Børn og Gud. Et manifest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Gud. Et manifest"

Transkript

1 Børn og Gud Et manifest

2 Børn og Gud - et manifest

3 Børn og Gud - et manifest Udsendt april 2013 af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ELM Kids LM Kids Dansk Bibel-Institut Kristent Pædagogisk Institut Teksten kan også downloades fra Materialet kan bruges frit. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab Omslag: Sxc.hu/Martine Lemmens Grafisk design: Helle Høeg Indhold Forord... 1 Vi vil børnene!... 3 Ikke lige men ligeværdige... 4 Kristen læring i en ny tid... 6 Barnet er skabt og faldet... 8 Gud vil børns frelse... 9 Børns bidrag til de voksnes læring Kristen læring og dåben Kristen læring i hjemmet Kristen læring i menigheden Kristen læring og skolen Læring med respekt for barnet Det døbte barn en del af menigheden... 24

4 Forord Vi har brug for at genopdage, at det døbte barn er en del af menigheden. Det ønsker vi at manifestere! Vi vil tale Bibelens sag om barnet og barnets sag i familien og menigheden. Vi vil formulere og kommunikere Bibelens syn på relationen mellem Gud og barn. Barnets åndelige liv er lige så væsentligt som den voksnes. Det næres i den kristne familie, i kristne institutioner og i menigheden. Hvor læringen ikke sker, sygner det hen! Vi ønsker, at nøglepersoner i børnenes liv forældre, medarbejdere i det kristne børnearbejde, præster og menighedsledere lader sig udfordre af manifestet og drøfter det i hjem og menighed. Derfor er der på de følgende sider indsat bokse med spørgsmål til refleksion. Vi håber, at en ny besindelse på barnet og dets åndelige liv må få synlige udtryk i børnenes kristne læring i hjem og menighed. Vi håber også, at det vil give alle, der har ansvar for forkyndelse og kristne samvær med børn, en fornyet bevidsthed om den vigtige gave og opgave, det er at lede børnene i deres forhold til den treenige Gud. Bent Molbech Pedersen, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Birgitte Kjær, Dansk Bibel-Institut (DBI) Bjarne Gertz Olsen, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Carsten Hjorth Pedersen, Kristent Pædagogisk Institut (KPI) Dan K. Månsson, LM Kids Helene Koefoed-Jespersen, ELMkids 71

5 Vi vil børnene! Som kirke har Gud kaldet os til at bringe evangeliet videre til næste generation. Bibelen og kirkehistorien vidner om virkeliggørelsen af denne opgave i hjem, skole og menighed. Praksis er ofte båret af en motivation om, at børnene er kirkens fremtid! Børnene er både kirkens nutid og fremtid! De døbte børn er en del af menigheden i dag! Børnene får ikke betydning for kirken i fremtiden, uden at de har betydning for kirken i dag! De er kirken i dag, ligesom de voksne! Kristen læring i hjemmet, skolen og menigheden sker ikke med sigte alene på barnets fremtid, men med sigte på barnets åndelige liv her og nu. Det kristne liv, givet i dåben, næres, udvikles og leves fra første dag. Derfor må dåb og læring ikke adskilles. Skoler har i århundreder bygget på kristne værdier. Der har i Danmark været søndagsskoler i over 100 år. Mange skolelærere og søndagsskoleledere har op gennem tiden med iver formidlet evangeliet til den opvoksende generation. Hele skole- og søndagsskole-traditionen vidner om mennesker, der så det vigtige og livsnødvendige i, at børnene fik Gud med i livsbagagen. Vi tror, at en fornyet bevidsthed om kristen læring vil udfordre os som forældre, lærere og ledere, når det gælder den plads, børnene får og oplever at have i den kristne menighed. Vi har valgt at bruge udtrykket kristen læring fremfor de ellers benyttede udtryk kristen oplæring og kristen opdragelse. Vi vil gerne markere, at læring er mere end erhvervelse af kundskab og mere end tillært adfærd. Kristen læring er at blive fortrolig med både den kristne tros indhold og praksis. I afsnittet Børns bidrag til de voksnes læring gives en videre bestemmelse af kristen læring. En anden udfordring i tiden er besindelsen på, hvad Bibelen giver os af pejlemærker for relationen mellem Gud og barnet. I det kristne børnearbejde udfordres vi af forkyndelsesmaterialer og tænkning omkring barnet, der efter vor opfattelse er bibelsk set forkert. Vi møder det fx i den såkaldte barneteologi, der efter vores vurdering svigter barnet. Den voksne bliver for tilbagetrukken i den kristne 28 39

6 læring. Der tages ikke i tilstrækkelig grad højde for barnets og den voksnes faldne natur. Især det lille barn pålægges derved byrder i den kristne lærings rum, som det endnu ikke er modent til at bære. Det forudsættes i for høj grad, at børnene kender Gud på forhånd og ikke gennem Guds åbenbaring. Vi møder det også i forkyndelsesmaterialer, hvor discipelskab betones på en sådan måde, at børn i en tidlig alder skal fokusere på nådegaver og opgaver som en Jesu efterfølger. Børn kan presses deres åndelige modenhed taget i betragtning gennem en sådan forkyndelse ind i en usund praksis, der kan påføre dem skyld- og skamfølelse. Ikke lige, men ligeværdige Mange forhold i børns hverdag og i voksengenerationens syn på barnet har ændret sig gennem de seneste årtier. På godt og ondt er forholdet mellem barn og voksen blevet demokratiseret. Alligevel er nogle basale forhold vedrørende børn de samme til alle tider. At kunne skelne mellem det uforanderlige og det foranderlige i børns liv er derfor afgørende for barnets læring i den kristne tro. Det uforanderlige er først og fremmest, at forholdet mellem barn og voksen er en ligeværdig asymmetri. Børn og voksne er absolut ligeværdige over for Gud og over for mennesker. Det døbte barn er fx et fuldværdigt medlem af den kristne menighed og bidrager netop som barn til helheden. Men det udelukker ikke, at der er en asymmetri mellem barn og voksen. Forældrene og i næste omgang andre omsorgspersoner har myndighed og autoritet i forhold til barnet, som endnu ikke er modent til at tage fuldt ansvar for sit eget liv. Desuden har den voksne længere livserfaring og større overblik. Den ligeværdige asymmetri fremgår af det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor. Buddet uddybes af Paulus med ordene: Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt (Ef 6,1). Og: Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren (Kol 3,20). Dette lydighedskrav har imidlertid en grænse: Man bør adlyde Gud mere end mennesker (ApG 5,29) forældre ikke undtaget. Det er i virkeligheden den samme tone, Paulus slår an, når han umiddelbart efter formaningerne til børnene formaner fædrene: Fædre, gør ikke jeres børn vrede (Ef 6,4a) og Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet (Kol 2,21). Disse to sæt formaninger til børnene og til forældrene kan kun forstås i lys af hinanden. At børn skal ære deres forældre indebærer, at forældrene skal være overfor deres børn, så det ikke bliver for vanskeligt for børnene at efterleve det fjerde bud. En væsentlig del af ligeværdigheden mellem barn og voksen er, at barnet i høj grad også bidrager til forholdet og dets udvikling. Barnet er aktivt og på sit niveau ansvarligt. Der er ikke tale om, at den voksne er den aktive, der fylder læring på barnet, mens barnet passivt modtager og dannes. Ligeværdigheden viser sig her i form af barnets aktive mod- og medspil. Ja, barnet kommer løbende med indspil, som på genuin vis bidrager til helheden og ikke sjældent bliver til opbyggelse og glæde for den voksne. Den ligeværdige asymmetri tjener barnets bedste. Den eksisterer for barnets skyld, således at det kan opdrages og oplæres til menneskelig og kristelig selvstændighed. Denne selvstændighed er nemlig det mål, som opdragelsen og oplæringen sigter imod. Dermed opstår det pædagogiske paradoks, som også er uhyre væsentligt for den kristne læring, nemlig at den voksne for barnets selvstændigheds skyld for en tid må udøve legitim myndighed over barnet. Den ligeværdige asymmetri som grundfigur for forholdet mellem børn og voksne medfører, at forældrene har det primære ansvar for børnene. Set i relation til kristentro er det dem, der beslutter, om barnets skal døbes, og det er dem, der har ansvar for, at barnet tilbydes kristen læring. Hjemmet får dermed overordentlig stor betydning for barnets kristne læring, og menigheden får til opgave at støtte hjemmene i denne opgave, fx ved at tilbyde materialer og inspiration. I en tid, hvor mange forældre er usikre på deres rolle, er det en vigtig opgave for menigheden at opmuntre forældrene til at vove at være tydelige forældre. I bredere forstand medfører den ligeværdige asymmetri, at andre voksne fx lærere på kristne skoler og frivillige kirkelige medarbejdere også har ansvar for barnets kristne læring. Det ansvar rummer også villighed til at beskytte barnet, dersom det tildeles et ansvar for egen læring, som det ikke er modent til, eller hvis barnet ikke tildeles et ansvar, som det faktisk er modent til. Det drejer sig om at beskytte barnet mod såvel åndelig understimulering som åndelige overgreb

7 Kristen læring i en ny tid Børn er en gave. De er frugten af samlivet mellem to voksne af hver sit køn. Vi glædes og irriteres over dem. Vi bekymrer os for vore børn, og de beriger os. Børn var tidligere et naturligt vilkår. På godt og ondt. I dag er børn i højere grad et planlagt projekt. De skal komme, når vi er klar. Børn er i høj grad villet, når de kommer. Der er forventninger til dem, samtidig med at der er lagt planer. Og serviceniveauet for børnene er vist steget i takt med risikoen for at blive skuffet over ønskebørnenes manglende vellykkethed og frygten for at miste deres kærlighed. Skønt det grundlæggende i forholdet mellem børn og voksne er uforanderligt, er der alligevel sket væsentlige forandringer i løbet af de sidste ca. 50 år under indflydelse af især sekularisering, pluralisering og relativisering. Sekularisering betyder, at stadig flere områder i samfundet fjernes fra kirkens og kristentroens indflydelse og løsrives fra Gud, som dermed trænges tilbage til en særlig religiøs afdeling af livet. Sekulariseringen betyder, at gængs moral, lovgivning og forvaltning har fjernet sig fra Guds bud. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at leve og virke i Guds skabte verden med den frihed og de etiske værdier og bud, Gud har givet dem. Pluralisering indebærer, at tankegods, værdier og handlemåder fra mange forskellige religioner og livssyn er tilgængelige og indgår i forskellige kombinationer hos forskellige mennesker. Jo mindre tilknytning til en veldefineret religion eller livsopfattelse, desto lettere er det at indoptage stof fra forskellige sammenhænge. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at leve åbent, reflekteret og kritisk i det pluralistiske samfund på basis af en kristen tilværelsesforståelse, og at de bidrager positivt til det pluralistiske samfund med kristne værdier og et kristent vidnesbyrd. Relativiseringen opgiver tanken om en fælles sandhed gældende for alle mennesker. Sandheden bliver et subjektivt begreb, så hver enkelt må konstruere sin egen personlige sandhed, som så har gyldighed for netop denne ene person. Udfordringen til børns og unges kristne læring er, at de hjælpes til at fastholde troen på én fælles sandhed for alle mennesker grundet i én autoritet, Gud, som har åbenbaret sin sandhed i den historiske person Jesus af Nazaret og i Bibelen. Samtidig skal de hjælpes til at leve i respekt for andre menneskers tro og tanker. Som følge af disse tre dominerende trends er den kristne lærings vilkår meget anderledes i dag end tidligere. Dertil kommer, at ændrede familiemønstre og mediernes betydning giver læringen andre rammer og vilkår. Børn inddrages langt mere i beslutningsprocesser, de kommer også tidligere i puberteten, medierne (internet, spil, TV og mobiltelefon mm.) fylder kolossalt i børns og unges liv, moden og reklamerne påvirker dem i høj grad til øget forbrug, og generelt er børns liv meget fragmenteret. Hverdagen er for mange børnefamilier hektisk. Forældrene tilbringer en del tid på arbejdspladsen. Børnene bringes fra dagpleje, institution eller skole og fritidsordning til fritidstilbud og hjem for at sove inden en ny hektisk dag. Nogle begræder denne udvikling. Andre ser nogle positive træk i den. I alle tilfælde er den et vilkår, som også den kristne læring må tage højde for og rette strategier og metoder til efter. Så ja, meget må være anderledes i den kristne lærings rum end for få årtier siden, fordi børns og voksnes vilkår er nogle andre i dag, men grundlæggende hersker den ligeværdige asymmetri, som pålægger den voksne i aktivt samspil med barnet at markere og praktisere såvel ligeværdighed som asymmetri. Det er fx en konkret udfordring, at børn får en tydelig og legitim plads ved menighedernes fælles sammenkomster, uden at det medfører, at alt skal ske på børnenes præmisser eller således, at voksne i alle aldre ikke føler, der er plads til dem. Hvilke konsekvenser må vi drage af de vilkår børn vokser op under i dag? Hvilke udfordringer giver sekulariseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver pluraliseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver relativiseringen til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver de ændrede familiemønstre fx med lange dage i institution til den kristne læring? Hvilke udfordringer giver børns medieforbrug til den kristne læring?

8 Barnet er skabt og faldet Børn er en gave. I en kristen livsforståelse sætter vi navn på giveren: Gud! Ethvert barn er skabt og villet af Gud (Sl 139,13f.)! Og ethvert barn er værdifuldt for ham! Den værdi har barnet lige fra undfangelsen. For kristne, som deler dette syn på barnet, er det en udfordring at lade det gennemsyre holdningen til børn og de måder, hvorpå vi er sammen med børn. Vi er jo også en del af et samfund og en kultur, hvor mennesker måles og vejes på intellektuel og økonomisk formåen. Vi er i høj grad styret af en tænkning om nytteværdien af mennesker. Barnet er skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Som skabning står det under Skaberen og kan aldrig blive hans lige. Mennesket er samtidig anderledes end den øvrige skabning. Skabt i Guds billede betyder ikke som en efterligning, men at det passer sammen med Gud. Gud blæste sin egen livsånde ind i mennesket, så det blev et levende væsen (1 Mos 2,7). Barnet er både skabt af og til liv med Gud. Barnets åndelige eller eksistentielle søgen efter mening, mål og selvforståelse er udtryk for denne skabelsesmæssige samhørighed med Skaberen. Og den er udtryk for menneskets vildfarelse: Ingen søger Gud (Sl 14; Rom 3,10-12)! Syndefaldsberetningen viser os, at mennesket ville være som Gud og trodsede Guds vilje. Vi er skabt til en fortrolig relation til Gud, men syndefaldet betød et brud med denne relation. Vi ved ikke, at det er Gudsrelationen, vi mangler. Først når Gud selv møder et menneske i nådemidlerne (Ordet, dåben og nadveren), kan relationen nyskabes. Bibel- og verdenshistorien er ét langt vidnesbyrd om livet udenfor Paradis, hvor mennesker trodser Guds gode vilje og lader sig forlede af egen lyst og djævelske løgne (Ef 2,1f). Videnskaben har givet os en viden om, at vi genetisk arver fra vore forældre (fysisk og delvis psykisk dimension). Ligesom opvækstvilkårene påfører os anden livsbagage (social og delvis psykisk dimension). Om end vi diskuterer, hvad der hører til arv eller miljø, er der en forståelse af, at mennesket er kraftigt påvirket af disse faktorer. Til disse føjer den bibelske fortælling den åndelige dimension og siger, at vi fra de første mennesker har arvet det faldne menneskes vilkår udenfor Paradis, nemlig adskillelsen fra Gud. Det har op gennem kirkens historie været udtrykt på forskellige måder. Arvesynden er det klassiske begreb. Luther talte om at være født med ryggen til Gud. Det har altid været modsigelsesfyldt at se på det nyfødte barn med dets store uskyldige øjne og tænke, at dette barn er født udenfor fællesskabet med Gud. Bibelen gør på samme tid både barnets guddommelige ophav og grundlæggende adskillelse fra Gud gældende. Gud vil børns frelse Gennem Det gamle Testamente er det et anliggende, at børnene skal høre og inddrages i Guds historie (2 Mos 12,25f; 5 Mos 6,4f; Sl 78,3f; Ordsp 22,6 m.fl.). De skal ikke bare være fortrolige med Guds historie, men med Gud selv. Det var gennem påmindelsen om og genfortællingen af Guds folks historie, at deres ærefrygt og tillid til Gud tog form. På Jesu tid så disciplene og det åndelige lederskab børnene som åndeligt umyndige. Først som 12-årige var de selvstændigt ansvarlige i forhold til Guds bud. Når Jesus siger til sine disciple: Lad de små børn komme til mig (Mark 10,14), gør han op med denne misforståelse. Det overraskede disciplene og forargede farisæerne, at børn kunne tilhøre Guds rige. For holdningen var, at man skulle præstere for at komme ind i Guds rige. Hvad Jesus har talt med børnene om, ved vi ikke, kun at de var små. Han velsignede dem; og velsignelsen forudsætter intet andet end en giver og en modtager. Jesus placerer også et barn midt mellem sine disciple. De diskuterer det altid interessante og tåbelige spørgsmål: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1f). Hvor disciplene kiggede opad, bad Jesus dem om at se nedad og bøje sig ned for at blive som børn, ja, endda at lukke børnene ind i deres fællesskab. Ved at lade sine disciple se det store i de små udfordrer han endnu en gang de menneskeskabte værdier, vi så let lader os styre af. For det første kan vi se, at Jesus taler om, at et barn kan tro ( en af disse små, som tror på mig ). Men han taler så også om, at vi voksne kan tale eller handle, så et troende barn mister troen ( bringe til fald v. 6 og ringeagte v. 10). Og så hører vi, at Jesus er kommet for at frelse det fortabte (v. 11). Et barn, som ikke tror, er nemlig fortabt! Som en hyrde, der leder efter et vildfarent får, er Jesus kommet for at frelse fortabte børn. Hans egen pointe i lignelsen om det vildfarne får lyder: Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt (v. 14). Det kan næppe siges meget tydeligere, end som Jesus gør det, at

9 Gud vil børns frelse. Børn som voksne frelses ved dåb og tro på ham. Voksnes opgave er i hans sted at styrke og bevare troen hos børn og ikke det modsatte. Jesu kærlighed til børn og børns fuldgyldige værdi får ham til at tale med evighedsalvor til krænkere af børn. Hvis tro gøres afhængig af, om man kan huske, forstå, svare rigtigt og udtrykke sig på bestemte måder (intellektuel formåen), så vil nogle i vores forstand ikke være i stand til at tro. Det gælder små børn, udviklingshæmmede, demente og de bogligt svage. Det samme gælder, hvis tro gøres afhængig af bestemte former for åndelig praksis, at kunne sidde stille, bede, synge, lytte, aflægge vidnesbyrd, tale i tunger eller andet. Børn har et bønsliv. Hvis vi kun giver dem lov til at fremsætte bedeemner, som vi voksne derefter formulerer i bøn, unddrager vi børnene en åndelig erfaring af at bede i det kristne fællesskab og os selv en stor glæde. I forholdet til voksne så vel som børn gælder, at åndelig praksis i offentlighed altid skal være præget af frihed. Ikke sjældent giver voksne udtryk for udbytte af forkyndelse ved fx. familiegudstjenester og -møder, der sigtede mod børnene. Enten fordi de her mødte en enkel bibelsk forkyndelse. Eller fordi de følte sig underholdt. Af samme grund sker det, at voksne bliver væk fra familiemøder og -gudstjenester, fordi kvaliteten ikke er i orden. Forkyndelse i børnehøjde skal ikke være banal eller showagtig. Forkyndelse i børnehøjde skal være enkel og have samme høje kvalitet som forkyndelse i voksenhøjde. Hvordan giver vi barnet en tydelig og legitim plads i menighedslivet? Børn har stor underholdningsværdi i menigheden. Alle klapper, når børnene bliver hevet frem for at synge en sang eller dramatisere en bibelfortælling. Hvor ofte giver vi børnene anledning til ligesom voksne at aflægge et vidnesbyrd i menigheden? Hvorfor synes vi, det er naturligt, at børn skal pålægges at uddele klubprogrammer til klassekammerater og belønnes med flødeboller, når det lykkes, mens vi ikke kunne drømme om den slags metoder i kollegarelationer. Hvorfor tænker vi, at børn er gode til at invitere, når børn er lige så forskellige som voksne? Børns bidrag til de voksnes læring Barnet er fuldgyldigt menneske, født under præcis de samme vilkår som gælder for voksne. Det gælder også i relationen til Gud. Gud vil, at barnet skal leve i overensstemmelse med De 10 Bud. Og Guds frelsesvilje med barnet kender vi fra evangeliet. Hele det bibelske budskab angår barnet. Forældrene har til opgave at opdrage barnet. Det gælder både med tanke på menneske- og kristenlivet. De skal være med til at dæmme op for det onde i barnets liv, de skal søge at fremme det gode i barnets liv, og de skal give barnet mulighed for at få del i livet med Gud. Men i denne proces er det ikke således, at den voksne er aktiv, mens barnet er passivt, eller at den voksne udelukkende er den givende, mens barnet udelukkende er den modtagende. Barnet er også aktivt og givende, mens den voksne også er passiv og modtagende. Det ligger i selve begrebet, som bærer dette manifest: Den kristne læring. Det signalerer, at der er tale om en dyb interaktion mellem voksen og barn. Ikke blot at barnet (kognitivt) oplæres af den voksne, men at barnets læring finder sted i interaktion med den voksne med henblik på barnets krop, sjæl og ånd, med henblik på barnets kognitive, affektive og karaktermæssige udvikling og med henblik på barnets individuelle og sociale færdigheder. Mange voksne, som har været part i børns kristne læring, har erfaret det store udbytte, den voksne selv kan få i den proces, hvad enten det drejer sig om børnenes spørgsmål eller svar, deres tanker, ord og handlinger, eller deres lyttende, åbne attitude og deres glæde, tillid og trosfrimodighed. Ikke sjældent lærer den voksne mindst lige så meget af barnet som omvendt. Den kristne læring er altså også den voksnes kristne læring! Denne sandhed har fat i et dybtliggende eksistentielt og åndeligt forhold, som Ny Testamente pointerer, nemlig at den, der ydmyger sig og bliver som et barn, er den største i Himmeriget (Matt 18,1-5). Barnets bidrag er som den voksnes ufuldkomment. For barnets vedkommende er det også barnligt. Men netop de ufuldkomne, barnlige bidrag er velkomne og opbyggelige i Guds rige. Selv det spæde barn er ved blot at være med i menigheden en stadig påmindelse for os voksne om, at Guds rige modtages, som et lille barn modtager det, og rummer derfor en påmindelse om friheden i evangeliet

10 Jesus fortsætter med at sige, at den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Jesus identificerer sig med barnet og udfordrer disciplene til at tage imod barnet i Jesu navn. Den, som møder et barn med en Jesus-holdning, altså sådan som Jesus ville møde barnet eller med et Jesus-budskab, har med Jesus at gøre (Matt 25,40). Det betyder altså, at det åndelige og opbyggelige samvær med Jesus ikke kun finder sted i lønkammeret (Matt 6,6), eller hvor to voksne kristne taler sammen, men også i samværet med et barn! Hvordan får de voksne glæde af børnenes bidrag i troens sager? Hvis vi tager afsæt i den asymmetriske ligeværdighed, så har børn noget at bidrage med i fællesskabet om troen, men skal ikke stå med samme ansvar som voksne. Hvilken betydning bør det så få i hjem og menighed: Hvordan kan børns bidrag til fællesskabet i troen komme til udtryk i hjemmet? Hvordan kan børns bidrag til fællesskabet i troen komme til udtryk i menigheden? Hvilke opgaver bør børnene ikke tage medansvar for? Hvordan tilgodeser vi børns forskellighed? Ligesom ikke alle voksne kan det samme, kan heller ikke alle børn det samme. Kristen læring og dåben Børnene er medtænkt, når Jesus efter sin opstandelse giver sine disciple en verdensomspændende opgave: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt 28,18-20; jf. Mark 16,15f;). Alle folkeslagene indbefatter naturligvis børn! Praksis i antikken og senere vidner da også om, at hele husstande blev døbt (ApG 16,15.33f; 18,8; 1 Kor 1,16). Børnene var med i menigheden lige fra den tidligste kristendom. Dåben er et renselsesbad, hvor den døbte får syndernes forladelse. Dåben er begyndelsen på et helt nyt liv, nemlig troens liv. Netop i barnedåben ses det tydeligt, at troen ikke er en præstation eller kvalitet, som kræves af barnet, men troen er en gave fra Gud. Dåben sætter alle døbte ind i fællesskabet med Gud og Guds folk. Bibelen bruger to billeder på dette fællesskab, vintræet, hvor den enkelte er en gren på træet, og legemet, hvor den enkelte er et medlem på det store legeme (Joh 15,1f; 1 Kor 12,12f; Ef 4,13). Vintræsbilledet illustrerer samhørigheden mellem træet og de enkelte grene, hvor grenene henter al deres livskraft fra træet, og da sætter grenen frugt. Det, som gælder en stor gren på vintræet, gælder også en lille ny gren, som med tiden vokser sig stor. Legemsbilledet illustrerer de enkelte lemmers forskellighed, mens de tilsammen udgør ét legeme. Samme forskellighed findes i menigheden, hvad angår udrustning og opgaver, og netop i forskelligheden ligger styrken. En af forskellighederne handler også om alder. Skal det liv, som er givet i og med dåben, udfoldes, må der ske en kristen læring. Barnets eget åndelige liv og praksis opøves gennem spejling i bibelfortællingen, forkyndelsen og de voksnes eksempel. Læring er ikke blot tillært praksis (aben efter), men en indføring og indlevelse i den virkelighed, barnet er sat ind i ved dåben. Kristen læring er aldrig tillæring uden tilegnelse. Læringen har både et forkyndende aspekt, et undervisende aspekt og et praksisaspekt. I forkyndelsen stilles børnene for Guds ansigt og får lov at høre, hvad han har at sige til dem. I undervisningen arbejder de på mange forskellige kreative og kundskabsmæssige måder med at forstå, hvad

11 kristen tro og kristent liv går ud på. Og gennem at praktisere troen i fx sang, bøn, kristen tjeneste og næstekærlighed får de mulighed for at leve sig ind i troen og udtrykke den. Forkyndelsen har to sider. Den formidler loven og evangeliet. Loven forkynder alt det, Gud kræver af mennesket uanset alder eller kompetencer. Evangeliet forkynder alt det, Gud giver os. Loven og evangeliet sigter mod en erkendelse af synden i mig og en erfaring af nåden i Jesus. Pædagogisk og teologisk skal vi i forkyndelsen have loven og evangeliet som pejlemærker. Der er ikke med udtrykket loven og evangeliet angivet en bestemt rækkefølge for tematisering, eller en bestemt måde at formidle loven og evangeliet på. Det er heller ikke forkynderens opgave at producere syndserkendelse endsige nådeserfaring. Men forkynderens opgave er sammen med barnet at høre Guds ord, så det sætter frugter (Joh 15,1ff.) hos barnet og rodfæster det (Ef 3,14ff.). Forkyndelse og undervisning formidles af et menneske til et andet menneske, fra voksen til barn. Det betyder, at der samtidig med relationen mellem barn og Gud er en relation mellem formidler og modtager, altså voksen og barn. Barnet vil ikke blot høre, hvad den voksne siger om Gud, men det vil også se efter den voksnes kristenpraksis. I menigheden har det sine udfordringer i relationen mellem forkynder og barn, i hjemmet har det sine udfordringer i relationen mellem forælder og barn. Udfordringen er at hjælpe barnet til at få lære og liv til at forenes i en sund helhed. Kristen læring i hjemmet Først og fremmest er det forældrenes opgave at give barnet kristen læring. Det ligger i hele skabelsestanken, at børnene hører til hos forældrene som gave og opgave. Naturligt sker opdragelse og kristen læring i hjemmet, fordi det er her, dagligdagen leves. Forældres opgave er ideelt set fra begyndelsen at vise barnet kærlighed og omsorg, så de bliver barnets fortrolige. Barnet vokser sig igennem leveårene mere og mere selvstændig i en stadig spejlen sig i forældrene. Og barnet har som regel tillid til det, forældrene fortæller, så længe det harmonerer med den praksis, barnet oplever. Kristen læring i hjemmet sker gennem spejling i forældrenes trospraksis og indføring i det bibelske stof. Til det hører at bede sammen, at høre bibelfortællingerne, at erfare sig som en del af den kristne menighed. Med tiden inddrages barnet aktivt i troens praksis. Det er for de fleste forældre en udfordring i hverdagen at give og være kristen læring for sine børn. Det handler om gode rammer og vaner for en trospraksis, hvor forældrene tager sig tid til og insisterer på tid til andagt. Det kan være i forbindelse med et måltid, ved godnattid eller et andet tidspunkt, som passer ind i familiens liv. Andagt kan være bibelfortælling, læsning fra børnebibel eller andagtsbog, bøn og sang. Det er også vigtigt, at samtaler i hjemmet omkring det åndelige liv bliver en naturlig del af de almindelige samtaleemner, så ikke det åndelige bliver opfattet som et særligt vedhæng til dagligdagen. Kristne forældre er ikke supermennesker. De er mennesker på godt og ondt. Ofte må de også erfare, at det levede liv ikke blev det, de gerne ville. De svigtede, de lod træthed og skuffelser ramme børnene, de fejlede som forbilleder for børnene. Her er tilgivelse et nøgleord. Hvor børn oplever, at deres forældre selv har brug for Guds og undertiden deres tilgivelse, bliver selv det ufuldkomne til værdifuld kristen læring. Forældres sygdom eller ubearbejdede bagage fra egen barndom komplicerer undertiden den kristne læring. Derfor er det vigtigt for børnene, at forældre arbejder med det, der er vanskeligt for dem selv. Samtidig må forældrene bevare frimodigheden i, at Gud har hånd om deres børn, også når forældrene ikke blot er til glæde og gavn for deres børn, men også giver dem vanskeligheder. Hvad kan gøres for hjemmene? Hvis vi tror, at forældre er de mest centrale personer for børns kristne læring, hvilken betydning bør det så få i hjem og menighed: Hvordan kan menighederne støtte forældrene? Hvordan kan organisationerne støtte forældrene, fx gennem ansættelser, kurser, udgivelser mv

12 Kristen læring i menigheden Før i tiden rummede to huse, sognekirke og missionshus, i særlig grad den kristne menighed. I dag taler vi om sognemenigheder, valgmenigheder, frimenigheder, samfund (IM) og kredse (LM/ELM). Mange nye profilmenigheder opstår i disse år. Med nye menighedstyper og inspiration fra udlandet, opstår også mange nye måder at samle børn og børnefamilier om kristen læring. Børnekirke og Messy Church er eksempler på nyere begreber. Forældre står aldrig alene med opgaven at oplære barnet i den kristne tro. De har hele vejen menigheden i ryggen. I forskellige regi i det kirkelige landskab har man hjulpet forældre gennem udgivelse af litteratur om kristen læring og andagtslitteratur til brug i den daglige læring. Menighedsledere har også et ansvar for, at kristne forældre får sat sig ned sammen for at støtte hinanden med udfordringer i den kristne læring. Forældre er sårbare i en sådan situation, men de er endda mere sårbare, hvis de oplever sig alene om den kristne læring. En menighed skal være et nådigt fællesskab, hvor det går an at tale om det, der ikke blev, som vi gerne ville det! Kirkelige foreninger og forlag har også gennem tiderne sørget for undervisningsmateriale til brug i særligt tilrettelagte fora for børn. Traditionelt har menigheder indrettet sig således, at de har givet tilbud om undervisning og samvær målrettet forskellige aldersgrupper. I lange perioder hed disse søndagsskoler. I dag udbydes en mangfoldighed af tilbud fra babysalmesang og legestuer, familie- og børnegudstjenester, børnekirke, børne-, junior- og teenklubber, kor, småbørnslejre over børne-, junior- og teenlejre, til særlige events. I århundreder har kirken givet konfirmandundervisning, afsluttende med konfirmation. De sidste 25 år har der udviklet sig endnu et tilbud i Folkekirken om minikonfirmandundervisning. I begyndelsen af 1970 erne blev de første konfirmandkurser afholdt af en kreds af missionsfolk i erkendelse af, at nogle forældre ikke kunne lade deres konfirmander modtage undervisningen i sognekirken. For andre er kurset et supplement til undervisningen i sognekirken. Menigheder bør være til hjælp i forældrenes kristne læring af deres børn, men den bør også række ud til de børn, som ikke får nogen troshjælp hjemme, og som har behov for ekstra omsorg og støtte i livet. Kirkens opgave er altid at nå længere ud med evangeliet og at være menighedsfællesskab for de døbte (jf. Matt 28,18f.). Det er en særlig udfordring for menigheden at hjælpe et barn til tro på Jesus og hjælpe det til at bevare troen, samtidig med at det selv bevarer respekten for forældrenes valg og oplever menighedens respekt for barnets forældre. Det er menighedens opgave ikke blot at tage imod barnet og give det plads i menigheden, men også mulighed for at bidrage til fællesskabet og dermed tjene Gud i menigheden. Om barnet føler sig som en del af menigheden kan afhænge af flere forhold. Generelt handler det om at opleve sig set og værdsat. Præcis som for voksne! Til dette hører oplevelsen af, at budskabet formidles med engagement, og at den enkelte inddrages med sine kompetencer. I menigheden er det ikke altid let at fange børnenes opmærksomhed omkring sang, bøn og forkyndelse. Fristelsen for lederne bliver at indskrænke den tid, der bruges på den kristne oplæring og øge tiden til andre aktiviteter. Eller læringen forsøges gjort mere interessant gennem mere underholdende formidlingsformer, som undertiden tager opmærksomheden fra selve budskabet. Undervisning og forkyndelse er ikke kun monolog. Der er flere formidlingsformer og læringsstile at gøre brug af. Alligevel er der noget i formidlingen af evangeliet, som alene sker gennem en tilsigelse med ord. Kristne fællesskaber har i dag en større del børn med forskellige vanskeligheder end tidligere, og en del børn møder ikke de voksne med samme respekt som tidligere. Børn i kristen sammenhæng afspejler på godt og ondt den tid, vi lever i. Det vedkender vi forfattere til dette manifest os, samtidig med at vi skriver, at den kristne læring har et element af tilsigelse, som høres af den, som bliver stille for ordet. Derfor insisterer vi på at hjælpe børnene med at falde til ro, når der forkyndes med engagement og opfindsomhed. Den differentierede læring gives i anerkendelse af, at vi forstår, lærer og udtrykker os forskelligt alt efter, hvor gamle vi er. Skal vi tage opgaven alvorligt, at oplære i den kristne tro, så må vi målrette læringen efter de forudsætninger, tilhørerne har

13 Hvad kan gøres for menigheden? Hvis vi tror, at menigheden kan og bør bidrage væsentligt til børns kristne læring, hvilken betydning kan det så få for vores fælles samvær i menigheden og for særlige børnesamvær? Hvordan kan vi tilrettelægge gudstjenester og møder, så børn får udbytte af dem, uden at de får lov at fylde for meget i forhold til unge, voksne og ældre? Hvordan kan vi tilrettelægge samvær for børnene, så de får den kristne læring, de har brug for i sådanne samvær? Hvis en dreng med krudt i enden hører bedre, når han ligger på gulvet, er det vel bedre, at han gør det, end at han sidder på en stol, hvor benenes proportioner ikke passer med stolens? Nogle børn siger dét højt, som andre tænker om dagens forkyndelse: Det er kedeligt! Hvad siger vi til det? Kristen læring og skolen Hjemmet står ikke alene om at give børnene den bedst mulige opvækst. Skole, institutioner, kirke og kristne organisationer står klar til at hjælpe. Forældre må her sammensætte de opvækstvilkår for deres børn, som tilgodeser børnenes almenmenneskelige og åndelige behov. I århundreder har børns kristne oplæring være fordelt mellem hjem, skole, kirke og søndagsdagsskole, hvor skolen over et helt skoleforløb dækkede en væsentlig del af undervisningsbehovet i den kristne oplæring. Folkeskolen påtager sig ikke længere den opgave, og derfor er det vigtigt, at forældre, kirker og missionsforeninger byder ind med en bredere vifte af undervisningstilbud, dér hvor der ikke findes en kristen friskole i stedet. Til gengæld må forældre, kirker og missionsforeninger vurdere, hvad der er børnenes behov, hvis forældrene benytter en kristen friskole, der både har en solid kristendomsundervisning og daglige samlinger med andagter. Her skal samvær om den kristne trospraksis måske opprioriteres, mens den mere kundskabsmæssige undervisning skal nedtones? Offentlige institutioner og skoler har betydning for børnenes kristne oplæring. Den plads, kristendommen har i disse, og hvad børnene lærer om kristendommen i skolen, vil spille sammen med, hvad børnene lærer hjemme og i menighederne. I folkeskolen underviser man om kristendommen med tanke på elevernes almene dannelse og ikke med tanke på at skabe tro. Undervisningen kan nogle steder give børnene gode kundskaber om kristendommen og andre religioner; mens den andre steder kan bygge på et livssyn, som modarbejder kristendommen. Det kan fx handle om en sekulær eller en almenreligiøs tilgang til kristendommen og andre religioner. Der vil være forskel på, hvordan børn fra kristne hjem kan håndtere det. Det skal menigheden og forældrene være bevidste om. Institutioner og skoler har også betydning for børnenes samlede holdningsdannelse. Kristendommen har lagt mange værdier ned i vores kultur, og mange almenmenneskelige værdier ligger i tråd med kristendommen. På nogle etiske og livssynsmæssige områder vil der dog ofte være markant forskel på den påvirkning, man typisk vil møde i offentligt regi og i kristent regi. Her må forældre overveje, hvordan barnet bedst tilegner sig et kristent livs- og menneskesyn med tilhø

14 rende etik og værdier til deres liv som kristne i et sekulariseret og pluralistisk samfund. Forældre og menighed må overveje, hvilke opgaver de må løfte på dette felt, afhængig af hvad skolen bidrager med. Hvor forældre vælger en kristen skole til for deres børn, sker det med en forventning om, at skolen vil arbejde med på kristendomsformidlingen til børnene. Også børn fra hjem, hvor den kristne læring forsømmes, får gennem de kristne skolers kristendomsundervisning og morgensang mulighed for at udfolde et kristent trosliv. Kristenfolket har gennem kristne skoler skabt rammer for, at børn fra hjem med forskellig grad af tilknytning til kirke og kristentro kan få kristen læring og skolegang i et kristent miljø. Derigennem når evangeliet ud til mange børn og til deres hjem. Hvad betyder skolegangen for børns kristne læring? I flere hundrede år varetog folkeskolen en væsentlig del af den kundskabsmæssige side af den kristne oplæring. Det ophørte i 2. halvdel af 1900-tallet, hvor der så i stedet blev rejst en række kristne friskoler. Nogle børn går derfor på kristne skoler, mens andre går i folkeskolen eller på andre skoler uden specifikt kristent præg. Hvis børn går på kristne friskoler, vil de typisk have en daglig andagt og to ugentlige timer kristendomsundervisning. Hvad betyder det for hjemmets kristne læring? Hvad betyder det for, hvad menigheden bør satse på over for børnene? Børn har stadig kristendomskundskab i folkeskolen. Hvilken betydning har denne undervisning for børns kristne læring? Hvad betyder det for hjemmets kristne læring? Hvad betyder det for, hvad menigheden bør satse på over for børnene? Læring med respekt for barnet Troen er Helligåndens fortjeneste. Som regel arbejder han gennem de nådemidler, Gud har betroet os, Ordets forkyndelse, dåben og nadveren; men det sker også på andre måder. Guds værk kan ikke styres af mennesker. Det er Guds indgreb og under. Men det betyder ikke, at vi intet kan sige om troen. Troen er en relation til Gud. Den er en tillid og lydighed, han skaber i os ved nådemidlerne og sin Ånd. Ligesom relationen mellem mand og kvinde i ægteskabet ikke blot er en svævende fornemmelse, men derimod en relation, der involverer krop, sjæl og ånd, sådan er også troens relation til Gud knyttet til vores krop, tanke, følelse, vilje og samvittighed. Det døbte og troende barn er altså fuldt ud så åndeligt et væsen som den døbte og troende voksne. Barnets gudsrelation er også fuldt ud ligestillet med den voksnes. Men barnet er stadig undervejs, hvad angår kundskab, viden og (visse) erfaringer. Hvad det lille barns gudsrelation ikke har i indsigt, kan det til gengæld have i umiddelbarhed og udelthed. Der er forskel på det lille barns og den voksnes tro. Det er ikke en forskel i substans, for troen er i begge tilfælde en tillidsfuld og lydig relation til Gud, som han har skabt. Men der er forskel på troens fremtrædelsesformer: For det lille barn er troen noget altovervejende konkret, knyttet til konkrete handlinger i hverdagen samt til konkrete, handlingsmættede fortællinger, mens troen for den voksne er et uransageligt miks af noget konkret og abstrakt. Troen er i høj grad knyttet til barnets følelsesliv og mindre til dets tankeliv, som fortsat er under opbygning. Barnet reagerer derfor også spontant i troens verden, mens den voksne søger en individuel balance mellem spontanitet og refleksivitet. Det betyder så også, at vi ikke kan eller skal forvente/forlange, at barnet har en voksen spiritualitet, en voksen trospraksis eller et voksent discipelskab. Spiritualitet for børn er praksis. De skelner ikke mellem krop og sjæl/ånd. Den viser sig ikke i meditation eller kontemplation i traditionel forstand, men fx i barnets stille undren over noget, som voksne let overser, fx en mælkebøtte, der skyder op igennem asfalt, eller funderinger om håbet

15 Barnet er afhængigt af, at voksne lærer det trospraksis, ritualer og traditioner. Disse konkrete udtryk skal være på barnets niveau. En trospraksis gående på en halv times daglig bibellæsning og en halv times forbøn for andre er ikke naturlig for en syvårig. Derimod er det god trospraksis, om den voksne sammen med barnet holder andagt med læsning og bøn. Vil barnet gerne læse fra andagtsbog eller Bibel og selv formulere bønner, så gives plads til det. Det er også god trospraksis at give barnet mulighed for at fortælle hjemme, hvad det har hørt om i kirken, børne- eller juniorklub. Kristne børn skånes ikke for noget af forsmædelsen ved at være kristne på legepladsen, i børnehaven eller skolen, men vi kan ikke forlange, at barnet skal forsvare sin tro; her må det være forældrenes opgave at værne om barnets ret til at være barn og undervejs. Et barn skal ikke pålægges vidnetjeneste eller diakonale opgaver, som det qua sin modenhed ikke kan håndtere. I det hele taget skal den kristne menighed være optaget af, hvad Gud har givet os, frem for hvad han kunne give os. Og derfor skal vi fokusere på, at vi er forskellige modenhedsmæssigt, fysisk, psykisk og åndeligt, hvorfor ikke alle skal det samme til alle tider (1 Kor 12,22f). Forskellen på børns og voksnes trosliv betyder ikke, at det alvorlige kun hører voksenlivet til. Barnet skal også møde livets alvorlige temaer, og voksne bør bestemt også dyrke glædens temaer, men der er forskel på det niveau og den form, vi hver især møder alvoren og glæden. Og børn og voksne kan lære noget af hinanden i så henseende. Børn skal ikke forholdes noget i det bibelske budskab. Men det er ikke alle bibelfortællinger eller -tekster, som er lige anvendelige. Nogle gange er det børnenes udviklingsniveau, som gør bibelpassager uegnede, i andre tilfælde er det formidlerens evne til at formidle teksten på børnenes niveau. Hvis vi presser åndelige spørgsmål og problemstillinger ind over børnenes liv for tidligt, gør vi os skyldige i et åndeligt begrundet tyveri af barndom. Livets store spørgsmål kan stilles for sent, men de kan også stilles for tidligt af voksne, som er nidkære uden forstand. Vi skal derfor være tålmodige og følge børnenes tempo. I forhold til juniorer og teenagere er det vigtigt at nævne fem forskelle mellem den sunde, legitime forkyndelse og den usunde, illegitime indoktrinering: Den, som forkynder, lader det i sidste ende være op til barnet selv, om det vil modtage det sagte. Indoktrineringen giver ikke denne frihed. Den, som forkynder, respekterer barnet som et ligeværdigt medmenneske. Den, som indoktrinerer, taler ned til den anden som en mindreværdig. Den, som forkynder, lader sagen eller budskabet være i centrum. Den, som indoktrinerer, søger at binde barnet til sin egen person. Den, som forkynder, spiller med åbne kort og er ærlig. Han holder ikke oplysninger tilbage, som antaster hans eget standpunkt. Han gengiver modstandernes holdninger sobert. Han er ærlig om egen vaklen og tvivl. Den, som indoktrinerer, er (tilsyneladende) aldrig i tvivl, og han lukker børnenes udsyn til verden omkring dem. Forkyndelse handler dybest set om at overbevise at det budskab, jeg formidler, som ligger hinsides det beviselige, med sin egen kraft må overbevise den anden. Indoktrinering handler dybest set om at overtale at jeg ved hjælp af ordstrøm, stemmeføring og overtalelsesevner får den anden med på noget, som vedkommende ikke har sit hjerte med i. Og hvad vil vi så gøre? På baggrund af drøftelserne indtil nu hvilke initiativer kunne I så tænke jer at tage: I forhold til hjemmene? I forhold til menighederne? I forhold til afklaringen af børnenes samlede kristne læring i hjem, skole og menighed? Hvad vil I gerne gøre på kort sigt? Hvad kunne I tænke jer at gøre på længere sigt?

16 Det døbte barn en del af menigheden Børn er kirkens nutid! De er fuldgyldige medlemmer af menigheden gennem dåben. De kalder på kristen læring fra en menighed, som signalerer, at den vil dem. Og de kan med de forudsætninger, som nu engang er deres, bidrage til menighedens liv og vækst. Barnet i menigheden skal have lov at være barn med den respekt, det afføder. De er ikke i den forstand noget særligt, som voksne skal forgude. De er børn af menigheden, som fordrer den samme kristne læring som den øvrige menighed. Og det fordrer en særlig indsats fra menighedens side. Forældre behøver opmuntring, inspiration og støtte i den daglige kristne læring i hjemmet. Menigheden må kalde og udruste børneforkyndere. Menighedsfællesskabet må tilrettelægges, så børn oplever sig som medlemmer på Kristi legeme. Børn er kirkens fremtid! De er morgendagens forældre, forkyndere, menighedsledere og udsendinge. Gud må bevare dem i dåbens og troens liv og lade dem vokse i nåde og indsigt; og vi må som forældre og menighed arbejde med på Guds værk. Det sker ikke uden en reflekteret og kvalificeret indsats. Vi har i dette manifest peget på et bibelsk syn på barnet og dets kristne læring i familien og i menigheden. Vi vil udfordre jer, der læser dette, til at finde veje frem for at virkeliggøre dette i netop jeres sammenhæng. Barnets kristne læring kalder på en bevidst indsats fra forældre og menighed. Kristen læring er for barnets skyld, tjener til gavn for menigheden og sker til Guds ære. Kristen læring er virkeliggørelse af missions- og dåbsbefalingens ord om at døbe og lære. Kristen læring er virkeliggørelse af bønnen om, at Guds rige må komme. Nu og i fremtiden

17 Børn er kirkens nutid! De kalder på kristen læring fra en menighed, som signalerer, at den vil dem. Forældre behøver opmuntring, inspiration og støtte i den daglige kristne læring i hjemmet. Børn er kirkens fremtid! De er morgendagens forældre, forkyndere, menighedsledere og udsendinge. Barnets kristne læring kalder på en bevidst indsats fra forældre og menighed. Kristen læring er for barnets skyld, tjener til gavn for menigheden og sker til Guds ære. Manifestet vil give alle med ansvar for forkyndelse og kristne samvær med børn en fornyet bevidsthed om den vigtige gave og opgave, det er at lede børnene i deres forhold til den treenige Gud. 32

Carsten Hjorth Pedersen har med Respekt! Om åndsfrihed i dag, begået en spændende og vigtig bog. Af stud. theol. Mikael Kongensholm, København

Carsten Hjorth Pedersen har med Respekt! Om åndsfrihed i dag, begået en spændende og vigtig bog. Af stud. theol. Mikael Kongensholm, København Nyhedsbrev Nr. 2 Maj 2013 / 14. årgang ISSN: 1603-8983 foto SXC.HU Ny bog om åndsfrihed Carsten Hjorth Pedersen har med Respekt! Om åndsfrihed i dag, begået en spændende og vigtig bog Af stud. theol. Mikael

Læs mere

Udfordringer til kristen oplæring

Udfordringer til kristen oplæring Udfordringer til kristen oplæring Af Birgitte Kjær, lærer og cand. philol., lærer på Jakobskolen og Dansk Bibel-Institut Udfordringerne står i kø, når det gælder den kristne oplæring men det gør mulighederne

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige.

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Tekster: Sl 84; Rom 12,1-5; Mark 10,13-16 1. søndag efter Hellig 3 konger, 1. tekstrække. De

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere