Stjernebilledernes danske navne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stjernebilledernes danske navne"

Transkript

1 Stjernebilledernes danske navne Peter Gadman I de senere år er der udkommet mange bøger på dansk skrevet på dansk eller oversat med vejledning for begyndere udi astronomien. I disse bøger vil der typisk være stjernekort, hvor stjernebilledernes navne er skrevet til, samt noget kulturhistorie om de sagnfigurer og fabeldyr, der har lagt navn til stjernebillederne. Der er nu den pudsighed, at for mange stjernebilleder er det åbenbart ikke entydigt, hvad det hedder på dansk. Et og samme stjernebillede kan have forskellige navne, når man slår op i flere bøger og sammenholder, og der er også bøger, hvor et stjernebillede har ét navn i teksten og et andet navn på stjernekortet i bogen. Spørgsmålet er, om der er mere eller mindre fri adgang til at give stjernebillederne danske navne, eller om der foreligger en eller anden form for officiel eller autoriseret fortegnelse over, hvilke danske navne, der er de rigtige at anvende. Og hvis ikke, er der så behov for en sådan fortegnelse? Stjernebillederne Når man taler om stjernebilleder, mener man normalt en gruppering af klare stjerner, men som fagudtryk er et stjernebillede det areal på himmelkuglen, hvor gruppen af klare stjerner befinder sig, og grænsen til nabostjernebilledet er defineret præcist ved hjælp af koordinater. Hele himmelkuglen er opdelt i 88 stjernebilleder, dog at et af dem, Serpens, dvs. Slangen, består af to adskilte områder, som tilsammen udgør ét stjernebillede en noget særpræget konstruktion. Stjernebillederne har ikke nogen videnskabelig betydning, men de er uundværlige, når man vil orientere sig på himlen. Fra Danmark kan vi se 63 stjernebilleder, helt eller delvist, mens 25 befinder sig på sydhimlen. De latinske navne De 88 stjernebilleder har både et navn på latin og et navn på dansk. Vedrørende de latinske navne er der ikke noget at spille om, for de er blevet officielt vedtaget af International Astronomical Union. På IAUs kongres i 1922 blev der fremlagt en fortegnelse over stjernebilledernes navne og deres forkortelser [3]. På kongressen i 1925 blev der nedsat en kommission under ledelse af den belgiske astronom Eugene Delporte, som i 1930 fremlagde en rapport, Délimitation Scientifique des Constellations [1], med nøjagtige afgrænsninger mellem stjernebillederne og angivelse af deres latinske navne [4]. Dette blev tiltrådt af IAU, og en sådan international vedtagelse må vel opfattes som en form for autorisering, og for de lande, der samarbejder i IAU, må det være en selvfølge, at man anvender de vedtagne navne. Ingen skribent ville slippe af sted med at forsøge at indføre andre latinske navne. De latinske navne kan bruges i det internationale astronomiske samarbejde, så på dette punkt fungerer latin som det internationale sprog fagfolk imellem, ligesom da alt blev skrevet på latin i middelalderen og renæssancen. De danske navne Mange af de danske navne er en oversættelse af det latinske navn, men der er også en del stjernebilleder, der sådan set ikke har noget selvstændigt dansk navn, fordi det latinske navn er et personnavn, som anvendes i stedet for et dansk navn, fx Andromeda. Når nu man internationalt har fastlagt de (latinske) navne, som kan bruges i det internationale samarbejde, så kunne man sige, at det var logisk, at de enkelte lande fulgte det op ved at fastlægge stjernebillednavnene på de nationale sprog. Det er i Danmark ikke noget, der henhører under nogen offentlig myndighed, der findes ikke nogen lov om stjernebilleder, så det må være den landsdækkende organisation på området, altså Astronomisk Selskab, der må kunne vedtage en forpligtende fortegnelse over de danske navne. Det er tilsyneladende aldrig sket, så det er overladt til traditionen, hvad stjernebillederne hedder på dansk. De kan kaldes ved de navne, som sædvanligvis bliver anvendt i praksis. Problemet er bare, at traditionen ikke er entydig. Mange stjernebilleder kendes og omtales under forskellige navne, så hvis man vil henholde sig til de traditionelle navne, kan det være uklart, hvad der menes med det. Hvis fx man læser, at der er fundet en ny komet i stjernebilledet Hyrden, så vil det for nogle være umiddelbart forståeligt, mens andre lige må tænke sig om, hvis de er vant til at kalde dette stjernebillede for Bjørnevogteren. Og en forfatter, der er ved at skrive en bog eller en artikel kan komme i tvivl om, hvilke navne han skal anvende, fordi han ikke har en autoriseret fortegnelse at kunne slå op i. Disse problemer ville ikke foreligge, hvis man altid kun anvendte de latinske navne, men det er utopisk at forestille sig, at de danske navne skulle gå ud af brug. Stjernebilleder med flere navne Men hvor stort er problemet: Hvor mange stjernebilleder har i praksis flere navne? Og hvilket navn er det mest anvendte for hvert stjernebillede? Det kunne metodisk gøres op på flere måder, fx ved at spørge et stort antal amatørastronomer, hvilke navne, de kender stjernebillederne under, altså en slags afstemning om de mest populære navne. Til denne artikel er foretaget en opgørelse over, hvilke danske stjernebillednavne, der nævnes i litteraturen, idet den antagelse lægges til grund, at når et navn er brugt i litteraturen, så er det det 30 Stjernebilledernes danske navne

2 samme som, at navnet rent faktisk kendes og anvendes i praksis. Opgørelsen er blevet til ved gennemsyn af de dansksprogede astronomibøger, der er udkommet i de seneste 20 år, og som indeholder fortegnelser over danske stjernebillednavne eller stjernekort med navnene påført; samt danske tidsskrifter fra de seneste år, leksikonartikler og internetsider. På den måde er tilvejebragt en samlet registrering af, hvilke navne, der for tiden i Danmark anvendes i praksis, samt en optælling af, hvilke navne, der forekommer hyppigst. Ældre navne, der var i brug for mere end 20 år siden, er således ikke medtaget. Navne med stavefejl er ikke medtaget som selvstændige navne, fx er Linialen registreret, som om der stod Linealen. Resultatet af opgørelsen er, at ud af de 88 stjernebilleder er der 48, som kun har ét navn. Fx Aquila hedder Ørnen, uanset hvilken bog, man slår op i. Der er 40 stjernebilleder, som har forskellige navne i praksis det er mange (45 %) ud af de 88, så der synes at være behov for en præcisering. Mod det kunne man sige, at vi i hvert fald ikke behøver at interessere os for de stjernebilleder på sydhimlen, vi ikke kan se fra Danmark. Men det er ikke noget stærkt argument i vore dage, hvor det er let at rejse sydpå som astroturist for at se stjerner på sydhimlen. Det ville heller ikke gøre problemet meget mindre: Af de 63 stjernebilleder vi kan se helt eller delvist fra Danmark, har 24 flere navne, dvs. 38 % af de 63. Forslag til officielle navne I tabellen er 1. kolonne en alfabetisk fortegnelse over de latinske navne på de 88 stjernebilleder. Det er den officielle fortegnelse fra Delportes rapport. I 2. kolonne er opregnet alle de navne, som er fundet ved litteraturgennemgangen, opstillet alfabetisk under hvert stjernebillede, idet der her i 2. kolonne ikke er nogen prioritering mellem navnene. 3. kolonne i tabellen er et forslag til, hvilke af navnene i 2. kolonne, der bør være de officielle danske navne for de pågældende stjernebilleder. Det er herved lagt til grund som en afgørende forudsætning, at de navne, der skal udnævnes til at være de officielle, bør være de navne, der her og nu i disse år rent faktisk anvendes mest i praksis. Ingen kan have interesse i, at der indføres nye navne, eller at historiske navne bliver taget frem igen. Så i 3. kolonne er der ingen forslag til nye navne, kun navne, der er taget fra 2. kolonne. LATINSK NAVN DANSKE NAVNE, DER ER FORSLAG TIL OFFICIELT ANVENDT I PRAKSIS DANSK NAVN Andromeda Andromeda Andromeda Antlia Luftpumpen, Pumpen, Skibspumpen Luftpumpen Apus Paradisfuglen Paradisfuglen Aquarius Vandbæreren, Vandmanden Vandmanden Aquila Ørnen Ørnen Ara Alteret Alteret Aries Vædderen Vædderen Auriga Kusken, Vognstyreren Kusken Bootes Bjørnevogteren, Bonden, Bootes, Hyrden, Oksedriveren Bjørnevogteren Caelum Gravstikken, Gravstikkeren, Mejslen Gravstikken Camelopardalis Giraffen Giraffen Cancer Krebsen Krebsen Canes Venatici Jagthundene Jagthundene Canis Major Store Hund Store Hund Canis Minor Lille Hund Lille Hund Capricornus Stenbukken Stenbukken Carina Argo, Kølen, Skibskølen Kølen Cassiopeia Cassiopeia, Cassiopeja Cassiopeia Centaurus Kentauren Kentauren Cepheus Cefeus, Cepheus, Kefeus Cepheus Cetus Cetus, Havuhyret, Hvalen, Hvalfisken Hvalfisken Chamaeleon Kamæleonen Kamæleonen Circinus Circinus, Cirklen, Passeren Passeren Columba Duen Duen Coma Berenices Berenices Hovedhår, Berenices Hår, Berenices Lokker, Berenices Hår Berenikes Hovedhår, Berenikes Hår, Berenikes Lokker Corona Australis Den Sydlige Krone, Sydlige Krone Sydlige Krone Corona Borealis Den Nordlige Krone, Kronen, Nordlige Krone Nordlige Krone Corvus Ravnen Ravnen Crater Bægeret Bægeret Crux Korset, Sydkorset Sydkorset Cygnus Nordkorset, Svanen Svanen Delphinus Delfinen Delfinen Dorado Doraden, Guldfisken, Sværdfisken Guldfisken Draco Dragen Dragen KVANT, december

3 LATINSK NAVN DANSKE NAVNE, DER ER FORSLAG TIL OFFICIELT ANVENDT I PRAKSIS DANSK NAVN Equuleus Føllet Føllet Eridanus Eridanus, Eridanusfloden, Floden Floden Fornax Kemiske Ovn, Ovnen Ovnen Gemini Tvillingerne Tvillingerne Grus Tranen Tranen Hercules Hercules, Herkules Herkules Horologium Penduluret, Uret Uret Hydra Dragen Hydra, Havslangen, Hydra, Nordlige Søslangen Vandslange, Søslangen, Vandslangen Hydrus Lille Havslange, Lille Slange, Lille Søslange, Lille Søslange Lille Vandslange, Sydlige Vandslange, Søslangen Indus Inderen, Indianeren Indianeren Lacerta Firbenet, Øglen Firbenet Leo Løven Løven Leo Minor Lille Løve Lille Løve Lepus Haren Haren Libra Vægten Vægten Lupus Ulven Ulven Lynx Lossen Lossen Lyra Lyren Lyren Mensa Bordet, Taffelbjerget Taffelbjerget Microscopium Mikroskopet Mikroskopet Monoceros Enhjørningen Enhjørningen Musca Bien, Fluen Fluen Norma Linealen, Vinkelmåleren, Vinkelmålet Vinkelmålet Octans Oktanten Oktanten Ophiuchus Ophiuchus, Slangebæreren, Slangeholderen Slangebæreren Orion Jægeren, Orion Orion Pavo Påfuglen Påfuglen Pegasus Pegasus Pegasus Perseus Perseus Perseus Phoenix Føniks Føniks Pictor Maleren, Malerværkstedet, Staffeliet Maleren Pisces Fiskene Fiskene Piscis Austrinus Sydlige Fisk Sydlige Fisk Puppis Agterskibet, Agterstavnen, Skibet Agterskibet Pyxis Kompasset Kompasset Reticulum Nettet Nettet Sagitta Pilen Pilen Sagittarius Skytten Skytten Scorpius Skorpionen Skorpionen Sculptor Billedhuggeren, Billedhuggerværkstedet Billedhuggeren Scutum Skjoldet Skjoldet Serpens Slangen Slangen opdelt i: Serpens Caput Slangens Hoved Slangens Hoved Serpens Cauda Slangens Hale Slangens Hale Sextans Sekstanten Sekstanten Taurus Tyren Tyren Telescopium Kikkerten, Teleskopet Teleskopet Triangulum Nordlige Trekant, Trekanten, Trianglen, Trianglet Trekanten Triangulum Australe Australske Trekant, Sydlige Trekant, Sydlige Trekant Sydlige Triangel Tucana Peberfuglen, Tukanen Tukanen Ursa Major Den Store Bjørn, Karlsvognen, Store Bjørn, Store Bjørn Storebjørn, Store Karlsvogn Ursa Minor Den Lille Bjørn, Lille Bjørn, Lillebjørn, Lille Bjørn Lille Karlsvogn Vela Sejlene, Sejlet Sejlet Virgo Jomfruen Jomfruen Volans Flyvefisken Flyvefisken Vulpecula Lille Ræv, Ræven Ræven 32 Stjernebilledernes danske navne

4 De 88 stjernebilleder i 2. kolonne kan opdeles i 4 grupper: 1. For 48 stjernebilleder er der i 2. kolonne kun anført ét dansk navn, og dette er så overført til 3. kolonne. Eksempel: Aries hedder på dansk Vædderen. 2. For 19 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne er ét af navnene helt dominerende, fordi det forekommer næsten alle de steder i litteraturen, hvor stjernebilledet omtales, og de andre navne ses kun et enkelt eller højst et par steder. Så det bliver dette dominerende navn, der går til 3. kolonne. Eksempel: Vulpecula kaldes altid for Ræven, der er kun så vidt ses et eneste sted, hvor det kaldes for Lille Ræv. (Det er for øvrigt i Astronomisk Selskabs hæfte Vejviser til stjernerne [6]. At Lille Ræv er en korrekt oversættelse af det latinske Vulpecula er irrelevant i denne sammenhæng). 3. For 16 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne, er der 2 eller 3 af navnene, der forekommer adskillige steder, men dog ét af dem, der forekommer mere end dobbelt så mange steder som det næsthyppigste navn, så det førstnævnte navn må kunne siges at være det mest almindeligt anvendte og er derfor anført i 3. kolonne. Eksempel: Hydra kendes under mange forskellige navne, men navnet Søslangen optræder mere end dobbelt så ofte som de næsthyppigste navne Havslangen og Vandslangen. 4. Endelig er der 5 stjernebilleder med flere navne i 2. kolonne, hvor 2 eller 3 af navnene forekommer nogenlunde lige mange steder, så her kan der ikke ses på hyppigheden, men der må træffes et valg, hvilket af navnene, der bør komme i 3. kolonne. Det drejer sig om Bootes, Cetus, Coma Berenices, Ophiuchus og Triangulum. Af de navne, der er anført under Bootes, er det betegnelserne Bjørnevogteren og Bootes, der forekommer hyppigst (og nogenlunde lige hyppigt), og af dem er valgt Bjørnevogteren. De øvrige navne Bonden, Hyrden og Oksedriveren ses kun få steder. Af navnene under Cetus er det Hvalen og Hvalfisken, der forekommer hyppigst, og her er valgt Hvalfisken. Når Coma Berenices oversættes til dansk, bliver det stavet på mange forskellige måder, her er valgt Berenices Hår. Af navnene under Ophiuchus er det ikke dette navn, men de 2 danske navne Slangebæreren og Slangeholderen, der bruges mest i praksis, og af dem er valgt Slangebæreren. Af navnene under Triangulum forekommer Trekanten og Trianglen hyppigst, og af dem er Trekanten udvalgt til 3. kolonne. er de foreslåede navne blot en objektiv registrering af, hvilket navn, der anvendes mest i praksis. Fastlæggelse af officielle navne Tabellens 3. kolonne er et samlet forslag til en fortegnelse over stjernebilledernes danske navne. Hvis man forestillede sig, at Astronomisk Selskab vedtog en sådan fortegnelse, ville der være skabt klarhed over, hvad stjernebillederne hedder på dansk, hvert stjernebillede ville kun have ét dansk navn, lige som det nu har ét latinsk navn. En sådan vedtagelse ville fremtræde som en autorisering af navnefortegnelsen, som en anbefaling af de valgte navne. De ville efterhånden blive de eneste, der blev anvendt i praksis, og de andre navne, der har været anvendt, ville gå ud af brug og kun have historisk interesse. I litteraturlisten er dels angivet litteratur om det generelle spørgsmål om navnefastsættelse [1-5] og dels eksempler på nyere litteratur med danske stjernebillednavne [6-10]. Litteratur [1] Delporte, E.: Délimitation Scientifique des Constellations (Tables et Cartes), Report of Commission 3 of the International Astronomical Union, [2] Nilson, Peter: Himlavalvets sällsamheter. En resa genom myter och historia, (1977) 1982, s. 83. [3] Notits i Nordisk Astronomisk Tidsskrift, 1922, s [4] Notits i Nordisk Astronomisk Tidsskrift, 1931, s. 73. [5] Nørgaard, Henry: Himlen som billedbog Stjernebilledernes afgrænsninger først endelig fastsat i 1930, Aktuel Astronomi, 1/1996, s [6] Aldrich, Per Tybjerg m.fl.: Vejviser til stjernerne, Astronomisk Selskab, [7] Den Store Danske Encyklopædi, bind 18, [8] Kerrod, Robin: Stjerneguiden, (2004) [9] Københavns Universitets Almanak. Skriv- og rejsekalender, [10] Poulsen, Erling: Stjernebillederne, Peter Gadman er uddannet jurist, men hans forfatterskab omfatter så forskellige områder som jura, litteraturhistorie og astronomi. Han har senest udgivet Astro-turisme. En bog om astronomi på ferierejsen, 2004 (anmeldt i Kvant 3/2004). Af de navne, der er anført i 3. kolonne som et forslag til officielle navne, er således 5 navne udtryk for et valg. For alle øvrige 83 stjernebilleders vedkommende KVANT, december

5 Kommentar til Stjernebilledernes danske navne Michael Quaade, formand for Astronomisk Selskab Det er en interessant analyse, Peter Gadman har fremlagt. Som jeg læser den, er det en central konklusion at der kun er forholdsvis få stjernebilleder, hvor der er nogen reel ueninghed om den korrekte betegnelse på dansk. Gadmans undersøgelse er udelukkende baseret på trykt skriftligt materiale. Måske ville der være en lidt større spredning i resultaterne, hvis de betegnelser, som bruges mundtligt og i mere uformel skriftlig kommunikation, også havde været med. Jeg har sammenlignet min egen sprogbrug med Gadmans resultater og har bemærket to ting. Den ene er, at jeg i mange år hverken i tale eller skrift har nævnt f.eks. nogen af de finurlige tekniske indretninger, der har lagt navn til mange af sydhimlens stjernebilleder og derfor heller ikke har gjort mig nogen tanker om, hvad jeg ville kalde dem. Den anden er, at jeg nok er lidt mere tilbøjelig til at bruge de latinske navne for f.eks. Bootes og Ophiucus. Sidstnævnte kan muligvis skyldes at jeg er miljøskadet, da det engang i tidernes morgen lykkedes mig at komme gennem en uddannelse som astronom. I faglitteraturen anvendes stort set kun de latinske betegnelser, så dem har jeg fået ind med modermælken. En anden mulighed er, at den almindelige sprogbrug har ændret sig en smule i løbet af de sidste 20 år i retning af øget brug af internationale udtryk på dansk. Det drejer sig som regel om låneord fra engelsk, men måske også latinske betegnelser for stjernebilleder. Efter min mening er der ikke det store behov for at få Stjernerne påvirker vores klima defineret de rigtige danske betegnelser. Jeg er tværtimod godt tilfreds med at den sproglige mangfoldighed også finder udtryk ved at der f.eks. er flere navne for de samme stjernebilleder i omløb. Man må også acceptere at der hele tiden sker gradvise forandringer i sproget, så nye ord vinder indpas mens andre glider ud. Denne udvikling kan meget vel give anledning til at man i fremtiden vil komme til at bruge andre betegnelser for nogle af stjernebillederne. Det er en helt anden situation for de latinske navnes vedkommende. Her spiller det en stor rolle at astronomer forskellige steder og til forskellige tider er enige om hvordan de betegner en given stjerne på himlen. Det er baggrunden for at den Internationale Astronomiske Union brugte tid og kræfter over en årelang periode i 1920 erne på at fastlægge hvilke stjernebilleder, der fremover skulle bruges, deres navne og hvilke områder på himlen de hver især dækker. Under alle omstændigheder er Astronomisk Selskab ikke en organisation, der har nogen autoritet eller myndighed til at vedtage navne for stjernebilleder, stjerner eller andet, der optræder på himlen. Min anbefaling til læserne må være, at de bruger de betegnelser, de er vant til. I de tilfælde, hvor man er i tvivl om, hvad man skal kalde et givet stjernebillede, synes jeg at Peter Gadmans gennemarbejdede liste kan tjene som en glimrende vejledning. Af Jens Olaf Pepke Pedersen, Center for Sol-Klima Forskning, Danmarks Rumcenter Kosmisk stråling og Solens aktivitet Vores planet er konstant udsat for et bombardement af meget energirige partikler, som især består af protoner samt et mindre antal tungere kerner. Dette bombardement af partikler kaldes den kosmiske stråling og den opstår, når kæmpestjerner i vores galakse Mælkevejen går til grunde i voldsomme supernovaeksplosioner. Under en sådan eksplosion, slynges det yderste lag af stjernen væk under en enorm energiudladning og partiklerne opnår dermed hastigheder tæt på lysets. I Mælkevejen sker der i gennemsnit en supernova-eksplosion ca. hvert 50. år, og siden 1935 har man målt intensiteten af den kosmiske stråling der når frem til Jorden. Disse målingere har vist, at den kosmiske stråling varierer med solaktiviteten. Når der er mange solpletter og dermed høj solaktivitet, formindskes intensiteten af den kosmiske stråling, og når der er lav solaktivitet, forøges intensiteten. Dette skyldes solvinden og det tilhørende magnetfelt. Når solvinden og magnetfeltet tiltager i styrke, er heliosfæren bedre i stand til at skærme mod den kosmiske stråling, men når solaktiviteten er lav, formindskes Solens magnetfelt og dermed dets evne til at skærme mod den energirige kosmiske stråling. Skyernes betydning for Jordens klima Gennem næsten 200 år har man spekuleret på, om der også var en sammenhæng mellem Solens aktivitet og Jordens klima, men man har savnet en fysisk forklaring på det. Efter at satellitter begyndte at samle systematiske målinger af Jordens skydække, viste det sig imidlertid, at der var en korrelation mellem skydækket og Solens aktivitet. At skyerne har betydning for klimaet, har de fleste af os sikkert oplevet flere eksempler på. F.eks. har det stor betydning for nattemperaturen om vinteren, om det er overskyet eller ej. Et skydække virker ligesom en dyne, der hol- 34 Stjernerne påvirker vores klima

6 der på varmestrålingen fra jordoverfladen, mens det bliver væsentligt koldere, hvis det er skyfrit, så her virker skyerne opvarmende. Omvendt må strandturen om sommeren nogle gange afkortes fordi tykke skyer driver ind og blokerer for Solens stråler, hvorefter det pludselig ikke er så varmt længere. Generelt kan man sige, at vandfyldte, lavtliggende og tykke skyer vil virke afkølende på klimaet, fordi deres hvide overflade giver en større reflektion af sollyset og dermed sender en større del af Solens stråling ud i verdensrummet. Derimod vil højtliggende og tynde skyer, som ofte består af små iskrystaller, virke opvarmende. I gennemsnit bliver resultatet dog, at skyerne har en afkølende virkning. Skydannelse og kosmisk stråling Samtidig med undersøgelserne af skydækket blev det også klart, hvordan de kosmiske stråler kunne være bindeleddet mellem Solen og skyerne [1]. Skyer opstår nemlig ikke automatisk blot fordi der er vanddamp i atmosfæren. De dannes nemlig allerede selvom fugtigheden er langt under 100%, og en vigtig forudsætning for dette er tilstedeværelsen af små støvkorn, også kaldet aerosoler. Aerosoler er luftbårne faste eller flydende partikler, i størrelser fra 1 nm til omkring 10 µm. Når aerosolerne opnår en størrelse på ca. 0,1 µm, kan de fungere som skykondensationskerner, og er der tilstrækkeligt med vanddamp, vil kernerne begynde at vokse til skydråber. Aerosolerne kan stamme fra Jordens overflade, men de kan også dannes direkte i atmosfæren ved kemiske reaktioner mellem forskellige gasser som f.eks. svovldioxid, vanddamp og ozon. Hermed er idéen til hvordan Solen kan påvirke Jordens klima klar: Når den kosmiske stråling rammer atmosfæren, ioniserer den molekylerne i atmosfæren, og strålingen er i øvrigt årsag til næsten al ionisation i den nederste del af atmosfæren. Netop ionisationen udviser derfor også en stor følsomhed overfor ændringer i solaktiviteten. Hvis derfor ionerne i atmosfæren har betydning for dannelsen og mængden af aerosoler, må der også være en fysisk mekanisme, som knytter kosmiske stråler til skydannelsen. SKY-eksperimentet Påvisningen af denne mekanisme har været formålet med et eksperiment, som meget passende har fået navnet SKY, ved Danmarks Rumcenter. SKY er et reaktionskammer på ca. 8 m 3, hvor man kan simulere processer i atmosfæren. Ved f.eks. at belyse en blanding af vanddamp, ozon og svolvdioxid med ultraviolet lys startes en kemisk proces, der bl.a. producerer svovlsyre. Den ioniserende virkning i atmosfæren af de kosmiske stråler kan simuleres ved hjælp af kraftige gammakilder, og de første resultater fra eksperimentet (som blev offentliggjort i oktober [2]) har nu vist, at der ud fra denne blanding af gasser vokser store mængder af aerosoler frem. Endnu vigtigere, så har eksperimentet også vist, at antallet af aerosoler afhænger af mængden af ioner og dermed af den kosmiske stråling. Eksperimentet har således for første gang påvist, at der er en direkte forbindelse mellem kosmisk stråling og mængden af aerosoler i Jordens atmosfære. Figur 1. SKY II hejses på plads i targethallen på CERN (foto: Martin B. Enghoff). Figur 2. SKY II lige efter monteringen i targethallen på CERN (foto: Martin B. Enghoff). Eksperimentet har dannet grundlag for et projekt ved det europæiske forskningscenter CERN i Geneve [3], hvor resultaterne fra SKY nu er ved at blive reproduceret. Ved hjælp af en partikelstråle fra CERNs accelerator kan man direkte simulere de kosmiske partikler, og til forsøget er der bygget et helt nyt reaktionskammer, som har fået navnet SKY II, og som i efteråret er stillet op på CERN. Litteratur [1] Henrik Svensmark (2001) Kosmisk stråling og Jordens skydække: Solens indflydelse på Jordens klima, Kvant, bind 12, nr. 3, side 4-7. [2] Henrik Svensmark, Jens Olaf P. Pedersen, Nigel D. Marsh, Martin B. Enghoff og Ulrik I. Uggerhøj (2006) Experimental evidence for the role of ions in particle nucleation under atmospheric conditions, Proceedings of the Royal Society A, DOI: /rspa [3] Jeff Kanipe (2006) A cosmic connection, Nature, bind 443, side Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker på Danmarks Rumcenter og medlem af Kvants redaktion. Han har siden 2003 arbejdet på SKY-eksperimentet i København og fra 2006 også med opbygningen af SKY II på CERN. KVANT, december

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Solens indflydelse på Jordens klima. Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning

Solens indflydelse på Jordens klima. Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning Solens indflydelse på Jordens klima Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 2 DGF 16. november 2007

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen).

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen). Stjernebilleder. Der er 88 stjernebilleder i alt. For 2.000 år siden havde de gamle grækere navngivet 48 forskellige områder af den himmel, de kunne se. De opkaldte mønstre af stjerner, der så ud til at

Læs mere

Vis hvem du er med unikke yderdøre

Vis hvem du er med unikke yderdøre Yderdøre ADVANCE - LINE Vis hvem du er med unikke yderdøre spændende»stjerneskud«af yderdøre, der forener kvalitet med dit personlige udtryk 5 Stil krav til din yderdør 6 Klassiske yderdøre 8 Funktionelle

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Solens påvirkning af Jordens klima

Solens påvirkning af Jordens klima Oversigt Solens påvirkning af Jordens klima Del 1 Fra opdagelse til eksperiment Del 2 Martin Bødker Enghoff Astronomikursus Det Gådefulde Univers Center for Sun-Climate Research - eller hvordan eksploderende

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport.

Word-kursus. Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Word-øvelse: Denne opgave går ud på at lære nogle af de funktioner, der skal til for at få værktøjet i orden til at lave en god teknisk rapport. Nogle af de gennemgåede Word-funktioner er nok kendt af

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Vis hvem du er med unikke yderdøre

Vis hvem du er med unikke yderdøre Yderdøre Prisliste oktober 2011 ADVANCE LINE Vis hvem du er med unikke yderdøre spændende»stjerneskud«af yderdøre, der forener kvalitet med dit personlige udtryk INDHOLD ENKELTDØRE 22 smukke yderdøre 4

Læs mere

HAF Sfærisk astronomi

HAF Sfærisk astronomi Forside1 Plane trekanter B Vinkelsum = 180 c a a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos(a) b 2 = c 2 + a 2 2 a c cos(b) c 2 = a 2 + b 2 2 a b cos(c) A b C a sin(a) = b sin(b) = c sin(c) 1 Sfæriske trekanter N v Lillecirkel

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Astronomisk Guide astronomisk.dk

Astronomisk Guide astronomisk.dk Astronomisk Guide Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet... 14 Forhandlere... 23 Stjernerne på himlen... 24 Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier...

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Aktuelle bøger. Af Henrik Bang, John Rosendal Nielsen og Michael Cramer Andersen.

Aktuelle bøger. Af Henrik Bang, John Rosendal Nielsen og Michael Cramer Andersen. Aktuelle bøger Af Henrik Bang, John Rosendal Nielsen og. Kvantespring i det 20. århundrede Redigeret af: John Rosendal Nielsen. Fysikforlaget 2007. Kvantespring i det 20. århundrede Astronomi og fysik

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Marts 2008 I 1967 flyttede en dansk astronom A ind i æresboligen ved Carlsberg. Denne astronoms far B var også en berømt astronom, men var født i et andet land. B var ved sin fødsel landsmand med en astronom

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

De 12 hellige nætter før jul

De 12 hellige nætter før jul De 12 hellige nætter før jul Vi taler om "12 hellige nætter", men der er faktisk tale om 12 hellige nætter før julenat og 12 efter. De starter natten mellem den 13. og 14. december og "mødes" julenat.

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

Solaktivitet og klimaændringer

Solaktivitet og klimaændringer Solaktivitet og klimaændringer Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne maj 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. Retvendt. Lyt til din sjæl din visdom er i dig, fremelsk dine skjulte talenter. Måske føler du ikke at du kan komme i kontakt

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Bøjler og Åbne hobe!? Åbne hobe er nogle af de bedste objekter at observere med et lille teleskop eller en prismekikkert, fordi de fleste er forholdsvis

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 Gå-hjem møder Eksempler på gå-hjem møde arrangementer Emner 20. juli 2012 Ref MH Direkte 4522291291 mh@dfm.dtu.dk 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 2 Fra målestok til mikroskop: En historisk

Læs mere

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk August Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk: August Tekster skrevet i Stenbjerg, Thy, august 2014. Fotos taget af forfatteren samme sted, august 2013. Copyright Steffen Baunbæk

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Annoncer E-avis Menu Finn Hansen i kontrolrummet i sit observatorum. Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Finn og Birgit Hansen fra Kirke Hyllinge kan slet ikke få nok af astronomien. Derfor

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere