Stjernebilledernes danske navne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stjernebilledernes danske navne"

Transkript

1 Stjernebilledernes danske navne Peter Gadman I de senere år er der udkommet mange bøger på dansk skrevet på dansk eller oversat med vejledning for begyndere udi astronomien. I disse bøger vil der typisk være stjernekort, hvor stjernebilledernes navne er skrevet til, samt noget kulturhistorie om de sagnfigurer og fabeldyr, der har lagt navn til stjernebillederne. Der er nu den pudsighed, at for mange stjernebilleder er det åbenbart ikke entydigt, hvad det hedder på dansk. Et og samme stjernebillede kan have forskellige navne, når man slår op i flere bøger og sammenholder, og der er også bøger, hvor et stjernebillede har ét navn i teksten og et andet navn på stjernekortet i bogen. Spørgsmålet er, om der er mere eller mindre fri adgang til at give stjernebillederne danske navne, eller om der foreligger en eller anden form for officiel eller autoriseret fortegnelse over, hvilke danske navne, der er de rigtige at anvende. Og hvis ikke, er der så behov for en sådan fortegnelse? Stjernebillederne Når man taler om stjernebilleder, mener man normalt en gruppering af klare stjerner, men som fagudtryk er et stjernebillede det areal på himmelkuglen, hvor gruppen af klare stjerner befinder sig, og grænsen til nabostjernebilledet er defineret præcist ved hjælp af koordinater. Hele himmelkuglen er opdelt i 88 stjernebilleder, dog at et af dem, Serpens, dvs. Slangen, består af to adskilte områder, som tilsammen udgør ét stjernebillede en noget særpræget konstruktion. Stjernebillederne har ikke nogen videnskabelig betydning, men de er uundværlige, når man vil orientere sig på himlen. Fra Danmark kan vi se 63 stjernebilleder, helt eller delvist, mens 25 befinder sig på sydhimlen. De latinske navne De 88 stjernebilleder har både et navn på latin og et navn på dansk. Vedrørende de latinske navne er der ikke noget at spille om, for de er blevet officielt vedtaget af International Astronomical Union. På IAUs kongres i 1922 blev der fremlagt en fortegnelse over stjernebilledernes navne og deres forkortelser [3]. På kongressen i 1925 blev der nedsat en kommission under ledelse af den belgiske astronom Eugene Delporte, som i 1930 fremlagde en rapport, Délimitation Scientifique des Constellations [1], med nøjagtige afgrænsninger mellem stjernebillederne og angivelse af deres latinske navne [4]. Dette blev tiltrådt af IAU, og en sådan international vedtagelse må vel opfattes som en form for autorisering, og for de lande, der samarbejder i IAU, må det være en selvfølge, at man anvender de vedtagne navne. Ingen skribent ville slippe af sted med at forsøge at indføre andre latinske navne. De latinske navne kan bruges i det internationale astronomiske samarbejde, så på dette punkt fungerer latin som det internationale sprog fagfolk imellem, ligesom da alt blev skrevet på latin i middelalderen og renæssancen. De danske navne Mange af de danske navne er en oversættelse af det latinske navn, men der er også en del stjernebilleder, der sådan set ikke har noget selvstændigt dansk navn, fordi det latinske navn er et personnavn, som anvendes i stedet for et dansk navn, fx Andromeda. Når nu man internationalt har fastlagt de (latinske) navne, som kan bruges i det internationale samarbejde, så kunne man sige, at det var logisk, at de enkelte lande fulgte det op ved at fastlægge stjernebillednavnene på de nationale sprog. Det er i Danmark ikke noget, der henhører under nogen offentlig myndighed, der findes ikke nogen lov om stjernebilleder, så det må være den landsdækkende organisation på området, altså Astronomisk Selskab, der må kunne vedtage en forpligtende fortegnelse over de danske navne. Det er tilsyneladende aldrig sket, så det er overladt til traditionen, hvad stjernebillederne hedder på dansk. De kan kaldes ved de navne, som sædvanligvis bliver anvendt i praksis. Problemet er bare, at traditionen ikke er entydig. Mange stjernebilleder kendes og omtales under forskellige navne, så hvis man vil henholde sig til de traditionelle navne, kan det være uklart, hvad der menes med det. Hvis fx man læser, at der er fundet en ny komet i stjernebilledet Hyrden, så vil det for nogle være umiddelbart forståeligt, mens andre lige må tænke sig om, hvis de er vant til at kalde dette stjernebillede for Bjørnevogteren. Og en forfatter, der er ved at skrive en bog eller en artikel kan komme i tvivl om, hvilke navne han skal anvende, fordi han ikke har en autoriseret fortegnelse at kunne slå op i. Disse problemer ville ikke foreligge, hvis man altid kun anvendte de latinske navne, men det er utopisk at forestille sig, at de danske navne skulle gå ud af brug. Stjernebilleder med flere navne Men hvor stort er problemet: Hvor mange stjernebilleder har i praksis flere navne? Og hvilket navn er det mest anvendte for hvert stjernebillede? Det kunne metodisk gøres op på flere måder, fx ved at spørge et stort antal amatørastronomer, hvilke navne, de kender stjernebillederne under, altså en slags afstemning om de mest populære navne. Til denne artikel er foretaget en opgørelse over, hvilke danske stjernebillednavne, der nævnes i litteraturen, idet den antagelse lægges til grund, at når et navn er brugt i litteraturen, så er det det 30 Stjernebilledernes danske navne

2 samme som, at navnet rent faktisk kendes og anvendes i praksis. Opgørelsen er blevet til ved gennemsyn af de dansksprogede astronomibøger, der er udkommet i de seneste 20 år, og som indeholder fortegnelser over danske stjernebillednavne eller stjernekort med navnene påført; samt danske tidsskrifter fra de seneste år, leksikonartikler og internetsider. På den måde er tilvejebragt en samlet registrering af, hvilke navne, der for tiden i Danmark anvendes i praksis, samt en optælling af, hvilke navne, der forekommer hyppigst. Ældre navne, der var i brug for mere end 20 år siden, er således ikke medtaget. Navne med stavefejl er ikke medtaget som selvstændige navne, fx er Linialen registreret, som om der stod Linealen. Resultatet af opgørelsen er, at ud af de 88 stjernebilleder er der 48, som kun har ét navn. Fx Aquila hedder Ørnen, uanset hvilken bog, man slår op i. Der er 40 stjernebilleder, som har forskellige navne i praksis det er mange (45 %) ud af de 88, så der synes at være behov for en præcisering. Mod det kunne man sige, at vi i hvert fald ikke behøver at interessere os for de stjernebilleder på sydhimlen, vi ikke kan se fra Danmark. Men det er ikke noget stærkt argument i vore dage, hvor det er let at rejse sydpå som astroturist for at se stjerner på sydhimlen. Det ville heller ikke gøre problemet meget mindre: Af de 63 stjernebilleder vi kan se helt eller delvist fra Danmark, har 24 flere navne, dvs. 38 % af de 63. Forslag til officielle navne I tabellen er 1. kolonne en alfabetisk fortegnelse over de latinske navne på de 88 stjernebilleder. Det er den officielle fortegnelse fra Delportes rapport. I 2. kolonne er opregnet alle de navne, som er fundet ved litteraturgennemgangen, opstillet alfabetisk under hvert stjernebillede, idet der her i 2. kolonne ikke er nogen prioritering mellem navnene. 3. kolonne i tabellen er et forslag til, hvilke af navnene i 2. kolonne, der bør være de officielle danske navne for de pågældende stjernebilleder. Det er herved lagt til grund som en afgørende forudsætning, at de navne, der skal udnævnes til at være de officielle, bør være de navne, der her og nu i disse år rent faktisk anvendes mest i praksis. Ingen kan have interesse i, at der indføres nye navne, eller at historiske navne bliver taget frem igen. Så i 3. kolonne er der ingen forslag til nye navne, kun navne, der er taget fra 2. kolonne. LATINSK NAVN DANSKE NAVNE, DER ER FORSLAG TIL OFFICIELT ANVENDT I PRAKSIS DANSK NAVN Andromeda Andromeda Andromeda Antlia Luftpumpen, Pumpen, Skibspumpen Luftpumpen Apus Paradisfuglen Paradisfuglen Aquarius Vandbæreren, Vandmanden Vandmanden Aquila Ørnen Ørnen Ara Alteret Alteret Aries Vædderen Vædderen Auriga Kusken, Vognstyreren Kusken Bootes Bjørnevogteren, Bonden, Bootes, Hyrden, Oksedriveren Bjørnevogteren Caelum Gravstikken, Gravstikkeren, Mejslen Gravstikken Camelopardalis Giraffen Giraffen Cancer Krebsen Krebsen Canes Venatici Jagthundene Jagthundene Canis Major Store Hund Store Hund Canis Minor Lille Hund Lille Hund Capricornus Stenbukken Stenbukken Carina Argo, Kølen, Skibskølen Kølen Cassiopeia Cassiopeia, Cassiopeja Cassiopeia Centaurus Kentauren Kentauren Cepheus Cefeus, Cepheus, Kefeus Cepheus Cetus Cetus, Havuhyret, Hvalen, Hvalfisken Hvalfisken Chamaeleon Kamæleonen Kamæleonen Circinus Circinus, Cirklen, Passeren Passeren Columba Duen Duen Coma Berenices Berenices Hovedhår, Berenices Hår, Berenices Lokker, Berenices Hår Berenikes Hovedhår, Berenikes Hår, Berenikes Lokker Corona Australis Den Sydlige Krone, Sydlige Krone Sydlige Krone Corona Borealis Den Nordlige Krone, Kronen, Nordlige Krone Nordlige Krone Corvus Ravnen Ravnen Crater Bægeret Bægeret Crux Korset, Sydkorset Sydkorset Cygnus Nordkorset, Svanen Svanen Delphinus Delfinen Delfinen Dorado Doraden, Guldfisken, Sværdfisken Guldfisken Draco Dragen Dragen KVANT, december

3 LATINSK NAVN DANSKE NAVNE, DER ER FORSLAG TIL OFFICIELT ANVENDT I PRAKSIS DANSK NAVN Equuleus Føllet Føllet Eridanus Eridanus, Eridanusfloden, Floden Floden Fornax Kemiske Ovn, Ovnen Ovnen Gemini Tvillingerne Tvillingerne Grus Tranen Tranen Hercules Hercules, Herkules Herkules Horologium Penduluret, Uret Uret Hydra Dragen Hydra, Havslangen, Hydra, Nordlige Søslangen Vandslange, Søslangen, Vandslangen Hydrus Lille Havslange, Lille Slange, Lille Søslange, Lille Søslange Lille Vandslange, Sydlige Vandslange, Søslangen Indus Inderen, Indianeren Indianeren Lacerta Firbenet, Øglen Firbenet Leo Løven Løven Leo Minor Lille Løve Lille Løve Lepus Haren Haren Libra Vægten Vægten Lupus Ulven Ulven Lynx Lossen Lossen Lyra Lyren Lyren Mensa Bordet, Taffelbjerget Taffelbjerget Microscopium Mikroskopet Mikroskopet Monoceros Enhjørningen Enhjørningen Musca Bien, Fluen Fluen Norma Linealen, Vinkelmåleren, Vinkelmålet Vinkelmålet Octans Oktanten Oktanten Ophiuchus Ophiuchus, Slangebæreren, Slangeholderen Slangebæreren Orion Jægeren, Orion Orion Pavo Påfuglen Påfuglen Pegasus Pegasus Pegasus Perseus Perseus Perseus Phoenix Føniks Føniks Pictor Maleren, Malerværkstedet, Staffeliet Maleren Pisces Fiskene Fiskene Piscis Austrinus Sydlige Fisk Sydlige Fisk Puppis Agterskibet, Agterstavnen, Skibet Agterskibet Pyxis Kompasset Kompasset Reticulum Nettet Nettet Sagitta Pilen Pilen Sagittarius Skytten Skytten Scorpius Skorpionen Skorpionen Sculptor Billedhuggeren, Billedhuggerværkstedet Billedhuggeren Scutum Skjoldet Skjoldet Serpens Slangen Slangen opdelt i: Serpens Caput Slangens Hoved Slangens Hoved Serpens Cauda Slangens Hale Slangens Hale Sextans Sekstanten Sekstanten Taurus Tyren Tyren Telescopium Kikkerten, Teleskopet Teleskopet Triangulum Nordlige Trekant, Trekanten, Trianglen, Trianglet Trekanten Triangulum Australe Australske Trekant, Sydlige Trekant, Sydlige Trekant Sydlige Triangel Tucana Peberfuglen, Tukanen Tukanen Ursa Major Den Store Bjørn, Karlsvognen, Store Bjørn, Store Bjørn Storebjørn, Store Karlsvogn Ursa Minor Den Lille Bjørn, Lille Bjørn, Lillebjørn, Lille Bjørn Lille Karlsvogn Vela Sejlene, Sejlet Sejlet Virgo Jomfruen Jomfruen Volans Flyvefisken Flyvefisken Vulpecula Lille Ræv, Ræven Ræven 32 Stjernebilledernes danske navne

4 De 88 stjernebilleder i 2. kolonne kan opdeles i 4 grupper: 1. For 48 stjernebilleder er der i 2. kolonne kun anført ét dansk navn, og dette er så overført til 3. kolonne. Eksempel: Aries hedder på dansk Vædderen. 2. For 19 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne er ét af navnene helt dominerende, fordi det forekommer næsten alle de steder i litteraturen, hvor stjernebilledet omtales, og de andre navne ses kun et enkelt eller højst et par steder. Så det bliver dette dominerende navn, der går til 3. kolonne. Eksempel: Vulpecula kaldes altid for Ræven, der er kun så vidt ses et eneste sted, hvor det kaldes for Lille Ræv. (Det er for øvrigt i Astronomisk Selskabs hæfte Vejviser til stjernerne [6]. At Lille Ræv er en korrekt oversættelse af det latinske Vulpecula er irrelevant i denne sammenhæng). 3. For 16 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne, er der 2 eller 3 af navnene, der forekommer adskillige steder, men dog ét af dem, der forekommer mere end dobbelt så mange steder som det næsthyppigste navn, så det førstnævnte navn må kunne siges at være det mest almindeligt anvendte og er derfor anført i 3. kolonne. Eksempel: Hydra kendes under mange forskellige navne, men navnet Søslangen optræder mere end dobbelt så ofte som de næsthyppigste navne Havslangen og Vandslangen. 4. Endelig er der 5 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne, hvor 2 eller 3 af navnene forekommer nogenlunde lige mange steder, så her kan der ikke ses på hyppigheden, men der må træffes et valg, hvilket af navnene, der bør komme i 3. kolonne. Det drejer sig om Bootes, Cetus, Coma Berenices, Ophiuchus og Triangulum. Af de navne, der er anført under Bootes, er det betegnelserne Bjørnevogteren og Bootes, der forekommer hyppigst (og nogenlunde lige hyppigt), og af dem er valgt Bjørnevogteren. De øvrige navne Bonden, Hyrden og Oksedriveren ses kun få steder. Af navnene under Cetus er det Hvalen og Hvalfisken, der forekommer hyppigst, og her er valgt Hvalfisken. Når Coma Berenices oversættes til dansk, bliver det stavet på mange forskellige måder, her er valgt Berenices Hår. Af navnene under Ophiuchus er det ikke dette navn, men de 2 danske navne Slangebæreren og Slangeholderen, der bruges mest i praksis, og af dem er valgt Slangebæreren. Af navnene under Triangulum forekommer Trekanten og Trianglen hyppigst, og af dem er Trekanten udvalgt til 3. kolonne. er de foreslåede navne blot en objektiv registrering af, hvilket navn, der anvendes mest i praksis. Fastlæggelse af officielle navne Tabellens 3. kolonne er et samlet forslag til en fortegnelse over stjernebilledernes danske navne. Hvis man forestillede sig, at Astronomisk Selskab vedtog en sådan fortegnelse, ville der være skabt klarhed over, hvad stjernebillederne hedder på dansk, hvert stjernebillede ville kun have ét dansk navn, lige som det nu har ét latinsk navn. En sådan vedtagelse ville fremtræde som en autorisering af navnefortegnelsen, som en anbefaling af de valgte navne. De ville efterhånden blive de eneste, der blev anvendt i praksis, og de andre navne, der har været anvendt, ville gå ud af brug og kun have historisk interesse. I litteraturlisten er dels angivet litteratur om det generelle spørgsmål om navnefastsættelse [1-5] og dels eksempler på nyere litteratur med danske stjernebillednavne [6-10]. Litteratur [1] Delporte, E.: Délimitation Scientifique des Constellations (Tables et Cartes), Report of Commission 3 of the International Astronomical Union, [2] Nilson, Peter: Himlavalvets sällsamheter. En resa genom myter och historia, (1977) 1982, s. 83. [3] Notits i Nordisk Astronomisk Tidsskrift, 1922, s [4] Notits i Nordisk Astronomisk Tidsskrift, 1931, s. 73. [5] Nørgaard, Henry: Himlen som billedbog Stjernebilledernes afgrænsninger først endelig fastsat i 1930, Aktuel Astronomi, 1/1996, s [6] Aldrich, Per Tybjerg m.fl.: Vejviser til stjernerne, Astronomisk Selskab, [7] Den Store Danske Encyklopædi, bind 18, [8] Kerrod, Robin: Stjerneguiden, (2004) [9] Københavns Universitets Almanak. Skriv- og rejsekalender, [10] Poulsen, Erling: Stjernebillederne, Peter Gadman er uddannet jurist, men hans forfatterskab omfatter så forskellige områder som jura, litteraturhistorie og astronomi. Han har senest udgivet Astro-turisme. En bog om astronomi på ferierejsen, 2004 (anmeldt i Kvant 3/2004). Af de navne, der er anført i 3. kolonne som et forslag til officielle navne, er således 5 navne udtryk for et valg. For alle øvrige 83 stjernebilleders vedkommende KVANT, december

5 Kommentar til Stjernebilledernes danske navne Michael Quaade, formand for Astronomisk Selskab Det er en interessant analyse, Peter Gadman har fremlagt. Som jeg læser den, er det en central konklusion at der kun er forholdsvis få stjernebilleder, hvor der er nogen reel ueninghed om den korrekte betegnelse på dansk. Gadmans undersøgelse er udelukkende baseret på trykt skriftligt materiale. Måske ville der være en lidt større spredning i resultaterne, hvis de betegnelser, som bruges mundtligt og i mere uformel skriftlig kommunikation, også havde været med. Jeg har sammenlignet min egen sprogbrug med Gadmans resultater og har bemærket to ting. Den ene er, at jeg i mange år hverken i tale eller skrift har nævnt f.eks. nogen af de finurlige tekniske indretninger, der har lagt navn til mange af sydhimlens stjernebilleder og derfor heller ikke har gjort mig nogen tanker om, hvad jeg ville kalde dem. Den anden er, at jeg nok er lidt mere tilbøjelig til at bruge de latinske navne for f.eks. Bootes og Ophiucus. Sidstnævnte kan muligvis skyldes at jeg er miljøskadet, da det engang i tidernes morgen lykkedes mig at komme gennem en uddannelse som astronom. I faglitteraturen anvendes stort set kun de latinske betegnelser, så dem har jeg fået ind med modermælken. En anden mulighed er, at den almindelige sprogbrug har ændret sig en smule i løbet af de sidste 20 år i retning af øget brug af internationale udtryk på dansk. Det drejer sig som regel om låneord fra engelsk, men måske også latinske betegnelser for stjernebilleder. Efter min mening er der ikke det store behov for at få Stjernerne påvirker vores klima defineret de rigtige danske betegnelser. Jeg er tværtimod godt tilfreds med at den sproglige mangfoldighed også finder udtryk ved at der f.eks. er flere navne for de samme stjernebilleder i omløb. Man må også acceptere at der hele tiden sker gradvise forandringer i sproget, så nye ord vinder indpas mens andre glider ud. Denne udvikling kan meget vel give anledning til at man i fremtiden vil komme til at bruge andre betegnelser for nogle af stjernebillederne. Det er en helt anden situation for de latinske navnes vedkommende. Her spiller det en stor rolle at astronomer forskellige steder og til forskellige tider er enige om hvordan de betegner en given stjerne på himlen. Det er baggrunden for at den Internationale Astronomiske Union brugte tid og kræfter over en årelang periode i 1920 erne på at fastlægge hvilke stjernebilleder, der fremover skulle bruges, deres navne og hvilke områder på himlen de hver især dækker. Under alle omstændigheder er Astronomisk Selskab ikke en organisation, der har nogen autoritet eller myndighed til at vedtage navne for stjernebilleder, stjerner eller andet, der optræder på himlen. Min anbefaling til læserne må være, at de bruger de betegnelser, de er vant til. I de tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvad man skal kalde et givet stjernebillede, synes jeg at Peter Gadmans gennemarbejdede liste kan tjene som en glimrende vejledning. Af Jens Olaf Pepke Pedersen, Center for Sol-Klima Forskning, Danmarks Rumcenter Kosmisk stråling og Solens aktivitet Vores planet er konstant udsat for et bombardement af meget energirige partikler, som især består af protoner samt et mindre antal tungere kerner. Dette bombardement af partikler kaldes den kosmiske stråling og den opstår, når kæmpestjerner i vores galakse Mælkevejen går til grunde i voldsomme supernovaeksplosioner. Under en sådan eksplosion, slynges det yderste lag af stjernen væk under en enorm energiudladning og partiklerne opnår dermed hastigheder tæt på lysets. I Mælkevejen sker der i gennemsnit en supernova-eksplosion ca. hvert 50. år, og siden 1935 har man målt intensiteten af den kosmiske stråling der når frem til Jorden. Disse målingere har vist, at den kosmiske stråling varierer med solaktiviteten. Når der er mange solpletter og dermed høj solaktivitet, formindskes intensiteten af den kosmiske stråling, og når der er lav solaktivitet, forøges intensiteten. Dette skyldes solvinden og det tilhørende magnetfelt. Når solvinden og magnetfeltet tiltager i styrke, er heliosfæren bedre i stand til at skærme mod den kosmiske stråling, men når solaktiviteten er lav, formindskes Solens magnetfelt og dermed dets evne til at skærme mod den energirige kosmiske stråling. Skyernes betydning for Jordens klima Gennem næsten 200 år har man spekuleret på, om der også var en sammenhæng mellem Solens aktivitet og Jordens klima, men man har savnet en fysisk forklaring på det. Efter at satellitter begyndte at samle systematiske målinger af Jordens skydække, viste det sig imidlertid, at der var en korrelation mellem skydækket og Solens aktivitet. At skyerne har betydning for klimaet, har de fleste af os sikkert oplevet flere eksempler på. F.eks. har det stor betydning for nattemperaturen om vinteren, om det er overskyet eller ej. Et skydække virker ligesom en dyne, der hol- 34 Stjernerne påvirker vores klima

6 der på varmestrålingen fra jordoverfladen, mens det bliver væsentligt koldere, hvis det er skyfrit, så her virker skyerne opvarmende. Omvendt må strandturen om sommeren nogle gange afkortes fordi tykke skyer driver ind og blokerer for Solens stråler, hvorefter det pludselig ikke er så varmt længere. Generelt kan man sige, at vandfyldte, lavtliggende og tykke skyer vil virke afkølende på klimaet, fordi deres hvide overflade giver en større reflektion af sollyset og dermed sender en større del af Solens stråling ud i verdensrummet. Derimod vil højtliggende og tynde skyer, som ofte består af små iskrystaller, virke opvarmende. I gennemsnit bliver resultatet dog, at skyerne har en afkølende virkning. Skydannelse og kosmisk stråling Samtidig med undersøgelserne af skydækket blev det også klart, hvordan de kosmiske stråler kunne være bindeleddet mellem Solen og skyerne [1]. Skyer opstår nemlig ikke automatisk blot fordi der er vanddamp i atmosfæren. De dannes nemlig allerede selvom fugtigheden er langt under 100%, og en vigtig forudsætning for dette er tilstedeværelsen af små støvkorn, også kaldet aerosoler. Aerosoler er luftbårne faste eller flydende partikler, i størrelser fra 1 nm til omkring 10 µm. Når aerosolerne opnår en størrelse på ca. 0,1 µm, kan de fungere som skykondensationskerner, og er der tilstrækkeligt med vanddamp, vil kernerne begynde at vokse til skydråber. Aerosolerne kan stamme fra Jordens overflade, men de kan også dannes direkte i atmosfæren ved kemiske reaktioner mellem forskellige gasser som f.eks. svovldioxid, vanddamp og ozon. Hermed er idéen til hvordan Solen kan påvirke Jordens klima klar: Når den kosmiske stråling rammer atmosfæren, ioniserer den molekylerne i atmosfæren, og strålingen er i øvrigt årsag til næsten al ionisation i den nederste del af atmosfæren. Netop ionisationen udviser derfor også en stor følsomhed overfor ændringer i solaktiviteten. Hvis derfor ionerne i atmosfæren har betydning for dannelsen og mængden af aerosoler, må der også være en fysisk mekanisme, som knytter kosmiske stråler til skydannelsen. SKY-eksperimentet Påvisningen af denne mekanisme har været formålet med et eksperiment, som meget passende har fået navnet SKY, ved Danmarks Rumcenter. SKY er et reaktionskammer på ca. 8 m 3, hvor man kan simulere processer i atmosfæren. Ved f.eks. at belyse en blanding af vanddamp, ozon og svolvdioxid med ultraviolet lys startes en kemisk proces, der bl.a. producerer svovlsyre. Den ioniserende virkning i atmosfæren af de kosmiske stråler kan simuleres ved hjælp af kraftige gammakilder, og de første resultater fra eksperimentet (som blev offentliggjort i oktober [2]) har nu vist, at der ud fra denne blanding af gasser vokser store mængder af aerosoler frem. Endnu vigtigere, så har eksperimentet også vist, at antallet af aerosoler afhænger af mængden af ioner og dermed af den kosmiske stråling. Eksperimentet har således for første gang påvist, at der er en direkte forbindelse mellem kosmisk stråling og mængden af aerosoler i Jordens atmosfære. Figur 1. SKY II hejses på plads i targethallen på CERN (foto: Martin B. Enghoff). Figur 2. SKY II lige efter monteringen i targethallen på CERN (foto: Martin B. Enghoff). Eksperimentet har dannet grundlag for et projekt ved det europæiske forskningscenter CERN i Geneve [3], hvor resultaterne fra SKY nu er ved at blive reproduceret. Ved hjælp af en partikelstråle fra CERNs accelerator kan man direkte simulere de kosmiske partikler, og til forsøget er der bygget et helt nyt reaktionskammer, som har fået navnet SKY II, og som i efteråret er stillet op på CERN. Litteratur [1] Henrik Svensmark (2001) Kosmisk stråling og Jordens skydække: Solens indflydelse på Jordens klima, Kvant, bind 12, nr. 3, side 4-7. [2] Henrik Svensmark, Jens Olaf P. Pedersen, Nigel D. Marsh, Martin B. Enghoff og Ulrik I. Uggerhøj (2006) Experimental evidence for the role of ions in particle nucleation under atmospheric conditions, Proceedings of the Royal Society A, DOI: /rspa [3] Jeff Kanipe (2006) A cosmic connection, Nature, bind 443, side Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker på Danmarks Rumcenter og medlem af Kvants redaktion. Han har siden 2003 arbejdet på SKY-eksperimentet i København og fra 2006 også med opbygningen af SKY II på CERN. KVANT, december

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Vis hvem du er med unikke yderdøre

Vis hvem du er med unikke yderdøre Yderdøre ADVANCE - LINE Vis hvem du er med unikke yderdøre spændende»stjerneskud«af yderdøre, der forener kvalitet med dit personlige udtryk 5 Stil krav til din yderdør 6 Klassiske yderdøre 8 Funktionelle

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport.

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Word-øvelse: Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Nogle af de gennemgåede Word-funktioner er nok kendt af

Læs mere

Astronomisk Guide astronomisk.dk

Astronomisk Guide astronomisk.dk Astronomisk Guide Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet... 14 Forhandlere... 23 Stjernerne på himlen... 24 Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier...

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solaktivitet og klimaændringer

Solaktivitet og klimaændringer Solaktivitet og klimaændringer Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

De ydre planeters tegnskift

De ydre planeters tegnskift De ydre planeters tegnskift Saturn, Uranus, Neptun og Pluto er de ydre planeter i vores solsystem. De er transpersonelige planeter (dog omtales Saturn normalt ikke som transpersonelig men som værende på

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Brorfelde Schmidt teleskop Tag med på en tur til observatorierne i Rundetårn og Brorfelde. Se side 3 April 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

Hvor starter Zodiakken?

Hvor starter Zodiakken? Udgivet af Astrologisk Museum ISSN 1602-9631 No. 4 08.06.2004 side 1:5 Nyhedsbrevet handler denne gang udelukkende om astrologiprogrammet PCA-ARGUS. Astrologiprogrammet er det mest benyttede herhjemme

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kemi mellem stjernerne

Kemi mellem stjernerne 28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis.

Se LYSET. Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 Se LYSET Om lys, energi og klima. Af Dan Friis. 1 2 Forord: Verden er et forunderligt sted at leve og opholde sig, og jo mere man ved om den, jo mere indviklet og kompleks bliver den. Det kan derfor

Læs mere

Brændende sole og stjerneskibe

Brændende sole og stjerneskibe Arkæologisk Forum nr.4, Maj 2001 Brændende sole og stjerneskibe Af Michael Larsen, forfatter Kort før jul var jorden seks timer fra at blive ramt af en 50 meter stor asteroide. Havde det nu været en komet,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet

Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet Generalforsamling for DFS den 12. november 2014 kl. 16.15 17.15 på H. C. Ørsted Instituttet 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab, herunder fastsættelse af kontingent for

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil 2 electrolux varmepumper electrolux varmepumper 3 Nyhed! Oxy 3 heatpump med vedligeholdelsesvarme Den nye Oxy 3 heatpump har

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER 1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET Fortællingens tekst kopieres over på ét ark, gerne hvidt karton. Fortællearket rummer således hele fortællingens tekst og kan anvendes ved forberedelsen af fortællesituationen,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere