Børn og Gud. Et manifest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Gud. Et manifest"

Transkript

1 Børn og Gud Et manifest

2 Børn og Gud - et manifest

3 Børn og Gud - et manifest Udsendt april 2013 af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ELM Kids LM Kids Dansk Bibel-Institut Kristent Pædagogisk Institut Teksten kan også downloades fra Materialet kan bruges frit. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab Omslag: Sxc.hu/Martine Lemmens Grafisk design: Helle Høeg Indhold Forord... 1 Vi vil børnene!... 3 Ikke lige men ligeværdige... 4 Kristen læring i en ny tid... 6 Barnet er skabt og faldet... 8 Gud vil børns frelse... 9 Børns bidrag til de voksnes læring Kristen læring og dåben Kristen læring i hjemmet Kristen læring i menigheden Kristen læring og skolen Læring med respekt for barnet Det døbte barn en del af menigheden... 24

4 Forord Vi har brug for at genopdage, at det døbte barn er en del af menigheden. Det ønsker vi at manifestere! Vi vil tale Bibelens sag om barnet og barnets sag i familien og menigheden. Vi vil formulere og kommunikere Bibelens syn på relationen mellem Gud og barn. Barnets åndelige liv er lige så væsentligt som den voksnes. Det næres i den kristne familie, i kristne institutioner og i menigheden. Hvor læringen ikke sker, sygner det hen! Vi ønsker, at nøglepersoner i børnenes liv forældre, medarbejdere i det kristne børnearbejde, præster og menighedsledere lader sig udfordre af manifestet og drøfter det i hjem og menighed. Derfor er der på de følgende sider indsat bokse med spørgsmål til refleksion. Vi håber, at en ny besindelse på barnet og dets åndelige liv må få synlige udtryk i børnenes kristne læring i hjem og menighed. Vi håber også, at det vil give alle, der har ansvar for forkyndelse og kristne samvær med børn, en fornyet bevidsthed om den vigtige gave og opgave, det er at lede børnene i deres forhold til den treenige Gud. Bent Molbech Pedersen, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Birgitte Kjær, Dansk Bibel-Institut (DBI) Bjarne Gertz Olsen, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Carsten Hjorth Pedersen, Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Dan K. Månsson, LM Kids Helene Koefoed-Jespersen, ELMkids 71

5 Vi vil børnene! Som kirke har Gud kaldet os til at bringe evangeliet videre til næste generation. Bibelen og kirkehistorien vidner om virkeliggørelsen af denne opgave i hjem, skole og menighed. Praksis er ofte båret af en motivation om, at børnene er kirkens fremtid! Børnene er både kirkens nutid og fremtid! De døbte børn er en del af menigheden i dag! Børnene får ikke betydning for kirken i fremtiden, uden at de har betydning for kirken i dag! De er kirken i dag, ligesom de voksne! Kristen læring i hjemmet, skolen og menigheden sker ikke med sigte alene på barnets fremtid, men med sigte på barnets åndelige liv her og nu. Det kristne liv, givet i dåben, næres, udvikles og leves fra første dag. Derfor må dåb og læring ikke adskilles. Skoler har i århundreder bygget på kristne værdier. Der har i Danmark været søndagsskoler i over 100 år. Mange skolelærere og søndagsskoleledere har op gennem tiden med iver formidlet evangeliet til den opvoksende generation. Hele skole- og søndagsskole-traditionen vidner om mennesker, der så det vigtige og livsnødvendige i, at børnene fik Gud med i livsbagagen. Vi tror, at en fornyet bevidsthed om kristen læring vil udfordre os som forældre, lærere og ledere, når det gælder den plads, børnene får og oplever at have i den kristne menighed. Vi har valgt at bruge udtrykket kristen læring fremfor de ellers benyttede udtryk kristen oplæring og kristen opdragelse. Vi vil gerne markere, at læring er mere end erhvervelse af kundskab og mere end tillært adfærd. Kristen læring er at blive fortrolig med både den kristne tros indhold og praksis. I afsnittet Børns bidrag til de voksnes læring gives en videre bestemmelse af kristen læring. En anden udfordring i tiden er besindelsen på, hvad Bibelen giver os af pejlemærker for relationen mellem Gud og barnet. I det kristne børnearbejde udfordres vi af forkyndelsesmaterialer og tænkning omkring barnet, der efter vor opfattelse er bibelsk set forkert. Vi møder det fx i den såkaldte barneteologi, der efter vores vurdering svigter barnet. Den voksne bliver for tilbagetrukken i den kristne 28 39

6 læring. Der tages ikke i tilstrækkelig grad højde for barnets og den voksnes faldne natur. Især det lille barn pålægges derved byrder i den kristne lærings rum, som det endnu ikke er modent til at bære. Det forudsættes i for høj grad, at børnene kender Gud på forhånd og ikke gennem Guds åbenbaring. Vi møder det også i forkyndelsesmaterialer, hvor discipelskab betones på en sådan måde, at børn i en tidlig alder skal fokusere på nådegaver og opgaver som en Jesu efterfølger. Børn kan presses deres åndelige modenhed taget i betragtning gennem en sådan forkyndelse ind i en usund praksis, der kan påføre dem skyld- og skamfølelse. Ikke lige, men ligeværdige Mange forhold i børns hverdag og i voksengenerationens syn på barnet har ændret sig gennem de seneste årtier. På godt og ondt er forholdet mellem barn og voksen blevet demokratiseret. Alligevel er nogle basale forhold vedrørende børn de samme til alle tider. At kunne skelne mellem det uforanderlige og det foranderlige i børns liv er derfor afgørende for barnets læring i den kristne tro. Det uforanderlige er først og fremmest, at forholdet mellem barn og voksen er en ligeværdig asymmetri. Børn og voksne er absolut ligeværdige over for Gud og over for mennesker. Det døbte barn er fx et fuldværdigt medlem af den kristne menighed og bidrager netop som barn til helheden. Men det udelukker ikke, at der er en asymmetri mellem barn og voksen. Forældrene og i næste omgang andre omsorgspersoner har myndighed og autoritet i forhold til barnet, som endnu ikke er modent til at tage fuldt ansvar for sit eget liv. Desuden har den voksne længere livserfaring og større overblik. Den ligeværdige asymmetri fremgår af det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor. Buddet uddybes af Paulus med ordene: Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt (Ef 6,1). Og: Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren (Kol 3,20). Dette lydighedskrav har imidlertid en grænse: Man bør adlyde Gud mere end mennesker (ApG 5,29) forældre ikke undtaget. Det er i virkeligheden den samme tone, Paulus slår an, når han umiddelbart efter formaningerne til børnene formaner fædrene: Fædre, gør ikke jeres børn vrede (Ef 6,4a) og Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet (Kol 2,21). Disse to sæt formaninger til børnene og til forældrene kan kun forstås i lys af hinanden. At børn skal ære deres forældre indebærer, at forældrene skal være overfor deres børn, så det ikke bliver for vanskeligt for børnene at efterleve det fjerde bud. En væsentlig del af ligeværdigheden mellem barn og voksen er, at barnet i høj grad også bidrager til forholdet og dets udvikling. Barnet er aktivt og på sit niveau ansvarligt. Der er ikke tale om, at den voksne er den aktive, der fylder læring på barnet, mens barnet passivt modtager og dannes. Ligeværdigheden viser sig her i form af barnets aktive mod- og medspil. Ja, barnet kommer løbende med indspil, som på genuin vis bidrager til helheden og ikke sjældent bliver til opbyggelse og glæde for den voksne. Den ligeværdige asymmetri tjener barnets bedste. Den eksisterer for barnets skyld, således at det kan opdrages og oplæres til menneskelig og kristelig selvstændighed. Denne selvstændighed er nemlig det mål, som opdragelsen og oplæringen sigter imod. Dermed opstår det pædagogiske paradoks, som også er uhyre væsentligt for den kristne læring, nemlig at den voksne for barnets selvstændigheds skyld for en tid må udøve legitim myndighed over barnet. Den ligeværdige asymmetri som grundfigur for forholdet mellem børn og voksne medfører, at forældrene har det primære ansvar for børnene. Set i relation til kristentro er det dem, der beslutter, om barnets skal døbes, og det er dem, der har ansvar for, at barnet tilbydes kristen læring. Hjemmet får dermed overordentlig stor betydning for barnets kristne læring, og menigheden får til opgave at støtte hjemmene i denne opgave, fx ved at tilbyde materialer og inspiration. I en tid, hvor mange forældre er usikre på deres rolle, er det en vigtig opgave for menigheden at opmuntre forældrene til at vove at være tydelige forældre. I bredere forstand medfører den ligeværdige asymmetri, at andre voksne fx lærere på kristne skoler og frivillige kirkelige medarbejdere også har ansvar for barnets kristne læring. Det ansvar rummer også villighed til at beskytte barnet, dersom det tildeles et ansvar for egen læring, som det ikke er modent til, eller hvis barnet ikke tildeles et ansvar, som det faktisk er modent til. Det drejer sig om at beskytte barnet mod såvel åndelig understimulering som åndelige overgreb

7 Kristen læring i en ny tid Børn er en gave. De er frugten af samlivet mellem to voksne af hver sit køn. Vi glædes og irriteres over dem. Vi bekymrer os for vore børn, og de beriger os. Børn var tidligere et naturligt vilkår. På godt og ondt. I dag er børn i højere grad et planlagt projekt. De skal komme, når vi er klar. Børn er i høj grad villet, når de kommer. Der er forventninger til dem, samtidig med at der er lagt planer. Og serviceniveauet for børnene er vist steget i takt med risikoen for at blive skuffet over ønskebørnenes manglende vellykkethed og frygten for at miste deres kærlighed. Skønt det grundlæggende i forholdet mellem børn og voksne er uforanderligt, er der alligevel sket væsentlige forandringer i løbet af de sidste ca. 50 år under indflydelse af især sekularisering, pluralisering og relativisering. Sekularisering betyder, at stadig flere områder i samfundet fjernes fra kirkens og kristentroens indflydelse og løsrives fra Gud, som dermed trænges tilbage til en særlig religiøs afdeling af livet. Sekulariseringen betyder, at gængs moral, lovgivning og forvaltning har fjernet sig fra Guds bud. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at leve og virke i Guds skabte verden med den frihed og de etiske værdier og bud, Gud har givet dem. Pluralisering indebærer, at tankegods, værdier og handlemåder fra mange forskellige religioner og livssyn er tilgængelige og indgår i forskellige kombinationer hos forskellige mennesker. Jo mindre tilknytning til en veldefineret religion eller livsopfattelse, desto lettere er det at indoptage stof fra forskellige sammenhænge. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at leve åbent, reflekteret og kritisk i det pluralistiske samfund på basis af en kristen tilværelsesforståelse, og at de bidrager positivt til det pluralistiske samfund med kristne værdier og et kristent vidnesbyrd. Relativiseringen opgiver tanken om en fælles sandhed gældende for alle mennesker. Sandheden bliver et subjektivt begreb, så hver enkelt må konstruere sin egen personlige sandhed, som så har gyldighed for netop denne ene person. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at fastholde troen på én fælles sandhed for alle mennesker grundet i én autoritet, Gud, som har åbenbaret sin sandhed i den historiske person Jesus af Nazaret og i Bibelen. Samtidig skal de hjælpes til at leve i respekt for andre menneskers tro og tanker. Som følge af disse tre dominerende trends er den kristne lærings vilkår meget anderledes i dag end tidligere. Dertil kommer, at ændrede familiemønstre og mediernes betydning giver læringen andre rammer og vilkår. Børn inddrages langt mere i beslutningsprocesser, de kommer også tidligere i puberteten, medierne (internet, spil, TV og mobiltelefon mm.) fylder kolossalt i børns og unges liv, moden og reklamerne påvirker dem i høj grad til øget forbrug, og generelt er børns liv meget fragmenteret. Hverdagen er for mange børnefamilier hektisk. Forældrene tilbringer en del tid på arbejdspladsen. Børnene bringes fra dagpleje, institution eller skole og fritidsordning til fritidstilbud og hjem for at sove inden en ny hektisk dag. Nogle begræder denne udvikling. Andre ser nogle positive træk i den. I alle tilfælde er den et vilkår, som også den kristne læring må tage højde for og rette strategier og metoder til efter. Så ja, meget må være anderledes i den kristne lærings rum end for få årtier siden, fordi børns og voksnes vilkår er nogle andre i dag, men grundlæggende hersker den ligeværdige asymmetri, som pålægger den voksne i aktivt samspil med barnet at markere og praktisere såvel ligeværdighed som asymmetri. Det er fx en konkret udfordring, at børn får en tydelig og legitim plads ved menighedernes fælles sammenkomster, uden at det medfører, at alt skal ske på børnenes præmisser eller således, at voksne i alle aldre ikke føler, der er plads til dem. Hvilke konsekvenser må vi drage af de vilkår børn vokser op under i dag? Hvilke udfordringer giver sekulariseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver pluraliseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver relativiseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver de ændrede familiemønstre fx med lange dage i institution til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver børns medieforbrug til den kristne læring?

8 Barnet er skabt og faldet Børn er en gave. I en kristen livsforståelse sætter vi navn på giveren: Gud! Ethvert barn er skabt og villet af Gud (Sl 139,13f.)! Og ethvert barn er værdifuldt for ham! Den værdi har barnet lige fra undfangelsen. For kristne, som deler dette syn på barnet, er det en udfordring at lade det gennemsyre holdningen til børn og de måder, hvorpå vi er sammen med børn. Vi er jo også en del af et samfund og en kultur, hvor mennesker måles og vejes på intellektuel og økonomisk formåen. Vi er i høj grad styret af en tænkning om nytteværdien af mennesker. Barnet er skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Som skabning står det under Skaberen og kan aldrig blive hans lige. Mennesket er samtidig anderledes end den øvrige skabning. Skabt i Guds billede betyder ikke som en efterligning, men at det passer sammen med Gud. Gud blæste sin egen livsånde ind i mennesket, så det blev et levende væsen (1 Mos 2,7). Barnet er både skabt af og til liv med Gud. Barnets åndelige eller eksistentielle søgen efter mening, mål og selvforståelse er udtryk for denne skabelsesmæssige samhørighed med Skaberen. Og den er udtryk for menneskets vildfarelse: Ingen søger Gud (Sl 14; Rom 3,10-12)! Syndefaldsberetningen viser os, at mennesket ville være som Gud og trodsede Guds vilje. Vi er skabt til en fortrolig relation til Gud, men syndefaldet betød et brud med denne relation. Vi ved ikke, at det er Gudsrelationen, vi mangler. Først når Gud selv møder et menneske i nådemidlerne (Ordet, dåben og nadveren), kan relationen nyskabes. Bibel- og verdenshistorien er ét langt vidnesbyrd om livet udenfor Paradis, hvor mennesker trodser Guds gode vilje og lader sig forlede af egen lyst og djævelske løgne (Ef 2,1f). Videnskaben har givet os en viden om, at vi genetisk arver fra vore forældre (fysisk og delvis psykisk dimension). Ligesom opvækstvilkårene påfører os anden livsbagage (social og delvis psykisk dimension). Om end vi diskuterer, hvad der hører til arv eller miljø, er der en forståelse af, at mennesket er kraftigt påvirket af disse faktorer. Til disse føjer den bibelske fortælling den åndelige dimension og siger, at vi fra de første mennesker har arvet det faldne menneskes vilkår udenfor Paradis, nemlig adskillelsen fra Gud. Det har op gennem kirkens historie været udtrykt på forskellige måder. Arvesynden er det klassiske begreb. Luther talte om at være født med ryggen til Gud. Det har altid været modsigelsesfyldt at se på det nyfødte barn med dets store uskyldige øjne og tænke, at dette barn er født udenfor fællesskabet med Gud. Bibelen gør på samme tid både barnets guddommelige ophav og grundlæggende adskillelse fra Gud gældende. Gud vil børns frelse Gennem Det gamle Testamente er det et anliggende, at børnene skal høre og inddrages i Guds historie (2 Mos 12,25f; 5 Mos 6,4f; Sl 78,3f; Ordsp 22,6 m.fl.). De skal ikke bare være fortrolige med Guds historie, men med Gud selv. Det var gennem påmindelsen om og genfortællingen af Guds folks historie, at deres ærefrygt og tillid til Gud tog form. På Jesu tid så disciplene og det åndelige lederskab børnene som åndeligt umyndige. Først som 12-årige var de selvstændigt ansvarlige i forhold til Guds bud. Når Jesus siger til sine disciple: Lad de små børn komme til mig (Mark 10,14), gør han op med denne misforståelse. Det overraskede disciplene og forargede farisæerne, at børn kunne tilhøre Guds rige. For holdningen var, at man skulle præstere for at komme ind i Guds rige. Hvad Jesus har talt med børnene om, ved vi ikke, kun at de var små. Han velsignede dem; og velsignelsen forudsætter intet andet end en giver og en modtager. Jesus placerer også et barn midt mellem sine disciple. De diskuterer det altid interessante og tåbelige spørgsmål: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1f). Hvor disciplene kiggede opad, bad Jesus dem om at se nedad og bøje sig ned for at blive som børn, ja, endda at lukke børnene ind i deres fællesskab. Ved at lade sine disciple se det store i de små udfordrer han endnu en gang de menneskeskabte værdier, vi så let lader os styre af. For det første kan vi se, at Jesus taler om, at et barn kan tro ( en af disse små, som tror på mig ). Men han taler så også om, at vi voksne kan tale eller handle, så et troende barn mister troen ( bringe til fald v. 6 og ringeagte v. 10). Og så hører vi, at Jesus er kommet for at frelse det fortabte (v. 11). Et barn, som ikke tror, er nemlig fortabt! Som en hyrde, der leder efter et vildfarent får, er Jesus kommet for at frelse fortabte børn. Hans egen pointe i lignelsen om det vildfarne får lyder: Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt (v. 14). Det kan næppe siges meget tydeligere, end som Jesus gør det, at

9 Gud vil børns frelse. Børn som voksne frelses ved dåb og tro på ham. Voksnes opgave er i hans sted at styrke og bevare troen hos børn og ikke det modsatte. Jesu kærlighed til børn og børns fuldgyldige værdi får ham til at tale med evighedsalvor til krænkere af børn. Hvis tro gøres afhængig af, om man kan huske, forstå, svare rigtigt og udtrykke sig på bestemte måder (intellektuel formåen), så vil nogle i vores forstand ikke være i stand til at tro. Det gælder små børn, udviklingshæmmede, demente og de bogligt svage. Det samme gælder, hvis tro gøres afhængig af bestemte former for åndelig praksis, at kunne sidde stille, bede, synge, lytte, aflægge vidnesbyrd, tale i tunger eller andet. Børn har et bønsliv. Hvis vi kun giver dem lov til at fremsætte bedeemner, som vi voksne derefter formulerer i bøn, unddrager vi børnene en åndelig erfaring af at bede i det kristne fællesskab og os selv en stor glæde. I forholdet til voksne så vel som børn gælder, at åndelig praksis i offentlighed altid skal være præget af frihed. Ikke sjældent giver voksne udtryk for udbytte af forkyndelse ved fx. familiegudstjenester og -møder, der sigtede mod børnene. Enten fordi de her mødte en enkel bibelsk forkyndelse. Eller fordi de følte sig underholdt. Af samme grund sker det, at voksne bliver væk fra familiemøder og -gudstjenester, fordi kvaliteten ikke er i orden. Forkyndelse i børnehøjde skal ikke være banal eller showagtig. Forkyndelse i børnehøjde skal være enkel og have samme høje kvalitet som forkyndelse i voksenhøjde. Hvordan giver vi barnet en tydelig og legitim plads i menighedslivet? Børn har stor underholdningsværdi i menigheden. Alle klapper, når børnene bliver hevet frem for at synge en sang eller dramatisere en bibelfortælling. Hvor ofte giver vi børnene anledning til ligesom voksne at aflægge et vidnesbyrd i menigheden? Hvorfor synes vi, det er naturligt, at børn skal pålægges at uddele klubprogrammer til klassekammerater og belønnes med flødeboller, når det lykkes, mens vi ikke kunne drømme om den slags metoder i kollegarelationer. Hvorfor tænker vi, at børn er gode til at invitere, når børn er lige så forskellige som voksne? Børns bidrag til de voksnes læring Barnet er fuldgyldigt menneske, født under præcis de samme vilkår som gælder for voksne. Det gælder også i relationen til Gud. Gud vil, at barnet skal leve i overensstemmelse med De 10 Bud. Og Guds frelsesvilje med barnet kender vi fra evangeliet. Hele det bibelske budskab angår barnet. Forældrene har til opgave at opdrage barnet. Det gælder både med tanke på menneske- og kristenlivet. De skal være med til at dæmme op for det onde i barnets liv, de skal søge at fremme det gode i barnets liv, og de skal give barnet mulighed for at få del i livet med Gud. Men i denne proces er det ikke således, at den voksne er aktiv, mens barnet er passivt, eller at den voksne udelukkende er den givende, mens barnet udelukkende er den modtagende. Barnet er også aktivt og givende, mens den voksne også er passiv og modtagende. Det ligger i selve begrebet, som bærer dette manifest: Den kristne læring. Det signalerer, at der er tale om en dyb interaktion mellem voksen og barn. Ikke blot at barnet (kognitivt) oplæres af den voksne, men at barnets læring finder sted i interaktion med den voksne med henblik på barnets krop, sjæl og ånd, med henblik på barnets kognitive, affektive og karaktermæssige udvikling og med henblik på barnets individuelle og sociale færdigheder. Mange voksne, som har været part i børns kristne læring, har erfaret det store udbytte, den voksne selv kan få i den proces, hvad enten det drejer sig om børnenes spørgsmål eller svar, deres tanker, ord og handlinger, eller deres lyttende, åbne attitude og deres glæde, tillid og trosfrimodighed. Ikke sjældent lærer den voksne mindst lige så meget af barnet som omvendt. Den kristne læring er altså også den voksnes kristne læring! Denne sandhed har fat i et dybtliggende eksistentielt og åndeligt forhold, som Ny Testamente pointerer, nemlig at den, der ydmyger sig og bliver som et barn, er den største i Himmeriget (Matt 18,1-5). Barnets bidrag er som den voksnes ufuldkomment. For barnets vedkommende er det også barnligt. Men netop de ufuldkomne, barnlige bidrag er velkomne og opbyggelige i Guds rige. Selv det spæde barn er ved blot at være med i menigheden en stadig påmindelse for os voksne om, at Guds rige modtages, som et lille barn modtager det, og rummer derfor en påmindelse om friheden i evangeliet

10 Jesus fortsætter med at sige, at den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Jesus identificerer sig med barnet og udfordrer disciplene til at tage imod barnet i Jesu navn. Den, som møder et barn med en Jesus-holdning, altså sådan som Jesus ville møde barnet eller med et Jesus-budskab, har med Jesus at gøre (Matt 25,40). Det betyder altså, at det åndelige og opbyggelige samvær med Jesus ikke kun finder sted i lønkammeret (Matt 6,6), eller hvor to voksne kristne taler sammen, men også i samværet med et barn! Hvordan får de voksne glæde af børnenes bidrag i troens sager? Hvis vi tager afsæt i den asymmetriske ligeværdighed, så har børn noget at bidrage med i fællesskabet om troen, men skal ikke stå med samme ansvar som voksne. Hvilken betydning bør det så få i hjem og menighed: Hvordan kan børns bidrag til fællesskabet i troen komme til udtryk i hjemmet? Hvordan kan børns bidrag til fællesskabet i troen komme til udtryk i menigheden? Hvilke opgaver bør børnene ikke tage medansvar for? Hvordan tilgodeser vi børns forskellighed? Ligesom ikke alle voksne kan det samme, kan heller ikke alle børn det samme. Kristen læring og dåben Børnene er medtænkt, når Jesus efter sin opstandelse giver sine disciple en verdensomspændende opgave: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt 28,18-20; jf. Mark 16,15f;). Alle folkeslagene indbefatter naturligvis børn! Praksis i antikken og senere vidner da også om, at hele husstande blev døbt (ApG 16,15.33f; 18,8; 1 Kor 1,16). Børnene var med i menigheden lige fra den tidligste kristendom. Dåben er et renselsesbad, hvor den døbte får syndernes forladelse. Dåben er begyndelsen på et helt nyt liv, nemlig troens liv. Netop i barnedåben ses det tydeligt, at troen ikke er en præstation eller kvalitet, som kræves af barnet, men troen er en gave fra Gud. Dåben sætter alle døbte ind i fællesskabet med Gud og Guds folk. Bibelen bruger to billeder på dette fællesskab, vintræet, hvor den enkelte er en gren på træet, og legemet, hvor den enkelte er et medlem på det store legeme (Joh 15,1f; 1 Kor 12,12f; Ef 4,13). Vintræsbilledet illustrerer samhørigheden mellem træet og de enkelte grene, hvor grenene henter al deres livskraft fra træet, og da sætter grenen frugt. Det, som gælder en stor gren på vintræet, gælder også en lille ny gren, som med tiden vokser sig stor. Legemsbilledet illustrerer de enkelte lemmers forskellighed, mens de tilsammen udgør ét legeme. Samme forskellighed findes i menigheden, hvad angår udrustning og opgaver, og netop i forskelligheden ligger styrken. En af forskellighederne handler også om alder. Skal det liv, som er givet i og med dåben, udfoldes, må der ske en kristen læring. Barnets eget åndelige liv og praksis opøves gennem spejling i bibelfortællingen, forkyndelsen og de voksnes eksempel. Læring er ikke blot tillært praksis (aben efter), men en indføring og indlevelse i den virkelighed, barnet er sat ind i ved dåben. Kristen læring er aldrig tillæring uden tilegnelse. Læringen har både et forkyndende aspekt, et undervisende aspekt og et praksisaspekt. I forkyndelsen stilles børnene for Guds ansigt og får lov at høre, hvad han har at sige til dem. I undervisningen arbejder de på mange forskellige kreative og kundskabsmæssige måder med at forstå, hvad

11 kristen tro og kristent liv går ud på. Og gennem at praktisere troen i fx sang, bøn, kristen tjeneste og næstekærlighed får de mulighed for at leve sig ind i troen og udtrykke den. Forkyndelsen har to sider. Den formidler loven og evangeliet. Loven forkynder alt det, Gud kræver af mennesket uanset alder eller kompetencer. Evangeliet forkynder alt det, Gud giver os. Loven og evangeliet sigter mod en erkendelse af synden i mig og en erfaring af nåden i Jesus. Pædagogisk og teologisk skal vi i forkyndelsen have loven og evangeliet som pejlemærker. Der er ikke med udtrykket loven og evangeliet angivet en bestemt rækkefølge for tematisering, eller en bestemt måde at formidle loven og evangeliet på. Det er heller ikke forkynderens opgave at producere syndserkendelse endsige nådeserfaring. Men forkynderens opgave er sammen med barnet at høre Guds ord, så det sætter frugter (Joh 15,1ff.) hos barnet og rodfæster det (Ef 3,14ff.). Forkyndelse og undervisning formidles af et menneske til et andet menneske, fra voksen til barn. Det betyder, at der samtidig med relationen mellem barn og Gud er en relation mellem formidler og modtager, altså voksen og barn. Barnet vil ikke blot høre, hvad den voksne siger om Gud, men det vil også se efter den voksnes kristenpraksis. I menigheden har det sine udfordringer i relationen mellem forkynder og barn, i hjemmet har det sine udfordringer i relationen mellem forælder og barn. Udfordringen er at hjælpe barnet til at få lære og liv til at forenes i en sund helhed. Kristen læring i hjemmet Først og fremmest er det forældrenes opgave at give barnet kristen læring. Det ligger i hele skabelsestanken, at børnene hører til hos forældrene som gave og opgave. Naturligt sker opdragelse og kristen læring i hjemmet, fordi det er her, dagligdagen leves. Forældres opgave er ideelt set fra begyndelsen at vise barnet kærlighed og omsorg, så de bliver barnets fortrolige. Barnet vokser sig igennem leveårene mere og mere selvstændig i en stadig spejlen sig i forældrene. Og barnet har som regel tillid til det, forældrene fortæller, så længe det harmonerer med den praksis, barnet oplever. Kristen læring i hjemmet sker gennem spejling i forældrenes trospraksis og indføring i det bibelske stof. Til det hører at bede sammen, at høre bibelfortællingerne, at erfare sig som en del af den kristne menighed. Med tiden inddrages barnet aktivt i troens praksis. Det er for de fleste forældre en udfordring i hverdagen at give og være kristen læring for sine børn. Det handler om gode rammer og vaner for en trospraksis, hvor forældrene tager sig tid til og insisterer på tid til andagt. Det kan være i forbindelse med et måltid, ved godnattid eller et andet tidspunkt, som passer ind i familiens liv. Andagt kan være bibelfortælling, læsning fra børnebibel eller andagtsbog, bøn og sang. Det er også vigtigt, at samtaler i hjemmet omkring det åndelige liv bliver en naturlig del af de almindelige samtaleemner, så ikke det åndelige bliver opfattet som et særligt vedhæng til dagligdagen. Kristne forældre er ikke supermennesker. De er mennesker på godt og ondt. Ofte må de også erfare, at det levede liv ikke blev det, de gerne ville. De svigtede, de lod træthed og skuffelser ramme børnene, de fejlede som forbilleder for børnene. Her er tilgivelse et nøgleord. Hvor børn oplever, at deres forældre selv har brug for Guds og undertiden deres tilgivelse, bliver selv det ufuldkomne til værdifuld kristen læring. Forældres sygdom eller ubearbejdede bagage fra egen barndom komplicerer undertiden den kristne læring. Derfor er det vigtigt for børnene, at forældre arbejder med det, der er vanskeligt for dem selv. Samtidig må forældrene bevare frimodigheden i, at Gud har hånd om deres børn, også når forældrene ikke blot er til glæde og gavn for deres børn, men også giver dem vanskeligheder. Hvad kan gøres for hjemmene? Hvis vi tror, at forældre er de mest centrale personer for børns kristne læring, hvilken betydning bør det så få i hjem og menighed: Hvordan kan menighederne støtte forældrene? Hvordan kan organisationerne støtte forældrene, fx gennem ansættelser, kurser, udgivelser mv

12 Kristen læring i menigheden Før i tiden rummede to huse, sognekirke og missionshus, i særlig grad den kristne menighed. I dag taler vi om sognemenigheder, valgmenigheder, frimenigheder, samfund (IM) og kredse (LM/ELM). Mange nye profilmenigheder opstår i disse år. Med nye menighedstyper og inspiration fra udlandet, opstår også mange nye måder at samle børn og børnefamilier om kristen læring. Børnekirke og Messy Church er eksempler på nyere begreber. Forældre står aldrig alene med opgaven at oplære barnet i den kristne tro. De har hele vejen menigheden i ryggen. I forskellige regi i det kirkelige landskab har man hjulpet forældre gennem udgivelse af litteratur om kristen læring og andagtslitteratur til brug i den daglige læring. Menighedsledere har også et ansvar for, at kristne forældre får sat sig ned sammen for at støtte hinanden med udfordringer i den kristne læring. Forældre er sårbare i en sådan situation, men de er endda mere sårbare, hvis de oplever sig alene om den kristne læring. En menighed skal være et nådigt fællesskab, hvor det går an at tale om det, der ikke blev, som vi gerne ville det! Kirkelige foreninger og forlag har også gennem tiderne sørget for undervisningsmateriale til brug i særligt tilrettelagte fora for børn. Traditionelt har menigheder indrettet sig således, at de har givet tilbud om undervisning og samvær målrettet forskellige aldersgrupper. I lange perioder hed disse søndagsskoler. I dag udbydes en mangfoldighed af tilbud fra babysalmesang og legestuer, familie- og børnegudstjenester, børnekirke, børne-, junior- og teenklubber, kor, småbørnslejre over børne-, junior- og teenlejre, til særlige events. I århundreder har kirken givet konfirmandundervisning, afsluttende med konfirmation. De sidste 25 år har der udviklet sig endnu et tilbud i Folkekirken om minikonfirmandundervisning. I begyndelsen af 1970 erne blev de første konfirmandkurser afholdt af en kreds af missionsfolk i erkendelse af, at nogle forældre ikke kunne lade deres konfirmander modtage undervisningen i sognekirken. For andre er kurset et supplement til undervisningen i sognekirken. Menigheder bør være til hjælp i forældrenes kristne læring af deres børn, men den bør også række ud til de børn, som ikke får nogen troshjælp hjemme, og som har behov for ekstra omsorg og støtte i livet. Kirkens opgave er altid at nå længere ud med evangeliet og at være menighedsfællesskab for de døbte (jf. Matt 28,18f.). Det er en særlig udfordring for menigheden at hjælpe et barn til tro på Jesus og hjælpe det til at bevare troen, samtidig med at det selv bevarer respekten for forældrenes valg og oplever menighedens respekt for barnets forældre. Det er menighedens opgave ikke blot at tage imod barnet og give det plads i menigheden, men også mulighed for at bidrage til fællesskabet og dermed tjene Gud i menigheden. Om barnet føler sig som en del af menigheden kan afhænge af flere forhold. Generelt handler det om at opleve sig set og værdsat. Præcis som for voksne! Til dette hører oplevelsen af, at budskabet formidles med engagement, og at den enkelte inddrages med sine kompetencer. I menigheden er det ikke altid let at fange børnenes opmærksomhed omkring sang, bøn og forkyndelse. Fristelsen for lederne bliver at indskrænke den tid, der bruges på den kristne oplæring og øge tiden til andre aktiviteter. Eller læringen forsøges gjort mere interessant gennem mere underholdende formidlingsformer, som undertiden tager opmærksomheden fra selve budskabet. Undervisning og forkyndelse er ikke kun monolog. Der er flere formidlingsformer og læringsstile at gøre brug af. Alligevel er der noget i formidlingen af evangeliet, som alene sker gennem en tilsigelse med ord. Kristne fællesskaber har i dag en større del børn med forskellige vanskeligheder end tidligere, og en del børn møder ikke de voksne med samme respekt som tidligere. Børn i kristen sammenhæng afspejler på godt og ondt den tid, vi lever i. Det vedkender vi forfattere til dette manifest os, samtidig med at vi skriver, at den kristne læring har et element af tilsigelse, som høres af den, som bliver stille for ordet. Derfor insisterer vi på at hjælpe børnene med at falde til ro, når der forkyndes med engagement og opfindsomhed. Den differentierede læring gives i anerkendelse af, at vi forstår, lærer og udtrykker os forskelligt alt efter, hvor gamle vi er. Skal vi tage opgaven alvorligt, at oplære i den kristne tro, så må vi målrette læringen efter de forudsætninger, tilhørerne har

13 Hvad kan gøres for menigheden? Hvis vi tror, at menigheden kan og bør bidrage væsentligt til børns kristne læring, hvilken betydning kan det så få for vores fælles samvær i menigheden og for særlige børnesamvær? Hvordan kan vi tilrettelægge gudstjenester og møder, så børn får udbytte af dem, uden at de får lov at fylde for meget i forhold til unge, voksne og ældre? Hvordan kan vi tilrettelægge samvær for børnene, så de får den kristne læring, de har brug for i sådanne samvær? Hvis en dreng med krudt i enden hører bedre, når han ligger på gulvet, er det vel bedre, at han gør det, end at han sidder på en stol, hvor benenes proportioner ikke passer med stolens? Nogle børn siger dét højt, som andre tænker om dagens forkyndelse: Det er kedeligt! Hvad siger vi til det? Kristen læring og skolen Hjemmet står ikke alene om at give børnene den bedst mulige opvækst. Skole, institutioner, kirke og kristne organisationer står klar til at hjælpe. Forældre må her sammensætte de opvækstvilkår for deres børn, som tilgodeser børnenes almenmenneskelige og åndelige behov. I århundreder har børns kristne oplæring være fordelt mellem hjem, skole, kirke og søndagsdagsskole, hvor skolen over et helt skoleforløb dækkede en væsentlig del af undervisningsbehovet i den kristne oplæring. Folkeskolen påtager sig ikke længere den opgave, og derfor er det vigtigt, at forældre, kirker og missionsforeninger byder ind med en bredere vifte af undervisningstilbud, dér hvor der ikke findes en kristen friskole i stedet. Til gengæld må forældre, kirker og missionsforeninger vurdere, hvad der er børnenes behov, hvis forældrene benytter en kristen friskole, der både har en solid kristendomsundervisning og daglige samlinger med andagter. Her skal samvær om den kristne trospraksis måske opprioriteres, mens den mere kundskabsmæssige undervisning skal nedtones? Offentlige institutioner og skoler har betydning for børnenes kristne oplæring. Den plads, kristendommen har i disse, og hvad børnene lærer om kristendommen i skolen, vil spille sammen med, hvad børnene lærer hjemme og i menighederne. I folkeskolen underviser man om kristendommen med tanke på elevernes almene dannelse og ikke med tanke på at skabe tro. Undervisningen kan nogle steder give børnene gode kundskaber om kristendommen og andre religioner; mens den andre steder kan bygge på et livssyn, som modarbejder kristendommen. Det kan fx handle om en sekulær eller en almenreligiøs tilgang til kristendommen og andre religioner. Der vil være forskel på, hvordan børn fra kristne hjem kan håndtere det. Det skal menigheden og forældrene være bevidste om. Institutioner og skoler har også betydning for børnenes samlede holdningsdannelse. Kristendommen har lagt mange værdier ned i vores kultur, og mange almenmenneskelige værdier ligger i tråd med kristendommen. På nogle etiske og livssynsmæssige områder vil der dog ofte være markant forskel på den påvirkning, man typisk vil møde i offentligt regi og i kristent regi. Her må forældre overveje, hvordan barnet bedst tilegner sig et kristent livs- og menneskesyn med tilhø

14 rende etik og værdier til deres liv som kristne i et sekulariseret og pluralistisk samfund. Forældre og menighed må overveje, hvilke opgaver de må løfte på dette felt, afhængig af hvad skolen bidrager med. Hvor forældre vælger en kristen skole til for deres børn, sker det med en forventning om, at skolen vil arbejde med på kristendomsformidlingen til børnene. Også børn fra hjem, hvor den kristne læring forsømmes, får gennem de kristne skolers kristendomsundervisning og morgensang mulighed for at udfolde et kristent trosliv. Kristenfolket har gennem kristne skoler skabt rammer for, at børn fra hjem med forskellig grad af tilknytning til kirke og kristentro kan få kristen læring og skolegang i et kristent miljø. Derigennem når evangeliet ud til mange børn og til deres hjem. Hvad betyder skolegangen for børns kristne læring? I flere hundrede år varetog folkeskolen en væsentlig del af den kundskabsmæssige side af den kristne oplæring. Det ophørte i 2. halvdel af 1900-tallet, hvor der så i stedet blev rejst en række kristne friskoler. Nogle børn går derfor på kristne skoler, mens andre går i folkeskolen eller på andre skoler uden specifikt kristent præg. Hvis børn går på kristne friskoler, vil de typisk have en daglig andagt og to ugentlige timer kristendomsundervisning. Hvad betyder det for hjemmets kristne læring? Hvad betyder det for, hvad menigheden bør satse på over for børnene? Børn har stadig kristendomskundskab i folkeskolen. Hvilken betydning har denne undervisning for børns kristne læring? Hvad betyder det for hjemmets kristne læring? Hvad betyder det for, hvad menigheden bør satse på over for børnene? Læring med respekt for barnet Troen er Helligåndens fortjeneste. Som regel arbejder han gennem de nådemidler, Gud har betroet os, Ordets forkyndelse, dåben og nadveren; men det sker også på andre måder. Guds værk kan ikke styres af mennesker. Det er Guds indgreb og under. Men det betyder ikke, at vi intet kan sige om troen. Troen er en relation til Gud. Den er en tillid og lydighed, han skaber i os ved nådemidlerne og sin Ånd. Ligesom relationen mellem mand og kvinde i ægteskabet ikke blot er en svævende fornemmelse, men derimod en relation, der involverer krop, sjæl og ånd, sådan er også troens relation til Gud knyttet til vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed. Det døbte og troende barn er altså fuldt ud så åndeligt et væsen som den døbte og troende voksne. Barnets gudsrelation er også fuldt ud ligestillet med den voksnes. Men barnet er stadig undervejs, hvad angår kundskab, viden og (visse) erfaringer. Hvad det lille barns gudsrelation ikke har i indsigt, kan det til gengæld have i umiddelbarhed og udelthed. Der er forskel på det lille barns og den voksnes tro. Det er ikke en forskel i substans, for troen er i begge tilfælde en tillidsfuld og lydig relation til Gud, som han har skabt. Men der er forskel på troens fremtrædelsesformer: For det lille barn er troen noget altovervejende konkret, knyttet til konkrete handlinger i hverdagen samt til konkrete, handlingsmættede fortællinger, mens troen for den voksne er et uransageligt miks af noget konkret og abstrakt. Troen er i høj grad knyttet til barnets følelsesliv og mindre til dets tankeliv, som fortsat er under opbygning. Barnet reagerer derfor også spontant i troens verden, mens den voksne søger en individuel balance mellem spontanitet og refleksivitet. Det betyder så også, at vi ikke kan eller skal forvente/forlange, at barnet har en voksen spiritualitet, en voksen trospraksis eller et voksent discipelskab. Spiritualitet for børn er praksis. De skelner ikke mellem krop og sjæl/ånd. Den viser sig ikke i meditation eller kontemplation i traditionel forstand, men fx i barnets stille undren over noget, som voksne let overser, fx en mælkebøtte, der skyder op igennem asfalt, eller funderinger om håbet

15 Barnet er afhængigt af, at voksne lærer det trospraksis, ritualer og traditioner. Disse konkrete udtryk skal være på barnets niveau. En trospraksis gående på en halv times daglig bibellæsning og en halv times forbøn for andre er ikke naturlig for en syvårig. Derimod er det god trospraksis, om den voksne sammen med barnet holder andagt med læsning og bøn. Vil barnet gerne læse fra andagtsbog eller Bibel og selv formulere bønner, så gives plads til det. Det er også god trospraksis at give barnet mulighed for at fortælle hjemme, hvad det har hørt om i kirken, børne- eller juniorklub. Kristne børn skånes ikke for noget af forsmædelsen ved at være kristne på legepladsen, i børnehaven eller skolen, men vi kan ikke forlange, at barnet skal forsvare sin tro; her må det være forældrenes opgave at værne om barnets ret til at være barn og undervejs. Et barn skal ikke pålægges vidnetjeneste eller diakonale opgaver, som det qua sin modenhed ikke kan håndtere. I det hele taget skal den kristne menighed være optaget af, hvad Gud har givet os, frem for hvad han kunne give os. Og derfor skal vi fokusere på, at vi er forskellige modenhedsmæssigt, fysisk, psykisk og åndeligt, hvorfor ikke alle skal det samme til alle tider (1 Kor 12,22f). Forskellen på børns og voksnes trosliv betyder ikke, at det alvorlige kun hører voksenlivet til. Barnet skal også møde livets alvorlige temaer, og voksne bør bestemt også dyrke glædens temaer, men der er forskel på det niveau og den form, vi hver især møder alvoren og glæden. Og børn og voksne kan lære noget af hinanden i så henseende. Børn skal ikke forholdes noget i det bibelske budskab. Men det er ikke alle bibelfortællinger eller -tekster, som er lige anvendelige. Nogle gange er det børnenes udviklingsniveau, som gør bibelpassager uegnede, i andre tilfælde er det formidlerens evne til at formidle teksten på børnenes niveau. Hvis vi presser åndelige spørgsmål og problemstillinger ind over børnenes liv for tidligt, gør vi os skyldige i et åndeligt begrundet tyveri af barndom. Livets store spørgsmål kan stilles for sent, men de kan også stilles for tidligt af voksne, som er nidkære uden forstand. Vi skal derfor være tålmodige og følge børnenes tempo. I forhold til juniorer og teenagere er det vigtigt at nævne fem forskelle mellem den sunde, legitime forkyndelse og den usunde, illegitime indoktrinering: Den, som forkynder, lader det i sidste ende være op til barnet selv, om det vil modtage det sagte. Indoktrineringen giver ikke denne frihed. Den, som forkynder, respekterer barnet som et ligeværdigt medmenneske. Den, som indoktrinerer, taler ned til den anden som en mindreværdig. Den, som forkynder, lader sagen eller budskabet være i centrum. Den, som indoktrinerer, søger at binde barnet til sin egen person. Den, som forkynder, spiller med åbne kort og er ærlig. Han holder ikke oplysninger tilbage, som antaster hans eget standpunkt. Han gengiver modstandernes holdninger sobert. Han er ærlig om egen vaklen og tvivl. Den, som indoktrinerer, er (tilsyneladende) aldrig i tvivl, og han lukker børnenes udsyn til verden omkring dem. Forkyndelse handler dybest set om at overbevise at det budskab, jeg formidler, som ligger hinsides det beviselige, med sin egen kraft må overbevise den anden. Indoktrinering handler dybest set om at overtale at jeg ved hjælp af ordstrøm, stemmeføring og overtalelsesevner får den anden med på noget, som vedkommende ikke har sit hjerte med i. Og hvad vil vi så gøre? På baggrund af drøftelserne indtil nu hvilke initiativer kunne I så tænke jer at tage: I forhold til hjemmene? I forhold til menighederne? I forhold til afklaringen af børnenes samlede kristne læring i hjem, skole og menighed? Hvad vil I gerne gøre på kort sigt? Hvad kunne I tænke jer at gøre på længere sigt?

16 Det døbte barn en del af menigheden Børn er kirkens nutid! De er fuldgyldige medlemmer af menigheden gennem dåben. De kalder på kristen læring fra en menighed, som signalerer, at den vil dem. Og de kan med de forudsætninger, som nu engang er deres, bidrage til menighedens liv og vækst. Barnet i menigheden skal have lov at være barn med den respekt, det afføder. De er ikke i den forstand noget særligt, som voksne skal forgude. De er børn af menigheden, som fordrer den samme kristne læring som den øvrige menighed. Og det fordrer en særlig indsats fra menighedens side. Forældre behøver opmuntring, inspiration og støtte i den daglige kristne læring i hjemmet. Menigheden må kalde og udruste børneforkyndere. Menighedsfællesskabet må tilrettelægges, så børn oplever sig som medlemmer på Kristi legeme. Børn er kirkens fremtid! De er morgendagens forældre, forkyndere, menighedsledere og udsendinge. Gud må bevare dem i dåbens og troens liv og lade dem vokse i nåde og indsigt; og vi må som forældre og menighed arbejde med på Guds værk. Det sker ikke uden en reflekteret og kvalificeret indsats. Vi har i dette manifest peget på et bibelsk syn på barnet og dets kristne læring i familien og i menigheden. Vi vil udfordre jer, der læser dette, til at finde veje frem for at virkeliggøre dette i netop jeres sammenhæng. Barnets kristne læring kalder på en bevidst indsats fra forældre og menighed. Kristen læring er for barnets skyld, tjener til gavn for menigheden og sker til Guds ære. Kristen læring er virkeliggørelse af missions- og dåbsbefalingens ord om at døbe og lære. Kristen læring er virkeliggørelse af bønnen om, at Guds rige må komme. Nu og i fremtiden

17 Børn er kirkens nutid! De kalder på kristen læring fra en menighed, som signalerer, at den vil dem. Forældre behøver opmuntring, inspiration og støtte i den daglige kristne læring i hjemmet. Børn er kirkens fremtid! De er morgendagens forældre, forkyndere, menighedsledere og udsendinge. Barnets kristne læring kalder på en bevidst indsats fra forældre og menighed. Kristen læring er for barnets skyld, tjener til gavn for menigheden og sker til Guds ære. Manifestet vil give alle med ansvar for forkyndelse og kristne samvær med børn en fornyet bevidsthed om den vigtige gave og opgave, det er at lede børnene i deres forhold til den treenige Gud. 32

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse 4 Forord Præsentation af hjælpemidler Brug af tekstvejledningerne Oversigt over vejledningerne Juniorlederens abc På sporet af livet (5): 1. Bekymringer at bekymre sig eller ikke 12

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Kristus lever for mig i mig gennem mig dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Forkyndelsesplan i IMU Forkyndelsen er en vigtig del af IMU, og vi har derfor et stort ønske om at støtte og vejlede de enkelte

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Formaning for begyndere

Formaning for begyndere Formål Formaning for begyndere At teenagerne ser, at de i deres kristne fællesskab kan være med til at hjælpe hinanden til leve sammen med Gud. Fokus på det det kristne fællesskab med et specielt fokus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk en margin!

Nyhedsbrev. Husk en margin! Nyhedsbrev Nr. 2 Maj 2011 / 12. årgang ISSN: 1603-8983 Husk en margin! For mange bliver hverdagen effektiv og travl og prioritering en svær øvelse. Vigtige gøremål som indkøb, opdatering af nyheder, job,

Læs mere