Den nye alterbog og højmesseordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye alterbog og højmesseordning"

Transkript

1 Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet her. Den nye alterbog og højmesseordning Af sognepræst Holger Villadsen, liturgisk sekretær for biskopperne Den 12. juni 1992 blev den nye alterbog autoriseret. Den bærer titlen»den danske Alterbog«. Alterbogen indledes med højmesseordning, der også omfatter nadver, samt ordning for børnegudstjeneste på højmessens plads vil blive et overgangsår, hvor den nye alterbog med den nye bibeloversættelse og de nye kollektoversættelser tages i brug. Alterbogen er udformet sådan, at den kan bruges i alle sogne, uanset hvilken højmesseordning der anvendes. Udgangspunktet for alterbogen er den nye højmesseordning med tre bibelske læsninger: 1) Læsning fra Det gamle Testamente, 2) Læsning fra Det nye Testamente (epistel eller lektie) og 3) Evangelium. Ved hjælp af en markering med stjerner i marginen er der taget hensyn til, at alterbogen tillige kan anvendes ved en kortere højmesseordning med to bibelske læsninger. Men alterbogen forudsættes også brugt i de sogne, hvor man ønsker at fortsætte med den nuværende ordning med to evangelielæsninger, eller hvor man ønsker at anvende strukturen fra liturgikommissionens Forslag til Alterbog (1985). Samtidig med alterbogen blev der autoriseret ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse. Indstiling fra biskopperne Alterbogen og de nye ritualer blev autoriseret efter indstilling fra biskopperne til kirkeministeren. Et forarbejde til denne indstilling foreligger i»oplæg til Gudstjenestesteordning, Juni 1991«. I forhold til dette oplæg fra sidste år var der i den endelige indstilling nogle ændringer. I alterbogen er de vigtigste ændringer, at Veit Dietrich-kollekterne foreligger i en ny oversættelse, at muligheden for at nøjes med to bibelske læsninger HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 1

2 er beskrevet lidt nøjere, og at det med stjerner i alterbogen er markeret, hvilken læsning der i givet fald bør foretrækkes som første læsning. Endvidere er der i højmesseordningen ved siden af den gamle indgangsbøn og udgangsbøn anført en kortere form, og reglerne for, på hvilke punkter præsten skal have menighedsrådets samtykke til at ændre på»stedets skik«, er revideret og gjort til en del af den autoriserede højmesseordning. Jeg forudsætter i det følgende, at man har adgang til oplægget fra sidste år, og vil i denne artikel især komme med opfølgende og supplerende bemærkninger til den nye alterbog og højmesseordning. De nye liturgiske bøger Af praktiske grunde er publiceringen af alterbogen blevet koordineret med den nye bibeloversættelse, der som bekendt udkommer søndag den 8. november. Alterbogen udkommer en uges tid efter, i midten af november, og kan bestilles på nuværende tidspunkt. Forlagsretten til alterbogen og de nye ritualer er af Kirkeministeriet overdraget til Vajsenhusets Forlag, der administreres af Det danske Bibelselskab. Samtidig med alterbogen udkommer en ritualbog, der indeholder de nye ritualer, herunder også ritualerne for de biskoppelige handlinger, der blev autoriseret i 1987, og konfirmationsritualet, der blev autoriseret i Ritualbogen rummer endvidere en vejledning til højmessen, den autoriserede højmesseordning og børnegudstjenesteordning, samt to vejledende ordninger for begravelse. Både alterbog og ritualbog er under trykning på nuværende tidspunkt og vil kunne erhverves i løbet af få uger, i midten af november. Den nye alterbog og de nye ritualer vil komme til at indgå i salmebogen. Komplette salmebøger med ny tekstdel vil udkomme i første halvår af Der vil endvidere blive fremstillet et særtryk af salmebogens tekstdel. Dette særtryk vil formentlig foreligge i begyndelsen af Ved siden af alterbogen og ritualbogen vil der blive trykt et alterbogstillæg og en musikbog. Disse bøger vil udkomme i løbet af Redigeringen af alterbogstillægget er afsluttet, og bogen vil formentlig udkomme i midten af februar Som fælles ramme for de fire bind med præstens håndbøger anvendes overskriften:»gudstjenesteordning for Den danske Folkekirke«. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 2

3 Alterbogens forgængere Den nye alterbog bliver tredje eller fjerde generation af danske alterbøger efter reformationen. Den første danske alterbog blev udsendt af biskop Peder Palladius i Den blev udsendt i tilknytning til Kirkeordinansen af 1539, som det også kan ses af titlen på bogen:»søndagers Oc hellige dagers Episteler oc Euangelia met Collecter oc andet at bruge udi Christi Naduere effter Ordinantzens lydelse«. Alterbogen blev trykt af praktiske grunde, for at have en tilpas lethåndterlig bog med letlæselig typografi; men det var Peder Palladius meget om at gøre at give den nye bog et navn, der adskilte den fra den katolske kirkes missale. Han foreslog derfor, at den skulle kaldes kollektbog eller evangelistarium eller alter bogen. Det blev det sidste navn, der sejrede. I udgaven fra 1564 findes dette navn øverst på titelbladet. Palladius alterbog havde til hver søndag to kollekter og to læsninger, men det var meningen, at kun én af kollekterne skulle bedes. Den første var en dansk oversættelse af de latinske bønner, der blev brugt før reformationen. Den anden var en oversættelse af nogle dengang helt nye bønner forfattet på tysk af Veit Dietrich. Teksten til læsningerne i alterbogen var taget fra den få år tidligere udkomne bibeloversættelse: Chr. III s danske bibel fra Perikopevalget var derimod i alt væsentligt identisk med de danske førreformatoriske missaler, idet der dog kun var tekster til søndagene og de helligdage, der var omtalt i Ordinansen fra Antallet af perikoper i Palladius alterbog var således betydeligt mindre end i de førreformatoriske missaler. Reduktionen gik forholdsvis mest ud over de gammeltestamentlige læsninger, der tidligere hovedsageligt blev anvendt ved gudstjenester på hverdage. Inde midt i alterbogen, efter Skærtorsdag og inden Påskedag, findes nadverliturgien, og bogen afsluttes med ritual for brudevielse og for dåb. Palladius alterbog udkom i flere oplag frem til Den vigtigste forandring i de efterfølgende oplag var, at antallet af kollektrækker fra 1580 blev reduceret til kun én, nemlig kollektrækken af Veit Dietrich, sådan som det har været tilfældet indtil nu. Hans Baggers alterbog fra 1688 Den første generation af alterbøger blev i 1688 af løst af»forordnet Alterbog udi Danmark og Norge«. Dette var den første»forordnede«alterbog, og formelt set er det først nu i 1992, at der er kommet en egentlig afløser af denne alterbog fra HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 3

4 Alterbogen fra 1688 skal ses i sammenhæng med»danmarks og Norgis Kirke-Ritual«fra 1685, og bogen er bragt i overensstemmelse med de ændrede bestemmelser i Kirkeritualet om højmesse og nadver m.m.. Ændringerne i forhold til Palladius alterbog vedrører især disposition og indhold i alterbogens sidste del med kirkebønner, litaniet, slutningskollekter, velsignelsen, dåb, nadver, trolovelse, brudevielse, jordpåkastelse og lidelseshistorien. Alterbogen bliver indledt med et forord af biskop Hans Bagger. Dette forord fulgte alterbogen til og med udgaven i I alterbogens hovedafsnit med kollekter og læsninger til kirkeårets festdage og søndage er der ikke ændret meget i forhold til alterbogsudgaven fra Kollekternes ordlyd og retskrivning er revideret, men kun i mindre omfang. Perikopeteksterne er også revideret, men det ser ud til, at udgangspunktet stadigvæk i stort omfang er Chr. III s bibel fra Alterbogen fra 1688 blev udgivet flere gange: 1730, 1783, 1812, 1830, 1857, 1867, 1882 og Den blev løbende revideret og tilpasset den liturgiske lovgivning og ændrede bibeloversættelser, men levede dog i et vist omfang sit eget liv i forhold til bibeludgaverne. De vigtigste forandringer i denne periode var afskaffelsen i 1770 af nogle af helligdagene, indførelsen i 1885 af en anden tekstrække og kollektrevisionen i Alterbogen fra 1901 var den sidste af alterbøgerne, der bar titlen»forordnet Alter-Bog«og blev indledt med Hans Baggers fortale. I 1908 udkom en revideret udgave af alterbogen. Titlen var ændret til»alterbogen. Kollekter, Epistler og Evangelier til Søn- og Helligdagene«. Hans Baggers fortale var udeladt og ligeledes alle ritualerne i alterbogens sidste del. Men selve alterbogens hoveddel med kollekter og læsninger til søn- og helligdagene var uændret i forhold til 1901, bort set fra at perikopernes tekst nu fulgte den nye autoriserede NT-oversættelse fra De følgende udgaver af alterbogen op til i dag har anvendt titlen og dispositionen fra alterbogen i De vigtigste ændringer i denne periode har været kollektrevisionen i 1923, som findes i den nuværende udgave alterbogen, og indarbejdelsen af NT-oversættelsen fra I princippet må også den seneste udgave af alterbogen betragtes som værende en udgave af alterbogen fra 1688 med en række ændringer: udeladelse af visse helligdage, supplering med en anden tekstrække, revision af kollekterne og indarbejdelse af nye bibeloversættelser. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 4

5 Den danske Alterbog 1992 Alterbogen, der blev autoriseret her i sommer, står på mange punkter i en klar sammenhæng med de forudgående danske alterbøger. Men samtidig er der tale om et generationsskifte, både reelt og formelt. Den mest markante ændring i den nye alterbog er indførelsen af en gammeltestamentlig læsning til alle kirkeårets sønog helligdage. Endvidere er der igen som i den første danske alterbog to alternative kollektrækker, som begge foreligger i en oversættelse, der i de fleste tilfælde er foretaget fra bunden af på grundlag af originalteksterne. Og i det tilhørende tillæg findes tre supplerende nutidige kollektrækker. De tidligere alterbøger knyttede til ved liturgisk lovgivning i overordnede håndbøger, henholdsvis Kirkeordinansen 1539 og Kirkeritualet I den nye alterbog indgår som første del af bogen en selvstændig højmesseordning med nadver, samt en ordning for børnegudstjeneste på højmessens plads. Kollekterne og læsningerne er altså blevet anbragt i sammenhæng med højmesseordningen og nadverliturgien, og begge dele er blevet autoriseret som et samlet hele. Den nye grundordning Strukturen i den nye højmesseordning er uændret i forhold til biskoppernes oplæg fra juni Nadverliturgien indgår som en del af højmesseordningen, som er opdelt i fire hoveddele: Indledning, Ordet, Nadver og Afslutning. De tre bibelske læsninger indledes med en læsning fra Det gamle Testamente. Den anden læsning fra alteret er en epistel eller lektie fra Det nye Testamente, og til sidst læses dagens evangelium. Der læses altså kun ét evangelium, som samtidig er prædiketekst; og denne evangelielæsning foregår fra prædikestolen i umiddelbar tilknytning til prædikenen. Skematisk opstillet ser grundordningen således ud: I. INDLEDNING 1 Indgang (Præludium) 2 Indgangsbøn 3 Indgangssalme 4 Hilsen 5 Indledningskollekt II. ORDET 6 Læsning fra Det gamle Testamente 7 Salme mellem læsningerne 8 Læsning fra Det nye Testamente 9 Trosbekendelse 10 Salme før prædikenen HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 5

6 11 Evangelielæsning 12 Prædiken 13 Kirkebøn 14 Salme efter prædikenen III. NADVER 15 Nadverbøn 16 Fadervor 17 Indstiftelsesordene 18 Nadvermåltidet IV. AFSLUTNING 19 Slutningskollekt 20 Velsignelse 21 Udgangssalme 22 Udgangsbøn 23 Udgang (Postludium) Indgangsbøn og udgangsbøn I forhold til Oplæg juni 91 er der i den autoriserede højmesseordning tilføjet en kort udgave af indgangsbønnen og udgangsbønnen. De hidtidige bønner er opretholdt på førstepladsen. Den korte indgangsbøn lyder således:»lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte, så jeg af dit ord kan lære at angre min synder, tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og bevares i denne tro. Amen.«Den tilsvarende udgangsbøn lyder:»lad os alle bede! Herre, jeg takker dig, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu, min Gud, at jeg må holde fast ved dit ord og i liv og død styrkes og trøstes derved. Amen.«I Oplæg juni 91 stod de korte former i alterbogstillægget, men da de nu er overført til den autoriserede alterbog, kan de anvendes, hvor præst og menighedsråd er enige herom, og det er ikke nødvendigt at indhente samtykke fra biskoppen. I alterbogstillægget er der tre supplerende sæt af henholdsvis Anna Sophie Seidelin, Johannes Johansen og Holger Lissner. Hvor præst og menighedsråd er enige herom, kan de anvendes under forudsætning af biskoppens samtykke. Biskoppens samtykke er nødvendig, da alterbogstillægget ikke er en autoriseret bog til forskel fra selve alterbogen. Indgangsbønnen, og eventuelt også udgangsbønnen, kan udelades, når Kyrie og Gloria anvendes. Og i ritualet for skriftemål findes en ordning, hvorefter indgangsbønnen ved enkelte gudstjenester eller i fastetiden kan erstattes af»det lille litani«. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 6

7 Begge ændringer forudsætter enighed mellem præst og menighedsråd. Kyrie og Gloria I forhold til Oplæg juni 91 er ordlyden af Kyrie og Gloria revideret på enkelte punkter i den autoriserede ordning, især af musikalske grunde. Men ellers er der ikke foretaget ændringer. Kyrie og Gloria er altså fortsat anført i en note efter grundordningen og kan anvendes som en alternativ del af højmessens indledning, hvor præst og menighedsråd er enige herom. Når Kyrie og Gloria anvendes, indgår ledene i højmessen efter indgangssalmen eller efter hilsenen. Og der er samtidig givet mulighed for at udelade indgangsbønnen og udgangsbønnen, igen dog under forudsætning af enighed mellem præst og menighedsråd. Indledningskollekten Ligesom i Oplæg juni 91 er der til hver søn- og helligdag to kollekter. Den første er Veit Dietrich-kollekten, og den anden er missale-kollekten. I alterbogen står de to kollekter sidestillet, og det er overladt til præsten at vælge, hvilken af de to kollekter der anvendes pågældende dag. Kollekterne kan f.eks. anvendes sådan, at Veit Dietrich-kollekten anvendes i forbindelse med første tekstrække og missale-kollekten i forbindelse med anden tekstrække. Men der kan også vælges frit fra søndag til søndag, eller præsten kan holde sig til kun én af rækkerne. I forhold til Oplæg juni 91 foreligger Veit Dietrich-kollekterne i ny oversættelse, som for det meste er en ny grundoversættelse. Missalekollekterne er revideret, men kun i mindre omfang i forhold til Oplæg juni 91. I alterbogstillægget findes tre supplerende kollektrækker af henholdsvis Anna Sophie Seidelin, Johs. Johansen og Holger Lissner. De to første rækker er i forhold til Oplæg juni 91 kun ændret i nogle mindre sproglige detaljer, men er naturligvis tilpasset det endelige valg af prædiketekster i den autoriserede alterbog. Kollekterne af Holger Lissner er kommet med i alterbogstillægget i den afsluttende redaktion, men indgik ikke i Oplæg juni 91. Da alterbogstillægget ikke er en autoriseret bog, kan kollektrækkerne kun anvendes, hvis præsten kan få samtykke fra både menighedsråd og biskop. Det sidste vil normalt kunne betragtes som en formsag, da alterbogstillægget udgives af biskopperne. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 7

8 De bibelske læsninger Den nye grundordning forudsætter, at der er tre bibelske læsninger: Første læsning er taget fra Det gamle Testamente og anden læsning er en epistel eller lektie fra Det nye Testamente. Begge disse læsninger læses fra alteret. Sidste læsning, evangeliet, som samtidig er prædiketekst, læses fra prædikestolen. Oplæg juni 91 forudsatte, at evangelielæsningen også kunne læses fra alteret, når grundordningen med de tre læsninger anvendes. Denne placeringsmulighed findes ikke i den nu autoriserede ordning. Ved morgengudstjenester og andre tilsvarende faste gudstjenester, samt ved gudstjenester med dåb, kan den ene af de to første læsninger udelades. Den tekst, der bør foretrækkes som første læsning, er i alterbogens margin markeret med en vejledende stjerne. Denne markering med stjerner er ny i forhold til Oplæg juni 91. De vejledende stjerner i alterbogen har også en funktion, hvis man vælger den mulighed ved alle faste gudstjenester kun at have to læsninger. Når denne ordning anvendes, læses evangeliet fra alteret som anden læsning, sådan at der også i denne ordning er to læsninger fra alteret. Ordningen er nærmere beskrevet i en ny note anbragt efter noten med Kyrie og Gloria. Skematisk opstillet ser ordningen med to læsninger således ud: Første læsning Salme mellem læsningerne Evangelielæsning fra alteret Trosbekendelse Salme før prædiken Prædiken Permanent anvendelse af denne ordning hører til de punkter, hvortil præsten skal have menighedsrådets samtykke. Forsøgsanvendelsen af bl.a. Forslag til Alterbog (1985) ophører i første halvdel af 1993 efter de enkelte biskoppers nærmere bestemmelse, men hvis præsten ønsker at fortsætte med denne læsningsstruktur, kan man i menighedsrådet træffe en ny beslutning om at anvende udgangslæsningerne, der findes i alterbogstillægget. Udgangslæsningerne anvendes sammen med den nye autoriserede alterbog. Som første læsning anvendes i givet fald den gammeltestamentlige læsning, og anden læsning (fra alteret) bliver dagens evangelium, mens epistlen udelades og erstattes af udgangslæsningen. Den nye alterbog forudsættes også brugt, hvor man ønsker at fortsætte med den gamle ordning med to evangelielæsninger. Som første læsning læses da den tekst, der er marke- HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 8

9 ret med en stjerne, og derefter fortsættes med evangelielæsninger som angivet i Biskoppernes Vejledning De bibelske læsninger læses normalt af præsten, men lektier og epistler kan læses af en lægmand under forudsætning af enighed mellem præst og menighedsråd. Sammenfattende er der altså ved siden af den nye grundordning med de tre læsninger, GT Epistel Evangelium, tre andre måder at»læse«den nye alterbog på: 1) Første læsning Evangelium 2) GT Evangelium Udgangslæsning 3) Første læsning Evangelium Evangelium. Trosbekendelsen I den apostolske trosbekendelse er indledningen til anden artikel ændret i forhold til Oplæg juni 91, sådan at den indledes med»vi tror på...«ligesom første og tredje trosartikel. Retskrivningen er endvidere tilpasset de principper, der anvendes i den nye bibeloversættelse. Trosbekendelsen er placeret efter anden læsning fra alteret. I den hidtidige ordning var det en evangelielæsning, mens det i den nye ordning normalt er en epistel. Trosbekendelsen kan dog også fremsiges fra prædikestolen i forbindelse med prædikenen. Det forudsættes, at placeringen vælges af præsten, men det bør naturligvis ske under hensyntagen til stedets tradition. På sidstnævnte punkt er der en mindre ændring i forhold til højmessevejledningen i Oplæg juni 91. Trosbekendelsen kan siges eller synges i fællesskab eller af præsten alene. Det hører også til de punkter, hvor det forudsættes, at afgørelsen træffes af præsten, men igen under hensyntagen til stedets tradition. Trosbekendelsen kan udelades, når der er dåb i højmessen. De to trosbekendelser står sideordnet, ligesom det også var tilfældet i Oplæg juni 91. Det forudsættes, at præsten under hensyntagen til stedets tradition træffer afgørelse af, hvilken trosbekendelse der anvendes. Dåbens placering Ligesom i Oplæg juni 91 er der heller ikke i den autoriserede højmesseordning bestemmelser om dåbens placering inden for højmessens forløb. Dette spørgsmål har ikke kunnet løses på en éntydig måde, der både tog de nødvendige saglige hensyn til variationerne i gudstjenesteformen og til de eksisterende forskellige traditioner. Men det er præciseret, at dåbens placering hører til de punkter, hvortil præsten skal have menighedsrådets samtykke, såfremt stedets skik ønskes ændret. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 9

10 I det nye autorisede dåbsritual anføres til indledning følgende placeringsmuligheder: på trosbekendelsens plads, i tilknytning til første læsning, efter salmen efter prædikenen eller efter nadveren. Spørgsmålet om dåbens placering skal ses i sammenhæng med højmesseordningen som helhed. I den nye grundordning, hvor epistellæsningen er anden læsning fra alteret, efterfulgt af trosbekendelsen, giver det mening med en vedtagelse af, at dåben placeres på trosbekendelsens plads. Men hvis anden læsning er dagens prædiketekst, vil det blive nødvendigt at overveje en placering i tilknytning til første læsning eller én af de to placeringsmuligheder efter prædikenen. Af saglige grunde kan det derfor blive nødvendigt at ændre på stedets skik som konsekvens af den højmesseordning, der anvendes på stedet. Kirkebønnen De anførte tre vejledende eksempler fra Oplæg juni 91 er opretholdt. Der er dog anvendt en ændret disposition, sådan at der i selve højmesseordningen kun er anført ét eksempel, mens de andre eksempler er anført i en note nr. 3 sammen med det store litani. Den ændrede disposition er kun anvendt af praktiske grunde, idet de fire anførte eksempler er sidestillede. Præsten er som hidtil frit stillet med hensyn til bønnens ordlyd og har samtidig et bredere spektrum af vejledende eksempler at forholde sig til. Der er to placeringsmuligheder: Bønnen kan bedes fra prædikestolen umiddelbart efter prædikenen eller fra alteret efter salmen efter prædikenen. Placeringen vælges af præsten unden hensyntagen til stedets tradition. Såfremt der ikke er dåb eller nadver, afsluttes kirkebønnen med Fadervor. Men da højmesseordningen som udgangspunkt er udformet som en gudstjeneste med nadver, anføres Fadervor i højmesseordningen kun én gang, nemlig som en del af nadverliturgien. Kirkebønnen bedes normalt af præsten, men kan bedes af en lægmand. Den sidste mulighed forudsætter, at kirkebønnen placeres efter salmen efter prædikenen, samt at præst og menighedsråd er enige om en sådan ordning. Nadverbønnen Hvad angår nadverbønnen eller nadverindledningen, er der næsten ikke ændringer i forhold til Oplæg juni 91. Der er i den autoriserede ordning tre muligheder: a)»kære Kristi venner«, b) 1912-indledningen med»o du Guds Lam«og c) den nye indledning, hvor menigheden synger»helligsangen«. Række- HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 10

11 følgen af de tre nadverbønner er ikke udtryk for nogen prioritering, men udtryk for en kronologisk rækkefølge i dansk liturgi efter reformationen. I den sidste indledning er der en mindre ændring i den såkaldte præfation forud for Helligsangen, hvor præsten slutter med ordene:»derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang«. Ved beslutning om anvendelse af den nye højmesseordning er det mest naturligt at tage udgangspunkt i den nadverliturgi, der anvendes på nuværende tidspunkt i sognet. Medmindre der anvendes uautoriserede ritualer, vil man kunne finde en tilsvarende liturgi i den nye alterbog, og der vil kun være tale om mindre sproglige forskelle. Ændring i stedets tradition forudsætter enighed mellem præst og menighedsråd. Der vil være mulighed for at træffe beslutning om at veksle mellem to nadverindledninger. Den ene kan f.eks. bruges ved almindelige højmesser og den anden ved aftengudstjenester eller faste hverdagsgudstjenester. I bykirker med flere præster kan præsterne ønske at bruge hver sin indledning, og hvis menighedsrådet giver samtykke, kan det lade sig gøre. Men i almindelighed må det vel anses for bedst, at præster ved samme kirke følger samme ordning. Ved siden af de tre nadverbønner i selve højmesseordningen findes der i alterbogstillægget to andre muligheder for nadverindledning. Anvendelse af disse indledninger forudsætter tilllige samtykke fra biskoppen. Fadervor Fadervor er et fast led i nadverliturgien, uafhængig af hvilken indledning der anvendes. I den autoriserede ordning er i selve teksten anført en»traditionel«form og forneden på siden, men med samme typografi, formen fra den nye bibeloversættelse. Denne dobbelte form er en ændring i forhold til Oplæg juni 91, hvor der kun var én form. Tekstformen vælges af præsten, men det vil da være naturligt at drøfte sagen i et bredere forum, især hvis det ønskes, at bønnen skal siges eller synges i kor. Forskellene mellem de to former er ikke store, og rytmen er den samme, så det vil formentlig ikke give problemer at bede bønnen i fællesskab, selv om nogle anvender den ene form og andre den anden. Bønnen siges af præsten alene, eller af præsten og menigheden i fællesskab. Fremførelsesform vælges af præsten under hensyntagen til stedets tradition. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 11

12 Indstiftelsesordene Ligesom Fadervor er indstiftelsesordene et fast led i nadverliturgien, uafhængig af hvilken indledning der anvendes. Og ligesom med Fadervor er der også her i den autoriserede ordning anført to former. I selve teksten findes en»traditionel«form, og for neden på siden findes en form, der bygger på den nye bibeloversættelse. Tekstformen vælges af præsten, som under alle omstændigheder er den, der skal læse ordene. Slutningskollekten Veit Dietrich-kollekterne til de enkelte søndage findes i den autoriserede alterbog i en ny oversættelse. Enkelte af disse kollekter anvendes også som slutningskollekter, nemlig 4. søndag i advent som dåbskollekt og 1. søndag efter påske som kollekt efter dåb og nadver. Slutningskollekternes ordlyd er i højmesseordningen anført i samme form som den, hvori den findes til de pågældende søndage. Slutningskollekten vælges af præsten under hensyntagen til karakteren af den forudgående gudstjeneste. Udover de fem muligheder i højmesseordningen er der slutningskollekter til jul, påske og pinse. Udgangslæsning I det ikke-autoriserede alterbogstillæg findes en række udgangslæsninger, som i de fleste tilfælde er epistlen fra første tekstrække. Såfremt det ønskes af præsten, kan disse udgangslæsninger læses efter slutningskollekten og forud for velsignelsen. Forudsætningen er, at menighedsrådet og biskoppen giver samtykke. Igangværende forsøgsmæssig anvendelse af Forslag til Alterbog (1985) kan ikke betragtes som stedets skik, der automatisk fortsætter, indtil der er enighed om noget andet. Hvis præsten derfor ønsker at fortsætte med denne læsningsstruktur, skal der træffes en ny beslutning i løbet af første halvår Udgangslæsningerne i alterbogstillægget vil af hensyn til kirkeår og fælles prædiketekster skulle anvendes sammen med de gammeltestamentlige læsninger og evangelielæsningerne i den nye alterbog. Velsignelsen Ligesom det er tilfældet med Fadervor og indstiftelsesordene, findes den aronitiske velsignelse i to former: En»traditionel«form i selve teksten og formen fra den nye bibeloversættelse forneden på siden. HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 12

13 Det forudsættes, at tekstformen vælges af præsten, som jo også under alle omstændigheder er den, der siger ordene. Nye oversættelse af Veit Dietrich I Oplæg juni 91 fandtes Veit Dietrich-kollekterne i en version, der var en let revision af formen i Prøvealterbogen I den autoriserede alterbog findes kollekterne i en ny version, hvor grundarbejdet for det meste er en ny»tæt«oversættelse foretaget af Anna Sophie Seidelin i foråret Til forskel fra tidligere forslag af Anna Sophie Seidelin, hvor der tilstræbtes en friere nudansk oversættelse, er udgangspunktet her et forsøg på en»tæt«oversættelse af Veit Dietrichs tyske originaltekst. Denne første grundoversættelse blev efterfølgende gennemgået af en arbejdsgruppe bestående af Anna Sophie Seidelin, Johs. W. Jacobsen, Chr. Thodberg og undertegnede. På visse søndage anvendtes som udgangspunkt oversættelsen af Rich. Fangel i bogen Gudstjenestekollekterne (1953). Derefter blev resultatet gennemgået grundigt af det biskoppelige underudvalg, der arbejdede med kollekterne. Efter en vis dialog og behandling på et af de liturgiske bispemøder indgik den nye version i den indstilling, der blev afleveret af biskopperne. I det følgende anføres teksterne til adventstiden, hvor man kan se det endelige resultat. Den første af kollekterne er Veit Dietrich-kollekten, og den anden er missalekollekten. Til 4. søndag i advent findes der tre kollekter. Den første af kollekterne er en let bearbejdelse af den hidtidige dåbskollekt, mens den anden er en oversættelse af Veit Dietrichs noget længere originale tekst. Selv om intentionen ved oversættelsen af Veit Dietrichs bønner har været at lave en»tæt«oversættelse, betragtes de dog ikke som nogen»kanonisk«tekst. Der er derfor i mindre omfang foretaget ændringer for at tilpasse kollekterne til deres nuværende brug i den danske alterbog. Teksterne i alterbogen står også af princip anonymt, så der findes ikke i selve alterbogen forfatterangivelser eller kildeangivelser. 1. søndag i advent Kollekt: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Dig være tak og lov og pris til evig tid, fordi du har set til os arme mennesker, som for syndens skyld har måttet leve under dødens og Satans tyranni, og indsat din Søn til konge over os, en retfærdig konge, som selv vil dø for at gøre os fri af vore synder og være vor frelser, der HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 13

14 hjælper os imod døden. Nu beder vi dig lade din Helligånd oplyse, styre og lede os, så vi holder os til vor retfærdige konge og frelser alene, og ikke, som verden gør, tager anstød af hans fattige skikkelse og foragtede ord, men i fast tillid til ham bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Eller: Rejs dig, beder vi, Herre, rejs dig i din vælde og kom! Vore synder hænger over vore hoveder, de truer med at knuse os, udræk din hånd, riv os ud af faren, befri os, frels os, du, som med Fader og Helligånd lever og regerer, én sand Gud fra evighed og til evighed. Læsninger: Salme 24 eller Salme 100 Rom. 13,11-14 Matt. 21, søndag i advent Kollekt: Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn har åbenbaret for os, at himmel og jord skal forgå, men vore legemer igen opstå og vi alle stilles for din domstol; vi beder dig, at du ved din Helligånd vil bevare os fast i dit ord og i en ret tro, nådigt vogte os for synd og bevare os i nød og fristelse, så at vore hjerter ikke sløves af frådseri og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, men at vi altid er årvågne og beder og i sikker forvisning om din nåde forventer din Søns komme med glæde og bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Eller: Væk vore hjerter, Herre, så vi går i gang med at rydde vej for din enbårne Søn. Og behold os nådigt i din tjeneste, når han holder sit indtog hos os og gør vore hjerter rene, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Læsninger: Es. 11,1-10 Rom. 15,4-7 Luk. 21,25-36 HOLGER VILLADSEN: Den nye alterbog side 14

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

INDLEDNING Forslag til. Alterbog

INDLEDNING Forslag til. Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog INDLEDNING Forslag til Alterbog Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission BETÆNKNING NR. 1057 KØBENHAVN 1985 Indledning - Forslag til alterbog ISBN

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Forslag til. Alterbog

Forslag til. Alterbog Forslag til Alterbog Forslag til alterbog ISBN 87-503-4998-8 (bd. 1-2) ISBN 87-503-5898-7 (bd. 2) Ki 00-3b-bet. Special-Trykkeriet Viborg a-s Forslag til Alterbog Betænkning afgivet af Kirkeministeriets

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Velkommen i Skjern Kirke 2015

Velkommen i Skjern Kirke 2015 Velkommen i Skjern Kirke 2015 Folkekirken i Skjern Tirsdag d. 20. januar Orgelkoncert i Skjern Kirke kl. 19.30 ved kirkens organist Thomas Bach Madsen Gratis entré. Indsamling til menighedsplejen Tirsdag

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

KIRKEBLAD. Trinitatistiden SIDE 2. Kim Sjøgren SIDE 3. Hvad laver en spejder? SIDE 6. Sørbymagle. Kirkerup JUNI JULI AUGUST NR. 2

KIRKEBLAD. Trinitatistiden SIDE 2. Kim Sjøgren SIDE 3. Hvad laver en spejder? SIDE 6. Sørbymagle. Kirkerup JUNI JULI AUGUST NR. 2 KIRKEBLAD JUNI JULI AUGUST NR. 2 Sørbymagle Kirkerup Trinitatistiden SIDE 2 Kim Sjøgren SIDE 3 Hvad laver en spejder? SIDE 6 TRINITATISTIDEN TIDEN KOMMER OS I MØDE Ligesom vi har et kalenderår, har vi

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser...

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... Internetadresser... Her bor de... Internetadresser... Sognepræst Mogens Nørsøller Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: MONO@km.dk Mandag er fridag Sekretær og regnskabsfører Britta Sunesen tlf. 20 28 35 13 mail:

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Sognenyt. 4. årg. Februar 2015 Nr. 1

Sognenyt. 4. årg. Februar 2015 Nr. 1 Sognenyt 4. årg. Februar 2015 Nr. 1 Adresseliste www.basaho.dk Sognepræst: Adam Torp, at@km.dk Sandager Kirkevej 26, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 28 Organist for alle tre sogne: Per Ballegaard Dreslettevej

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere