TOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet"

Transkript

1 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Nummer 2, Årgang 9 Efterår 2006

2 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Tidsskriftet og forfatterne, 2006 ISSN X Redaktion: Gry Sjøqvist Sørensen, tlf Anne Meulengracht, tlf Trykning: Werks Offset A/S Bjødstrupvej Højbjerg tlf.: Oplag: 70 Manuskripter sendes til: TOTEM Afdeling for Religionsvidenskab Teologisk Fakultet Bygning 443 Tåsingegade Århus C Kontor: Bygn. 443, lok. 017 Priser: Abonnementspris for 2 numre er 120 kr.; indbetales på giro: Husk at påføre navn og adresse ved betalingen. Løssalg af tidligere numre: 65 kr. pr. nummer og kan købes på vores kontor. Se vores hjemmeside for kontortider.

3 Indhold Isralitisk-Jødisk opgave Lene Skov Religiøse roller 2 Isralitisk-Jødisk opgave Rikke Gottfredsen Religiøse roller: Præst, profet, apokalyptiker og rabbiner ligheder og kontraster Bachelor opgave Jakob Kloppenborg Danmark er ikke et indvandrerland En analyse af Dansk Folkepartis kulturopfattelse.. 17 Øvelsesrelateret opgave Line Tviis Bjerrisgaard Kritik af tre undersøgelser der beskæftiger sig med forbøn og dens effekt på helbredet Artikel Henrik Reintoft Islam i de danske medier De syv landsdækkende avisers fremstilling af islam som en trussel i Artikel Anders Klostergaard Petersen Karisma som religionsvidenskabeligt begreb

4 FORORD Efterår betyder kulde, regn og blæst og der er dermed al mulig grund til at fordybe sig i bøgerne. Somme tider trænger man dog til - med god samvittighed - at læse noget andet, end det der står i læseplanen og her kommer TOTEM til undsætning. På redaktionen bestræber vi os på at bringe vore læsere gode og spændende opgaver. Således også i dette nummer og vi er glade for hermed at kunne præsenterer 2006 s efterårsnummer af TOTEM. Vi lægger ud med to udgaver af den nye skriftlige opgaveform i Israelitisk-Jødisk, som blev indført i Opgaverne belyser fænomenologisk forskellene mellem fire religiøse eksperter: præster, apokalyptikere, rabbinere og profeter i GT og den tidlige jødedom, og kan forhåbentlig være til inspiration for såvel de studerende på første semester som alle vi andre. Den følgende opgave er et bachelorprojekt, der foretager en diskursanalyse af Dansk Folkepartis kulturbegreb. Herefter bringer vi et eksempel på en øvelsesrelateret opgave. Opgaven behandler et emne, som hører ind under Det Teologiske Fakultets satsningsområde Religion, Kognition og Kultur et område indenfor religionsforskningen som vinder stadigt større indpas lokalt og globalt. Desuden er vi glade for at kunne præsentere to artikler af henholdsvis ph.d.-studerende Henrik Reintoft og lektor Anders Klostergaard Petersen. Disse to artikler peger ud over de obligatoriske opgavetyper og vi håber, at de vil bringe jer ud i kroge af religionsvidenskaben, som ikke afdækkes på de første semestre. Ved afslutningen af sidste semester måtte vi ønske redaktionens kaptajn, Susanne Øllgaard god barsel og vi vil derfor benytte denne lejlighed til at opfordre nye potentielle medredaktører til at kontakte TOTEM og blive en del af et studenterforetagende, som kan fejre 10 års jubilæum i det kommende forår Vi ønsker alle rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Redaktionen Ris og ros, såvel som nye publikationsforslag kan sendes til: 1

5 Religiøse roller Lene Skov 1. Indledning I denne opgave vil jeg analysere forskellige religiøse roller i israelitisk religion og tidlig jødedom. Jeg vil starte med at undersøge præstens religiøse rolle og derefter vil jeg kigge på profetens, apokalyptikerens og rabbinerens religiøse rolle. Efterfølgende vil jeg redegøre for ligheder og kontraster mellem disse fire grundlæggende roller. Jeg vil først se på præstens ligheder med og forskelle fra profeten. Dernæst om profeten har fællestræk med apokalyptikeren og om der mellem disse findes modsætninger. Til slut i denne del vil jeg se om rabbineren kan sammenlignes med præsten. De sammenligninger og modsætninger, som jeg finder frem til, vil være baseret på det, jeg har fundet frem til i analysedelen. Ved at kaste et blik på de forskellige religiøse roller, melder der sig et spørgsmål om, hvorvidt de alle kan siges at være indehavere af mediatorens egenskaber. Dette vil jeg ligeledes forsøge at undersøge i opgaven. 2. Analyse 2.1 Præstens rolle Præsterne i israelitisk religion er af en særlig slægt og nedstammer fra Moses broder Aron. Som den første bliver Aron ypperstepræst, og hans sønner indtager rollen som præster. Efterfølgende er det i israelitisk religion således, at man kun kan besidde rollen som præst, hvis man tilhører aronitterne og er mand (Jensen 2004, 113). Aron indsættes i sit embede ved indvielsen af åbenbaringsteltet, hvor også Arons sønner indsættes som præster. Disse indsættelser sker ved salvning af de pågældende personer (jf. Ex 40). Ypperstepræstens funktion er at træde ind i det hellige i templet to gange dagligt, hvilket sker morgen og aften. Røgelsen befinder sig på røgelsesalteret, og det er ypperstepræstens arbejde at sørge for at denne altid brænder. Om aftenen tænder han lysestagen, og om morgenen er det hans opgave at rense den. Ypperstepræsten kan forrette ofre, men det er hovedsagelig præstens opgave at gøre dette ved brændofferalteret i forgården. Ypperstepræsten opfattes som Jahves tjener, idet han skal sørge for, at der dufter lifligt af røgelse, brænder lys om natten, og at der bliver lagt skuebrød frem en gang om ugen (Jensen 2004, ). Præstens opgave er dermed først og fremmest at bringe ofre, men han foretager i nogle tilfælde 2

6 også kontrol af rent og urent. Præsten underviser også i Tora (ibid, 235). Både de almindelige præster og ypperstepræsten er hellige, hvilket de er blevet ved den salvning, de har fået ved indsættelsen i deres embeder. De genstande, der befinder sig på helligstedet salves ligeledes. Der er den forskel på salvede præster og genstande, at præsterne godt kan opholde sig i det profane rum, mens de hellige genstande ikke kan. Præsternes familier tilhører lægfolket, der er profant, eftersom det ikke kan salves og gøres helligt (ibid, 153). Præsterne i tidlig jødedom skulle være af sadokidisk slægt. Det var vigtigt, at ypperstepræsten var af denne slægt, og hans afløsere blev fundet blandt den gamle ypperstepræsts slægtninge. Ypperstepræstens opgave er blevet slækket lidt i forhold til opfattelsen af ham i israelitisk religion. Det er nu ikke længere nødvendigt, at han har sin daglige gang i templet. Kun på forsoningsdagen må han betræde det allerhelligste (jf. Yom Kippur). Til trods for hans manglende tilstedeværelse blev der bragt et spise- eller afgrødeoffer på hans vegne. Seganen var ham, der stod ypperstepræsten nærmest. I det første århundrede e.v.t. skulle denne Segan være farisær. Tilknyttet templet var der også kult- og tempelpræster. Disse boede i Jerusalem og var af højere rang end de almindelige præster. De almindelige præster var opdelt i hold, da de på skift tjente i templet. De kom fra hele Judæa, og når de ikke tjente i templet, ledte de en gudstjeneste i deres eget distrikt, der omhandlede bøn og TaNaK-læsning (M.S. s noter fra tredje undervisningsgang, 2). Fra det tredje århundrede f.v.t. fik ypperstepræsten også administrative opgaver, der bestod i at sørge for hyldestbetalinger til overherredømmets konge. Den magt, som ypperstepræsten besad, forsvandt efter det andet tempel faldt. Efter romernes angreb i 63 e.v.t., som i 70 e.v.t. resulterede i det andet tempels fald, havde ypperstepræsten ikke længere sin politiske magt. Han havde kun sin religiøse autoritet tilbage (Cohen 1987, 105). 2.2 Profetens rolle I israelitisk religion bliver profeten tydeligt opfattet som en mediator mellem Jahve og hans folk Israel. Profeten er en slags budbringer, men bør ikke forveksles med engle. Modsat englen er profeten et menneske med en særlig legitimation og han befinder sig udelukkende i det profane rum; engle er himmelske budbringere, og profeter er jordiske budbringere. For at vende tilbage til profetens funktion som mediator, kan han defineres som en person, der modtager en meddelelse fra en guddom, og skal levere den videre til modtageren (Jensen ). Profeten videregiver den meddelelse, han har modtaget, ved at indlede med,,herren siger for at fastslå, 3

7 hvilken myndighed meddelelsen kommer fra (Jf. Jer 31, 27-34). En profet er en almindelig borger, som Jahve har udvalgt til at være talerør mellem ham og hans folk. At være profet er ikke et embede, men blot en særlig opgave, som den udvalgte har fået tildelt. Får profeten en meddelelse, der omhandler fremtiden, af Jahve kan profeten i nogle tilfælde have en evne til at forudsige fremtiden. En sådan evne har en profet ikke i sig selv. Han er udvalgt til en særlig opgave, men ikke fordi han skulle have særlige egenskaber. Han skal heller ikke opfattes som en spåmand, da han kun har mulighed for at forudsige, hvad fremtiden vil bringe, fordi han har modtaget et orakel. I et profetisk orakel ligger ikke, at en ulykke vil ramme meddelelsens modtagere uanset deres handlinger, men at en ulykke vil ramme dem, hvis deres uretfærdige handlen overfor Jahve ikke ophører, eller blot i det hele taget finder sted (Jensen 2004, 240). I de profetiske orakler er der altså tale om en formaning, hvilket vil sige, at Jahve ved hjælp af meddelelsen til sit folk, griber ind i samtiden for at forhindre at skulle sende en ulykke over folket. Med en formaning skal forstås, at man stadig kan nå at rette op på sine ulydigheder i forhold til Jahves regler, og dermed undgå ulykken. Det modsatte fænomen optræder også for et af ulykkeoraklerne: Domsoraklet. Forskellen mellem de to er, at det i domsoraklet understreges, at det ikke er muligt at forhindre en ulykke i at ramme (ibid., 246). Profetismens budskab er af eksoterisk karakter, hvilket vil sige, at det vedkommer alle. Profetismen bevirker, at profeterne er Jahves talerør med meddelelser fra Jahve om opfordring til omvendelse til sit folk. Profeten kan også gå i forbøn for folket ved henvendelse til Gud. Der er altså tale om en tovejskommunikation mellem Jahve og menneskene, og denne kommunikation går gennem profeten i begge retninger. Profetismen havde sin storhedstid fra det ottende århundrede til det sjette århundrede f.v.t. (Cohen 1987, 195). 2.3 Apokalyptikerens rolle Fra det andet århundrede f.v.t. ændres opfattelsen af profetisme til apokalyptik (ibid, 195). Ved apokalyptik forstås tydning af begivenheder som tegn på verdens nært forestående undergang. En apokalyptiker er dermed en forfatter til eller fortolker af et skrift om verdens undergang. Apokalyptikkens budskab er i modsætning til profetismens budskab af esoterisk karakter. Der er dermed tale om, at apokalyptikkens budskaber kun giver forståelse for de vise mennesker (ibid, 197). Apokalyptikken omhandler åbenbaringer af hemmeligheder, og til dette optræder en tydeengel. Denne tydeengel åbenbarer og afdækker hemmeligheder, men bliver i sin udlægning af hemmelighederne noget utydelig i sin tale, og derfor er budskaberne esoteriske. En apokalyptiker 4

8 har en væsentlig rolle, idet han er den, som kan fortolke og forklare budskabet, så almindelige mennesker også forstår det. Det betyder, at intet menneske kan få del i et budskab direkte fra Gud; en engel er nødt til at være bindeled mellem Gud og menneskene (ibid, 196). Apokalyptikken er som sagt afløser for profetismen. Denne afløsning kan blandt andet spores tilbage til en begyndende kanonisering af de tekster, man tillagde en vis ægthed. Det satte en stopper for dannelse af nye profetskrifter og profettraditionen. Menelaus, som ikke var af sadokidisk slægt, var blevet udnævnt til ypperstepræst. Derfor fungerede sadokiderne ikke længere som mediatorer mellem Gud og mennesker. Dermed opstod der en mangel på mediatorer, hvilket kan forklare englenes funktion i apokalyptikken. En sidste ting, jeg vil inddrage som grundlag for apokalytikkens fremkomst er, at templet var utilgængeligt, og man opfattede de lidelser, man oplevede som uretfærdige. 2.4 Rabbinerens rolle Den rabbinske brydningstid er fra år 70 e.v.t. til omkring 600 e.v.t., hvilket vil sige perioden fra det andet tempels fald til dannelsen af btalmud. Idet templet falder kræves der en transformation af jødedommen med hensyn til, hvorledes religionen i fremtiden skal opfattes (Cohen 1987, 214). Som tidligere nævnt mistede præsterne deres autoritet efter år 70 e.v.t., hvilket blev rabbinernes store mulighed for at slå igennem (ibid., 221). Fra det andet århundrede til år 425 e.v.t. opstod et rabbinsk patriarkat, i hvilket det ældste mandlige medlem inden for den enkelte slægt havde magten. Mishnah havde en særlig rolle hos patriarkatet. Rabbinernes indflydelse blev gradvist svækket, hvilket skyldes patriarkatet. Fra det tredje århundrede etablerede rabbinerne centre og blev et socialt orienteret byfænomen. Idet rabbinerne lagde så stor vægt på det sociale, blev de støttet af andre af samfundets medlemmer (ibid, 222). Rabbiner kunne man blive gennem uddannelse på at rabbinsk akademi (Yeshivah). En rabbiners funktion kan deles i to. For det første kunne han undervise og anvende helligtekster. En rabbiner havde tillagt sig særlig viden, såkaldte fortolkningsprincipper, som bruges ved studiet af Tora. Rabbineren modtog ingen penge for den undervisning, han tilbød, han underviste blot for ærens skyld. For det andet var en rabbiners funktion at dømme i religiøse og civilretslige sager (jf. Mishnah, Pirkei Avot kapitel 1, ). Kort sagt havde rabbinerens autoritet på grund af sine magtbeføjelser og den tekniske viden han besad, der tillagde ham specialiststatus. Rabbineren havde lov til at gå klædt i hvidt, hvilket symbolsk betyder renhed og hellighed. 5

9 3. Redegørelse 3.1 Præst kontra profet Mens præsten som tidligere nævnt er født til sit embede, idet han nedstammer fra en bestemt slægt, er profeten særlig udvalgt af Jahve. Præstens primære opgave er at bringe ofre, mens profeten formidler en meddelelse fra Jahve til hans folk, Israel. Disse opgaver kombineres dog i de få tilfælde, hvor profeten Samuel også optræder som præst. Præsten tager sig af det kultiske rum, hvor den ordløse tilbagevendende forbindelse mellem Jahve og mennesker foregår. Profeten derimod befinder sig i det profane rum, hvor en verbal kommunikation mellem Jahve og folket finder sted. Profeten og præstens opgave er i bund og grund bygget på samme grundlæggende funktion. Denne funktion er for begge at bevare et godt forhold mellem Jahve og hans folk, hvor præsten søger for at bringe ofre til Jahve, mens profeten formidler budskaber om, at Jahve vil tage den velsignelse han har givet sit folk tilbage, hvis det ikke lever efter de regler, Jahve har påbudt dem (Jensen 2004, ). For mere præcist at kunne belyse profetens formidlingsopgave, hvis denne velsignelse bliver taget fra folket, vil jeg benytte mig af Hoseas Bog kapitel 2. At præsten jævnligt bringer ofre i templet er alene ikke nok for at opretholde folket Israels velsignelse. Teksten er en kultisk anklage, hvor velsignelsen består i, at landet er frugtbart, og Jahve optræder her som frugtbarhedsgud. En af de mest elementære regler, Jahve har påbudt sit folk er, at de ikke må dyrke andre guder end ham (jf. Deut. 6, 14). Da folket ikke kun dyrker Jahve alene, fratager han sit folk dets velsignelse. Hosea er en af de tolv små profeter og profeterer om konsekvenserne af ikke at opfylde de kultiske pligter. 3.2 Profet kontra apokalyptiker Ovenfor blev profetens rolle nærmere belyst, og formålet med dette afsnit er at anskue den i relation til apokalyptikeren. Apokalyptikerens modtagerfunktion er vigtig, da det kun er ham, der har mulighed for at forstå den engel, der har meddelelsen med fra en guddom. Man kan opfatte denne apokalyptiker som et ekstra bindeled mellem guddom og folket. Forskellen på en profet og en apokalyptiker er blot, at der ikke er en direkte modtagelse mellem apokalyptikeren og guddommen, hvilket gør sig gældende i sceneriet med profeten. For at give et overblik over forholdet mellem profeten og apokalyptikeren inddrager jeg her Daniels Bog. Denne bog kan deles op i to, hvor den første del strækker sig fra kapitel 1-6, der omhandler legender. Anden del omhandler kapitel 7-12, som er prægede af apokalyptiske visioner. Her er dermed ikke tale om en typisk profetbog, idet Daniels Bog i tidlig jødedom bliver anskuet 6

10 som legendestof, mens den i kristen optik er en del af de store profeter (Jensen 2004, 227). For at se nærmere på den apokalyptiske del i Daniels Bog er det vigtigt at bemærke, at Daniel først optræder som profet, da han selv modtager en vision (Dan 7, 2-10). Senere opsøger Daniel en af dem, som kan tyde dette syn, hvilket muligvis er tydeenglen Gabriel, som udlægger profetien (Dan 7, 16). Daniel går fra at være en profet, som modtager meddelelsen direkte fra Gud, til at være apokalyptiker, hvor en tydeengel udlægger profetien, så den kan forstås af en apokalyptiker. 3.3 Rabbiner kontra præst En meget fremtrædende lighed mellem rabbinere og præster er, at de begge opfattes som hellige og rene. Som skrevet ovenfor er præsterne blevet salvet, hvilket betyder, at de er blevet helliggjort. Præster opfattes også som rene, da det er en grundlæggende forudsætning, at det som er helligt også skal være rent. Denne hellighed og renhed er som sagt også karakteristisk for rabbineren. For præsten er hellighed og renhed forbundet med hans profession, mens det for rabbineren kommer til udtryk i hans klæder. En rabbiner har tilladelse til at gå klædt i hvidt, hvilket symbolsk set skal forstås som renhed og hellighed. En anden lighed er, at både præster og rabbinere har et særligt kendskab til Tora. Forskellen udmønter sig i, at præsterne underviser i Tora, hvor rabbineren studerer Tora. Rabbineren Akiva (R. Akiva) besidder en enorm viden og siges at være stamfader til den mundtlige Tora. Moses menes at være stamfader til den skriftlige Tora og efter at være faret til himmels ved sin død, besøger Moses R. Akiva. Moses ser R. Akivas udlægning, som han ikke forstår. Akiva detailananlyserer også og dette er en nødvendighed for, at Tora kan overleve samfundets ændringer. R. Akiva synes at være større end Moses, fordi han helliggør Gud, hvilket resulterer i martyrium. Moses forstår ikke sin egen udvælgelse og R. Akivas martyrdød, for disse er Guds gådefulde vilje (btalmud, Menachot 29b). Teksten giver et billede af, at en rabbiners udlæggelse af Tora sker efter de fortolkningsprincipper, som rabbineren evner. 4. Konklusion At en profet er en mediator mellem Jahve og hans folk, er efter min mening indiskutabelt. Idet præsten også optræder som én, der skal opretholde orden mellem mennesker på jorden og guddommen i himlen, kan han også betragtes som en slags mediator. Den mest korrekte betegnelse for præsten er kultformidler med en mediators egenskaber. At en profet og en apokalyptiker kan optræde i samme tekst (Dan 7) har vi nu været vidne til, 7

11 men jeg mener, at det mere er en undtagelse end regelen, at de to fænomener kommer til syne i samme tekst. Idet de to autoriteter ligner hinanden betydeligt, kan man konkludere, at apokalyptikeren også besidder en mediators evner. I kraft af rabbinerens påklædning og præstens tilknytning til templet opfattes de begge som hellige og rene. I modsætning til at præsten kan tillægges en mediatorrolle, mener jeg dog ikke, at der er grundlag for at tillægge rabbineren samme mediatorautoritet. Dette skyldes, at jeg ikke finder rabbinerens forbindelse med det guddommelige på samme høje niveau som en mediators. Desuden ligger rabbineren vægt på det sociale aspekt og ikke det kultiske. 8

12 5. Litteraturliste Bibelen 1992 Bibelen, Det Danske Bibelselskab, København btalmud btalmud, Menachot 29b (red. Paludan) Cohen, Shaye J. D From the Maccabees to the Mishnah, Westminster John Knox Press, Louisville, Kentucky Jensen, Hans J. Lundager 2004 Gammeltestamentlig Religion, en indføring, Forlaget ANIS, Frederiksberg Mishnah, Pirkei Avot, I., (red. Salomonsen & Winther) 2001 Jødedommen Religiøse tekster gennem 2000 år, Spektrum, København, I,

13 Religiøse roller: præst, profet, apokalyptiker og rabbiner ligheder og kontraster Rikke Gottfredsen Indledning Den ligner jo et menneske, tænkte jeg, da jeg for få uger siden for første gang så et billede af Talmud. Mishnah som hjertet, de ældste Gemaratekster som torsoen med de yngste Gemaratekster, lemmerne lidt løst daskende, yderst. Er der mon virkelig en sådan dynamik i religioner? Et sådant liv? Jeg har valgt en fænomenologisk tilgang og afgrænser mig fra at belyse de fire religiøse roller i en historisk ramme. Gud kaldes i denne opgave for Jahve når han omtales i en israelitisk eller fælles israelitisk/jødisk kontekst, omend jeg er bevidst om forbuddet mod at udtale hans navn fra omkring 200 f.v.t., og Gud i den tidligt jødiske kontekst. Kort præsentation af teksterne Til undersøgelsen af de fire religiøse eksperter, præst, profet, apokalyptiker og rabbiner, er anvendt forskelligt kildemateriale. Det stammer dels fra sekundærkilder og undervisningsnoter dels fra de to hovedværker i israelitisk religion og indenfor tidlig jødedom. En stor del af disse tekster er oven i købet sammenfaldende, nemlig Mosebøgerne, der optræder begge steder. Dette er karakteristisk for arbejdet med de to religioner - der er mange fællestræk og mindst ligeså mange forskelle. Det Gamle Testamente (GT) er den første og mest omfangsrige del af Bibelen. GT er en samling af skrifter der foregår i tiden omkring 1000 f.v.t. til år 0, men er skrevet i de første par århundreder e.v.t. Det handler om Jahves forhold til et enkelt folk, israelitterne og måske især om dette folks forhold til Jahve. Selve GT s historie er enestående, da den har gennemgået utroligt mange redigeringer, tilføjelser, slettelser, kanoniseringer og oversættelser gennem alle tider. Her anvendes den af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II s autoriserede udgave. En regulær oversættelse af de kanoniserede tekster der således er er skrevet ind i vores tid og tættest mulig på vores daglige, sproglige forståelsesramme. Torah er hebræisk og betyder Loven og lære eller instruktion (Jensen, Rothstein og Podemann Sørensen, eds. 1994, 324). Den er en samling af skrifter som udgør den jødiske Bibel,

14 kaldet Tanak 1. GT er en del af denne Tanak, men derudover indbefatter den også en samling af Talmud der betyder studium og instruktiv lære. Talmud består af Mishnah, der er en studiesamling af Mishnahs lovstof der så diskuteres i Gemara, der er læren om fuldstændiggørelsen af Mishnah. Også Talmud har, som GT, været igennem en rivende udvikling, men i en noget anderledes kontekst. Den rabbinske udlægning af Mishnah har altid været åben for diskussion vel at mærke en diskussion det gennem tiderne altid har været op til den enkelte jøde selv at afgøre resultatet af, hvorimod den kanoniserede Bibel aldrig har haft de bagvedliggende diskussioner som en del af sin helligtekst. Den religiøse rolle Præst Ordet præst er oprindeligt kohen på hebræisk. Præster bruges i mange religioner om mænd der tjener en eller flere guder (GBL 2003, 648). I israelitisk religion og tidlig jødedom er præsten en mellemmand der går imellem Jahve og mennesket, så dette ikke er i direkte kontakt med Jahve hvilket kunne være fatalt (Jensen 2004, 39). Præsten er ansat til at tage sig af ritualer og ofre 2, til at holde orden og skelne imellem helligt og profant. Han kan desuden omgås både rent og urent, og kan således sakralisere helligstedet og dets inventar hvis der skulle være sket et uheld, en forbrydelse eller en synd der f.eks. har desakraliseret templet. Præster er velanskrevne og agtede i samfundet, og de er nødvendige for opretholdelsen af kontakten til Jahve. I GT er et helt teologisk univers kaldet Præsteskriftet 3. Her skelnes ikke nationalt, men religiøst. I templet findes præster i hierarkiske ordener med en ypperstepræst som den øverste. Kun han - og kun på Yom Kippur, den jødiske soningsdag - må gå ind til arken i det allerhelligste i templet. Præstens opgave er i både israelitisk og jødisk sammenhæng af bevarende karakter. Ikke så meget i teologisk forstand som i rollen som vedligeholderen templets og dermed Jahves åndelige og praktiske pedel. Forandring var en trussel, for det ville betyde vanskeligheder ved at overholde de renholdelsesbud, der nøje måtte overvåges og opretholdes for at undgå forurening - og dermed påkaldelse Jahves vrede og alverdens ulykker (Jensen 2004, 40). 1 TaNaK er et kunstord, der er sammensat af T= Torahen, N=Nerim (profeterne) og Kotullim (skrifterne) 2 Eksempelvis Lev 16 3 Der er i GT to dominerende universer - det præstelige og det deuteronomistiske. Sidstnævntes karakteristika omhandler israelitterne indplaceret i tid og besvarer hvor og hvad israelitterne kommer fra og hvad Jahve har gjort for dem før og hvad han nu gør. Fortællingen om israelitterne som Jahves særligt udvalgte og dermed hellige folk sætter dem i modsætning til alle andre. 11

15 Den religiøse rolle Profet Ordet Profet kommer fra græsk, prophetes, og betyder en der frem- eller forudsiger (GBL 2003, 638). Oprindeligt stammer det fra hebræisk, nabi, der formentligt også betyder udråbe el. råbe. Profetismens guldalder er århundrede f.v.t.. Profeter modtager budskaber direkte fra Jahve og kan være enten mænd eller, i sjældnere tilfælde, kvinder 4. Den hebræiske oversættelse giver mening i den kontekst hvor en profet ikke alene er en slags spåmand, som vi forstår det i dag, men i århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse også en samfundsrevser, der henter sin visdom og belæg for sin tale fra Jahve selv. Derudover er profeten en mediator der kan gå i forbøn hos Jahve. Blandt profeterne er Moses 5, Jeremias 6 og Gad 7. Disse er ægte profeter hvorimod de falske taler ud fra egen vinding eller f.eks. Ba als, usædelighedens eller ufredens væsen. De falske profeter taler dog ikke på baggrund af decideret onde intentioner - de ved blot ikke bedre, og kender ikke Jahves sande ord fra de falske (GBL 2003, 195). Profeter peger ind i fremtiden mod ukendt land, og er derfor ofte lonely riders - nogle dog med mindre følgegrupper eller disciple omkring sig. Det kan, som i Jeremias 8 tilfælde med Baruk, være Baruk der er forfatteren af profetlegenden eller hele Jeremias bog (GBL 2003, 640). I GT udgør Profetbøgerne en væsentlig del, og de er formodentligt redigeret ind i det deuteronomistiske historieværk 9 senere. Profeterne er ikke selv teoretikere, men taler til menigmand om både dagligdagen og almentgyldige sandheder og den nye verdensorden. Eskatologiske 10 forkyndelser der både trøster og truer med forudsigelser om en ny pagts komme 11, Messias komme såvel bruges- som misbruges. Konger anvender iblandt profeten politisk, som en slags embedsmand - her ses han ofte sammen med præster 12. Profeter kræver forandring, er talerør for Jahves utilfredshed med mennesket. Mennesket skal forandre sig til det bedre, blive opmærksomme på nye ting eller andre vinkler af tidligere kendt stof. 4 GT har også profetinder. Mest i mindre biroller, dog undtaget Hulda, der spørges til råds ved Josijas reform (2 Kong 22,14) 5 Aldrig direkte tituleret profet, men kaldet gudsmand (Deut 33,1). Også Samuel kaldtes gudsmand (1 Sam 9,6) 6 Jer 1,5 7 Kaldet seer (2 Sam 24,11) 8 Jer 31, De tidlige profeter: Jos., Dom,. 1-2 Sam og 1-2 Kong 10 Eskatologi = læren om de sidste tider 11 Jer 31, Kong, 1,38 og Es 28,7 - to ret forskellige eksempler, der også siger en del om rollen profet han står for skud når han stikker næsen frem. 12

16 Den religiøse rolle Apokalyptiker Apokalyptein er græsk og betyder at afsløre eller afdække. På trods af betydningen må der tænkes en hel del hemmelighedskræmmeri ind i apokalyptikernes virke. Her er nemlig tale om at en angulus interpres, tydeengel, overleverer Guds budskab til mennesket iblandt i en form der faktisk er svær at tyde, for andre end den vise apokalyptikeren. Han henrykkes, helt bogstaveligt, rykkes til et andet bevidsthedsstadie, ofte i en drøm, og får her en åbenbaring. Apokalyptik transformeres som et synkretistisk fænomen med rødder i profetiske tradition fra omkring det 2. årh. f.v.t. Eksempelvis er Johannes Døber både profet, eskatolog og apokalyptiker. I apokalyptikken 13 eksisterer den direkte kontakt fra Gud til enkeltmennesket, som profeten tidligere var mediator for, ikke længere. Pinslerne folket gennemgår fra makkabæeroprøret 14 og frem, provokerer teodicéproblemet 15 og behovet for at høre om bedre tider vokser. Apokalyptikeren varsler forandring fra den nuværende elendighed til en kommende herlighed, og giver herigennem trøst til at gennemstå trængsler i det dennesidige. Den religiøse rolle Rabbiner Ordet Rabbi er hebræisk og betyder min mester 16. Rabbien er en skriftklog som læser og udlægger den jødiske Torah. Enhver jøde af hankøn kan blive rabbi enten på et akademi for skriftstudier eller ved at gå i mesterlære (!) og følge en anden rabbis undervisning, indtil han vurderes i stand til at træffe afgørelser af religiøs, kulturel og juridisk art og dermed også dømme i halakhah 17 -relaterede tvivlsspørgsmål. Enhver rabbi er et led i en traditionskæde, der værdsættes og hyldes, men som også står til evig diskussion, vurdering og mulig forandring. 13 F.eks. Enoks, Daniels og Ezras bog. 14 Makkabæeroprøret f.v.t. På baggrund af den magtfulde, men også meget hellenistisk inspirerede Antiokus Epifanes, bryder jøderne med den kvietisme der ellers kendetegner jødedommen. En kvietisme der bunder i troen på det jødiske folks tillid til Jahves overordnede plan med dem. 15 Teodicé = Guds retfærdighed. 16 Det anvendes i NT flere gange om Jesus og i løbet af 1 årh. mestendels som en ærbødig titulering af en skriftklog. (Matt 26, 25): Judas, som forrådte ham, spurgte: Det er vel ikke mig, Rabbi?... I Matt 23 får Jesus dog givet de skriftkloge - og de der ynder at blive kaldt rabbi (Matt 23,7) - tørt på. Han holder en dundertale til sine disciple og de forsamlede omkring sig og beder dem være opmærksomme på det vanskelige i at lade handling følge ord. 17 Torahs samling af lovstof, Mishnah, er gentagelses- og udenadslære. Den består af seks lag eller ordener: Om daglige bønner og landbrug, om sabbat og højtid, om lovgivning vedrørende kvinder, ægteskab, skilsmisse, om erstatningssager og Fædrenes kapitler (Pirke Avet) - om tempelofrene og om rituel renhed. Der indlæres på forskellige måder: Ved diskussion, hvor den endelige løsning overlades til læseren selv, ved fortolkning af den skrevne lov, ved for- og påbud, ved præcedens og ved opbyggelige fortællinger med belærende moraler og udlægninger. De sidstnævnte, fortællestoffet Aggadah, indgår som en del af påskeritualet hvor faderen, eller en af ham udvalgt, reciterer hele påske-aggadahen startende fra 5 Mos 26,5. Ved siden af fortællestoffet er lovstoffet Halakhah, af halakh=gå, forstået som således bør menneskets færden være : Halkhahah består af de 613 for- og påbud i den skrevne lov, altså de fem Mosebøger, 13

17 På denne måde fremstår rabbinsk litteratur 400 års tidsforskel fra det 2. til det 6. århundrede e.v.t. til trods ret ensartet i såvel litterær stil, værdinormer som liturgi (Cohen 1987, 214). Dog kendes de tidligste rabbinere som tannaim, repetitører eller lærere, hvor den rabbinske litteratur fra det århundrede kaldes amorim, talere (Cohen 1987, 215). For rabbineren er forandring mulig. Torah kan udlægges på en ny og anderledes måde i en ny og anderledes tid, på baggrund af nye og anderledes tolkninger indenfor såvel teologiske, juridiske som institutionelle spørgsmål. Men det står under ingen omstændigheder den enkelte frit for at udlægge Torah som han vil (Cohen 1987, 231). Udlægningen af Torah sker med dyb respekt for og suverænitet til den lange tradition af visere rabbinere der har udlagt skriften tidligere. Men dialog, argumentation og diskussion er en metode der anvendes sammen med udenadslære og repetition. Redegørelse for ligheder og kontraster Udover de ligheder og kontraster der implicit er fremgået af den foreløbige gennemgang af de fire religiøse roller, har jeg i skemaet herunder valgt at belyse dem fra fire andre vinkler for at accentuere ligheder og kontraster: Kommunikation, forandrende/bevarende, helligsted og funktion: Præst Profet Apokalyptiker Rabbiner Kommunikation Offer Forbøn Henrykkelse Skriftstudie Forandrende/ Traditions- Forandrings- Forandrings- Traditions- bevarende* bevarende varslende Varslende bevarende Uddannelse Arvet embede, Mester-lære Kaldet Ingen Mester-lære Ansættelses- Forhold Ansat af Templet/ helligstedet Udvalgt af Jahve Udvalgt af tydeenglen Voluntør Helligsted Templet Hvor som helst Ikke templet, da dette var gjort urent Synagogen * "... prophets are potential agents of change". (Malefijt 1968, 242) mundtlige fortolkninger af disse og af nye love der senere er opstået på baggrund af at tidligere halakhiske regler er blevet kendt ubrugelige af et flertal. 14

18 Både præster, profeter, apokalyptikere og rabbinere er formidlere af Jahve/Gud. Og måden de kommunikerer med ham på er højst kontrastfuld. Rabbinerens udenadslære og intense studie af det skrevne ord kontra apokalyptikerens vision eller drøm. Og ligeså er præstens nænsomhed med mælk og kød i kontrast til profeten der varsler at The Times They are A-changing 18. Ansættelsesforholdene er alle forskellige, at være udvalgt er jo ikke noget man vælger at være, hvorimod volontøren virkelig skal sørge for på anden vis at kunne forsørge sig selv og sin familie, før han ved egen kraft og vilje går i gang med studierne. Apokalyptikernes helligsted kunne jo egentligt siges at være sammenfaldende med præsternes der jo heller ikke kom i templet hvis dette var desakraliseret af politiske og religiøse modstandere. Men hvor præsterne decideret var ansat til at varetage tempel- og helligstedsfunktioner blev apokalyptikerne ikke arbejdsløse af en desakralisering af et tempel. Konklusion Præster, profeter, apokalyptikere og rabbinere udfylder formidlerrollerne som gør religion til en levende organisme. Den behøver det forandringsvillige, progressive, undersøgende, autodidakte og risikovillige men også det fastholdende, bevarende, veluddannede, traditionsbundne, rodfæstede og tilbageskuende. De fire bringer, ligesom årer bringer blodet, Jahves og Guds ord, ud i den krop hvor Torah og Det Gamle Testamente udgør knoglerne. Og det er når blodet er optaget i musklerne - i denne metafor det israelitiske og jødiske folk at bevægelse bliver mulig. Som et hjerteslag der består af både eksplosion og afslapning, sådan eksisterer levende religioner også i kraft af dynamikken mellem kontraster og ligheder. 18 Bob Dylan i sangen af samme navn fra

19 Litteratur Det Danske Bibelselskab 2005 Bibelen, Autoriseret oversættelse ved Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Det Danske Bibelselskab, København Cohen, Shaye J.D From the Maccabees to the Mishnah, Westminster John Knox Press, Louisville, Kentucky Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2003 Gads Bibelleksikon, G.E.C. Gads Forlag, København (GBL) Jensen, Hans Jørgen Lundager 2004 Gammeltestamentlig Religion. En indføring, Forlaget Anis, Frederiksberg Jensen, Rothstein og Podemann Sørensen, eds Gyldendals religionshistorie, Gyldendal, København Malefijt, Annemarie de Waal 1968 Religion and Culture. An Introduction to Anthropology of Religion, Prospects Heights, ILL 1989, Waveland Press Schiøtt, Jens Peter 1984 Georges Dumézil og indoeuropæisk religionshistorie, Religionsvidenskabeligt tidsskrift nr. 5, Jysk Selskab for Religionsvidenskab, Århus Universitet, Århus Stefánsson og Sørensen 1998 Gyldendals religionsleksikon, Religion Livsanskuelse, Nordisk Forlag A/S 16

20 Danmark er ikke et indvandrerland En analyse af Dansk Folkepartis kulturopfattelse Jakob Kloppenborg Indholdsfortegnelse Indledning Analyse - Teoretiske baggrund Teoretisk tilgang Diskursanalyse Problematisering af diskursanalysen - Problematisering af begreberne danskhed og indvandrere 24 - Etnicitet Stereotypier Diskussion af kulturbegrebet - Kulturkritik Eriksens kulturopfattelse Sammenfatning Konklusion Litteratur Bilag

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Teamlederen og den enkelte

Teamlederen og den enkelte Teamlederen og den enkelte Tjenestesamling 4. og 5. september 2009 Et netværk af menigheder og et fællesskab af tjenester Gerne tilskrive Lene en stor andel af det som kommer til at foregå den næste time.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Jeremias profetiske kald

Jeremias profetiske kald 1 TIL SABBATTEN 3. OKTOBER 2015 Jeremias profetiske kald Ugens vers Introduktion Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse 4 Forord Præsentation af hjælpemidler Brug af tekstvejledningerne Oversigt over vejledningerne Juniorlederens abc På sporet af livet (5): 1. Bekymringer at bekymre sig eller ikke 12

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere