor gik det så galt? Måske var det, fordi man lige kom op i det emne, hvor man i sin tid ikke havde været i skole. Måske var det, fordi lærer eller censor ikke kunne lide én. Da Danmarks Radios nye koncerthus blev indviet i januar 2009, passerede netop under åbningskoncerten en meteorit gennem atmosfæren i en bane lige ned over koncerthuset. Når tilmed arkitekten havde kaldt sit værk for meteoren, kunne mange tage hændelsen som et varsel for bygningen. Men man kunne ikke vide, hvad varslet kunne betyde! 13

16 Gennem mange år har mennesker taget varsler af vejret. På landet har mange været særligt opmærksomme på, hvordan vejret var fra og med første Juledag og de følgende tolv dage, frem til Hellig Tre Konger. For hver dag tegnede man et symbol over, hvordan vejret var netop den dag. Måske var det fordi, man bare ikke havde læst godt nok på tingene. Uanset hvad er man nødt til at finde frem til en årsag til den dårlige karakter. Det kan være svært at leve med vilkårlighed og tilfældigheder. Man kan søge forklaringer på mange måder. Det er en kendt sag, at mennesker tager varsler af forskellige ting, som man så tillægger en sammenhæng med det, der herefter vil ske. Hvis der f.eks. lige er sket et bemærkelsesværdigt naturfænomen, f.eks. et lynnedslag, så kan denne hændelse forstås som et varsel om, at der vil ske et eller andet. Hvis man tidligere engang havde lagt mærke til, at en person døde ganske kort efter, at et lyn var slået ned tæt ved, så kan man være tilbøjelig til at mene, at lynnedslag varsler død og ulykke. Sådan har der været taget varsler af mange ting i forbindelse med de store overgange i menneskelivet, fødsel, barn/voksen, ægteskab og død. Kometer og meteorer har ofte været set som tegn på, at noget stort eller alvorligt ville ske. Søndag den 18. januar 2009 blev Danmarks Radios nye store koncerthus indviet med en gallakoncert. Arkitekten Jean Nouvel havde selv kaldt koncerthuset for en meteor. Under den store koncert så mange mennesker i Skåne og på Sjælland et kraftigt lysglimt af flere sekunders varighed efterfulgt af et brag. Det var en meteorit, som brændte op i atmosfæren i sin bane hen over koncerthuset. Og hvad kunne man så lægge i det? Var det et tilfældigt sammenfald, eller var det et varsel? Men om hvad? Vejret Vejret har altid optaget mennesker. Det har været vigtigt at kunne regne ud, hvordan vejret ville blive. Især når ens eksistens afhang af, om såsæden kunne komme i jorden og få tilstrækkeligt med varme og væde, og at høsten ikke druknede i regn, når den tid kom. I generationer har man taget varsler af vejrfænomener og på den måde prøvet at have tjek på tilværelsen. F.eks. var det sandsynligt, at det blev regnvejr dagen efter, hvis der var skyer ved solnedgang; man 14