Den nye alterbog og højmesseordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye alterbog og højmesseordning"

Transkript

1 Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet her. Den nye alterbog og højmesseordning Af sognepræst Holger Villadsen, liturgisk sekretær for biskopperne Den 12. juni 1992 blev den nye alterbog autoriseret. Den bærer titlen»den danske Alterbog«. Alterbogen indledes med højmesseordning, der også omfatter nadver, samt ordning for børnegudstjeneste på højmessens plads vil blive et overgangsår, hvor den nye alterbog med den nye bibeloversættelse og de nye kollektoversættelser tages i brug. Alterbogen er udformet sådan, at den kan bruges i alle sogne, uanset hvilken højmesseordning der anvendes. Udgangspunktet for alterbogen er den nye højmesseordning med tre bibelske læsninger: 1) Læsning fra Det gamle Testamente, 2) Læsning fra Det nye Testamente (epistel eller lektie) og 3) Evangelium. Ved hjælp af en markering med stjerner i marginen er der taget hensyn til, at alterbogen tillige kan anvendes ved en kortere højmesseordning med to bibelske læsninger. Men alterbogen forudsættes også brugt i de sogne, hvor man ønsker at fortsætte med den nuværende ordning med to evangelielæsninger, eller hvor man ønsker at anvende strukturen fra liturgikommissionens Forslag til Alterbog (1985). Samtidig med alterbogen blev der autoriseret ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse. Indstiling fra biskopperne Alterbogen og de nye ritualer blev autoriseret efter indstilling fra biskopperne til kirkeministeren. Et forarbejde til denne indstilling foreligger i»oplæg til Gudstjenestesteordning, Juni 1991«. I forhold til dette oplæg fra sidste år var der i den endelige indstilling nogle ændringer. I alterbogen er de vigtigste ændringer, at Veit Dietrich-kollekterne foreligger i en ny oversættelse, at muligheden for at nøjes med to bibelske læsninger HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 1

2 er beskrevet lidt nøjere, og at det med stjerner i alterbogen er markeret, hvilken læsning der i givet fald bør foretrækkes som første læsning. Endvidere er der i højmesseordningen ved siden af den gamle indgangsbøn og udgangsbøn anført en kortere form, og reglerne for, på hvilke punkter præsten skal have menighedsrådets samtykke til at ændre på»stedets skik«, er revideret og gjort til en del af den autoriserede højmesseordning. Jeg forudsætter i det følgende, at man har adgang til oplægget fra sidste år, og vil i denne artikel især komme med opfølgende og supplerende bemærkninger til den nye alterbog og højmesseordning. De nye liturgiske bøger Af praktiske grunde er publiceringen af alterbogen blevet koordineret med den nye bibeloversættelse, der som bekendt udkommer søndag den 8. november. Alterbogen udkommer en uges tid efter, i midten af november, og kan bestilles på nuværende tidspunkt. Forlagsretten til alterbogen og de nye ritualer er af Kirkeministeriet overdraget til Vajsenhusets Forlag, der administreres af Det danske Bibelselskab. Samtidig med alterbogen udkommer en ritualbog, der indeholder de nye ritualer, herunder også ritualerne for de biskoppelige handlinger, der blev autoriseret i 1987, og konfirmationsritualet, der blev autoriseret i Ritualbogen rummer endvidere en vejledning til højmessen, den autoriserede højmesseordning og børnegudstjenesteordning, samt to vejledende ordninger for begravelse. Både alterbog og ritualbog er under trykning på nuværende tidspunkt og vil kunne erhverves i løbet af få uger, i midten af november. Den nye alterbog og de nye ritualer vil komme til at indgå i salmebogen. Komplette salmebøger med ny tekstdel vil udkomme i første halvår af Der vil endvidere blive fremstillet et særtryk af salmebogens tekstdel. Dette særtryk vil formentlig foreligge i begyndelsen af Ved siden af alterbogen og ritualbogen vil der blive trykt et alterbogstillæg og en musikbog. Disse bøger vil udkomme i løbet af Redigeringen af alterbogstillægget er afsluttet, og bogen vil formentlig udkomme i midten af februar Som fælles ramme for de fire bind med præstens håndbøger anvendes overskriften:»gudstjenesteordning for Den danske Folkekirke«. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 2

3 Alterbogens forgængere Den nye alterbog bliver tredje eller fjerde generation af danske alterbøger efter reformationen. Den første danske alterbog blev udsendt af biskop Peder Palladius i Den blev udsendt i tilknytning til Kirkeordinansen af 1539, som det også kan ses af titlen på bogen:»søndagers Oc hellige dagers Episteler oc Euangelia met Collecter oc andet at bruge udi Christi Naduere effter Ordinantzens lydelse«. Alterbogen blev trykt af praktiske grunde, for at have en tilpas lethåndterlig bog med letlæselig typografi; men det var Peder Palladius meget om at gøre at give den nye bog et navn, der adskilte den fra den katolske kirkes missale. Han foreslog derfor, at den skulle kaldes kollektbog eller evangelistarium eller alter bogen. Det blev det sidste navn, der sejrede. I udgaven fra 1564 findes dette navn øverst på titelbladet. Palladius alterbog havde til hver søndag to kollekter og to læsninger, men det var meningen, at kun én af kollekterne skulle bedes. Den første var en dansk oversættelse af de latinske bønner, der blev brugt før reformationen. Den anden var en oversættelse af nogle dengang helt nye bønner forfattet på tysk af Veit Dietrich. Teksten til læsningerne i alterbogen var taget fra den få år tidligere udkomne bibeloversættelse: Chr. III s danske bibel fra Perikopevalget var derimod i alt væsentligt identisk med de danske førreformatoriske missaler, idet der dog kun var tekster til søndagene og de helligdage, der var omtalt i Ordinansen fra Antallet af perikoper i Palladius alterbog var således betydeligt mindre end i de førreformatoriske missaler. Reduktionen gik forholdsvis mest ud over de gammeltestamentlige læsninger, der tidligere hovedsageligt blev anvendt ved gudstjenester på hverdage. Inde midt i alterbogen, efter Skærtorsdag og inden Påskedag, findes nadverliturgien, og bogen afsluttes med ritual for brudevielse og for dåb. Palladius alterbog udkom i flere oplag frem til Den vigtigste forandring i de efterfølgende oplag var, at antallet af kollektrækker fra 1580 blev reduceret til kun én, nemlig kollektrækken af Veit Dietrich, sådan som det har været tilfældet indtil nu. Hans Baggers alterbog fra 1688 Den første generation af alterbøger blev i 1688 af løst af»forordnet Alterbog udi Danmark og Norge«. Dette var den første»forordnede«alterbog, og formelt set er det først nu i 1992, at der er kommet en egentlig afløser af denne alterbog fra HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 3

4 Alterbogen fra 1688 skal ses i sammenhæng med»danmarks og Norgis Kirke-Ritual«fra 1685, og bogen er bragt i overensstemmelse med de ændrede bestemmelser i Kirkeritualet om højmesse og nadver m.m.. Ændringerne i forhold til Palladius alterbog vedrører især disposition og indhold i alterbogens sidste del med kirkebønner, litaniet, slutningskollekter, velsignelsen, dåb, nadver, trolovelse, brudevielse, jordpåkastelse og lidelseshistorien. Alterbogen bliver indledt med et forord af biskop Hans Bagger. Dette forord fulgte alterbogen til og med udgaven i I alterbogens hovedafsnit med kollekter og læsninger til kirkeårets festdage og søndage er der ikke ændret meget i forhold til alterbogsudgaven fra Kollekternes ordlyd og retskrivning er revideret, men kun i mindre omfang. Perikopeteksterne er også revideret, men det ser ud til, at udgangspunktet stadigvæk i stort omfang er Chr. III s bibel fra Alterbogen fra 1688 blev udgivet flere gange: 1730, 1783, 1812, 1830, 1857, 1867, 1882 og Den blev løbende revideret og tilpasset den liturgiske lovgivning og ændrede bibeloversættelser, men levede dog i et vist omfang sit eget liv i forhold til bibeludgaverne. De vigtigste forandringer i denne periode var afskaffelsen i 1770 af nogle af helligdagene, indførelsen i 1885 af en anden tekstrække og kollektrevisionen i Alterbogen fra 1901 var den sidste af alterbøgerne, der bar titlen»forordnet Alter-Bog«og blev indledt med Hans Baggers fortale. I 1908 udkom en revideret udgave af alterbogen. Titlen var ændret til»alterbogen. Kollekter, Epistler og Evangelier til Søn- og Helligdagene«. Hans Baggers fortale var udeladt og ligeledes alle ritualerne i alterbogens sidste del. Men selve alterbogens hoveddel med kollekter og læsninger til søn- og helligdagene var uændret i forhold til 1901, bort set fra at perikopernes tekst nu fulgte den nye autoriserede NT-oversættelse fra De følgende udgaver af alterbogen op til i dag har anvendt titlen og dispositionen fra alterbogen i De vigtigste ændringer i denne periode har været kollektrevisionen i 1923, som findes i den nuværende udgave alterbogen, og indarbejdelsen af NT-oversættelsen fra I princippet må også den seneste udgave af alterbogen betragtes som værende en udgave af alterbogen fra 1688 med en række ændringer: udeladelse af visse helligdage, supplering med en anden tekstrække, revision af kollekterne og indarbejdelse af nye bibeloversættelser. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 4

5 Den danske Alterbog 1992 Alterbogen, der blev autoriseret her i sommer, står på mange punkter i en klar sammenhæng med de forudgående danske alterbøger. Men samtidig er der tale om et generationsskifte, både reelt og formelt. Den mest markante ændring i den nye alterbog er indførelsen af en gammeltestamentlig læsning til alle kirkeårets sønog helligdage. Endvidere er der igen som i den første danske alterbog to alternative kollektrækker, som begge foreligger i en oversættelse, der i de fleste tilfælde er foretaget fra bunden af på grundlag af originalteksterne. Og i det tilhørende tillæg findes tre supplerende nutidige kollektrækker. De tidligere alterbøger knyttede til ved liturgisk lovgivning i overordnede håndbøger, henholdsvis Kirkeordinansen 1539 og Kirkeritualet I den nye alterbog indgår som første del af bogen en selvstændig højmesseordning med nadver, samt en ordning for børnegudstjeneste på højmessens plads. Kollekterne og læsningerne er altså blevet anbragt i sammenhæng med højmesseordningen og nadverliturgien, og begge dele er blevet autoriseret som et samlet hele. Den nye grundordning Strukturen i den nye højmesseordning er uændret i forhold til biskoppernes oplæg fra juni Nadverliturgien indgår som en del af højmesseordningen, som er opdelt i fire hoveddele: Indledning, Ordet, Nadver og Afslutning. De tre bibelske læsninger indledes med en læsning fra Det gamle Testamente. Den anden læsning fra alteret er en epistel eller lektie fra Det nye Testamente, og til sidst læses dagens evangelium. Der læses altså kun ét evangelium, som samtidig er prædiketekst; og denne evangelielæsning foregår fra prædikestolen i umiddelbar tilknytning til prædikenen. Skematisk opstillet ser grundordningen således ud: I. INDLEDNING 1 Indgang (Præludium) 2 Indgangsbøn 3 Indgangssalme 4 Hilsen 5 Indledningskollekt II. ORDET 6 Læsning fra Det gamle Testamente 7 Salme mellem læsningerne 8 Læsning fra Det nye Testamente 9 Trosbekendelse 10 Salme før prædikenen HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 5

6 11 Evangelielæsning 12 Prædiken 13 Kirkebøn 14 Salme efter prædikenen III. NADVER 15 Nadverbøn 16 Fadervor 17 Indstiftelsesordene 18 Nadvermåltidet IV. AFSLUTNING 19 Slutningskollekt 20 Velsignelse 21 Udgangssalme 22 Udgangsbøn 23 Udgang (Postludium) Indgangsbøn og udgangsbøn I forhold til Oplæg juni 91 er der i den autoriserede højmesseordning tilføjet en kort udgave af indgangsbønnen og udgangsbønnen. De hidtidige bønner er opretholdt på førstepladsen. Den korte indgangsbøn lyder således:»lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte, så jeg af dit ord kan lære at angre min synder, tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og bevares i denne tro. Amen.«Den tilsvarende udgangsbøn lyder:»lad os alle bede! Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu, min Gud, at jeg må holde fast ved dit ord og i liv og død styrkes og trøstes derved. Amen.«I Oplæg juni 91 stod de korte former i alterbogstillægget, men da de nu er overført til den autoriserede alterbog, kan de anvendes, hvor præst og menighedsråd er enige herom, og det er ikke nødvendigt at indhente samtykke fra biskoppen. I alterbogstillægget er der tre supplerende sæt af henholdsvis Anna Sophie Seidelin, Johannes Johansen og Holger Lissner. Hvor præst og menighedsråd er enige herom, kan de anvendes under forudsætning af biskoppens samtykke. Biskoppens samtykke er nødvendig, da alterbogstillægget ikke er en autoriseret bog til forskel fra selve alterbogen. Indgangsbønnen, og eventuelt også udgangsbønnen, kan udelades, når Kyrie og Gloria anvendes. Og i ritualet for skriftemål findes en ordning, hvorefter indgangsbønnen ved enkelte gudstjenester eller i fastetiden kan erstattes af»det lille litani«. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 6

7 Begge ændringer forudsætter enighed mellem præst og menighedsråd. Kyrie og Gloria I forhold til Oplæg juni 91 er ordlyden af Kyrie og Gloria revideret på enkelte punkter i den autoriserede ordning, især af musikalske grunde. Men ellers er der ikke foretaget ændringer. Kyrie og Gloria er altså fortsat anført i en note efter grundordningen og kan anvendes som en alternativ del af højmessens indledning, hvor præst og menighedsråd er enige herom. Når Kyrie og Gloria anvendes, indgår ledene i højmessen efter indgangssalmen eller efter hilsenen. Og der er samtidig givet mulighed for at udelade indgangsbønnen og udgangsbønnen, igen dog under forudsætning af enighed mellem præst og menighedsråd. Indledningskollekten Ligesom i Oplæg juni 91 er der til hver søn- og helligdag to kollekter. Den første er Veit Dietrich-kollekten, og den anden er missale-kollekten. I alterbogen står de to kollekter sidestillet, og det er overladt til præsten at vælge, hvilken af de to kollekter der anvendes pågældende dag. Kollekterne kan f.eks. anvendes sådan, at Veit Dietrich-kollekten anvendes i forbindelse med første tekstrække og missale-kollekten i forbindelse med anden tekstrække. Men der kan også vælges frit fra søndag til søndag, eller præsten kan holde sig til kun én af rækkerne. I forhold til Oplæg juni 91 foreligger Veit Dietrich-kollekterne i ny oversættelse, som for det meste er en ny grundoversættelse. Missalekollekterne er revideret, men kun i mindre omfang i forhold til Oplæg juni 91. I alterbogstillægget findes tre supplerende kollektrækker af henholdsvis Anna Sophie Seidelin, Johs. Johansen og Holger Lissner. De to første rækker er i forhold til Oplæg juni 91 kun ændret i nogle mindre sproglige detaljer, men er naturligvis tilpasset det endelige valg af prædiketekster i den autoriserede alterbog. Kollekterne af Holger Lissner er kommet med i alterbogstillægget i den afsluttende redaktion, men indgik ikke i Oplæg juni 91. Da alterbogstillægget ikke er en autoriseret bog, kan kollektrækkerne kun anvendes, hvis præsten kan få samtykke fra både menighedsråd og biskop. Det sidste vil normalt kunne betragtes som en formsag, da alterbogstillægget udgives af biskopperne. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 7

8 De bibelske læsninger Den nye grundordning forudsætter, at der er tre bibelske læsninger: Første læsning er taget fra Det gamle Testamente og anden læsning er en epistel eller lektie fra Det nye Testamente. Begge disse læsninger læses fra alteret. Sidste læsning, evangeliet, som samtidig er prædiketekst, læses fra prædikestolen. Oplæg juni 91 forudsatte, at evangelielæsningen også kunne læses fra alteret, når grundordningen med de tre læsninger anvendes. Denne placeringsmulighed findes ikke i den nu autoriserede ordning. Ved morgengudstjenester og andre tilsvarende faste gudstjenester, samt ved gudstjenester med dåb, kan den ene af de to første læsninger udelades. Den tekst, der bør foretrækkes som første læsning, er i alterbogens margin markeret med en vejledende stjerne. Denne markering med stjerner er ny i forhold til Oplæg juni 91. De vejledende stjerner i alterbogen har også en funktion, hvis man vælger den mulighed ved alle faste gudstjenester kun at have to læsninger. Når denne ordning anvendes, læses evangeliet fra alteret som anden læsning, sådan at der også i denne ordning er to læsninger fra alteret. Ordningen er nærmere beskrevet i en ny note anbragt efter noten med Kyrie og Gloria. Skematisk opstillet ser ordningen med to læsninger således ud: Første læsning Salme mellem læsningerne Evangelielæsning fra alteret Trosbekendelse Salme før prædiken Prædiken Permanent anvendelse af denne ordning hører til de punkter, hvortil præsten skal have menighedsrådets samtykke. Forsøgsanvendelsen af bl.a. Forslag til Alterbog (1985) ophører i første halvdel af 1993 efter de enkelte biskoppers nærmere bestemmelse, men hvis præsten ønsker at fortsætte med denne læsningsstruktur, kan man i menighedsrådet træffe en ny beslutning om at anvende udgangslæsningerne, der findes i alterbogstillægget. Udgangslæsningerne anvendes sammen med den nye autoriserede alterbog. Som første læsning anvendes i givet fald den gammeltestamentlige læsning, og anden læsning (fra alteret) bliver dagens evangelium, mens epistlen udelades og erstattes af udgangslæsningen. Den nye alterbog forudsættes også brugt, hvor man ønsker at fortsætte med den gamle ordning med to evangelielæsninger. Som første læsning læses da den tekst, der er marke- HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 8

9 ret med en stjerne, og derefter fortsættes med evangelielæsninger som angivet i Biskoppernes Vejledning De bibelske læsninger læses normalt af præsten, men lektier og epistler kan læses af en lægmand under forudsætning af enighed mellem præst og menighedsråd. Sammenfattende er der altså ved siden af den nye grundordning med de tre læsninger, GT Epistel Evangelium, tre andre måder at»læse«den nye alterbog på: 1) Første læsning Evangelium 2) GT Evangelium Udgangslæsning 3) Første læsning Evangelium Evangelium. Trosbekendelsen I den apostolske trosbekendelse er indledningen til anden artikel ændret i forhold til Oplæg juni 91, sådan at den indledes med»vi tror på...«ligesom første og tredje trosartikel. Retskrivningen er endvidere tilpasset de principper, der anvendes i den nye bibeloversættelse. Trosbekendelsen er placeret efter anden læsning fra alteret. I den hidtidige ordning var det en evangelielæsning, mens det i den nye ordning normalt er en epistel. Trosbekendelsen kan dog også fremsiges fra prædikestolen i forbindelse med prædikenen. Det forudsættes, at placeringen vælges af præsten, men det bør naturligvis ske under hensyntagen til stedets tradition. På sidstnævnte punkt er der en mindre ændring i forhold til højmessevejledningen i Oplæg juni 91. Trosbekendelsen kan siges eller synges i fællesskab eller af præsten alene. Det hører også til de punkter, hvor det forudsættes, at afgørelsen træffes af præsten, men igen under hensyntagen til stedets tradition. Trosbekendelsen kan udelades, når der er dåb i højmessen. De to trosbekendelser står sideordnet, ligesom det også var tilfældet i Oplæg juni 91. Det forudsættes, at præsten under hensyntagen til stedets tradition træffer afgørelse af, hvilken trosbekendelse der anvendes. Dåbens placering Ligesom i Oplæg juni 91 er der heller ikke i den autoriserede højmesseordning bestemmelser om dåbens placering inden for højmessens forløb. Dette spørgsmål har ikke kunnet løses på en éntydig måde, der både tog de nødvendige saglige hensyn til variationerne i gudstjenesteformen og til de eksisterende forskellige traditioner. Men det er præciseret, at dåbens placering hører til de punkter, hvortil præsten skal have menighedsrådets samtykke, såfremt stedets skik ønskes ændret. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 9

10 I det nye autorisede dåbsritual anføres til indledning følgende placeringsmuligheder: på trosbekendelsens plads, i tilknytning til første læsning, efter salmen efter prædikenen eller efter nadveren. Spørgsmålet om dåbens placering skal ses i sammenhæng med højmesseordningen som helhed. I den nye grundordning, hvor epistellæsningen er anden læsning fra alteret, efterfulgt af trosbekendelsen, giver det mening med en vedtagelse af, at dåben placeres på trosbekendelsens plads. Men hvis anden læsning er dagens prædiketekst, vil det blive nødvendigt at overveje en placering i tilknytning til første læsning eller én af de to placeringsmuligheder efter prædikenen. Af saglige grunde kan det derfor blive nødvendigt at ændre på stedets skik som konsekvens af den højmesseordning, der anvendes på stedet. Kirkebønnen De anførte tre vejledende eksempler fra Oplæg juni 91 er opretholdt. Der er dog anvendt en ændret disposition, sådan at der i selve højmesseordningen kun er anført ét eksempel, mens de andre eksempler er anført i en note nr. 3 sammen med det store litani. Den ændrede disposition er kun anvendt af praktiske grunde, idet de fire anførte eksempler er sidestillede. Præsten er som hidtil frit stillet med hensyn til bønnens ordlyd og har samtidig et bredere spektrum af vejledende eksempler at forholde sig til. Der er to placeringsmuligheder: Bønnen kan bedes fra prædikestolen umiddelbart efter prædikenen eller fra alteret efter salmen efter prædikenen. Placeringen vælges af præsten unden hensyntagen til stedets tradition. Såfremt der ikke er dåb eller nadver, afsluttes kirkebønnen med Fadervor. Men da højmesseordningen som udgangspunkt er udformet som en gudstjeneste med nadver, anføres Fadervor i højmesseordningen kun én gang, nemlig som en del af nadverliturgien. Kirkebønnen bedes normalt af præsten, men kan bedes af en lægmand. Den sidste mulighed forudsætter, at kirkebønnen placeres efter salmen efter prædikenen, samt at præst og menighedsråd er enige om en sådan ordning. Nadverbønnen Hvad angår nadverbønnen eller nadverindledningen, er der næsten ikke ændringer i forhold til Oplæg juni 91. Der er i den autoriserede ordning tre muligheder: a)»kære Kristi venner«, b) 1912-indledningen med»o du Guds Lam«og c) den nye indledning, hvor menigheden synger»helligsangen«. Række- HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 10

11 følgen af de tre nadverbønner er ikke udtryk for nogen prioritering, men udtryk for en kronologisk rækkefølge i dansk liturgi efter reformationen. I den sidste indledning er der en mindre ændring i den såkaldte præfation forud for Helligsangen, hvor præsten slutter med ordene:»derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang«. Ved beslutning om anvendelse af den nye højmesseordning er det mest naturligt at tage udgangspunkt i den nadverliturgi, der anvendes på nuværende tidspunkt i sognet. Medmindre der anvendes uautoriserede ritualer, vil man kunne finde en tilsvarende liturgi i den nye alterbog, og der vil kun være tale om mindre sproglige forskelle. Ændring i stedets tradition forudsætter enighed mellem præst og menighedsråd. Der vil være mulighed for at træffe beslutning om at veksle mellem to nadverindledninger. Den ene kan f.eks. bruges ved almindelige højmesser og den anden ved aftengudstjenester eller faste hverdagsgudstjenester. I bykirker med flere præster kan præsterne ønske at bruge hver sin indledning, og hvis menighedsrådet giver samtykke, kan det lade sig gøre. Men i almindelighed må det vel anses for bedst, at præster ved samme kirke følger samme ordning. Ved siden af de tre nadverbønner i selve højmesseordningen findes der i alterbogstillægget to andre muligheder for nadverindledning. Anvendelse af disse indledninger forudsætter tilllige samtykke fra biskoppen. Fadervor Fadervor er et fast led i nadverliturgien, uafhængig af hvilken indledning der anvendes. I den autoriserede ordning er i selve teksten anført en»traditionel«form og forneden på siden, men med samme typografi, formen fra den nye bibeloversættelse. Denne dobbelte form er en ændring i forhold til Oplæg juni 91, hvor der kun var én form. Tekstformen vælges af præsten, men det vil da være naturligt at drøfte sagen i et bredere forum, især hvis det ønskes, at bønnen skal siges eller synges i kor. Forskellene mellem de to former er ikke store, og rytmen er den samme, så det vil formentlig ikke give problemer at bede bønnen i fællesskab, selv om nogle anvender den ene form og andre den anden. Bønnen siges af præsten alene, eller af præsten og menigheden i fællesskab. Fremførelsesform vælges af præsten under hensyntagen til stedets tradition. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 11

12 Indstiftelsesordene Ligesom Fadervor er indstiftelsesordene et fast led i nadverliturgien, uafhængig af hvilken indledning der anvendes. Og ligesom med Fadervor er der også her i den autoriserede ordning anført to former. I selve teksten findes en»traditionel«form, og for neden på siden findes en form, der bygger på den nye bibeloversættelse. Tekstformen vælges af præsten, som under alle omstændigheder er den, der skal læse ordene. Slutningskollekten Veit Dietrich-kollekterne til de enkelte søndage findes i den autoriserede alterbog i en ny oversættelse. Enkelte af disse kollekter anvendes også som slutningskollekter, nemlig 4. søndag i advent som dåbskollekt og 1. søndag efter påske som kollekt efter dåb og nadver. Slutningskollekternes ordlyd er i højmesseordningen anført i samme form som den, hvori den findes til de pågældende søndage. Slutningskollekten vælges af præsten under hensyntagen til karakteren af den forudgående gudstjeneste. Udover de fem muligheder i højmesseordningen er der slutningskollekter til jul, påske og pinse. Udgangslæsning I det ikke-autoriserede alterbogstillæg findes en række udgangslæsninger, som i de fleste tilfælde er epistlen fra første tekstrække. Såfremt det ønskes af præsten, kan disse udgangslæsninger læses efter slutningskollekten og forud for velsignelsen. Forudsætningen er, at menighedsrådet og biskoppen giver samtykke. Igangværende forsøgsmæssig anvendelse af Forslag til Alterbog (1985) kan ikke betragtes som stedets skik, der automatisk fortsætter, indtil der er enighed om noget andet. Hvis præsten derfor ønsker at fortsætte med denne læsningsstruktur, skal der træffes en ny beslutning i løbet af første halvår Udgangslæsningerne i alterbogstillægget vil af hensyn til kirkeår og fælles prædiketekster skulle anvendes sammen med de gammeltestamentlige læsninger og evangelielæsningerne i den nye alterbog. Velsignelsen Ligesom det er tilfældet med Fadervor og indstiftelsesordene, findes den aronitiske velsignelse i to former: En»traditionel«form i selve teksten og formen fra den nye bibeloversættelse forneden på siden. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 12

13 Det forudsættes, at tekstformen vælges af præsten, som jo også under alle omstændigheder er den, der siger ordene. Nye oversættelse af Veit Dietrich I Oplæg juni 91 fandtes Veit Dietrich-kollekterne i en version, der var en let revision af formen i Prøvealterbogen I den autoriserede alterbog findes kollekterne i en ny version, hvor grundarbejdet for det meste er en ny»tæt«oversættelse foretaget af Anna Sophie Seidelin i foråret Til forskel fra tidligere forslag af Anna Sophie Seidelin, hvor der tilstræbtes en friere nudansk oversættelse, er udgangspunktet her et forsøg på en»tæt«oversættelse af Veit Dietrichs tyske originaltekst. Denne første grundoversættelse blev efterfølgende gennemgået af en arbejdsgruppe bestående af Anna Sophie Seidelin, Johs. W. Jacobsen, Chr. Thodberg og undertegnede. På visse søndage anvendtes som udgangspunkt oversættelsen af Rich. Fangel i bogen Gudstjenestekollekterne (1953). Derefter blev resultatet gennemgået grundigt af det biskoppelige underudvalg, der arbejdede med kollekterne. Efter en vis dialog og behandling på et af de liturgiske bispemøder indgik den nye version i den indstilling, der blev afleveret af biskopperne. I det følgende anføres teksterne til adventstiden, hvor man kan se det endelige resultat. Den første af kollekterne er Veit Dietrich-kollekten, og den anden er missalekollekten. Til 4. søndag i advent findes der tre kollekter. Den første af kollekterne er en let bearbejdelse af den hidtidige dåbskollekt, mens den anden er en oversættelse af Veit Dietrichs noget længere originale tekst. Selv om intentionen ved oversættelsen af Veit Dietrichs bønner har været at lave en»tæt«oversættelse, betragtes de dog ikke som nogen»kanonisk«tekst. Der er derfor i mindre omfang foretaget ændringer for at tilpasse kollekterne til deres nuværende brug i den danske alterbog. Teksterne i alterbogen står også af princip anonymt, så der findes ikke i selve alterbogen forfatterangivelser eller kildeangivelser. 1. søndag i advent Kollekt: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Dig være tak og lov og pris til evig tid, fordi du har set til os arme mennesker, som for syndens skyld har måttet leve under dødens og Satans tyranni, og indsat din Søn til konge over os, en retfærdig konge, som selv vil dø for at gøre os fri af vore synder og være vor frelser, der HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 13

14 hjælper os imod døden. Nu beder vi dig lade din Helligånd oplyse, styre og lede os, så vi holder os til vor retfærdige konge og frelser alene, og ikke, som verden gør, tager anstød af hans fattige skikkelse og foragtede ord, men i fast tillid til ham bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Eller: Rejs dig, beder vi, Herre, rejs dig i din vælde og kom! Vore synder hænger over vore hoveder, de truer med at knuse os, udræk din hånd, riv os ud af faren, befri os, frels os, du, som med Fader og Helligånd lever og regerer, én sand Gud fra evighed og til evighed. Læsninger: Salme 24 eller Salme 100 Rom. 13,11-14 Matt. 21, søndag i advent Kollekt: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn har åbenbaret for os, at himmel og jord skal forgå, men vore legemer igen opstå og vi alle stilles for din domstol; vi beder dig, at du ved din Helligånd vil bevare os fast i dit ord og i en ret tro, nådigt vogte os for synd og bevare os i nød og fristelse, så at vore hjerter ikke sløves af frådseri og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, men at vi altid er årvågne og beder og i sikker forvisning om din nåde forventer din Søns komme med glæde og bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Eller: Væk vore hjerter, Herre, så vi går i gang med at rydde vej for din enbårne Søn. Og behold os nådigt i din tjeneste, når han holder sit indtog hos os og gør vore hjerter rene, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Læsninger: Es. 11,1-10 Rom. 15,4-7 Luk. 21,25-36 HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 14

På vej til ny gudstjenesteordning

På vej til ny gudstjenesteordning På vej til ny gudstjenesteordning af Holger Villadsen Efterfølgende er en samlet udgave af en serie artikler i Menighedsrådenes Blad forud for den nye gudstjenesteordning i 1992.De blev trykt over en længere

Læs mere

Om den nye danske højmesseordning

Om den nye danske højmesseordning Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo 7.-8. januar 1993. Indhold 1. Frivillighed og decentralisering

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

På vej til den ny gudstjenesteordning

På vej til den ny gudstjenesteordning På vej til den ny gudstjenesteordning Foredrag ved provstidag i Lyngby provsti, den 12. september. 1992 af Holger Villadsen Redaktionelt forord (april 2009) Efterfølgende er et let redigeret manuskript

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 I. Indledning Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. 1 INDGANG

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tradition og fornyelse

Tradition og fornyelse Tradition og fornyelse Om arbejdet med revision af den danske gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Manuskript til artikel i Helsingør Stiftsbog 1989. Den trykte form afviger på nogle punkter fra efterfølgende

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Klik og hent logo til web! Alternativ: peg på "Folder 2009"

Klik og hent logo til web! Alternativ: peg på Folder 2009 Børnegudstjeneste Skrevet af Administrator Tirsdag, 30 September 2008 16:56 Ved sognepræst Ane LaBranche, Hyltebjerg Skrevet til Diakoniens Dag 2009, kan genbruges til Diakoniens Dag 2017. Ved en familiegudstjeneste

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

INDLEDNING Forslag til. Alterbog

INDLEDNING Forslag til. Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission BETÆNKNING NR. 1057 KØBENHAVN 1985 Indledning - Forslag til alterbog ISBN

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Orientering om biskoppernes alterbogsforslag

Orientering om biskoppernes alterbogsforslag Orientering om biskoppernes alterbogsforslag og ritualforslag af Holger Villadsen Redaktionelt forord Efterfølgende er manuskriptet til et foredrag på Århus Stifts præstestævne på Ry Højskole 20. - 22.

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG 1992 Holger Villadsen, november 2015 Efterfølgende er en oversigt over, hvor de gammeltestamentlige læsninger i alterbogen 1992 først forekommer i

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække Salmer DDS 84: Gør døren høj, gør porten vid DDS 85: Op, Zion, at

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254

Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254 1 Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl. 10.00. Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254 Åbningshilsen Kristi himmelfartsdag! Den anden store fest

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Den ny bibeloversættelse i mødet med det liturgiske sprog

Den ny bibeloversættelse i mødet med det liturgiske sprog Foredrag ved stiftsstævne i Bibelselskabet. Stormarkskirken den 10. nov. 1996. Den mundtlige karakter er opretholdt, og der er kun redigeret let i manuskriptet. Som bilag bringes en sammenlignende opstilling

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Hvem er jeg? Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste

Hvem er jeg? Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste 1 Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste Hvem er jeg? I utallige situationer bliver man spurgt om, hvem man er. Når man passerer en landegrænse, skal man kunne identificere

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 Prædiken lidt stikordsagtig til Helligtrekongers søndag. Sct. Pauls kirke 3. januar 2016 kl. 16.00. Salmer: 108//362/439/136/ Hvad er det der gør jul til noget særligt /138 Åbningshilsen. Nåde være med

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 5.DECEMBER 2010 2.SØNDAG I ADVENT Tekster: Es.11,1-10; Rom.15,4-7; Luk.21,25-36 Salmer: 76,279,273,274,129 Kom, du ærens konge, kom Hjertet er din ejendom, rens det, dan det, som du

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere