MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Regionsgården, mødelokale H5. Regionaludvalget - mødesager

Transkript

1 DAGSORDEN Regionaludvalget - mødesager MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H5 MEDLEMMER Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Marianne Stendell Niels Borre Per Roswall Peter Kay Mortensen Steen Olesen Erik Gregersen Side 1 af 20

2 INDHOLDSLISTE 1. Oplæg fra Gladsaxe Kommune om cyklisme 2. Oplæg om cykelsuperstier 3. Status for den regionale cykelindsats 4. Høringssvar til Movias Trafikplan 5. Planlægning af efterårets møder i udvalget 6. EVENTUELT Side 2 af 20

3 1. OPLÆG FRA GLADSAXE KOMMUNE OM CYKLISME SAGSFREMSTILLING Vej- og parkchef i Gladsaxe Kommune, Ivan Christensen, kommer og holder et oplæg for udvalget om Gladsaxe Kommunes arbejde med at fremme cyklisme. Om kommunen i regionalt perspektiv. Gladsaxe har en befolkning på indbyggere og er præget af stor ind- og udpendling. Der er relativt mange indbyggere i kommunen fordelt på et relativt lille areal sammenlignet med andre kommuner i Region Hovedstaden. Gladsaxe Kommune placerer sig som en central kommune, næsten midt i Region Hovedstadens geografi. Kommunen er afgrænset af København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. Kommunen deltager aktivt i en række udviklingsprojekter af regional betydning, for eksempel projekterne om Cykelsuperstier, Formel M, Klimatilpasning (KLIKOVAND Klima, kommuner og vand), Klimaforebyggelse (via Gate 21) og Letbanen langs ring 3. Kommunens deltagelse i samarbejdet om cykelsuperstier. Gladsaxe Kommune har deltaget i projektet om cykelsuperstier siden 2009 og har andel i fire ruter på det planlagte net af cykelsuperstier: Farumruten C95, Ring 3-ruten C86, Ring 4-ruten C84 og Vandledningsruten. Status for cykelsuperstier i Gladsaxe. I april kunne Gladsaxe Kommune sammen med København og Furesø kommuner indvie Farumruten C95, den anden realiserede rute på nettet af cykelsuperstier næst efter Albertslundruten C99. I juli gik Gladsaxe i gang med at etablere kommunens del af Vandledningsruten, en strækning, som forbinder to områder på hver sin side af en tilkørselsrampe til Høje Gladsaxe Vej med en tunnel. Vandledningsruten etableres som led i et stort klimatilpasnings- og et sikker skolevej projekt. I maj fik kommunen tilsagn fra statens supercykelstipulje om 60 % medfinansiering til Ring 4- ruten C84. Tilsagnet er givet under forudsætning af, at kommunen selv tilvejebringer de resterende 40 % af finansieringen. Dette er under afklaring, og statens rolle som vejmyndighed på Ring 4 skal ligeledes afklares. Den sidste rute, som Gladsaxe har andel i, er Ring 3-ruten C86. Der er enighed blandt de kommunale parter om at tænke denne rute sammen med byggeriet af letbanen i Ring 3. Tildeling af midler fra regionens fremkommelighedspulje. Region Hovedstaden har netop bevilget penge til dynamisk belysning langs Gladsaxes del af cykelsuperstien Farumruten C95. Gladsaxe har fået i alt kroner svarende til 60 % medfinansiering - til at opstille dynamisk belysning langs den vestlige del af Farumruten, en ca. 1,4 km lang strækning mellem Gladsaxe Ringvej og Klausdalsbrovej. Strækningen er relativt mørk på grund af Hillerødmotorvejens støjværn og afstanden til motorvejsbelysningen. Det lokale arbejde med cykling i Gladsaxe. Kommunen arbejder også med at udvikle kommunen som cykelby. Et par eksempler nævnes her: Kommunens trafikveje er alle forsynet med cykelstier, og de seneste år er en række lavere klassificerede veje også blevet forsynet med cykelstier. Som et led i projektet Gladsaxe Trafiksikkerhedsby udfører kommunen en række ombygninger med det formål at reducere risikoen for trafikuheld med cyklister. Tidligere i projektet har kommunen afholdt kampagner om cykelhjelme. Kommunen har siden foråret 2012 lånt el-cykler ud til borgerne, og der udlånes nu 16 cykler. Foreløbig har 35 borgere haft mulighed for at prøve en el-cykel. Side 3 af 20

4 Gladsaxe Kommune deltager i Formel M (Gate 21) om overflytning af biltrafik til cykel- og kollektiv trafik. I Gladsaxe planlægges i den forbindelse et Transportnetværk i Gladsaxe Erhvervskvarter. KONKLUSIONER JOURNALNUMMER Side 4 af 20

5 2. OPLÆG OM CYKELSUPERSTIER SAGSFREMSTILLING Projektet om cykelsuperstier har siden 2009 i flere omgange modtaget regionale udviklingsmidler. Det er sket som led i udmøntningen af den regionale udviklingsplan. Andreas Røhl fra Københavns Kommune, som er formand for projektets styregruppe, vil deltage i mødet og holde et oplæg for udvalget om status og kommende indsatser og milepæle. Administrationen har udarbejdet et statusnotat, som er vedlagt som bilag sammen med et opdateret kort over nettet af cykelsuperstier. KONKLUSIONER JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigtskort over cykelsuperstinettet 2. Status for cykelsuperstier Side 5 af 20

6 3. STATUS FOR DEN REGIONALE CYKELINDSATS SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af den regionale cykelindsats. Ophæng til de regionale udviklingsplaner og strategier Den strategiske ramme for løbende at støtte cykelprojekter med regionale udviklingsmidler er følgende: 1. Regional udviklingsplan (2012). 2. Klimastrategi for hovedstadsregionen (2012). Projekter Der er igangsat en række projekter, som på forskellig vis bidrager til at styrke rammerne for cykling. Der er forbrugt eller disponeret cirka 41 mio. kr. i perioden til regionale udviklingsprojekter inden for cykling. I bilagsmaterialet indgår en oversigt over de støttede projekter, herunder økonomiske nøgletal for hvert projekt. Fordeling af projekter på indsatsområder De 12 projekter i oversigten er tværfaglige og har fokus på cykelpendling, kombinationsrejser, fritidscykling, cykelturisme og cykelinnovation. Ofte understøtter de flere mål samtidig. Projektet om cykelsuperstier har for eksempel særlig fokus på cykelpendling, men gavner samtidig også cyklister i fritiden og kombinationsrejser, eftersom nettet planlægges med størst mulig tilgængelighed til trafikale knudepunkter, boligområder og arbejdspladser. Desuden er der afprøvet nogle innovative tiltag på cykelsuperstierne med henblik på at udvikle det regionale cykel-knowhow. Resultater af den regionale satsning på cykling Regionens investering i cyklisme har givet gode resultater i og på tværs af kommunerne i hovedstadsregionen. Regionens økonomiske støtte til kommunerne har øget samarbejdet og videndelingen på tværs af kommunerne. Overliggeren er nok mange steder blevet sat lidt højere end ellers, fordi det forpligter den enkelte til at deltage i et tværkommunalt samarbejde. Selvom det ikke kan dokumentes, så var der næppe kommet en statslig pulje på 189 mio. kr. til cykelsuperstier, hvis ikke der havde været et projekt om cykelsuperstier. Ligeledes var første spadestik til Frederikssundruten C97 ikke blevet taget i juni uden projektet om Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundfingeren. Regionsrådet har gjort det gratis at medbringe cyklen med lokalbanerne, hvilket har været så stor en succes, at man har været nødt til at ombygge togenes flexrum. Projektet om Øresund som cykelregion har belyst, at cykling især er et byfænomen i vores region, modsat i Amsterdam, hvilket er et godt argument for, at Region Hovedstaden skal fortsætte med at arbejde med cykling i et regionalt perspektiv. Der er sandsynligvis mange nye cyklister at hente uden for København/Frederiksberg. Det har Amsterdam-regionen vist kan lade sig gøre. Samfundsøkonomi ved cykling Cykling er en samfundsøkonomisk gevinst. Jo flere der cykler, desto mere gavner det samfundet og borgerne. Der er særligt store gevinster for sundhed. De hidtil mest omfattende samfundsøkonomiske beregninger har fokus på nettet af cykelsuperstier, men er sigende for cykling generelt. På mødet den 21. maj blev rapporten "Samfundsøkonomiske analyser af Cykelsuperstierne" uddelt til udvalget. Heraf fremgår det, at den samlede gevinst ved at realisere hele nettet af cykelsuperstier er beregnet til 7,3 mia. kr. Alene de 28 cykelsuperstier, der er på vej i hovedstadsregionen, kan reducere sygefraværet med dage årligt. Sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur, giver cykelsuperstier et relativt højt samfundsøkonomisk afkast. De har en forrentning på 19 %, som langt overstiger de 4 %, som staten normalt stiller krav om i forbindelse med infrastrukturinvesteringer. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget af konsulentfirmaet Incentive. Incentive har desuden screenet Trængselskommissionens idékatalog. Screeningen viser, at cykelprojekter Side 6 af 20

7 har en særlig høj effekt pr. krone på både trængsel, klima og miljø samt et højt finansieringspotentiale. Derfor anbefales cykeltiltag i samtlige af Trængselskommissionens arbejdsgrupper og i alle scenarier både de korte, mellemlange og lange tidshorisonter. Cykelregnskab og fremtidig strategi Et af de nye projekter i er udarbejdelse af et regionalt cykelregnskab, som bliver det første af sin art i verden. Cykelregnskabet er færdigt ved udgangen af året og vil give et samlet regionalt overblik over cykelområdet baseret på tal og interviews med borgere og trafikplanlæggere. Udfordringer og potentialer vil blive udpeget som grundlag for at få udarbejdet en fremtidig strategi med relevante fokusområder for den regionale cykelindsats i KONKLUSIONER JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Figur over projekter og indsatsområder 2. Region Hovedstaden - en stærk cykelregion - Pjece 3. Skematisk oversigt over regionale cykelprojekter Side 7 af 20

8 4. HØRINGSSVAR TIL MOVIAS TRAFIKPLAN SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 17. og 24. september. Administrationen vil indstille til regionsrådet, at de afgiver høringssvar i overensstemmelse med bemærkningerne i mødesagen, og at Movia i høringssvaret opfordres til at arbejde for en fælles trafikplan for alle trafikselskaber i hovedstadsregionen. Offentlig høring af trafikplan Movia skal i henhold til lov om trafikselskaber udarbejde en trafikplan mindst hvert fjerde år. Trafikplanen skal ligge i forlængelse af statens jernbaneplan, der blev godkendt efter høring i januar. Movia har senest udgivet en trafikplan i 2009, og trafikplanen skal derfor opdateres i. Movia har udsendt høringsudkast til Trafikplan med svarfrist d. 13. september. Regionen har dog fået fristudsættelse til at afgive svar efter regionsrådsmødet d. 24. september. Trafikplanens fire centrale målsætninger Trafikplanen opstiller fire centrale målsætninger for udviklingen i Movias trafik frem til 2020: 1. Fastholdelse af passagertallet Movia forventer en væsentlig årlig stigning i passagertallet i perioden frem til 2019, hvor Metrocityringen forventes at åbne. Derefter forventes Metrocityringen af overtage 43 mio. passagerer fra busserne i centralkommunerne, og stigningen frem til 2020 vil således betyde, at passagertallet fra 2012 kan fastholdes efter Metrocityringens åbning. Letbanen i Ring 3 åbner i Mere tilfredse kunder Movia har som målsætning, at andelen af meget tilfredse kunder skal være øget fra 20 % i 2010 til 30 % i Denne stigning skal ske på baggrund af produktudvikling og markedsføring. Målet gælder alle Movias syv geografiske områder. 3. Grønnere kollektiv trafik Movia fremlægger en målsætning om, at udledningen af CO2 pr. kørt km. i 2020 skal være reduceret med 29 % og NOx- og partikeludledningen med minimum 75 % i forhold til Samtidig skærpes kravene til nye bussers udvendige støjniveau. Dertil kommer et mål om at reducere miljøpåvirkningen pr. passager, som opnås i det omfang, det lykkes at realisere den ventede passagervækst og derved øge belægningen i busserne. Med flere passagerer i den enkelte bus vil udledningen pr. passager kunne reduceres. 4. Styrket flextrafik Målet for styrket flextrafik handler om, at flere kommuner og regioner i højere grad skal bruge flextrafik for at opnå stordriftsfordele og lavere omkostninger. Centrale virkemidler til at nå målsætningerne Movia opstiller seks vigtige virkemidler, som skal sikre, at de opstillede målsætninger kan nås. Disse virkemidler gennemgås nedenfor. 1. Videreudvikling af stærke buskoncepter Movia driver i dag en række forskellige buskoncepter. Det gælder blandt andet S-, A- og R- busser. Regionen driver kun S-busser og R-busser, herunder også Lokalbanen der er en del af R-nettet. 2. Prioritering af pendlernettet Side 8 af 20

9 Kommunerne og regionerne har ved tidligere lejligheder opnået enighed om, at pendlernettet er vigtigst at udvikle, da man her sikrer kollektiv trafik, som kommer flest muligt passagerer til gavn. Derudover er der enighed om, at der skal tungtvejende grunde til at lukke ruter i pendlernettet, hvilket giver stabilitet og kontinuitet for brugerne. Regionens S-busser og lokalbanen indgår i pendlernettet med øvrige A-, S- og R-linjer samt S-tog og Metro. Følgende tiltag vedrører regionens bus- og lokalbanedrift: At etablere minimum 20-minuttersdrift på hele S-busnettet At udvide S-nettet med nye linjer, som skal forbinde bolig- og erhvervsområder på strækninger mellem omegnskommunerne og det centrale København At etablere flere hurtige og direkte tog på lokalbanerne og optimere korrespondencerne med DSB's tog og anden kollektiv trafik At etablere stoppesteder med cykelparkering ved de store veje, så linjeføringen på flere ruter kan gøres endnu mere direkte. 3. Fokus på fremkommelighed Fremkommeligheden er et centralt element til at forbedre bussernes gennemsnitshastighed og rettidighed. Kommunerne har ansvaret for at forbedre fremkommeligheden gennem investeringer i busbaner, prioriterede lyssignaler mv. Movia oplyser, at investeringerne typisk tjener sig hjem på højst fem år. 4. God trafikinformation på farten Movia har opstillet fem pejlemærker for fremtidens trafikinformation, som alle peger i retning af digital, mobil og sammenhængende trafikinformation - dog med alternativer for de kunder, som endnu ikke benytter digitale kanaler. 5. Miljø- og klimavenlig teknologi Når Movia gennemfører store udbud, vurderes busser med høje miljøstandarder bedre end busser, der kun lever op til lovens minimumskrav. Dermed opnås yderligere reduktioner i udledning af CO2, NOx og partikler. Det betyder samtidig, at Movia i forbindelse med tildeling af kørsel vægter bussernes brændstofforbrug, operatørens indsats for at sikre miljøvenlig kørsel og busser med alternativt brændstof, hvor der er en dokumenteret miljøeffekt. 6. Sammenhængende trafikplanlægning For at virkemidlerne i Trafikplanen skal lykkes, kræver det igangsættelse lokalt i en kommune eller region, men også koordination på tværs af kommuner og regioner. Movia opfordrer derfor til, at særligt kommunerne indtænker dette aspekt i deres trafikale planlægning. Administrationens vurdering af trafikplanen Det er overordnet administrationens vurdering, at Movias opstillede indsatsområder er væsentlige i forhold til at udvikle den kollektive trafik i hovedstadsregionen. Nedenfor listes dog en række punkter, som administrationen finder bør præciseres, inden Trafikplan besluttes. Movia har opstillet et reduktionsmål på 25 % vedrørende CO2, NOx og partikler for størstedelen af kommunerne samt 35 % for de øvrige kommuner samt hovedstadsregionen. Det giver en samlet reduktion på 29 % for Movia. Det er administrationens vurdering, at målsætningen om 35 % reduktion for regionens vedkommende er ambitiøs og flugter med regionens høje ambitionsniveau på klimaområdet. Det er dog vigtigt at understrege over for Movia, at målsætningen bør være fleksibel, da fx oprettelse af nye S-busruter kan have indflydelse på CO2-regnskabet. Movia nævner i virkemiddel nr. 4 om "God trafikinformation på farten" behovet for at skabe sammenhæng på tværs. Dette pejlemærke har en tydelig sammenhæng til statens igangværende evaluering af lov om trafikselskaber og Trængselskommissionens arbejde med organiseringen af Side 9 af 20

10 den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Administrationen foreslår derfor, at regionen i høringssvaret opfordrer til at sikre en sammenhæng til disse arbejder, som begge afsluttes i efteråret. Dermed sikres det, at trafikplanens tværgående elementer så vidt muligt tilpasses de statslige initiativer. Med hensyn til de mulige initiativer til at tiltrække flere passagerer via udvidelse af Pendlernettet er det væsentligt at bemærke, at disse initiativer kræver investeringer ud over den nuværende økonomi. Movia fremhæver, at regioner og kommuner gennem en aktiv indsats - men inden for den eksisterende økonomiske ramme - skal bidrage med 21 mio. nye passagerer frem mod Det er derfor væsentligt at få præciseret hvilke initiativer, der kan gennemføres inden for den økonomiske ramme og hvilke initiativer, der kræver nyinvesteringer. Det bør i den forbindelse overvejes at prioritere indsatserne i forhold til hvilke initiativer, der forventes at bidrage med den største passagervækst. Movia bør ligeledes opfordres til at arbejde for en fælles trafikplan for alle trafikselskaberne i hovedstadsregionen. Det skal ikke mindst ses i lyset af de statslige initiativer, der pågår med henblik på at sikre en større integration mellem trafikselskaberne og sikre et større kundefokus på tværs, bl.a. med evaluering af lov om trafikselskaber og Trængselskommissionen. En fælles trafikplan kan derved bidrage til at forankre fælles målsætninger og initiativer over en årrække. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Trafikplan Side 10 af 20

11 5. PLANLÆGNING AF EFTERÅRETS MØDER I UDVALGET SAGSFREMSTILLING Udvalget har i efteråret to møder tilbage nemlig den 8. oktober og den 3. december. Administrationen planlægger med udgangspunkt i udvalgets arbejdsplan, at der på de to møder skal drøftes følgende hovedemner. Mødet den 8. oktober Trængselskommission. Administrationen planlægger at invitere en ekstern oplægsholder, der kan orientere om det afsluttede arbejde i Trængselskommissionen. Mødet den 3. december Præsentation af resultater fra følgende analyser, som administrationen er i gang med at få udarbejdet: igangværende infrastrukturanalyser. Letbane til lufthavnen, Internationalt transportknudepunkt, International benchmark, og Mobilitetsplaner Status på statens strategiske analyser for hovedstadsområdet Afrapportering til regionsrådet om udvalgets arbejde Udvalget bedes overveje, om man inden for udvalgets kommissorium ønsker øvrige emner drøftet på de to sidste møder i udvalget. KONKLUSIONER JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionaludvalget - kommissorium 2012 og Side 11 af 20

12 6. EVENTUELT EVENTUELT MØDE START: MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: D. 8. oktober, kl på Regionsgården, mødelokale H8 Side 12 af 20

13 DAGSORDEN Regionaludvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H5 MEDLEMMER Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Marianne Stendell Niels Borre Per Roswall Peter Kay Mortensen Steen Olesen Erik Gregersen Side 13 af 20

14 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Københavns Kommunes cykelregnskab 2. Meddelelser - Ny cykelruteplanlægger CykelPlanen 3. Meddelelser - Udmøntning af statens cykelpulje 4. Meddelelser - Revideret anvendelse af puljemidler 5. Meddelelser - Movias årsberetning Meddelelser - Trafikstyrelsens årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet 2012 Side 14 af 20

15 1. MEDDELELSER - KØBENHAVNS KOMMUNES CYKELREGNSKAB Københavns Kommune offentliggør hvert andet år et cykelregnskab. Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i kommunen og omhandler derfor både noget om kommunens indsats, københavnernes oplevelser af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på cykelområdet i København. Hæftet uddeles til regionaludvalget i forbindelse med deres møde den 3. september. JOURNALNUMMER Side 15 af 20

16 2. MEDDELELSER - NY CYKELRUTEPLANLÆGGER CYKELPLANEN MEDDELELSER Regionsrådet reserverede den 9. september 2010 i forbindelse med indgåelse af budgetaftale 2011 et beløb på 4 mio. kr. til medfinansiering af projektet om cykelsuperstier. Regionens politikere øremærkede heraf nogle af midlerne til at få udviklet en regional cykelruteplanlægger til brug for cykelpendling. CykelPlanen, som den er kommet til at hedde, er nu færdiggjort i en version, som passer til både internet og smartphones, samtidig med at den er skræddersyet til cykelsuperstiernes særlige behov og ønsker. CykelPlanen bliver tilgængelig i App Store og på Google Play i august-september og lanceres herefter i en række medier. CykelPlanen er skabt i samarbejde mellem sekretariatet for cykelsuperstier, I Bike CPH og Dansk Cyklist Forbund. På budget blev der desuden afsat 4,55 mio. kr. til at udvikle en app - Friluftsguiden - til brug for friluftsliv. Udover cykelstier kommer Friluftguiden også til indeholde informationer om for eksempel vandre- og sejlruter samt kondi- og ridestier. Friluftsapp'en er meget forskellig fra CykelPlanen, fordi den ikke beregner den hurtigste rute fra A til B. Den giver derimod forslag til rundture - hvor man kommer tilbage til udgangspunktet - overnatningsmuligheder og natur- og kulturseværdigheder. Friluftsguiden udarbejdes i perioden JOURNALNUMMER Side 16 af 20

17 3. MEDDELELSER - UDMØNTNING AF STATENS CYKELPULJE MEDDELELSER Den 19. juni blev femte runde af den statslige cykelpulje udmøntet. Der blev uddelt i alt 161,8 mio. kr. til en lang række projekter i hele landet. 8 projekter i hovedstadsregionen fik støtte for sammenlagt 17,3 mio. kr. Projektet Test-en-elcykel, som Region Hovedstaden er partner i, fik tilskud og kan dermed igangsættes. Ligeledes kan fremhæves, at Furesø Kommune og Albertslund Kommune opnåede medfinansiering til to cykelparkeringsprojekter, som også har fået midler fra regionens cykelfremkommelighedspulje. Den statslige cykelpulje blev etableret som led i statens aftale om grøn transportpolitik fra januar Formålet var at forbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. I perioden blev der afsat en samlet ramme på 1 mia. kr. til at styrke cyklismen. Ud over den statslige cykelpulje har staten oprettet en supercykelstipulje, som er målrettet på cykelsuperstier. Kommunerne i Region Hovedstaden fik i alt 104 mio. kr. fra denne pulje i foråret. Den samlede ramme var på 189 mio. kr. JOURNALNUMMER Side 17 af 20

18 4. MEDDELELSER - REVIDERET ANVENDELSE AF PULJEMIDLER Regionsrådet godkendte på mødet i juni at anvende puljen 5,7 mio. kr. som opfølgning på den kollektive trafikanalyse, som konsulentfirmaet Tetraplan har udarbejdet for regionen. I puljen indgår fire projekter, hvoraf ét omhandler forsøg med brug af en kunstig diesel kaldet BTL på linje 500S, som regionen finansierer. Det har efterfølgende vist sig umuligt at gennemføre dette projekt på den linje. Det skyldes, at linje 500S deler tankanlæg med en række kommunale buslinjer. For at gennemføre forsøget ville det være nødvendigt at benytte det fælles tankanlæg, hvilket indebærer, at de kommunale buslinjer også skulle tanke med BTL. Det har efterfølgende vist sig, at de involverede kommuner ikke har interesse i at deltage i projektet, og det er derfor ikke muligt at gennemføre. Movia har i stedet valgt at ansøge Trafikstyrelsens pulje til fremme af grønne drivmidler om medfinansiering til et lignende projekt, dog i større skala. Det betyder, at såfremt projektet godkendes, vil det være muligt at teste brændstoffet over en årrække og på flere forskellige buslinjer. Der forventes yderligere en grundig vidensopsamling fra projektet, som er nyttig i forhold til fremtidig brug af denne type brændstof. Administrationen har på denne baggrund meddelt Movia, at regionen kan støtte projektet med kr. Denne medfinansiering sker under forudsætning af, at majoriteten af busserne i forsøget skal være busser, som drives af regionen. Der er tale om en mindre finansiering fra Region Hovedstaden end oprindeligt forudsat i puljen. Det samlede beløb til projektet er til gengæld opgjort til ca. 4,7 mio. kr., og der vil derfor være tale om et væsentligt større projekt med mere omfattende resultater. Såfremt projektet godkendes i Trafikstyrelsen, vil projektet blive gennemført i årene JOURNALNUMMER Side 18 af 20

19 5. MEDDELELSER - MOVIAS ÅRSBERETNING 2012 MEDDELELSER Movia har offentliggjort sin årsberetning for Movia havde sidste år en fremgang i passagerertallet på 1,9 %, hvilket svarer til 4. mio. flere rejsende. Fremgangen skyldtes især vækst på A- og R- buslinjerne. Lokalbanerne havde samlet set en vækst på 5 %. Det skyldtes både en hyppigere frekvens og en målrettet indsats for at optimere afgangs- og ankomsttiderne, således at bus og tog hænger godt sammen. Mange af de forbedringer, Movia enten har gennemført eller planlægger gennemført, har digitalisering som omdrejningspunkt. Det gælder i forhold til trafikinformation, trafikplanlægning og trafikafvikling. Årsberetningen kan ses på: JOURNALNUMMER Side 19 af 20

20 6. MEDDELELSER - TRAFIKSTYRELSENS ÅRSRAPPORT FOR SAMARBEJDE I HOVEDSTADSOMRÅDET 2012 Trafikstyrelsen har udgivet "Årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet 2012". Hovedstadssamarbejdet består af Movia, Metroselskabet, DSB S-tog, DSB og Trafikstyrelsen, som samarbejder om en række indsatsområder vedrørende den kollektive trafik. Årsrapporten angiver, at der for fjerde år i træk har været stigning i passagertallene. Ud af de 293 mio. gennemførte rejser i 2012 var 61 mio. kombirejser, hvilket vil sige, at rejsen indebar skift mellem transportmidlerne. Movia modtog i ,6 % af indtægterne i den kollektive trafik. Trafikstyrelsen angiver, at fokusområder i 2012 har været udvikling af fælles trafikinformation, introduktion af Rejsekort og øget brug af mobile salgskanaler. Indsatsområderne i -15 er at sikre forbedrede kundeløsninger samt nye og flere brugere af den kollektive trafik gennem prissætning og intern effektivisering. Ikke mindst fokuseres der i årsrapporten på, at "Evaluering af Lov om trafikselskaber" fra foråret peger på oprettelsen af en paraplyorganisation for hovedstadsområdet. Den skal give det kollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand gennem varetagelse af bl.a. fælles kundeservice for alle selskaberne. Trafikselskaberne arbejder i øjeblikket med at udvikle et oplæg til denne paraplyorganisering, og såfremt denne organisering etableres, vil hovedstadssamarbejdet fremover ændre karakter i forhold til den nuværende organisering og arbejdsdeling. Rapporten kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside som en nyhed fra d. 5. juli ( JOURNALNUMMER Side 20 af 20

21 Punkt nr. 2 - Oplæg om cykelsuperstier Bilag 1 - Side 1 af 1

22 Punkt nr. 2 - Oplæg om cykelsuperstier Bilag 2 - Side 1 af 4 Regional Udvikling Klima & Trafik Kongens Vænge Hillerød Dato: Status for projektet om cykelsuperstier Projektet har siden 2009 modtaget regionale udviklingsmidler som led i udmøntningen af de to regionale udviklingsplaner fra hhv og Der er bevilget 9,8 mio. kr. til projektet i perioden og 6 mio. kr. i Projektsekretariatet for cykelsuperstier Projektet om cykelsuperstier har siden 2009 været forankret i et fælles projektsekretariat for cykelsuperstier på vegne af regionen og en lang række kommuner med Københavns Kommune som projektejer. Regionsrådets økonomiske støtte til projektet er primært gået til at dække fællesudgifterne til projektsekretariatet samt til en række udviklingstiltag. De regionale udviklingsmidler dækker cirka 75 procent af de samlede udgifter til projektsekretariatet. De resterende 25 procent lægges af de kommunale partnere. Hver kommunes bidrag udregnes ud fra indbyggertallet, hvilket betyder, at de befolkningstunge/store kommuner betaler relativt mere end tyndt/små befolkede kommuner. I december 2012 besluttede regionsrådet at forlænge den regionale støtte til projektsekretariatet frem til og med 2015 med 3 mio. kr. pr. år i 2014 og Det har skabt den fornødne sikkerhed for de kommunale partnere, som er meget afhængige af regionens medfinansiering af fællesomkostningerne. Det gavner desuden den langsigtede planlægning og strategi, at det regionale bidrag er sikret. Administrationen i Region Hovedstaden deltager i styregruppen for cykelsuperstier på linje med de kommunale parter, men har derudover en tæt, løbende bilateral dialog med projektsekretariatet. Samarbejdet imellem kommuner, regioner og stat Opbakningen blandt regionens kommuner til projektet om cykelsuperstier har været og er fortsat stor. Siden 2009 er det kun 4 ud af regionens 29 kommuner, nemlig

23 Punkt nr. 2 - Oplæg om cykelsuperstier Bilag 2 - Side 2 af 4 Bornholm, Gribskov, Halsnæs og Hillerød, som aldrig har deltaget i samarbejdet. Rigtigt mange af kommunerne har været med helt fra starten, imens enkelte er trådt ud eller ind undervejs. Pt. deltager 21 kommuner i samarbejdet. Kommuner, som har været med i projektet, men er trådt ud undervejs er: Dragør, Tårnby, Glostrup, Helsingør. Det ligger særligt kommunerne i grænselandet imellem Region Hovedstaden og Region Sjælland meget på sinde at skabe gode, ensartede cykelforhold på tværs. Derfor er 6 kommuner i Region Sjælland, som ligger inden for Fingerplanens geografiske afgrænsning, i 2012 blevet tilbudt at træde ind i samarbejdet, men de har trods positive signaler indtil videre ikke meldt sig ind. Region Hovedstaden og Region Sjælland har løbende dialog om cykling, herunder cykelsuperstier. Region Hovedstaden har ikke lovhjemmel til at finansiere anlæg og drift af cykelstier. Det er derfor helt afgørende for den enkelte kommune at kunne modtage medfinansiering fra staten. Statens rolle i projektet er primært at tilvejebringe medfinansiering til nettet af cykelsuperstier. Dette sker igennem bevillinger fra cykelpuljen og supercykelstipuljen, som administreres af Vejdirektoratet. Staten ejer og driver selv udvalgte strækninger på nettet af cykelsuperstier (statsveje). Regionen og kommunerne har henvendt sit til Transportministeren i foråret med et ønske om, at staten sætter sig i spidsen for at anlægge de dele af nettet, som staten har vejmyndighed over. Indtil videre har det ikke været muligt for staten at imødekomme dette ønske. Status for anlæg af ruter Det samlede planlagte net af cykelsuperstier består af 28 ruter og vil koste minimum 900 mio. kr. at føre ud i livet. De første to ruter, Albertslundruten og Farumruten, er etableret og indviet i hhv og. Den 26. juni tog borgmestrene fra Frederikssund, Egedal og Ballerup kommune første spadestik på første del af Frederikssundsruten C97. Frederikssundsruten forbinder Frederikssund, Egedal, Ballerup, Herlev og København og er 37 km lang. Den første del af ruten fra Frederikssund Station til Ølstykke Station - forventes færdig i efteråret. I alt ni nye strækninger er på vej. Med den statslige trafikaftale om bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012 blev der afsat 189 mio. kr. til supercykelstier i større danske byer, og den 16. maj blev forligskredsen i Folketinget (Regeringen, EL og DF) enige om at udmønte 172 mio. kr. Midlerne gives som statsligt tilskud på 50 pct. til kommunale supercykelstiprojekter. Samarbejdet om cykelsuperstier i hoved- Side 2

24 Punkt nr. 2 - Oplæg om cykelsuperstier Bilag 2 - Side 3 af 4 stadsområdet har modtaget 60 % af de udmøntede midler svarende til 104 mio. kr. For disse midler - samt en tilsvarende sum, som finansieres af kommunerne - vil de 9 nye ruter blive realiseret i de kommende år. De 9 nye ruter har en samlet længde på 150 km og berører 15 kommuner. Der er tale om følgende 9 ruter: Allerødruten (29,2 km) - Budget: 48,6 mio. kr. / Tilskud: 24,3 mio. kr. Farumrutens forlængelse (13,3 km) - Budget: 19,9 mio. kr. / Tilskud: 10 mio. kr. Ring 4-ruten (15,7 km) - Budget: 5,8 mio. kr. / Tilskud: 2,9 mio. kr. Ishøjruten (13,6 km) - Budget: 12,4 mio. kr. / Tilskud: 6,2 mio. kr. Frederikssundruten (37,7 km) - Budget: 23 mio. kr. / Tilskud: 11,5 mio. kr. Indre Ringrute (13,5 km) - Budget: 51 mio. kr. / Tilskud: 25,5 mio. kr. Værløseruten (7,4 km) - Budget: 9,2 mio. kr. / Tilskud: 4,6 mio. kr. Helsingørruten (7,9 km) - Budget: 6,2 mio. kr. / Tilskud: 3,1 mio.kr. Københavnerruten (11,5 km) - Budget: 31,9 mio. kr. / Tilskud: 15,9 mio. kr. Ny cykelruteplanlægger Regionsrådet reserverede den 9. september 2010 i forbindelse med indgåelse af budgetaftale 2011 et beløb på 4 mio. kr. til medfinansiering af projektet om cykelsuperstier. Regionens politikere øremærkede i den forbindelse nogle af midlerne til at få udviklet en god, enkel og brugbar cykelruteplanlægger. Denne er nu på trapperne i en version, som passer til både internet og smartphones. App en, som har fået navnet Cykelplanen, kan for eksempel beregne den hurtigste rute mellem der, hvor man bor og går i skole, uddanner sig eller arbejder. Den kan fortælle, hvornår man skal cykle hjemmefra, hvis man skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Desuden har app en en funktion, der gør det muligt at beregne ens rute, hvis man vil cykle en del af vejen OG tage s-toget en del af turen. Det har man gjort ved at inkorporere informationer fra Rejseplanen i app en, så det bliver let at kombinere cyklen med offentlig transport. Funktionen, hvor man kan kombinere cykel og tog/bus, kaldes også knæk ruten. Cykelruteplanlæggeren er skabt i samarbejde mellem cykelsuperstisekretariatet og I Bike CPH (Københavns cykelruteplanlægger) og nogle frivillige dedikerede mappere fra Dansk Cyklist Forbund, som er med til at sikre, at kortet hele tiden er opdateret med de nyeste ændringer derude i gadebilledet. Så snart der er en ny bro eller ændring af ensretning for cyklister, kan vi (os alle sammen) tilføje det til kortet. Løsningen er baseret på open source teknologi, og alle data er frit tilgængelige, så det er muligt for interesserede at bygge videre på den løsning, der er skabt. Side 3

25 Punkt nr. 2 - Oplæg om cykelsuperstier Bilag 2 - Side 4 af 4 Cykelruteplanlæggeren blev tilgængelig i App Store i august og vil blive tilgængelig på Google Play i september. Den vil desuden blive markedsført via en række medier. Cykelsuperstierne på de sociale medier Udover den løbende pressehåndtering og øvrige kommunikationsindsats, så har projektet om cykelsuperstierne både en hjemmeside og en facebook side. Der er et stort engagement fra brugerne på Facebook. Da projektsekretariatet via Facebook spurgte, hvad brugernes holdning til navnet på den kommende app var, fik de over 35 kommentarer og der var hurtigt over mennesker, der havde set opslaget. Der kom mange sjove og kreative forslag som for eksempel Cyklo, FastBike og Frem-T-tiden. I sidste ende kom app en til at hedde Cykelplanen, fordi det er både mundret og nemt at huske. Ny samfundsøkonomisk analyse af cykelsuperstier En ny analyse fra, som er blevet udarbejdet af konsulenthuset Incentive for partnerne i cykelsupersti-samarbejdet, viser at de nye cykelsuperstier kan reducere sygefraværet med cirka dage årligt. Hver dag, hvor en medarbejder ikke kan tage på arbejde, koster samfundet kr. i produktionstab. Det samlede net af cykelsuperstier vil koste 900 mio. kr., og de i alt 28 ruter ville kunne tjene sig selv ind på godt 15 år alene i sparede sygedage. Projektsekretariatet bruger tallene fra analysen i deres kommunikation med omverden, presse osv. Rapporten er også sendt til trængselskommissionen. Rapporten blev uddelt til regionaludvalget på mødet den 21. maj. Analyse af det rekreative potentiale af cykelsuperstier Regionsrådet ønskede i forbindelse med indgåelse af budgetaftale 2011, at der blandt en række tiltag skulle igangsættes en undersøgelse af det rekreative potentiale ved cykelsuperstier. Undersøgelsen er blevet gennemført i og offentliggjort i. Den sætter fokus på den netop indviede Farumrute som et forsøg eller et eksempel til efterfølgelse for det videre arbejde med de andre ruter i cykelsuperstinettet. Der er udviklet en metode, som kan bruges til at undersøge det rekreative potentiale på kommende ruter. Rapporten blev uddelt til regionaludvalget på mødet den 21. maj. Sagsnr.: Side 4

26 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 1 - Side 1 af 1 Projekter fordelt på fokusområder inden for den regionale cykelsatsning Cykelpendling: Cykelsuperstier Cykelfremkommelighedspulje Test en elcykel Kombinationsrejser: Cyklen gratis med lokalbanen Cykelflexrum i lokalbanen Cykelmedtagning i bussen Cykeltrafik i Frederikssundfingeren Cykelinnovation: Cykelruteplanlægger Fritidscykling og turisme: Øresund som cykelregion Friluftsguide (app)

27 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 2 - Side 1 af 5 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN - EN STÆRK CYKELREGION

28 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 2 - Side 2 af 5 Flere skal op på cyklen I Region Hovedstaden prioriterer vi cykling højt og vil gerne have endnu flere borgere til at vælge cyklen som transportmiddel til og fra arbejde og i fritiden. Vi vil gerne udvikle gode cykelforhold og en nyskabende cykelkultur i hovedstadsregionen, fordi det er med til at skabe en attraktiv grøn storbyregion. Hvorfor cykling? Vi ser cykling som en vindersag. Gevinsterne er særligt store i forhold til vores sundhed. Vi høster samtidig andre gevinster som renere luft, færre biler, mindre CO 2-udledning og støj. De penge, vi bruger på cykling, kommer mange gange tilbage i form af bedre sundhed og højere livskvalitet. Regionen har siden 2009 givet over 40 millioner kroner til regionale cykelprojekter, der fremmer samarbejde, udvikling og innovation inden for cykelområdet i hovedstadsregionen. Flere regionale cykelprojekter Region Hovedstaden har mulighed for at bevilge udviklingsmidler til de organisationer, som har myndighed på cykelområdet, særligt kommunerne. Vi støtter mange forskellige cykelprojekter inden for fire indsatsområder. Vores cykelprojekter går på tværs af geografiske og administrative grænser og er ofte tværfaglige. De kan for eksempel have fokus på både cykelpendling og kombinationsrejser imellem bus, tog og cykel. De kan også have til formål at skabe bedre forhold for cykling i fritiden, cykelturisme eller udvikling og innovation inden for cykling. De regionale projekter gennemføres igennem brede samarbejder imellem offentlige vejmyndigheder, arbejdspladser, erhvervsliv, universiteter og frivillige organisationer. Indsatsområder Cykelpendling Kombinationsrejser imellem cykel og bus/tog Fritidscykling/turisme Cykelinnovation Eksempler på regionale udviklingsprojekter inden for cykling Cykelpendling Cykelsuperstier Cykelfremkommelighedspulje Test en elcykel Cykelinnovation Cykelruteplanlægger Kombinationsrejser Cyklen gratis med lokalbanen Cykelflexrum i lokalbanen Cykelmedtagning i bussen Cykeltrafik i Frederikssundfingeren Fritidscykling og turisme Øresund som cykelregion Friluftsguide (app) 2 Region Hovedstaden - En stærk cykelregion Region Hovedstaden - En stærk cykelregion 3

29 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 2 - Side 3 af 5 Cykelsuperstier Et af vores flagskibe er projektet om cykelsuperstier. Projektet har en målsætning om at udvikle et sammenhængende net af cykelpendlerruter af høj kvalitet på tværs af kommunegrænser. Vi vil gøre det hurtigt, komfortabelt og trygt at komme til og fra arbejde på cykel i hele hovedstadsregionen. Indsatsen kan potentielt give over 30 procent flere pendlercyklister i regionen sammenlignet med i dag. Den samlede gevinst ved at realisere hele nettet af cykelsuperstier er beregnet til 7,3 milliarder kroner. Alene de 28 cykelsuperstier, der er på vej her i regionen, kan reducere sygefraværet med dage årligt. Øresund som cykelregion Projektet om Øresundsregionen som cykelregion blev gennemført i perioden i samarbejde imellem 22 danske og svenske partnere, herunder Region Hovedstaden. Et af resultaterne var en international benchmarking imellem storbyområderne i Amsterdam, Hamborg og København, som viste at cykelandelen falder markant i takt med faldende indbyggertal her hos os i hovedstadsregionen. Uden for Storkøbenhavn vælger folk bilen frem for cyklen. Region Hovedstaden vil gerne lave om på dette. Regionens målsætning i den regionale udviklingsplan om en stigning på 38 procent i antallet af cykelpendlere i 2020 i forhold til i dag vil gøre det muligt. Og vi mener, at størstedelen af væksten skal ske uden for København, som allerede har en høj andel af cyklister. Kortet viser en plan for nettet af cykelsuperstier på tværs af størstedelen af kommunerne i hovedstadsregionen. Ruterne er enten planlagte, besluttede eller anlagte og finansieres af kommunerne og staten i fællesskab. I Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund har kommunerne igennem et fælles projekt samarbejdet om at få flere til at benytte cyklen. Kommunerne ønskede at skabe gode og ensartede cykelforhold langs s-togs-strækningen og på tværs af kommunegrænserne. Region Hovedstaden har også støttet dette projekt. Sommerfugleruten er blevet udviklet som led i projektet Øresund som cykelregion. 4 Region Hovedstaden - En stærk cykelregion Region Hovedstaden - En stærk cykelregion 5

30 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 2 - Side 4 af 5 De regionale udviklingsplaner og strategier Grundlaget for at støtte regionale cykelprojekter med regionale udviklingsmidler er: Den regionale udviklingsplan (2012). Klimastrategi for hovedstadsregionen (2012). Visionen for den regionale udviklingsplan er, at hovedstadsregionen skal være et forbillede i Nordeuropa inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. Mere cykling skal bringe os tættere på visionen. Vi har sat et mål om at antallet af cykelpendlere i 2020 være øget med 38 procent. 6 Region Hovedstaden - En stærk cykelregion

31 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 2 - Side 5 af 5 Region Hovedstaden September Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon regionh@regionh.dk Grafisk design: RegionH Design Foto: Jeppe Carlsen

32 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 3 - Side 1 af 2 Bilag 1: Oversigt: Regionale cykelprojekter Projekttitel Periode Formål. Beskrivelse Partnere Samlet projektbudget Øresund som cykelregion Fremme øresundsborgernes muligheder for at bruge cyklen til arbejdspendling og friluftsoplevelser. 9 delprojekter 12 svenske og danske partnere inkl. Region Hovedstaden og Region Skåne, samt kommunerne i Køge, Roskilde, København og Helsingør. 0,4 mio. kr. Cykelsuperstier Sekretariat + udviklingsopgaver. (ikke anlæg eller drift) Udvikling af et net af cykelpendlerruter af høj kvalitet. 22 kommuner og Region Hovedstaden 14,5 mio. kr. Cykelruteplanlægger til cykelpendling Cyklen gratis med lokalbanen IbikeCPH udvides og tilpasses cykelsuperstiernes behov Fjernelse af takst for cykelmedtagning. Cykelsuperstisekretariatet, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Movia og Region Hovedstaden 1,25 mio. kr. 1,8 mio. kr. Ombygning af lokalbaner til flexcykelrum 2012 Skabe bedre pladsforhold til cykler mv. grundet vækst i antallet af medbragte cykler Movia og Region Hovedstaden 1,9 mio. kr. Cykelmedtagning i bussen Diverse forsøg med cykelmedtagning på regionale buslinjer, herunder med cykeltrailer. Movia og Region Hovedstaden 0,75 mio. kr. Fremtidens cykeltrafik i Frederikssund-fingeren Tværkommunal cykelstrategi + 5 demonstrationsprojekter, mm. Skabe gode cykel- Ballerup, Herlev, Egedal og Frederikssund kommuner 1.12 kr. 1

33 Punkt nr. 3 - Status for den regionale cykelindsats Bilag 3 - Side 2 af 2 Projekttitel Periode Formål. Beskrivelse forhold langs s- togs-strækningen og på tværs af kommunegrænserne. Partnere Samlet projektbudget Cykelfremkommelighedspulje Øge andelen af borgere, der cykler og eventuelt kombinerer cyklen med kollektiv transport - igennem øget fremkommelighed på cykelsuperstier Region Hovedstaden 12 mio. kr. Friluftsguiden Forbedre muligheden for aktivt friluftsliv i hovedstads-regionen. Udarbejde kort, hjemmeside og app med beskrivelse af cykelture, m.fl. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland 4,55 mio. kr. Regionalt cykelregnskab Udarbejdelse af grundlaget for et regionalt cykelregnskab ved at udarbejde og fastsætte baseline for regnskabet Region Hovedstaden 0,8 mio. kr. Test en elcykel Flytte pendlere fra bil til elcykel. Udbrede kendskabet til elcyklen. 8 kommuner, 8 hospitaler, regionen, Vejdirektoratet. 1,9 mio. kr. I alt mio. kr. 2

34 Bilag 1 - Side 1 af 60 Trafikplan

35 Bilag 1 - Side 2 af 60

36 Bilag 1 - Side 3 af 60 Indhold Forord Trafikplanens mål og virkemidler... 6 Det fælles mål... 6 Fire mål for movias område... 8 Hovedindsatser i områderne De vigtigste virkemidler Flere buspassagerer Status og udfordringer Virkemidlerne Stærke buskoncepter i Pendlernettet Fokus på fremkommelighed Mere tilfredse kunder Status og udfordringer Virkemidlerne God trafikinformation på farten Billetter uden begrænsninger rejsekortet Rejsekomfort og fysiske rammer Grønnere kollektiv trafik Status og udfordringer Virkemidlerne Miljøkrav ved udbud Forsøg med nye drivmidler og bustyper Anvendelse af mindre og større busser Styrket flextrafik Flextrafiks koncept Flextrafiks udbredelse Mål for Flextrafik Fremtidens flextur

37 Bilag 1 - Side 4 af 60 Tekst: Trafikselskabet Movia Tilrettelæggelse: Ola Jørgensen, Klartekst Layout: Karen Krarup Foto: Jens Bangsbo, Erik Bjørn & Kompagni A/S, Jasper Carlberg, Liselotte Plenov, Tue Schørring, René Strandbygaard, Thomas Søndergaard, Anders Thulin. Tryk: PrinfoTrekroner Oplag: 500 stk. ISBN nr

38 Bilag 1 - Side 5 af 60 Forord Den kollektive trafik løser den meget vigtige samfundsopgave at sikre en høj mobilitet for hele befolkningen på en miljøvenlig måde. At alle kan komme effektivt ud og hjem, er en vigtig forudsætning for både erhvervsudvikling, arbejdsmarked og bosætning for et velfungerende samfundsliv i det hele taget. Frem mod 2020 kommer det samlede transportbehov til at vokse betydeligt. For at mindske den miljøbelastning og de trængselsproblemer, der risikerer at følge med, skal størstedelen af væksten foregå i den kollektive trafik. Det er der bred politisk enighed om i Folketinget. Formålet med Trafikplan er at skabe et godt fælles fundament for dialogen om udviklingen af det kollektive trafiksystem i Movias område og Movias rolle heri. Dels blandt Movias ejere, regioner og kommuner, dels blandt øvrige trafikpolitiske aktører og interessenter. Trafikplanens tidshorisont er 2020, men den bliver revideret hvert fjerde år. Den første plan udkom således i 2009, og denne nye plan gør derfor også status over de mål, der blev sat dengang. Movia følger hvert år op på målsætningerne i trafikplanen; det er en del af det løbende arbejde med Movias forretningsmål. Der er allerede foretaget en række investeringer i den kollektive trafik. I de kommende år følger endnu flere, og nogle af de store infrastrukturprojekter bliver klar til at tage i brug. Det gælder blandt mange andre en ny bane mellem København og Ringsted samt metroens Cityring. Trafikplanen er udarbejdet efter en grundig dialog om udfordringer, mål og indsatser med regioner og kommuner i Movias område. Dette store og konstruktive engagement vil vi gerne takke for. Vi får brug for det igen, når vi sammen skal realisere de ambitiøse fælles mål i trafikplanen. Prioriteringen af den kollektive trafik øger behovet for sammenhængende strategisk planlægning på området. Forskellige trafikselskaber har ansvar for hver deres del af det kollektive trafiksystem, men kundernes oplevelse af produktet er i høj grad én samlet rejse. Alle aktører er derfor afhængige af, at transportformerne effektivt understøtter hinanden, så kunderne får en sammenhængende rejseoplevelse. Fælles vækst kræver fælles mål og velkoordinerede indsatser. Trafikplan er vores bud på udviklingen i den kollektive trafik i Movias område frem mod Det vil sige, hvordan kommuner og regioner sammen med Movia kan og vil løse deres del af den fælles opgave: at sikre en effektiv og attraktiv bus-, lokalbane- og flextrafik, der hænger optimalt sammen med det øvrige trafiksystem. Dorthe Nøhr Pedersen adm. direktør Finn Aaberg, bestyrelsesformand 5

39 kapitel 1 Bilag 1 - Side 6 af 60 Trafikplanens mål og virkemidler I 2020 skal den samlede kollektive trafik i Østdanmark betjene flere end 120 millioner ekstra passagerer om året. En stærk prioritering af rutenettets hovedstrækninger og effektiv kundeinformation er nogle af midlerne til at nå bustrafikkens og lokalbanernes del af det fælles mål. Trængsel omkring hovedstaden Mellem 2001 og 2010 er transportarbejdet i Hovedstadsregionen steget med ca. 14 pct., mens trængslen er steget med mere end det dobbelte. Det fælles mål Størstedelen af den fremtidige vækst i trafikken skal ske i de kollektive transportformer. Det har et bredt flertal i Folketinget slået fast i aftalen om en grøn transportpolitik fra Når alle forsinkelserne, som følger af nedsat hastighed, lægges sammen, bliver det hvert år til 29 millioner tabte timer i bil på vejene i og omkring København. Det svarer til fuldtidsstillinger eller ca. 8,5 mia. kr. i mistet årlig samfundsøkonomisk værdi. Trængslen er en daglig gene på store dele af vejnettet og ikke mindst for mange pendlere. Trængslen er nemlig værst: i morgenmyldretiden Den kollektive trafik skal både prioriteres højt af hensyn til den samlede mobilitet i samfundet, og fordi den belaster miljø og klima mindre end privatbilismen. Vækst i den kollektive trafik skal gøre det muligt, at transportsektoren samlet set reducerer sin udledning af CO 2 og belaster mennesker og miljø mindre. Hertil kommer den særlige udfordring med kritisk trængsel på vejene omkring København og i en række andre større byer. Målet er først og fremmest at få flere pendlere til at vælge bus og tog frem for bil især i myldretiderne, hvor det giver de største gevinster for både mobilitet og miljø. på de store indfalds- og ringkorridorer på motorvejsnettet på vejnettet i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kilde: COWI: Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, Østdanmark udgør på mange måder i dag én sammenhængende region, og det skal det kollektive trafiksystem afspejle. For kunderne betyder det ikke så meget, hvilken trafikvirksomhed de kører med. De forventer med rette, at tog, bus, metro og lokalbaner har koordineret indsatsen både når det gælder køreplaner, trafikinformation og billetter. Transportformerne hænger sammen og understøtter hinanden. For at udvikle det kollektive trafiksystem er kommuner og regioner gået sammen med staten om to markante investeringer i den kollektive trafik: 6 Movia Trafikplan