Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune"

Transkript

1 FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges cykel- og stipolitikken?... 5 Vision... 5 Målsætning... 5 Randers Kommune vil derfor arbejde for at:... 5 Resultatmål... 6 Status på cykling og gang... 7 Indsatsområder... 9 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne.. 10 Målsætning Resultatmål Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Målsætning Resultatmål Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Målsætning Resultatmål Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister Målsætning Resultatmål Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Målsætning Resultatmål... 18

3 En kommune i bevægelse Cyklisme, gang og løb medvirker til et sundere liv. Hvis bevægelse i form af cykling, gang eller løb bliver en større del af vores hverdag vil det bidrage til mere fysisk og psykisk velvære. Randers Byråd har med denne cykel- og stipolitik vedtaget at arbejde for at få os alle til at bevæge os mere end vi gør i dag. Bevægelse ved cykling, gang og løb vil forbedre vores helhedstilstand, reducere CO2-udledningen fra biltrafikken og mindske trængslen af biler i byen. Vi skal alle som borgere blive mere bevidste om vores valg af transportmiddel og de positive konsekvenser valget af cyklen frem for bilen har for klimaet, sundheden og trængslen på vejene. På de følgende sider kan du læse om Randers kommunes vision, målsætninger og resultatmål inden for 5 indsatsområder: Motion for alle børn og voksne Trafiksikkerhed Sammenhæng i sti- og rutenettet Bedre service for cyklister og gående Drift og vedligeholdelse Mere bevægelse i hverdagen er en vigtig forudsætning for et sundere liv. Randers kommune vil skabe endnu bedre rammer for at vi alle kan få fysisk aktivitet ind i hverdagen. I handlingsplanen Cykel- og stiplan har vi beskrevet, hvordan vi konkret vil nå de mål, der opstilles i denne politik. I Randers Kommunes vision 2017 slås det fast, at vi vil mulighederne. Cykel og stipolitikken skal sikre, at vi alle får glæde af de muligheder øget bevægelse gennem især cykling og gang giver for forbedring af vores sundhed, reducering af CO2-belastningen og mindskelse af den trafikale trængsel. Henning Jensen Nyhuus Borgmester 3

4 4

5 Formål og vision Formålet med en cykel- og stipolitik Cykel- og stipolitikken er den strategiske plan for, hvordan Randers Kommune ønsker, at fremtiden skal se ud for brugen af cyklen som transportmiddel og for udbygning af stier og ruter i kommunen. Formålet med udarbejdelsen af en cykel- og stipolitik i Randers Kommune er at sikre grundlaget for en målrettet indsats, så fremtidige indsatser og prioriteringer inden for cykel- og stiområdet opnår størst mulig effekt. Cykel- og stipolitikken sætter fokus på borgernes transportvaner, og hvordan borgerne i Randers Kommune kan bevæge sig mere, sundere, mere trafiksikkert og miljøvenligt lige fra børns transport til skole, borgernes transport til arbejde, uddannelsessteder, indkøb, fritidsaktiviteter, naturoplevelser mv. Randers Kommune ønsker et samarbejde mellem borgere og kommune om at bruge de eksisterende tilbud om at få den daglige motion ved at benytte sti- og rutenettet i kommunen. Kommunen vil med cykelog stipolitikken arbejde for sammenhængende, trafiksikre, komfortable og fremkommelige stier. Hvordan bruges cykel- og stipolitikken? Randers Kommune vil med udgangspunkt i denne cykel- og stipolitik og den efterfølgende handlingsplan sætte rammerne for aktiviteter og tiltag, som skal få flere borgere til at bevæge sig mere og til at benytte de eksisterende og nye faciliteter. Politikken beskriver de resultatmål kommunen vil måle på for at sikre større tilfredshed med kommunen som cykelkommune, men også mere bredt som en kommune for cyklister og gående. Randers Kommune sætter i cykel- og stipolitikken mål, som kun kan nås ved at opmuntre flere borgere til mere bevægelse i form af cykling, gang og løb. Cykel- og stipolitikken omhandler cykelstier langs veje, stier i boligområder, parker og rekreative områder, cykelruter ad mindre veje samt vandreruter i det åbne land. Ved ombygning af eksisterende veje og planlægning af nye områder skal denne cykel- og stipolitik tages i betragtning. Vision Randers Kommunes vision er at få borgerne til at bevæge sig mere. Bevægelse ved cykling, gang og løb vil forbedre borgernes sundhed, reducere CO2-udledningen fra transporten og mindske trængslen af biler i byen. Målsætning Borgerne skal være mere bevidste om deres valg af transportmiddel og de positive konsekvenser for klima, sundhed og trængsel ved valg af cyklen frem for bilen. Randers Kommune vil derfor arbejde for at Få flere borgere til at cykle, gå og løbe som en naturlig del af deres daglige transport og dermed reducere borgernes brug af bilen som transportmiddel på korte ture. Gøre cyklen til borgernes primære transportmiddel på alle ture under 5 km. Skabe trygge og sikre rammer for borgere, som cykler, går eller løber mellem bolig og skole/arbejde samt fritidsaktiviteter. Udbygning af stinettet skal forbedre borgernes adgang til naturen. 5

6 Resultatmål Øge andelen af borgere, der cykler, går eller løber som en del af deres daglige transport med 10 %. Stigning på 20 % cyklister på alle ture under 5 km. Trafiksikkerheden i Randers Kommune forbedres ved en reduktion på dræbte og tilskadekommende cyklister og gående på 40 % CO2-udledningen på de korte ture skal reduceres med 10 %. (Ved at flytte 5 % af bilisterne til cykling eller gang reduceres CO2-udledningen med tons pr. år. CO2-udledningen fra transport i Randers Kommune er tons i 2009 inkl. andele fra fly mv.) 6

7 Status på cykling og gang I Randers Kommune er der ca. 85 km statsvej og 1165 km kommuneveje. Dertil kommer ca. 80 km cykelstier langs veje som oftest i begge retninger. Nogle af disse cykelstier ligger på statsvejnettet. Dertil kommer ca. 86 km kommunale stier, som indgår i kommunens vejfortegnelse, og nogle ukendte kilometer private fællesstier. Ca køretøjer i døgnet passerer Randersbro, mens ca cyklister passerer Stibroen og Den Blå Bro dagligt. Danmarks Tekniske Universitets (DTU's) undersøgelse af transportvaner viser, at der i Randers Kommune i var fordelingen for valget af transportmiddel på borgernes ture, som vist på figur 1. Diagrammet viser, at kun 12 % af alle ture i Randers Kommune foretages på cykel. En tilsvarende undersøgelse i 2009 viser stort set samme resultat. I de mest cyklende byer i Danmark cykler borgerne på dobbelt så mange ture. Randers Kommune undersøgte i efteråret 2009 borgernes valg af transportmiddel på de daglige ture til arbejde eller uddannelsessted. Det var muligt at give flere svar, hvis borgeren kombinerer flere transportmidler på samme tur eller anvender flere i løbet af samme uge. Resultatet er vist i figur 2. Hele 60 % anvender cyklen på deres daglige tur til og fra arbejde og uddannelsessted. Godt 40 % bruger bilen alene. Omkring 10 % går, kører i bus og kører i bil sammen med andre. Det var muligt at svare brug af mere end et transportmiddel. I samme undersøgelse spurgte kommunen også om, hvor langt borgerne har til deres arbejde eller uddannelsessted. Der er skelnet mellem cyklister og ikke-cyklister. Resultatet er vist på figur 3. De primære barrierer for at cykle som ikkecyklist i Randers Kommune er, at der enten er for langt eller at der ikke er cykelsti. Som cyklist vælger man primært andre transportmidler, når der er for langt at cykle. Men også når cyklisten har for meget bagage, og flere skal med på turen. Hvor hurtigt og nemt det er at tage cyklen spiller også ind på cyklisters valg af transportmiddel. 16% 1% 12% 3% 57% Bilfører Bilpassager Bus/tog Cykel Gang Andet 10% Figur 1. DTU s transportvaneundersøgelse i 2006/7 viser valget af transportmiddel fordelt på ture i Randers Kommune. Undersøgelsen af transportvaner i 2009 viser stort set samme resultat. 7

8 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gang Cykel Bus Bil alene Bil sammen Tog Andet med en eller flere Figur 2 viser anvendelsen af transportmiddel jf. Randers Kommunes spørgsmål til borgerne om transportvaner og tilfredshed med Randers som cykelby. 40% 35% 30% 25% 20% Cyklister Ikke-cyklister 15% 10% 5% 0% 0-4 km 5-9 km km km >20 km Figur 3 viser afstanden mellem bolig og arbejdssted eller uddannelsessted. 8

9 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtigere Nemmere For langt at cykle Meget bagage Flere skal med Dovenskab Dårligt vejr Bakket terræn og sved Utryghed Trafiksikkerhed Brug for bil på arbejde Andet Figur 4 viser, hvilke årsager cyklister har, når de vælger andre transportmidler. Diagrammet i figur 4 viser årsagerne til cyklisters valg af andre transportmidler. De væsentligste årsager til at vælge andre transportmidler er når der er for langt at cykle, der skal meget bagage med og når flere skal med på turen. Indsatsområder Randers Kommune har på baggrund af ovenstående vision og målsætninger formuleret 5 indsatsområder, som kommunen vil fokusere på. De fem indsatsområder er: 1. Motion for alle børn og voksne 2. Trafiksikkerhed 3. Sammenhæng i sti- og rutenet 4. Bedre service for cyklister 5. Drift og vedligeholdelse For hvert indsatsområde er der opstillet målsætninger og resultatmål. I cykel- og stiplanen vil handlinger/virkemidler for hvert indsatsområde blive beskrevet. Nedenfor beskrives hvert indsatsområde. 9

10 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Randers Kommune står lige som andre danske kommuner over for en stor udfordring med at nedbringe andelen af overvægtige borgere både blandt børn og voksne. En stigende andel af befolkningen er overvægtige og det skyldes blandt andet manglende motion i hverdagen. Cykling, gang og løb er gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med. Ved at få cykling, løb og gang som en integreret del af deres daglige transportvaner vil mange flere borgere få deres 30 minutters daglige motion. Randers Kommune har derfor et indsatsområde, som handler om at få både børn og voksne til at motionere mere. Figur 5 viser årsagerne til cyklisters tilvalg af cyklen. Den vigtigste årsag er motion og frist luft. Målsætning Den overordnede målsætning er at motivere borgerne i Randers Kommune til at få mere motion ind i dagligdagen og få flere borgere til at cykle, gå og løbe. Randers Kommune har følgende målsætninger i forhold til indsatsområde 1: Resultatmål 25 % af alle korte ture sker på cykel i I 2020 foregår 30 % af de korte ture på cykel (I 2009 foregik 18 % af de korte ture på cykel). 15 % af alle ture i kommunen foretages på cykel i I 2020 foregår 18 % af alle ture på cykel (I 2009 var det 11 %). Ovennævnte mål svarer til 5 % flere cyklister om året eller 20 % flere cyklister hvert 4. år. Min. 80 % af eleverne cykler, går eller kører i bus til og fra skole i % af alle skoleelever fra klasse går eller cykler til skole i Randers, centerbyerne og lokalcentrene i % af alle ture i kommunen sker til fods i 2020 (I 2009 var det 16 %). Max. 10 % af alle borgere har et dårligt selvvurderet helbred i 2016 og max. 5 % i (I 2006 havde 14 % et dårligt selvvurderet helbred). Reduktion i udbetaling af sygedagpenge med 5 % i 2016 og 10 % i 2020 i forhold til Øge cykel- og gangtrafikken for børn og voksne, så børn og voksne igennem deres transportvaner får mere motion. Størstedelen af kommunens skolebørn går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter. Afstanden til skole er flere steder så lang, at behovet for buskørsel fortsat vil være tilstede. Voksne borgere vælger cyklen frem for bilen på de korte ture. Sætte mere fokus på leg og bevægelse i hverdagen. 10

11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Cyklen er nemmere og hurtigere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets/klimaets skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Figur 5 viser de vigtigste grunde til at cyklister vælger cyklen fremfor andre transportmidler. 11

12 Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Udviklingen i antallet af politiregistrerede, tilskadekomne cyklister har i store træk været faldende de senest 10 år. Denne udvikling skal fastholdes. Der er uden tvivl sket flere ulykker med cyklister end de politi-registrerede ulykker. Konkret vil typisk antallet af tilskadekomne cyklister, der vælter på cyklen uden at andre trafikanter er involveret være underrepræsenteret i statistikken. Flere steder i landet suppleres de politiregistrerede ulykker med registreringer på skadestuer. Kun få hospitaler i regionen registrerer i dag ulykker, men det er muligt for kommunerne og de øvrige hospitaler at udbrede registreringen til alle hospitaler ved at indgå i det etablerede samarbejde mellem Århus Sygehus og Århus Kommune. Registreringerne kan anvendes i analyser af trafiksikkerheden til at give et mere korrekt billede af antallet af ulykker mv. Evalueringen af Odense Cykelby viste at, på trods af at der kom 20 % flere cyklister, så faldt antallet af registrerede ulykker med 20 %. Flere cyklister i gaden har tilsyneladende betydet, at cyklister bliver mere synlige og ulykker derved kan undgås. I Randers Kommunes undersøgelse af borgernes transportvaner i efteråret 2009 blev borgerne spurgt om følelsen af sikkerhed som cyklist i trafikken. Diagrammet i figur 7 viser hvor sikre cyklister føler sig i trafikken i Randers Kommune. 4 ud af 10 cyklister føler sig meget sikre eller sikre som cyklist. En fjerdedel føler sig hverken sikre eller usikre, mens en tredjedel føler sig usikre og meget usikre. Der er derfor et tydeligt behov for at skabe større trafiksikkerhed og viden om sikkerhed i trafikken for lette trafikanter. Udvikling i antal tilskadekomne cyklister Antal tilskadekomne Dræbte Alv. tilskade Let tilskade I alt Årstal Figur 6 viser udviklingen i antallet af tilskadekomne cyklister i perioden

13 Af skolevejsundersøgelsen i efteråret 2009 fremgår at 37 % af skoleeleverne er usikre på deres skolevej. De har i undersøgelsen peget på, hvor de er usikre i trafikken. Målsætning for indsats 2 Randers Kommune vil skabe større trafiksikkerhed for gående og cyklende, så antallet af uheld for bløde trafikanter fortsat reduceres på trods af en stigning i antallet af gå-, løbe- og cykelture i kommunen. Herudover er det vigtigt at oplyse borgerne om, at Randers Kommune arbejder på at øge trafiksikkerheden og at andelen af uheld er begrænset. Randers Kommune vil derfor fokusere på at: Afvikle trafikken på en sikker måde. Etablere sikrere og lettere mulighed for at krydse større veje. Cyklister og gående skal føle sig sikrere og tryggere i trafikken. Trafiksikkerheden skal forbedres omkring kommunens skoler. Skolebørn skal føle sig sikre ved at færdes på deres skolevej. Resultatmål 60 % af cyklisterne skal føle sig sikre som cyklist i trafikken i Antallet af politi-registrerede, tilskadekomne cyklister og fodgængere er reduceret med 40 % inden 2012 ift Dette betyder helt konkret, at der højst må være 10 tilskadekomne cyklister og 7 tilskadekomne fodgængere i Antallet af politi-registrerede, tilskadekomne cyklister og fodgængere er fastholdt på max. 10 tilskadekomne cyklister og 7 fodgængere om året i Dette skal ses i lyset af en fordobling i antallet af cykelture og en stigning i antallet af ture, der sker til fods i perioden. Hvert 4. år bliver behovet for ændringer i kryds vurderet med henblik på at sikre de lette trafikanter størst mulig sikkerhed. 60 % af skolebørnene skal føle sig sikre på deres skoleveje i 2016, og i 2020 skal denne andel øges til 80 %. Randers Kommune indgår i et samarbejde med Regionshospitalet i Randers omkring registrering af ulykker senest i % 3% 2% 29% 38% Meget sikker Sikker Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Ved ikke 26% Figur 7 viser følelsen af sikkerhed som cyklist i trafikken. 13

14 Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Undersøgelsen af borgernes transportvaner som Randers Kommune gennemførte i efteråret 2009 viste, hvor tilfredse cyklisterne er med at cykle i kommunen. Diagrammet i figur 8 viser tilfredsheden med fremkommeligheden for cyklister i Randers Kommune. Godt halvdelen af cyklisterne er meget tilfredse eller tilfredse. En tredjedel er hverken tilfreds eller utilfreds. Diagrammet i figur 9 viser tilfredsheden med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen, når man er cyklist. Ca. en tredjedel er meget tilfreds og tilfreds. En anden tredjedel er hverken tilfreds eller utilfreds. Den sidste tredjedel er utilfreds eller meget utilfreds med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen. Der er derfor et behov for at fokusere på at forbedre sti- og rutenettet og informere borgerne om det eksisterende stisystem. Resultatmål Et sammenhængende sti- og rutenet er udarbejdet inden % bliver tilfreds eller meget tilfreds med fremkommeligheden på stinettet inden Over 50 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter for cyklister i Randers Kommune inden En procedure for indrapportering af huller bliver etableret, og borgerne benytter den senest i Udbygning af stinettet med ca. 1,7 km cykelsti om året. Udbygning af asfalterede stier uden for vejnettet ca. 3,5 km om året. Forbedring af muligheden for at krydse centrum på cykel. Målsætning for indsatsområde 3 God fremkommelighed og et sammenhængende sti- og rutenet er nødvendigt for at fremme andelen af cyklister i Randers Kommune, skabe større tryghed og samtidig reducere antallet af uheld. Randers Kommune vil derfor skabe et sammenhængende sti- og rutenet for både cyklister og gående med fokus på Randers og centerbyerne: Assentoft, Langå og Spentrup, men også lokalcenterbyerne: Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev. Der skal være god fremkommelighed til centrale steder som institutioner, større arbejdspladser, indkøbsmuligheder, fritidsfaciliteter og naturværdier. 14

15 8% 2% 4% 6% 31% 49% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 8 viser tilfredsheden med fremkommeligheden for cyklister. 10% 3% 4% 18% 28% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 37% Figur 9 viser tilfredsheden med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen. 15

16 Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående Cyklisternes tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser i kommunen blev undersøgt i efteråret Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 er meget tilfredse eller tilfredse med antallet af cykelstativer. Knap en tredjedel er hverken tilfredse eller utilfredse, mens en femtedel er utilfredse eller meget utilfredse. Mere end en tiendedel af cyklisterne ved ikke, hvor tilfredse de er. Resultatet ses i figur 10. Tilfredsheden er meget stor når det angår standarden af cykelparkeringspladserne i kommunen. Næsten halvdelen af cyklisterne er meget tilfredse og tilfredse med standarden. En tredjedel er hverken tilfredse eller utilfredse, mens kun hver tyvende cyklist er utilfreds eller meget utilfreds. Diagrammet i figur 11 viser resultatet. Resultatmål Skolerne i Randers, de 3 centerbyer og 6 lokalcentre har tilstrækkelig cykelparkering dvs. at max. 90 % af kapaciteten er udnyttet. Bedre cykelparkeringsforhold i Randers centrum, dvs. flere cykelstativer og aflåste, overdækkede parkeringspladser. 60 % af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i Arbejdspladserne har tilstrækkelig cykelparkering samt omklædnings- og badefaciliteter. Cykelpumper, vandposter mv. er tilgængelige, hvor der færdes mange cyklister. Skiltning af cykelruter opsættes så eksisterende ruter synliggøres. Informationstavler om seværdigheder opsættes langs cykelstier og -ruter. Målsætning for indsatsområde 4 Cyklister i Randers Kommune skal forkæles med bedre forhold og service. Randers Kommune vil derfor fortsætte arbejdet med at gøre det attraktivt og nemt at være cyklist og gående. Cyklister og gående skal forkæles ved at være synlige i bybilledet blandt andet gennem anlæg af særlige faciliteter i byrummet for cyklister og gående som fx bænke, luftpumper, vandposter og cykelparkering. 16

17 13% 6% 1% 19% 33% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 28% Figur 10 viser graden af tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser i kommunen. 14% 3% 4% 1% 43% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 35% Figur 11 viser graden af tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne i kommunen. 17

18 Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Diagrammet i figur 12 viser tilfredsheden med vedligeholdelsen (belægning, fejning og snerydning) af cykelstier og cykelbaner, når man er cyklist. Kun en fjerdedel er meget tilfreds eller tilfreds. 4 ud af 10 cyklister er hverken tilfreds eller utilfreds, og endnu en fjerdedel er utilfreds eller meget utilfreds med vedligeholdelse af belægninger, fejning og snerydning på cykelstier og baner i kommunen. Hovedstier er stier langs veje, sammenhængende stiforløb i en eller flere bydele eller længere stier i eget tracé (dvs. stier uden for vejnettet), som forbinder byer. Lokalstier er f.eks. stier mellem to veje, hvor der ikke er videre forløb til andre stier. Målsætning for indsatsområde 5 Tilfredshed med drift og vedligeholdelse for cyklister er en vigtig forudsætning for at få flere til at cykle og er derfor et vigtigt indsatsområde for Randers Kommune. Randers Kommune vil sikre god komfort og fremkommelighed især på de mest betydningsfulde stier - hovedstierne. Hovedstier er cykelstier langs større veje, skolestier og stier, som forbinder flere byer eller bydele med hinanden. Resultatmål Komfortable og fremkommelige hovedstier forbinder de største bysamfund i kommunen. Randers, centerbyerne og lokalcentrene har ligeledes komfortable og fremkommelige hovedstier. Hovedstierne bliver fejet 1-2 gange om måneden og ryddet for sne om vinteren på lige linje med de største veje i kommunen. Ca. 10 % af hovedstierne skal efter behov have nyt slidlag hvert år til og med Herefter asfalteres øvrige hovedstier efter behov. Lokalstierne bliver vedligeholdt efter behov dog skal mindst 5 % af stierne asfalteres om året. Halvdelen af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen i 2016 og fortsat i Cykelparkering bliver tilset en gang om året og eventuelt vedligeholdelse i form af udskiftning, maling mv. vurderes. Vandposter og luftpumper mv. bliver tilset en gang om måneden og vedligeholdelsesarbejder udføres. 7% 2% 7% 24% 19% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 40% Figur 12 viser graden af tilfredshed med vedligeholdelsen af belægninger, fejning og snerydning på cykelstier og -baner. 18

19 19

20 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Maj 2010

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan Randers Kommune 2 Op på cyklen - og afsted! Find de gode sko frem og løb eller gå en tur! Så kort kan målet med denne plan faktisk siges. For cykel, gang og løb er nemlig

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012 INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam Program for udvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam 23. juni 2014 Kl. 5.00 Kl. 6.00 Kl. 7.25 Kl. 8.50 Kl. 10.00 Kl. 11.00 Afgang med TAXA fra henholdsvis Ribe og Esbjerg til Billund Lufthavn Check-in

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere