Version 9. juli DANMARK Nationalt program for EU s Regionalfond

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 9. juli 2013. DANMARK Nationalt program for EU s Regionalfond"

Transkript

1 Version 9. juli 2013 DANMARK Nationalt program for EU s Regionalfond 1

2 Version 9. juli STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU2020 STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST OG OPNÅELSE AF ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIEL SAMHØRIGHED (ART. 24(1) OG 87(2)(A) CPR) 1.1 Strategi for regionalfondsprogrammets bidrag til EU2020 strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til opnåelse af økonomisk, social og territoriel samhørighed Regionalfondens rolle i den samlede indsats mod opnåelse af 2020-målene Det overordnede formål med det danske regionalfondsprogram er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri EU2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime). Regionalfondsprogrammet understøtter ligesom socialfondsprogrammet den del af den erhvervs- og vækstpolitiske indsats i Danmark, som er forankret hos de regionale vækstfora. Regionalfondsprogrammet opstiller rammerne for indsatsen, mens det er de regionale vækstfora, som afgør, hvilke konkrete projekter der skal igangsættes. På den måde skal regionalfondsmidlerne bidrage til at implementere de regionale vækst- og udviklingsstrategier og få størst mulig økonomisk vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hver enkelt region rummer. Udmøntningen af regionalfondsindsatsen skal være stedbaseret, dvs. skræddersyet til hver regions særlige styrker og udviklingsbehov. 1 På baggrund heraf retter indsatsen under Regionalfondsprogrammet sig ikke mod bestemte sektorer. Regeringen har med Vækstplan DK taget en række initiativer, der skal sikre, at vækst og konkurrenceevnen forbedres. Der skal investeres mere i danske virksomheder, og der skal skabes flere private arbejdspladser. 2 Med Vækstplan DK lægges tre reformspor, der skal adressere tre vigtige udfordringer for det danske samfund: Reformer, der forbedrer vilkår for private virksomheder. Danske virksomheders konkurrenceevne er hæmmet af, at lønstigningerne har været høje i en længere årrække, mens produktivitetsvæksten har været lav. De skattemæssige rammevilkår er blevet bedre i lande, som vi konkurrerer med, og det har medført relativt få investeringer i virksomheder og jobskabelse. Reformer, der øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. De unge på arbejdsmarkedet har ikke det uddannelsesmæssige forspring som tidligere generationer har haft. Det udfordrer niveauet for vores levevilkår, eftersom danskernes samlede arbejdsindsats samtidig er lidt lavere end gennemsnittet for andre lande. Reformer af den offentlige sektor samt holdbare offentlige finanser. Der er ikke midler til vækst i de offentlige udgifter i de kommende år, og derfor er der behov for nytænkning og modernisering og bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. 1 Indsatsen vedr. bæredygtig byudvikling udmøntes ikke af de regionale vækstfora, jf. kapitel 2. 2 Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job. Regeringen, februar

3 Version 9. juli 2013 Med henblik på at styrke de generelle vækstvilkår, herunder særligt på de områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentiale har regeringen nedsat otte vækstteams 3, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vækstvilkårene inden for de udvalgte erhvervsområder kan styrkes. På den baggrund offentliggør regeringen en række vækstplaner. De udvalgte erhvervsområder er: Det blå Danmark Kreative erhverv og design Vand, bio og miljøløsninger Sundheds- og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer Turisme og oplevelsesøkonomi IKT og digital vækst. De regionale vækstfora kan via de regionale vækst- og udviklingsstrategier medvirke til at realisere disse vækstplaner. I de regionale vækstpartnerskaber for 2013 har de regionale vækstfora og regeringen aftalt, at de regionale vækstfora skal medvirke til opfølgningen på vækstplanerne på områder, der også understøtter de særlige regionale styrkepositioner (smart specialisering) 4. Regionalfondsindsatsen fokuserer på fire specifikke mål primært målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV er): Øge antallet af innovative SMV er Øge antallet af vækstvirksomheder Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er Energiforbrug i byer med over indbyggere reduceres Alle fire specifikke mål vil, hvis de opfyldes, bidrage til det overordnede mål om at styrke den økonomiske vækst i Danmark (uddybes nedenfor og i kapitel 2). De specifikke mål er udvalgt, så regionalfondsprojekterne samtidig vil bidrage til at indfri de danske EU 2020-mål, primært målene vedr. beskæftigelse, forskning og udvikling samt klima- og energimålet. De to øvrige EU 2020-mål vedr. uddannelse og social inklusion vil socialfondsindsatsen bidrage til. Regionalfondsprogrammet er bygget op omkring fire såkaldte prioritetsakser, som hver indeholder et tematisk mål og en investeringsprioritet, jf. figur 1. Alle regionalfondsprojekter under prioritetsakse 1 skal medvirke til at øge antallet af innovative virksomheder og dermed på sigt også jobskabelsen og produktiviteten. En del af disse projekter vil indeholde udviklingsaktiviteter og vil Regionale vækstpartnerskaber, 3

4 Tematiske mål og Investeringsprioriteter Specifikke mål Danske EU-2020 mål Version 9. juli 2013 derfor både bidrage til EU-2020 målet vedr. beskæftigelse og til EU2020-målet vedr. forskning og udvikling (figur 1). Regionalfondsprojekterne under prioritetsakse 2 skal øge antallet af vækstvirksomheder i Danmark, hvilket forholdsvist hurtigt vil kunne skabe nye arbejdspladser og øge produktiviteten. Disse projekter vil primært bidrage til EU2020-målet vedr. beskæftigelse. Regionalfondsprojekterne under prioritetsakse 3 skal forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i danske virksomheder, hvilket både vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til EU2020-målet vedr. klima (reducere udledning af drivhusgasser). Projekterne under prioritetsakse 4 har samme specifikke mål, men fokuserer på at understøtte bæredygtig byudvikling. Figur 1. Regionalfondens prioritetsakser, specifikke mål og sammenhæng til EU2020-mål Prioritetsakse 1 Styrket innovation i SMV er Prioritetsakse 2 Forbedre SMV ers konkurrenceevne Prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er Prioritetsakse 4 Bæredygtig grøn byudvikling Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. Udledning i de ikkekvote regulerede sektorer skal gradvis reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005 Udledning i de ikkekvote regulerede sektorer skal gradvis reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005 Øge antallet af innovative SMV er Øge antallet af vækstvirksomheder Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er Energiforbrug i byer med over indbyggere reduceres 1. Styrkelse af forskning, udvikling og innovation Fremme erhvervslivets F&I-investeringer, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering dddd 3. Styrkelse af SMV ers, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne Udvikle og implementere nye dddd forretningsmodeller for SMV, navnlig til internationalisering 4. Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sektorer Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier dddd Konkrete regionalfondsprojekter 4. Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sektorer Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier dddd 4

5 Version 9. juli 2013 Resultatorientering De konkrete aktiviteter, som kan støttes under hver investeringsprioritet, er beskrevet i kapitel 2, som også indeholder målbare mål for, hvad der ventes at komme ud af indsatsen. Resultatorientering står centralt i hele regionalfondsindsatsen. Et projekt skal målbart bidrage til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, projektet tilhører. Alle ansøgere skal beskrive projektets effektkæde (interventionslogik), dvs. sammenhængen mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk kommer til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede, og som minimum faktuelt begrundede. Alle projekter skal opstille konkrete og målbare mål for deres output og effekter, og projekterne skal løbende opgøre, om målene indfries eller ej, jf. kapitel 2. Programmet indeholder indikatorer, som alle projekter under den samme prioritetsakse vil blive målt på. Typisk vil det være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter og output. Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse, værdiskabelse mv. og hvor det er muligt og relevant sammenholde dem med en kontrolgruppe. De danske regionalfondsmidler er relativt små, både i forhold til andre EU-landes regionalfondsmidler og sammenlignet med den øvrige vækstpolitiske indsats i Danmark. Det er derfor vigtigt, at strukturfondsindsatsen målrettes. Gennem den fokuserede indsats på enkelte indsatsområder/prioritetsakser ventes regionalfondsindsatsen at levere et målbart bidrag til at styrke væksten i de danske regioner og indfri EU 2020-målene. Forventningerne hertil må dog nødvendigvis afstemmes i forhold til de økonomiske rammer, jf. kapitel 2. I det følgende opridses de regionale og nationale vækstudfordringer kort med fokus på de områder, som regionalfondsindsatsen skal bidrage til. Uddybende beskrivelser af udfordringerne kan bl.a. findes i de nationale reformprogrammer og de årlige redegørelser om vækst og konkurrenceevne, som offentliggøres af regeringen (nationale og internationale data) og Erhvervsstyrelsen (regionale data). Regionale og nationale vækstudfordringer Velstand, produktivitet og beskæftigelse Danmark er et af de OECD-lande, som har oplevet den laveste vækst i BNP pr. indbygger siden midten af 1990 erne. Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af den internationale økonomiske krise, men allerede inden krisen satte ind i 2008, var væksten svag. Den svage vækst i Danmark kan ikke tilskrives én eller nogle få regioner; alle fem regioner har haft en væsentligt lavere BNP-vækst end OECD-gennemsnittet de seneste ti år, jf. figur 2. Det gælder også Region Hovedstaden, som ellers har oplevet betydeligt højere vækst end de øvrige regioner. Region Sjælland har haft den laveste BNP-vækst. Figur 2. Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse,

6 Version 9. juli 2013 Pct. 2,5 BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 OECD Region Region Hovedstaden Midtjylland Hele landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Anm.: BNP er målt i faste priser. OECD-gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af vækstraterne i OECD-landene (ekskl. Luxembourg). Kilde: Danmarks Statistik og OECD.stat. Hovedforklaringen på den lave vækst er, at produktiviteten værdiskabelsen pr. arbejdstime er steget betydeligt langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Det gælder især i Region Sjælland og i de tre vestdanske regioner, jf. figur 1. Danmarks produktivitetsniveau er i dag markant lavere end i de lande, der skaber mest værdi pr. arbejdstime. 5 Hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande, er der behov for at få sat gang i produktivitetsvæksten igen. Produktivitetskommissionens analyser har vist, at den svage danske produktivitetsvækst sammenlignet med udlandet især kan tilskrives lav vækst inden for de private hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, men der er også potentiale for forbedringer i mange andre brancher, inkl. industrien. 6 Ifølge kommissionen er en af årsagerne til den lave produktivitetsvækst i serviceerhvervene en begrænset konkurrence på grund af et lille hjemmemarked, manglende internationalisering, samt en lav andel af højtuddannede. En analyse i regi af forskningsprojektet AIM (Avanceret Automations Investerings Model) 7 viser, at produktiviteten i fremstillingssektoren kunne øges med 15 pct., svarende til 35 mia. kr. årligt, hvis de forskellige brancher automatiserer som i de mest automatiserede lande Beskæftigelsesudviklingen spiller også en stor rolle for den økonomiske vækst. Den internationale krise har reduceret beskæftigelsen og øget ledigheden betydeligt i alle regioner siden Især inden for industri, bygge- og anlæg samt handel er der forsvundet mange arbejdspladser. Det danske EU 2020-mål for beskæftigelse er at løfte den strukturelle beskæftigelsesfrekvens til mindst 80 pct. blandt de årige. Den økonomiske krise har reduceret beskæftigelsesfrekvensen fra 79,7 pct. i 2008 til 75,4 pct. i 2012, jf. figur 3. Tilbagegangen er sket i alle regioner; dog mindre i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Regionalt spænder beskæftigelsesfrekvensen fra ca. 74 pct. i 5 Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, Regeringen. 6 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Produktivitetskommissionen (2012). 7 AIM er et forskningsprojekt med fokus på betydningen af avanceret teknologi i danske fremstillingsvirksomheder. Industriens Fond, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Eltronic og Teknologisk Institut står bag projektet. Diverse artikler kan findes på 6

7 Pct. Version 9. juli 2013 Region Syddanmark til knap 77 pct. i Region Hovedstaden. Udfordringen med at øge beskæftigelsen gælder derfor alle regioner. Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens (20-64 årige), EU27 DNK Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Regionale data findes kun for 2007 og frem. Kilde: Eurostat. Mål 2020 Regionalfondsindsatsen i Danmark skal som nævnt ovenfor bidrage til at styrke både produktivitetsvæksten og jobskabelsen i de danske regioner og samtidig bidrage til at indfri EU2020-målene. Rigtig mange faktorer kan påvirke produktivitet og jobskabelse, men for at sikre kritisk masse i indsatsen og supplere og forstærke den øvrige vækstindsats i Danmark vil Regionalfonden fokusere på fire specifikke mål: Øge antallet af innovative SMV er Øge antallet af vækstvirksomheder Forbedre energi- og ressourceeffektivitet i SMV er Energiforbruget i byer med over indbyggere reduceres De fire mål er ikke uafhængige af hinanden. Eksempelvis kan øget innovation medvirke til at skabe flere vækstvirksomheder og forbedre virksomhedernes og byernes energi- og ressourceeffektivitet. Nedenfor beskrives kort, hvorfor det er valgt at fokusere på disse fire mål, og hvordan de vil bidrage til at styrke den økonomiske vækst og jobskabelse i Danmark. Innovation Innovation er en af de vigtigste kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Normalt skelner man mellem fire innovationstyper: Nye produkter, nye produktionsprocesser, nye organisationsformer og nye markedsføringsmetoder. Alle fire innovationstyper kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Flere undersøgelser har vist, at innovative virksomheder typisk er mere produktive dvs. skaber mere værdi pr. arbejdstime end ikke-innovative virksomheder. 8 Og øget produktivitet bidrager 8 Se fx Innovation og produktivitet, Centre for Economic & Business Research (2010). 7

8 Pct. Version 9. juli 2013 samtidig til at øge virksomhedernes konkurrenceevne (forudsat lønnen ikke følger med op) og kan dermed løfte beskæftigelsen. I perioden indførte ca. 45 pct. af de danske virksomheder nye produkter, processer, organisationsformer og/eller markedsføringsmetoder, jf. figur 4. 9 Det var et svagt fald i forhold til den foregående treårs periode. De regionale variationer i andel innovative virksomheder er forholdsvis beskedne. I international sammenhæng placerer Danmark sig kun i midterfeltet blandt en række sammenlignelige lande. 10 Det indikerer, at der er behov for at øge innovationskraften i dansk erhvervsliv, og at den forholdsvis lave innovationsaktivitet kan være en vigtig forklaring på den forholdsvis lave produktivitetsvækst i Danmark. Figur 4. Andel innovative virksomheder, Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Andel virksomheder, der har indført produkt-, proces-, organisations og/eller markedsføringsinnovation. Kilde: Danmarks Statistik. Der findes mange forskellige kilder til virksomheders innovation. I nogle brancher anvendes mange ressourcer på forsknings- og udviklingsaktiviteter. EU-2020 strategien indeholder en målsætning om, at udgifterne til forskning og udvikling (privat og offentlig) i 2020 skal udgøre mindst 3 pct. af BNP. Dette mål var Danmark meget tæt på at opfylde i 2011, hvor FoU-udgifterne udgjorde lige knap 3 pct. af BNP, fordelt på knap 2 pct. i den private sektor og godt 1 pct. i den offentlige sektor. Regionalt varierer FoU-udgifterne betydeligt, fra ca. 4 pct. af BNP i Region Hovedstaden til ca. 0,5 pct. i Region Nordjylland. De forholdsvis store FoU-udgifter i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner afspejler bl.a., at Region Hovedstaden har forholdsvis mange virksomheder inden for de forskningstunge erhverv, herunder medicoindustri og IKT De regionale data vedrørende innovation, forskning og udvikling skal tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, som er en del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens selve aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. 10 Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 (regeringen). De seneste internationalt sammenlignelige tal vedrører perioden En medvirkende forklaring kan også være, at mange virksomheder har hovedsæde i Hovedstadsområdet, hvor FoUudgifterne bliver registreret, selv om FoU-aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder placeret i andre regioner. 8

9 Version 9. juli 2013 Regionalfondsindsatsen i vil bl.a. kunne støtte udviklingsaktiviteter i danske virksomheder, hvilket vil medvirke til at løfte FoU-udgifterne, men da Danmark allerede er tæt på 3 pct. målsætningen for FoU-udgifter, vil regionalfondsindsatsen i højere grad fokusere på at få et større udbytte af investeringerne i FoU end på at øge investeringerne yderligere. Regionalfondsindsatsen skal være additionel både i forhold til den øvrige vækstpolitiske indsats i Danmark og ved at medfinansiere aktiviteter, som ikke ville være gennemført under alle omstændigheder (uden støtte fra Regionalfonden). Fokus i indsatsen er på at styrke innovation gennem samarbejde. Typisk skabes innovationer i samspil med kunder, leverandører, konkurrenter, videninstitutioner mv. I alle fem regioner er de vigtigste private samarbejdspartnere for de innovative virksomheder leverandører af maskiner, udstyr, materialer mv. samt kunder/klienter, jf. figur 5. Målt med international målestok er samspillet med leverandører dog ikke specielt stærkt i nogen af de danske regioner. 12 Figur 5. Samarbejde om innovation fordelt på aktører, (pct. af innovative virksomheder) Hele landet Region Region Region Region Region Sjælland Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Virksomheder inden for koncernen Leverandører af maskiner, udstyr, materialer, komponenter og software mv. Kunder/klienter Konkurrenter og andre virksomheder fra samme branche GTS (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) Private FoU-virksomheder, fx konsulenter, private laboratorier og - forskningsinstitutioner Virksomheder i andre brancher, ekskl. kunder og leverandører Universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner Offentlige forskningsinstitutioner Offentlige serviceudbydere (sygehuse, skoler, daginstitutioner, forsvaret mv.) Andre offentlige samarbejdspartnere Kilde: Danmarks Statistik. Virksomhedernes samspil med offentlige eller offentligt lignende aktører (i eller uden for regionen) er også en vigtig kilde til innovation. Fx kan virksomhedernes innovationskraft styrkes gennem videnoverførsel (fx udveksling af medarbejdere mellem virksomheder og videninstitutioner, ansættelse af højtuddannede o.l.) og kommercialisering af offentlige forskningsresultater. I alle regioner har under 10 pct. af de innovative virksomheder samarbejdet med universiteter eller andre højere uddannelsesinstitutioner, og andelen er faldet i forhold til den foregående treårs periode. Samspillet med andre offentlige forskningsinstitutioner, offentlige serviceudbydere (sygehuse, skoler mv.) og andre offentlige aktører er meget beskedent i samtlige regioner. 12 Konkurrenceevneredegørelse

10 Version 9. juli 2013 Med hensyn til samspil med udenlandske aktører er det særligt virksomhederne i Region Hovedstaden, der baserer deres innovation herpå. Det er fortrinsvis partnere fra øvrige EU-lande, der samarbejdes med. I den seneste internationale måling er Danmark placeret i midterfeltet med hensyn til samarbejde i lande inden for EU, mens de danske virksomheder er blandt de bedste i forhold til samarbejde uden for de øvrige EU-lande. 13 Regionalfondsprogrammet kan i medfinansiere aktiviteter, som sigter på at styrke samspillet om innovation, herunder støtte til udviklingsprojekter mellem offentlige videninstitutioner, private virksomheder og klynger, jf. kapitel 2. Vækstvirksomheder Danmark har i mange år været karakteriseret ved at have forholdsvis få vækstvirksomheder. Det er problematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, er med til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet. I internationale sammenligninger er en vækstvirksomhed defineret som en virksomhed, der uanset alder oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse. I 2009 var godt 3 pct. af alle danske virksomheder (med mindst 10 ansatte) vækstvirksomheder. Det var knap 1 procentpoint under gennemsnittet for OECD-landene, jf. figur 6. I 2010, hvor der kun er få internationalt sammenlignelige data i øjeblikket, er andelen af vækstvirksomheder i Danmark faldet til ca. 2,5 pct., hvilket dog også skal ses i lyset af den økonomiske krise. 14 Figur 6. Vækstvirksomheder, Konkurrenceevneredegørelsen Der er i øjeblikket kun få internationalt sammenlignelige data for

11 FRA CZE OECD EST SVN USA HUN PRT DNK ITA ESP Pct. af alle aktive virksomheder Version 9. juli Anm.: Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der tre år i træk har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet af ansatte, og som har mindst 10 ansatte ved vækstperiodens begyndelse er slutåret for den treårige vækstperiode. Antallet af vækstvirksomheder er sat i forhold til antallet af virksomheder med mindst 10 ansatte ved vækstperiodens start. Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik. Regionalfondsprogrammet rummer mulighed for at understøtte, at flere danske SMV er inkl. virksomheder med under 10 ansatte kommer ind i solide vækstforløb, bl.a. ved at øge virksomhedernes internationale orientering og udnytte vækstpotentialet i automatisering og digitalisering. Denne indsats tillader også en fokuseret indsats over for nye virksomheder og entreprenører med stort vækstpotentiale, jf. kapitel 2. Energi- og ressourceeffektivitet En effektiv udnyttelse af ressourcer er vigtig for både den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien. Energianvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmark igennem de seneste 30 år, idet energiforbruget har været stort set konstant, selv om BNP er vokset betydeligt. 15 I perioden er energiintensiteten (energiforbrug i forhold til BNP) reduceret i næsten alle brancher, og Danmark er i dag et af verdens mest energieffektive lande. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er gode muligheder for at forbedre energieffektiviteten i dansk erhvervsliv, hvilket regionalfondsindsatsen i skal bidrage til. Øget energieffektivitet er en vigtig, men langt fra den eneste måde at forbedre virksomhedernes ressourceeffektivitet på. Ressourceeffektiviteten måles normalt ved at sætte værdiskabelsen i forhold til materialeforbruget i produktionen. Danmark har i det seneste årti forbedret ressourceeffektiviteten med knap 20 pct., jf. figur 7. Figur 7. Værdiskabelse ift. materialeforbrug, 2000 og Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 (regeringen). 11

12 NLD CHE UK FRA ITA DEU BEL DNK SWE ESP OECD AUT GRC SVN FIN HUN PRT IRL CZE SVK TUR POL EST Euro/kg Version 9. juli ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Anm: BNP er i faste priser. Materialeforbrug er indenlandsk forbrug (DMC) af råstoffer, inkl. import og ekskl. eksport. Der er ikke taget højde for forskel i de enkelte materialers økonomiske og miljømæssige betydning. Vand indgår ikke. Kilde: Eurostat. En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse i virksomhederne vil ikke kun forbedre konkurrenceevnen, men også reducere miljøbelastningen, bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser. I henhold til Europa 2020-strategien skal Danmark reducere sine CO2-emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, med 20 pct. inden 2020 sammenlignet med På nationalt plan har regeringen forpligtet sig til at reducere alle CO2-emissioner med 40 pct. inden I henhold til de seneste nationale fremskrivninger forventes Danmark at reducere sine emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, med 22 pct., hvilket er i overensstemmelse med målet for Adgang til og forbrug af naturressourcer er helt afgørende for den europæiske og globale økonomi. Disse ressourcer omfatter råvarer, såsom brændstoffer, mineraler og metaller, men også fødevarer, jord og areal, vand, luft, biomasse og økosystemer. Presset på ressourcerne er stigende, og fortsætter den globale befolkning med at vokse med 30 pct. til omkring 9 milliarder i 2050 vil det skabe store udfordringer for den fremtidige velstand i EU og Danmark. I 2020 bor 80 pct. af EU's befolkning i byer eller bynære områder. Langt den største befolkningsvækst og forbrug af ressourcer i verden foregår i dag i byerne, hvor den største koncentration af mennesker, virksomheder, forsyninger og institutioner er lokaliseret. 16 Det er også her en indsats for reduktion af drivhusgasser har størst virkning, hvis det skal lykkes at benytte ressourcerne mere effektivt. EU kommissionen fastslår i EU 2020, at mere effektiv brug af ressourcerne vil være afgørende for at nå EU-målene i forhold til at undgå klimaændringer og for at nå målene om at reducere drivhusgasemissionerne i EU med 80 til 95 pct. i Forslaget til 7. EU miljøhandlingsprogram 17 understreger, at EU's byer har centrale miljøproblemer til fælles, men de er også normgivende, når det gælder byers bæredygtighed, og de iværksætter ofte banebrydende innovative løsninger på miljøproblemer. Målet for 2020 er, at et flertal af byerne i EU er i gang med at gennemføre politikker for bæredygtig byplanlægning og -design. Det vil ske i tæt samspil med samhørighedspolitikkens fremme af bæredygtig byudvikling. 16 Henvisning: ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/pdf/com2011_571.pdf 17 Henvisning: ec.europa.eu/environment/newprg/index.htm 12

13 Version 9. juli 2013 Regionalfondsprogrammet rummer mulighed for at støtte virksomheders og byers energi- og ressourceeffektivitet og dermed bidrage til at styrke både virksomhedernes konkurrenceevne og klima- og miljøbelastningen, jf. kapitel 2. Tematiske mål og investeringsprioriteter opsummering Tabel 1 nedenfor indeholder en oversigt over de væsentligste argumenter for de udvalgte tematiske mål og investeringsprioriteter. Målet har været at koncentrere regionalfondsindsatsen på de områder, hvor midlerne vurderes at kunne yde det største bidrag til at styrke den økonomiske vækst i Danmark og samtidig indfri EU2020-målene. Regionalfondsindsatsen vil supplere og forstærke den allerede eksisterende indsats. Teksten med kursiv i tabel 1 nedenfor er en ordret gengivelse af forordningsteksten. De konkrete aktiviteter, som kan støttes under de enkelte prioriteter, er nærmere beskrevet i kapitel 2. Tabel 1: Oversigt over argumentationen for valg af tematiske mål og investeringsprioriteter Valgte tematiske mål Valgte investeringsprioriteter Argumentation for valg Tematisk mål 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation 1(b) Fremme erhvervslivets F&Iinvesteringer, udvikle links og synergier mellem virksomheder, F&Icentre, højere uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder Der er lav produktivitetsvækst i danske virksomheder Færre innovative virksomheder i Danmark end de lande vi sammenligner os med Anbefalinger i Kommissionens positions papir om fortsat at understøtte innovationssamarbejde og klynger gennem smart specialisering Tematisk mål 3: Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne 3(b) Udvikle og implementere nye forretningsmodeller for SMV er, navnlig til internationalisering Få danske virksomheder kommer ind i solide vækstforløb Anbefalinger i Kommissionens positionspapir om at skabe flere vækst-smv er 13

14 Version 9. juli Tematisk mål 4: Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sektorer 4(f) Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier På trods af kraftige energiforbedringer over de seneste år er der behov for en grundlæggende grøn omstilling af danske virksomheder, hvilket er et reelt konkurrenceparameter for virksomheden og nødvendig i omstillingen til et mindre udledende og mere ressourceeffektivt samfund Danmark er stadig et stykke fra at nå målet om at reducere drivhusgasudledningen med 20 % på trods af positiv udvikling og en markant nationalt prioriteret indsats Anbefaling i Kommissionens positionspapir om at sætte fokus på grønne løsninger til indarbejdelse i virksomheder Byer udfordres som følge af øget tilflytning af serviceproblemer inden for fx energiforsyning og affaldshåndtering som samlet set giver en udfordring for reduktion af udledning af drivhusgasser Boliger tegner sig for ca. 20 % af den samlede CO2-udledning, samtidig med at % af energiforbruget sker i bygninger 1.2 * Begrundelse for finansiel fordeling på tematiske mål I fordelingen af midlerne gives højest prioritet til det område, der på lang sigt kan sikre Danmarks produktivitetsvækst og konkurrenceevne. Derfor anvendes ca. halvdelen af regionalfondsmidlerne til at fremme innovation (tematisk mål 1). Som analysen i afsnittet ovenfor viser, har Danmark en udfordring i at omsætte bl.a. forskning via innovation til nye produkter og processer, der kan bidrage til at holde Danmark førende på danske og regionale styrkepositioner. Derudover har Danmark en udfordring med at få flere virksomheder, særligt SMV er, ind i solide vækstforløb, jf. Kommissionens positionspapir. Derfor afsættes ca. 1/3 af midlerne til en indsats for at forbedre SMV ers konkurrenceevne (tematisk mål 3). Endelig afsættes en femtedel af midlerne til tematisk mål 4 (forordningsmæssigt minimumskrav). Dette skal ses i lyset af, at programmets overordnede mål er at styrke jobskabelsen og 14

15 Version 9. juli 2013 produktivitetsvæksten. Der eksisterer i forvejen nationalt og på EU-niveau en række ordninger, der skal sikre bl.a. udvikling af vedvarende energikapacitet og udvikling og demonstration af projekter inden for energiteknologier i overgangen til en lavemissionsøkonomi. Indsatsen på tematisk mål 4 er fokuseret på at sætte ind, der hvor SMV ernes konkurrenceevne samtidig har potentiale for at blive styrket ved at integrere energi- og ressourceeffektivitet i forretningen. Derved supplerer Regionalfonden den eksisterende nationale indsats. Tematisk mål 4 rummer også indsatsen for bæredygtig byudvikling. 15

16 Version 9. juli 2013 Styrket innovation i SMV er Tematisk mål 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation 1(b) Fremme erhvervslivets F&Iinvesteringer, udvikle links og synergier mellem virksomheder, F&I-centre, højere uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public serviceapplikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder Øge antallet af innovative SMV er Programspecif ikke resultatindikat orer Produktog/eller procesinnovati ve SMV er i pct. af alle SMV er i Danmark Fond Tabel 2: Oversigt over programmets investeringsstrategi Prioritetsak se Tematisk mål Investeringsprioritet(er) Specifikt mål relateret til investeringsprioriteten EUstøtte (EUR) Andel af samlet EUstøtte til progra mmet ERDF 45 % 16

17 Forbedre SMV ers konkurrenceevne Energi- og ressourceeffektive SMV er Bæredygtig grøn byudvikling Tematisk mål 3: Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne Tematisk mål 4: Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sektorer Tematisk mål 4: Støtte til overgangen til lavemissionsøkonomi i alle sektorer 3(b) Udvikle og implementere nye forretningsmodeller for SMV er, navnlig til internationalisering 4(f) Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier 4(f) Fremme af forskning, innovation og indarbejdelse af lavemissionsteknologier Version 9. juli 2013 Øge antallet af vækstvirksomheder Forbedre energiog ressourceeffektivitet i SMV er Energiforbruget i byer med over indbyggere reduceres Antal vækstvirksomheder Energi- og ressourceforbrug i forhold til værditilvækst Energiforbruget i byer med over indbyggere ERDF 35 % ERDF 15 % ERDF 5 % TA ERDF [Ovenst ående er den procentv ise fordelin g af midlerne excl. teknisk 17

18 Version 9. juli 2013 assistanc e] 18

19 2. BESKRIVELSE AF PRIORITETSAKSER (ART. 87 (2)(B) OG (C)CPR 2.A. Beskrivelse af prioritetsakser bortset fra TA (art. 87 (2)(b) CPR) 2.A.0 Forklaring på at prioritetsaksen indeholder mere end én regionskategori, mere end et tematisk mål eller mere end en fond (art. 87 (1) CPR) Regionalfondsprogrammet er som nævnt i kapitel 1 bygget op omkring 4 prioritetsakser: 1. Styrket innovation i SMV er 2. Forbedre SMV ers konkurrenceevne 3. Energi- og ressourceeffektive SMV er 4. Bæredygtig grøn byudvikling Alle fire prioritetsakser omfatter hele Danmark (de fem regioner). Fire af de fem danske regioner har EU-Kommissionen kategoriseret som more developed regioner, mens Region Sjælland er kategoriseret som en transition region, fordi regionens BNP pr. indbygger er under 90 pct. af EU27-gennemsnittet. Regionalfondsprogrammet omfatter alle fem regioner og dermed to regionskategorier fordi de generelle vækstudfordringer er de samme i alle fem regioner. Når Region Sjællands BNP pr. indbygger er forholdsvis lavt, skyldes det i høj grad, at mange personer bosat i Region Sjælland har arbejdsplads i Region Hovedstaden. Disse personer bidrager positivt til BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden, men negativt til Region Sjællands BNP pr. indbygger. 18 Det skyldes, at BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen. Hvis man i stedet for BNP måler på erhvervsindkomst eller disponibel indkomst pr. indbygger (som begge opgøres på bopælen), er Region Sjælland på niveau med regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (som alle ligger efter Region Hovedstaden). Region Sjællands vækstudfordringer og de konkrete tiltag, som skal til for at løse dem, adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige regioner. En adskilt programstruktur vil uundgåeligt lægge begrænsninger på samspillet mellem Region Sjælland og Hovedstaden samt de øvrige regioner. Eksempelvis ville projekters valg af fagligt relevante samarbejdspartnere blive geografisk begrænset, og gennemførelsen af tværregionale samarbejder vanskeliggjort. Region Hovedstaden og Region Sjælland har i flere år haft et tæt samarbejde om større erhvervspolitiske satsninger, herunder samfinansiering af fælles projekter med bl.a. regional- og socialfondsmidler. Senest er de to regioner og kommunerne (KKR Hovedstaden og KKR Sjælland) gået sammen om at udvikle en fokuseret dagsorden for vækst og beskæftigelse, som skal løfte hele den funktionelle hovedstadsregion. På baggrund af ovenstående er det valgt at lade regionalfondsprogrammet omfatte alle fem regioner og dermed bygge videre på de positive erfaringer fra med et landsdækkende program. 18 Omvendt gælder for det betydeligt lavere antal personer, der pendler den modsatte vej. 19

20 2.A.0.1 Vejledende principper for indsatser under alle prioritetsakser Et sæt af overordnede principper gælder for indsatsen under programmet. Disse principper, som suppleres af de nationale støtteberettigelsesregler og de udvælgelseskriterier, som overvågningsudvalget vedtager, er: Additionalitet For ethvert projekt under programmet gælder additionalitetsprincippet, som på projektniveau indebærer, at der ikke ydes tilskud til projekter, som ville være blevet gennemført uden strukturfondsstøtten. Regionalfondsstøttede aktiviteter skal således være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske indsats på det pågældende område. Aktiviteterne må ikke træde i stedet for en national lovpligtig indsats. Ansøger skal som minimum sandsynliggøre og erklære, at projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden tilskuddet. Trafikal og fysisk infrastruktur Programmet kan ikke omfatte projekter med støtte til trafikal eller fysisk infrastruktur. 19 Udgiftstyper Udgifter til køb af jord, køb af fast ejendom og udgifter til ny- eller ombygninger af fast ejendom er ikke støtteberettigede. Regionalfondsprogrammet yder ikke driftsstøtte. Målgrupper deltagere Regionalfondsprogrammet yder ikke støtte til primærproducenter eller aktiviteter inden for primærproduktion (landbrug, fiskeri, akvakultur og tilsvarende). Erhvervsaktører, der har fagligt afsæt i primærerhverv, kan deltage på basis af CVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv,, og det er projektrelevant. Små og mellemstore virksomheder Regionalfondsprogrammet er primært målrettet små og mellemstore virksomheder (SMV er). SMV er er defineret som virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR, jf. EU-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små, og mellemstore virksomheder (EFT L 124/36 af ). I vurderingen af en virksomheds størrelse skal der tages højde for eventuelle koncernforhold, jf. nævnte henstilling. Resultatorientering Alle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekt målbart skal bidrage til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, projektet tilhører. Alle ansøgere skal beskrive projektets effektkæde, dvs. sammenhængen mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk kommer til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede, og de skal som minimum være faktuelt begrundede. 19 Det indebærer, at bl.a. cykelstier og museumsbygninger ikke kan støttes. 20

21 Alle projekter skal opstille konkrete målbare mål for deres output og effekter, og projekterne skal løbende opgøre, om målene indfries eller ej. Programmet indeholder indikatorer, som alle projekter under den samme prioritetsakse vil blive målt på. Typisk vil det være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter og output. Som led i resultatorienteringen vil de deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive registreret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i virksomhedernes beskæftigelse, værdiskabelse mv. og hvor det er muligt og relevant sammenholde dem med en kontrolgruppe. Statsstøtte og udbud Det forudsættes, at ansøgere, operatører, partnere og disses aktiviteter på ansøgningstidspunktet er beskrevet klart, så det kan vurderes, om projektet indebærer statsstøtte og eventuelle krav om udbud af opgaver. Tilsagn om støtte til virksomheder Forvaltningsmyndigheden yder ikke under programmet tilsagn om støtte til projekter, hvor projektet alene omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Tilsagn om støtte til enkeltvirksomheder ydes under programmet af tilsagnsmodtager eller operatør. Støttemulighederne til virksomheder er i øvrigt beskrevet under de enkelte prioritetsakser. Regionalt samarbejde Hvor det er muligt og relevant bør regionalfondsprojekter tænkes på tværs af de administrative grænser, både for at undgå regional suboptimering og af hensyn til at sikre den størst mulige effekt og bedste udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Det flugter med konklusionerne i Evaluering af Kommunalreformen, der peger på, at koordination og samarbejde mellem vækstforaene indbyrdes og i forhold til staten fremover bør have større opmærksomhed Evaluering af Kommunalreformen, marts 2013, Udvalget om evaluering af kommunalreformen. 21

22 PRIORITETSAKSE 1: Styrket innovation i SMV er INVESTERINGSPRIORITET 1 under prioritetsakse 1 Regionalfondens indsats under målet om styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation baseres på investeringsprioriteten (ERDF forordning, artikel 5,1(b)): - Fremme erhvervslivets F&I-investeringer, udvikle links og synergier mellem virksomheder, F&I-centre, højere uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder. 2.A.1. Specifikke mål relateret til investeringsprioriteter og forventede resultater (art. 87 (2)(b)(i)- (ii) CPR) Som vist i kapitel 1 befinder Danmark sig kun i midterfeltet sammenlignet med andre lande målt på andel innovative virksomheder, hvilket er en del af forklaringen på den forholdsvis lave produktivitetsvækst, som i en årrække har kendetegnet Danmark. Indsatsen under prioritetsakse 1 sigter på at øge antallet af innovative virksomheder, hvilket på sigt vil bidrage til at øge både produktivitetsvæksten og jobskabelsen, jf. kapitel 1. Specifikt mål: Øge antallet af innovative SMV er Indsatsen vil fokusere på at øge antallet af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder (se definition under tabel 3). Det udelukker dog ikke, at projekterne også kan inkludere markedsførings- og organisatorisk innovation. I (seneste dataperiode) var ca. 30,6 pct. af danske SMV er produkt- og/eller procesinnovative, jf. tabel 3. 22

23 Tabel 3: Programspecifikke resultatindikatorer for ERDF (Styrket innovation i SMV er) (Artikel 87.2(b)(ii)) ID Indicator Measur ement Unit Category of region (where Baseline Value Baseline Year Target Value (2022) Source of Data Antal produkt/proc es innovative SMV er i procent af alle SMV er relevant) Pct. 30, (dækker perioden ) Øge andelen af innovative SMV er Danmarks Statistik Frequency of reporting Anm.: Produktinnovation omfatter markedsintroduktion af produkter, fx varer eller tjenesteydelser, der er nye eller væsentligt ændrede med hensyn til bestanddele, egenskaber, funktionalitet eller undersystemer. Produkterne skal være nye for virksomheden, men kan evt. være udviklet eller introduceret før af andre. Procesinnovation omfatter nye eller væsentligt ændrede produktionsprocesser, arbejdsgange, distributionsmetoder eller støttefunktioner. Processen skal være ny for virksomheden, men kan være udviklet eller anvendt før af andre. EU 2020-strategien indeholder et mål om, at 3 pct. af EU s BNP (offentlige og private sektor tilsammen) skal investeres i FoU. Danmark er meget tæt på opfylde dette mål, jf. kapitel 1. Indsatsen under prioritetsakse 1 vil understøtte FoU-målet, idet der blandt andet vil blive igangsat et antal udviklingsprojekter, jf. nedenfor. Da investeringerne i FoU imidlertid allerede er store, vil aktiviteterne under Regionalfonden ikke have til formål at løfte niveauet yderligere, men vil i stedet sætte fokus på at virksomhederne bliver bedre til at anvende forskningsresultater, ny teknologi mv. i deres innovationsprocesser og herved bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse. Table 4: For ESF: Common result indicators for which a target value has been set and Programme Specific Result indicators corresponding to the Specific Objective (by investment priority, broken by category of region) (Article 87(2)(b)(ii)) Ikke relevant for ERDF-programmet 2.A.2. Foranstaltninger der støttes under investeringsprioriteten 2.A.2.1 Beskrivelse af type og eksempler på foranstaltninger der støttes og det forventede bidrag til relaterede specifikke mål Prioritetsaksen Styrket innovation i SMV er har to indsatsområder: a) Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner b) Øget innovation i SMV er gennem stærke klyngeorganisationer Det forudsættes, at regionalfondsindsatsen ikke vil forringe de deltagende virksomheders energi- og ressourceeffektivitet. Udmøntningen af indsatsen skal afspejle de regionale udviklingsbehov, der er identificeret i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og i den beskrivelse af den regionale smarte specialisering, der typisk vil indgå i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Det vil sige, at projekter, der støttes under denne prioritetsakse, skal bygge på en velargumenteret regional styrkeposition. Årligt 23

24 Målgruppen i denne prioritetsakse er SMV er i hele landet. Store virksomheder (ikke-smv er) kan eventuelt tage del i aktiviteterne, men må ikke modtage økonomiske fordele/subsidier heraf. a) Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner Baggrund Med Vækstplan DK er der taget en række initiativer, der skal sikre, at vækst og konkurrenceevne forbedres. Vækstplanens fokus på rammevilkår bygger videre på den offensive erhvervs- og vækstpolitik, som allerede er sat i værk. Otte vækstteams har til formål at pege på konkrete tiltag, som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder og derigennem bidrage til at fastholde arbejdspladser i Danmark. Indsatsen for at styrke vækstvilkårene i den private sektor understøttes samtidig af regeringens ny innovationsstrategi Danmark Løsningernes Land fra december Den ny innovationsstrategi skal sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Ifølge den nationale innovationsstrategi er der et særligt behov for, at den offentlige innovationsindsats fokuserer på produkter og processer, der løser samfundsmæssige udfordringer. Samfundsmæssige udfordringer kan fx være bedre sundheds- og velfærdsløsninger, sund og sikker fødevareforsyning, bæredygtig energiforsyning, reduktion af miljø- og klimabelastningen samt sikring af rent vand. 21 Innovation foregår ofte i åbne processer, hvor virksomheder samarbejder med en bred vifte af aktører nationalt og internationalt. Som vist i kapitel 1 er der gode muligheder for at udbygge samspillet om innovation betydeligt, både mellem virksomheder og mellem virksomheder og videninstitutioner, kunder mv. Regionalfondsindsatsen i Danmark har støttet en lang række projekter, som har haft fokus på netop samarbejde om innovation. Der er gode erfaringer med denne type af projekter, som har bidraget til at øge antallet af innovative virksomheder betydeligt. 22 Indsatsen i vil bygge videre på disse gode erfaringer. Formål Via samarbejder mellem virksomheder, deres kunder og videninstitutioner støtter Regionalfonden udvikling af nye produkter og løsninger, herunder både varer og tjenesteydelser, med kommercielt sigte. Virksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skal være styrende for innovationen. Krav til indsatsen For at komme i betragtning til støtte under dette indsatsområde skal projektet opfylde følgende kriterier: Der skal være tale om en idé til et nyt produkt/en ny løsning, herunder både varer og tjenesteydelser, med et kommercielt sigte. 21 Danmark Løsningernes land, regeringen (2012). 22 Se fx årsrapporten for ERDF-programmet

25 o Virksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skal være styrende for den innovation, der skal danne grundlag for nye produkter eller løsninger. o Innovationen skal ske på baggrund af en kommerciel tilgang til innovation. Innovationen skal foregå i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. o Samarbejdet skal bestå af minimum 3 SMV er og en offentlig eller offentligt lignende videninstitution med ekspertise inden for den konkrete teknologi/viden. Store virksomheder (ikke-smv er) kan deltage i aktiviteterne, dog skal min. ¾ af de deltagende virksomheder være SMV er. Innovationen skal foregå inden for et område, der er inden for eksisterende eller fremtidige 23 regionale styrkepositioner. Indsatsen skal udmønte sig i form af koncepter for nye produkter og løsninger, herunder både varer og tjenesteydelser. Konceptet kan fx være en prototype, mock-up, tegning eller plan. Rettighederne til konceptet kan ikke placeres i en stor virksomhed (ikke-smv). For hvert nyt koncept skal der leveres underbyggede og realistiske skøn for den jobskabelse (målt i antal fuldtidspersoner) og værdiskabelse (omsætning, eksport og værditilvækst målt i kroner), som konceptet ventes at føre til to og fem år efter projektet er afsluttet. I særlige statsstøtteområder er det ikke et krav, at innovationen foregår i et samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Innovationen kan foregå i en enkelt virksomhed. 24 Det er således ikke noget krav, at videninstitutioner deltager i projektet, alternativt skal viden i de særlige statsstøtteområder tilkøbes hos private videnaktører. I disse tilfælde skal udvælgelsen af videnaktør altid ske under overholdelse af tilbudsregler. Afregning skal ske på markedsvilkår. Rettighederne til konceptet kan i de særlige statsstøtteområder tilfalde såvel SMV-virksomheder som store virksomheder. For så vidt angår efterfølgende implementering henvises til prioritetsakse 2 og prioritetsakse 3. De særlige statsstøtteområder fastlægges i efteråret 2013, når forordningsgrundlaget er vedtaget. I indeværende periode er det Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm, Lolland Kommune og de 27 småøer. Tilsagnsmodtager Den typiske tilsagnsmodtager vil være SMV er, klyngeorganisationer eller videninstitutioner. Der skal være tale om juridiske personer, der besidder de relevante kvalifikationer til at administrere offentlige projektmidler. 23 Potentielle styrkepositioner, som er strategisk besluttet (på baggrund af analytisk funderede potentialer), og som der arbejdes målrettet med at opnå. 24 SMV er i særlige statsstøtteområder kan benytte aktiviteterne i prioritetsakse 2 eller 3 med udgangspunkt i et koncept for nye produkter eller løsninger. 25

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Nationalt program for EU s Regionalfond DANMARK 20. marts 2014 Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder 1 1 STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU-STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Nationalt program for EU s Regionalfond 2014-2020 DANMARK 20. marts 2014 Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder 1 1 STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU- STRATEGIEN FOR INTELLIGENT,

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger

Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Oversigt over VF sekretariatets inds llinger vedr. strukturfondene 2014 2020 l Væks orums møde den 29. september 2014 Krav Budget 2014 2020 Sekretariatets anbefalinger Regionalfonden Afsæ es nu Afsæ es

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Nationalt program for EU s Socialfond Danmark 9. juli 2013

Nationalt program for EU s Socialfond Danmark 9. juli 2013 9. juli 2013 Nationalt program for EU s Socialfond Danmark 9. juli 2013 2/78 1. STRATEGI FOR SOCIALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU2020 STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST OG OPNÅELSE

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 2. april 2014 J.nr.: 13/03872 /lonros Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden 2014-2020 Udkast til nationalt program for EU s Socialfond og udkast til nationalt

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 07.05.2014 C(2014) 2614 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. VEDR.: STATSSTØTTE

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder EU s Regionalfond 2014-2020 DANMARK Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Forkortet udgave med fokus på indsatsområder og aktiviteter DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Smart vækst annoncering efter ansøgninger

Smart vækst annoncering efter ansøgninger Smart vækst annoncering efter ansøgninger Udfordring Globalt står verden over for en fortsat urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere