Grundtvigs bibelhistoriske sange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundtvigs bibelhistoriske sange"

Transkript

1 Grundtvigs bibelhistoriske sange Af K. E. BUGGE Gennem generationer har Grundtvigs bibelhistoriske sange spillet en vigtig rolle i friskolens undervisning. Deres indflydelse er imidlertid ikke begrænset til friskolen. Såvel inden for folkehøjskolen som folkeskolens undervisning har de - især tidligere - været flittigt benyttet.' Grundtvigs bibelhistoriske sange har således haft en ikke ringe kulturog skolehistorisk betydning. Det er forbavsende at konstatere, hvor sjældent Grundtvigs bibelhistoriske sange har været genstand for særskilt studium. Inden for de sidste 30 år har sangene så vidt vides kun været særskilt behandlet 3 gange: Af Uffe Hansen i 1955, af Erling Brahm i 1960 og af Th. Laursen i Det må tilføjes, at Grundtvigforskningen - som man kunne vente - fra tid til anden har strejfet området. Endelig har Karl Bak i sin fomyligt udkomne bog om højskolesangbogens historie (1977) ydet bidrag også til de bibelhistoriske sanges traditionshistorie. FØr vi går videre, vil det være rimeligt at give en præsentation af de vigtigste tidligere behandlinger af emnet. Som det vil ses, har man især beskæftiget sig med sangenes tilblivelseshistorie og genre. Uffe Hansen's artikel,.grundtvigs bibelhistoriske Sange«, er tryk! ivartovbogen 1955, s UH tager sit udgangspunkt i Grundtvigs forord til digtet.deilig er den Himmel blaa«, trykt i K. L. Rahbeks tidsskrilt. Sandsigeren«d. 10/ Det er UHs opfattelse, at Grundtvig allerede her udkaster en plan om at genoplive. den bibelhistoriske sang«, en plan der først langt senere skulle blive realiseret. Derpå skildres, hvorledes»den bibelhistoriske strøm«rinder gennem Grundtvigs forfatterskab, fra begyndelsen i 1811 over arbejdet med den bibelske rimkrønike i slutningen af 1820'erne til L. C. Hagens samling. Historiske Psalmer og Riim til Børnelærdom«fra Denne samling karakteriseres af UH som. den første egentlige samling af bibelhistoriske digte «. Det næste skridt på vejen er Grundtvigs»Sang-Værk til den Danske Kirke«bd. I ( ) og især de udkomne hæfter af bd. II ( ). UH udtaler en undren over, at Grundtvigs arbejde på dette felt gik i stå omkring Lidt skete der dog. I 2. udgave af Grundtvigs. Krønike-Riimc fra 1842 er ind- 36

2 føjet enkelte bibelhistoriske sange; enkelte andre fremkom i tidsskrifter, f. eks. i Dansk Kirketidende. Nok så vigtig er dog svigersønnen P. O. Boisens udgivelse,. Bibelske og Kirkehistoriske Ps almer og Sange for Skolen«, der udkom i Denne samling indeholder 17 bibelhistoriske sange, som ikke tidligere havde været trykt. Slutstenen på værket er andet bind af den store salmeudgave, Grundtvig udsendte i 1870, to år før sin død. Titlen på bd. II er. Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole«. Her er i eet og samme bind samlet, hvad der tidligere havde foreligget i flere forskellige tryk, og en række nye sange tilføjedes. Med denne udgivelse har Grundtvig ifølge UH omsider fået sig taget sammen til >at fuldføre værket, der gik i stå i 1841«. UHs redegørelse er grundig og god at få forstand af. Gennemgangen af de forskellige samlinger er illustreret med en række velvalgte eksempler. Som det vil fremgå af det følgende, kan der imidlertid være grund til at sætte spørgsmålstegn ved den linie i forfatterskabet, som UH mener at finde. Erling Brahm's artikel,. Grundtvigs bibelhistoriske sange«, er trykt i tidsskriftet Dansk Sang, 1960, s Artiklen er kort, men indholdsrig. Ligesom forgængeren tager Brahm udgangspunkt i Sandsigerartiklen fra 1811, idet han ligesom UH opfatter denne som optakt til en digterisk bearbejdelse af bibel- og kirkehistorien. Dog noteres et vist forbehold, idet Grundtvigs udtalelser refereres som. en plan, der sikkert foresvæver ham«(udhævet her). Dernæst behandler EB det vigtige spørgsmål om melodierne til de bibelske sange, et emne som i nærværende sammenhæng må lades ude af betragtning. Interessant er endvidere EBs forsøg på at gruppere Grundtvigs bibelhistoriske sange efter emne og genre. Den første hovedgruppe samler sig om temaet. Gud og menneskeheden«. Her finder vi sangene om skabelsen og urtiden. Endvidere kan man her skelne mellem to undergrupper: De fortællende digte beregnet for børn, og de digte, som er. mere beregnet for voksne, hvor det åndshistoriske er det fremtrædende«. - Den næste hovedgruppe er sangene samlet om temaet: Fra stamme til folk, dvs. sangene om patriarkerne og Moses. Til denne gruppe hører også digtene om Abrahams-ætlingen David. - Endelig nævner EB en tredie hovedgruppe:. Fra de rent bibelhistoriske sange, hvor selve den poetiske gengivelse af den bibelske fortælling er det primære, fører en mængde 37

3 Illustration fra N. F. S. Grundtvig: De hellige tre konger. En barnesang. Med tegninger af Herluf Jensenius (1960). - Det sker, at børn under oplæsningen af digtet opfatter»f!ux«som navnet på den gamle 'IIStjernemand«, il. strofe 8:»Han med SØn og Stjernemand / Flux uddrog af Østerland.«38

4 overgangs former over til de bibelhistoriske salmer og til salmer, hvis forkyndelse mere ener mindre er tilknyttet fortællingen, eller som benytter stof fra flere fortællinger, hvis forkyndelse knyttes sammen gennem salmen«. (s. 29). EBs artikel må med sin inddragelse af melodispørgsmålet og med sit interessante inddelingsforsøg siges at udgøre et væsentligt skridt fremad i arbejdet med denne del af Grundtvigs forfatterskab. Dog kan der være grund til at tilføje nogle supplerende bemærkninger vedrørende sondringen mellem salmer og sange. Thorvald Laursen's artikel,»grundtvigs bibelhistoriske sange«, fremkom i Antvorskov Højskoles Årsskrift 1962, s ThL tager - ligesom forgængerne - udgangspunkt i Sandsiger-artiklen,- der citeres og refereres udførligt. ThLs artikel bringer iøvrigt intet af interesse. - I Karl Bak's bog,. Højskolesangbogens historie«(1977), omhandler de indledende kapitler Grundtvigs arbejde med den poetiske form som meddeler af historien. I denne sammenhæng inddrager Karl Bak foruden Grundtvigs. Krønike-Riim«(1829) og hans omtrent samtidige. Studier til en bibelsk Rimkrønike«(1828) også andenudgaven af. En liden Bibel-Krønike«fra Med rette fremhæves denne udgivelses forord som betydningsfuldt. Senere gøres rede for L. C. Hagens og P. O. Boisens nævnte samlinger. Bogens hovedsigte er imidlertid at behandle den historiske og folkelige sangs historie. Karl Bak har hermed indføjet de bibelhistoriske sange i et nyt perspektiv, som er vel værd at overveje. r det følgende skal opmærksomheden samles om sangenes tilblivelseshistorie. Dertil føjer sig et kortfatlet afsnit om deres litterære særpræg og pædagogik. Tilblivelsen I tidligere behandlinger af Grundtvigs bibelhistoriske sange har det været et gennemgående træk, at man tog sit udgangspunkt i Sandsigerartiklen fra Digtet. Deilig er den Himmel blaa«forstås som den første af Grundtvigs bibelhistoriske sange, og den ledsagende fortale opfattes som en plan om at skrive og udgive sådanne. Denne hidtil uanfægtede betragtning lader sig imidlertid næppe opretholde i fuldt omfang. For det første har nyere forskning påpeget, at man bør 39

5 sondre mellem fortalen og digtet, hvad disse aktstykkers tilblivelsestidspunkt angår. Mens digtet med sikkerhed kan dateres til den første uge af december 1810, er fortalen efter al sandsynlighed først skrevet ca. 4 måneder senere, i marts Når man tidligere har forstået digt og fortale som en enhed, skyldes dette bl. a., at Svend Grundtvig i første bind af Grundtvigs Poetiske Skrifter (1880) offentliggjorde fortalen og digtet som en sammenhængende helhed under den fælles overskrift:.de hellige Tre Konger. En Barnesang«. I originaltrykket fra 1811 er denne overskrift imidlertid anbragt over selve digtet (s. 184), mens fortalen som overskrift har en henvendelse til tidsskriftets redaktør:.hr. Sandsiger!«(s. 179). Allerede denne iagttagelse advarer imod, at man uden videre opfatter fortale og digt som en enhed. For det andet: Afgørende i nærværende sammenhæng må være spørgsmålet om, i hvilket omfang man kan konstatere en indre sammenhæng mellem fortalen og digtet. Spørgsmålet om aktstykkernes karakter af optakt til eller plan om en udgivelse af bibelhistoriske sange må drøftes på dette grundlag. Det er indlysende, at digtet henvender sig til børn:. Kommer Smaa og hører til! Jeg for Eder sjunge vil«(str. 2) ;»Vil I Smaa ei ogsaa gierne/ See den lyse, milde Stjerne! «(str. 14);.Bøier Eder kun I Smaa,/ Han fra Himlen seer derpaa!«(str. 17).' - Overskriften. En Barnesang«betyder altså: En sang for børn. Digtets enfoldigt fortællende stil må først og fremmest forstås i dette perspektiv. Da digtet endvidere fortæller bibelhistorie, er det med fuld ret, at man betragter. Deilig er den Himmel blaa«som Grundtvigs første bibelhistoriske sang. Langt mere kompliceret er spørgsmålet om fortalens indhold. I fortalen nævnes børn ikke med en stavelse! Grundtvigs anliggende er her ikke at udtale sig om behovet for en samling af sange specielt beregnet for børn. Hans ærinde er at meddele en kritik af den nyeste officielle salmebog,. Evangelisk-christelig Psalmebog«fra Denne salmebog har efter hans opfattelse fortrængt de historiske salmer og erstattet dem med dogmatiske eller moralske. Den historiske salme har imidlertid flere fortrin. Dels vil Grundtvig hævde,»at Digterens Begeistring er langt varigere og fastere, naar den er knyttet til Mænd og Tildragelser«. Dels er der en indre overensstemmelse mellem den historiske salme og bibelens. Aand«. En stor del af gamle og nye Te- 40

6 stamente er >aldeles historisk«. Beretningen om Jesu liver»ei allene det fuldkomneste Dydsmønster, men indeholder tillige Fakta, hvorpaa en Kristens hele Tro og Saligheds Haab maa grunde sig«. (s. 181). Endelig er det en kendsgerning, at netop den historiske salme har vist sig at have betydelige, etisk folkeopdragende, virkninger. Derfor agter Grundtvig at udgive en samling af»kristelige, mest historiske Sange«, hvoraf de fleste skulle være»borgede af Kingo, Luther og flere ældre kristelige Digtere med de Forandringer, Tiden med Ret kan fordre«. (s. 183). Den sammenhæng mellem programmet og den efterfølgende barnesang, som forskerne har lagt vægt på, bygger på to forudsætninger: Dels på Svend Grundtvigs redaktionelle sammenføjning i udgaven fra 1880 Gf. ovf.), dels på Grnndtvigs egne ord i fortalens allerførste sætning. Her beder han tidsskriftets udgiver om tilladelse til at sige et par ord»om den Art af Sange, hvortil den [dvs. sangen] tildels hører, nemlig de historisk-kristelige«(s. 179). I denne udtalelse bør man ikke overse forbeholdet i»tildels«. Hvorfor dette forbehold? Sandsynligvis fordi Grundtvig har fornemmet, at sangen kun delvis holder mål med de skitserede kriterier for en historisk salme. I fortalen nævnes tre kriterier: Den historiske salme skulle a) give digteren en varig og fast inspiration, b) være i overensstemmelse med bibelens ånd, dvs. være udtryk for en tro, der bygger på et historisk hændelsesforløb - ikke på abstrakte teorier - og c) være etisk opdragende. - Om»Deilig er den Himmel blaa«er udtryk for en fast og varig inspiration er i bedste fald tvivlsomt. I digtsamlingen»kvædlinger«, der udkom i 1815, karakteriserer Grundtvig digtet som»et Glimt af barnlig Aand og christelig Juleglæde«.' Altså kun»et Glimt«. Om en anden julesang fra skriver han, at her er»en Ahnelse af Psalmetonen, en mat Forklang... af en Julepsalme, som jeg endnu ei har kunnet synge«(udhævet her).' Grundtvig har altså tilsyneladende ikke selv opfattet»deilig er den Himmel blaa«som udtryk for en fast og varig inspiration. - Mens det andet kriterium: Forankringen i et bibelhistorisk hændelsesforløb, må siges at være tilgodeset, kan det diskuteres, hvorvidt dette også er tilfældet m. h. t. det tredie kriterium, den etiske opdragelse. En sådan intention kan højst indirekte siges at være tilstede i sangens opfordring til enfoldig, barnlig tillidsfuldhed og ydmyghed. Sammenfattende kan konkluderes, at mens der næppe kan være 41

7 grund til at frakende digtet karakter af bibelhistorisk sang, er det i fortalen skitserede program ikke at forstå som en plan om at udgive sådanne sange specielt beregnet for børn. Der er tale om et langt mere omfattende projekt, der hurtigt bliver opgivet. En plan om at udgive en samling bibelhistoriske digte til brug ved undervisningen af børn fremkommer først i slutningen af 1820'erne. Forinden skulle en række brikker falde på plads, og Grundtvig skulle opleve en ganske særlig tilskyndelse til at gå i gang med opgaven. Den første vigtige forudsætning var den vældige, rligteriske inspiration, Grundtvig oplevede i de første måneder af De bedst kendte nedslag af denne inspiration er foruden digtet.de levendes Land«tillige det 312 strofer lange symbolske rligt»nyaarsmorgen«. Hertil slutter sig salmen» Velkommen igien, Gnds Engle smaa<, skrevet i julen 1824.' - Den næste forudsætning er Grundtvigs nye teologiske erkendelse, hans såk. kirkelige anskuelse, der første gang blev fremlagt offentligt i det berømte stridsskrift» Kirkens Gienmæle«fra Her fremføres det grundsyn, at kirken altid har været og stadig er der, hvor menigheden bekender troen på den opstandne Kristus. - Fremdeles må nævnes, at Grundtvig netop i sidste halvdel af 1820'erne modtog nye tilskyndelser til at arbejde med salmer. Tusindårsjubilæet for Ansgars komme til Danmark gav ham i 1826 anledning til at udgive en mindre salmesamling. Endvidere fik han som redaktør af Theologisk Maanedsskrift anledning til at anmelde både B. S. Ingemann's.Høimesse-Psalmer«(1825) og P. A. Fenger's udgave af Kingo's salmer (1828). Den vigtigste tilskyndelse til at arbejde med bibelhistoriske digte udgik imidlertid fra den kendsgerning, at Grundtvig i slutningen af 1820'erne begyndte at undervise sine to sønner Johan og Svend, født henholdsvis i 1822 og Denne helt private tilskyndelse er undervurderet af forskningen, der enten ikke omtaler den, eller kun nævner den en passant. Til brug ved sønnernes undervisning udarbejdede Grundtvig sine. KrØnike-Riim til Børne-Lærdom«og. Historisk Børne Lærdom., der begge udkom i Da Grundtvig samtirlig blev opfordret til at besørge en ny udgave af sin bog. En liden Bibel-Krønike for Børn og Menigmand«fra 1814, da falder brikkerne på plads: Grundtvig får den ide, at også bibelhistorien kunne meddeles i poetisk form, og at han burde udgive en sådan bog for børn. Det er vigtigt at notere, at den opgave, der på dette tidspunkt 42

8 melder sig for Grundtvig, endnu ikke er udarbejdelsen af bibelhistoriske sange, men af bibelhistoriske rim. Denne opgaves løsning melder sig som et påtrængende behov. Samtidig bliver Grundtvig klar over opgavens vanskelighed. Han trøster sig med, at man indtil videre kan hjælpe sig med de i traditionen foreliggende historiske salmer. Sådanne overvejelser har bl. a. sat spor i fortalen til 2. udgaven af.en liden Bibel-KrØnike«, der udkom i Det nævnte behov omtales her som. et Savn, andre christelige Forældre saavel som jeg maattc føle«(s.v.). I fortalens slutning udtaler Grundtvig:. Endelig maa jeg erindre, at til mine BØrns Lære-BØger ønskede jeg helst idel Rim-KrØniker, som give den letteste og livligste Bog-Læsning, men deels har vel Mange Fordom mod en bibelsk Rim/-KrØnike, og deels vilde den være ligesaa vanskelig at skrive, som let at læse «. (s. VII-VIII). De samme tanker findes i et udførligere, utrykt, udkast til fortalen. Udkastet adskiller sig især på eet væsentligt punkt fra den trykte version: Grundtvig afgiver her et løfte om at udarbejde en bibelsk rimkrønike beregnet for børn. Den pågældende sammenhæng i udkastet lyder: Vil Gud, jeg lever, og Omstændighederne føie sig derefter, skal jeg i en Bibelsk Rim-Krønike vise Menigheden, hvorledes jeg troer, en bibelsk og kirkelig BØrne-Bog i vore Dage bedst kan svare til sin Hensigt, som jo er at give Smaa-Christne en levende og yndig Forestilling om vor Fader, som er i Himlene, om Hans eenbaarne SØn, som blev vor Broder, og Hans gode Aand, som vil være vor evige TrØster og Talsmand, saa de kan lære at skiønne paa den Lykke, dem timedes, at fødes og opammes i Kirkens SkjØd, og saa den christelige Sandhed kan uforglemmelig indprænte sig i deres bløde Hjerte og stærke Ihukommelse. Men hvor gammel og soleklar en Sandhed, det end er, at Rimet baade maler bedst og er nemmest lært og vanskeligst at glemme, saa er den Sandhed dog i Henseende til BØrne-Lærdom saa miskiendt, at den vel behøver en Menneske-Alder og en ny Erfaring i den huslige Kreds for at findes indlysende. Vore seneste Fædre søgte at erstatte Mangelen af en saadan Rim-Krønike med de 43

9 letteste og barnligste historiske Psalmer; det samme vil Aanden drive alle christelige Forældre til nu, alt som de vaagne af Døsen, hvori de er indkoglede; og vore Børn som takke os i Graven for hvert yndigt Riirn, vi lærde dem at bære Troen i, vil takke os dobbelt, hvis vi efterlade dem en Bog, i hvis Rim deres BØrn ka" bære al deres christelige Kundskab, let som en Fjer, men levende og fri som Fuglen i Luften! «' Det er utvivlsomt erkendelsen af opgavens vanskelighed, der har fået Grundtvig til i den trykte version af fortalen at stryge løftet om at udgive.en bibelsk og kirkelig Børne-Bog«. - Nogle forarbejder til en sådan lod Grundtvig dog i 1828 trykke i Theologisk Maanedsskrift under titelen. Studier til en bibelsk Rim-KrØnike«. Efter en fortale følger nogle rimede genfortællinger af de bibelske beretninger om skabelsen, Adam og Eva, Kain og Abel og om syndfloden. Arbejdets private foranledning røbes i fortalens bemærkninger om, at. naar man har BØrn, kan man kalde sig selv til Skole-Mester, hvad Øieblik, man vil. (s. 145). - Opgavens vanskelighed kommer til udtryk i følgende udtalelse:»men det har hidtil været min Sorg, at jeg ikke kunde hitte paa at gjøre Kundskabs-Vers, som Børnene gad hørt, og jeg gad havt, de skulde huske, naar de graanede«; (s. 145). De rim, Grundtvig i det følgende lader trykke, kalder han mistrøstigt for.vragede ForsØg«(s. 146). Mistrøstigheden kan imidlertid tillige være influeret af andre forhold, f. eks. af injuriedommen i 1826, ifølge hvilken Grundtvig hlev dømt til livsvarig censur; og den kan skyldes hans hele usikre situation efter den embedsnedlæggelse, der fulgte umiddelbart efter dommen. I nærværende sammenhæng er det endvidere af hetydning, at Grundtvig efterhånden overlod en væsentlig del af sønnernes undervisning til skiftende huslærere. Den personlige tilskyndelse til at skrive for børn blev derved afsvækket. Hvad angår tilblivelsen af Grundtvigs biblehistoriske sange er det vigtigt, at man - trods den mistrøstige udgang af det første forsøg - noterer følgende: Opgaven at levere en digterisk genfortælling af bibelhistorien for børn er blevet klart erkendt såvel i henseende til betydning som m. h. t. vanskelighed. Om dette første forsøg i slutningen af 1820'erne kan man endnu med rette anvende den vurdering, 44

10 som hidtil er blevet Sandsiger-artiklen til del: at Grundtvig udkastede en plan om at skrive bibelhistoriske digte for børn, men at planen af forskellige grunde blev opgivet. Som det næste skridt i udviklingen har forskningen samstemmende peget på den af L. C. Hagen udgivne samling,. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom«, der udkom i december Grundtvigs bidrag til udgivelsen bestod dels af egne digte, dels af omarbejdelser af andres salmer. Bl. a. derfor har man med rette kunnet sige, at samlingen. helt var præget af Grundtvig«.' - Imidlertid kan der være grund til at tage et vist forbehold over for karakteristikken af denne udgivelse som den første egentlige samling af Grundtvigs bibelhistoriske sange. Det var, trods alt, Hagen og ikke Grundtvig, der udgav samlingen. Og Grundtvig ledsagede ikke engang udgaven med et forord - hvad han passende kunne have gjort for at støtte den ganske ukendte stud. theol. Hagen. Forklaringen kan kun være, at et sådant arbejde på dette tidspunkt var meget lavt prioriteret i Grundtvigs bevidsthed. Andre opgaver var langt mere presserende: Arbejdet med Nordens mytologi, med verdenshistorien og med at få gennemført en frihedsordning inden for statskirken. Det er disse temaer - og ikke bibelhistoriske sange og salmer for børn - der dominerer i Grundtvigs omfattende korrespondance fra 1831 og de nærmeste år derefter. - Før Grundtvig påny kunne tage opgaven op, var der - ligesom i 1820'erne - en række brikker, der skulle falde på plads, og nogle helt personlige forhold skuue påny på afgørende måde tilskynde ham til arbejdet. I løbet af de følgende år udsender Grundtvig de fleste af de værker, der kom til at stå som hovedværker i hans forfatterskab. Det gælder.nordens Mythologic (1832),. Haandbog i Verdens-Historien< I-III (1833 ff),. Sang-Værk til Den Danske Kirke«I-II ( ) samt de skelsættende højskoleskrifter fra 1836 og fremefter. Hertil slutter sig fra 1838 de historiske forelæsninger, der efter hans død blev trykt under titlen. Mands Minde«(1871). - Inspirationen til denne omfattende virksomhed udgik fra den gennemgribende nyorientering, Grundtvig oplevede i dels på baggrund af de tre Englandsrejser i , dels igangsat af den fornyede beskæftigelse med Nordens myter. Nyorienteringen, der er udførligt skildret i Kaj Thanings disputats fra 1963, bevirker, at Grundtvig nu kan skelne mellem tro og anskuelse, meuem kristeligt og menneskeligt, og så- 45

11 ledes kan fremsætte sin provokerende tese:, Menneske først - og kristen sål«. For Grundtvigs pædagogiske tænkning betyder denne udvikling, at han fra da af opfatter skolearbejdet som et rent menneskeligt, borgerligt, anliggende. Tidligere havde han indordnet dette arbejde under et teologisk eller kirkeligt formål. I et brev til Gunni Busck dateret 26/ understreger Grundtvig betydningen af, at.vi tage os af Børnene i Jesu Navn«.' Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at Grundtvigs nyinspirerede og særdeles omfattende udgiver-virksomhed ikke udløser nogen fornyet beskæftigelse med de bibelhistoriske sange. Det sker først i slutningen af 1830'erne. Fra Grundtvigs brevveksling vides, at han efter at have fuldført udgivelsen af det første bind af sit >Sang-Værk til Den Danske Kirke«så småt begyndte at overveje udsendelsen af et bind II i vinteren I et brev til Ingemann dateret 22/ meddeler han vennen følgende:, Min Hensigt var nu i Vinter at give en Række bibelhistoriske Sange, til at oplive Betragtningen af Guds underlige Gjerninger i begge Pagters Dage og da især af Frelserens jordiske LevnedslØb«;" Den pågældende passage i brevet slutter: >Om det lader sig gjøre, er et andet Spørgsmaal«. Der er altså tale om et ønske, ikke om en egentlig plan. To begivenbeder i bevirkede imidlertid, at Grundtvig overvandt sine betænkeligbeder. Netop i 1838 får Grundtvig personligt kendskab til prinsesse (senere dronning) Caroline Amalies Asyl, hvor de bibelbistoriske sange blev flittigt benytte!." Fra 1838 bliver Grundtvig endvidere fast taler ved institutionens julefes!." Hermed var givet en ny direkte anledning til, at Grundtvig igen begyndte at digte for børn. I denne henseende har en anden begivenhed i Grundtvigs liv dog sandsynligvis spillet en endnu større rolle. Grundtvigs to sønner var nu blevet så gamle, at de skune konfirmeres. Trods derom indgiven ansøgning fik Grundtvig ikke tilladelse til selv at konfirmere dem." En overgang overvejede han derfor at lade sønnerne konfirmere af præstevennen Gunni Busck i Stigs Bjergby. Denne plan blev dog ikke ført ud i livet, idet Grundtvig allerede i marts 1839 fik begrundet håb om at blive ansat som præst ved Vartav. Da udnævnelsen var en 46

12 kendsgerning, var enhver hindring bortfaldet, og Grundtvig kunne i oktober 1839 konfirmere sine sønner i Vartov Kirke. I nærværende sammenhæng er det vigtigt at notere, at Grundtvig netop under sønnernes konfirmationsforberedelse, som han selv varetog, atter blev opmærksom på de bibelhistoriske sange og benyttede disse i sin undervisning. I en utrykt slutning på et brev til Gunni Busck skriver Grundtvig om sit arbejde med konfirmationsforberedelsen:.deres [altså sønnernes) Kundskaber kan jeg ikke berømme. Lærebogen har jeg kun giennemløbet med dem for at vise dem Alfarveien, Catechismus og Bibelhistorie søger jeg nu daglig at giøre dem mere fortrolige med, og tilsidst vil jeg giennemgaae det Fornemste af Alter-Bogen med dem for at indprænte dem, saa godt jeg kan, vor Troes-Grund og meddele dem min Betragtning af det christelige Liv. - Sangene i Hagens Bog har jeg ladet dem gien tage, og for Kundskabens Skyld veed jeg da enhver cbristelig Præst kan med god Samvittighed lægge Haand paa deres Hoved... «.14 Bemærkelsesværdigt er det, at Grundtvig i selvsamme brevslutning meddeler, at han nu er gået i gang med at udgive anden del af Sang Værket, altså netop den bibelbistoriske del:. Paa Lykke og Fromme har jeg ladet Trykningen af Sangværkets 2det Bind begynde, thi jeg mærked, at ellers blev Hullerne seent ener aldrig stoppede«. (ibid). At arbejdet med sønnernes konfirmationsforberedelse har spillet en afgørende rolle for, at udgivelsen af en samling bibelhistoriske sange blev påbegyndt, er da indlysende. Har man denne sammenhæng for øje, bliver det knap så forunderligt, at projektet gik i stå efter udgivelsen af de første to hæfter. Efter sønnernes konfirmation manglede ganske enkelt den personlige tilskyndelse! Allerede i slutningen af marts 1839, altså på et tidspunkt, hvor forberedelsesarbejdet må antages at være i det væsentlige afsluttet, ytrer Grundtvig usikkerhed m. h. t. projektets fuldførelse. Han trøster sig med, at. Stumperne kan due«. t5 I de følgende år offentliggør Grundtvig, som ovenfor nævnt, enkelte bibelhistoriske sange. Men nogen særskilt samling blev det ikke 47

13 til. I begyndelsen al marts 1843 udtaler Grundtvig, at en sådan samling specielt for børn, er en opgave, der kan vente:. Paa Børnene skal vi ikke her tænke videre, end at de i Kirken skal finde det Barnlige igien... <.16 To dage efter datteren Meta's konfirmation d. 23/ er han mere positiv stemt og udtaler, at. vi bør have en ny Sangbog al lutter bibelhistoriske Sange til Børnene«." Men næppe er datterens konfirmation kommet på afstand, før planen atter glider i baggrunden. Også dette korte forløb i foråret 1843 bekræfter teorien om den personlige tilskyndelses afgørende betydning for Grundtvig. Det blev P. O. Boisen, der udgav samlingen»bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Børn«(1853). Fra udgiverens side var denne bog tænkt som en fortsættelse af Sangværkets ualsluttede bind II." Bemærkelsesværdigt er, at selvom Grundtvig bidrog til Boisens samling, var initiativet Boisens og ikke Grundtvigs. - Noget tilsvarende gælder den sidste større udgivelse al bibelhistoriske sange. Få år før Grundtvigs død udkom i 1868 og 1870 bind I og II al en ny samlet udgave af hans salmer og bibelhistoriske sange. Anledningen til denne udgivelse var en opfordring fra vennekredsen. Ved sit præstejubilæum i 1861 fik Grundtvig overrakt en betydelig sum penge med netop dette formål for øje. 1O - Der er således intet, der tyder på, at Grundtvig selv i tiden efter 1841 (1843) har halt planer om at udgive en samling bibelhistoriske sange. Hvad der faktisk blev udgivet af sådanne sange, var enkelte spredte tryk samt bidrag til værker, der fremkom på andres foranledning. Konkluderende kan fastslås, at det er vanskeligt - om overhovedet mnligt - at se en livslang linie i denne del af Grundtvigs forfatterskab. Med lidt god vilje kan man se en linie fra påbegyndelsen i sidste halvdel af 1820'erne frem til de udkomne hæfter fra Dermed slutter Grundtvigs egentlige interesse for sagen. Hvad han derefter lader trykke, udspringer ikke af en plan om at tilvejebringe en samling bibelhistoriske sange beregnet for børn. Andre tog imidlertid opgaven op og tilskyndede Grundtvig til at bidrage til sådanne samlinger. Den omfangsrigeste af disse blev bd. II af den salmeudgave, der påbegyndtes i Bd. II fra 1870, Grundtvigs.Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole«, blevet anseeligt værk, der indeholdt i alt 134 sange. Dette bind blevet righoldigt arsenal både for fri skolebevægelsen og for andre, der ønskede at inddrage bibelhistoriske sange i undervisningen. 48

14 Genre og pædagogik De bibelhistoriske sanges genre og pædagogik er emner, der med rette kunne gøre krav på at blive behandlet i særskilte redegørelser. Vi må her nøjes med nogle sammenfattende bemærkninger. Grundtvigs kirkelige anskuelse fra 1825 og især hans gennemgribende nyorientering i 1831/32 er baggrunden for hans sondring mellem tro og anskuelse, kristeligt og menneskeligt, kirke og skole. Troen er, som Grundtvig udtrykker sig, ikke nogen. Skole-Sag«.20 Skolearbejdet derimod, opfatter han som et rent menneskeligt anliggende. Den særlige kristelige opdragelse ener.skole«i hjemmene kalder Grundtvig for»kirke-skolen«. For de bibelhistoriske sanges vedkommende får denne sondring den betydning, at de af Grundtvig opfattes som skole-sange, idet de bevæger sig på et fællesmenneskeligt plan, anskuelsens plan. Som skolesange rummer de ikke nogen specifik kristelig forkyndelse, men har et almen-menneskeligt indhold af historisk - eventuelt tillige af etisk - art. De bibelhistoriske sange adskiller sig således fra salmerne, der - selvom også de kan tage deres udgangspunkt i en bibelsk beretning - er karakteriseret af en direkte forkyndelse af Jesu opstandelse som central og nutidig frelsesbegivenhed. Salmerne hører efter Grundtvigs opfattelse hjemme på troens plan, i kirken. I et brev til Ingemann fra 1833 sondrer Grundtvig mellem. egentlige Salmer«og >aandelige Viser«; og han pointerer, at Hagens samling.i alle Maader er en Skolebog«." Senere, i 1843, er Grundtvig mere forbeholden over for Hagens bog og understreger, at en eventuel ny samling.bør være endnu mere historisk end Hagens«.22 Dette må forstås således, at Grundtvig i den forløbne tid er blevet endnu mere overbevist om det nødvendige i at sondre mellem salmer og sange. - I brevet til Ingemann brugtes udtrykket. aandelige Viser«. Grundtvig har næppe skelnet skarpt mellem sange og viser. I Sandsiger-artiklen fra 1811 kaldtes.deilig er den Himmel blaa«for en.barnesang; i 1838 kalder han digtet for.en Vise«." Selve udtrykket.aandelig Vise«har Grundtvig hentet fra Paulus. I den bibeloversættelse, Grundtvig benyttede, sondrer apostlen mellem. psalmer og sange og aandelige viser«(kol. 3,16) ener. psalmer og lofsange og aandelige viser. (Ef.5,19}." Hvad de bibelhistoriske sanges pædagogik angår bemærkes, at de- 4 Arbog for Dansk Skokhistorie

15 res oprindelige intention var at lette tilegnelsen af bibelhistorien ved at omstøbe bibelens beretninger til let fattelige rim. Fra 1830'erne og fremefter er det derimod sangtekster, der skal tilgodese formålet. Sangenes pædagogiske formål fremgår iøvrigt af deres genre. Deres opgave er dels i videre forstand at gøre børnene bekendt med en universalhistorisk sammenhæng, dels - i et snævrere perspektiv - at skabe forståelsesbaggrund for en senere kristelig forkyndelse. Menneske først - og kristen så! Sangenes indhold er hentet fra bibelhistorien i hele dens bredde, fra skabelsen til Jesu liv og den første menighed. Deres metode er først og fremmest fortællingen, idet dog bemærkes, at dette ikke er en metode, der vilkårligt lader sig ndskifte med andre. Der er tale om en didaktisk arbejdsform, der udspringer af selve det faglige indhold. Bibelhistorien er i sig selv fortælling. - Af pædagogiske synspunkter i disse sange noteres endvidere Grundtvigs vilje til at gå ind på barnets forudsætninger. Dette viser sig i valget af et jævnt og enfoldigt sprog, undertiden isprængt dialekt-udtryk." Det viser sig også på den måde, at han kan finde på at lokalisere de bibelske beretninger i en for barnet fortrolig sammenhæng. Eksempel herpå er skildringen af Jesu barndomshjem i Nazareth: ader boede Josef TØmmermand Med Jordens bedste Kvinde, Hans Huus var lavt, men godt istand, Og grumme pænt derinde, Alt som et Dukkeskab saa net, Til Josefs Hus i Nasaret Ei Mage var at finde. Ved Huset var en Haveplet, Og udenfor et Vænge, Hist groede Blomster tykt og tæt, Her lod sig Ranken stænge, Som Humle-Knopper voxe her, De SØde Druer svulme der, Det har Man vidst saalænge«.26 En senere tids religions pædagogik har i overvejende grad forsøgt at fængsle børnenes interesse ved netop at fremhæve forskellene mellem børns vilkår den gang og nu. Imidlertid rummer den nyere fremgangsmåde den risiko, at der opstår et svælg mellem børnenes og bibelens verden. Grundtvig har på sin egen charmerende måde søgt at slå bro mellem de to verdener. Til sangenes pædagogik hører også viljen til at udøve en etisk opdragelse. Et foretrukket hjælpemiddel hertil er de hyppigt indstrøede sentenser af ordsprogsagtig karakter, bedst kendt fra visen om Kong Farao. I sådanne passager bygger udsagnene på almen-menneskelig, 50

16 folkelig, visdom. Andre steder fornemmer man, at baggrunden i højere grad kan være digterens egne erfaringer med sine to sønner. I den oven for citerede sang hedder det f. eks. om Jesus, at han. Var ei som andre Drenge vild, Sprang ei paa Bord og Bænke«. Først som sidst bør man dog bemærke sangenes koncentration om et historisk hændelsesforløb. De bibelhistoriske sange er blevet til ud fra den overbevisning, at kendskab til begivenheder, der har udfoldet sig i tidens kronologiske dimension, har afgørende betydning for forståelse af, hvad menneskeliv og kristendom er. De bibelhistoriske sange er således udtryk for en pædagogik, der tilsigter at skabe struktur og sammenhæng i en verden, der trues af opløsning og rodløshed. NOTER Forkortelser: BibI. Breve II Busck Fase. Gr. Ing. Gr.s skoleverden GSY PSI RØnning RØrdamI SIL Thaning UH I-III Steen Johansen: Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter, I-IV ( ) Breve fra og til N. F. S. Grundtvig, udg. af Georg Christensen og Stener Grundtvig, II (1926) Gunni Busck, et LevnedslØb i en Præstegaard, udg. af H. Bech, 2. udg. (1878) Fascikel. Manuskript-enhed i Grundtvig-arkivet. Grundtvig og Ingemann. Brevvexling Udg. af Svend Grundtvig (1882) Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast. Udg. af K. E. Bugge, I-II (1968) Grundtvig: Sang Yærk, l- Y ( ) Grundtvig: Poetiske Skrifter, udg. af Svend Grundtvig, I (1880) Fr. RØnning: N. F. S. Grundtvig, I-lY ( ) Peter RØrdam. Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling fra 1806 til 1844, udg. af H. F. Rørdam (1891) K. E. Bugge: Skolen for livet. Studier over N. F. S. Grundtvigs pædagogiske tanker (1965) Kaj Thaning: Menneske først. - Grundtvigs opgør med sig selv, I- lil (1963) Uffe Hansen: Grundtvigs Salmedigtning. Dens Historie og Indhold, I- 1lI ( ). I. I»Dansk Skolesangboge udg. af Dansk Friskoleforening (4. udg. 1976) er 53 af i alt 420 numre rubriceret under»bibelhistorienc. - I FolkehØjskolens sangbog (16. udg. 1974) findes 8 bibelhistoriske sange af i alt 529 numre, et væsentligt reduceret antal i forhold til den foregående udgave (15. udg. 1964). 4' 51

17 For folkeskolens vedkommende kan oplyses, at den af Undervisningsministeriet udgivne undervisningsvejledning fra 1960, den såk.»blå Betænkning«. anbefaler, at eleverne i faget sang lærer et antal bibelhistoriske sange og salmer. Under faget kristendomskundskab/religion anbefales for 4. og 5. skoleårs vedkommende, at ltder gennemgås en del salmer og bibelhistoriske sange«, Den nyeste vejledning fra 1976 anbefaler i almindelighed, at man er opmærksom på ltsalmer«som undervisningsmateriale; de bibelhistoriske sange nævnes ikke. Bibelhistoriske sange er på ingen måde et eksklusivt dansk fænomen. Ej heller er det en speciel Grundtvig'sk genre, selvom Grundtvigs digte er dem, der fylder mest i billedet. I den nævnte friskolesangbog er også digtere som H. A. Brorson og K. L. Aastrup repræsenteret. I allernyeste tid har Johannes MØllehave med talent og humør videreført traditionen i sine udgivelser»abraham, Isak og Iakob«(1974), DIosefs drømme«(1975) og»de betroede talenter«(1976). 2. Ejnar Thomsen: Digteren og kaldet (1957) s. 104 f; Jørgen sørensen:»grundtvig og ældre dansk salmedigtning«, Grundtvig~Studier 1964 s GSV II s Grundtvig: Kvæd1inger eller Smaakvad (1815) s. 234 II PS I s Ibid. s. 229 II PS I s Vedr. dateringen, se Thaning I s. 37 og Grundtvig~arkivet, fase b. 8. Thaning III s.606 note Vedr. Grundtvigs bidrag til Hagens samling, se iøvrigt UH I s. 166 ff og Bibl.nr. 502 A. 9. Busck s Gr.Ing. s I oktober skriver Grundtvig til P. A. Fenger:»Om de bi~ belhistoriske Sange vil udgiøre et eget Bind, veed jeg naturligviis ikke, men finder d~g ei urimeligt«(brev af 6/ , Breve II s. 279). 11. RØrdam I s. 204 ff. - Om institutionens betydning for Grundtvigs digtning, se UH II s. 59 ff. 12. Fra 1841 blev Grundtvig»DirektØr«for Asylskolen, jf. Bib1.nr. 708 samt Sf!.. s RØnning III,s s. 218 ff. 14. Brev til Gunni Busck dat. 19/ Den trykte del af brevet ses Busek s Den her citerede, utrykte brevslutning fremgår af originalen, Grundtvig~arkivet fase Brev til P. A. Fenger dat. 30/3-1839, Breve II s Brev af 7/3-1843, Busck s Brev til P. A. Fenger dat. 25/3-1843, Breve II s Om Grundtvigs digtning i anledning af Meta's konfirmation, se UH II s. 113 ff. 18. Jf. Bibl. nr A. 19. RØnning IV,2 s Se især artiklen loer Troen virkelig en Skole-Sag?«(1836), trykt bl. a. Grundtvigs skoleverden I s Gr. Ing. s. 147 f. 52

18 22. Busck s Grundtvigs skoleverden II s Grundtvig benyttede den reviderede oversættelse af 1740, 13. opl. 1787, jf. SfL. s Den autoriserede oversættelse fra 1948 har begge steder:»salmer og Hymner og aandelige Sange. (Udhævet her). - Mens Salmebog for Kirke og Hjem (1897) indeholdt en særlig gruppe»aandelige Sange., er denne genrebetegnelse forsvundet i Den danske Salmebog (1953). 25. Morten Bredsdorff: ltsjællandske træk i Grundtvigs sprog og digtning., Grundtvig-Studier 1959, s. 71 f. 26. GSV II s

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere