Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet"

Transkript

1 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet AF ANNA BJØRNSDATTER LINDBOCK De europæiske fængslers historie er en fortælling om konstant forandring. Den afspejler kulturelle, økonomiske, politiske og sociale tilstande i de moderne stater. Fængsling som en offentligt pålagt ufrivillig fysisk indespærring kan vi i vestlig tradition spore tilbage til de gamle græske myter og Bibelens 1. Mosebog. Men før år 1700 var de korporlige straffe, ikke fængslet, den vigtigste del af straffesystemet. I perioden fra det tidlige 17. årh. til midten af det 18. årh. skete der imidlertid store strafferetlige ændringer. I centrum for denne transformation var fængslet, der blev hovedmidlet til bekæmpelse af kriminalitet et produkt af ønsket om at finde en mere oplyst, human og effektiv måde at straffe kriminalitet på. 1 Så mens frihedens principper vandt større og større hyldest i det almene samfund, blev forestillinger om total isolation, ubetinget lydighed og streng disciplin grundpillerne i fangernes samfund. 2 Fængslet havde fra begyndelsen ikke til formål at straffe kriminelle, men skulle derimod være en disciplinerende institution til bekæmpelse af fattigdomsproblemer og marginalisering. De første»prison Workhouses«omkring år 1600 husede således fattige og arbejdsløse mennesker dømt til moralsk og social tugtelse og afrettelse vha. hårdt arbejde og religiøs opdragelse. Henimod år 1800 blev fængslingen imidlertid etableret som kriminel sanktion. Stigende fattigdom og kriminalitetsrater førte til strengere regimer og stærkere kontrol med de indsatte. Ledelsen af»prison Workhouses«ændrede sig ikke meget fra de første institutioner omkring 1600 frem til første del af 1800-tallet. 3 Derimod 1 Norval Morris & David J. Rothman, (red.) (1995): The Oxford History of the Prison: The practice of punishment in Western society. Oxford University Press, New York: Pieter Spierenburg,»The body and the state«. 2 Morris & Rothman: David J. Rothman,»Perfecting the prison. U.S «. 3 Morris & Rothman: Spierenburg,»The body and the state«.

2 92 Anna Bjørnsdatter Lindbock kunne kontrasten mellem et fængsel i 1780 og et i 1865 næsten ikke være større; den uorden, larm og lugt, der herskede i 1780 var i 1865 blevet erstattet af stilhed, orden, uniformer og masker. Indespærringen var blevet kriminalitetsdebattens ubetvivlelige centrum i Auburn- eller Pennsylvania-modellens uniforme præcision. 4 I den generelle europæiske udvikling i strafferetten formede og opretholdt hver enkelt nation sit eget fængselssystem. I Danmark fandtes ingen udbredt brug af fængsling indtil det sene 16. årh. og den generelle europæiske vækst i benyttelsen af fængselsstraffe. Først i 1740 erne medførte kongens kamp mod løsgængeri og tiggeri en landsdækkende etablering af straffeanstalter. 5 Den øgede brug af arbejdsstraffe gjorde nye fængselskonstruktioner nødvendige, og frihedsstraffen blev almindeligt benyttet. Ved indgangen til 1800-tallet havde Danmark således et fungerende fængselsvæsen, der supplerede periodens korporlige straffepraksis. I 1700-tallets sidste halvdel kom den gamle straffepraksis imidlertid under skarp kritik, og nye forestillinger om indespærringens natur og funktion voksede frem og satte en strafferetlig reformproces i gang. Inspireret af europæisk oplysningstid ønskede man at rationalisere retsmaskineriet, systematisere og effektivisere institutionerne, men tankerne fik i første omgang beskeden indflydelse på den generelle praksis. 6 Napoleonskrigenes økonomiske og politiske krise stoppede de danske fængselsreformer, indtil 1840 ernes kommissionsarbejde førte til konstruktionen af to forbedringshuse efter Pennsylvania-modellen og to tugthuse efter Auburn-modellen. 7 Religionens funktion i det moderne fængselssystem Forsøget på at afdække fængslets historie er en nyere udvikling inden for historievidenskaben. De første moderne forskningsresultater er fremkommet så sent som i 1970 erne, stærkt inspireret af mange socialhistorikeres ønske om at forstå samfundets opbygning ud fra de marginale gruppers liv frem for elitens aktiviteter. Meget forskning har derfor drejet sig om fangebestanden de enkelte marginale gruppers baggrund, livsvilkår og betingelser i fængslet. Et mere uafklaret hjørne af fængslets historie er imidlertid fængselsideologiens kristne arv og dens 4 Morris & Rothman: Randall McGovern,»The well-ordered prison. England «. 5 Peter Scharff Smith (2003): Moralske hospitaler. Forlaget Forum:»Fængsler før det moderne fængsel«. 6 Schmidt:»Strafferetligt opbrud og rationelle reformer«. 7 Schmidt:»Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark«

3 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 93 betydning for straffenes funktion. Med det moderne fængsels frembrud i 1800-tallet opstod en ny dimension af straffenes funktion. At straffe skulle ikke længere alene opretholde samfundets orden, men skulle nu også hjælpe til en forbedring af forbryderne. Denne forbedringstanke blev fra starten koblet sammen med et kristent normsæt, der blev grundlaget for nye rationalistiske tiltag. De moderne fængsler varslede således nye tider for fængselspræsten, der skulle udfylde en ny rolle som bærer af den religiøse forbedring. Præsten blev uundværlig for den individuelle disciplinering og moralske prægning, som det moderne fængsel ønskede at realisere. Forbedringen kunne ikke blot frembringes ved traditionelle midler som gudstjenesten, men krævede mere konkret bearbejdning af de inderste tanker. Derfor blev den personlige samtale en afgørende arbejdsform for de moderne fængselspræster. Forskerne har udviklet forskellige tolkninger og læsenøgler til denne nye måde at anvende den kristne religion på i fængslerne. Foucault beskrev i sit værk fra 1975, Overvågning og straf, religionen som en rationel magtteknologi, der som et avanceret værktøj skulle ensrette og disciplinere de indsatte. Den danske historiker Peter Scharff Smith udlægger derimod religionen som en form for selvets teknologi, der skulle inspirere de indsatte til selv at komme i kontakt med deres egen indre åndelighed, så de kunne starte en individuel religiøs forbedringsproces. Begge disse læsenøgler synes at efterlade nogle aspekter af denne historiske proces usagte. Denne artikel søger at behandle religionens rolle i det danske fængselssystem. Hvilken funktion havde religionen i fængslets ideologi og praksis? Det er hypotesen, at én bestemt tolkning af den historiske virkelighed ikke alene kan være fyldestgørende. Derimod vil inddragelsen af flere forskellige diskurser kunne danne et mere nuanceret billede. Artiklen er derfor inddelt i 3 niveauer: 1. niveau beskæftiger sig med eftertidens teoretiske diskurser med udgangspunkt i netop Foucaults magtteori og Scharff Smiths selvudviklingsteori. 2. niveau behandler det mikro-historiske plan vha. bøger skrevet af fængsels-præsterne Vilhelm Munck og E.G.A. Hindberg. Jeg vil analysere og diskutere religionens rolle i fængselspræsternes omgang med de indsatte på baggrund af disse og de ovenfor nævnte teorier. 3. niveau diskuterer de historieteoretiske problemer, der følger med forsøget på at finde stringente tolkninger til flydende historiske processer. Mit mål vil være at opstille endnu en tese til at supplere og nuancere Foucaults og Scharff Smiths fremstillinger af den historiske virkelighed. Jeg ønsker med min fremstilling af religionens funktion i det danske fængselssystem ikke at beskrive en faktuel virkelighed, som den ville se ud fra et nutidigt per-

4 94 Anna Bjørnsdatter Lindbock spektiv, men derimod at skildre det mentale tankegods, hvormed fængselspræsterne gik til deres arbejde. Straffeanstalternes ideologiske grundlag religion og rationalisme (1. niveau) Først må vi gøre os nogle tanker om religionens generelle ideologiske funktion i det moderne fængselssystem. Kapitel 3»Rationelle og religiøse fængsler«i Peter Scharff Smiths bog Moralske hospitaler omhandler netop religionens rolle i fængslet som samfundsskabt institution. 8 Scharff Smith bygger sin argumentation dialektisk op. Han redegør først for det, han kalder»den almindelige antagelse«: En tolkning, hvori konflikten mellem tro og videnskab gøres til omdrejningspunktet for hele den samfundsmæssige udvikling og 1800-tallet kan således ses som en udvikling karakteriseret ved videnskabens sejr over den irrationelle tro. Mennesket valgte at basere sit livs- og menneskesyn på rationelle principper frem for religiøse definitioner. Denne tendens havde været stadigt voksende inden for elitære grupper i samfundet i længere tid, men kom først i denne periode til for alvor at slå igennem i de brede samfundslag. Denne udvikling gav sig således udslag i, at den dogmatisk religiøse udformning af den europæiske strafferet langsomt udskiftedes med en mere videnskabelig rationel. Denne»almindelige«tolkning er i stand til at sætte ord på den tilbagegang, som religionen oplevede i størstedelen af den moderne verdens epoke. Også Scharff Smith mener, at der i løbet af det 18. årh. skete et skred i strafferetshistorien, men modsætningsparret religion/rationalitet giver ikke plads til en konstruktiv forståelse af epokens udvikling, og han opstiller derfor følgende modtese:»de rationelle principper, der ganske rigtig slog igennem med oplysningstiden og vandt i styrke som det moderne samfund udvikledes, overvandt således ikke den kristne religion, men gjorde snarere op med en bestemt funktion og tolkning af denne. Religionen mistede sin status som samfundsdefinerende magt«. 9 Således havde den kristne religion stadig en væsentlig funktion i samfundet og dermed også i opbygningen af det moderne fængselssystem. Kristendommen var ikke forsvundet ud af samfundet men befandt sig stadig i konstant interaktion med rationaliteten. Denne interaktion mellem religion og rationalitet var ifølge Scharff Smith selve kernen i de nye straffeanstalters ideologiske grundlag. For at begrunde denne tese baserer Scharff Smith sin argumentation på Max Webers analyser af forholdet mellem religion og rationalitet i værket The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism: Rationalitet 8 Smith, s Smith, s. 45.

5 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 95 fungerer altid i relation til en subjektiv verdensanskuelse og har således i sig selv intet normativt grundlag; rationalitet er en handlemåde. Studiet af det moderne samfunds normative grundlag må derfor beskæftige sig med, i hvilken retning en eventuel dominerende rationel diskurs bevæger sig. Vi må på denne måde studere moralen og værdierne, der ligger bag ethvert rationelt tiltag. Således konkluderer Scharff Smith følgende om fængselsvæsenet:»det moderne fængsels gennembrud betegnede på mange måder en sejr for den rationelle metode, men ikke en sejr over religionen«. 10 Straffenes udvikling kan derfor forstås på følgende måde: Den nyvundne rationalitet fandt i fængslet sit samspil med et religiøst tankesæt. Fra det tidligere udgangspunkt i forbrydelsen udviklede sig efterhånden en stærkere medtænkning af forbryderens personlighed. Forbryderens åndelige element underkastedes behandling, prægning og kontrol. Religionen antog nye former og fik hovedansvaret for de kriminelles reformering. Den blev både et normsæt, men også et værktøj i de moderne fængslers maskineri. 11 Religion som magt og disciplinering Foucaults magtteorier (1. niveau) Religionen som værktøj i de moderne fængslers maskineri. Et sådant sprogbrug ligger ikke fjernt fra den franske filosof Foucaults syn på religionens rolle i de moderne institutionskulturer. Foucaults værk Overvågning og straf kan betegnes som en epistemologi om strafferettens udvikling fra middelalder til moderne tid. En stor del af værket handler derfor om den moderne verdens fængselssystem: Fængslet var»de civiliserede samfunds straf«12 og bestod af to delelementer: For det første»frihedsberøvelsen«, som var et led i den nye økonomisk-moralske strafferet, hvor forbrydelsen karakteriseredes som en krænkelse af hele samfundet. Den skulle sikre en egalitær straf, hvis funktion var at få den kriminelle til at betale sin gæld. For det andet skulle fængslet forestå en»omformning af individerne«, hvilket var fængslets teknisk-disciplinære grundlag. Dette grundlag og de dermed opståede metoder til kontrol af individerne var dog ikke særegne for netop fængselsinstitutionen. Foucault anså disciplinen for et grundlæggende træk i alle samfundets institutioner. 13 Forbedringsteknikkerne var en del af den strafferetlige 10 Smith, s Smith, s , , Michel Foucault (1994): Overvågning og straf. Det lille Forlag. Frederiksberg. S Foucault, s. 251,

6 96 Anna Bjørnsdatter Lindbock forvarings institutionelle struktur, og de blev således uadskillelige fra fængslets øvrige praksis. Fængslet var et omni-disciplinært apparat med fokus på alle aspekter af individets person og liv. Målet med denne uophørlige disciplin, der realiseredes gennem undertrykkelses- og straffemekanismer, var en påtvunget genopdragelse til orden, disciplin og sunde moralske regler. Ved isolation muliggjordes den maksimale brug af magt og den totale underkastelse. Den var et positivt reformredskab, der ville føre til anger, dernæst bod og til sidst til moralsk frigørelse. Der opnåedes ved isolation en større intensitet i omformningen af individet, end hvor der arbejdedes med fællesfanger. Fælles for begge fængselspraksisser var dog, at fangerne ved bøn, arbejde og vanens magt først overfladisk forvandledes, sidenhen også dybere ned i deres natur. Foucault anså derfor religion for en del af det korrigerende og opdragende fængselssystem. Han valgte at tænke religionen ind i et overordnet magtsystem og gav den ikke berettigelse som selvstændig faktor. Han afviste således Webers tanker om den kristne religion som rationalitetens grundlæggende moralkodeks. Religion var en forbedringsteknik, et skalkeskjul for dybere disciplinære mål. Foucault var bevidst om religionens tilstedeværelse i fængselssystemet og brugte gentagne gange en kristen sprogbrug, når han mente at se inspiration hentet fra netop religionen. Men Foucaults afvisning af religionens selvstændige betydning bliver klar gennem hans tolkning af henrettelsen af Damiens som en ren og skær magtpolitisk demonstration fra øvrighedens side. Alle de beskrevne kristne ritualer gives ikke selvstændig betydning, men tænkes ind under den overordnede magtpolitiske strategi. 14 Foucault så på denne måde disciplin og magtudøvelse ikke religion som afgørende for forbedringen af de kriminelle. Med panoptikon indførtes det individuelle og permanente dokumentationssystem, hvor viden om individet blev det regulerende princip, der tjente til omformning af fangen. Fængslet var kort sagt et reformapparat en omhyggeligt indrettet disciplinær foranstaltning. 15 Munck og Hindberg (2. niveau) En af det 19. århundredes aktive danske fængselspræster var sognepræst ved Søndresogns menighed i Viborg E.G.A. Hindberg. Han var samtidig 14 For dyberegående læsning om diskussionen af dødsstraffens elementer af magt og religion se Inga Floto (2001): Dødstraffens kulturhistorie. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet. s Foucault, s

7 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 97 fængselspræst ved Viborg tugthus, der ikke var stort nok til at kunne tildeles en fuldtidspræst. Hindberg udgav flere skrifter, der behandlede hans arbejdsområde deriblandt Fængselspræstens Gjerning, navnlig med Hensyn til de forskjellige Sjælstilstande hos Forbrydere, der udkom i 1865 som et indlæg i den offentlige debat. Det var udformet som en håndbog til uerfarne præster, der ønskede at bevæge sig ind på dette vanskelige felt. Når vi ser på Hindbergs skrift, kan vi hurtigt finde eksempler, der støtter Foucaults tese om religionens funktion som magtmiddel i det moderne fængselssystem. Således indledte Hindberg sin bog med overvejelser angående straffenes funktion, som han anså for at være todelt: For det første skulle straffene tjene til samfundets opretholdelse, for det andet til forbrydernes forbedring. 16 Samme to aspekter finder vi hos Foucault. 17 Frihedsberøvelsen var desuden god, fordi den gav mulighed for» Iagttagelsen af Personlighedens Haandhævelse og Conservation«. 18 I et velorganiseret fængsel ville der være mulighed for at opnå:» at Forbryderne paatvinges Flid, Orden, Renlighed, Nøisomhed [ ] at Egenvillien kues og der læres Lydighed og Respekt for Loven«. 19 Tvang og iagttagelse var nøgleord i forbryderens forbedring, ligesom hos Foucault. Men umiddelbart efter disse betragtninger tilføjede Hindberg dog et afgørende skel mellem statens målsætning og kirkens religiøse mål. Staten ønskede forbryderen påvirket og forbedret til samfundslivet, men fængselspræsten havde som kirkens mand et højere og mere væsentligt mål:» han vil føre ham de betroede tilbage til Kirken«. 20 Præsten var derfor ikke statens tjener alene, men virkede også i Guds tjeneste. Hindberg beskrev dermed intentionerne og formålet med sit arbejde væsentligt anderledes end Foucault. Ganske vist var Hindberg ikke blind for, at sjælesørger-gerningens betydning for fangerne også havde værdi for statens målsætning, 21 men at være sjælesørger var ikke at være ansat af systemet, men derimod at være kaldet af Gud. 22 Igen kunne Foucault indvende, at Hindberg dog alligevel var en del af systemet, fordi han anså det samlede fængselspersonale for at være»præstens hjælpere«. 23 Ligeledes mente Hindberg, at disciplinen var hensigtsmæssig for opretholdelsen af ro og orden samt forbedringen af fangerne gennem mottoet: Arbejd og 16 E.G.A. Hindberg (1865): Fængselspræstens Gjerning, navnlig med Hensyn til de forskjellige Sjælstilstande hos Forbrydere. C.H. Michaelsens & Cillges Forlag. Kjøbenhavn. S Foucault, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s. 131, Hindberg, s. 136.

8 98 Anna Bjørnsdatter Lindbock bed. 24 Sindets omdannelse og livets forbedring var målet, hvor midlerne var kraftig anvisning og tilvænning til det gode både under og efter fængslingen. 25 Hindberg anbefalede desuden brugen af små notitser, der kunne hjælpe, når man skulle holde regnskab med den moralske frem/tilbagegang. 26 Men Foucaults læsning af religionen som rent skalkeskjul for disciplinens hærgen indfanger så at sige ikke det enkelte individs bevæggrunde og de positive intentioner, der kunne ligge bag tiltagene. Således skrev Hindberg selv følgende om sjælesørgergerningens fundament, der så afgjort ikke var disciplin eller magtudøvelse:»under Forberedelsen til og Udøvelsen af Sjælesørgergjerningen er det bedste, i stedet for at finde Inddelinger [ ] saa derimod idelig at erindre sig om [ ] Reglen for al Sjælepleje: Stol mere paa Sindelaget, hvormed du vil udrette din Gjerning end paa Dueligheden, hvormed du vil anvende dine Midler. Kærligheden er den bedste Kundskab, den bedste Styrke, det bedste Sikkerhedsmiddel og det bedste Forsvar«. 27 Ganske vist beskrev Hindberg kærligheden som et middel, men han tilskrev den alligevel en rolle, den ikke havde i Foucaults magtbaserede læsning af fængslets historie. Opfordringen til at udføre sit arbejde i kærlighed til den enkelte stillede præsten uden for fængslets disciplinære system. Præsten skulle gennem bøn og medleven erindre fangerne om:» at de i Præsten skulle see den Mand, der umiddelbar og udelukkende er iblandt dem til deres bedste, og der uafhængig af Straffeanstaltens Oeconomie og Disciplin ikkun skal have deres Frelse for Øie, at han er bestemt til at staae dem nær i deres mørke Tid, være deres Ven i Nøden«. 28 Hindberg indføjede en menneskelig dimension i fængslet, hvor præstens oprigtighed over for, kærlighed til og respekt for mennesket bag forbrydelsen var centrale egenskaber i præsteembedet. 29 Præsten var på denne måde ikke en del af den disciplinære foranstaltning, men skulle dog understøtte den, fordi religion og disciplin var de to væsentligste hovedfaktorer til fangernes forbedring. 30 Hindbergs syn på det stærke samarbejde mellem præsten og det disciplinære personale kan med rimelighed udlægges som en foucault sk tankegang ville gøre det som beviset på religionens funktion som magtmiddel. Imidlertid må man ikke glemme den store forskel, et menneskes indstilling kan gøre. Således viste Hindberg ved sin indlevelse i de fortvivlede skæbner, ved sin oprigtige glæde over at se 24 Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s. 211, 216, Hindberg, s

9 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 99 fanger blive frelst og reintegreret i samfundet, ved sin bekymring for og støtte til nyligt løsladte fanger, at man må tilføje en dimension af menneskelighed, som ikke eksisterer i Foucaults magtbaserede fremstilling. 31 I 1922 udkom pastor Vilhelm Muncks erindringer. De blev nedskrevet med hjælp fra Muncks søn i årene efter 1906, og skriftet indgik således ikke i debatten omkring Kildens sene affattelsestidspunkt gør det vanskeligt at udtale sig sikkert om Muncks teologiske og praktiske synspunkter tilbage i 1860 erne og 70 erne. Det er imidlertid svært at finde andre skrifter af Munck, der behandler hans fængselstid så grundigt. Hans to skrifter fra henholdsvis 1867 og 68 omhandler således kun de fattiges vilkår på Christianshavn, men omtaler ikke fangerne i fængslet. 32 Jeg benytter alligevel skriftet trods den tvivl, der eventuelt måtte være med hensyn til vidneværdien, fordi artiklens emne er præsternes mentale tankeverden. Jeg lægger dermed vægten på Muncks generelle teologiske forestillinger om Guds væren og indgriben i denne verden. Synspunkter, der næppe har ændret sig væsentligt trods tidens forvrængning af stemning og forløb i de enkelte begivenheder. Da Vilhelm Munck var blevet ansat i fængslet på Christianshavn, var et af hans første ræsonnementer som følger:» min Menighed talte altsaa omtrent 510 Forbrydere af den forskelligste Art. Det gjaldt nu om at studere dem enkeltvis og at danne mig en paalidelig Forestilling ikke blot om deres nuværende Kaar, men om hele deres tidligere Liv«. 33 Hen mod slutningen af hans tid i fængslet uddybede han denne tankegang:»der blev i min Tjenestetid indført den fornuftige Foranstaltning, at med hver Fange, som indsattes, fulgte ikke blot Udskrift af den sidste Dom, men samtlige Akter, der angik ham eller hende. Det var stundom et helt Bjærg af Papir, men det lønnede sig at kunne følge et Forbryderliv fra Begyndelsen og strax af Forhørene at kunne danne sig en sikker Mening om Karakteren «. 34 Disse passager ville for Foucault være glimrende eksempler på, hvordan de kriminelle blev indfanget i et panoptisk samfund, der ikke kun overvågede og iagttog sine borgere, men også ønskede at forme deres karakter. En foucault sk tankegang ville indtænke Munck i magtsystemet som en udøver af statens magtteknologiske og rationelle apparat. Munck skrev jo her om muligheden for blot ved skriftligt materiale at danne sig en sikker mening om 31 Hindberg, s. 262, Vilhelm Munck (1867): Om de Fattiges Vilkaar paa Christianshavn, Den Gyldendalske Boghandel, Kjøbenhavn. Vilhelm Munck (1868): Om Fattigdommen i Kjøbenhavn, Den Gyldendalske Boghandel, Kjøbenhavn. 33 Munck, Vilhelm (1922): Memoirer og Breve, Pastor Vilhelm Muncks Optegnelser. August Bangs Forlag. København. Erindringer nedskrevet efter 1906, s Munck, s. 192.

10 100 Anna Bjørnsdatter Lindbock et individ, hvilket ville fastholde det i den statsligt dikterede og konstruerede virkelighed. Munck var desuden tilhænger af cellefængslet og isolationen et af historiens forsøg på at realisere den panoptiske model. 35 Dog virker en foucault sk læsning af Munck for ensidig, idet den ingen hensyn tager til den personlige tilgang, hvormed Munck udførte sit embede. Ganske vist ønskede Munck at påvirke fangerne gennem personlige samtaler, men hans metode til at skabe kontakt var humor, indlevelse og kærlighed til det enkelte menneske. Munck ønskede at give et fast billede af forbryderen, men tilstræbte et, der var nuanceret, og som skulle uddybes gennem de personlige samtaler. Målet var at kende hver enkelt som menneske. 36 Således brugte Munck mange sider i sin beretning på at skildre de skæbner, som han mødte og fulgte også efter sit virke som fængselspræst. 37 At indskrive Munck i fængslet som en»systemets mand«ville stride mod flere eksempler i Muncks optegnelser, hvor han direkte valgte at gå uden om fængslets disciplinære system enten fordi han var direkte uenig med personalets dispositioner, eller fordi det vandt ham fortrolighed og tillid hos fangerne. 38 Et af de måske stærkeste eksempler på Muncks uafhængighed af systemet findes side , hvor han søgte (dog forgæves) at få løsladt en fange, som han troede var uskyldigt dømt. Her valgte Munck at indlade sig på et projekt i opposition til det bestående system og mærkede da også hurtigt modstanden. Hindberg måtte derimod klart fraråde præster at igangsætte sådanne handlinger, fordi det ikke var præstens opgave at bestemme skyldsspørgsmålet i de enkelte sager. 39 Muncks behandling af den uskyldige synes ikke forskellig fra den behandling, han ønskede at give de skyldige fanger. Han fastholdt således i sine afsluttende bemærkninger om fængselspræstens gerning, at præstens vigtigste udrustning var kærligheden til Gud og mennesker 40. En kærlighed, der gjorde det muligt for ham at bevare troen på gudsbilledet i mennesket og at undgå afstumpethed. Måske er det netop denne afstumpethed, der i mange tilfælde blev fængselsvæsenets største vanskelighed, og som gav Foucault grund til at se fængslets brug af religionen som et skalkeskjul for statens slette disciplinære mål og magtstrategier. 35 Munck, s. 138, Munck, s. 129, 159, 164, Munck, s , Munck, s. 130, Hindberg, s Munck, s. 191.

11 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 101 Foucault og reduktionismen (3. niveau) Når Foucault skrev historie, blev hans fokus, hvordan diskurser dvs. ord, der sættes i relation til hinanden i netværk af relaterede begreber blev virkelighedsskabende, og hvordan virkeligheden dermed blev en social konstruktion. Virkeligheden blev en kamp mellem konkurrerende diskurser, og han behandlede, hvordan diskurser kunne påtvinges samfundets minoriteter og svage, der således blev objekt for samfundets diskurser. Han lagde vægt på historiens systemer og strukturer og blev således en repræsentant for den mest yderliggående form for historisk strukturalisme. Foucault blev i dele af sit virke fortaler for en radikal anti-essentialisme og en decentreret forståelse af mennesket. Mennesket var fanget i et diskursivt rum, hvor dets historiske»konstruerethed«blev virkninger af eksterne og anonyme kræfter. Disse kræfter identificerede Foucault med»diskurs«og»magt«, hvor magtbegrebet skulle forstås bredt som noget, der udøvedes i alle sociale sammenhænge. Netop disse betragtninger dannede baggrund for hans fremstilling af fængselsvæsenet og dets skabelse af fangebefolkningen. Styrken ved Foucaults indfaldsvinkel var, at det billede, som han tegnede af religionens funktion i det moderne fængsel, ramte et meget vigtigt aspekt af og en stor fare ved det moderne samfunds ret til at udstikke retningslinjer for de enkelte borgeres liv. Foucault kan kritiseres for at være kynisk i sin indfaldsvinkel til de historiske processer. Han er tillige blevet beskyldt for selektiv brug af det historiske materiale. Her er kritikken af hans reduktionisme mest relevant. Foucault så de historiske processer gennem magtstrukturens og diskursens optik. Men det skal fremhæves, at Foucault med sin reduktionistiske teori ramte et aspekt af virkeligheden, som vi ikke bare kan affærdige, fordi det ikke alene er i stand til fyldestgørende at indfange hele den historiske virkelighed. Det kollektive var hos Foucault blevet så kollektivt og altomfattende, at et begreb om det individuelle ikke længere kunne opretholdes. Derfor må vi hvis vi anser mennesket for ikke kun at være historiefrembragt, men også historiefrembringende selv tilføje endnu et aspekt til den historiske virkelighed: diskursen om individet. Religion som selvudvikling Peter Scharff Smith og»selvets teknologi«(1. niveau) Peter Scharff Smiths tager i sin bog Moralske hospitaler Foucaults tolkning af religionens funktion op til overvejelse. Denne tolkning af religionen som magtmekanisme har ifølge Scharff Smith sine begrænsnin-

12 102 Anna Bjørnsdatter Lindbock ger, idet den ikke levner plads til individet selv. 41 I denne sammenhæng vender han sig til Marcel Gauchets tanke om menneskets indre åndelighed. Gauchet skrev i sit værk om religionens politiske historie The Disenchantment of the World følgende: Det, at den moderne verden bevægede sig væk fra en religiøs strukturering, og religion således ikke længere var en nødvendighed men mere en mulighed, gjorde, at der måtte finde en omorganisering af religionen sted. Kristendommens interesse for verden medførte videnskabeliggørelse og i sidste ende sekularisering. En vigtig faktor i denne proces var relationen mellem menneske og ånd. Før den moderne verdens frembrud blev det åndelige defineret af religionen, men nu blev den i stedet en del af individet selv:»det åndelige er i den sekulariserede verden så at sige at finde i den enkelte person frem for i en gudelig eksistens [ ] Det ændrede menneskets selvopfattelse radikalt at opdage sin egen indre åndelighed«. 42 Selvet blev centralt i religiøs henseende. Mennesket brugte nu religionen til en bearbejdning af sin egen indre åndelighed, den blev et eksistentielt værktøj. Religion blev for det enkelte moderne menneske positivt identitetsskabende. Scharff Smith definerer den»indre åndelighed«som lig Foucaults»sjæl«. Han lægger hovedvægten på selvets politik og individets egen bearbejdning, men ser også»sjælen«som et arbejdsområde for udefra kommende disciplineringsforsøg og elitære magtstrategier. Da Scharff Smith vælger ikke at definere»indre åndelighed«mere præcist, men kun stiller begrebet identisk med Foucault»sjæl«, er det passende at se nærmere på, hvad netop Foucault forstod ved begrebet»sjæl«: Den moderne sjæl var ikke en illusion eller et ideologisk resultat, men den frembragtes omkring og i kroppen af magtudøvelsen over de straffede. Sjælens historiske realitet opstod således af procedurerne til at straffe, overvåge etc., og den var et element, hvori virkningerne af en bestemt magt og viden udtrykte sig. Kort sagt: Sjælen var et resultat af og instrument for en politisk anatomi. 43 Eftersom Scharff Smith ikke adskiller»den indre åndelighed«fra denne definition af sjælen, må man antage, at også han opfatter menneskets indre åndelighed som en historisk størrelse, der forandres alt efter de ydre medmenneskelige eller strukturelle påvirkninger. Han vælger dog at lægge fokus på også indre påvirkninger. Således skal»selvets teknologi«forstås som menneskets egen indre forandring af det historisk foranderlige»selv«. Det moderne menneske havde indset sin egen historicitet og brugte denne mulighed til positivt at skabe sig en identitet. For 1800-tallets fængsels- 41 Smith, s Smith, s Foucault, s

13 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 103 reformatorer var håbet om de kriminelles moralske forbedring uløseligt forbundet med åndelig påvirkning. Scharff Smith tolker denne sammenkædning af religion og moralsk forbedring som datidens forsøg på at mobilisere en form for selvets teknologi. 44 Hindberg og Munck (2. niveau) Jeg vil nu se nærmere på, hvordan Peter Scharff Smith bruger selvets teknologi som læsenøgle til forståelse af de to fængselspræster E.G.A. Hindberg og Vilhelm Munck. Hindberg inddelte sin bog Fængselspræstens Gjerning efter den pastorale gernings tre hovedområder: s behandlede gudstjenesten, s handlede om undervisning og endelig s var afsnittet om sjælesørgergerning, der med sine 200 sider klart fik tildelt størstedelen af Hindbergs opmærksomhed. Netop denne del af præstegerningen tolker Scharff Smith som den» der især knyttede sig til det moderne fængselsvæsens ideologi«; 45 fordi sjælesorgen var Hindbergs førsteprioritet, var han en moderne fængselspræst, der vægtede den individuelle religiøse opdragelse højest. Når man ser nærmere på Hindbergs skrift og i særdeleshed afsnittet om sjælesørgervirksomhed, finder vi hurtigt passager, der understøtter Scharff Smiths antagelser. For eksempel skrev Hindberg i forbindelse med de nye reformer, at deres hensigt var at» være beregnede paa Fangers physiske og moralske Tarv under deres Afstraffelse«. 46 Her ser man, hvordan den enkelte fanges individuelle psykiske tilstand skulle være genstand for fængselspræstens virke, og Hindberg viste dyb respekt for hvert enkelt menneskes indre personlighed:» hvor er det vel muligt under den ufattelige Rigdom af Nuanceringer i de menneskelige Sjælstilstande at kunne afmaale og graduere Fordærvelsen i bestemte Kategorier«? 47. Ligeledes fortalte han i forbindelse med teknikkerne til at vinde tillid og fortrolighed om, hvor vigtigt det var at åbne sjælene, så man kunne behandle hver enkelt individuelt. 48 Hindberg gjorde sig imidlertid overvejelser i forhold til bønnens kraft som det vigtigste middel i sjælesørgergerningen med syge og fortvivlede mennesker. Han skrev således om bønnens funktion:»man skal love sig meget af Bønnen, og det ikke blot af dens bønhørelse fra Gud, men ogsaa dens umiddelbare Virkning paa den Syge« Smith, s Smith, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s. 300.

14 104 Anna Bjørnsdatter Lindbock Bønnens trylleri, sagde Hindberg, forandrer os; vi får kraft, og vi skal selv blive som den døende oprigtigt bedende. Her er et lysende eksempel på, hvordan mennesket gennem bønnen arbejdede med sig selv og således oplevede en forandring i sin indre åndelighed, men det var ikke en forandring, der skete på ren sekulær basis, gennem menneskets egen bearbejdning af selvet. Mennesket oplevede ganske vist en forandring i sit sjæleliv, men Hindberg tilskrev den Guds virke. Mennesket fik kraft i bønnen, men det var ikke en selvgenereret kraft. Således arbejdede Hindberg ikke udfra en ren verdslig forståelse af selvets teknologi, men måtte skrive den ind i en større guddommelig kontekst. Han så tillige bønnen som det direkte forbindelsesled til Gud selv og hans kraftkilder; Guds kraft ville f.eks. virke gennem bøn som kur mod fortvivlelse:»guds Aand, som nedbedes, er det stille og gjør stillere«. 50 At Hindberg kan tages til indtægt for et rent sekulært arbejde med selvets teknologi, modsiges tillige af hans syn på»kaldet«. Der var mange, der anså sjælesørgergerningen for nyttesløs, fordi fangerne recidiverede, men hertil svarede Hindberg:» saa skal dog den Mand, der er kaldet til Sjælesørger for disse Mennesker, varmt, ufortrødent og trøstigen gjøre, hvad Pligten her byder«. 51 At være kaldet til at udføre et arbejde var ensbetydende med at gøre tjeneste i Guds rige her på jorden. Således ville kaldet i Hindbergs terminologi være uløseligt forbundet med troen på en Gud, der kalder. Kaldet var livsnødvendigt, og uden det ville man gøre mere skade end gavn. Hindberg omtalte desuden præstens kald som det at vække og lede mennesker til Guds dybder og frembringe erkendelser om Guds eksistens i verden. 52 Hindbergs arbejde med fangerne var mere end at være»åndelig«vejleder i selvudvikling, og det udtryktes i det mål, som fængselspræsten måtte stille sig selv:»stil Maalet saa højt som muligt: Christelig Omvendelse og Fornyelse; tab det aldrig af syne, men glem derhos aldrig, at Veien gaaer fra neden opad«. 53 Derfor blev hyrdeordet i Ezekiels bog ledetråden i hans virke:»jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde«. 54 At Hindberg således ikke var et legitimt eksempel på»selvets tekno- 50 Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Hindberg, s Ezekiels bog, kapitel 34, vers Her citeret efter den autoriserede oversættelse anno 1992.

15 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 105 logi«er dog ikke ensbetydende med, at han ikke var et moderne menneske. Den fortsatte bibeltro kristne kultur levede i harmoni med modernitetens begreb om det individuelle, hvilket netop viste sig gennem den moderne fængselspræsts fokus på den individuelle opdragelse. Menneskets individualitet og personlige tro blev det afgørende, men i en stadig bibelsk baseret verden. Hindberg var desuden moderne i den forstand, at han var opmærksom på generne ved det gamle fængselssystems fælles sovesale og den manglende kønsadskillelse. Han var på denne måde fortaler for moderne fængselsreformer, der for en stor del var baseret på kristne idealer og ført ud i livet på moderne rationel vis. Ligeledes anså han det for vigtigt, at præsten erhvervede sig»psykologisk Kundskab«for at kunne virke bedre i sit embede. Hindberg var i mange henseender et moderne menneske med interesse for både individualitet, identitet og menneskets psykologi. Fra var pastor Vilhelm Munck fængselspræst ved fængslet på Christianshavn. Peter Scharff Smith bruger netop ham som et eksempel på en moderne præst, hvis hovedfokus var kristendommen som selvudvikling:»munck stod for en rendyrket religiøs selvets teknologi, der fokuserede på den individuelle religiøse oplevelse«. 55 Det er også muligt at finde passager i Muncks optegnelser, der støtter denne tolkning. For eksempel havde Munck en del uoverensstemmelser med den gamle direktør Keller, fordi denne pga. sit mangeårige virke havde opgivet forbedringstanken:» jeg var ikke længe om at opdage, hvor forskellige vore Synspunkter var. Hvad Keller havde lidt, havde forbitret ham, saa han i Fangerne kun saa»slavefrø«, et af hans Yndlingsudtryk, og han nærede afgjort Mistro til, at der kunde være Tale om Forbedring i Straffetiden«. 56 Eftersom Muncks fokus blev fangernes forbedring, fandt han hurtigt frem til, at gudstjenesten alene ikke var nok til at rette fangernes løbebaner op. 57 Det var nødvendigt med den personlige kontakt gennem personlige samtaler i enrum:»det gik hurtigt op for mig, at skulde der udrettes noget, kunde det ikke ske på Salene, hvor mange var samlede, og hvor den ene passede på den anden, men maatte ske gennem Samtale med den enkelte under fire Øjne, og ved at opnaa grundigt Kendskab til hvert enkelt Individ for at finde netop det Punkt, hvor Forstaaelse var mulig«. 58 Munck blev derfor også tilhænger af cellestraffen, fordi der i denne fængselsform var bedre mulighed for at arbejde succesrigt med fangerne. Muncks arbejde lykkedes bedre ved cellefængselsafdelingen end ved fællesfængslet, og han anså fællesskabet for en forban- 55 Smith, s Munck, s Munck, s Munck, s. 129.

16 106 Anna Bjørnsdatter Lindbock delse for de fanger, der ønskede at forbedre sig. 59 Det træder klart frem af Muncks erindringer, at det var den personlige kontakt med fangerne, som han fandt mening i. Han havde en god forståelse for at komme i fortrolig og tillidsfuld kontakt med de kriminelle, netop fordi han var i stand til at indleve sig i de kriminelles situation. 60 Alle disse argumenter tolker Scharff Smith som bevis for Muncks brug af religionen som selvets teknologi. Dog indikerer de kun, at Munck var en moderne præst. Moderne i den forstand, at den individuelle behandling af enkeltindivider var trådt i forgrunden. Moderne i den forstand, at cellefængslet var hans foretrukne fængselsform. Men ønsket om individuel og personlig kontakt med fangerne var ikke nødvendigvis et udtryk for en moderne sekulær kristendomsforståelse, hvor religionen var blevet til en relativ mulighed. For Munck var kristendommen ikke en mulighed, men en nødvendighed. Den var ikke et valg blandt andre til selvudvikling, men derimod den eneste vej til sandheden. At fravælge kristendommen åbnede ikke andre forståelses-potentialer, men førte kun direkte til helvede. Således kan den guddommelige dimension ikke undlades til fordel for en ren sekulær selvudviklingsforståelse, når man som nutidig historiker skal kortlægge mennesket bag Muncks optegnelser. Et eksempel til illustration heraf: Munck oplevede i sine unge dage en stærk forelskelse. Da han endelig tog mod til sig og bedyrede hende sin kærlighed, blev han afvist, hvilket gjorde ham meget ulykkelig:»det var en stræng Rejse, og det var strængt at sidde ene hjemme, badet i Taarer og kæmpende i Bøn; det er slige Dage, der giver den stærke Væxt i Troen«61. Hvis man her tager udgangspunkt i selvudviklingstanken til at forstå bønnens funktion, må man tolke Muncks brug af bønnen som en hjælp til at overvinde smerten og til at komme ud på den anden side som et stærkere menneske. Religionen blev her et menneskes redskab til at bruge livets hændelser til en positiv identitetsskabelse. Men Munck fortsætter imidlertid:»og jeg fik hjælpen fra Oven, som jeg bad saa brændende om. Da jeg slog op i mit Testamente, faldt mine Øjne paa det Sted i Johannes Evangelium, hvor det hedder: Hvad jeg gør, forstaaer du ikke, men du skal forstaa det herefter! [ ] dér var virkelig Svaret, som jeg trængte til, og et Væld af Trøst strømmede ud fra dette Ord over min Sorg«. 62 Om Munck virkelig fik hjælp fra oven, er ikke vigtigt. Det er derimod pointen, at Munck ligesom Hindberg så bønnens klart tofoldige funktion: Det var ikke bare menneskets egen selvudviklingsproces, der gjorde sig gæl- 59 Munck, s. 138, 156, 167, Munck, s , Munck, s Munck, s. 41.

17 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 107 dende, men også Guds udvikling af os. Således findes der i Muncks beretninger talrige eksempler på, hvordan han inkorporerede Guds opmuntring, Guds råd og styrelse samt hans vilje og kraft. 63 Munck lagde hele sit virke i Guds hånd. 64 Denne dimension til forståelse og kortlægning af fortidens kristne menneske går tabt i Scharff Smiths sekulære tolkningsramme. 65 Om begrebsforvirring og samfundets parallelle kulturer (3. niveau) Scharff Smiths læsenøgle strider mod præsternes traditionelle kristne tankegang på flere måder: For det første pga. sin definition af det åndelige som en del af mennesket selv, uafhængig af Guds kraft. Dermed bliver selvet en foranderlig størrelse uden gudgiven kerne. For det andet pga. sin status som relativistisk religionsteori, der afviser kristendommens monopol på den endegyldige sandhed. Men et andet problem, der opstår i Scharff Smiths teori om individets egen omformning af sin indre åndelighed, er hans brug af termerne»åndelig«og»sjæl«. Disse svarer ikke til den kristne forståelse af disse termer, der lå til grund for Hindberg og Muncks virke: Sjælen 66 var efter jødisk tankegang det, der gør noget stofligt levende. Sjælen var identisk med selve livet. 67 Mennesket har ikke en sjæl men er en sjæl. I det Gamle Testamente var der ikke noget skel mellem sjæl og krop, hvilket står i skarp kontrast til græsk tankegangs todeling af mennesket. Det Nye Testamente viderefører trods hellenistisk prægning i store træk det gammeltestamentlige syn. 68 Ånden 69 derimod, var ikke identisk med sjælen. Mennesket er en sjæl, men har en ånd. Ånden er kraften og viljeslivet i mennesket og tjener til livets opretholdelse. Modsætningen mellem»ånd«og»kød«må derfor ikke forstås som»ånd«overfor»materie«, men derimod»kraft og styrke«overfor»svaghed«. Menneskets ånd identificeredes flere steder med Guds ånd, Helligånden, fordi alt af ånd har sit ophav i Gud. 70 Paulus brug af tillægsordet»åndeligt«blev således identisk med alt, hvad der er udvirket af Guds ånd. 71 De troende:»de åndelige«stillede Paulus i modsætning til»de sjæle- 63 Munck, s , Munck, s Smith, s Nefesh (hebr.): blæse, puste, ånde 67 Jobs bog: kapitel 12, vers 10 (Autoriseret oversættelse, 1992). 68 Paulus 1. brev til thessalonikerne: kapitel 5, vers 23 (Autoriseret oversættelse, 1992). 69 Ruah (hebr.): bevæget luft, åndepust. 70 Jobs bog: kapitel 33, vers 4 (Autoriseret oversættelse, 1992) Korintherbrev kapitel 15, vers (Autoriseret oversættelse, 1992).

18 108 Anna Bjørnsdatter Lindbock lige«, der levede et liv i en verden, hvor omdrejningspunktet var mennesket selv. Denne artikels fokus er de fortidige menneskers mentale tilstand. En del af historikerens opgave er da netop at leve sig ind i de historiske aktørers livsverden og så vidt muligt kortlægge deres tankestrømninger for derigennem at kunne gisne om motiver, ønsker og mål med deres virksomhed. Når Scharff Smith vælger at læse præsternes virke gennem en moderne tolkningsmodel, mister han meget vigtige pointer i forhold til deres virke. Jeg finder derfor Scharff Smiths generaliserende brug af teorien om det moderne menneskes opdagelse af selvet problematisk, idet han tolker denne opdagelse som uløseligt forbundet med en automatisk internalisering af samtlige åndelige processer i menneskets univers. Menneskets»indre åndelighed«eller»selvet«som samfunds- og menneskeskabt har sandsynligvis sit udspring i en kristen kultur, som Scharff Smith også redegør for vha. Gauchets sekulariseringsteorier. Men denne sekulariseringstendens i en»kultur-kristen«kultur dvs. en kultur, der vedkender sig et basalt kristent værdisæt, men ikke er funderet på den enkeltes personlige tro må nødvendigvis tænkes adskilt fra den fortsatte»tros-kristne«kultur, der om end uden samfundsmonopol stadig levede Bibelens univers og tankemønstre ud. En kultur, der netop ikke tog en total internalisering af de åndelige kræfter til sig, og som vedblev at eksistere helt til i dag. En klassisk kristen livsanskuelse anfægter Scharff Smiths selvudviklings-tanker netop pga. deres sekulære definition af åndelighed og deres uafhængighed af Gud:»Åndelighed i kristen sammenhæng er aldrig en stræben efter kropsløsheden eller en flugt fra kroppen eller materien ej heller betyder det blot at udvikle sit åndelige potentiale. Det er mere end noget andet at komme under indflydelse af Helligånden, som skaber liv og forvandler det forgængelige til uforgængelighed, det dødelige til udødelighed, og som til sidst skal forvandle hele mennesket, med ånd og krop, til Guds lighed og dermed lade dets potentiale som skabt i Guds billede bryde ud i fuldt flor«. 72 Scharff Smith arbejder med fortiden, som om der kun var én kultur, dvs. den»kultur-kristne«i det europæiske samfund. Derfor må han nødvendigvis læse fængselspræsterne ind i en sådan. Jeg mener imidlertid, at vi må arbejde med flere kulturer i kulturen flere livsverdener og forståelser inden for den samme europæiske kultur. Én blandt disse vidt forskellige forståelsesrammer har jeg ønsket at skildre i denne artikel, og det er den»tros-kristne«. Kun i en sådan»tros-kristen«kulturs 72 Halldorf, Peter (2003): Drik dybt af ånden. Boedals Forlag. Helsinge, s. 81.

19 Religionens funktion i det danske fængselssystem i 1800-tallet 109 kontekst kan man kortlægge og så vidt det er muligt forstå præsterne Hindbergs og Muncks virke. Den»kultur-kristne«og den»troskristne«kultur Kirkelig rationalisme og dens modbevægelser I takt med verdsliggørelsen og det videnskabelige menneskesyns udbredelse i Danmark udvikledes en kirkelig rationalisme sidst i 1700-tallet. Denne dogmeløse rationalisme afviste den traditionelle kristendoms bibelske trosforståelse til fordel for en fornuftsbetonet moralitet og»jesu blide lære«. 73 Fra midten af 1800-tallet opstod imidlertid modbevægelser til rationalismen. Disse kirkelige bevægelser var langtfra entydige, men var dog fælles om at forkaste den rationalistiske kristendomsforståelse som utilstrækkelig. Blandt disse modbevægelser fandtes Indre Mission, Luthersk Mission samt Grundtvigianismen (der dog senere splittedes op i to retninger, hvoraf den gammel-grundtvigske retning beholdt sit vækkelsespræg og konservative teologiske standpunkt, mens den ny-grundtvigske retning udviklede en liberal teologi på linje med rationalismen). Hertil kom de frikirkelige dannelser som baptisterne. 74 Det er vanskeligt udfra kildematerialet at bestemme Hindbergs og Muncks præcise kirkelige tilhørsforhold. I Hindbergs skrift er der således ingen oplysninger af denne art overhovedet. Det er dog denne artikels mål at påvise, at begge præster var klassiske kristne, der i deres virke tog afstand fra den rationalistiske bevægelses moderne, relative kristendomsforståelse. Munck repræsenterede således ikke Indre Mission, men samarbejdede med dem i Helufsholm-tiden, hvilket næppe havde været sandsynligt, hvis han var rationalistisk præst. Muncks glæde ved kulturen og ønske om at oprette folkebiblioteker for arbejderne gør det derimod mere plausibelt at placere ham i den grundtvigske lejr, der på dette tidspunkt endnu ikke var plaget af åben splid. Det er dog ligeledes muligt, at Munck i 1860 erne og 70 erne tilhørte den brede gruppe af folkekirkepræster, der ikke var organiseret i hverken missionsbevægelse eller grundtvigianisme. Med sin praktiske tilgang til gerningen lå han tæt op af»den tredje retning«, der først for alvor etableredes i 1899 i Kirkeligt Centrum. 75 Denne brede bevægelse var ikke rationalistisk, men ønskede traditionel kristen forkyndelse i kirken og anså sig 73 Martin Schwarz Lausten (1987): Danmarks Kirkehistorie. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, s Lausten,»De kirkelige retninger«, s Lausten, s. 262.

20 110 Anna Bjørnsdatter Lindbock selv for at være folkekirkens fundament og udtryk. Den havde således baggrund i en ældre kirkelig og bibelsk kristendomstradition, der gik forud for rationalismens gennembrud. Konklusion Denne artikel søger at afdække flere forskellige diskurser, der behandler religionens funktion, for derigennem at danne et mere nuanceret billede af den historiske virkelighed, sådan som den så ud i de danske fængsler i midten af 1800-tallet. Foucault beskrev religionen som magtmiddel til omformning af de kriminelle og afviste dermed, at den havde en selvstændig funktion i fængslet. Ligeledes beskæftigede han sig ikke med individets perspektiv pga. sin decentrerede forståelse af mennesket. Foucault giver således ikke et fyldestgørende billede af den historiske virkelighed. Dog er hans analyser af magtens midler deriblandt religionen rammende og må ikke afvises alene på baggrund af de reduktionistiske tendenser. Peter Scharff Smith beskriver med inspiration fra Weber og Gauchet religionen som rationalismens værdikodeks og ser således ingen modsætninger i mødet mellem kristendom og rationalisme i den moderne verden. Dette fører ham frem til religionens nye rolle i fængsels-systemet og teorien om selvets teknologi, der skriver individets perspektiv ind i den historiske virkelighed. Dog forbliver billedet unuanceret, fordi han kun arbejder udfra en»kultur-kristen«kultur og undlader at forholde sig til den anden kultur i samfundet; den»tros-kristne«. Dette fører Scharff Smith til begrebsforvirring og til en ubevidst projicering af nutidige refleksioner på fortidens fængselspræster. Historikeren Erslev skrev i»historisk Teknik«:»Det gælder ikke blot om de saglige Slutninger, men ogsaa om Slutningerne ud fra Kilderne, at de til syvende og sidst beror paa Nutidserfaringer, paa at vi gaar ud fra, at der er en Grundlighed mellem Fortidens Mennesker og os selv«. 76 Når vi som historikere arbejder med fortidens mennesker, benytter vi os mere eller mindre bevidst af en identifikation, som forudsætter, at der findes en uforanderlig kerne i mennesket. Denne kerne afviste Foucault ved sin tro på anti-essentialismen, og Scharff Smith overtager på det teoretiske plan dette syn gennem sit brug af Foucaults sjælsbegreb. I praksis bliver identifikationen dog et af hans mest brugte arbejdsredskaber. Men en sådan fremgangsmåde vil have sine faldgruber:»heri ligger Historiens største 76 Kristian Erslev (10. oplag, 2. udgave, 1987): Historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier. Den danske historiske Forening. København, paragraf 92.

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere