Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. E-konceptudvikling. Professionsbachelor (pba)"

Transkript

1 Studieordning for E-konceptudvikling Professionsbachelor (pba) Erhvervsakademi MidtVest August 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato 5 2. Optagelse på uddannelsen 5 3. Mål for læringsudbytte for PBA e- konceptudvikling Viden Den uddannede har: Færdigheder Den uddannede kan: Kompetencer Kompetenceudvikling og pædagogik 7 4. Uddannelsens struktur 8 1. Semester 9 2. Semester 9 3. Semester Obligatoriske uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer Praktik og afsluttende eksamensprojekt Læringsmål første semester E- konceptudvikling og e- projektledelse (20 ECTS) Brugerundersøgelser (5 ECTS) Videnskabsteori (5 ECTS) Læringsmål 2. semester E- handel (15 ECTS) E- design (15 ECTS) E- marketing (10 ECTS) E- kommunikation (10 ECTS) E- businesssystemer (5 ECTS) E- medie teknologier Læringsmål 3. semester Praktikophold (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) 26 2

3 8. Prøver og eksamen på uddannelsen Første semester porteføljeprøve Andet semester porteføljeprøve Tredje Semester Intern praktikprøve Tredje semester Afsluttende bachelorprojekt Merit Studieordningens institutionsdel Studiestartsprøve Studieaktivitet Sikring af undervisningens kvalitet gennem relationer, forsknings- og udviklingsprojekter Internationalisering JTI på EAMV Undervisnings- og arbejdsformer Motivation Krav til eksaminer og praktik 39 3

4 Studieordningens fællesdel Gældende for udbydere af uddannelsen i e-konceptudvikling 1. Studieordningens rammer For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser: LBK nr 214 af 27/02/2013 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven): LBK nr 467 af 08/05/2013 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen): BEK nr 1521 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen): BEK nr 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: BEK nr 223 af 11/03/2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse: BEK nr 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling: BEK nr 609 af 04/06/2010 ( Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Uddannelsens navn og dimittendernes titel Dimittender fra uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i e-konceptudvikling (PBA e-konceptudvikling). Den engelske titel er Bachelor of E-concept Development (Bachelor s Degree Programme in E-concept Development / BSc E-concept Development). Uddannelsens omfang Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK), informationsteknologi (datamatiker AK), global entrepreneurship og virtuel design og logistik (edesigner AK) og tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK). 4

5 Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændig udvikling af strategiske koncepter for e-shops, e-handelsløsninger og e- markedsføring samt drift af e-shops og e-handelsportaler. Uddannelsen kvalificerer også til arbejde inden for strategisk udvikling af kommunikations- og designkoncepter for interaktive digitale løsninger i e-handelsvirksomheder samt web-, design- og reklamebureauer med en digital profil Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning er gældende for studerende, der starter på e-konceptudvikling uddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest september Optagelse på uddannelsen Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling er en overbygningsuddannelse til multimediedesigneruddannelsen, datamatikeruddannelsen, designteknologuddannelsen og e- designeruddannelsen, der således alle giver direkte adgang til uddannelsen. Adgang er dog betinget af den enkelte institutions kapacitet. Andre ansøgere kan få adgang ud fra en konkret realkompetencevurdering. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Kan den enkelte uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på uddannelsen, sker udvælgelsen efter karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen samt en individuel vurdering af realkompetencer. 5

6 Sprog Der undervises på dansk. 3. Mål for læringsudbytte for PBA e-konceptudvikling 3.1. Viden Den uddannede har: 1. Viden om og kan reflektere over trends, teori og praksis inden for e- konceptudvikling af løsninger for international e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt 2. Viden om og kan reflektere over interkulturel formidling og mediekonvergensens rolle i udvikling af e-koncepter 3. Viden om og kan reflektere over e-projektledelse af e-handelsløsninger, digitale reklamekampagner samt digital kommunikation generelt 4. Viden om og kan reflektere over forskellige former for testning af digitale kommunikationsløsninger i relation til videnskabelig metode og videnskabsteori 3.2. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende metoder og redskaber til dybdegående analyse af problemfelter, trends, teori og praksis inden for e-konceptudvikling af international e-handel, digital reklame samt digital kommunikation generelt Vurdere og argumentere for komplekst trufne valg, udviklingsforløb, projektstyring og projektledelse Vurdere og formidle eksisterende e-koncepter og forslag til nye e-koncepter til samarbejdspartnere og virksomheder Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber til analyse og testning af digitale kommunikationsløsninger 6

7 3.3. Kompetencer Den uddannede kan: Udvikle komplekse konceptuelle prototyper på e-handelsløsninger, digitalt kampagnemateriale eller anden digital kommunikationsløsning Håndtere udvikling af komplekse e-koncepter for digitale kommunikationsløsninger, digital reklamekampagne eller e-shop/e-handelsløsning Håndtere sammenkobling af relevante fagligt teoretisk-praktiske emner. De faglige emner skal være minimum to af følgende: e-handel, e-marketing, e-kommunikation, e-design, e- businessproduktion og e-medieproduktion Samarbejde selvstændigt med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle e-koncepter Opbygge og præsentere en jobskabende rolleprofil som e-konceptudvikler ved at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder 3.4. Kompetenceudvikling og pædagogik Pædagogikken skal fremme en udvikling af to typer kernekompetence i synergi: En multidisciplinær kompetence med fokus på overblik over forskellige synsvinkler og fagområder. Dette er en koblingskompetence mellem digital teknologi, e-handel, e- markedsføring, e-design og e-kommunikation En fagspecifik kompetence i mindst to fagområder. F.eks. e-handel og e-design eller e- kommunikation og e-marketing. Pædagogisk vil de to former for kompetence blive understøttet gennem: Projektorganiseret gruppearbejde med løs organisering og projektorganiseret gruppearbejde organiseret omkring roller Kontinuerlig integration af virksomheder og organisationer i undervisningen Coaching af projektgrupper med fokus på interkulturelt og flerfagligt samarbejde - dvs. coaching af studerende faciliteret af undervisere 7

8 Dialogbaseret undervisning hvor fagspecifik kompetence bliver perspektiveret i forhold til multidisciplinær kompetence Forelæsninger og øvelser 4. Uddannelsens struktur Kerneområder: De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: E-konceptudvikling E-projektledelse Brugervenlighed (UX) og videnskabsteori Stk. 3. Studieretningen inden for e-handel, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1. Strategisk koncept- og forretningsudvikling 2. Teknologi 3. E-handelsjura Stk. 4. Studieretningen inden for e-design, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1. Digital designudvikling med vægt på servicedesign 2. Interkulturelle forhold og æstetik, design og identitet 3. Tværfaglig design- og konceptudvikling For at øge de studerendes muligheder for at opnå uddannelsens læringsmål har uddannelsesudbyderne inden for de nævnte kerneområder tilrettelagt uddannelsen og uddannelseselementer. Modulerne på semestrene kan frit brydes op i mindre moduler og forløb. 8

9 1. Semester E-konceptudvikling og e-projektledelse 20 ECTS Brugerundersøgelse 5 ECTS Videnskabsteori 5 ECTS 2. Semester E-Design 15 ECTS E-kommunikation 10 ECTS E-medieteknologier 5 ECTS E-Handel 15 ECTS E-Marketing 10 ECTS E-business systemer 5ECTS 3. Semester Praktik 15 ECTS Eksamensprojekt 15ECTS 4.1. Obligatoriske uddannelseselementer Første semester 1. semesters formål er at introducere den studerende til flerfaglig e-konceptudvikling. Den studerende skal lære at konceptudvikle e-handelsløsning, digital reklamekampagne og digital kommunikation generelt. Alt sammen i mindre skala. Undervisningen er introducerende i relation til: Erhvervslivets behov Styring af e-konceptudvikling (projektledelse) At sikre videnskabeligt baserede tests af e-koncepter og digitale kommunikationsløsningers brugervenlighed og trafik 9

10 På 1. semester bliver alle studiets fagområder introduceret, idet de er integreret i modulerne. Modulerne er ens for alle, dvs. obligatoriske uddannelseselementer på i alt 30 ECTS. Herved får den studerende mulighed for tidligt at planlægge fremtiden og blive kompetente vælgere af: Moduler på efterfølgende semestre Praktikvirksomhed og fagligt/professionelt fokus i praktikvirksomheden Eksamensprojekt relateret til jobønske på afsluttende semester Fagene er: E-konceptudvikling og e-projektledelse 20 ECTS Brugerundersøgelser 5 ECTS Videnskabsteori 5 ECTS 4.2. Valgfri uddannelseselementer Andet semester 2. semesters formål er at gøre specialisering i e-konceptudvikling mere omfattende og specialiseret end på 1. semester. 2. semester består udelukkende af valgmoduler (30 ECTS). Den studerende skal vælge 2-4 moduler, dvs. valgfrie uddannelseselementer, således at det samlede antal ECTS point giver netop 30 ud af de i alt 60 ECTS, som udbydes. Den enkelte institution udbyder et antal valgmuligheder til de studerende. Dog skal e-handel og e-design altid udbydes. Yderligere udbud og det endelige valg af kombinationer fastsættes før semesterstart. 2. semesters moduler kan brydes op i mindre dele og sammensættes frit. Det eneste krav er, at den studerende skal vælge enten e-design eller e-handel eller begge alt efter, hvilken kombination institutionen beslutter at udbyde. Hvis institutionen beslutter at udbyde andre valgfrie uddannelseselementer end dem nedenfor, skal disse beskrives i studieordningens institutionsdel. 10

11 1. E-handel 15 ECTS 2. E-design 15 ECTS 3. E-marketing 10 ECTS 4. E-kommunikation 10 ECTS 5. E-business systemer 5 ECTS 6. E-medie teknologier 5 ECTS Akademiet afgør løbende, hvilke moduler der udbydes. Dette vil ske under hensyntagen til den studerendes interesser samt skolens konkrete kompetencefokus Praktik og afsluttende eksamensprojekt Tredje semester 3. semesters formål er at specialisere den studerendes kompetencer i forhold til at opbygge spidskompetencer for en jobskabende profil. Dette sker dels igennem virksomhedspraktik, hvor den studerende deltager i et professionelt fagligt miljø. Og dels igennem det afsluttende eksamensprojekt, der tager udgangspunkt i virksomhedspraktikken. Praktikperioden er placeret umiddelbart inden det afsluttende eksamensprojekt. 1. Praktikophold 15 ECTS 2. Afgangseksamensprojekt 15 ECTS 11

12 5. Læringsmål første semester 5.1. E-konceptudvikling og e-projektledelse (20 ECTS) E- konceptudvikling Formål Den studerende skal lære at udvikle e-koncepter ved at kombinere og inddrage flere fagområder. Fagområderne er e-handel, e-marketing, teknologi, e-design, e-kommunikation og e-marketing. Undervisningen skal fokusere på konceptuel forbedring eller nyudvikling af virksomheders og organisationers koncepter og løsninger i forhold til lokal og international handel, digital markedsføring og digital kommunikation. Viden Viden om aktuelle virksomheds- og ledelsestrends, modeller, teori og praksis med fokus på interkulturel formidling og mediekonvergens Skal kunne reflektere over e-konceptudvikling Færdighed Skal kunne vurdere, hvordan brugerdreven innovation kan understøtte e-konceptudvikling af digital kommunikation Skal kunne mestre konceptudvikling af digitale kommunikations-, reklame- og e- handelsløsninger med brug af brugerdreven innovation Skal kunne indsamle og analysere information om e-handel, digital reklame og anden digital kommunikation Kompetence Skal kunne analysere forskellige branchers behov for e-konceptudvikling Skal selvstændigt kunne samarbejde tværfagligt om udvikling af nye koncepter for digital kommunikation 12

13 Skal kunne forstå roller/jobfunktioner inden for e-handel, digital reklame og digital kommunikation generelt Skal kunne identificere egne læringsbehov E-Projektledelse Formål Den studerende skal lære at varetage projektlederrollen i udvikling af e-koncepter og i implementering af digitale kommunikationsløsninger. Viden Skal have teoretisk viden om kravspecifikation, salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger Skal have teoretisk viden om projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi Skal have teoretisk viden om forskellige udviklingsmetoder og deres betydning for multimedieprojekter Skal have teoretisk viden om konflikthåndtering i projektteams Færdighed Skal kunne forhandle tilbud, kontrakt og samarbejdsaftaler om digitale kommunikationsløsninger, både fra virksomheds- og fra leverandørens side Skal kunne agere i en forretningsmæssig kontekst Skal kunne formidle praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling og styring af projekter til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne indsamle information om og analysere relevante interessenters krav til digitale kommunikationsløsninger. Dvs. forretningsmæssige, designmæssige, kommunikative samt tekniske krav og ønsker Skal kunne vurdere og begrunde projektmæssige og konceptuelle valg over for relevante projektinteressenter i internationale projekter 13

14 Skal kunne vurdere konflikter i projektudviklingsteams teoretisk og praktisk. Skal derudover kunne begrunde mulige løsningsforslag Skal teoretisk og praktisk kunne vurdere interne og eksterne aktørers interkulturelle konflikter i projektteams. F.eks. konflikter mellem projektejer og projektteam samt mellem kunde og projektteam i bureau Skal kunne begrunde forslag til konfliktløsninger mellem projektejer og projektteam samt mellem kunde og rekvirent Skal kunne formidle praksisnære løsninger på forskellige typer konflikter internt i projektteams Kompetence Skal kunne udføre kompleks kravspecifikation, salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger Skal kunne mestre flere udviklingsmetoder Skal kunne styre projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi Skal kunne styre udviklingsprojekter i virtuelle flerfaglige teams Skal selvstændigt kunne indgå i fler- og tværfaglige teams omkring e-projektudvikling Skal kunne identificere egne læringsbehov i relation til rollen som projektleder i flerfaglige, interkulturelle teams 5.2. Brugerundersøgelser (5 ECTS) Formål Den studerende lærer at vurdere og implementere Formative and Evaluative User Research gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og behandling. Den studerende skal: Forstå, hvad informationsarkitektur og usability er, og hvad det kan bruges til udføre brugerundersøgelser/tests af brugeroplevelse og brugeradfærd vurdere brugerundersøgelser/tests i forhold til forskellige testmetoders anvendelighed 14

15 vurdere, hvordan ændringer i informationsarkitektur og design kan optimere brugeroplevelsen Viden Skal have teoretisk viden om brugerundersøgelser og - tests af brugeroplevelse og brugeradfærd Skal have teoretisk viden om informationsarkitektur og test af brugervenlighed Færdighed Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber til testning og analyse af digitale kommunikationsløsningers design, funktionalitet, brugervenlighed og informationsarkitektur Skal kunne forstå, hvordan internationale og interkulturelle forhold indvirker på brugeroplevelsen Skal teoretisk og praktisk kunne vurdere testmetoder og beslutte, hvilken testmetode der er mest hensigtsmæssig i forskellige situationer Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger omkring usability testning, brugervenlighed og informationsarkitektur til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne argumentere for løsninger inden for test, brugervenlighed og informationsarkitektur samt formidle løsningerne til relevante interessenter Kompetence Skal kunne håndtere test af digitale kommunikationsløsninger og vurdere testkvaliteten og resultaterne i forhold til videreudvikling af kommunikationsløsningen Skal kunne indgå samarbejde med andre f.eks. designere, udviklere og informationsarkitekter og/eller brugervenlighedseksperter om udvikling af digital kommunikation med udgangspunkt i test 15

16 5.3. Videnskabsteori (5 ECTS) Formål At forstå videnskabsteori og metodelære At relatere tests af brugeroplevelse/usability til videnskabsteori og metodelære Viden Skal have teoretisk viden om videnskabsteoretiske retninger Skal have teoretisk viden om kvalitativ og kvantitativ metode, også i relation til videnskabsteori Færdighed: Skal kunne anvende videnskabsteori og metodelære som baggrund for at forstå undersøgelser/testning af brugeroplevelse og krav Skal kunne forstå videnskabsteori og metodelære i idehistorisk sammenhæng Kompetence: Kunne identificere egne behov for læring inden for testning i relation til metodelære og videnskabsteori 16

17 6. Læringsmål 2. semester 6.1. E-handel (15 ECTS) Formål Den studerende skal lære at konceptudvikle nye e- shops og e-handelsløsninger samt at drive og videreudvikle dem både administrativt og konceptuelt. Der er fokus på nationale og internationale BtB-, BtC- og CtC- markeder. Viden Skal have teoretisk og praktisk viden om international strategi- og konceptudvikling af e- shops og e-handelsløsninger Skal have teoretisk viden om udviklingen på internationale markeder for e-handel Skal have teoretisk viden om teknologier af betydning for konceptudvikling af e-handel. Dvs. ERP system, CMS, betalingsmodul og platforme Skal have teoretisk viden om basal e-handelsjuras betydning for udvikling af e-shop koncepter. Med primær vægt på national (dvs. dansk) jura og sekundært på international e- handelsjura gennem enkelte eksempler Færdighed Skal kunne indsamle og analysere data/information om internationale e- handelsmarkeders udvikling og trends. Også i relation til behovet for nye e-handelsløsninger Skal kunne videreformidle konklusioner omkring lokale og internationale e- handelsmarkeders udvikling og trends. F.eks. som oplæg til virksomheders udvikling af e- handelsløsninger Skal teoretisk kunne vurdere e-handelsmarkedernes udvikling og trends, og hvordan disse trends kan udnyttes i konceptudvikling af e-handelsløsninger/e-shops Skal kunne vurdere internationale virksomheders strategiske udviklingsmuligheder for e- handel. Dvs. strategisk konceptudvikling af e-handelsløsninger/e-shops 17

18 Skal kunne begrunde e-handelsløsningers koncept i relation til lokale og internationale markeders udvikling og trends Skal kunne vurdere front- og back end systemers samspil teoretisk og praktisk inden for e- handel. Dvs. ERP systemer, CMS, betalingsmoduler og platforme Skal kunne begrunde e-handelskonceptets valg af ERP system, CMS, betalingsmodul og platform. Dvs. i relation til konceptets bæredygtighed og mulighed for skalerbarhed Skal kunne argumentere for konceptuelle løsninger og valg over for samarbejdspartnere og brugere Kompetence Skal kunne håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling af e- handelsløsninger. Særlig vægt på udvikling af forretningsmodel, business case og omkostningsestimering Skal selvstændigt kunne indgå i flerfaglige projektgrupper med specialister (f.eks. e- designer, programmør og/eller informationsarkitekt) og selv kunne bidrage med e-handel som fagområde Skal kunne udvikle komplekse strategier for salg og mersalg i relation til måling af brugeradfærd og konvertering Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning til forretningsudvikling af e-handel samt udvikle egen rolle og kvalifikationer på området 6.2. E-design (15 ECTS) Formål Den studerende skal lære at udvikle strategisk funderede e-designkoncepter til virksomheder på lokale og internationale markeder. Der tænkes på design til e-handelsløsninger, digitale tværmediale reklame-/marketingløsninger samt løsninger inden for anden digital kommunikation. Alle projekter og alle koncepter skal behandle og adressere internationale og interkulturelle forhold. Viden Skal have teoretisk viden om servicedesign. Dvs. udvikling af digitale services, der tager udgangspunkt i brugeres behov og interesser 18

19 Skal have teoretisk viden om, hvordan servicedesign kan anvendes inden for e-handel, digital reklame og andre former for digital kommunikation Skal have viden om, hvordan digitalt design kan understøtte international branding og anvendes til branding formål Skal have teoretisk viden om brugercentrerede designteknikker og -metoder Skal have teoretisk viden om de interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling Færdighed Skal kunne udvikle digitalt design, æstetik og grafik under hensyntagen til slutbrugernes behov og kulturelle forskelligheder Skal kunne begrunde valg af digitale designløsninger i forhold til international branding og interkulturelle forhold Skal kunne begrunde designkoncepter for digitale tværmediale kommunikationsløsninger Skal kunne formidle praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere med særlig vægt på, at løsningerne er tværmediale Kompetence Skal kunne udvikle servicedesign. Dvs. designudvikling, som tager udgangspunkt i brugerens oplevelse af serviceniveauet i digitale services. F.eks. e-handelsløsninger, sociale medier m.m. Skal kunne udvikle e-design i forhold til international branding samt interkulturelle forholds indvirkning på brugerne Skal kunne udvikle komplekst digitalt design til enkelte specialiserede, tværmediale formål. Skal selvstændigt kunne indgå i kreative teams med tekniske, kommunikative, merkantilt og etnologisk orienterede kolleger og samarbejdspartnere Skal kunne identificere egne læringsbehov inden for e-design 19

20 6.3. E-marketing (10 ECTS) Formål Den studerende skal lære at udvikle e-marketingkoncepter for virksomheder og organisationer. Herunder skal de lære at koble strategisk branding sammen med praktisk udførelse af e-marketing discipliner. Viden Skal have viden om teori og praksis inden for paletten af e-marketing discipliner Forstå teori og metode omkring anvendelse af e-marketing discipliner Skal kunne reflektere over, hvordan e-marketing kan bidrage til branding Viden om lokal og international e-marketingjuras betydning i forskellige brancher/ virksomhedstyper Skal kunne forstå guidelines i marketing jura, og reflektere over juraen i relation til branding og kampagneudvikling Færdigheder Skal kunne indsamle markedsdata og udføre markedsanalyse af forbrugeradfærd ved hjælp af relevante metoder og redskaber Skal kunne omsætte markedsanalyser til beslutningsgrundlag i digital kampagne- og mediaplanlægning (i samspil med offline medier) Skal kunne vurdere medietryk, effektivitet og økonomi i digital kampagne- og medieplanlægning. Også i samspil med offline medier Skal kunne argumentere for alternative løsninger i kampagne- og medieplanlægning over for kunder og samarbejdspartnere Skal kunne udføre effektmåling og analysere data med henblik på kampagneevaluering Skal kunne formidle resultater af effektmålinger og effektanalyser, dvs. konklusioner på kampagneevaluering til samarbejdspartnere 20

21 Kompetence Skal kunne udvikle strategi for digital branding og e-marketing Skal kunne indgå i flerfagligt samarbejde med fagfolk inden for de tekniske, kreative/designmæssige, kommunikative og forretningsstrategiske områder Skal mestre mindst én e-marketing disciplin Skal kunne identificere egne læringsbehov og selv kunne videreudvikle faglighed inden for e-marketing strategi og branding, kampagneplanlægning samt discipliner 6.4. E-kommunikation (10 ECTS) Formål Den studerende skal lære at udvikle kommunikationsstrategisk funderede e-koncepter for virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Viden Skal have viden om teori og praksis vedr. digitale genrer og kommunikationsformer (f.eks. interagerende reklamer i bybilledet, sociale medier, e-shops, e-læring, spil, virale film, blogs, kampagne sites, pod casting m.m.) Skal kunne reflektere over anvendelsen af disse genrer og kommunikationsformer inden for e-handel, digital reklame/e-marketing, samt anden digital kommunikation Skal have generelt kendskab til forretningsmodeller og aktuelle tendenser inden for mediemarkedet Skal have viden om styrker og svagheder ved forskellige medier både digitale og analoge Færdighed Skal kunne vurdere kommunikationsteoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende cross-media kommunikation og nye tendenser inden for mediemarkedet Skal kunne begrunde og argumentere for udvikling af kommunikationskoncepter, der anvender cross-media og nye tendenser inden for kommunikation 21

22 Skal kunne formidle de krav, som stilles til kommunikationsdelen i udviklingen af e- koncepter, såsom medievalg, budskab, modtagerbehov Skal kunne indsamle og analysere information om kommunikationsmuligheder for både analoge og digitale medier og platforme Kompetence Skal kunne udvikle tværmedial, digital kommunikationsstrategi og med udgangspunkt heri planlægge digitale reklame/e-marketingkoncepter til internationale markeder Skal kunne optimere salg og/eller brugeroplevelse i e-handelsløsninger og anden digital kommunikation ved hjælp af optimeret informationsarkitektur- og design Skal kunne udvikle guidelines for tekst og sprog Skal kunne konceptudvikle digitale løsninger ved at anvende digitale genrer, kommunikationsformer, digital dramaturgi og fortællerformer, herunder forskellige manuskript- og storyboardtyper Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde med andre faggrupper omkring e- konceptudvikling Skal kunne identificere egne læringsbehov samt udvikle egen viden og færdigheder inden for e-kommunikation 6.5. E-businesssystemer (5 ECTS) Formål Den studerende skal lære at vælge basal teknologi for e-marketing og e-handelsløsninger til små og mellemstore virksomheder. Herunder skal de lære at vælge relevant medieproduktionsteknologi, programmerings- og scriptingsprog i forbindelse med konceptudvikling af e-marketing og/eller e- handelsløsninger. Herudover have indsigt i eksempler på e-handels- og e-marketings tekniske systemer. Viden Viden om, hvordan forskellige typer back end software samt programmerings- og scriptingsprog spiller sammen inden for henholdsvis e-handel og e-marketing 22

23 Skal have teoretisk viden og praktisk metodik omkring valg af medieproduktionsteknologiog software samt forskellige typer programmerings- og scriptingsprog med relevans for e- handel og e-marketing konceptudvikling Færdighed Skal kunne definere og begrunde valg af basal e-handels- og e-marketingteknologi for småog mellemstore virksomheder Skal have indsigt i, hvordan komponenterne i mindst én type samlet løsning inden for e- handel eller e-marketing spiller sammen. F.eks. medieproduktionssoftware, programmerings- og/eller scriptingsprog relateret til den tekniske side af e-handels/eshopløsninger Skal have indsigt i systemer til måling af brugeradfærd Kompetence Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde og udføre konceptuelle opgaver ud fra et overblik over tekniske muligheder og begrænsninger Skal have grundlæggende kendskab til anvendelsen af SEO (Search Engine Optimization) og SEM (Search Engine Marketing) i skabelsen af et nyt site eller en ny løsning Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning til teknisk konceptudvikling af e- handels- og e-marketingløsninger samt kunne udvikle egen viden og færdigheder inden for området 6.6. E-medie teknologier Formål Den studerende skal lære at producere visuelle oplevelser, oplevelsesforløb samt dynamiske brugergrænseflader rent teknisk-kreativt. Den studerende skal herunder lære i udviklingsprocessen at anvende og udvikle visse værktøjsmæssige teknikker i digital konceptudvikling. Den studerende skal lære at blive undersøgende i forhold til valg og brug af teknologier og platforme. 23

24 Viden Skal have viden om teori og praksis bag brug af aktuelle og fremtidige trends i relation til teknologi, medier, platforme og scriptingsprog Skal have viden om anvendelse, praksis og teori bag flere typer platforme, produktionsredskaber og software, programmerings- og scriptingsprog, samt tekniske krav i produktionen af forskellige digitale medier Skal forstå og være i stand til at analysere og udvikle forskellige typer af dokumentation samt leverancer der er nødvendige for videre produktion eller udvikling i design, teknisk udvikling og projektplanlægning i en given produktion Færdighed Skal kunne anvende metoder til at vælge og kombinere medieproduktionsteknologi på baggrund af analyser Skal kunne formidle valg af medieproduktionsteknologi- og software samt programmeringsog/eller scriptingsprog til samarbejdspartnere Kompetence Skal kunne rådgive og producere digitale tværmediale koncepter ved at kombinere medieproduktionsteknologi og software, dokumentationer og leverancer, samt programmerings- og scriptingsprog Skal selvstændigt kunne indgå i flerfagligt samarbejde med andre faggrupper omkring udvikling af visuelle oplevelser, oplevelsesforløb og dynamiske brugergrænseflader Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder inden for e-medieproduktion 24

25 7. Læringsmål 3. semester 7.1. Praktikophold (15 ECTS) Formål Den studerende skal lære normer og guidelines for at løse opgaver i et professionelt fagligt miljø for en virksomhed eller organisation ved selv at deltage. Viden Skal have viden om praktikvirksomhedens forretningsgrundlag Skal have viden om det professionelle miljø, jobfunktioner og interessenter i praktikvirksomheden Færdighed 1) Skal kunne indsamle information om relevante typer jobs på praktikstedet samt analysere kravene til udførelse af disse jobs 2) Skal kunne vurdere egen deltagelse i opgaveløsning, og kunne begrunde egne valgte løsninger på praktikstedet 3) Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere og brugere Kompetence Skal kunne analysere praktikvirksomhedens nuværende arbejde med e-konceptudvikling samt dens fremtidige kompetencebehov for e-konceptudvikling Skal selvstændigt kunne indgå i praktikvirksomhedens faglige- og flerfaglige samarbejde samt påtage sig ansvar for opgaveløsning Skal kunne identificere egne læringsbehov i tilknytning til mindst én profession i praktikvirksomheden samt videreudvikle egen viden og færdigheder Med udgangspunkt i ovennævnte læringsmål, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte. 25

26 Praktikken afsluttes med en prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse er fastsat af den enkelte institution og er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) Formål Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område inden for e- konceptudvikling med udgangspunkt i sit praktikophold. Aflevering: Rapport på maksimalt 30 normalsider (En normalside er 2400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse) plus maksimalt 15 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i bachelorprojektet. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, idet det faglige indhold skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Læringsmål for afsluttende bachelorprojekt Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen for E-konceptudvikleruddannelsen: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en E- konceptudvikler skal opnå i uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens læringsudbytte er opnået, jf.afsnit Mål for læringsudbytte for PBA e-konceptudvikling. Bedømmelse Individuel, ekstern eksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 30 minutter. 26

27 Der gives en individuel karakter (7-skalaen) ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 8. Prøver og eksamen på uddannelsen Formålet med eksamensordningen er at sikre uddannelsens kvalitet og at beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de institutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre sammenhæng i undervisningen og mellem eksamen og undervisning, fastlægger den enkelte uddannelsesinstitution nærmere krav til eksamensprojekter mv. Semester Prøve Intern/Ekstern Prøve fastlægges af: 1. Portefølje (30 ECTS) Ekstern Alle udbydere af uddannelsen 2. Portefølje (30 ECTS) Ekstern Alle udbydere af uddannelsen 3. Praktikprøve (15 ECTS) Intern Alle udbydere af uddannelsen 4. Afsluttende eksamensprojekt (rapport og digitalt produkt) (15 ECTS) Ekstern Alle udbydere af uddannelsen For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have opnået beståelseskarakteren 02 i alle uddannelsens prøver. Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelige på den enkelte uddannelse. Læringsmålene for uddannelseselementerne på 1. og 2. semester er identiske med læringsmålene for 1. og 2. eksterne eksamen. 27

28 Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen Første semester porteføljeprøve Der er én ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 1. semester. Prøven består af følgende dele: Tre afleveringer Tre afleveringer (portefølje) i forbindelse med 1. semester. Kravene til afleveringerne er: at de tre afleveringer tilsammen er eksempler på den studerendes arbejde med e-handel, digital reklame og digital kommunikation at afleveringerne indeholder væsentlige elementer fra 1. semesters moduler at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentielle eksamensafleveringer afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel og/eller funktionel prototype, skitser, rapport m.m. Synopsis skal indeholde: En kort præsentation og begrundelse for de tre afleveringer, der indgår i eksamen En specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger, den studerende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne både i forhold til slutresultater og i forhold til projektstyring Hvor fokus ligger teorimæssigt En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling på 1. semester og hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceudvikling Max. 3 A4-sider (normal side er 2400 anslag inklusiv mellemrum) I bilag kan de skriftlige tilbagemeldinger for de valgte afleveringer vedlægges 28

29 Mundtlig individuel prøve: Udgangspunktet for dialogen mellem eksaminanden og eksaminatoren i den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre afleveringer er vurderet af eksaminator og censor før eksamen. Den mundtlige prøve består af følgende: 30 minutter: 1. Kort oplæg 5 min. fra den studerende, som skal præsentere sine afleveringer og fokus for eksaminationens dialog ud fra sin synopsis 2. Eksamination - dialog mellem studerende og eksaminator, 20 min. 3. Votering og afgivelse af resultat, 5 min. Bedømmelse Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven. Dvs. de tre afleveringer, synopsis og den mundtlige præstation. Præstationen bedømmes i forhold til opfyldelse af formål og læringsmål for 1. semester, der er beskrevet i studieordningen ud fra 7-Trins karakterskalaen. Omprøve Omprøve afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Omprøven tager udgangspunkt i den studerendes forbedring af egen portefølje og synopsis. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester Andet semester porteføljeprøve Der er én ekstern, individuel mundtlig porteføljeprøve efter 2. semester. Prøven består af følgende dele: 29

30 Tre afleveringer Tre afleveringer (portefølje) i forbindelse med 2. semester. Kravene til afleveringerne er: at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentiel eksamensaflevering afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel og/eller funktionel prototype, skitser, rapport m.m. at de tre afleveringer tilsammen er eksempler på den studerendes arbejde i de valgte moduler og udførte projekter Synopsis skal indeholde: En kort præsentation af de tre eksamensafleveringer og problemstillingerne, som danner udgangspunkt for eksaminationens dialog En specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger, den studerende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne Hvor fokus ligger i litteraturen En kort redegørelse for den studerendes faglige udvikling på 2. semester, og hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceudvikling Max 3 normalsider (normal side er 2400 anslag inklusiv mellemrum) I bilag kan de skriftlige tilbagemeldinger for de valgte afleveringer vedlægges Mundtlig individuel prøve: Udgangspunktet for dialogen mellem eksaminanden og eksaminatoren i den mundtlige prøve er en synopsis, som sammen med de tre afleveringer er vurderet af eksaminator og censor før eksamen. Den mundtlige prøve består af følgende: 30 minutter: Kort oplæg 5 min. fra den studerende, som skal præsentere sine afleveringer og fokus for eksaminationens dialog ud fra sin synopsis Eksamination - dialog mellem studerende og eksaminator, 20 min. Votering og afgivelse af resultat, 5 min. 30

31 Bedømmelse Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven. Dvs. de tre afleveringer, synopsis og den mundtlige præstation. Præstationen bedømmes i forhold til opfyldelse af formål og læringsmål for 2. semester, der er beskrevet i studieordningen ud fra 7-Trins karakterskalaen. Omprøve Omprøve afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Omprøven tager udgangspunkt i den studerendes forbedring af den studerendes portefølje og synopsis enten individuelle eller i gruppe. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester Tredje Semester Intern praktikprøve Prøven er intern og evaluerer den studerendes individuelle læringsmål der, forud for praktikforløbet, er fastsat af den studerende i samarbejde med den tilknyttede virksomhed og erhvervsakademiet. Intern prøve Den studerende evalueres i forhold til praktikforløbet ved udarbejdelse af en praktikrapport. Det anbefales, at den studerende under praktikforløbet fører en logbog, der senere kan danne grundlag for praktikrapporten. Praktikrapporten skal indeholde: Kort beskrivelse af praktikstedet/virksomheden En beskrivelse af opgaven/opgaverne, og refleksion over disse i relation til de teorier den studerende er blevet undervist i på uddannelsen Refleksion over praktikforløbet og udbyttet 31

32 Man kan eventuelt vedlægge resultat/delresultater af de løste opgaver som bilag til rapporten. Rapportens omfang skal være ca. 4-6 sider. Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Omprøve Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene, gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger 8.4. Tredje semester Afsluttende bachelorprojekt Ekstern prøve Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet individuelt eller i en gruppe af normalt op til 3 studerende. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt består af et projekt og en mundtlig del og afholdes med udgangen af 3. semester. Aflevering Rapport på maksimalt 30 normalsider (normal side er 2400 anslag inklusiv mellemrum) plus maksimalt 15 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag. Eksamen Individuel eksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 30 minutter. Præsentation af produkt og rapport: 10 minutter 32

33 Individuel eksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 15 minutter Votering og meddelelse af karakterer: 5 minutter Bedømmelse Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Omprøve Grundlaget for omprøve gruppeprojekt eller individuelt projekt - beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Omprøve som gruppeprojekt: Prøven gennemføres som den ordinære prøve. Det nye projekt kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt: Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel prøve med udgangspunkt i gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel projekteksamen. 33

34 9. Merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået". Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Den studerende har pligt til at oplyse om tidligere beståede uddannelseselementer, som må antages at kunne give merit. Merit for valgfrie uddannelseselementer Beståede valgfrie uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser. Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 34

35 10. Studieordningens institutionsdel Gældende for E-konceptudvikleruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Studiestartsprøve I slutningen af september på 1. semester er der en studiestartsprøve i form af en test, som vil indeholde opgaver på tværs af de fag, som er på 1. semester. Denne prøve skal den studerende bestå for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den studerende består første gang, er der en reeksamination få dage efter. Testen, som er udformet som en multiple choice, består af i alt 40 spørgsmål fra fagene: E-projektledelse Brugerundersøgelser Videnskabsteori E-konceptudvikling For at bestå skal du svare rigtigt på mindst 75 % af spørgsmålene. Du har en time til at udføre testen Studieaktivitet Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Studieaktivitet består på EAMV i at følge de planlagte undervisnings- og projektforløb samt aflevere de skriftlige opgaver, der stilles krav om på studiet. Studieaktivitet er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Med skriftlige opgaver menes projekter, rapporter, skriftlige opgaver, bundne forudsætninger, obligatoriske opgaver m.v. Opgaverne skal afleveres i den form, i det omfang og til det tidspunkt, som underviserne definerer. Som en del af studieaktiviteten skal opgaverne bestås. Opgaver der afleveres for sent vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt. Hvis EAMV s undervisere vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv, sender EAMV en skriftlig meddelelse om den konstaterede manglende studieaktivitet. 35

36 Ved fortsat manglende studieaktivitet, og efter at EAMV har gjort rimelige bestræbelser på at påpege dette forhold, kan EAMV betragte den studerende som værende udmeldt. EAMV giver to skriftlige meddelelser om manglende studieaktivitet Sikring af undervisningens kvalitet gennem relationer, forsknings- og udviklingsprojekter Erhvervsakademiuddannelserne er baseret på nyeste viden gennem arbejde med forsknings- og udvikling i tæt samarbejde med erhvervslivet. Dette arbejde har til formål at styrke undervisningen og sikre en fortsat høj faglighed, praksisnærhed og relevans på de forskellige uddannelser. Erhvervsakademiuddannelserne fokuserer på anvendt forskning og udvikling, og i den forbindelse arbejdes med videnomsætning i relation til de studerende på samtlige EAMV s uddannelser og i relation til de virksomheder, erhverv og brancher, som EAMV s uddannelser retter sig imod. Forsknings- og udviklingsarbejdet sker desuden i et samspil med andre vidensinstitutioner, som f.eks. universiteter. I relation til undervisningen arbejdes med evidens, således at undervisningen baseres på den bedste tilgængelige viden og praksisnærhed. På den måde tilstræbes det, at undervisningen til stadighed inddrager nyeste viden med relevans for den studerende og for de aftagende virksomheder. På hvert semester arbejdes der med eksempler og projektopgaver fra erhvervslivet, og hvor det er hensigtsmæssigt inviteres oplægsholdere fra erhvervslivet, ligesom der i visse tilfælde arrangeres virksomhedsbesøg. På den måde sikrer EAMV en undervisning med tæt tilknytning til aktuel og ny viden meget tæt på praksis. På EAMV er der fokus på en fortsat kapacitetsopbygning rettet mod at kvalificere undervisningen. Der arbejdes målrettet med udvikling af undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer, så de på bedst mulige vis kan lede de studerendes læringsprocesser. EAMV deltager i erhvervsakademisektorens udviklingsarbejde inden for forsknings- og udviklingsområdet, og bidrager på den måde til sektorens udvikling samtidig med, at vi kan trække på de øvrige erhvervsakademiers viden og kompetencer. 36

37 10.4. Internationalisering På samtlige EAMV s uddannelser arbejdes med et internationalt aspekt med det formål at styrke den studerendes kompetencer til at kunne begå sig i internationale miljøer på såvel det danske som det udenlandske uddannelses- og arbejdsmarked. Inden for uddannelsens faglige felt er der i undervisningens tilrettelæggelse indarbejdet internationale læringselementer, som skal bidrage til at ruste og motivere den studerende til at løse relevante problemstillinger og evt. søge yderligere internationalt rettede udfordringer som element i uddannelsen. Som en del af studiet er der mulighed for arbejde med internationale projekter og problemstillinger, ligesom der er mulighed for at gennemføre en del af studiet i udlandet. I starten af uddannelsesforløbet vil de studerende blive vejledt i de forskellige tilbud og muligheder, der er i forbindelse med uddannelsen. For nærværende uddannelse er der tilrettelagt følgende internationale aktiviteter: Studietur Gæsteforelæsninger og projektsamarbejde med internationale og danske virksomheder Inddragelse af internationalt litteratur Mulighed for at gennemføre praktikperioden i udlandet JTI på EAMV EAMV tilbyder samtlige studerende muligheden for at arbejde med profilværktøjet JTI (Jungiansk Type Index) i forbindelse med en uddannelse på akademiet. I forbindelse hermed testes alle studerendes JTI-profil. Arbejdet med JTI på de enkelte uddannelser har til formål: at effektivisere kommunikationen mellem mennesker med forskellige profiler og præferencer at klæde den studerende på til at indgå i samarbejder at den studerende bliver bevidst om egne og andres stærke og svage sider samt får indsigt i egen måde at håndtere kommunikation på at lære værdien af individuelle forskelle og ligheder for netop at kunne opnå forståelse for værdien af de præferencer, der er forskellige fra ens egne 37

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Studieordning, august 2014

Studieordning, august 2014 Studieordning, august 2014 E-konceptudvikling, professionsbachelor E-concept Development, Professional Bachelor 0 Indhold - 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning, august 2015

Studieordning, august 2015 Studieordning, august 2015 Professionsbachelor i digital konceptudvikling Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development 0 Indhold 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. 1.2. 1.3. 1.4. 1.5.

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest

Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2015-2016 Digital konceptudvikling (PBA) Erhvervsakademi MidtVest August 2015 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 Erhvervsakademier i Danmark, der udbyder uddannelsen inden for e-konceptudvikling August 2014 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3

Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 Indholdsfortegnelse Fælles elementer i uddannelsen... 3 for alle erhvervsakademier, der udbyder uddannelsen e-konceptudvikling... 3 Uddannelsens opbygning... 5 1. semester... 5 2. semester... 6 3. semester...

Læs mere

STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret

STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning for E- konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Gældende fra september 2012 Indholdsfortegnelse Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens lovmæssige grundlag... 4 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger...

Praktikophold, 15 ECTS Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS Bundne forudsætninger Afleveringer kan være bundne forudsætninger... Indhold Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Adgang til uddannelsen... 4 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 4 Uddannelsens formål... 5 Mål for læringsudbytte

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2018 Udarbejdet 17.8.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING. Fælles, januar 2016

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING. Fælles, januar 2016 DIPLOMUDDANNELSEN I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING Fælles, januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

AUGUST PROFESSIONSBACHELOR I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development (BA) Studieordning

AUGUST PROFESSIONSBACHELOR I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development (BA) Studieordning AUGUST 2017 PROFESSIONSBACHELOR I DIGITAL KONCEPTUDVIKLING Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development (BA) Studieordning TABLE OF CONTENTS 1 Studieordningens rammer (Institutionel)... 5

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

D. 1. august Fællesdel revideret 1. august Institutionsdel revideret af Erhvervsakademi MidtVest august 2017

D. 1. august Fællesdel revideret 1. august Institutionsdel revideret af Erhvervsakademi MidtVest august 2017 D. 1. august 2017 Fællesdel revideret 1. august 2017 Institutionsdel revideret af Erhvervsakademi MidtVest august 2017 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018

Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle. Gældende for efterårssemestret 2018 Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Vejle Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018 Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL 2015-2019 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 20.02.2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og e entrepreneurship August 2014 Opdateret 25. august 1

Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og e entrepreneurship August 2014 Opdateret 25. august 1 Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship August 2014 Opdaterett 25. august 1 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer... 5 1.1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

1. Studieordningens rammer 4. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5

1. Studieordningens rammer 4. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel 4 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 4 1.2 Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 5 2.1. Krav

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense. Gældende for efterårssemestret 2018

Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense. Gældende for efterårssemestret 2018 Eksamenskatalog for Datamatikeruddannelsen i Odense Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 08.08.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Eksamenskatalog. for IT Teknologuddannelsen. Gældende for årgang 2018/2020

Eksamenskatalog. for IT Teknologuddannelsen. Gældende for årgang 2018/2020 Eksamenskatalog for IT Teknologuddannelsen Gældende for årgang 2018/2020 Termin Sommer 2018 2018 08 14 INDHOLD 1. Indledning...1 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre...1 3. Beskrivelse af studiestartsprøven...2

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 2.1 Prøve: Udvikling

Læs mere

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. af prøverne... 0 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1 Prøve:

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Digital Konceptudvikling

Digital Konceptudvikling Digital Konceptudvikling Studieordning_Institutionel del September 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tidsmæssig placering af prøverne... 3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.

Læs mere