Grundtvigs bibelhistoriske sange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvigs bibelhistoriske sange"

Transkript

1 Grundtvigs bibelhistoriske sange Af K. E. BUGGE Gennem generationer har Grundtvigs bibelhistoriske sange spillet en vigtig rolle i friskolens undervisning. Deres indflydelse er imidlertid ikke begrænset til friskolen. Såvel inden for folkehøjskolen som folkeskolens undervisning har de - især tidligere - været flittigt benyttet.' Grundtvigs bibelhistoriske sange har således haft en ikke ringe kulturog skolehistorisk betydning. Det er forbavsende at konstatere, hvor sjældent Grundtvigs bibelhistoriske sange har været genstand for særskilt studium. Inden for de sidste 30 år har sangene så vidt vides kun været særskilt behandlet 3 gange: Af Uffe Hansen i 1955, af Erling Brahm i 1960 og af Th. Laursen i Det må tilføjes, at Grundtvigforskningen - som man kunne vente - fra tid til anden har strejfet området. Endelig har Karl Bak i sin fomyligt udkomne bog om højskolesangbogens historie (1977) ydet bidrag også til de bibelhistoriske sanges traditionshistorie. FØr vi går videre, vil det være rimeligt at give en præsentation af de vigtigste tidligere behandlinger af emnet. Som det vil ses, har man især beskæftiget sig med sangenes tilblivelseshistorie og genre. Uffe Hansen's artikel,.grundtvigs bibelhistoriske Sange«, er tryk! ivartovbogen 1955, s UH tager sit udgangspunkt i Grundtvigs forord til digtet.deilig er den Himmel blaa«, trykt i K. L. Rahbeks tidsskrilt. Sandsigeren«d. 10/ Det er UHs opfattelse, at Grundtvig allerede her udkaster en plan om at genoplive. den bibelhistoriske sang«, en plan der først langt senere skulle blive realiseret. Derpå skildres, hvorledes»den bibelhistoriske strøm«rinder gennem Grundtvigs forfatterskab, fra begyndelsen i 1811 over arbejdet med den bibelske rimkrønike i slutningen af 1820'erne til L. C. Hagens samling. Historiske Psalmer og Riim til Børnelærdom«fra Denne samling karakteriseres af UH som. den første egentlige samling af bibelhistoriske digte «. Det næste skridt på vejen er Grundtvigs»Sang-Værk til den Danske Kirke«bd. I ( ) og især de udkomne hæfter af bd. II ( ). UH udtaler en undren over, at Grundtvigs arbejde på dette felt gik i stå omkring Lidt skete der dog. I 2. udgave af Grundtvigs. Krønike-Riimc fra 1842 er ind- 36

2 føjet enkelte bibelhistoriske sange; enkelte andre fremkom i tidsskrifter, f. eks. i Dansk Kirketidende. Nok så vigtig er dog svigersønnen P. O. Boisens udgivelse,. Bibelske og Kirkehistoriske Ps almer og Sange for Skolen«, der udkom i Denne samling indeholder 17 bibelhistoriske sange, som ikke tidligere havde været trykt. Slutstenen på værket er andet bind af den store salmeudgave, Grundtvig udsendte i 1870, to år før sin død. Titlen på bd. II er. Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole«. Her er i eet og samme bind samlet, hvad der tidligere havde foreligget i flere forskellige tryk, og en række nye sange tilføjedes. Med denne udgivelse har Grundtvig ifølge UH omsider fået sig taget sammen til >at fuldføre værket, der gik i stå i 1841«. UHs redegørelse er grundig og god at få forstand af. Gennemgangen af de forskellige samlinger er illustreret med en række velvalgte eksempler. Som det vil fremgå af det følgende, kan der imidlertid være grund til at sætte spørgsmålstegn ved den linie i forfatterskabet, som UH mener at finde. Erling Brahm's artikel,. Grundtvigs bibelhistoriske sange«, er trykt i tidsskriftet Dansk Sang, 1960, s Artiklen er kort, men indholdsrig. Ligesom forgængeren tager Brahm udgangspunkt i Sandsigerartiklen fra 1811, idet han ligesom UH opfatter denne som optakt til en digterisk bearbejdelse af bibel- og kirkehistorien. Dog noteres et vist forbehold, idet Grundtvigs udtalelser refereres som. en plan, der sikkert foresvæver ham«(udhævet her). Dernæst behandler EB det vigtige spørgsmål om melodierne til de bibelske sange, et emne som i nærværende sammenhæng må lades ude af betragtning. Interessant er endvidere EBs forsøg på at gruppere Grundtvigs bibelhistoriske sange efter emne og genre. Den første hovedgruppe samler sig om temaet. Gud og menneskeheden«. Her finder vi sangene om skabelsen og urtiden. Endvidere kan man her skelne mellem to undergrupper: De fortællende digte beregnet for børn, og de digte, som er. mere beregnet for voksne, hvor det åndshistoriske er det fremtrædende«. - Den næste hovedgruppe er sangene samlet om temaet: Fra stamme til folk, dvs. sangene om patriarkerne og Moses. Til denne gruppe hører også digtene om Abrahams-ætlingen David. - Endelig nævner EB en tredie hovedgruppe:. Fra de rent bibelhistoriske sange, hvor selve den poetiske gengivelse af den bibelske fortælling er det primære, fører en mængde 37

3 Illustration fra N. F. S. Grundtvig: De hellige tre konger. En barnesang. Med tegninger af Herluf Jensenius (1960). - Det sker, at børn under oplæsningen af digtet opfatter»f!ux«som navnet på den gamle 'IIStjernemand«, il. strofe 8:»Han med SØn og Stjernemand / Flux uddrog af Østerland.«38

4 overgangs former over til de bibelhistoriske salmer og til salmer, hvis forkyndelse mere ener mindre er tilknyttet fortællingen, eller som benytter stof fra flere fortællinger, hvis forkyndelse knyttes sammen gennem salmen«. (s. 29). EBs artikel må med sin inddragelse af melodispørgsmålet og med sit interessante inddelingsforsøg siges at udgøre et væsentligt skridt fremad i arbejdet med denne del af Grundtvigs forfatterskab. Dog kan der være grund til at tilføje nogle supplerende bemærkninger vedrørende sondringen mellem salmer og sange. Thorvald Laursen's artikel,»grundtvigs bibelhistoriske sange«, fremkom i Antvorskov Højskoles Årsskrift 1962, s ThL tager - ligesom forgængerne - udgangspunkt i Sandsiger-artiklen,- der citeres og refereres udførligt. ThLs artikel bringer iøvrigt intet af interesse. - I Karl Bak's bog,. Højskolesangbogens historie«(1977), omhandler de indledende kapitler Grundtvigs arbejde med den poetiske form som meddeler af historien. I denne sammenhæng inddrager Karl Bak foruden Grundtvigs. Krønike-Riim«(1829) og hans omtrent samtidige. Studier til en bibelsk Rimkrønike«(1828) også andenudgaven af. En liden Bibel-Krønike«fra Med rette fremhæves denne udgivelses forord som betydningsfuldt. Senere gøres rede for L. C. Hagens og P. O. Boisens nævnte samlinger. Bogens hovedsigte er imidlertid at behandle den historiske og folkelige sangs historie. Karl Bak har hermed indføjet de bibelhistoriske sange i et nyt perspektiv, som er vel værd at overveje. r det følgende skal opmærksomheden samles om sangenes tilblivelseshistorie. Dertil føjer sig et kortfatlet afsnit om deres litterære særpræg og pædagogik. Tilblivelsen I tidligere behandlinger af Grundtvigs bibelhistoriske sange har det været et gennemgående træk, at man tog sit udgangspunkt i Sandsigerartiklen fra Digtet. Deilig er den Himmel blaa«forstås som den første af Grundtvigs bibelhistoriske sange, og den ledsagende fortale opfattes som en plan om at skrive og udgive sådanne. Denne hidtil uanfægtede betragtning lader sig imidlertid næppe opretholde i fuldt omfang. For det første har nyere forskning påpeget, at man bør 39

5 sondre mellem fortalen og digtet, hvad disse aktstykkers tilblivelsestidspunkt angår. Mens digtet med sikkerhed kan dateres til den første uge af december 1810, er fortalen efter al sandsynlighed først skrevet ca. 4 måneder senere, i marts Når man tidligere har forstået digt og fortale som en enhed, skyldes dette bl. a., at Svend Grundtvig i første bind af Grundtvigs Poetiske Skrifter (1880) offentliggjorde fortalen og digtet som en sammenhængende helhed under den fælles overskrift:.de hellige Tre Konger. En Barnesang«. I originaltrykket fra 1811 er denne overskrift imidlertid anbragt over selve digtet (s. 184), mens fortalen som overskrift har en henvendelse til tidsskriftets redaktør:.hr. Sandsiger!«(s. 179). Allerede denne iagttagelse advarer imod, at man uden videre opfatter fortale og digt som en enhed. For det andet: Afgørende i nærværende sammenhæng må være spørgsmålet om, i hvilket omfang man kan konstatere en indre sammenhæng mellem fortalen og digtet. Spørgsmålet om aktstykkernes karakter af optakt til eller plan om en udgivelse af bibelhistoriske sange må drøftes på dette grundlag. Det er indlysende, at digtet henvender sig til børn:. Kommer Smaa og hører til! Jeg for Eder sjunge vil«(str. 2) ;»Vil I Smaa ei ogsaa gierne/ See den lyse, milde Stjerne! «(str. 14);.Bøier Eder kun I Smaa,/ Han fra Himlen seer derpaa!«(str. 17).' - Overskriften. En Barnesang«betyder altså: En sang for børn. Digtets enfoldigt fortællende stil må først og fremmest forstås i dette perspektiv. Da digtet endvidere fortæller bibelhistorie, er det med fuld ret, at man betragter. Deilig er den Himmel blaa«som Grundtvigs første bibelhistoriske sang. Langt mere kompliceret er spørgsmålet om fortalens indhold. I fortalen nævnes børn ikke med en stavelse! Grundtvigs anliggende er her ikke at udtale sig om behovet for en samling af sange specielt beregnet for børn. Hans ærinde er at meddele en kritik af den nyeste officielle salmebog,. Evangelisk-christelig Psalmebog«fra Denne salmebog har efter hans opfattelse fortrængt de historiske salmer og erstattet dem med dogmatiske eller moralske. Den historiske salme har imidlertid flere fortrin. Dels vil Grundtvig hævde,»at Digterens Begeistring er langt varigere og fastere, naar den er knyttet til Mænd og Tildragelser«. Dels er der en indre overensstemmelse mellem den historiske salme og bibelens. Aand«. En stor del af gamle og nye Te- 40

6 stamente er >aldeles historisk«. Beretningen om Jesu liver»ei allene det fuldkomneste Dydsmønster, men indeholder tillige Fakta, hvorpaa en Kristens hele Tro og Saligheds Haab maa grunde sig«. (s. 181). Endelig er det en kendsgerning, at netop den historiske salme har vist sig at have betydelige, etisk folkeopdragende, virkninger. Derfor agter Grundtvig at udgive en samling af»kristelige, mest historiske Sange«, hvoraf de fleste skulle være»borgede af Kingo, Luther og flere ældre kristelige Digtere med de Forandringer, Tiden med Ret kan fordre«. (s. 183). Den sammenhæng mellem programmet og den efterfølgende barnesang, som forskerne har lagt vægt på, bygger på to forudsætninger: Dels på Svend Grundtvigs redaktionelle sammenføjning i udgaven fra 1880 Gf. ovf.), dels på Grnndtvigs egne ord i fortalens allerførste sætning. Her beder han tidsskriftets udgiver om tilladelse til at sige et par ord»om den Art af Sange, hvortil den [dvs. sangen] tildels hører, nemlig de historisk-kristelige«(s. 179). I denne udtalelse bør man ikke overse forbeholdet i»tildels«. Hvorfor dette forbehold? Sandsynligvis fordi Grundtvig har fornemmet, at sangen kun delvis holder mål med de skitserede kriterier for en historisk salme. I fortalen nævnes tre kriterier: Den historiske salme skulle a) give digteren en varig og fast inspiration, b) være i overensstemmelse med bibelens ånd, dvs. være udtryk for en tro, der bygger på et historisk hændelsesforløb - ikke på abstrakte teorier - og c) være etisk opdragende. - Om»Deilig er den Himmel blaa«er udtryk for en fast og varig inspiration er i bedste fald tvivlsomt. I digtsamlingen»kvædlinger«, der udkom i 1815, karakteriserer Grundtvig digtet som»et Glimt af barnlig Aand og christelig Juleglæde«.' Altså kun»et Glimt«. Om en anden julesang fra skriver han, at her er»en Ahnelse af Psalmetonen, en mat Forklang... af en Julepsalme, som jeg endnu ei har kunnet synge«(udhævet her).' Grundtvig har altså tilsyneladende ikke selv opfattet»deilig er den Himmel blaa«som udtryk for en fast og varig inspiration. - Mens det andet kriterium: Forankringen i et bibelhistorisk hændelsesforløb, må siges at være tilgodeset, kan det diskuteres, hvorvidt dette også er tilfældet m. h. t. det tredie kriterium, den etiske opdragelse. En sådan intention kan højst indirekte siges at være tilstede i sangens opfordring til enfoldig, barnlig tillidsfuldhed og ydmyghed. Sammenfattende kan konkluderes, at mens der næppe kan være 41

7 grund til at frakende digtet karakter af bibelhistorisk sang, er det i fortalen skitserede program ikke at forstå som en plan om at udgive sådanne sange specielt beregnet for børn. Der er tale om et langt mere omfattende projekt, der hurtigt bliver opgivet. En plan om at udgive en samling bibelhistoriske digte til brug ved undervisningen af børn fremkommer først i slutningen af 1820'erne. Forinden skulle en række brikker falde på plads, og Grundtvig skulle opleve en ganske særlig tilskyndelse til at gå i gang med opgaven. Den første vigtige forudsætning var den vældige, rligteriske inspiration, Grundtvig oplevede i de første måneder af De bedst kendte nedslag af denne inspiration er foruden digtet.de levendes Land«tillige det 312 strofer lange symbolske rligt»nyaarsmorgen«. Hertil slutter sig salmen» Velkommen igien, Gnds Engle smaa<, skrevet i julen 1824.' - Den næste forudsætning er Grundtvigs nye teologiske erkendelse, hans såk. kirkelige anskuelse, der første gang blev fremlagt offentligt i det berømte stridsskrift» Kirkens Gienmæle«fra Her fremføres det grundsyn, at kirken altid har været og stadig er der, hvor menigheden bekender troen på den opstandne Kristus. - Fremdeles må nævnes, at Grundtvig netop i sidste halvdel af 1820'erne modtog nye tilskyndelser til at arbejde med salmer. Tusindårsjubilæet for Ansgars komme til Danmark gav ham i 1826 anledning til at udgive en mindre salmesamling. Endvidere fik han som redaktør af Theologisk Maanedsskrift anledning til at anmelde både B. S. Ingemann's.Høimesse-Psalmer«(1825) og P. A. Fenger's udgave af Kingo's salmer (1828). Den vigtigste tilskyndelse til at arbejde med bibelhistoriske digte udgik imidlertid fra den kendsgerning, at Grundtvig i slutningen af 1820'erne begyndte at undervise sine to sønner Johan og Svend, født henholdsvis i 1822 og Denne helt private tilskyndelse er undervurderet af forskningen, der enten ikke omtaler den, eller kun nævner den en passant. Til brug ved sønnernes undervisning udarbejdede Grundtvig sine. KrØnike-Riim til Børne-Lærdom«og. Historisk Børne Lærdom., der begge udkom i Da Grundtvig samtirlig blev opfordret til at besørge en ny udgave af sin bog. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menigmand«fra 1814, da falder brikkerne på plads: Grundtvig får den ide, at også bibelhistorien kunne meddeles i poetisk form, og at han burde udgive en sådan bog for børn. Det er vigtigt at notere, at den opgave, der på dette tidspunkt 42

8 melder sig for Grundtvig, endnu ikke er udarbejdelsen af bibelhistoriske sange, men af bibelhistoriske rim. Denne opgaves løsning melder sig som et påtrængende behov. Samtidig bliver Grundtvig klar over opgavens vanskelighed. Han trøster sig med, at man indtil videre kan hjælpe sig med de i traditionen foreliggende historiske salmer. Sådanne overvejelser har bl. a. sat spor i fortalen til 2. udgaven af.en liden Bibel-KrØnike«, der udkom i Det nævnte behov omtales her som. et Savn, andre christelige Forældre saavel som jeg maattc føle«(s.v.). I fortalens slutning udtaler Grundtvig:. Endelig maa jeg erindre, at til mine BØrns Lære-BØger ønskede jeg helst idel Rim-KrØniker, som give den letteste og livligste Bog-Læsning, men deels har vel Mange Fordom mod en bibelsk Rim/-KrØnike, og deels vilde den være ligesaa vanskelig at skrive, som let at læse «. (s. VII-VIII). De samme tanker findes i et udførligere, utrykt, udkast til fortalen. Udkastet adskiller sig især på eet væsentligt punkt fra den trykte version: Grundtvig afgiver her et løfte om at udarbejde en bibelsk rimkrønike beregnet for børn. Den pågældende sammenhæng i udkastet lyder: Vil Gud, jeg lever, og Omstændighederne føie sig derefter, skal jeg i en Bibelsk Rim-Krønike vise Menigheden, hvorledes jeg troer, en bibelsk og kirkelig BØrne-Bog i vore Dage bedst kan svare til sin Hensigt, som jo er at give Smaa-Christne en levende og yndig Forestilling om vor Fader, som er i Himlene, om Hans eenbaarne SØn, som blev vor Broder, og Hans gode Aand, som vil være vor evige TrØster og Talsmand, saa de kan lære at skiønne paa den Lykke, dem timedes, at fødes og opammes i Kirkens SkjØd, og saa den christelige Sandhed kan uforglemmelig indprænte sig i deres bløde Hjerte og stærke Ihukommelse. Men hvor gammel og soleklar en Sandhed, det end er, at Rimet baade maler bedst og er nemmest lært og vanskeligst at glemme, saa er den Sandhed dog i Henseende til BØrne-Lærdom saa miskiendt, at den vel behøver en Menneske-Alder og en ny Erfaring i den huslige Kreds for at findes indlysende. Vore seneste Fædre søgte at erstatte Mangelen af en saadan Rim-Krønike med de 43

9 letteste og barnligste historiske Psalmer; det samme vil Aanden drive alle christelige Forældre til nu, alt som de vaagne af Døsen, hvori de er indkoglede; og vore Børn som takke os i Graven for hvert yndigt Riirn, vi lærde dem at bære Troen i, vil takke os dobbelt, hvis vi efterlade dem en Bog, i hvis Rim deres BØrn ka" bære al deres christelige Kundskab, let som en Fjer, men levende og fri som Fuglen i Luften! «' Det er utvivlsomt erkendelsen af opgavens vanskelighed, der har fået Grundtvig til i den trykte version af fortalen at stryge løftet om at udgive.en bibelsk og kirkelig Børne-Bog«. - Nogle forarbejder til en sådan lod Grundtvig dog i 1828 trykke i Theologisk Maanedsskrift under titelen. Studier til en bibelsk Rim-KrØnike«. Efter en fortale følger nogle rimede genfortællinger af de bibelske beretninger om skabelsen, Adam og Eva, Kain og Abel og om syndfloden. Arbejdets private foranledning røbes i fortalens bemærkninger om, at. naar man har BØrn, kan man kalde sig selv til Skole-Mester, hvad Øieblik, man vil. (s. 145). - Opgavens vanskelighed kommer til udtryk i følgende udtalelse:»men det har hidtil været min Sorg, at jeg ikke kunde hitte paa at gjøre Kundskabs-Vers, som Børnene gad hørt, og jeg gad havt, de skulde huske, naar de graanede«; (s. 145). De rim, Grundtvig i det følgende lader trykke, kalder han mistrøstigt for.vragede ForsØg«(s. 146). Mistrøstigheden kan imidlertid tillige være influeret af andre forhold, f. eks. af injuriedommen i 1826, ifølge hvilken Grundtvig hlev dømt til livsvarig censur; og den kan skyldes hans hele usikre situation efter den embedsnedlæggelse, der fulgte umiddelbart efter dommen. I nærværende sammenhæng er det endvidere af hetydning, at Grundtvig efterhånden overlod en væsentlig del af sønnernes undervisning til skiftende huslærere. Den personlige tilskyndelse til at skrive for børn blev derved afsvækket. Hvad angår tilblivelsen af Grundtvigs biblehistoriske sange er det vigtigt, at man - trods den mistrøstige udgang af det første forsøg - noterer følgende: Opgaven at levere en digterisk genfortælling af bibelhistorien for børn er blevet klart erkendt såvel i henseende til betydning som m. h. t. vanskelighed. Om dette første forsøg i slutningen af 1820'erne kan man endnu med rette anvende den vurdering, 44

10 som hidtil er blevet Sandsiger-artiklen til del: at Grundtvig udkastede en plan om at skrive bibelhistoriske digte for børn, men at planen af forskellige grunde blev opgivet. Som det næste skridt i udviklingen har forskningen samstemmende peget på den af L. C. Hagen udgivne samling,. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom«, der udkom i december Grundtvigs bidrag til udgivelsen bestod dels af egne digte, dels af omarbejdelser af andres salmer. Bl. a. derfor har man med rette kunnet sige, at samlingen. helt var præget af Grundtvig«.' - Imidlertid kan der være grund til at tage et vist forbehold over for karakteristikken af denne udgivelse som den første egentlige samling af Grundtvigs bibelhistoriske sange. Det var, trods alt, Hagen og ikke Grundtvig, der udgav samlingen. Og Grundtvig ledsagede ikke engang udgaven med et forord - hvad han passende kunne have gjort for at støtte den ganske ukendte stud. theol. Hagen. Forklaringen kan kun være, at et sådant arbejde på dette tidspunkt var meget lavt prioriteret i Grundtvigs bevidsthed. Andre opgaver var langt mere presserende: Arbejdet med Nordens mytologi, med verdenshistorien og med at få gennemført en frihedsordning inden for statskirken. Det er disse temaer - og ikke bibelhistoriske sange og salmer for børn - der dominerer i Grundtvigs omfattende korrespondance fra 1831 og de nærmeste år derefter. - Før Grundtvig påny kunne tage opgaven op, var der - ligesom i 1820'erne - en række brikker, der skulle falde på plads, og nogle helt personlige forhold skuue påny på afgørende måde tilskynde ham til arbejdet. I løbet af de følgende år udsender Grundtvig de fleste af de værker, der kom til at stå som hovedværker i hans forfatterskab. Det gælder.nordens Mythologic (1832),. Haandbog i Verdens-Historien< I-III (1833 ff),. Sang-Værk til Den Danske Kirke«I-II ( ) samt de skelsættende højskoleskrifter fra 1836 og fremefter. Hertil slutter sig fra 1838 de historiske forelæsninger, der efter hans død blev trykt under titlen. Mands Minde«(1871). - Inspirationen til denne omfattende virksomhed udgik fra den gennemgribende nyorientering, Grundtvig oplevede i dels på baggrund af de tre Englandsrejser i , dels igangsat af den fornyede beskæftigelse med Nordens myter. Nyorienteringen, der er udførligt skildret i Kaj Thanings disputats fra 1963, bevirker, at Grundtvig nu kan skelne mellem tro og anskuelse, meuem kristeligt og menneskeligt, og så- 45

11 ledes kan fremsætte sin provokerende tese:, Menneske først - og kristen sål«. For Grundtvigs pædagogiske tænkning betyder denne udvikling, at han fra da af opfatter skolearbejdet som et rent menneskeligt, borgerligt, anliggende. Tidligere havde han indordnet dette arbejde under et teologisk eller kirkeligt formål. I et brev til Gunni Busck dateret 26/ understreger Grundtvig betydningen af, at.vi tage os af Børnene i Jesu Navn«.' Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at Grundtvigs nyinspirerede og særdeles omfattende udgiver-virksomhed ikke udløser nogen fornyet beskæftigelse med de bibelhistoriske sange. Det sker først i slutningen af 1830'erne. Fra Grundtvigs brevveksling vides, at han efter at have fuldført udgivelsen af det første bind af sit >Sang-Værk til Den Danske Kirke«så småt begyndte at overveje udsendelsen af et bind II i vinteren I et brev til Ingemann dateret 22/ meddeler han vennen følgende:, Min Hensigt var nu i Vinter at give en Række bibelhistoriske Sange, til at oplive Betragtningen af Guds underlige Gjerninger i begge Pagters Dage og da især af Frelserens jordiske LevnedslØb«;" Den pågældende passage i brevet slutter: >Om det lader sig gjøre, er et andet Spørgsmaal«. Der er altså tale om et ønske, ikke om en egentlig plan. To begivenbeder i bevirkede imidlertid, at Grundtvig overvandt sine betænkeligbeder. Netop i 1838 får Grundtvig personligt kendskab til prinsesse (senere dronning) Caroline Amalies Asyl, hvor de bibelbistoriske sange blev flittigt benytte!." Fra 1838 bliver Grundtvig endvidere fast taler ved institutionens julefes!." Hermed var givet en ny direkte anledning til, at Grundtvig igen begyndte at digte for børn. I denne henseende har en anden begivenhed i Grundtvigs liv dog sandsynligvis spillet en endnu større rolle. Grundtvigs to sønner var nu blevet så gamle, at de skune konfirmeres. Trods derom indgiven ansøgning fik Grundtvig ikke tilladelse til selv at konfirmere dem." En overgang overvejede han derfor at lade sønnerne konfirmere af præstevennen Gunni Busck i Stigs Bjergby. Denne plan blev dog ikke ført ud i livet, idet Grundtvig allerede i marts 1839 fik begrundet håb om at blive ansat som præst ved Vartav. Da udnævnelsen var en 46

12 kendsgerning, var enhver hindring bortfaldet, og Grundtvig kunne i oktober 1839 konfirmere sine sønner i Vartov Kirke. I nærværende sammenhæng er det vigtigt at notere, at Grundtvig netop under sønnernes konfirmationsforberedelse, som han selv varetog, atter blev opmærksom på de bibelhistoriske sange og benyttede disse i sin undervisning. I en utrykt slutning på et brev til Gunni Busck skriver Grundtvig om sit arbejde med konfirmationsforberedelsen:.deres [altså sønnernes) Kundskaber kan jeg ikke berømme. Lærebogen har jeg kun giennemløbet med dem for at vise dem Alfarveien, Catechismus og Bibelhistorie søger jeg nu daglig at giøre dem mere fortrolige med, og tilsidst vil jeg giennemgaae det Fornemste af Alter-Bogen med dem for at indprænte dem, saa godt jeg kan, vor Troes-Grund og meddele dem min Betragtning af det christelige Liv. - Sangene i Hagens Bog har jeg ladet dem gien tage, og for Kundskabens Skyld veed jeg da enhver cbristelig Præst kan med god Samvittighed lægge Haand paa deres Hoved... «.14 Bemærkelsesværdigt er det, at Grundtvig i selvsamme brevslutning meddeler, at han nu er gået i gang med at udgive anden del af Sang Værket, altså netop den bibelbistoriske del:. Paa Lykke og Fromme har jeg ladet Trykningen af Sangværkets 2det Bind begynde, thi jeg mærked, at ellers blev Hullerne seent ener aldrig stoppede«. (ibid). At arbejdet med sønnernes konfirmationsforberedelse har spillet en afgørende rolle for, at udgivelsen af en samling bibelhistoriske sange blev påbegyndt, er da indlysende. Har man denne sammenhæng for øje, bliver det knap så forunderligt, at projektet gik i stå efter udgivelsen af de første to hæfter. Efter sønnernes konfirmation manglede ganske enkelt den personlige tilskyndelse! Allerede i slutningen af marts 1839, altså på et tidspunkt, hvor forberedelsesarbejdet må antages at være i det væsentlige afsluttet, ytrer Grundtvig usikkerhed m. h. t. projektets fuldførelse. Han trøster sig med, at. Stumperne kan due«. t5 I de følgende år offentliggør Grundtvig, som ovenfor nævnt, enkelte bibelhistoriske sange. Men nogen særskilt samling blev det ikke 47

13 til. I begyndelsen al marts 1843 udtaler Grundtvig, at en sådan samling specielt for børn, er en opgave, der kan vente:. Paa Børnene skal vi ikke her tænke videre, end at de i Kirken skal finde det Barnlige igien... <.16 To dage efter datteren Meta's konfirmation d. 23/ er han mere positiv stemt og udtaler, at. vi bør have en ny Sangbog al lutter bibelhistoriske Sange til Børnene«." Men næppe er datterens konfirmation kommet på afstand, før planen atter glider i baggrunden. Også dette korte forløb i foråret 1843 bekræfter teorien om den personlige tilskyndelses afgørende betydning for Grundtvig. Det blev P. O. Boisen, der udgav samlingen»bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Børn«(1853). Fra udgiverens side var denne bog tænkt som en fortsættelse af Sangværkets ualsluttede bind II." Bemærkelsesværdigt er, at selvom Grundtvig bidrog til Boisens samling, var initiativet Boisens og ikke Grundtvigs. - Noget tilsvarende gælder den sidste større udgivelse al bibelhistoriske sange. Få år før Grundtvigs død udkom i 1868 og 1870 bind I og II al en ny samlet udgave af hans salmer og bibelhistoriske sange. Anledningen til denne udgivelse var en opfordring fra vennekredsen. Ved sit præstejubilæum i 1861 fik Grundtvig overrakt en betydelig sum penge med netop dette formål for øje. 1O - Der er således intet, der tyder på, at Grundtvig selv i tiden efter 1841 (1843) har halt planer om at udgive en samling bibelhistoriske sange. Hvad der faktisk blev udgivet af sådanne sange, var enkelte spredte tryk samt bidrag til værker, der fremkom på andres foranledning. Konkluderende kan fastslås, at det er vanskeligt - om overhovedet mnligt - at se en livslang linie i denne del af Grundtvigs forfatterskab. Med lidt god vilje kan man se en linie fra påbegyndelsen i sidste halvdel af 1820'erne frem til de udkomne hæfter fra Dermed slutter Grundtvigs egentlige interesse for sagen. Hvad han derefter lader trykke, udspringer ikke af en plan om at tilvejebringe en samling bibelhistoriske sange beregnet for børn. Andre tog imidlertid opgaven op og tilskyndede Grundtvig til at bidrage til sådanne samlinger. Den omfangsrigeste af disse blev bd. II af den salmeudgave, der påbegyndtes i Bd. II fra 1870, Grundtvigs.Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole«, blevet anseeligt værk, der indeholdt i alt 134 sange. Dette bind blevet righoldigt arsenal både for fri skolebevægelsen og for andre, der ønskede at inddrage bibelhistoriske sange i undervisningen. 48

14 Genre og pædagogik De bibelhistoriske sanges genre og pædagogik er emner, der med rette kunne gøre krav på at blive behandlet i særskilte redegørelser. Vi må her nøjes med nogle sammenfattende bemærkninger. Grundtvigs kirkelige anskuelse fra 1825 og især hans gennemgribende nyorientering i 1831/32 er baggrunden for hans sondring mellem tro og anskuelse, kristeligt og menneskeligt, kirke og skole. Troen er, som Grundtvig udtrykker sig, ikke nogen. Skole-Sag«.20 Skolearbejdet derimod, opfatter han som et rent menneskeligt anliggende. Den særlige kristelige opdragelse ener.skole«i hjemmene kalder Grundtvig for»kirke-skolen«. For de bibelhistoriske sanges vedkommende får denne sondring den betydning, at de af Grundtvig opfattes som skole-sange, idet de bevæger sig på et fællesmenneskeligt plan, anskuelsens plan. Som skolesange rummer de ikke nogen specifik kristelig forkyndelse, men har et almen-menneskeligt indhold af historisk - eventuelt tillige af etisk - art. De bibelhistoriske sange adskiller sig således fra salmerne, der - selvom også de kan tage deres udgangspunkt i en bibelsk beretning - er karakteriseret af en direkte forkyndelse af Jesu opstandelse som central og nutidig frelsesbegivenhed. Salmerne hører efter Grundtvigs opfattelse hjemme på troens plan, i kirken. I et brev til Ingemann fra 1833 sondrer Grundtvig mellem. egentlige Salmer«og >aandelige Viser«; og han pointerer, at Hagens samling.i alle Maader er en Skolebog«." Senere, i 1843, er Grundtvig mere forbeholden over for Hagens bog og understreger, at en eventuel ny samling.bør være endnu mere historisk end Hagens«.22 Dette må forstås således, at Grundtvig i den forløbne tid er blevet endnu mere overbevist om det nødvendige i at sondre mellem salmer og sange. - I brevet til Ingemann brugtes udtrykket. aandelige Viser«. Grundtvig har næppe skelnet skarpt mellem sange og viser. I Sandsiger-artiklen fra 1811 kaldtes.deilig er den Himmel blaa«for en.barnesang; i 1838 kalder han digtet for.en Vise«." Selve udtrykket.aandelig Vise«har Grundtvig hentet fra Paulus. I den bibeloversættelse, Grundtvig benyttede, sondrer apostlen mellem. psalmer og sange og aandelige viser«(kol. 3,16) ener. psalmer og lofsange og aandelige viser. (Ef.5,19}." Hvad de bibelhistoriske sanges pædagogik angår bemærkes, at de- 4 Arbog for Dansk Skokhistorie

15 res oprindelige intention var at lette tilegnelsen af bibelhistorien ved at omstøbe bibelens beretninger til let fattelige rim. Fra 1830'erne og fremefter er det derimod sangtekster, der skal tilgodese formålet. Sangenes pædagogiske formål fremgår iøvrigt af deres genre. Deres opgave er dels i videre forstand at gøre børnene bekendt med en universalhistorisk sammenhæng, dels - i et snævrere perspektiv - at skabe forståelsesbaggrund for en senere kristelig forkyndelse. Menneske først - og kristen så! Sangenes indhold er hentet fra bibelhistorien i hele dens bredde, fra skabelsen til Jesu liv og den første menighed. Deres metode er først og fremmest fortællingen, idet dog bemærkes, at dette ikke er en metode, der vilkårligt lader sig ndskifte med andre. Der er tale om en didaktisk arbejdsform, der udspringer af selve det faglige indhold. Bibelhistorien er i sig selv fortælling. - Af pædagogiske synspunkter i disse sange noteres endvidere Grundtvigs vilje til at gå ind på barnets forudsætninger. Dette viser sig i valget af et jævnt og enfoldigt sprog, undertiden isprængt dialekt-udtryk." Det viser sig også på den måde, at han kan finde på at lokalisere de bibelske beretninger i en for barnet fortrolig sammenhæng. Eksempel herpå er skildringen af Jesu barndomshjem i Nazareth: ader boede Josef TØmmermand Med Jordens bedste Kvinde, Hans Huus var lavt, men godt istand, Og grumme pænt derinde, Alt som et Dukkeskab saa net, Til Josefs Hus i Nasaret Ei Mage var at finde. Ved Huset var en Haveplet, Og udenfor et Vænge, Hist groede Blomster tykt og tæt, Her lod sig Ranken stænge, Som Humle-Knopper voxe her, De SØde Druer svulme der, Det har Man vidst saalænge«.26 En senere tids religions pædagogik har i overvejende grad forsøgt at fængsle børnenes interesse ved netop at fremhæve forskellene mellem børns vilkår den gang og nu. Imidlertid rummer den nyere fremgangsmåde den risiko, at der opstår et svælg mellem børnenes og bibelens verden. Grundtvig har på sin egen charmerende måde søgt at slå bro mellem de to verdener. Til sangenes pædagogik hører også viljen til at udøve en etisk opdragelse. Et foretrukket hjælpemiddel hertil er de hyppigt indstrøede sentenser af ordsprogsagtig karakter, bedst kendt fra visen om Kong Farao. I sådanne passager bygger udsagnene på almen-menneskelig, 50

16 folkelig, visdom. Andre steder fornemmer man, at baggrunden i højere grad kan være digterens egne erfaringer med sine to sønner. I den oven for citerede sang hedder det f. eks. om Jesus, at han. Var ei som andre Drenge vild, Sprang ei paa Bord og Bænke«. Først som sidst bør man dog bemærke sangenes koncentration om et historisk hændelsesforløb. De bibelhistoriske sange er blevet til ud fra den overbevisning, at kendskab til begivenheder, der har udfoldet sig i tidens kronologiske dimension, har afgørende betydning for forståelse af, hvad menneskeliv og kristendom er. De bibelhistoriske sange er således udtryk for en pædagogik, der tilsigter at skabe struktur og sammenhæng i en verden, der trues af opløsning og rodløshed. NOTER Forkortelser: BibI. Breve II Busck Fase. Gr. Ing. Gr.s skoleverden GSY PSI RØnning RØrdamI SIL Thaning UH I-III Steen Johansen: Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter, I-IV ( ) Breve fra og til N. F. S. Grundtvig, udg. af Georg Christensen og Stener Grundtvig, II (1926) Gunni Busck, et LevnedslØb i en Præstegaard, udg. af H. Bech, 2. udg. (1878) Fascikel. Manuskript-enhed i Grundtvig-arkivet. Grundtvig og Ingemann. Brevvexling Udg. af Svend Grundtvig (1882) Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast. Udg. af K. E. Bugge, I-II (1968) Grundtvig: Sang Yærk, l- Y ( ) Grundtvig: Poetiske Skrifter, udg. af Svend Grundtvig, I (1880) Fr. RØnning: N. F. S. Grundtvig, I-lY ( ) Peter RØrdam. Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling fra 1806 til 1844, udg. af H. F. Rørdam (1891) K. E. Bugge: Skolen for livet. Studier over N. F. S. Grundtvigs pædagogiske tanker (1965) Kaj Thaning: Menneske først. - Grundtvigs opgør med sig selv, I- lil (1963) Uffe Hansen: Grundtvigs Salmedigtning. Dens Historie og Indhold, I- 1lI ( ). I. I»Dansk Skolesangboge udg. af Dansk Friskoleforening (4. udg. 1976) er 53 af i alt 420 numre rubriceret under»bibelhistorienc. - I FolkehØjskolens sangbog (16. udg. 1974) findes 8 bibelhistoriske sange af i alt 529 numre, et væsentligt reduceret antal i forhold til den foregående udgave (15. udg. 1964). 4' 51

17 For folkeskolens vedkommende kan oplyses, at den af Undervisningsministeriet udgivne undervisningsvejledning fra 1960, den såk.»blå Betænkning«. anbefaler, at eleverne i faget sang lærer et antal bibelhistoriske sange og salmer. Under faget kristendomskundskab/religion anbefales for 4. og 5. skoleårs vedkommende, at ltder gennemgås en del salmer og bibelhistoriske sange«, Den nyeste vejledning fra 1976 anbefaler i almindelighed, at man er opmærksom på ltsalmer«som undervisningsmateriale; de bibelhistoriske sange nævnes ikke. Bibelhistoriske sange er på ingen måde et eksklusivt dansk fænomen. Ej heller er det en speciel Grundtvig'sk genre, selvom Grundtvigs digte er dem, der fylder mest i billedet. I den nævnte friskolesangbog er også digtere som H. A. Brorson og K. L. Aastrup repræsenteret. I allernyeste tid har Johannes MØllehave med talent og humør videreført traditionen i sine udgivelser»abraham, Isak og Iakob«(1974), DIosefs drømme«(1975) og»de betroede talenter«(1976). 2. Ejnar Thomsen: Digteren og kaldet (1957) s. 104 f; Jørgen sørensen:»grundtvig og ældre dansk salmedigtning«, Grundtvig~Studier 1964 s GSV II s Grundtvig: Kvæd1inger eller Smaakvad (1815) s. 234 II PS I s Ibid. s. 229 II PS I s Vedr. dateringen, se Thaning I s. 37 og Grundtvig~arkivet, fase b. 8. Thaning III s.606 note Vedr. Grundtvigs bidrag til Hagens samling, se iøvrigt UH I s. 166 ff og Bibl.nr. 502 A. 9. Busck s Gr.Ing. s I oktober skriver Grundtvig til P. A. Fenger:»Om de bi~ belhistoriske Sange vil udgiøre et eget Bind, veed jeg naturligviis ikke, men finder d~g ei urimeligt«(brev af 6/ , Breve II s. 279). 11. RØrdam I s. 204 ff. - Om institutionens betydning for Grundtvigs digtning, se UH II s. 59 ff. 12. Fra 1841 blev Grundtvig»DirektØr«for Asylskolen, jf. Bib1.nr. 708 samt Sf!.. s RØnning III,s s. 218 ff. 14. Brev til Gunni Busck dat. 19/ Den trykte del af brevet ses Busek s Den her citerede, utrykte brevslutning fremgår af originalen, Grundtvig~arkivet fase Brev til P. A. Fenger dat. 30/3-1839, Breve II s Brev af 7/3-1843, Busck s Brev til P. A. Fenger dat. 25/3-1843, Breve II s Om Grundtvigs digtning i anledning af Meta's konfirmation, se UH II s. 113 ff. 18. Jf. Bibl. nr A. 19. RØnning IV,2 s Se især artiklen loer Troen virkelig en Skole-Sag?«(1836), trykt bl. a. Grundtvigs skoleverden I s Gr. Ing. s. 147 f. 52

18 22. Busck s Grundtvigs skoleverden II s Grundtvig benyttede den reviderede oversættelse af 1740, 13. opl. 1787, jf. SfL. s Den autoriserede oversættelse fra 1948 har begge steder:»salmer og Hymner og aandelige Sange. (Udhævet her). - Mens Salmebog for Kirke og Hjem (1897) indeholdt en særlig gruppe»aandelige Sange., er denne genrebetegnelse forsvundet i Den danske Salmebog (1953). 25. Morten Bredsdorff: ltsjællandske træk i Grundtvigs sprog og digtning., Grundtvig-Studier 1959, s. 71 f. 26. GSV II s

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen

Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Juleprædiken 2016 i Herlev kirke Joakim Hansen Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Glæde til dem der skulle

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

1 Grundtvig-arkivet fase.:

1 Grundtvig-arkivet fase.: 1 Grundtvig-arkivet fase.: 72. 11. 1. Titel el. kort indholdsangivelse: Portaleudkast (1815-)1816 til "Bibelske Prædikener" samt et udkast t. et skrift om søndagenis, helligholdelse. 2. Papirsort (farve

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere